Cøliaki - Verdens mest oversete sygdom - GastroLab

Grunden til denne artikel er blandt 

andet, at Morbus coeliacus, glutensensitiv 

enteropati eller bare cøliaki, 

i dag ikke kun fremtræder som den 

klassiske malabsorptionslidelse. Efter 

at serologiske tests er indført som et 

10 

Gastroenterologi på 

Gentofte 

Cøliaki 

Verdens mest oversete sygdom? 

Af overlæge i medicinsk gastroenterologi, dr.med., Eivind Gudmand-Høyer, 

Medicinsk Afd. F, overlæge, Birgitte Weile, Børneafdelingen, Københavns Amts 

Sygehus i Gentofte, 2900 Hellerup 

Tabel 1 

væsentligt diagnostisk værktøj, påvises 

sygdommen hyppigere og nu i mere 

milde former. 

Malabsorptionen findes nu subklinisk 

– eller kan helt mangle. Milde 

abdominale symptomer eller ekstra- 

Klassisk cøliaki »Silent« cøliaki 

Generelt Generelt 

Kronisk syge, træthed, vægttab, Træthed 

Gastrointestinalt Gastrointestinalt 

Diarre, anorexi, kvalme, opkast, Obstipation, mavesmerter, kvalme 

udspilet abdomen, mavesmerter 

Metabolisk Metabolisk 

Anæmi, blødningstendens, Anæmi 

ødemer, kramper 

Muskuloskeletalt Muskuloskeletalt 

Knoglesmerter, rakitis, Knoglesmerter, proximal myopati 

proximal myopati 

Neuropsykiatrisk Neuropsykiatrisk 

Perifer neuropati, cerebrospinal Perifer neuropati, cerebrospinal 

degeneration, angst, depression degeneration, angst, depression 

Reproduktivt Reproduktivt 

Menstruationsuregelmæssigheder, Menstruationsuregelmæssigheder, 

nedsat fertilitet nedsat fertilitet 

Hud Hud 

Udslet, dermatitis herpetiformis Udslet 

Tabel 1: Manifestation af henholdsvis den klassiske form for cøliaki og såkaldt 

»silent« (symptomsvag) cøliaki. 

abdominale symptomer dominerer i 

stigende grad blandt voksne patienter. 

Hos børn giver sygdommen fortsat de 

klassiske symptomer ved debut i den 

tidlige barnealder. Hos de ældre børn 

kan cøliaki vise sig som obstipation 

frem for diarre. Hos børn kan vækstretardering, 

vægttab og forsinket 

pubertet i dag være relevante grunde 

til at screene serologisk for sygdommen, 

medens hos voksne nedsat fertilitet, 

osteoporose eller anæmi er grunde 

til at overveje at screene for cøliaki. 

Historie 

Symptomerne på cøliaki blev først 

omtalt i det 1. århundrede efter Kristus 

af Aretaios fra Kappadokien, der 

kaldte sygdommen gæringsdyspepsi. 

Sygdommen blev først i 1880érne beskrevet 

af den engelsk læge, Samuel 

Gee (Gee-Herters syndrom). 

Efter 2. verdenskrig påviste den 

hollandske pædiater, Dicke, sammenhængen 

mellem cøliaki og kostens 

indhold af hvede. Snart efter kunne 

den giftige virkning af gluten fra 

kornsorterne hvede, rug, byg og havre 

vises direkte på tyndtarmen. Mest 

overbevisende var dog patienternes 

gode tilstand efter introduktion af en 

glutenfri kost. JW Paulley viste, at der 

ved cøliaki manglede villi i operative 

biopsier fra jejunum, og hurtigt blev 

sonder, kapsler og senere gastroskoper 

anvendt til biopsitagning fra tyndtarmen 

i det diagnostiske arbejde. 

Lægemagasinet 5/01

Med indførelsen af serologien i det 

diagnostiske armamentarium ændrede 

sygdommen natur fra at være en 

klinisk sygdom, til en tilstand hvor 

forhøjede blodprøveværdier hos ellers 

raske personer gav mistanke om en 

ikke klinisk, men »silent« cøliaki, og 

hos hvem tyndtarmen trods manglende 

symptomer havde en oplagt 

patologi (1). 

Symptomer 

Klassisk cøliaki præsenterer sig fortsat 

som beskrevet af Samuel Gee med 

store, grødede afføringer, vægttab og 

dermed følgende tab af subcutant fedt 

på specielt arme og ben, træthed og 

kraftesløshed samt et indolent, udspilet 

abdomen (Figur 1 og 2). Malabsorptionstilstanden 

hos børn fører 

ydermere til udtalte forstyrrelser i 

væksten. De klassiske symptomer findes 

hyppigst hos børn under 2-års alderen 

og hos voksne i det 3.-4. decennium. 

»Silent« eller symptomsvag cøliaki 

har som navnet antyder en ikke-oplagt 

(dvs ikke-klassisk) klinik, omend 

mange af disse patienter, når de præ- 


Gentofte 

Figur 1. Patient med svær, ubehandlet cøliaki. Bemærk det opdrevne abdomen, de tynde ekstremiteter og flade nates. 

senteres for mistanken om cøliaki, kan 

oplyse om f. eks. hud- eller mavetarm-gener 

(Tabel 1). Det skønnes, at 

forholdet mellem symptomgivende 

og symptomfri cøliaki er mellem 1:5 

og 1:7(2) . 

Dermatitis herpetiformis er en 

hudmanifestation af cøliaki, hvor stort 

set alle patienterne har tarmforandringer, 

og hos hvem hudproblemerne 

– omend langsomt – bedres på en 

glutenfri kost(3). 

Sygdommens autoimmune natur 

gør, at mange andre sygdomme med 

autoimmun og/eller immunologisk 

genese ses sammen med cøliaki (Tabel 

Figur 2. Børn med cøliaki som først er blevet diagnosticeret i voksenalderen. 

Selv påklædt kan det opdrevne abdomen tydeligt observeres. 

Lægemagasinet 5/01 11

12 

Tabel 2 

2). Der drejer sig om f.eks. IDDM, 

autoimmune thyreoidealidelser, leversygdomme 

som primær biliær cirrhose, 

arthrit, autoimmune hæmolytiske 

anæmier, Sjögrens sygdom og 

de inflammatoriske tarmsygdomme. 

Cøliaki ses hyppigere ved Downs syndrom 

og hos ca. 10% af første-grads 

slægtninge til en cøliaker. Blandt patienter 

med cøliaki er der en øget forekomst 

af IgA-mangel. 


Gentofte 

IDDM 1.5-10% 

Leverlidelser (især BPC) 6% 

Sjögrens sygdom 3-5% 

Arthritter 3-4% 

Autoimmune thyreoidealidelser 2-4% 

Collagenoser 1-2% 

Alopecia areata 1-2% 

Psoriasis 1% 

Maligne sygdomme 1% 

Andre endokrinologiske sygdomme 1% 

Andre neurologiske sygdomme 1% 

Blodsygdomme incl anæmi ca 1% 

Epilepsi stor variation 

Ataksi, perifer neuropati især tidligere 

Addison kasuistisk 

Tabel 2: Sygdomme med øget forekomst af cøliaki hos voksne. 

Ved ubehandlet cøliaki er der påvist 

en øget prævalens af lymfom samt 

cancer i mund, pharynx og esophagus, 

en forekomst der kan reduceres til et 

niveau som i normalbefolkningen, når 

en glutenfri diæt overholdes (4;5). 

Diagnostik 

Har man mistanke om cøliaki hos en 

patient (Tabel 3), vil man i dag screene 

for tilstedeværelsen af relevante antistoffer 

som anti-gliadin, anti-endomysium 

og anti-transglutaminase. 

Det er dog vigtigt, at patienterne indtager 

en kost med et højt glutenindhold, 

når der foretages serologisk 

diagnostik, da mange udiagnosticerede 

patienter har en tendens til at leve 

på en relativt glutenfattig kost. Giv 

hellere patienten nogle »glutenrige« 

dage hjemme før blodprøverne tages, 

det giver et resultat, der er lettere at 

tolke. 

Diagnosen stilles fortsat ved en 

tyndtarmsbiopsi, der udføres på patienter 

med forhøjede antistofsvar 

mod gluten og/eller oplagt klinik. 

Specielt på børn under 2 år kan man 

ikke altid regne med, at serologien er 

entydig. 

Biopsierne kan tages med kapsel 

eller med gastroskop. Tages prøverne 

med gastroskop bør man (i hvert fald 

hos børn) tage 4-6 biopsier ved skopien 

pga sygdommens lejlighedsvis uens 

(pletvise) angreb af tyndtarmen. 

Forandringerne i tyndtarmen er 

domineret af de manglende villi (avilløs 

slimhinde), de hyper-prolifererende 

krypter og det høje antal intraepitheliale 

lymfocytter (Figur 3). Fund, 

der dog ikke er specifikke for cøliaki. 

Forandringerne svinder på en glutenfri 

diæt – omend det kan tage længere 

tid, før tyndtarmen er helt regenereret 

hos den voksne patient. Det kliniske 

respons indtræder ofte hurtigere. 

Børn under 2 år og alle patienter 

med et ikke-entydigt svar på biopsi/serologi 

og klinisk respons på den glu- 

Figur 3. Tyndtarmsbiopsi i lup – mikroskopisk forstørrelse. Til venstre en biopsi med normale villi, til højre en biopsi 

med total villusatrofi. 

Lægemagasinet 5/01

Figur 4. Effekten af den glutenfri diætbehandling. 

tenfrie diæt, bør indtil videre fortsat 

have foretaget flere tyndtarmsbiopsier 

fra kostfaser med og uden gluten 

(glutenprovokation). 

Hyppighed 

Efter opdagelsen af kostens glutenindhold 

som årsag til cøliaki, opfindelsen 

af biopsi-apparatur og introduktion 

af fælles diagnostiske kriterier 

steg som ventet incidens og prævalens 

af cøliaki. Med serologiens sejrsgang 

inden for diagnostikken fulgte yderligere 

en stigende prævalens, omend 

med en dominans af den tidligere omtalte 

ikke-klassiske (»silent«) symptomatologi. 

Og dog, i Sverige kunne man beskrive 

stigende prævalenser af klassisk, 

symptomgivende cøliaki, specielt 

i gruppen af børn under 2 år. Cøliaki 

var således i slutningen af 80’erne den 

næst-hyppigste kroniske børnesygdom 

i Sverige, kun overgået af astma. 

Den svenske »epidemi« af cøliaki fra 

midten af 1980érne til midten af 

1990érne skyldtes et uheldigt sammenfald 

af kortere amning og en rekommanderet 

introduktion af (meget) 

glutenholdig småbarnsvælling (6;7). 

Prævalensen faldt igen efter ændring 

af rekommendationer for amning og 

introduktion af en mindre glutenholdig 

småbarnskost. 

Blandt børn har vi i Danmark beskrevet 

en meget lav incidens af symptomgivende 

cøliaki på 1:10.000 ny- 

fødte (8). En nylig gennemført screening 

for cøliaki blandt børn med 

IDDM i Fyns Amt gav en overraskende 

høj prævalens af cøliaki på 

næsten 10% i denne patientgruppe(9). 

I Københavns Amt er prævalensen 

blandt symptomgivende voksne ca 

1:2000 (10), mens der blandt raske 

bloddonorer findes forhøjede antistoffer 

hos ca 1:400 (11). 

Prævalensen af cøliaki blandt børn i 

Sverige er ca. 1:150-200 nyfødte (12) 

og forventes at være den samme 

blandt voksne (13). Dette kan næppe 

Tabel 3 


Gentofte 

alene forklares ud fra forskelle i kosten. 

Man må tværtimod formode, at 

denne forskel også skyldes, at sygdommen 

er underdiagnosticeret i 

Danmark. 

Behandling 

Cøliaki behandles livslangt med en 

kost fri for gluten. Hos børn ses ofte 

et relativt hurtigt klinisk respons på 

indtagelsen af den glutenfrie kost i 

form af en øget vægt og vækst, men et 

langsommere (læs 1/2-1 år) varende 

respons af serologien. Hos voksne og 

patienter med dermatitis herpetiformis 

må der forventes en anderledes 

langsom restitution. På den glutenfri 

diæt, øges patienternes vægt og muskelfylde 

betydeligt og de kan fuldstændig 

ændre kropsbygning – til stor 

overraskelse for dem selv (Figur 4 og 

5). 

Den glutenfrie kost kan være svær 

at indkøbe og forberede. Det er vigtigt, 

at patient (og familien) vejledes 

diætetisk og ikke blot én gang, men 

med regelmæssige mellemrum. En 

god vejledning er vigtig for en høj 

diæt-compliance. For mange cøliakere 

giver den glutenfrie kost i øvrigt 

problemer i form af obstipation pga et 

for lavt fiberindhold. 

På grund af den ofte lange tid, der 

er gået indtil sygdommen blev diagnosticeret, 

bør patienterne – børn 

som voksne – suppleres med vitam- 

Screenes selv uden symptomer Screenes ved uafklaret forløb 

Første grads slægtninge til Jernmangelanæmi 

cøliaki-patienter 

Dermatitis herpetiformis Autoimmune sygdome 

IDDM – screenes flere gange Inflammatoriske tarmsygdomme 

Vækstforstyrrelser i barndommen Thyreoidealidelser 

Forsinket pubertet Led- og bindevævslidelser 

IgA-mangel Osteomalaci 

Tandemaljedefekter 

Down s syndrom 

Turners syndrom 

Nedsat fertilitet 

Tabel 3: Patientkategorier/tilstande hvor cøliaki bør overvejes. 


Figur 5. Effenten af den glutenfri diætbehandling. 

intilskud, og i hvert fald med kalk og 

D-vitamin. Vi har kunnet påvise, at 

der blandt voksne cøliakere er mange 

med nedsat kalkindhold i knoglerne 

på trods af glutenfri diætbehandling 

gennem år. Dette må medføre at nogle 

kvindelige cøliakere bør hormonbehandles 

efter menopausen for at 

udskyde det post-menopausale kalktab 

og den heraf følgende osteoporose 

med risiko for frakturer. 

Havre har i de seneste år været tilladt 

anvendt i den glutenfrie kost i flere 

lande. I Danmark frarådes det helt 

at give havre til børn med cøliaki, indtil 

længere varende studier kan godkende, 

at der ikke er en langsigtet sygdomsfremkaldende 

virkning af denne 

kornsort. Voksne, der finder sig meget 

følsomme over for gluten, bør ligeledes 

undgå indtagelse af havre og 

havreprodukter. For andre voksne 

med cøliaki, kan havreprodukter forsøges; 

men hvis de giver tarm- eller 

hudsymptomer, bør man stoppe. Der 

14 

anbefales KUN havreprodukter, som 

er specielt fremstillet til cøliakere. 

For at beskrive sygdommen cøliaki 

i Danmark nærmere, har vi foretaget 

en undersøgelse blandt medlemmer af 

Dansk Cøliaki Forening. Det drejede 

sig om i alt 80 børn og 183 voksne 

Tabel 4 


Gentofte 

med cøliaki (14). Patienter med cøliaki 

kaldes af patientforeningen for 

»cøliakere«. 

På Figur 6 ses alderen for diagnose 

hos de 263 cøliakere. Det ses, at halvdelen 

blev diagnosticeret, på tidspunktet 

hvor gluten blev introduceret 

% % Total % 

Neurose, nervøsitet, hysteri 26 11 23 

Gastrointestinal katarrh 22 18 21 

Gastrointestinal infektion 7 4 6 

Andre gastrointestinale lidelser 8 13 9 

»Stress« 4 13 6 

Fødemiddelallergi 6 2 5 

Vitamin-/jernmangel 5 4 5 

Andre 14 11 13 

Tidligere diagnoser giver total % 75 58 71 

Tabel 4: Hyppighed i procent af diagnoser påhæftet cøliakere før endelig 

diagnose blev stillet. Bemærk at 50% havde fået påhæftet en psykisk eller 

psykosomatisk diagnose. 

Lægemagasinet 5/01

Figur 6. Alder ved diagnose 

for 263 cøliakere. 

i deres kost, medens den 

anden halvdel først blev 

diagnosticeret i voksen 

alder med et maksimum i 

3. og 4. decenium. De 

allerfleste voksne cøliakere 

havde været symptomfri 

i barndommen. 

Cøliaki er således ikke 

alene en børnesygdom, 

men kan opstå på ethvert 

tidspunkt i livet. 

Figur 7 viser symptomerne 

hos de 183 voksne 

cøliakere såvel før som 

efter glutenfri diætbehandling. 

Afkræftelse, 

vægttab samt opdrevet abdomen 

var de mest fremherskende 

symptomer, 

men også andre som tandpineagtige 

led- og knoglesmerter samt obstipa- 


Gentofte 

tion forekom ikke sjældent. 

Det var tankevækkende, hvor man- 

ge der havde været syge igennem længere 

tid før diagnosen blev stillet. 

Gennemsnitlig gik der hos de voksne 

cøliakere 5 år fra symptomerne begyndte, 

til diagnosen blev stillet. 35% 

havde endog været syge i mere end 10 

år. De havde søgt læge talrige gange 

herfor, ligesom halvdelen havde været 

indlagt mindst 1 gang forgæves på 

sygehus, uden at diagnosen var blevet 

stillet. Halvdelen havde før diagnosen 

cøliaki blev stillet fået påhæftet en 

psykisk eller psyko-somatisk diagnose, 

som årsag til deres gener (Tabel 

4). Mange af patienterne var bitre 

over de spildte år og over, at diagnosen 

ikke var blevet stillet tidligere. 

Det må dog her tilføjes, at som 

medlemmer af Dansk Cøliaki Forening 

må de betragtes som værende en 

selekteret gruppe med sværere symptomer 

og større problemer end den 

gennemsnitlige cøliaker. 

Vi har derfor også undersøgt 50 

Figur 7. Symptomer og hyppigheden 

heraf før og efter glutenfri diætbehandling. 


voksne cøliakere som 

konsekutivt havde 

fået stillet diagnosen 

på medicinsk gastroenterologisk 

afdeling F, Gentofte 

Amtssygehus (15) . 

Det viste sig da også, 

at symptomerne i 

denne gruppe var 

færre og mildere end 

hos medlemmerne af 

Dansk Cøliaki 

Forening. De almindeligste 

biokemiske 

fund var anæmi hos 

22%, lavt serum-jern 

hos 32%, lavt plamafolinsyre 

hos 49%, 

samt nedsat albumin 

hos 26% og serumcalcium 

hos 43 %. 

Efter introduktion 

af cøliaki-antistoffer 

som screeningsprocedure 

frembyder 

cirka halvdelen af de 

nydiagnosticerede 

cøliakere ikke længere de klassiske 

gastrointestinale symptomer, men 

derimod fortrinsvis anæmi eller 

osteoporose. Især ved en kombineret 

uforklarlig jern- og/eller folinsyremangel 

bør undersøgelse for 

cøliaki altid foretages. Her vil årsagen 

i ca. 40% af tilfældene være cøliaki. 

Screening for cøliaki 

Den endelige diagnose, cøliaki, stilles 

på en tyndtarmsbiopsi. Selv om biopsitagning 

i dag via gastroscop er en 

betydelig lettere og hurtigere procedure 

end bioptering med tidligere 

tiders biopsisonder, bør og kan ikke 

alle patienter med uforklarlige abdominalgener 

tilbydes en sådan undersøgelse. 

Hyppigheden af colon irritabile 

og af undervægtige personer 

især på sygehus er betragtelig. Mange 

andre tilstande end cøliaki kan være 

årsag hertil, og det er derfor hverken 

muligt eller rimeligt at tilbyde alle 

disse patienter en tyndtarmsbiopsi. 

Man har derfor den sidste snes år 

ledt efter en screenings-test for cøliaki, 

der kunne udføres i større målestok 

uden at være hverken belastende økomonisk 

eller tidsmæssigt (16). Flere 

laboratorier tilbyder nu cøliaki-antistof-analyser 

på blodprøver. På bag- 

16 


Gentofte 

Figur 8. Sandsynligheden for cøliaki baseret på bestemmelse af cøliakiantistoffer. 

grund af udførelse af i hvert fald 3000 

analyser med anti-gliadin-antistofbestemmelse 

og endomysium-antistof 

bestemmelse, hvoraf 221 fik verificeret 

en cøliaki ved tyndtarmsbiopsi, 

har Gastroenterologisk Laboratorium 

ved medicinske afdeling F, KAS Gentofte, 

beregnet sandsynligheden for, 

at en patient har cøliaki ud fra resultaterne 

af disse 2 tests (Figur 8). Inden 

for det sidste års tid er yderligere introduceret 

den såkaldte anti-transglutaminase 

analyse. Værdien af denne 

er endnu ikke evalueret, men 

anti-trans-glutaminase testen synes at 

være mere specifik end hver af de to 

andre. Utvivlsomt vil dog en kombination 

af alle 3 analyser give den 

største diagnostiske sikkerhed (Figur 

8). 

Antistofbestemmelse i blodprøver 

kan ikke alene bruges som screeningstest 

for cøliaki, men kan også anvendes 

ved opfølgning af patienterne. 

Man kan her vurdere effekten af den 

introducerede glutenfri diæt og vurdere, 

om patienten har begået ufrivillige 

diætbrud. De biokemiske tests er 

også af værdi ved eksposi-tionsforsøg 

med gluten hos patienter med tvivlsom 

diagnose. Da yderligere hyppighed 

af cøliaki er ca. 100 gange større 

hos nære slægtninge end i normalbe- 

folkningen, er testene også af betydning 

for screening af familiemedlemmer 

med henblik på evt. nærmere 

undersøgelse. 

Dansk Cøliaki Forening 

For den nydiagnosticerede patient (og 

dennes læge) opstår mange problemer, 

når diagnosen stilles. Hvordan 

gennemføres en glutenfri diæt, hvad 

betyder det af afbræk i hverdagen, 

hvor kan pålidelige glutenfri produkter 

købes? Man kan derfor kun anbefale 

patienterne at blive henvist dels til 

diætist, men også til Dansk Cøliaki 

Forening, der er en aktiv patientforening, 

hvor man som medlem kan få 

udleveret brochurer, bageopskrifter 

samt få personlig rådgivning og vejledning. 

I ethvert område af Danmark 

er der en kontaktperson som gladeligt 

hjælper. 

Relevant patientkontakt : Dansk 

Cøliaki Forening, Telefon/Fax : 70 10 

10 03. E-mail: post@coeliaki.dk, 

Hjemmeside: www.coeliaki.dk. 

Konklusion 

Cøliaki er en overset sygdom, specielt 

fordi den hyppigt præsenterer sig i en 

symptomsvag, ikke-klassisk form. Se- 

Lægemagasinet 5/01

ologiske tests anvendes i dag til udvælgelse 

af patienter til diagnostiske 

tyndtarmsbiopsier, idet biopsien fortsat 

er det væsentligste element i diagnostikken. 

De serologiske tests for cøliaki 

bør foretages på meget vide 

indikationer. 

Referencer 

1. Catassi C, Rätsch IM, Fabiani E, et 

al. Coeliac disease in the year 2000: 

exploring the iceberg. Lancet 1994; 

343:200-203. 

2. Greco L. Epidemiology of Coeliac 

disease. In: Mäki M, Collin P, Visakorpi 

JK, eds. Coeliac disease. Tampere: 

Coeliac Disease Study Group, 

1997:9-14. 

3. Collin P, Pukkala E, Reunala T. 

Malignancy and survival in dermatitis 

herpetiformis: a comparison with 

coeliac disease. Gut 1996; 38:528- 

530. 

4. Holmes GK, Stokes PL, Sorahan 

TM, Prior P, Waterhouse JA, Cooke 

WT. Coeliac disease, gluten-free diet, 

and malignancy. Gut 1976; 17:612- 

619. 


Gentofte 

5. Holmes GK. Malignancy in Coeliac 

Disease. In: Lohiniemi S, Collin P, 

Maki M, eds. Changing Features of 

Coeliac Disease. Tampere: The Finnish 

Coeliac Society, 1998:55-59. 

6. Ivarsson A, Persson LÅ, Nyström L, 

et al. Epidemic of coeliac disease in 

Swedish children. Acta Paediatr 

2000;89:165-171. 

7. Cavell B. Increased Prevalence of 

Coeliac Disease in Sweden: Relevance 

of Changes in Infant Feeding Practices. 

In: Auricchio S, Visakorpi JK, 

eds. Common Food Intolerances 1: 

Epidemiology of Coeliac Disease. 

Basel: Karger, 1992:71-75. 

8. Weile B, Krasilnikoff PA. Extremely 

low incidence rates of celiac disease in 

the Danish population of children. J 

Clin Epidemiol 1993;46:661-664. 

9. Hansen D, Hansen LK, Bennedbæk 

FN, et al. Coeliac disease related antibodies 

in Danish diabetic children. 

Eight International Symposium on 

Coeliac Disease 1999;1:246. 

10. Bodé S, Gudmand-Høyer E. Incidence 

and prevalence of adult coeliac 

disease within a defined geographic 

area in Denmark. Scand J Gas- 

troenterol 1996;31:694-699. 

11. Weile B, Grodzinsky E, Skogh T, 

Jordal R, Cavell B, Krasilnikoff PA. 

Screening Danish blood donors for 

antigliadin and antiendomysium antibodies. 

Acta Paediatr Suppl 1996; 

412:46. 

12. Carlsson AK, Axelsson IE, Borulf 

SK, Bredberg AC, Ivarsson SA. 

Serological screening for coeliac disease 

in healthy 2-5 year-old children 

in Sweden. Pediatrics 2001;107:42- 

45. 

13. Hallert C, Gotthard R, Jansson G, 

Norrby K, Walan A. Similar prevalence 

of coeliac disease in children and 

middle-aged adults in a district of 

Sweden. Gut 1983;24:389-391. 

14. Gudmand-Høyer E, Bachmann EH, 

Sygdomsforløb for cøliakere, medlemmer 

af Dansk Cøliaki Forening. Indsendt. 

15. Bodé S, Gudmand-Høyer E. Symptoms 

and haematological features in 

consecutive adult coeliac patients. 

Scand. J. Gastroenterol 1996;31: 

54-60. 

16. Bodé S, Gudmand-Høyer E. Evaluation 

of the gliadin antibody test for 

Cøliaki 

Verdens mest oversete sygdom?

Cøliaki - Verdens mest oversete sygdom - GastroLab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?