Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning

NOTAT 25. juni 2007
J.nr.
Ref. mis
Energianvendelse & -
økonomi
Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning
Side 1/5
Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke desto
mindre er salget ret begrænset. Det vurderes, at det skyldes en blanding af lange privatøkonomiske
tilbagebetalingstider (5-10 år) og manglende kendskab til varmepumpeteknologien
hos forbrugerne, herunder at markedet er svært gennemskueligt for lægmand. Dertil kommer
et historisk dårligt ry, idet der tidligere (tidligt i 1980’erne) har været solgt varmepumpesystemer
af ringe kvalitet.
Med en pulje på 30 mio. kr. i alt over 2 år vil det være muligt at øge opmærksomheden og
fremme salget betydeligt, ikke mindst i lyset af den ”blåstempling” som den offentlige støtte
til formålet giver.
Der planlægges en målrettet kampagneindsats over 2 år, der sigter på at øge salget af de mest
energieffektive varmepumper til erstatning af udtjente oliekedler. Indsatsen vil bestå af flere
elementer, der vil blive gennemført i samarbejde med branchen og andre private aktører:
• typegodkendelse mhp. at undgå varmepumper af ringe kvalitet
• energimærkning mhp. at fremme de mest effektive modeller
• informationskampagner
• samt eventuelt en begrænset støtteordning til de mest effektive modeller, først og
fremmest som et opmærksomhedsskabende element. 1
Baggrund
Uden for de kollektive forsyningsområder er varmepumper ofte den mest energieffektive opvarmningsform.
Samfundsøkonomisk er det forbundet med en gevinst at udskifte ældre oliefyr
med varmepumper, hvor der alligevel skal investeres i eksempelvis en ny brænder eller
tank, eller installere varmepumper ved udskiftning af nyere oliefyr.
Da varmepumpen udnytter energien i omgivelserne (den solenergi, der ”lagres” i luften eller i
jorden eller varmen i ventilationsluften), kan der opnås en meget høj virkningsgrad i forhold
til den anvendte el. For hver enhed elektricitet kan effektive varmepumper give op til 4 enheder
varme.
1 Det vil i den konkrete udarbejdelse af kampagnen skulle overvejes hvorvidt de afsatte midler giver størst effekt
ved et kontant tilskud, eller om der eksempelvis skal gøres en indsats for at styrke installatørleddet.

Den energi varmepumpen henter fra omgivelserne er oplagret solenergi og medregnes derfor
traditionelt som vedvarende energi i statistiske opgørelser.
I sammenligning med oliefyr bidrager varmepumper derfor både til at reducere det samlede
brændselsforbrug og til at øge anvendelsen af VE.
På den korte bane kan udskiftning af oliefyr med eldrevne varmepumper desuden medvirke til
en reduktion af CO2-udslippet uden for de kvoteomfattede områder, som slår fuldt igennem,
idet elforbruget til varmepumpen er kvoteomfattet mens det individuelle olieforbrug ligger
uden for kvoteordningen.
Økonomi
Investeringen i et jordvarmesystem er væsentlig højere end, hvis der i stedet blev installeret et
nyt oliefyr. Denne meromkostning opvejes dog i det samfundsøkonomiske regnestykke af en
lavere årlig energiudgift jf. nedenstående beregningseksempel (anvendte forudsætninger
fremgår af bilag).
Samfundsøkonomiske
omkostninger
2008 2025
Nyt oliefyr Jordvarmepumpe Nyt oliefyr jordvarmepumpe
Investering 3570 8160 2805 6120
Drift og vedligehold 1170 819 1170 819
Energi* 8137
3514
5703
CO2
915
701
2449
Total 13792 12552 10379 9389
* For elektricitet indgår CO2-omkostningen som følge af kvoteordningen i den samfundsøkonomiske elpris.
Der er i beregningen set bort fra evt. forvridningstab ligesom andre miljøeffekter end CO2 ikke er medregnet.
Varmepumper kan i vid udstrækning bidrage til en omkostningseffektiv forøgelse af VEandelen
og reduktion i forbruget af fossile brændsler.
I den konkrete udformning af initiativet vil der indgå overvejelser om, hvordan der sikres
bedst muligt målretning af de mest samfundsøkonomisk rentable udskiftninger (eks. huse med
stort boligareal og deraf følgende større opvarmningsbehov).
Privatøkonomi – 2008 Nyt oliefyr varmepumpe
Investering 35.000 100.000
Årlige omkostninger (energi +
d&v) 16.316 8.949
Også privatøkonomisk skal den relativt store investering i varmepumpen holdes op imod en
besparelse i de årlige udgifter. Med samme forudsætninger som anvendt i den samfundsøkonomiske
opgørelse og gældende privatøkonomiske energipriser er den simple tilbagebeta-
Side 2/5

lingstid for merinvesteringen i varmepumpen i forhold til et nyt oliefyr på knap 9 år. Ved højere
varmebehov vil tilbagebetalingstiden typisk reduceres.
Brændselsforbrug til opvarmning
Når det skal vurderes, hvorvidt udbredelsen af en given opvarmningsform er hensigtsmæssig i
forhold til de overordnede energipolitiske målsætninger, er det udover de økonomiske forhold
væsentlig at se på det samlede forbrug af energiressourcer.
Mens direkte elvarme giver en dårlig udnyttelse af energiressourcerne, udnytter varmepumpen
energien i omgivelserne (den solenergi, der ”lagres” i luften eller i jorden eller varmen i ventilationsluften),
hvorved der kan opnås en meget høj virkningsgrad i forhold til den anvendte el.
For hver enhed elektricitet kan effektive varmepumper således give op til 4 enheder varme.
Selv hvis elektriciteten til varmepumpen produceres ved separat produktion (kondens) bruges
der højst omkring 2,5 enheder brændsel for hver enhed elektricitet, varmepumpen bruger,
hvilket med en højeffektiv varmepumpe svarer til 0,6 enheder brændsel for hver enhed varme.
I et fyr bruges der derimod mindst 1 enhed brændsel for hver enhed varme fyret leverer. Såfremt
en del af elektriciteten til varmepumpen produceres som kraftvarme eller af vindmøller
bliver regnskabet endnu mere favorabelt.
I tabellen er der udført et regneeksempel for brændselsforbrug og CO2-udledning fra forskellige
opvarmningssystemer. Det er forsøgt at anvende middelskøn for ydelsen, men det skal
bemærkes at effektiviteten kan variere noget for de forskellige anlægstyper. Idet det antages,
at el på marginalen leveres af et værk under kvotesystemet, giver opvarmningssystemernes
elforbrug ikke anledning til ændringer i den globale CO2-udledning. Der er dog i den sidste
række angivet, hvad CO2-udledningen ville være i den hypotetiske situation, hvor der ikke er
et kvotesystem og dermed en direkte sammenhæng mellem elforbrug og CO2-udledninger.
Der er til dette formål anvendt CO2-udledning og brændselsforbrug for ”gennemsnitlig” elektricitet,
iht. systemansvarets miljødeklarationer.
Hus med varmebehov på 18
MWh/år
Gammelt
oliefyr Nyt oliefyr
Varmepumpe
Træpillefyr
Nyt oliefyr
+ sol 2
Forudsætninger
Elvarme
Effektivitet 0,75 0,92 3,5 0,9 0,94 3
0,98
Hjælpeeffekt - El [MWh/år]
Brændselsforbrug [MWh/år]
0,5 0,25 0,5 0,25
Direkte 24,0 19,6 0,0 20,0 17,2 0,0
Til elproduktion (estimeret) 1,1 0,5 10,8 1,1 0,5 38,6
Total
CO2 regnskab [tons]
25,1 20,1 10,8 21,1 17,8 38,6
ikke-kvoteomfattet 6,4 5,2 0,0 0,0 4,6 0,0
Fra elproduktion (estimeret) (0,3) (0,1) (2,7) (0,3) (0,1) (10,1)
2
Solvarmeanlæggets bidrag afhænger af dimensionering og varmtvandsforbrug i det enkelte hus. I eksemplet er
der regnet med et bidrag på 1,8 MWh/år.
3
Virkningsgraden på oliefyret stiger som følge af at solvarmeanlægget dækker hele behovet i sommermåneder-
ne.
Side 3/5

Uden for de kollektive forsyningsområder giver en effektiv varmepumpe således det laveste
brændselsforbrug til opvarmning og må dermed betegnes som den mest energieffektive opvarmningsform.
Dog skal det bemærkes at solvarme er 100 pct. CO2-neutral og ikke lægger
beslag på brændselsressourcer fra alternative anvendelser. Traditionelle solvarmeanlæg i
kombination med fyr kan dog ikke i samme grad som varmepumper reducere CO2-emissionen
og brændselsforbrug, da de ikke bidrager til opvarmning af rum.
Den privatøkonomiske fordel ved anvendelse af træpiller skyldes alene afgiftsfordelen, idet
investeringen er væsentlig større end for et oliefyr, og træpillefyr giver højere samfundsøkonomiske
omkostninger end de fleste andre opvarmningsformer.
Er der bedre løsninger end udskiftning af oliefyr?
I debatten om varmepumpeinitiativet efter regeringens udspil fra januar har der været fremført
en række synspunkter som modargument for en indsats målrettet udskiftning af oliefyr. En
række af disse kommenteres i det følgende:
Isolering vs. installation af varmepumpe
Der er ikke modstrid mellem øget fokus på energibesparelser i husstandene og installation af
varmepumper. Ofte vil der være god fornuft i at reducere sit opvarmningsbehov inden man
installerer en varmepumpe. Dette skyldes udover den almindelige økonomiske tilskyndelse til
at reducere energibehovet, at varmepumpen virker bedre jo lavere temperatur der er nødvendig
i radiatorsystemet (hvilket for øvrigt også er tilfældet for et nyt oliefyr). Et reduceret varmebehov
vil betyde, at det eksisterende radiatorsystem kan klare opvarmningen med en lavere
temperatur end tidligere, og dermed opnås der en højere virkningsgrad.
I den konkrete udformning af initiativet vil det være relevant at overveje i hvilket omfang
rådgivning og information om energibesparelser kan koordineres med rådgivning og information
om udskiftning af varmesystemet.
Såfremt et oliefyr er udtjent er det ikke muligt at isolere sig ud af at man skal have et nyt opvarmningssystem.
Såfremt opvarmningsbehovet kan reduceres væsentligt har det dog betydning
for valget af nyt opvarmningssystem. Jordvarmesystemers høje installationsomkostninger
kan vanskeligere retfærdiggøres ved små varmebehov og man vil måske her skulle vælge
mellem en luft-vand-varmepumpe eller et nyt oliefyr. Vedr. oliefyr kan det være vanskeligt at
finde fyr med en effekt der passer til lave varmebehov, hvilket kan resultere i overdimensionering
og deraf lavere virkningsgrad.
Udskiftning af oliefyr med biomassefyr
Træpillefyr kunne også bidrage til at fortrænge olie til fordel for vedvarende energi. Imidlertid
er biomasse på længere sigt en begrænset ressource, som kan anvendes mere effektivt til produktion
af kraftvarme (jf. også brændselsregnskabet ovenfor). Desuden giver træpillefyr højere
samfundsøkonomiske omkostninger end de fleste andre opvarmningsformer og en forceret
udbygning kan medføre en øget efterspørgsel efter brændsel, og dermed stigende priser og
dårligere brugerøkonomi. Det synes derfor ikke hensigtsmæssigt at fremme individuelle biomassefyr
udover den støtte, der ligger i afgiftsfritagelsen for brændslet.
Side 4/5

Andre muligheder for at anvende varmepumper
Udskiftning af oliefyr er ikke det eneste sted i energisystemet, hvor varmepumpeteknologien
potentielt kan bidrage til energieffektivisering.
I elopvarmede boliger, herunder sommerhuse, er luft-luft-varmepumper en billig måde at reducere
elforbruget til opvarmning. Da det ikke umiddelbart er samme type varmepumpeanlæg
der er aktuelle for elopvarmede boliger som for olieopvarmede, synes der ikke at være noget
problem i at fokusere på begge områder sideløbende.
Store varmepumper kan i et vist omfang udnyttes til fjernvarmeproduktion.
En kort introduktion til varmepumper
Varmepumper fungerer ved at flytte energi fra et lavere temperaturniveau (omgivelserne) til
et højere temperaturniveau (husets opvarmningssystem). Dette sker ved at et kølemiddel skiftevis
fordampes og kondenseres. Energien hentes almindeligvis enten fra den omgivende luft
(luftvarmepumper) eller fra jorden (jordvarmepumper). Søer eller andre varmereservoirer kan
også anvendes.
Processen er identisk med den, der foregår i et køleskab, men med en varmepumpe føres der
energi ind i bygningen, hvor der i et køleskab føres energi ud af skabet.
Til at drive varmepumpen anvendes elektricitet. For hver enhed elektricitet kan effektive varmepumper
give op til 4 enheder varme.
Der findes 3 hovedtyper af varmepumpeanlæg med relevans for individuel beboelse:
• Væske til vand (jordvarmeanlæg): Varmen hentes her fra slanger i jorden og omsættes til
varmt vand, der kan bruges i huset centralvarmeanlæg og til opvarmning af varmt brugsvand.
Denne type anlæg er typisk de mest energieffektive. Det er sådanne anlæg, der er
mest relevante i forbindelse med erstatning af oliefyr.
• Luft til vand: Her hentes energien fra udeluften eller fra udsugningsluften i forbindelse
med mekanisk ventilation og omsættes til varmt vand, som kan bruges til opvarmning og
varmt brugsvand. Effektiviteten er typisk lidt dårligere end for jordvarmeanlæg, men anlægsudgifterne
er til gengæld lavere. Sådanne anlæg kan f.eks. være relevante i huse med
mindre opvarmningsbehov, herunder lavenergihuse.
• Luft til luft: Energien hentes her fra udeluften eller fra udsugningsluften fra mekanisk ventilation
og varmen blæses ind i huset som opvarmet luft. Denne type anlæg kan ikke anvendes
til opvarmning af brugsvand. Kvaliteten af luftvarmepumper på markedet er meget
svingende, bl.a. sælges der en del tvivlsomme produkter fra byggecentre og stormagasiner.
Kvalitetsprodukter kan være relevante i forbindelse med sommerhuse og som delvis
erstatning for elvarme.
Side 5/5