Miljøfarlige stoffer i Øresund, en oversigt Miljögifter i Öresund, en ...

Overfladeaktive stoffer – tensider
Nonylphenoler indgår i gruppen af i vaskemidler og kosmetik som produceres og anvendes i stort
omfang. Bisphenol A, som er giftigt for vandlevende organismer, er byggesten i epoxy-
polycarbonat- og polyester-styrenplast og indgår bl.a. i tandfyldningsmateriale og plastbelægning i
konservesdåser. Som beskrevet indgår nonylphenolerne i gruppen overfladeaktive stoffer eller
tensider, men der findes en lang række andre stoffer f.eks. LAS der anvendes i vaske- og
rengøringsmidler som overfladeaktivt stof. Tensiderne er organiske stoffer med en vandskyende
ende (hydrofob) og en vandelskende ende (hydrofil). Tensiderne er giftige for vandlevende
organismer, men nedbrydes generelt let under iltrige forhold, mens nedbrydningen går langsomt
under iltfattige forhold.
Chlorerede phenoler
Chlorerede phenoler er phenolforbindelser der indeholder chlor. Chlorerede phenoler bruges ofte
som pesticider f.eks. PCP. Ofte indeholder pesticider med chlorerede phenoler tillige dioxin og flere
af disse er derfor forbudt nu.
Vandopløseligheden af phenolerne er generelt relativ høj, og de har derfor en vis bevægelighed i
miljøet, hvorved de kan tilføres grundvandet med nedsivende regnvand. Phenoler kan nedbrydes
under både iltrige og iltfrie forhold, nedbrydningstiden afhænger af hvor mange grupper, der sidder
på benzenringen. Nonylphenol, PCP og Bisphenol A nedbrydes derimod relativt langsomt - ca. 2
måneder. Phenoler har en ringe tendens til at ophobes i fødekæderne.
Polychlorerede biphenyler
Polychlorerede biphenyler eller PCB-er er stoffer, som består af to benzenkerner forbundet af
enkelte kulstofbindinger og påhæftet chloratomer. Der findes 209 mulige PCB-ere, hvoraf 36 udgør
en miljøtrussel. PCB har været anvendt siden 1930’erne i stor stil, og der er produceret mængder på
op imod 1,5 millioner tons PCB på verdensplan. PCB har med sine specielle egenskaber fundet
anvendelse indenfor utroligt mange brancher fra hydrauliske systemer til skosværte, hvilket har ført
til massive udslip til miljøet. Men PCB kom først i søgelyset miljømæssigt i 1966, da en svensk
forsker påviste stofgruppen som forurening. PCB er nu fundet over alt på jordkloden. PCB
nedbrydes vanskeligt og ophobes i fødekæderne. PCB forsøges udfaset i internationalt regi, men
produceres stadig i visse lande. PCB er giftigt for varmblodede organismer og kan give leverskader,
øjenskader og kronisk hududslet. PCB forgiftning kan have dødelig udgang. PCB kan også give
skader på fostre og påvirke formeringsevnen gennem nedsat sædkvalitet, ligesom det svækker
immunforsvaret.
Dioxiner og furaner
Dioxiner er polychlorerede dibenzo-p-dioxiner som er beslægtede med de polychlorerede
dibenzofuraner. Stofferne optræder som urenheder og forureninger i andre stoffer uden en
selvstændig anvendelse. Den væsentligste kilde til miljøet sker ved pyrosyntese i
forbrændingsprocesser f.eks. affaldsforbrænding. Begge stofgrupper hører til de giftigste som findes
og den dødelige dosis for små dyr som f.eks. en hamster er 1 milliontedel gram. Dioxiner og furaner
indvirker på en lang række processer i de påvirkede organismer og er stærkt kræftfremkaldende.
Stofferne nedbrydes vanskeligt og ophobes let i fødekæderne.
Bromerede flammehæmmere/flammskydsmedel
Bromerede flammehæmmere er en række forskellige organiske stoffer med bromatomer påsat.
Stofferne kan deles i grupperne: haloner, polybromerede biphenyler (PBB), polybromerede
diphenylethere (PBDE) og tetrabrombisphenol A (TBBP A).
Fælles for stofferne er, at de effektivt kan hæmme eller slukke ild. Halonerne er yderst effektive
som brandslukningsmiddel, men er under udfasning, da de medvirker til nedbrydning af ozonlaget.
14