downloades her - Folkekirkens Personale

forhold til hinanden på en måde, der fjerner røggenerne.
Ved arbejde med asfaltmaterialer skal temperaturerne holdes
så lave som muligt, og de må ikke overstige de temperaturer
der er angivet ved det enkelte produkt. For at sikre
overholdelse af dette, skal der anvendes termostater på de
tekniske hjælpemidler, der bruges til opvarmning af asfaltmaterialer.
Uanset arbejdets varighed og antallet af beskæftigede, skal
der være særlige velfærdsforanstaltninger til rådighed på
arbejdsstedet (eventuelt som en skurvogn). Der skal være
spiserum, toilet, håndvask med varmt og koldt vand samt
egnede rensemidler, omklædnings- og tørrerum. Der skal
være mulighed for bad ved arbejdets ophør enten på arbejdsstedet
eller i nær tilknytning hertil.
I arbejdsområder med risiko for forurening med kræftfremkaldende
stoffer, må der hverken ryges, spises eller drikkes,
eller opbevares mad, drikke eller tobak.
Spiserum skal være indrettet særskilt og må ikke anvendes
til andre formål.
Omklædnings- og tørrerum skal være indrettet i tilknytning
til vaske- og baderum og skal indeholde 2 garderobeskabe
pr. person, et til “rent” og et til “snavset” tøj.
Ved kortvarigt asfaltarbejde, hvor der f.eks. på en arbejdsdag
udføres arbejde på skiftende steder, er det tilstrækkeligt, at
de nævnte velfærdsforanstaltninger er til rådighed på et
fast samlingssted, såfremt det har en passende nær beliggenhed
i forhold til arbejdsstederne.
Derudover stilles der særlige krav til uddannelsen af asfaltarbejdere.
Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt,
tagdækning eller broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde
med bitumenprodukter, må kun udføres
af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse
af et uddannelsesbevis.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste
arbejdssteders indretning med senere ændringer.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges
arbejde med senere ændringer.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende
arbejdssteders indretning.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejdet
med stoffer og materialer med senere ændringer.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets
udførelse med senere ændringer.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om
indretning af skurvogne og lignende.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om
foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med
stoffer og materialer med senere ændringer.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15.december 1992 om
anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om
bygge- og anlægsarbejde.
˘ Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om
brug af personlige værnemidler.
˘ Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 Lov om
kemiske stoffer og produkter med senere ændringer(Kemikalieloven).
˘ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1164 af 6. oktober 2010 om listen
over farlige stoffer.
˘ At-vejledning C.0.1 om grænseværdier for stoffer og materialer.
˘ At-vejledning C.0.11 om arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og
materialer.
˘ At-vejledning C.0.12 om leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad)
og teknisk datablad for stoffer og materialer.
˘ At-vejledning C.0.16 om arbejde med asfaltmaterialer.
˘ At-vejledning C.1.3 om arbejdet med stoffer og materialer.
36 Sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere Sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere 37