DET POSTOMDELTE - Foreningen af Danske Sceneinstruktører

Alle fotos i.f.m. Schlingensief artiklerne er fra
”Via Intolleranza II” foto: Aino Laberenz
Roths arbejde, hvor han har filmet sig selv
over flere måneder og år; en arbejdsmetode,
der altså per se overfordrer tilskueren. Men
på den anden side var der også vildtvoksende
skuespillere som Irm Hermann, Stefan
Kolosko, Robert Stadlober eller Norbert Losch,
der var svære at håndtere i deres forskellighed.
Jeg kan huske hvordan Robert bare
ventede på instruktioner, og når man ikke
sagde noget, gjorde han heller ikke noget.
Det var ubegribeligt! Og Irm spurgte konstant
om hvad der var gået tabt i Namibia, og
hvordan det kunne genvindes. Og Patti Smith
vandrede af og til igennem billedet med sin
esoteriske klarinet. Man kan sige at jeg ikke
en eneste gang havde forhåndsbedømt projektets
dimensioner korrekt. Og jeg vil mene
at når et forehavende truer med at nedsynke
i kaos på den måde, så kan associativ tænkning
heller ikke redde det. I dag ved jeg at
hvis man indlader sig på Afrika, må man
enten give helt slip og acceptere hvad der
end sker. Eller man må invadere stedet som
en koloniherre, slå næven i bordet med et
brag og skrige i sin megafon: ”De, som ikke
spjætter ved denne lyd; de bliver skudt!”. Men
jeg kredsede rundt om mig selv i Namibia.
Jeg vidste hverken hvor begyndelsen eller
slutningen var. Da ramte min tillid til teksten
en uovervindelig forhindring.
Publiceret i SPEX #328, 20.08.2010 under
titlen: ”Überwindung des Theaters”
oversat af Ellen Friis, 2010.
39