Miljøfarlige stoffer i Øresund, en oversigt Miljögifter i Öresund, en ...

Stofferne og deres miljøkonsekvenser
Hvad er miljøfarlige stoffer?
De miljøfarlige stoffer er dels tungmetallerne, som er naturligt forekommende, men skadelige i for
store mængder, dels de menneskeskabte miljøfremmede stoffer, som ikke findes naturligt og kan
være giftige i selv meget små mængder.
De miljøfarlige stoffer kan blandt andet være kræftfremkaldende, allergifremkaldende, mutagene,
give fosterskader, kønsforstyrrelser, hjerneskader osv. Fælles for stofferne er, at kun et fåtal er
undersøgt til bunds, og der findes titusindvis af stoffer, som vi ikke kender virkningen af i miljøet
eller de konsekvenser stofferne har i miljøet eller for organismer og fødekæder.
Nedenstående er en generel oversigt over de væsentligste stofgrupper: tungmetaller, olieprodukter,
phenoler, polyklorerede biphenyler, dioxiner og furaner, bromerede flammehæmmere, phthalater,
organotinforbindelser, tensider og den sammensatte gruppe af pesticider, med en beskrivelse af de
miljøkonsekvenser som er kendte eller som stofferne mistænkes for at forårsage. Nedenstående er
tænkt som en kort oversigt med hovedvægt på det marine miljø og er ikke fyldestgørende i detaljer.
Tungmetaller
Tungmetallerne omfatter en lang række metaller med størst fokus på kviksølv, kadmium, bly og
arsen. Disse metaller er ikke essentielle for planter og dyr, men har alle en meget høj giftighed.
Andre tungmetaller som kobber, krom, kobolt, zink, jern og mangan er essentielle for organismer,
dvs. organismerne behøver disse metaller i en lille koncentration for at overleve, men de er giftige
ved overkoncentrationer. Også metallerne vanadium, selen, molybdæn og nikkel er giftige ved
overkoncentrationer. Tungmetallerne kan som de grundstoffer, de er, ikke nedbrydes, men vil blive
i miljøet enten fastlagt i jorden eller i sedimenter eller de kan ophobes i fødekæderne.
Tungmetallerne har forskellige kemiske egenskaber som gør, at nogle metaller, f.eks. kobber ofte
bindes hårdt til humusstoffer og andre organiske partikler, mens andre metallers opløselighed er
stærkt pH afhængig, det gælder f.eks. kadmium. Ved forsuring af jord og vand, som i store områder
af Sverige, vil kadmium derfor findes på opløst form. Kviksølv vil under iltfrie forhold, f.eks. i
sedimenter, methyleres og danne methylkviksølv, som er meget giftigt og har et meget stort
potentiale for at ophobes i de akvatiske fødekæder. Dette giver konsekvenser for rovfugle og større
pattedyr, bl.a. sæler og mennesker, som spiser fisk.
Overkoncentrationer af tungmetaller kan give hjerneskader, specielt er hjerneudviklingen hos fostre
og børn let påvirkelig. Nyreskader, skader på centralnervesystemet samt forplantningsskader kan
også forårsages af overkoncentrationer af tungmetaller.
Olieprodukter
Olieprodukterne kan overordnet deles i de alifatiske kulbrinter, de monoaromatiske kulbrinter
(BTEX) og de polyaromatiske kulbrinter (PAH).
12