Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Skovløkke, Fredsted, opført 1862-65, er et karakteristisk eksempel, hvor den fritliggende svinestald og den ene længe, kostalden, er i kampesten, mens de øvrige står i blank mur. Alle længerne incl. stuehuset hviler på en sokkel af kampesten. Oprindelig havde de stråtage, som i 1950 blev udskiftet, hvor stuehuset meget typisk fik røde tagsten, mens udlængerne fik bølgede eternittage eller tagpap. Staldenes valmede loftsluger blev ændret til trekantede kviste. Vognport 1845, Toftvang, Stalddør og småkræets døre, Staldvindue, Skovløkke 1865 Fredsted. 1865.Skovløkke, Alle længerne har forskellige former for dekorative elementer, udført i mursten. Gesimserne er med en tandsnitrække, der er murede stik over vinduerne både i stuehuset og udlængerne, hvor de nye støbejernsvinduer fik en hel muret indramning. Overalt er der murede sålbænke. Omkring stuehusets hoveddør findes to murede liséner, og der indsattes dannebrogsvinduer. Gennemkørselsportene er markeret med et kurvehanksstik og en trekantet kvist, hvor detaljerne fra den murede gesims er gentaget. En muret roset øverst i kvisten og på udlængernes gavle supplerer udsmykningerne. De nævnte detaljer er meget typiske og er anvendt på bygninger helt frem til omkring 1940. Skovløkke, Fredsted, opført 1865, nyt tag 1950. Stald og lade. Kostalden. Cementstøbte grebninger og gulve hørte med til den forbedrede kvægavl. Andelstiden – frem til 1914 Bygninger med spidsgavle og mange murstensdetaljer - bygmestergårde Bøndernes storhedstid - andelstiden fra ca. 1875-80 og frem - afspejler sig i bygninger opført med mange murede detaljer, navnlig hvad stuehusene angår. I tidens åndelige miljø - og arkitektoniske - spillede symbolik en stor rolle. Forbilleder og identitet blev hentet i Danmarks glorværdige fortid, hvor middelalderens landsbykirker udgjorde en vigtig inspirationskilde. Arkitekter målte op og beskrev dem, så tegninger kunne danne forlæg for håndværkere, der gik på tekniske skoler eller de senere bygmesterskoler. De overførte murstensdetaljerne ved byggeri af de nye gårde. Nu var det ikke længere gårdejeren, der med sine karle stod for opførelsen 16
af nye bygninger, men de stedlige professionelt uddannede håndværkere. Murermesteren, der havde gået på Håndværks- eller Bygmesterskole blev entreprenør på byggeriet og udførte selv tegningerne. gård i Ravning. Tegninger udført af Tømrer & Murermester Chr. Laursen, den 6.12.1899, til Steffen Hansens gård i Ravning. 17
Page 1 and 2: Landbrugets bygninger 1850-1940 Øs
Page 3 and 4: INDHOLD INDLEDNING side 5 BYGGESKIK
Page 5: INDLEDNING Kulturarvsstyrelsen genn
Page 8 and 9: 1919, blev derimod placeret som per
Page 10 and 11: Møddingen havde sin plads på går
Page 12 and 13: De nye grundmurede huse fik gerne m
Page 14 and 15: Selvforståelsen på facaden Hvis d
Page 18 and 19: Enkelte større gårde er opført i
Page 20 and 21: Søndergaard, Ammitsbøl, opført 1
Page 22 and 23: nittag. Eksperimenter og arkitektko
Page 24: Anvendt litteratur Axel Steensberg:

Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?