V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

En vej til flere og billigere 

energibesparelser 

En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 

Teknisk bilag V4: 

Empiriske undersøgelser af energiselskaberne 

December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact 

Kontakt: 

Ea Energianalyse A/S 

Frederiksholms Kanal 1 

1220 København K, Danmark 

www.eaea.dk 

December 2008

Teknisk bilag 

Forord 

Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen 

med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige 

energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA 

om den danske energipolitik i årene 2008-2011. 

I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske 

energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige 

og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen 

fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen 

skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen 

senest 1. februar 2009. 

Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af 

Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at 

gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 

21. april 2008. 

Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser 

og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I 

styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, 

Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og 

Renato Ezban, Energistyrelsen. 

Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som 

tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport 

og bilagsrapport.

Teknisk bilag 

Indhold 

1 Energiselskabernes vurdering af system ............................................................. 5 

Introduktion .............................................................................................................. 5 

Spørgeskemaet ......................................................................................................... 5 

Energiselskabernes svar – del 1 ................................................................................ 6 

Energiselskabernes svar – del 2 .............................................................................. 17 

Opsamling ............................................................................................................... 50 

2 Energiselskabernes dokumentationssystem ..................................................... 51 

Introduktion ............................................................................................................ 51 

Emner for besøg ...................................................................................................... 52 

Krav til dokumentation for energibesparelser ........................................................ 52 

Dokumentationen overordnet set .......................................................................... 53 

Indhold af dokumentationssystemet ...................................................................... 54 

De tre dokumentationsmetoder ............................................................................. 56 

Dokumentation – fordeling på sektorer ................................................................. 57 

Kontrol .................................................................................................................... 58 

Opsamling ............................................................................................................... 59 

3 Standardværdikataloget .................................................................................. 60 

Introduktion ............................................................................................................ 60 

Formål med evalueringen ....................................................................................... 61 

Peer-review af udvalgte standardværdier .............................................................. 61 

Opsamling ............................................................................................................... 71 

4 Energiselskabernes virkemiddelomkostninger .................................................. 72 

Bilag 1 – Spørgeskema til energiselskaberne 

Bilag 2 – Udsagn, El 

Bilag 3 – Udsagn, Fjernvarme 

Bilag 4 – Udsagn, Naturgas 

Bilag 5 – Oversigt over revisioner af standardværdikataloget 

Bilag 6 – Spørgeskema og frekvenstabeller fra rundspørge blandt virksomheder 

med store realiserede spareprojekter 

En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag 

1 Energiselskabernes vurdering af system 

Introduktion 

Som led i evalueringen af samtlige danske energispareaktiviteter for Energistyrelsen ønsker vi 

systematisk at belyse energiselskabernes egen opfattelse og erfaring med den nuværende 

portefølje af danske energispareaktiviteter. Til dette formål har vi udarbejdet et spørgeskema 

(se bilag x), som vi har bedt el-, fjernvarme- og gasselskaber om at udfylde, således at vi kan 

danne os et samlet indtryk af den samlede branches erfaringer og forslag. 

I forbindelse med denne delundersøgelse er spørgeskemaet blevet sendt ud til alle gasselskaber, 

69 elselskaber og 158 fjernvarmeselskaber med spareforpligtigelse. (alle net og distributionsselskaber). 

Til grund for nedenstående ligger modtagelsen af svar fra 2 gasselskab, 27 elselskaber og 60 

fjernvarmeselskaber. 

Der er således modtaget svar fra 38,7 procent af de adspurgte energiselskaber. 

Olieselskaberne har været repræsenteret gennem møde med deres brancheorganisation, 

hvor de samme emner som der præsenteres i nedenstående, er blevet gennemgået. De vil 

dog ikke blive behandlet i dette bilag, men indgår i slutrapport og andre bilagsrapporter. 

Spørgeskemaet 

Med henblik på spørgeskemaet kan dette i dets fulde længde ses i bilag 1. Overordnet har 

skemaet været delt op i to dele bestående af følgende elementer: 

Første del består af en række udsagn, hvor energiselskaberne giver udsagnet karakter efter 

enighed (meget uenig 1-5 meget enig) og efter vigtighed i forhold til at opnå mål (uvæsentligt 

1-5 meget vigtigt). 

Anden del består af åbne spørgsmål, hvor selskaberne har fået mulighed for at tilkendegive 

erfaringer og meninger om forhold vedrørende energiselskabernes energispareindsats samt 

den samlede danske energispareindsats. 

Denne anden del er delt op i to. 

1. Energiselskabernes spareforpligtigelse 

2. Generelt om de samlede danske energisparevirkemidler 

En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag 

Energiselskabernes svar – del 1 

I nedenstående behandles del et af spørgeskemaet, som blev sendt ud til energiselskaberne. 

Som det ses er hvert udsagn listen med følgende enighed og vigtighed. Værdien for enighed 

og vigtighed er således et gennemsnit af samtlige svar der er modtaget i forbindelse med 

denne del af spørgeskemaet. Der er som gennemsnit for ”enighed”, modtaget svar fra 82 af 

de 89 energiselskaber der har besvaret spørgeskemaet. Hvad angår ”vigtighed” er der i gennemsnit 

modtaget svar fra 77 af de selskaber, der har besvaret skemaet. Det er således ikke 

alle selskaber der har vurderet alle udsagn. 

Tabel 1: Samlet opgørelse over svar om vigtighed og enighed for de 11 udsagn 

Udsagn (samlet for alle selskaber) 

1 Potentialet for billige besparelser er ikke udtømt. Selv ved den planlagte forøgelse af selskabernes 

spareforpligtelse kan der realiseres besparelser til omtrent samme pris som med den 

nuværende forpligtelse. 

2 Kravene til selskabernes dokumentation af de indrapporterede besparelser er ikke en væsentlig 

omkostningsbyrde (=ubureaukratisk). 

Udsagn 

3 De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene giver flere omkostningseffektive 

besparelser end det tidligere system (før 2006). 

4 Det nye system gør det muligt i højere grad at imødekomme kundernes behov for assistance. 

5 Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra 

selskabernes side uden en ”ændring af rammebetingelserne”. (antaget ramme = indtægtsramme) 

6 Det nuværende system varetager problematikken omkring additionalitet i passende omfang 

(dvs. der realiseres i passende omfang ekstra besparelser – under hensyntagen til en enkel 

administration) 

7 Udbetaling af tilskud for at få retten til at registrere en besparelse er i høj grad tilskud til besparelser, 

som alligevel ville blive gennemført (altså ikke-additionelle besparelser). 

8 Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav 

om, at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger. 

9 Generel information mv. om energibesparelser til forsyningsområdets kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) 

bør overgå til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler 

mv. – informative energiregninger undtaget. 

10 Den nuværende samfundsøkonomiske pris for fjernvarmen tager ikke højde for forskelle i det 

enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er 

skadelige for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. 

11 Forpligtelsen bør placeres på handelsselskaberne (de konkurrenceudsatte) frem for net- og 

distributionsselskaberne (monopolselskaberne). 

Enighed Vigtighed 

2,2 3,9 

2,5 3,4 

3,3 3,9 

3,1 3,7 

3,6 4,0 

2,6 3,5 

3,4 3,6 

3,3 3,9 

3,0 3,8 

3,7 3,7 

2,7 3,7 

6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag 

I vedlagte bilag 2-4 findes lignende skema opgjort på de individuelle energiarter (el, fjernvarme 

og naturgas). 

I nedenstående punktgrafer repræsenterer hvert punkt et, af de i spørgeskemaet præsenterede 

udsagn. Punktgraferne er et resultat af energiselskabernes tilkendegivelse af mening i 

forhold til enighed i udsagnet og vigtighed af udsagnet, i forhold til Danmarks ambition om 

omkostningseffektivt, at nå de fastlagte mål for slutforbrug og bruttoenergiforbrug indenfor 

den givne tidsramme. 

Samlet set har energiselskabernes svar fordelt sig således, at vi med baggrund i nedenstående 

tabel, har valgt specifikt at fokuserer på de fem vigtigste udsagn, nemlig udsagn 1, 3, 5, 8 og 9. 

I første omgang præsenteres resultaterne af energiselskabernes besvarelse, i form af deres 

samlede vurdering. Herefter præsenteres resultaterne delt ud på de forskellige energiarter 

(el, fjernvarme og naturgas). Dette sker for at kunne vurdere forskellen blandt de enkelte 

energiarter, da disse erfaringer og interesser er forskellige. 

Det udsagn selskaberne samlet set, har vurderet som værende vigtigst er - Forbedringer af 

klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes side 

uden en ”ændring af rammebetingelserne” (udsagn 5). 

Energiselskaberne er mest enig i udsagn 10 – Den nuværende samfundsøkonomiske pris for 

fjernvarmen tager ikke højde for forskelle i det enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 

udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige for CO2 balancen fremstår som 

hensigtsmæssige. Mens selskaberne er mest uenige i at sparemålet kan øges uden at prisen 

på besparelserne øges, udsagn 1. 


Figur 1: Udsagn, samlet – tal angiver nr. på udsagn 

s 

Teknisk bilag 

Som det ses ud fra ovenstående punktgraf, forekommer der en hvis centrering af alle udsagn. 

Der er således ikke udsagn der vurderes som værende ikke markant vigtigere end andre og 

ligeledes er der ikke udsagn, hvor energiselskaberne er markant enige eller uenige i forhold til 

det samlede billede. Alle listede udsagn er således nogenlunde relevante og vigtige – hvad 

enten energiselskaberne er enige eller uenige i deres rigtighed. 

Elselskaberne har vurderet udsagn 3 som værende det vigtigst. For elselskaberne gør det sig 

gældende, at de, samtidig med de vurderer det som værende det vigtigste, også er mest enige 

i udsagn 3 - De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene giver flere omkostningseffektive 

besparelser end det tidligere system (før 2006). Mens elselskaberne er mest 

uenige i udsagn 11 - Forpligtelsen bør placeres på handelsselskaberne (de konkurrenceudsatte) 

frem for net- og distributionsselskaberne (monopolselskaberne). 

a Selskabernes vurdering af udsagn 3 og 8 er næsten identiske, derfor kan der umiddelbart ikke ses 

forskel i placeringen i punktgrafen. 

8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 

a

Teknisk bilag 

Figur 2: Udsagn, el – tal angiver nr. på udsagn 

Hvad angår fjernvarmeselskaberne vurderes udsagn 9 - Generel information mv. om energibesparelser 

til forsyningsområdets kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) bør overgå til en ny central 

aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler mv. – informative energiregninger 

undtaget, som værende det vigtigste. Fjernvarmeselskaberne er mest enige i udsagn 10 - Den 

nuværende samfundsøkonomiske pris for fjernvarmen tager ikke højde for forskelle i det enkelte 

fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige 

for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. Mens de er mest uenige i udsagn 2 - 

Kravene til selskabernes dokumentation af de indrapporterede besparelser er ikke en væsentlig 


Figur 3: Udsagn, fjernvarme – tal angiver nr. på usagn 


Teknisk bilag 

Naturgasselskaberne vurderer både udsagn 3, 4, 5, 6, 7 og 10 som værende de vigtigste, mens 

de er mest enige i, samtidig med de vurdere det som værende det vigtigste, udsagn 10. Naturgasselskaberne 

er mest uenige i udsagn 7,8 og 11. Nedenstående er svar fra 2 naturgasselskaber, 

hvilket resulterer i væsentlig større spredning af udsagn, end for de andre energiarter. 

Figur 4: Udsagn, naturgas – tal angiver nr. på udsagn 

Gennemgang af udsagn 

I det følgende gennemgås de 5 svar, der samlet vurderes som værende vigtigst et efter et. Fx 

svar 5 fra fælles synspunkt og så med angivelse af afvigelser indenfor den enkelte branche. 

Ligeledes vil der blive udarbejdet grafer over frekvens over svar af enighed, således vi for et 

indblik i, hvordan den procentmæssige fordeling af svar fra 1-5 er. 

Dette vil forhåbentlig bidrage til større indsigt i de bagvedliggende mekanismer af statistikken 

i de nedenstående skemaer. 

Samlet set vurderer energiselskaberne udsagn 5, som værende det vigtigste. 

Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes 

side uden en ”ændring af rammebetingelserne”. 

Det vil sige, at energiselskaber vurderer at i forhold til Danmarks ambition om at opnå de fastlagte 

mål for reduktion af slutforbrug og bruttoenergiforbrug på en omkostningseffektiv måde, 

spiller forbedringer af klimaskærmen en vigtig rolle. 

56 selskaber har således svaret er de er enige i eller meget enige i, at dette er det vigtigste 

(3,6). 

Dette stemmer godt overens med nogle af de svar vi har modtaget i forbindelse med de åbne 

spørgsmål, del 2 af spørgeskemaet. Her gives svar som fx: 


Teknisk bilag 

Det er vores erfaring, at klimaskærmsbesparelser er meget sværere at realisere, derfor kan man overveje at disse besparelser 

tæller mere end 1 år og dermed har en større værdi for kunder/selskaberne. Da det ellers kan være svært at overbevise 

kunderne om at efterisolere. 

Fokus er flyttet helt til erhvervsrådgivning. 

Energibesparelser realiseret ved eksempelvis forbedringer af ejendommens klimaskærm vil typisk være rentable men forudsætter 

en længere tilbagebetalingstid end mange kunder sædvanligvis opererer med. 

Her giver nogle selskaber udtryk for, at besparelser i form af forbedring klimaskærmen, ikke 

kan betale sig for selskabet, blandt andet på grund af den korte levetid besparelsen kan indberettes 

med. Besparelsen kan således kun indberettes med et års levetid, hvilket er forholdsvist 

kort i forhold til den store omkostning der er, i forbindelse med realiseringen af besparelsen. 

Omkostningseffektiviteten for dette område er således lavt for de enkelte energiselskaber, 

der hellere vil fokusere på områder hvor prisen pr sparet kWh er lavest og der således 

er høj omkostningseffektivitet. 

Hvad angår enigheden, er frekvensen af de enkelte svar for udsagnet, fordelt som understående 

søjlediagram viser: 

Figur 5: Udsagn 5 frekvens af enighed, samlet 

Det ses således, at det specielt er fjernvarmeselskaberne der er enige i at der skal foretages 

ændringer i rammebetingelserne før der i større grad end i dag, vil blive realiseret energibesparelser 

i forbindelse med forbedringer af klimaskærm. Som det ses er elselskaberne af mere 

blandet holdning til dette spørgsmål. Samlet set hælder 63 % dog til at der er brug for ændringer 

i rammebetingelserne for dette område. 

Selv om udsagnet samlet set vurderes som værende det vigtigste, forholder det sig ikke sådan, 

når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Det gør sig således gælden, at 

udsagn 5 er nummer 3 på både elselskabernes og fjernvarmeselskabernes prioriteringsliste 


Teknisk bilag 

over vigtige udsagn. Hvad angår naturgasselskaberne vurderer disse dog udsagnet som værende 

et af de 7 udsagn der er vigtigst. 

Nummer 2 på listen over udsagn der vurderes som værende vigtigst, samlet set, er udsagn 3. 

De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene giver flere omkostningseffektive 


55 selskaber har således svaret er de er enige i eller meget enige i, at dette udsagn er det 

andet vigtigste. 

Samtidig er selskaberne forholdsvis enige (3,3) i, at de friere rammer har øget antallet af omkostningseffektive 

besparelser. Dette stemmer godt overens med nogle af de svar vi har modtaget 

i forbindelse med de åbne spørgsmål. Her gives svar som fx: 

Den nye ordning med metodefrihed er en styrkelse og opfylder i meget højere grad kundernes behov og ønsker om en totalrådgivning 

(både el- og varmeforbruget). Det at rådgivningen ikke er "bundet" til et bestemt forsyningsområde har 

gjort at der kan laves bedre koncernaftaler end tidligere - dvs. ensartet kvalitetsniveau. Anvendelse af tilskud og finansiering, 

samt involvering i gennemførelsen af projekterne har øget antallet af realiserede energibesparelser væsentligt. 

Realiseringen af besparelser steget og omkostningen pr. sparet kWh er faldet. 

Mange selskaber giver udtryk for at en af styrkerne ved det nye system, netop er den øgede 

metodefrihed. Dette gør sig dog hovedsageligt gældende for elselskaberne, hvorimod flere af 

de mindre fjernvarmeselskaber har givet udtryk for, at dette har haft en negativ effekt på 

deres virke i forbindelse med energispareindsatsen, på grund af de andres energiselskabers 

mulighed for også at realisere besparelser i fjernvarmeområder: 

For mindre fjernvarmeselskaber er muligheden for at kunne gå uden for eget forsyningsområde en svaghed, idet andre 

større energiselskaber har mulighed for at snuppe energibesparelser i fjernvarmeselskabernes område, mens fjernvarmeselskaberne 

har mindre kapacitet til at gå udenfor eget område. Den ensidige fokusering på slutforbrug er en stor 

svaghed. 

Hvad angår enigheden, er frekvensen af de enkelte svar for udsagn 3, fordelt som understående 



Teknisk bilag 


Det ses ud fra ovenstående, at det specielt er elselskaberne der er enige i at de friere rammer 

er en positiv ting for energispareindsatsen. Som det ses er fjernvarmeselskaberne af en mere 

blandet holdning. Hvad angår de to naturgasselskaber er disse af delte mening om hvorvidt de 

friere rammer er en positiv ting. Samlet set hælder 52 % til at de friere rammer for udformningen 

af energisparetilbuddene er en positiv ting og, at de giver flere omkostningseffektive 

besparelser end det tidligere system. 

Selv om udsagn 3 samlet set vurderes som værende det vigtigste, forholder det sig ikke sådan, 

når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Fjernvarmeselskaberne har således 

udsagn 3 som nummer 7 på deres liste over vigtige udsagn. Det er dog anderledes i forbindelse 

med elselskaberne. Her er udsagn 3 nemlig nummer 1 på prioriteringslisten over vigtige 

udsagn og anden pladsen indtages her af udsagn 4. Hvad angår naturgasselskaberne deler 

udsagn 3, førstepladsen med 6 andre udsagn. 

Nummer 3 på listen over de samlede selskabers prioritering af vigtige udsagn, er udsagn 

nummer 8. 

Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav 

om, at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger 

48 selskaber har således svaret at de er enige i eller meget enige i, at dette udsagn er det 

næst vigtigste. 

Samtidig er selskaberne forholdsvis enige (3,3) i, at kravet om en bred og balanceret indsats 

bør ophæves, fx i forbindelse med at der skal findes besparelser inden for boliger. Dette 

stemmer godt overens med nogle af de svar vi har modtaget i forbindelse med de åbne 

spørgsmål. Her gives svar som fx: 

Det er vigtigt, at selskaberne får frie rammer til at realisere besparelser der hvor effekten er størst. Dermed sikres det, at 

spareforpligtigelser bliver gennemført mest muligt omkostningseffektivt. 


Teknisk bilag 

På grund af en lav varmepris er kundernes økonomiske incitament for at investere i energibesparelser begrænsede. Dette 

forhold tilgodeser et en generel spareforpligtigelse ikke. 




Det ses ud fra ovenstående, at det specielt er fjernvarme- og naturgasselskaberne der er enige 

i at der bør ændres i kravet om en bred og balanceret indsat. Som det ses er elselskaberne 

af mere blandet holdning til dette spørgsmål. Samlet set hælder 53 % af energiselskaberne til, 

at der er brug for ændringer i rammebetingelserne for dette område. 

Selv om udsagn 8 samlet set vurderes som værende det tredje vigtigste, forholder det sig ikke 

sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Fjernvarmeselskaberne har 

udsagn 8 som nummer 2 på deres liste over vigtige udsagn. Det er dog anderledes i forbindelse 

med elselskaberne. Her er udsagn 8 nummer 5 på prioriteringslisten over vigtige udsagn. 

Hvad angår naturgasselskaberne er udsagn 8 placeret på tredjepladsen. 

Nummer 4 på listen over udsagn der vurderes som værende vigtigst, samlet set, er udsagn 1. 

Potentialet for billige besparelser er ikke udtømt. Selv ved den planlagte forøgelse af selskabernes 

spareforpligtelse kan der realiseres besparelser til omtrent samme pris som med den nuværende 

forpligtelse. 


fjerde vigtigste. 

Selskaberne er dog forholdsvist uenige (2,2) i dette udsagn. Energiselskaberne er således, 

over en bred kam, enige om at potentialet ved billige besparelser er ved at være udtømt og at 

der kan forventes en prisstigning i fremtiden pr sparet kWh. Dette stemmer godt overens 


Teknisk bilag 

med nogle af de begrundelser energiselskaberne har givet i forbindelse med del to af spørgeskemaet: 

Først og fremmest vil det formentlig føre til en højere pris pr. realiseret MWh, da udbuddet ikke nødvendigvis stiger tilsvarende 

efterspørgslen. 

En stigning i sparemålene vil ikke kunne findes inden for vores målgruppe og forsyningsområdet. Skal sparemålene findes 

uden for forsyningsområdet vil vi komme i konkurrence med andre forsyningsselskaber og vil medføre urimelige resursemæssige 

og økonomiske byrder. 

Vi skal have fat i SMV og boligkunderne, hvor det er langt dyrere at realisere besparelserne. 

Tager længere tid at finde besparelser og det bliver dyrere. 

Sværere at finde virksomheder der vil realisere besparelser og dermed dyrere. 

Det bliver svært, hvor andelen af erhvervskunder og dermed andelen af ”lavthængende frugter” er begrænset.. 




Det ses ud fra ovenstående at der som før nævnt, er stor enighed på tværs af energiarter om 

at dette udsagn ikke er korrekt. Hele 67 % er enige eller meget enige i at potentialet for billige 

besparelser er ved at være udtømt, mens kun 12.5 % er af modsatte holdning. 

Selv om udsagn 1 samlet set vurderes som værende det fjerde vigtigste, forholder det sig ikke 

sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Hvad angår fx naturgasselskaberne 

deler udsagn 1 således første pladsen over vigtige udsagn med 6 andre. 

Det femte vigtigste udsagn vurderes, af de samlede energiselskaber, som værende udsagn 9. 

Generel information mv. om energibesparelser til forsyningsområdets kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) 




Teknisk bilag 


fjerde vigtigste. 

Holdningen til enighed angående dette udsagn er dog jævnt fordelt (3,0)mellem enig og 

uenig. 

Frekvensen af de enkelte svar for udsagn 9, fordelt som understående søjlediagram viser: 


43 procent af de adspurgte selskaber er således enige eller meget enige i rigtigheden af dette 

udsagn, mens 43 procent er uenige eller meget uenige. Det ses at det specielt er elselskaberne 

og naturgasselskaberne, der er uenige og omvendt specielt er fjernvarmeselskaberne der 

er enige i udsagnet. Dette kan forklares ved at flere af de mindre fjernvarmeselskaber ønsker 

at undgå denne forpligtigelse. 

I forbindelse med de åbne spørgsmål giver nogle fjernvarmeselskab således udtryk for at: 

Transaktionsomkostningerne kan nedbringes ved at generel information om energibesparelser kan varetages af en central 

aktør. 

Herudover kredser en del af fjernvarmeselskaberne, i de åbne spørgsmål, omkring emner som 

manglende ressourcer og kompetencer til opfyldelse krav i forbindelse med spareforpligtigelsen, 

fx krav om bred og generel information til kunder. 

Selv om udsagn 9 samlet set vurderes som værende det femte vigtigste, forholder det sig ikke 

sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Fjernvarmeselskaberne har 

således fx udsagn 9 som nummer 1 på deres liste over vigtige udsagn. 


Teknisk bilag 

Energiselskabernes svar – del 2 

I denne del er der som nævnt tidligere foretaget en opdeling mellem: 

1. Energiselskabernes spareforpligtigelse 

2. Generelt om de samlede danske energisparevirkemidler 

Vi vil i nedenstående gennemgå de enkelte spørgsmål med en opdeling af svar, på henholdsvis 

elselskabernes, fjernvarmeselskabernes, naturgasselskabet og fælles svar. Med fælles svar 

menes her de svar, hvor selskaber uafhængigt af hinanden og på tværs af energiart har angivet 

samme mening. 

Det skal oplyses at nedenstående svar, ikke er alle de svar vi har modtaget, men er et billede 

af samtlige meninger der er gengivet i spørgeskemaerne indsendt af de enkelte selskaber. Det 

har således været intentionen at genigive bredden i svar i det nedenstående. 

Den følgende tekst er baseret på svar fra 39 % af de adspurgte elselskaber, 38 % af de adspurgte 

fjernvarmeselskaber og 66 % af de adspurgte naturgasselskaber. 


Teknisk bilag 

Energiselskabernes spareforpligtigelse 

Spørgsmål 1: Nævn nogle styrker og svagheder ved den nye regulering (spareforpligtigelse) 

sammenlignet med det gamle system (før 2006). Er der regulering, der fremmer eller uretfærdigt 

begrænser mulighederne for at gennemføre energibesparelser under den nuværende 

ordning med spareforpligtigelse? 

Opsummering 

Det står klart at der bred opbakning og tilfredshed med den nye metodefrihed og muligheden 

for at bevæge sig på tværs af energiarter. Dog ser nogle af de mindre fjernvarmeselskaber 

dette som en svaghed, da andre selskaber har mulighed for at hente besparelser i deres område. 

Samtidig er mange af selskaberne af den mening, at den nye regulering har været et 

vigtigt bidrag til realisering af flere energibesparelser og har øget fokus på dette område. Dog 

nævnes også en række svagheder, specielt fra fjernvarmens side. Her ses de nye regler som 

en ekstra byrde, især for de mindre selskaber der ikke har den nødvendige erfaring eller administrative 

kompetencer til at opfylde kravene i den nye regulering. Samtidig kan muligheden 

for at elselskaber fx kan realisere besparelser i et fjernvarmeområde være et problem for 

mindre fjernvarmeselskaber, da disse ikke har samme mulighed/kapacitet for at realisere 

besparelser i andre områder end deres eget. Herudover nævnes også at den manglende mulighed 

for at realisere besparelser i produktions- og distributionsdelen er en svaghed. Det 

vurderes at det specielt er de mindre selskaber, med færre ressourcer til rådighed, der stiller 

sig negativ over for den nuværende regulering og de ”byrder” denne medfører. Derudover 

nævnes det også fra nogle selskaber at der er mange besparelser der ikke er additionelle, 

samt at muligheden for tilskud kan være et problem da det fx kan være free-riders der opnår 

disse. 

Nedenstående er de enkelte svar citeret: 

El: 

Rigtig godt med målstyring og kommercialisering, men problemer med dobbelttælling. Rigtig godt med fokus på realiserede 

besparelser. Svaghed, at der kan gives tilskud, da det er free-riders, der i visse tilfælde får tilskuddet. 

Den nye ordning er absolut en fordel for mulighederne for at realisere besparelser. Netop det at realisere er den store 

forskel fra før, hvor man blot skulle påvise for at tage besparelser til indtægt. Endvidere kan vi nu realisere på alle energiarter. 

Problemer/besværligt at få kundernes underskrift i forbindelse med rådgivning + forøget administration. 

Styrke: det er en styrke at vi ser på det samlede energiforbrug og på alle forsyningsarter. Det giver en mere effektiv indsats 

og større kundetilfredshed. Effektivitet for selskabet og kunden, når én aktør kan dække alt omkring energieffektivisering. 

De frie rammer omkring geografi er en stor fordel for vores koncernkunder. Det er en styrke at forpligtelsen ligger 

ved netselskabet, som har bevillingen. Svaghed: ”Den balancerede indsats” er ikke klart defineret. Valg af frie virkemidler 

herunder økonomisk støtte har skabt usikkerhed om rådgivningens værdi. Økonomisk støtte kan vanskeliggøre 

den øgede målopfyldelse på sigt. 

Mangler standardværdier for adfærdspåvirkning. 


Teknisk bilag 

Det er vores, erfaring at klimaskærmsbesparelser er meget sværere at realisere, derfor kan man overveje at disse besparelser 

tæller mere end 1 år og dermed har en større værdi for kunder/selskaberne. Da det ellers kan være svært at 

overbevise kunderne om at efterisolere. 

Mindre bureaukratisk indberetning = nemmere og mindre tidskrævende. 

Styrker: Metodefrihed. Svagheder: Med de stramme krav er der behov for at sikre sig at det i det hele taget kan betale 

sig at påbegynde rådgivning. Der er ikke ”råd” til at spilde tid og penge på rådgivning der ikke realiseres. Før kunne man 

få ”godtgjort” rådgivning der ikke nødvendigvis blev realiseret, men som alligevel måske gjorde kunderne bevidste om 

muligheden. 

Mere effektiv gennemførelse af besparelser. 

Fjernvarme: 

Styrken: I systemet har vi nu et helt klart mål for hvad det er vi skal nå og hvordan. Svaghed: Ikke alle tiltag giver en reduktion 

i brændselsforbruget. 

+ dokumentation for besparelserne. – forkert gruppe til udførsel ved kunder. 

Opgaven er for omkostningstung og tidsrøvende hvilket medfører at mere nærliggende sparemuligheder ikke bliver realiseret. 

Den nye regulering er meget omkostningstung og i mange tilfælde opnås kun pseudobesparelser. På grund af en lav 

varmepris er kundernes økonomiske incitament for at investere i energibesparelser begrænsede. Dette forhold tilgodeser 

et en generel spareforpligtigelse ikke. 

Væsentlig mere bureaukratisk. 

Styrker: Indberetninger skal følge den udarbejdede kvalitetssikringsprocedure med egenkontrol og med jævne mellemrum 

underkastes ekstern revision. Svagheder: Lovbekendtgørelse inkluderer ikke energibesparelser i ledningsnettet, 

som vil komme mange kunder til gode (mistet incitamentseffekt). Fokus på 1.års-besparelser kan bevirke, at de indberettede 

energibesparelser er langt mindre end de faktiske besparelser set over en flerårig periode 

Den største svaghed er muligheden for at købe sig til besparelserne. For at sikre sig mod snyderi, skal besparelserne efterfølgende 

tjekkes særdeles grundigt. Den første periode er der en del, der sikkert vil prøve grænserne af mht. dobbeltregistrering/indsats. 

Ja nu er der kommercielle interesser ofte med 3. part, der dels fordyrer besparelserne – dels forsinker beslutningen da 

kunden lige skal bruge en masse tid på at indhente den bedste finansiering af den besparelse, der med 99 % sikkerhed 

alligevel var blevet gennemført. De penge diverse dalere mm– og nok senere også fra ENS i form af en bøde - trækker ud 

af fjernvarmeværket f. eks på at etablere et drivhusgardin fragår de midler fjernvarmeværket afsætter til at optimere distributionsnettet 

hvor der typisk tabes ca. 20 % af energien der sendes ud fra centralerne. De ca. 15.000 MWh der spildes 

bare i kommunen er der ikke nogle krav til at reducere – helt vildt! 

Det er en styrkelse at selskaberne selv må vælge målgruppe. Til gengæld er systemet med aftaler og kvalitetssikring meget 

bureaukratisk. For mindre fjernvarmeselskaber er muligheden for at kunne gå uden for eget forsyningsområde en 

svaghed, idet andre større energiselskaber har mulighed for at snuppe energibesparelser i fjernvarmeselskabernes område, 

mens fjernvarmeselskaberne har mindre kapacitet til at gå udenfor eget område. Den ensidige fokusering på slutforbrug 

er en stor svaghed. 

Styrke- der er ”frit valg på alle hylder” for forsyningsselskaberne jf. listen med standardværdierne til at finde besparelser, 

men vi som ansatte i fjernvarmebranchen bevæger os ind på områder med rådgivning om f.eks. klimaskærm, nye vinduer 

mm, som går ud over vores fagområder og som vi ikke er uddannet til. Dette er svagheden. 

Styrker: Mere fokus generelt på energibesparelser og energirådgivning nu end før – vi var nok ikke gode til at gøre noget 

særligt før 2006 ud over den almindelige råd og vejledning til kunderne om brugen af fjernvarme og vi havde selv gennemført 

et par afkølingskampagner af selskabsøkonomisk interesser. Svaghed: De værker der har fået pålagt en spareforpligtelse, 

skal udelukkende hentes ude hos slutbrugerne – og varmeværker har hidtil kun tænkt på fjernvarme – ikke 

på husets isolering, m.v. – så det er en hel branches måde at tænke på der skal ændres – tager tid. Uretfærdig begræns- 


Teknisk bilag 

ning: Desuden tælles evt. energibesparelser ved driftseffektiviseringer i net, produktion og distribution ikke med i det 

værket kan godskrives for – Værket kan så miste incitamentet til i første omgang at gøre noget her. 

Der er ingen gevinst ved at udføre energibesparelser inde på værket, som f. eks. forbedringer på kedel- eller motoranlæg. 

Der bliver brugt en masse penge og resurser på at registrer energibesparelser som ville blive udført under alle omstændigheder. 

Svagheder: kun besparelser hos slutbrugere der tæller. Hos selskaberne er der meget at spare og dette kan som regel 

opnås ved små tiltage og med små omkostninger. Styrker: der blev mere fokus på besparelser end før og forbrugerne er 

blevet mere bevidste omkring de forskellige muligheder for at kunne spare. 

Det synes uhensigtsmæssigt, at besparelser i eget system (som optimering og bedre isolering af ledningsnet) ikke belønnes 

i det nuværende system. 

Ordningen har sat fokus på energibesparelser hos mange fjernvarmeværker. Dog giver ordningen en større udgift til de 

selskaber som har forpligtigelsen, i forhold til de selskaber, som ikke har forpligtigelsen. I kommunen er der 2 fjernvarmeselskaber 

ud af 17, som har forpligtigelsen, og de 2 selskaber har 9000 målere ud af 15.000 målere. Det vil sige at de 

9000 forbrugere betaler for, at der bliver lavet energibesparelser hos de sidste 6000 forbrugere, da potentialet jo også er 

hos de sidste 6000 forbrugere. Derudover vil der være besparelser på ledningsnettet, som mange gange vil være mere 

rentabelt end de tiltag der udføres hos forbrugerne. Og disse nedprioriteres måske en smule. 

Naturgas: 

Styrker: metodefrihed, mindre administration for selskaberne. Svagheder: købe indberetningsret, ubalance i økonomiske 

ressourcer mellem brancherne. 

Fælles: 

Den nye ordning med metodefrihed er en styrkelse og opfylder i meget højere grad kundernes behov og ønsker om en 

totalrådgivning (både el- og varmeforbruget). Det at rådgivningen ikke er "bundet" til et bestemt forsyningsområde har 

gjort at der kan laves bedre koncernaftaler end tidligere - dvs. ensartet kvalitetsniveau. Anvendelse af tilskud og finansiering, 

samt involvering i gennemførelsen af projekterne har øget antallet af realiserede energibesparelser væsentligt. 

Kun styrker: på tværs af energigrænser og metodefrihed. 

Der er mange realiserede besparelser som ikke er additionelle. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 2: Hvordan har spareforpligtelsen påvirket jeres selskabs prioriteringer (kompetencer, 

valg af målgrupper, valg af tilbud) i forhold til tidligere? 

Opsummering 

Der er forskel på hvorledes spareforpligtigelsen har påvirket de enkelte selskaber. Dog er der 

bred enighed om at det har øget fokus på opnåelse af billige besparelser og at dette hovedsageligt 

sker ved øget fokus på erhverv. Herved ses en nedprioritering af den bløde indsats pga. 

omkostninger og en nedgang i fokus på husholdninger og det offentlige, her hovedsageligt på 

grund af bygge- og anlægsloftet. Yderligere er der også en tendens til at de mindre selskaber 

har outsourcet arbejdet, på grund af manglende ressourcer. Inden for fjernvarmesektoren ses 

også, at en del stadig fokuserer på eget område og egne forbrugere, da de herigennem føler 

de opnår de billigste besparelser. 

Eksempler på svar er citeret i nedenstående: 

El: 

I vores selskab har vi udarbejdet en strategiplan på området for at finde frem til de indsatsområder der kan medvirke til 

at vi når målet. Det har for os været et vigtigt redskab. 

Langt større fokus på erhvervskunder, ingen skoledage/temadage, men kampagner til boligkunder. Fra husholdningskonsulent 

til energirådgiver i boligsektoren. Langt større specialisering af kompetencerne hos Erhvervsrådgiverne. Projektorienteret 

rådgivning. 

Satser på erhverv da der skal skaffes mange kWh hurtigt. 

Prioritering: Fokus på kundesegmenter med stor vilje til realisering på bekostning af en mere bred indsats. 

Har prioriteret samarbejdet med større virksomheder og brancheorganisationer højt. Men har desuden fastholdt traditionel 

energirådgivning til boligkunder og individuel rådgivning til private og offentlige virksomheder. 

Etableret et nyt (udskilt) selskab for professionelt at varetage de nye mål. Kompetencer til at realiser besparelser hos 

private boligejer, erhverv og det offentlige. Der bliver således realiseret besparelser på alle energiarter i modsætning til 

tidligere. 

Den bløde indsats er nedtonet grundet vanskelig dokumentation. 

Fokus er flyttet helt til erhvervsrådgivning. 

Opnår besparelser gennem økonomisk finansiering. 

Der er kommet mere delrådgivning. For vores vedkommende er en større del af rådgivningen outsourcet, hvor rådgivning 

før blev varetaget fra selskabet. 

Valgt at købe ydelsen udefra. 

Der prioriteres mere direkte efter besparelser der gennemføres, bl.a. ved hjælp af tilskud. 

Fjernvarme: 

Ingen. 

Det er i højere grad kundernes efterspørgsel som prioriteres ved sparetiltag. 

Den har påført selskabet store ekstra udgifter. 


Forsøgt at outsource arbejdet. 

Teknisk bilag 

Væsentlig opprioritering af projekter for fjernvarmekonvertering af områder med individuelle opvarmningsformer. 

For vores vedkommende er rådgivningen outsourcet. 

Til en start har vi fastholdt eksisterende tilbud til egne forbrugere. I det seneste ½ år har vi dog laver andre tiltag for at 

opnå en billigere til skrivelse pr. MWh. 

Selskabet har valgt at prioritere egne forbrugere som målgruppe og spareforpligtelsen medfører samtidig at de begrænsede 

personaleressourcer i et forholdsvist lille selskab nu har fået yderligere én opgave at prioritere imellem. 

Der rådgives ikke længere så bredt til alle kundegrupper i eget forsyningsområde. Til gengæld er realiseringen af besparelser 

steget og omkostningen pr. sparet kWh er faldet. 

Er pålagt opgaven ud fra et prioriteret krav fra den øverste ledelse i virksomheden. Der er fastsat en værdi, der siger, at 

energi centret skal følge de gældende regler. Dette betyder, at vi ikke laver noget uden underskrevet samarbejdsaftale 

og kun efter spørgsmål om der er andre aktører (dobbeltregistrering). Vi har indført tilskud til besparelser i boliger, fravalgt 

det offentlige, da de ikke har penge (anlægsloft) og køber energibesparelser ved virksomheder, hvor vi selv er involveret. 

Vi farer rundt til diverse storkunder mm, der enten har solgt besparelsesmulighederne eller for år tilbage har gennemført 

energibesparelser. Vi har derfor brugt en del tid på at forstå papirgangen, læse lovgivningen, udforme kontrakter, 

blanketter, regneark og en masse andre administrative procedurer, der ikke i sig selv tjener til at der opnås besparelser 

ude ved kunden, der får præcis den samme (gode) rådgivning som de fik inden energibesparelsesloven kom (det frie 

markedsmekanismer dikterer jo om en besparelse realiseres) 

Vi har været nødsaget til at spilde en masse tid på at rådgive forbrugere om radiatortermostater, afkalkning af brugsvandsvekslere 

m.v. for at forsøge at leve op til sparekravet. 

Vi er gået meget mere målrettet efter kunder med dårlig afkøling, da undersøgelser har vist, at det er her de mest rentable 

besparelsesmuligheder ligger indenfor fjernvarmen. Før var indsatsen mere generel med fokus på både høje varmeforbrug 

og dårlig afkøling. 

Vi går målrettet efter besparelser (KWh) hos de store forbrugere samt konvertering fra gas- og oliefyrede anlæg til fjernvarme 

(biomasse). 

Har set os nødsaget til at give tilskud på 20 øre pr. kWh for at retfærdiggøre overfor forbrugerne at værket ofrer tid og 

penge på dette – jf. lovens pålæg – og får at få forbrugerne i tale. Har måttet ansætte en ekstra mand i adm. alene til varetagelse 

af opfyldelse af energispareforpligtelserne – som kunderne i første omgang ikke får noget for – og det er ikke 

engang nok hvis det skulle hentes v. rådgivning af kunderne! 

Spareforpligtelsen har direkte udløst at der er oprettet et datterselskab, som forestår energibesparelser for fjernvarmeforsyning. 

Der er ligeledes ansat en medarbejder som varetager energibesparelser samt drift og udførelse af FJRordningen 

i vores forsynings område. Der er i højre grad sat fokus på afkøling: forbrug: overvågning. Udvide og forbedre 

samarbejdet mellem Aars Fjernvarmeforsyning og VVS firmaer. Stå som direkte bindeled mellem forbruger og VVS installatører. 

Selskabets prioritering er først og fremmest rettet mod vores egne fjernvarmeforbrugere, da vi ikke har resurser, hverken 

personalemæssigt, kompetencemæssigt eller økonomisk, til at prioritere andre målgrupper. Tidligere fik vi opgavebreve 

rettet direkte mod vores egne forbrugere. 

Da spareforpligtelsen skal løftes så omkostningseffektivt som overhovedet muligt, søges de billige besparelser realiseret 

først. Lovgivningen nødvendiggør en høj grad af ressourcebevidsthed i forbindelse med rådgivningsindsatsen. Der har 

været fravalg af mere vejledningsmæssig karakter i forhold til tidligere bla. undervisning, adfærd m.m. 

Der er kommet mere fokus på opgaven med at identificere energibesparelser hos slutbrugere. Der er etableret nye administrative 

systemer. Energisparearbejdet giver en betydelig ekstra administrativ byrde. 


Teknisk bilag 

Øget kontakt til forbrugere og kontrol af den enkeltes forbrug via månedlige måleraflæsninger. Vi har ansat en ingeniør 

mere, samtidig med, at vi har deltaget i en del kurser om energibesparelser. Der er kommet en øget fokus på returtemperatur, 

som er et af de store besparelsespotentialer. Vi administrerer en 100 % brugerfinansieret Fjernvarmens serviceordning, 

som retter sig mod boligkunderne, og har afholdt fyraftens møde for store forbrugere om Danfoss Energitrim. 

Derudover har vi til boligselskaber og Kommunen lavet en aftale om energibesparelser, hvor de som modydelse 

modtager ”bygherrer rådgivning” mht. energi. 

Naturgas: 

Marginale ændringer i prioriteringerne – men der er øget fokus på energispareindsatsen og resultater. 

Fælles: 

Går efter at finde besparelser billigst muligt: Involvering i gennemførelsen af projekter, Arbejder i dag i hele Danmark. 

Øget fokusering på vore specialer. Øget indsats hos de største energiforbrugere. 

Målrettet DKK/MWh (lavt hængende først) 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 3: Hvilke aktiviteter udfører jeres selskab som del af kravet om, at selskaberne 

gratis skal bistå alle deres kunder indenfor forsyningsområdet med generel information mv. 

om energibesparelser (kap. 2 i bekendtgørelsen)? Beskriv venligst, hvad aktiviteterne består 

af. 

Opsummering 

Der sker en bred indsat fra energiselskabernes side, inden for mange forskellige områder, 

hvad enten det er reguler rådgivning, temaarrangementer, artikler, brochure, undervisning 

etc. Der forekommer således en bred vifte at tilbud om generel information til kunderne. 


El: 

Oplysningerne stilles til rådighed på hjemmesiden, bl.a. følgende: A-pærer, besparelse i boligen, elspareudstyr, hvidevarepriser. 

Endvidere spareråd mht. belysning, køl/frys, madlavning, stand by, vask. 

Via selskabets hjemmeside, messer og anden udstilling samt ved markedsføring. 

Generel energirådgivning til alle kundegrupper herunder Energitjekkoncepter til bolig og små erhverv. 

Skoleundervisning og temaarrangementer. 

TV kampagner 

Telefonisk vejledning, samt henvisning til tredjepart. 

Fjernvarme: 

Serviceoplysninger vedr. dårlig afkøling, PSO arbejde ved forbrugeren både vedr. anlæg og huset som helhed. Serviceordning. 

Radiomålinger pr. md. med efterfølgende analyse af data, herefter kontakt til forbrugere hvor der vises unormalheder 

i aflæsning. 

Besøg hos forbrugere som selv henvender sig for at få hjælp til bedre afkøling eller brug af fjernvarme. - Besøg hos forbrugere 

som har et registreret afkølingsproblem eller et afvigende højt forbrug i MWh/m2 opvarmet areal. 

Daglig information til forbrugerne som kontakter Varmeværket for et godt råd. 

Endnu må det konstateres at vi gør præcis som for 2006 – Udsender styringstabeller, rådgiver forbrugere med afkølingsproblemer/unormale 

energistigninger, har hjemmeside/ udsender årsberetning med gode råd om – og opfordring til at 

kontakte os om energibesparende tiltag. Det eneste ekstra vi har foretaget os er at informere om loven om energibesparelser, 

hvilket ikke medførte henvendelser herom. 

Vi har udsendt breve med information om at der udbetales tilskud til energibesparende foranstaltninger. 

Der gennemføres mange aktiviteter selvstendigt, samt som samarbejder med eksterne firmaer. Der er blandt andet lavet 

aftaler med EU om gennemførelse af et par projekter som sætter stor fokus på formidling og information af borgerne. 

Ligeledes er der udpeget kvalificerede medarbejder, som kundecenteret henviser til når kunderne har spørgsmål om 

energibesparelser. Dette ville ikke være sket hvis ikke energispare forpligtigelsen var kommet. 

Naturgas: 


Teknisk bilag 

Hjemmesider, kundeblad (2-4 gange årligt), udgivelse af bogen varme råd (sendt til ca. 225.000 kunder), deltagelse i 

messer og åbent hus arrangementer, udstillinger på energicentre, udstilling hos selskab (besøges årligt af ca. 5000 husstande), 

energiregistreringsprogrammet, aktiv deltagelse i de lokale energispareudvalg. 

Fælles: 

Ovenstående er et dækkende udsnit af aktiviteter, mange selskabers svar er således ikke gengivet, da de alle er dækket 

af ovenstående. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 4: I hvor høj grad inddrager jeres selskab tredjeparts kompetencer og kontakter 

for at gennemføre besparelser (fx rådgivere fra andre rådgivende ingeniørfirmaer, installatører, 

leverandører, producenter og lignende til at promovere energibesparelser overfor 

kunderne)? Angiv venligst andelen af jeres indrapporterede besparelser, som udføres af 

tredjepart. 

Opsummering 

Der er stor forskel i andel af brugen af tredje part. Typisk har de små outsourcet store dele af 

(eller hele) indsatsen til energirådgivningscentre eller andre selskaber, de køber således deres 

besparelser, mens de store typisk har placeret hovedparten af deres indsats i datterselskaber. 

Også her er der imidlertid samarbejder med fx rådgivende ingeniører eller sælgere/installatører 

af industrielt udstyr. 

Nedenstående ses eksempler af på svar citeret: 

El: 

Ca. 20 % gennemføres med tredjepart (100 % hvis datterselskab betragtes som tredjepart). 

Vi inddrager eksterne konsulenter, håndværkere og lokale pengeinstitutter (20 %). På erhvervssiden har vi samarbejde 

med en række producenter af udstyr og energirelaterede ydelser. 

50 – 60 % af vores samlede besparelser realiseres i samarbejde med installatører og producenter af energibesparende 

installationer. 

Vi har outsourcet ca. 70 – 80 % af vores sparemål til hhv. øvrigt energirådgivningsselskab og til kommunal ejendomsadministrator. 

På privatmarkedet ca. 75 % - På Erhverv ca. 10 % 

10-15 % udføres af tredjepart. Det tal forventer vi i fremtiden vil øges via samarbejdsaftaler med aktørerne. 

Via samarbejde i fælles regionalt energirådgivningsvirksomhed. (100 %?). 

Vi har enkelte kontakter til leverandører og producenter = ca. 5 % 

50-75 % 85 % maks. 5 % Under 10 % 

Bruger primært 3 part 

Fjernvarme: 

Skønnet kommer vi i kontakt med ca. 25 % af besparelsen via eksterne 

Ingen tredjepart udover vores lokale VVS firmaer. 

Vi har inddraget tredjepart (håndværkere og installatører) men derfra er ikke indkommet bidrag. 

Vi har aftaler med VVS- og el-installatører, rådgivende ingeniører, leverandører (energistyring, solvarme, varmepumper). 

Indenfor boliger ca. 25 % - i alt ca. 3-4 %. 

Bruger i stort omfang egne teknikere til rådgivning og vejledning, men har også delvist baseret sine energispareaktiviteter 

på samarbejder med tredjemand. Har netop opstartet et samarbejde med en række VVS-installatørfirmaer – se 


Teknisk bilag 

ovenfor. Derudover købes eksterne rådgivere til spidsbelastninger og specialkompetancer. Ligesom der er lavet samarbejdsaftaler 

med f.x. rådgivere og producenter om forbedring af energiprodukter. Endelig købes energibesparelser hos 

tredjemand i udvalgte projekter. 

0 % udført af 3. part – tiltag i gang men endnu ingen resultater (solfangere på kommunale bygninger og energytrim). 

80 % 90 % 2 % 1 % 50 % 70 % 75 % 

45 % 

Naturgas: 

Stort set alle energispareaktiviteter udføres i samarbejde med de kommercielle aktører for derigennem at sikre de rette 

kompetencer på de enkelte opgaver – og for at opnå synergieffekter. Minimalt hvad tredjepart alene har bidraget med 

af de indrapporterede besparelser. 

Fælles: 

50 % - 100 % - 0 % 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 5: Kan den varslede forøgelse af spareforpligtelsen nås af energiselskaberne 

samlet set under den nuværende indtægtsrammeregulering? Uddyb gerne dit svar. 

Opsummering 

Både i forbindelse med fjernvarme-, el-, og naturgasselskaberne er den overvejende holdning 

at den varslede stigning i spareforpligtigelsen ikke kan nås inden for den nuværende indtægtsrammerregulering. 

Til grund for dette ligger både økonomiske overvejelser, men også 

ideen om at noget af potentialet af de mest omkostningseffektive besparelser er ved at være 

udtømt. Dette vil i så fald medføre øgede omkostninger pr realiseret kWh, hvilket vil give selskaberne 

problemer under de nuværende rammer. Det er således helt nødvendigt at et øget 

mål går hånd i hånd med en øget mængde ressourcer. 


El: 

Dette anses ikke for muligt da det bliver for dyrt, og kan ikke holdes inden for den nuværende indtægtsrammeregulering. 

Nej, da vi ikke kan styre den enkelte forbrugers forbrug, derfor vil en prismæssig afgift være løsningen, som f. eks. en 

forhøjelse af CO2-afgiften. 

Det tror vi ikke, da vi skal have fat i SMV og boligkunderne, hvor det er langt dyrere at realisere besparelserne. 

Ved ikke, kommer an på prisdannelse på besparelser. 

Det vil jeg umiddelbart mene. Da energirådgivningen i regnskabet er en 1:1 omkostning bør det kunne lade sig gøre, da 

udgifterne til rådgivningen er lille i forhold til mange af de øvrige poster. Men jeg tror, at selskaberne (eller andre aktører) 

er nødt til at yde tilskud/billige lån til mange besparelser for at få dem hjem. Det gælder fx forbedringer af klimaskærm 

og lign., der er meget omkostningstunge for kunderne. Desuden skal der være flere aktører på banen til påvirkning 

af kunderne. Det gælder blandt andet installatører, forhandlere af energibesparende foranstaltninger m.v., således 

at rådgivningen ikke kun bliver et spørgsmål om besparelser, men også om eksempelvis bedre indeklima o.l., for at kunderne 

ikke skal lave tiltagene ud fra en økonomisk synsvinkel alene. 

Ja for nuværende for vores vedkommende, men på sigt vil det ikke være muligt. 

Det kan blive overordentligt svært at nå det når selskabet samtidig skal præstere en besparelse på drift af netselskabet. 

Tager længere tid at finde besparelser og det bliver dyrere. 

Om den varslede forøgelse af spareforpligtigelsen kan opfyldes, vil også afhænge af følgende tre forhold: Indgår Elsparefonden 

fortsat som en spiller i markedet for realisering af besparelser. Udvikling i energipriserne 

Differentiering af levetid for besparelser. 

Fjernvarme: 

Nej. Ikke når man ikke må medtage besparelser i produktions- og distributionsled. De besparelser der ligger i husene er 

meget svære at realisere, da forbrugerne selv skal betale størstedelen af omkostningerne. 

Sværere at finde virksomheder der vil realisere besparelser og dermed dyrere. 

Set over perioden forventes resultaterne at blive færre i takt med at forbrugerne realiserer den maksimalt opnåelige effekt 

set ud fra et investeringsmæssigt synspunkt. Der ses allerede tegn på at markedet er ved at være mættet. 


Teknisk bilag 

Det vil være endog meget tvivlsomt, om det fordoblede sparemål ifølge den varslede forpligtelse kan nås indenfor den 

eksisterende indtægtsrammeregulering samt med afgrænsningen i den gældende lovgivning. Ifald energispareforpligtelsen 

fordobles vil det være nødvendigt at udvide lovgivningen til at omfatte energibesparelser i ledningsnettet, da forsyningsselskaberne 

dels har sin stærkeste vidensbaseret kompetence i netdrift og desuden selv kan beslutte, prioritere og 

udføre de mest omkostnings- og energieffektive aktiviteter uafhængigt af andre aktører. Ændringen vil være relevant 

fordi disse besparelser vil komme samtlige fjernvarmekunder til gode og ikke blot et snævert defineret udsnit. Dette vil 

gøre det muligt at holde omkostningerne nede - at undgå at omkostningerne eskalerer, da de efterfølgende omkostninger 

ellers vil blive ekstra dyre. 

Ja. 

Besparelserne kan opnås, men det bliver væsentligt dyrere, da potentialet ligger på boliger. Vores indsats på boliger koster 

over en krone og på erhverv under det halve. Det bliver meget sværere at opnå besparelser på boliger. Der skal først 

en holdningsændring til og derefter villighed til større private investeringer. Hvis der kommer gang i besparelser ved det 

offentlige, vil det i en periode kunne give en lavere middelpris, da der er mange og lette besparelser at opnå. 

Nej – der er ikke kundegrundlag hertil, Kommunen har B&A stop, boligselskaberne har moderniseret eller solgt besparelserne 

og de 80 % af kunderne er parcelhuse der især med en krakket børs nok ikke er indstillet på at investere i besparelser 

med en tilbagebetalingstid over 10 år. De faldende energipriser modarbejder også interessen. 

I det omfang fjernvarmeværkerne har mulighed for at øge varmeprisen tilsvarende er det muligt at opnå den fornødne 

finansiering. 

Ikke inde for nuværende budget. 

Ved ikke, men vil blive dyrere. 

Naturgas: 

Nej – under ingen omstændigheder. 

Fælles: 

Det bliver svært, hvor andelen af erhvervskunder og dermed andelen af ”lavthængende frugter” er begrænset. 

Kræver flere ressourcer. 

Nej. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 6: Hvordan vil den varslede forøgelse af spareforpligtelsen påvirke jeres selskabs 

prioriteringer (kompetencer, valg af målgrupper, valg af tilbud)? 

Opsummering 

Der bred enighed på tværs af energiarter om, at en forøgelse af energispareforpligtigelsen vil 

medføre øgede udgifter og således være en ekstra økonomisk belastning for selskaberne. Det 

vurderes, af evaluator, at dette specielt gør sig gældende for mindre selskaber. Generelt er 

selskaberne af den holdning at deres samlede portefølje af virkemidler ikke vil undergå radikale 

ændringer. Der vil således ske en udvikling af deres kompetencer, yderligere satsning på 

kerne områder eller yderligere køb af besparelser udefra. Yderligere køb af energibesparelser 

vurderes specielt at vil finde sted i mindre selskaber, specielt i forbindelse med fjernvarme. 

Endvidere er der bred enighed om at en forøgelse af spareforpligtigelsen vil medfører yderligere 

samarbejde med tredje parter. Specielt for fjernvarmen gør det sig gældende, at der her 

vil blive ekstra fokus på konvertering af gas og olie kunder. 


El: 

Ikke væsentligt forandring fra nuværende men vi vil eftersøge flere leverandører af kWh besparelser, her tænkes på installatører 

og producenter mv. 

Ansættelse af ekstra personale. 

Vi vil yderligere forfine vores tilbud. Vi mener, at vi skal ud i de sværere målgrupper for at finde tilstrækkelige besparelser. 

Vi vil mande op primært med virksomhedsrådgivning. 

Styrke kompetencerne og udnytte stordriftsfordele (konsolideringer). 

Øget fokus på storkunde- og branchehåndtering. Øget fokus på samarbejdspartnere – energiselskaber, rådgivere, installatører, 

leverandører. 

Vi må overveje strategi og herunder muligheden for køb af besparelser. 

Fjernvarme: 

Vi vurderer at vi for behov for at skulle ud og købe stort set hele forøgelsen, det vil så ske ved billigste udbyder uden skelen 

til hvorfra de stammer. 

Umiddelbart vil selskabet skulle købe sig til energibesparelserne hos el- eller gasselskaberne. Alternativt kan en mindre 

del af energibesparelserne nås ved at starte en konvertering af gaskunder til fjernvarme. 

Da vi ikke har flere ressourcer er vores prioritet som førhen. 

Øget fokus på mest effektive besparelser. 

Det vil øge presset på Olie og Gas områderne, for at opnå konverteringer til fjernvarme. 

Økonomisk belastning. 


Teknisk bilag 

Under forudsætning af muligheden for at indberette realiserede energibesparelser i ledningsnettet vil forsyningsselskabernes 

muligheder for at realisere energi- og omkostningseffektive energibesparelser øges til fordel for et bredere udsnit 

af fjernvarmekunderne i forhold til i dag. Dette vil give forsyningsselskaberne bedre muligheder for selv at koordinere 

og planlægge indsatserne og - alt andet lige - en højere grad af autonomi for det enkelte forsyningsselskab, hvilket vil 

bedre selskabernes påvirkningsmuligheder for målstyring og opfyldelse af de udstukne sparemål. Indsatserne vil forventeligt 

komme flere kundetyper til gode på tværs af brancher/sektorer, størrelse og økonomisk formåen. Samtidigt vil mulighederne 

for målrettede indsatser fra forsyningsselskabernes side øges, da der kan sættes fokus på særligt nødlidende 

dele af ledningsnettet i forbindelse med ledningsoptimeringsarbejder – d.v.s. der kan sættes ind i de geografiske områder, 

hvor der er mest behov for en energimæssig opgradering. I øvrigt må der blive særligt fokus på de store ejendomme 

med store forbrug og tilskud bliver en væsentlig faktor. Opmanding med specialkompetencer bliver vigtigt – overophedning 

indenfor energirådgivere kan så blive et problem. 

Planer om udbygning af fjernvarme ind i naturgasfyrede områder. Der forventes betydelige besparelser i den forbindelse, 

og det forventes at være tilstrækkeligt til at nå forpligtelsen i de år. i det omfang der er behov for ekstra besparelser 

på længere sigt, vil Fjernvarmen fastholde den nuværende indsats overfor boligselskaber, erhvervs- og industrivirksomheder. 

Den lave fjernvarmepris bevirker at potentialet i kommunen er større hos borgere og virksomheder beliggende i 

områder i kommunen, der endnu ikke er fjernvarmeforsynet. 

Det er vanskeligt at kommentere et tiltag der på forhånd anses som uopnåeligt. 

Har delvist rettet os mod forøgelsen og prøver at opbygge et netværk på boligbesparelsesområdet. Kompetencer og tilbud 

skal bare rettes til. 

Ingen ændringer – vi når ikke målet og får kun en større bøde (og derfor færre midler til optimering af gadenettet). 

Besparelser ved større kunder er lang billigere at opnå end besparelser ved privatkunder. Men Fjernvarme x forventer 

fortsat at forøge aktiviteterne overfor alle kundegrupper. 

Den vil blandt andet forøge udgifterne. 

Vi vil nok prøve på at få aftaler om køb af fremtidige energibesparelser i hus lidt hurtigere end strengt nødvendigt – de 

første energibesparelser er vel de billigste – har en forventning om at det i fremtiden bliver en handelsvare hvor prisen 

sættes efter udbud og efterspørgsel – og prisen stiger – måske markant. Vi vil indføre tilbud om abonnement på serviceordning 

til småforbrugerne fra 2009 og efterfølgende indførelse af incitamentstarif når varmemålerne er udskiftet til ny 

type der har lagerfunktioner der egner sig til denne afregning. 

Større fokus på store kunder + forventning om inddragelse af distributionssystem 

Naturgas: 

Ikke muligt at svare på. 

Fælles: 

Vi vil i høj grad videreføre den metode vi anvender i dag, men hvis der skal opnås flere energibesparelser skal pakken af 

tilbud udbygges med en energibesparelsesgarantiordning, pakkeløsninger som udover energirådgivning indeholder projektering, 

finansiering og besparelsesgarantier. 

Uændret. 

Yderligere køb af realiserede besparelser udefra. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 7: Hvordan vil en stigning i sparemålet påvirke konkurrencen i sektoren og hvilke 

konsekvenser vil det have (for indsatsområder, typer af tilbud, additionalitet og organisering 

af arbejdet)? 

Opsummering 

Over en bred kam forventes det at en stigning i sparemålet vil medvirke til øget konkurrence 

selskaberne imellem og som afledt effekt medføre en øget pris pr kWh. Yderligere forventes 

det af nogle elselskaber at dette kan have en negativ indvirkning på samarbejde mellem selskaber 

og således have negativ indvirkning i forbindelse med deling af viden selskaberne imellem. 

For fjernvarmeselskaberne vurderes det af nogle at der vil forekomme yderligere samarbejde 

de mindre selskaber imellem, men at der vil opstå større konkurrence med elselskaber. 

Nogle af elselskaberne vurdere også at additionelle besparelser, kan komme til at udgøre en 

mindre del af de realiserede besparelser end de gør i dag. Overordnet kan det siges, at det vil 

blive sværere for de små rådgivere at klare sig i konkurrencen. Der kan derfor forventes flere 

fusioner og samarbejdsaftaler, specielt i forbindelse med de mindre selskaber, hvad enten 

dette er fjernvarme- eller elselskaber. 

Eksempler på svar: 

El: 

Konkurrencen bliver stører. ( stører enheder hvor flere specialkompetencer er samlet i et rådgivermiljø, vil fremover give 

stører konkurrencekraft). Et højere besparelsesmål vil betyde en øget konkurrence - men det vil komme de mindre kunder, 

private husholdninger og mindre erhvervskunder, til gode. Hvor vi i dag finder hovedparten af energibesparelser 

hos de større energiforbrugere, bliver det nødvendigt at gå meget bredere ud, hvis vi skal nå et mål der er dobbelt så 

stort. 

Forudsat at der ikke kommer flere ressourcer til at imødekomme stigningen i sparemålet, vil konkurrencen blive skærpet. 

Den omtalte stigning, og den deraf afledte aktivitetsforøgelse vil svare til, at der er flere aktører der træder ind på et 

eksisterende marked. Eller kort sagt: efterspørgslen for ressourcer stiger fra branchens side, men hvis der ikke kommer 

flere kapacitetsressourcer, vil udbuddet forblive uændret, og konkurrencen stige. 

Konkurrencen vil naturligvis blive skærpet væsentligt og der vil sandsynligvis forekomme fejlindberetninger såfremt kontrollen/ 

dokumentationen ikke skærpes med det øgede krav. 

Konkurrencen vil blive skærpet, der vil ses rigtig mange ikke additionelle besparelser især hvis tilskud fortsætter. Mere 

bundling af tilbud, mere samarbejde med andre aktører. 

Der bliver større konkurrence imellem selskaberne – det gode samarbejde imellem selskaberne vil blive anspændt og til 

sidst forsvinde. 

Det vil naturligvis skærpe konkurrencen og man vil udvide indsatsområderne til varmebesparelser(klimaskærm) og udvide 

til at gå efter mindre virksomheder. 

Større konkurrence +mere tilskud. 

Først og fremmest vil det formentlig føre til en højere pris pr. realiseret MWh, da udbuddet ikke nødvendigvis stiger tilsvarende 

efterspørgslen. 

Øget konkurrence kan give øget behov for specialisering og/eller samarbejde med særlige aktører på markedet. Additionalitet 

kan være et problem. 


Teknisk bilag 

Øger konkurrencen og antallet af produkter / tilbud til kunderne. 

Fjernvarme: 

Positivt. 

Selskaberne får brug for egne opnåede besparelser, så antallet af selskaber, der bare køber vil blive mindre. Besparelser 

på boligområdet er der ingen til salg af, da der er forholdsvis få selskaber, der arbejder på dette område. Langt de fleste 

selskaber skal ændre meget, prioritere nye område, ansætte kvalificerede medarbejdere, der vil komme langt mere 

”kreativ” tænkning. 

Der vil være flere aktører i sektoren som specialiserer sig på forskellige indsatsområder. 

Det fordyrer fjernvarmen - det er kun kunden til at betale bøden til ENS. For den lille forbruger vil det blive opfattet som 

en beskatning hvor midlerne går til en mellemhandler (tager en del af formidlingskagen)og til at støtte store virksomheder. 

Der vil være firmaer som kommer til at tjene mange penge på dette, uden at det nødvendigvis kommer miljøet til gode. 

Teoretisk fra et økonomisk perspektiv vil øgede krav give større konkurrence, men når 

branchen ikke kan se rationalet, vil man nok snare se at selskaberne forsøger at omgås lovgivningen ved at registrere 

virksomhedsfornuftige handlinger, som energibesparelser. Eksempelvis som når man ser at isoleringsfirmaerne sælger 

energibesparelser. Det er ikke fordi isoleringsselskabernes forretningsgrundlag er blevet større, men varmeforsyningerne 

har bare fundet endnu en ting at registrere. Dvs. pengene vi skulle have haft miljø for går til meningsløs administration. 

Det vil vanskeliggøre overdragelser af dokumenterede og realiserede energibesparelser. 

Der vil uvægerligt blive en skærpet konkurrence for at få fat i kundernes besparelser. Det vil betyde en øget omkostning 

pr. MWh. 

Øgede omkostninger for at sikre energibesparelser = øget omkostninger for fjernvarmeforbrugerne = svækket konkurrenceevne 

= vanskeligere at få samfundsøkonomi i konvertering af olie-, el- og gasopvarmede ejendomme til fjernvarme. 

Konkurrence vil blive meget hård. 

Vi forventer ikke at skulle konkurrere med andre i fjernvarmesektoren, der vil nok nærmere være et større samarbejde, 

men det kunne godt forventes, at give konkurrence med Elselskabets Energicenter om konverteringer og større forbrugere. 

En stigning i sparemålene vil ikke kunne findes inden for vores målgruppe og forsyningsområdet. Skal sparemålene findes 

uden for forsyningsområdet vil vi komme i konkurrence med andre forsyningsselskaber og vil medføre urimelige resursemæssige 

og økonomiske byrder. 

Der er ingen reel konkurrence så spørgsmålet er ikke relevant. 

En stigning i sparemålet vil blot betyde en forøget udgift for værket. 

Naturgas: 

Der vil med stor sandsynlighed blive øget konkurrence om at købe indberetningsretten for de energibesparelser kunderne 

af egen drift realiserer – og det vil medføre et højere omkostningsniveau for den samlede energispareindsats, uden at 

der skabes bedre resultater. 

Fælles: 

Det tekniske potentiale er til stede, men projekterne bliver mere kompliceret, kræver størrere know how, og større investeringer. 

Der er et stort energisparepotentiale som ikke bliver realiseret i dag fordi TBT ligger mellem 3 og 6 år. Hvis vi 

skal opnå dobbelt så mange energibesparelser som i dag bliver det nødvendigt at have værktøjer, i form af tilskud eller 

besparelsesgarantier, som sikre at kunder også gennemfører energibesparelser med en TBT mellem 3 og 6 år. 


Teknisk bilag 

Man vil gå efter de store koncerner, og lokke med betaling for besparelser. Additionelle besparelser vil fremover udgøre 

en mindre del af de realiserede indberettede besparelser. Indsatsområdet vil blive bredere. 

Konkurrencen vil blive skærpet og prisen for realisering pr. MWh vil stige. 

Vil ikke påvirke. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 8: Hvordan ser energiselskabernes energispareaktiviteter ud om 5 år? 

Opsummering 

Hvad angår udformningen af energiselskabernes energispareaktiviteter er her stor diversitet 

af meninger. Blandt elselskaber nævnes blandt andet at aktiviteterne forventes at være samlet 

i større centre, altså øget samarbejde, på trods af tidligere forventning om større konkurrence 

og mindre samarbejde blandt selskaberne. Dette kan have afsæt i forventningen om at 

den større konkurrence kan føre fusioner med sig. Det forventes også at der vil forekomme en 

yderligere kommercialisering af aktiviteterne og at der kan forventes større brug af eksterne 

kompetencer. Hvad angår fjernvarme mener en del af selskaberne, at aktiviteterne vil fylde 

mere i budgettet og at der vil forekomme yderligere køb af besparelser. Nogle er også af den 

holdning, at der vil være åbnet op for at realisere besparelser i fx distributionsnet. Herudover 

nævnes en række konkrete forslag som fx 5 årige tilstandsrapporter etc. Der er dog også en 

række selskaber de mener at aktiviteterne om 5 år vil være uændret. 


El: 

Det vil være en meget betydelig aktivitet. 

Ved ikke. 

Samlet i større regionale centre. 

Frygter at det bliver en stor gang tilkøb af besparelser (dermed skjult indtægtsrammesænkelse). 

Varetages af kommercielle selskaber i kombination med fx elhandel og energistyring og energiovervågning. 

Øget samarbejde på tværs af geografi og faggrænser. Energisparebeviser + børs vil give større gennemsigtighed omkring 

det økonomiske incitament. Øget specialisering hos rådgiverne i anlæg/apparater/processer. 

Nedenstående under forudsætning af at der i denne periode ”kun” sker en forøgelse af spareforpligtigelsen: Det forventes 

pt. at de metodiske ændringer, der var en konsekvens af ændringen i 2006 er konsolideret, samarbejder mellem de 

forskellige aktører på energisparer området er udvidet, vi bruger endnu flere eksterne spidskompetencer end i dag. 

Opgaverne er samlet under selskaber der ejes af flere selskaber – der skal mere viden og power til for at kunne tackle de 

nye udfordringer. 

Fjernvarme: 

Det bliver da forhåbentlig et stort område, der til den tid forsøger at spare landet for noget energiforbrug og noget co2 

udslip. 

Det er tilknyttet tilstandsrapporterne som laves hver 5 år som lovkrav (evt. som bilsyn m.v.) 

Svaret afhænger af lovgivningen og de tekniske løsninger der fremkommer til nedbringelse af energiforbruget. Men 

umiddelbart forventes en øget indsats på nedbringelse af selskabets eget energitab. 

Helt løst skud fra hoften, hvis betingelserne er uændret med større målkrav: 1. Selskaber der selv udfører aktiviteterne 

(suppleret med opkøb)2. Selskaber der laver bolig- og offentlige aktiviteter og køber erhvervsrådgivningen. 3. Selskaber 

der køber alt. 


Teknisk bilag 

Forhåbentligt er der på den tid stillet et krav til at besparelserne skal findes i distributionsleddet alt andet vil medføre 

endnu mere spild af midler se 7. Et sparekrav skal ligge hvor aktøren har en reel mulighed for selv at gennemføre en besparelse 

ud fra en sund forretningsmæssig vurdering. Forbrugerbesparelser skal overgå til den enkeltes ansvar evt med 

en skat på et forbrug over 10 MWH/år/100m2 BBR areal , 2000 l motorbrændstof/år OSV. 

Samlet i større enheder, såfremt mindre værker også får energispareforpligtigelsen. 

Følgende opgaver skal prioriteres højt: Optimering af kundernes klimaskærme, Optimering af kundernes tekniske installationer, 

Tilslutning til fjernvarmen for så mange nye kunder som muligt, idet fjernvarmen forventes produceres CO2neutralt 

inden 2030., Optimering af fjernvarmesystemet mellem produktion og kunde. 

Aktiviteterne vil fylde meget i budgetterne. 

Kravene er væk! 

Varmeforsyningsselskaberne er blevet bedre til at tænke alternative løsninger – ikke udelukkende fjernvarme. Generelle 

energirådgivningenskampagner ligger et centralt sted og udsendes til alle landets borgere. 

De vil få karakter af kommerciel aktivitet. 

De er afskaffet i sin nuværende form. Vi kan ikke nå vores mål. 

Uændret. 

Naturgas: 

Helt afhængig af krav og rammebetingelser. 

Fælles: 

Hvis målet forsats øges uden de nødvendige arbejdsbetingelser følger med, vil det ende som en registreringsordning. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål 9: Hvilken rolle kunne Koordinationsudvalget tænkes at spille fremover? 

Opsummering 

Hvad angår dette spørgsmål er her igen en del forskellige meninger, dog kredser de generelt 

om enten en ændring af koordinationsudvalget, en uændret rolle eller en decideret nedlæggelse 

af udvalget. Der er nogle selskaber der tilkendegiver, at de ikke vurderer udvalget som 

værende synlige nok og således ikke har været den aktør det forventedes. Der nævnes en 

række konkrete forslag fx, at der burde være større koordinering blandt hovedaktørerne, 

herunder Elsparefonden. Herudover er der generelle overvejelser om at udvalget bør yde en 

mere positiv rolle i forbindelse med videndeling, dannelse af netværk, øget brug af forskning 

og udvikling resultater, organisering af landsdækkende aktiviteter, overtagelse af styring over 

for målgruppe m.m. 

Der er således en række holdninger til udvalgets udvikling, alle kredser dog om at udvalget 

under sit nuværende virke ikke fungerer optimalt. 

Eksempler på givne svar er citeret i nedenstående: 

El: 

Sikre at branchen opnår de stillede mål. 

De er ikke synlige p.t. - har måske ingen større betydning i fremtiden da alt vil blive kommercielt. 

Give mulighed for netværksdannelser mellem interesserede selskaber, så større effektivitet opnås. På baggrund af F&U 

resultater i ind og udland kan man mere konkret pege på nye indsatsområder, nye metoder etc. Som nu sikre etik og 

kvalitetsniveau på landsbasis. Promovere såvel selskabernes indsats som energirådgiverarbejdet på landsbasis, så PR og 

rekruttering fremmes. 

Der bør etableres et udvalg, der koordinerer indsatsen mellem hovedaktørerne, herunder også Elsparefonden, men 

uden ”kundesiden” (Dvs. FRI, Landbrugsrådet m.fl.). Mulig interessekonflikt. 

Fjernvarme: 

Samme som nu men i en mere proaktiv rolle. 

Den udførende rolle, i samarbejde med de kommunale bygningsmyndigheder. 

Fortsat dialog mellem branche og myndigheder med høringsmuligheder inden vedtagelse af ny lovgivning kan medføre 

en bedre proces og målopfyldelse ved et større ejerskab for de parter, der underkastes lovgivningen. 

Hvis ”forbrugskurven skal knække” skal der meget mere styr på dobbeltregistreringer. Der skal sættes ind mod ”kreativ” 

tænkning. 

Overtage styring overfor målgrupper. 

Kunne stå for landsdækkende generelle energisparekampagner der sætter fokus på energiforbrugt på alle planer. 

Yde en positiv opbakning til arbejdet, og sikre fornuftige økonomiske rammer for energiselskaberne. 

Ingen yderligere rolle. 


Teknisk bilag 

Det kunne arbejde for at energispareindsatsen flyttes ud til slutbrugerne. Slutbrugerne kan så bruge den tid og de penge, 

der skal til for at opnå målet. 

Udvalget bør nedlægges. 

Tjae – hvis de ville leve op til citatet på forsiden af deres hjemmeside, ville det helt sikkert være gavnligt. 

Naturgas: 

Ingen. 


Teknisk bilag 

Generelt om de samlede danske energisparevirkemidler 

Spørgsmål A: Er der områder med væsentlige samfundsøkonomisk rentable besparelser, 

som ikke aktiveres af det nuværende sæt af energisparevirkemidler? Hvilke? Har du forslag 

til, hvordan disse i højere udstrækning kunne aktiveres? 

Opsummering 

Hvad angår dette spørgsmål er her bred enighed, på tværs af energiarter, om en række emner. 

Det er således et udbredt ønske, at ordningen udvides så besparelser på energiselskabernes 

egne anlæg og i nettene tæller med. Der er her et betydeligt potentiale, som ikke indfries 

med den nuværende ordning. 

Flere nævner ligeledes transportsektoren som et område der bør tænkes ind i indsatsen. Et 

afgørende område hvis målsætningerne i energiaftalen fra februar skal nås. 

Der er behov for at finde en løsning i forhold til adfærds- og markedspåvirkende aktiviteter. 

Flere mener at der ligger et betydeligt potentiale heri, men at de nuværende dokumentationskrav 

betyder, at denne indsats er i færd med at falde bort. Standardværdier og tilskud 

nævnes som potentielle løsninger. Der er herudover en generel opfattelse af at offentlige 

institutioner og virksomheder mangler ressourcer til at investere i energibesparelser. Der er et 

stort potentiale her, men det bliver ikke indfriet pga. af manglende ressourcer, som resultat af 

bygge- og anlægsloftet. Yderligere peger nogle selskaber på at spildvarme fra industri indeholder 

et stort energisparepotentiale, som ikke indfries på nuværende tidspunkt. Der er også 

nogle af selskaberne der lufter tanker om et yderligere fokus på CO2 besparelser i stedet for 

kun at tænke i kWh timer. 


El: 

Varmegenvinding i industrien bør fremmes ved at rum afgiften fjernes ved dette tiltag. 

Der er meget spildvarme som kunne udnyttes såfremt afgiftsreglerne kunne ændres, ligesom forsyningsselskaberne ville 

blive motiveret til at investere i eget energitab, såfremt vi måtte medtage besparelserne i eget net tab osv. 

Stat og kommune er pt. bagud i forhold til at gennemføre rentable energibesparelser. Dette kunne løses ved at energiselskaberne 

kunne tilbyde ESCO-ydelser. Resultaterne fra F&U projekter skal hurtigst muligt implementeres. 

Samfundsøkonomisk rentable CO2-besparelser kan høstes ved incitamenter for forbrugeren til at flytte energiforbrug fra 

CO2-belastende tidspunkter til CO2-neutrale tidspunkter. Disse incitamenter/værktøjer findes ikke i dag. 

Transportsektoren. 

Samfundsøkonomiske rentable besparelser er jeg tvivlsom overfor, men der er væsentlige besparelser ifm. varmetab(klimaskærm) 

på privatmarkedet. Derfor kunne man overveje, at gøre det rentabelt enten ved at lade besparelsen 

tælle mere end 1 år. 

Kommuner og regioner hindres i at investere i energibesparelser på grund af den stramme økonomi. 


Teknisk bilag 

Skrappe krav til dokumentation af adfærdsmæssige besparelser kan reducere indsatsen på dette område. Undersøgelser 

antyder et stort potentiale her. 

Boligområdet. 

Fjernvarme: 

Ja, f.eks. fjernvarmeværkernes lednings tab. Del kravet op så at 50 % skal komme fra slutbruger, medens de sidste 50 % 

må komme fra ledningsnettet. 

Energibesparelser realiseret ved eksempelvis forbedringer af ejendommens klimaskærm vil typisk være rentable men 

forudsætter en længere tilbagebetalingstid end mange kunder sædvanligvis opererer med. Hvis samfundsøkonomisk optimale 

investeringer ikke foretages, kan det overvejes at forbedre muligheden for adgangen til tilskud via ansøgning om 

midler i dertil etablerede puljeordninger – eksempelvis etablering af en Varmesparefond. Stramme regelsæt om selskabernes 

omkostninger i forbindelse med rådgivningsindsatsen overfor kunderne kan kollidere med kundernes tilskudsmuligheder 

ifølge den gældende lovgivning. Uddannelse og instruktion af brugere og teknisk personale tæller meget begrænset 

med i dag. Adfædspåvirkning har stor betydning for energibesparelser, men det er ikke muligt i dag at anvende 

standardværdier til dette formål, og de skal udvikles for fx undervisning af varmemester/brugere af anlæg før selskaberne 

kan prioritere denne aktivitet. Udlejningsejendomme vil normalt ikke gennemføre energibesparelser, da det ”blot" 

overføres til lejerne. 

Hvis der kigger på barmarks værker er det indlysende hvor de store besparelser ligger også for andre værker. 

Hvad er rentable besparelser. PÅSTAND: Erhverv TBT

Teknisk bilag 

Spørgsmål B: Er sammenhængen mellem de forskellige energisparevirkemidler positiv eller 

modarbejder de på nogle områder hinanden? Hvordan kan eventuelle uhensigtsmæssigheder 

reduceres? 

Opsummering 

Hvad angår elselskaberne, er her udtrykt en klar holdning i forbindelse med Elsparefonden. 

Her menes at det skaber problemer/er uhensigtsmæssigt, at både energiselskaberne og 

Elsparefonden må indberette besparelser. Det er holdningen at Elsparefonden ikke bør være 

underlagt et krav, men fortsætte deres markeds- og adfærdspåvirkning der vurderes, af energiselskaberne, 

at være et fornuftigt supplement til selskabernes indsats. Der er samtidig en 

holdning om at der generelt er for mange aktører på området for energibesparelser og at 

dette kan virke forvirrende for slutbrugeren. Yderligere menes det at brugen af tilskud og kun 

tilskud, i forbindelse energispareaktiviteter kan virker uhensigtsmæssigt, da dette fjerner fokus 

fra god og saglig energirådgivning. Fra naturgas er holdningen her at der grundlæggende 

er sammenhæng. Fjernvarmeselskaberne, rejser problemstillinger i forbindelse med varmepumper 

og brugen af disse i fjernvarmeområder, afgifter på genbrugsvarme, ingen besparelse 

ved overgang til biobrændsel fra traditionel etc.. 


El: 

Det vil være uhensigtsmæssigt at både Elsparefonden og energisektoren skal tælle besparelser. ESP bør ikke have et 

krav. De yder en udmærket adfærdsmæssig indsats, som understøtter forsyningssektoren. 

Kan virke forvirrende for forbruger med så mange aktører. 

Fjern kravet om realisering af besparelser fra Elsparefonden. Det vil sikre, at Elsparefonden laver brede kampagneaktiviteter 

og selskaberne realiserer besparelserne hos kunderne. 

Ren tilskud uden rådgivning til realisering af energibesparelserne kan presse den seriøse dybdegående rådgivning. Det 

betyder at virksomhederne måske selv igangsætter energibesparende projekter, som ikke bliver energigransket, og som 

ikke er dybdegående. Projekterne vil ikke blive iværksat nær så hurtigt, som de gør i dag med den indflydelsen og motivation, 

energirådgiveren påvirker virksomheden med. Det betyder på længere sigt, at der ikke realiseres de energibesparelser, 

der kræves. 

Der er f.eks. usikkerhed om sammenhængen mellem vores rådgivning hos kommuner og de deraf indrapporterede kWh, 

set i forhold til kurveknækraftalen som Elsparefonden indgår med de samme kommuner. Man forstår godt at en politiker 

måske vil mene at der er tale om de samme kWh, hvis vi indrapporterer besparelser og Elsparefonden samtidigt praler 

med at deres aftale har generet så og så mange kWh. 

Det er svært at se, hvordan f.eks. Energitjenestens og Elsparefondens indsats kan sammenlignes og benchmarkes op 

mod energiselskaberne, så længe der ikke er fælles rammer for mål, midler og metoder. 

Fjernvarme: 

Styring fra koordineringsudvalget. 

Ved brug af varmepumpe i fjernvarmeområder, vil besparelsen ved at sætte en varmepumpe op give en besparelse efter 

den nuværende ordning, men vil i mange tilfælde betyde, at den mindre afsatte fjernvarme skal køles af i stedet. 


Teknisk bilag 

Der er nogle uhensigtsmæssige betingelser mest af politisk karakter: Afgift på genbrugsvarme, for lave afgifter generelt, 

anlægsloft i det offentlige, ingen besparelse ved overgang fra traditionel til biobrændsler, krav om brændsler (fjernvarme) 

fastsat af afgiftshensyn. Skal der gang i besparelser på boliger vil en skattemæssig aftale med fradrag for energiforbedringer 

være en fordel. 

Hovedproblemer er at der er gået ”klistermærker” i loven, hvor man skal skaffe tilstrækkeligt med points. Dette giver 3. 

part især dealere en ualmindelig gunstig mulighed til at formidle energibesparelser(der er besluttet) mellem en kunde og 

nogle værker mm der mangler klistermærker. Et ultimativt krav er at det udsugende 3 led forsvinder og at de forskellige 

selskaber kun får egen kundegruppe som besparelsespotentiale. Der er ikke sammenhæng mellem at sende 200.000 til 

et skyggegardin og selv at gennemføre de besparelser der er mulige i eget forsyningsområde. Hvem kontrollerer i øvrigt 

at dealerne ikke snyder? 

Der bruges mange ressourcer på administrative procedurer for at undgå dobbeltregistrering. Konkurrencen mellem selskaberne 

kan i nogle tilfælde give mindre åbenhed om datagrundlag. 

Hver gang der bliver skiftet en glødelampe ud til en energisparepære, hæves varmeforbruget tilsvarende! 

Det kan virke uhensigtsmæssigt at yde tilskud til varmepumpeinstallation til el-varmekunder indenfor et kollektivt forsyningsområde 

– de burde have incitament til at konvertere i stedet for – hvis de ligger bekvemt i forhold til forsyningsnettet 

og stikket ikke bliver alt for lang – så det selskabsøkonomisk ikke er rentabelt. Generelt syntes jeg at varmeforsyningerne 

står overfor en meget stor udfordring i at medvirke. til at forbrugerne nedsætter deres forbrug (og derved den 

energimængde der sælges til dem) samtidig med at ledningstab er uændret og administrationsudgifterne / de faste udgifter 

stiger. 

Naturgas: 

Ja – grundlæggende er der sammenhæng 

Fælles: 

Brug for mere koordination. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål C: Kan den samlede omkostningseffektivitet samfundsmæssigt set efter din mening 

øges ved en anden prioritering af kundesegmenter, slutforbrug, virkemidler eller anden 

organisering? Hvordan? 

Opsummering 

Elselskaberne nævner i forbindelse med dette spørgsmål problemstillinger angående fx energimærkningsordningen 

(da denne er alt for dyr i forhold til resultat), ændring af sparekrav så 

dette ikke afgøres af selskabet ”størrelse” men ud fra potentialet i området. Yderligere er der 

holdninger til at samfundsøkonomien kan forbedres ved at fremme brugen af CO2 neutrale 

brændsler. 

Hvad angår fjernvarmeselskaberne er her en mere spredt mening om hvorledes omkostningseffektiviteten 

kan forbedres. Dette kan blandt andet gøres ved centrale støtteordninger, til 

fordel for forbrugere så disse stimuleres til yderligere besparelser. En holdning er også at dette 

kan opnås gennem et fokus på områder hvor fossile brændsler bruges, fx transport sektoren. 

Samtidig menes det, at generel information bør varetages af en central aktør. Yderligere 

er der en generel holdning om at større fokus på sammenhængende varmeplanlægning kan 

være gavnligt. 

Fælles for både el- og fjernvarmeselskaber er holdningen om, at inddragelse af distributions- 

og transmissionsområdet kan øge den samlede omkostningseffektivitet. Dog er der også 

blandt nogle selskaber en holdning om at den nuværende indsats/regler er ved at blive implementeret 

og at ændringer kan medføre negative ændringer til områder der generelt har 

været inde i en positiv udvikling. 


El: 

Energimærkerne er voldsomt dyre og de penge kunne bruges på besparelser i den offentlige sektor i stedet. Ejendomsskat 

i forhold til aktuelt energiforbrug i boligen. 

I stedet for at påligge de enkelte selskaber ”ens” krav i forhold til størrelse, burde der ses mere på hvor de bedste muligheder 

ligger (f.eks. storindustri). Dermed kunne elsektoren i fællesskab betale for store indsatser der sammenlagt ville 

kunne få omkostningerne til at falde. Vi skal som lille selskab kæmpe en ulige kamp for at opnå det samme som andre 

selskaber hvor mulighederne er meget større for at realisere besparelser. 

Den samfundsmæssige omkostningseffektivitet kan øges ved at fremme anvendelsen af CO2-neutral energi frem for 

CO2-belastende energi. Indenfor virkemidler, er der hertil en rigid lovgivning, der ikke fremmer udbredelsen af vedvarende 

energiproduktion (DG) hos forbrugeren. Den rigide tarifstruktur modvirker incitamenter for forbrugeren til at ændre 

adfærd og dermed flytte CO2-belastende forbrug til CO2-neutrale tidspunkter. 

Gå efter de rigtigt store besparelser i stedet for at bruge en masse krudt på almindelige sparepærer – opladere – og 

energimærkning af huse, som ikke ser ud til at have den store effekt. Bedre lovgivning om f.eks. omkring standbyforbrug 

max. 1W – som burde indføres i hele EU. Der er ingen tekniske forhindringer, kun politiske. 

Det er vigtigt, at selskaberne får frie rammer til at realisere besparelser der hvor effekten er størst. Dermed sikres det, at 

spareforpligtigelser bliver gennemført mest muligt omkostningseffektivt. 


Fjernvarme: 

Teknisk bilag 

Ja ved indførelse af Statslig støtteordning til stimulering af spareaktivitet hos forbrugere, administreret af kommunernes 

byggemyndigheder. 

Transaktionsomkostningerne kan nedbringes ved at generel information om energibesparelser kan varetages af en central 

aktør. 

Ja da !!!! men det kræver politisk mod en visionær embedsstand !!!!!!! Forbyd spidslast elproduktion hvor de 50 % energi 

dumpes i havet. Dette vil presse elværker til at konvertere til kraft – varme. Krav til solvarme ved tagrenoveringer og 

nybyggeri af større bygninger. Kvote på fx 10 MWh/år/100m2 BBR areal, 2000 l motorbrændstof – forbrug herover koster 

50 % ekstra i CO 2 skat. Krav til stat og kommune om renovering af energislugende bygninger. Udbyg den kollektive 

trafik – gøres gratis imod at befordringsfradrag bortfalder. Nedsæt fastbidrag og forhøj prisen på forbrug tilsvarende så 

folk kan se en klækkelig reduktion på regningen. Helt andre investeringer i vind- sol og geotermisk energi. Pay back tider 

her vil i øvrigt falde hvis fastbidrag fjernes, se ovenfor. Krav til fjernvarmen om at forbedre distributionssystemet – der 

er nok 20 % tab af al den energi, der indkøbes af fjernvarmeværkerne. Krav til fjernvarmen om at installere XX m2 solvarme 

/tj energiforbrug(køb). OSV OSV. 

Ved at foretage helhedsbetragtninger i fjernvarmesystemerne og understøtte besparelser overalt i systemerne. 

Spareindsatsen bør alene koncentreres i områder hvor der anvendes fossile brændstoffer (kul-gas-olie) Det er kun i disse 

områder der udledes CO2 fra energiselskaberne, og det må dybest set være en reduktion af CO2 udslippet der retfærdiggør 

en energispareindsats. For vores vedkommende er vi 100 % CO2 neutral, da vi kun anvender vedvarende energi. 

Gaskunderne skal løses af deres binding til gasselskaberne og de skal have mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme. 

Potentialet for udnyttelse af overskuds- og spildvarme er enormt ved skift til fjernvarme og der burde gives EU eller 

statstilskud for at sikre denne overskuds- og spildvarme. Det må være interessant at få belyst, hvor meget varme der 

bortkøles eller på anden måde ikke udnyttes, pga. afgiftsregler og gaskundernes stavnsbinding til gasselskaberne. 

Varmeforbruget på større kommunale- og statsejede bygninger skal nedsættes. Vi kender de store merforbrug og tilbyder 

rådgivning men der sker ikke noget. 

Ja ved en landsdækkende og ensartet kampagne for Fjernvarmesektoren kan give øget kundesegmenter, og der ved stører 

mulighed for at få energibesparende tiltag udført. 

Styring fra koordineringsudvalget 

Kommunerne skal have MEGET MERE FOKUS på varmeplanlægningen end der er i dag, hvor det ved godkendelse af 

hvert enkelt projektforslag for sig bliver et "kludetæppe". Energi og spildvarme skal tænkes ind i alle planlægningens faser 

v. industri, tæt lav bebyggelse, villakvarterer, grønne områder, alternative energiformer, lavenergibyggeri m.v. Samfundet 

(staten / EU m.v.) syntes jeg skulle have mere fokus på transportsektoren, hvor jeg tror der er et stort potentiale 

– overordnet set skulle det være økonomisk attraktivt at vælge energirigtige transportmidler / udstyr til bilerne. – måske 

mere end det er i dag – og måske skal det bare blive "billigt at købe og eje bil – men dyrt at bruge den" (er dog ikke populært 

blandt størstedelen af befolkningen – hvorfor politikerne ikke rører ved dette pkt.). Måske skulle vi se ud over 

DK's grænser – potentialet i energibesparelser er langt større udenfor end indenfor. 

Læg opgaven ud til slutbrugerne. De forbrugere, der har behovet op potentialet kan så bruge pengene og tiden på at løse 

opgaven. Vi andre skal ikke spilde tiden på forbrugere, som af den ene eller anden grund er ligeglade. 

Det ville nok være mere effektivt hvis fjernvarmeværkerne fik hjælp, økonomisk, 

lovgivningsmæssigt og/eller teknisk til at omlægge til CO2-neutral produktion samt udforme strategier for mindsket ledningstab, 

kold fjernvarme, central og decentral solvarme/jordvarme osv. Kommunerne bør nok også have hjælp fra staten 

til at udforme langsigtede varmeplaner med mål om CO2-neutral opvarmning. Energisparearbejdet med besparelser 

hos slutforbrugere skulle ikke ligge hos fjernvarmeværkerne, måske undtaget de helt store, men i stedet hos nogle større 

centrale enheder, der har den fornødne faglige viden, økonomi og ressourcer. En omlægning af energirådgivningen til 

nogle mere videns- og ressourcetunge enheder kunne nok bedre påvirke til at realisere energibesparelser, end energirådgivning 

i små varmeværker kan. I de små varmeværker tillader økonomien som oftest kun, at en medarbejder, der i 

forvejen er fuldtidsbeskæftiget med drift, skal varetage energibesparelser ved siden af sit andet arbejde. Dette giver 


Teknisk bilag 

selvsagt ikke meget tid og faglig viden til energibesparelser, hvorfor det nemt ender med udelukkende registrering af 

energibesparelser der alligevel ville blive udført. 

Ja alle Fjernvarmeværker skulle pålægges kravet, og de få barmarksværker der er, kunne få en dispensation. Samtidig 

skulle det være muligt at tælle besparelser på fjernvarmenettet med, da det er her mange større fjernvarmeselskaber i 

dag har kompetencer. Disse kompetencer kunne bruges hos de mindre fjernvarmeværker. Herved kunne der indgås 

samarbejdsaftaler om disse ting. 

Naturgas: 

Kan overvejes. 

Fælles: 

Hvis energibesparelser fra transmissionsnettet og produktionssteder må tages med. 

Nej, jeg mener den nye ordning med metodefrihed er ved at blive implementeret i alle energiselskaber og resultaterne 

har også vist sig meget positive det sidste års tid. Ved en justering af prioriteringen og/eller en organisationsændring er 

der en høj risiko for at meget gunstig udvikling på området går i stå. 

Der vil være en kæmpe samfundsmæssig fordel ved at prioritere besparelser ved det offentlige. Institutionerne kan føres 

til dagens lavenergi- niveau ved at kombinere energibesparelser og vedligehold. 


Teknisk bilag 

Spørgsmål D: Hvordan vurderer du Danmarks muligheder for at nå sparemålene for slutforbrug 

og bruttoenergiforbrug med de nuværende virkemidler? Skal der ændringer til, hvis vi 

skal nå dette mål? Hvilke? 

Opsummering 

På dette punkt er der blandede meninger om hvorvidt målet kan nås. Der er dog en generel 

enighed om, at målet ikke kan nås med de nuværende økonomiske midler, der er til rådighed 

for energiselskaberne. 


El: 

På sigt skal der tilføres flere midler. 

Vi tror ikke på at de nuværende foranstaltninger løser problematikken. Det der får forbrugerne til at spare er prisen – 

det skal kunne betale sig at lave energisparende foranstaltninger, for den enkelte forbruger, og denne skal informeres 

centralt herom. 

Svært med nuværende virkemidler. 

Det offentlige skal gå forrest. 

Samlet mål nås men forskel på selskabs niveau. 

Det kræver, at de økonomiske rammer er tilstrækkelige. For at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssige udnyttelser 

af ressourcerne, skal der etableres et velfungerende marked for energibesparelser. Desuden skal det offentliges muligheder 

for at bidrage øges. 

Det er muligt at nå sparemålene, men ikke indenfor samme indtægtsramme. 

Det er vores vurdering at energibesparelsesmulighederne er der – men at økonomi bliver en vigtig faktor. De kommende 

energibesparelser bliver alt andet lige væsentligt dyrere at opnå end de nuværende – alle tager selvfølgelig de billigste 

energibesparelser først. Dette betyder at det bliver dyrere både for energiselskaberne, virksomheder og borgere at opnå 

energibesparelserne. Der kunne med fordel etableres incitamenter til at virksomheder får gennemført energibesparelser 

med en lidt længere tilbage betalingstid end de normalt vil acceptere, f.eks. via gunstige låneordninger, gunstigere miljøgodkendelsesprocedurer 

eller lignende tiltag. 

Fjernvarme: 

Jeg er af den overbevisning, at de samlede mål kan nås. 

Fjernvarmesektoren vil formentlig ikke kunne nå de fastsatte mål da oplægget er forfejlet. 

Målene kan sagtens opfyldes såfremt der fra centralt hold vil blive satset mere på de vedvarende energiformer som sol 

og vind med afgiftsmæssig understøttelse. 

Kommunerne skal tvinges til at gennemføre energibesparelser på offentlige bygninger. Mange energibesparelser bliver 

ikke gennemført på offentlige bygninger på grund af kommunens økonomiske prioritering. 

Vi når ikke målet uden langt større politisk bevågenhed og prioritering. Der skal tildeles effektive virkemidler fra det politiske 

niveau. 

De nuværende virkemidler skader helheden især når der kommer bøder og værkerne skal forklare forbrugerne at det er 

en afgift på ikke realiserede besparelser. Den almindelige borger kan se at der ikke er den fornødne vilje/indsigt til seri- 


Teknisk bilag 

øst at nedbringe energiforbruget hvor det batter. Borgeren vil derfor – nok med rette – betragte bøden som en skat til 

støtte af dealere og store forbrugere. Ændringer: Stop med at tillade handel med energibesparelser – det giver en usund 

undergrundevirksomhed, der slører fokus fra de rigtig store besparelser, der ikke er politisk vilje/indsigt til at løse. 

Der skal i højere grad være F&U midler til fremme af energioptimeringer i såvel privatboliger som ved processer. Hvordan 

etableres eksempelvis fremtidens energipassive gartneri. 

Sparemålene kan formentligt opnås med de nuværende virkemidler, alt efter hvor stor de nye sparekrav bliver. Der bør 

lægges stor vægt på bedre udnyttelse af brændsel, optimere brændselssammensætning med fokus på CO2 neutrale og 

udjævning af energiforbrug ved bedre anvendelse af energilagring f.eks. akkumuleringstanke. 

Jeg tror ikke vi når målet – er efter min mening sat urealistisk højt set i forhold til at DK har ret godt styr på det med 

energien, globalt set. Hvis det skal nås skal energiprisen op så det gør rigtigt ondt – men det er jo nok ikke den vej man 

vil gå lige nu under den økonomiske krise man ser verden over lige nu – og så skulle det gennemføres over hele verden – 

ikke kun i DK. 

Tror desværre ikke det kan lade sig gøre med nuværende virkemidler. 

Slutforbrug bliver svært, men bruttoforbrug bliver nemmere. 

Naturgas: 

Dårlige, ja, statslige tilskud – ændret tarifstruktur i fjernvarmesektoren 

Fælles: 

Øget aktivitet kræver flere virkemidler. 

Besparelser på forsyningsanlæg og kraftvarmeværker er nødvendige. 


Andet 

Opsummering 

Teknisk bilag 

Nedenstående er kommentarer/holdninger fra energiselskaberne der umiddelbart, efter deres 

egen mening, ikke har været behandlet i spørgeskemaet, men som de alligevel har haft 

behov for at udtrykke i forbindelse med spørgeskemaet. 

Det er specielt fjernvarmeselskaberne der opgivet svar i forbindelse med denne del af spørgeskemaet. 

Nogle fjernvarmeselskaber giver udtryk for at de brugere mange ressourcer på at løse opgaven 

med energibesparelser, uden at de brugte ressourcer står mål med de realiserede besparelser 

og at fjernvarmeselskaberne ikke er den rigtige aktør til realisering af energibesparelser 

medmindre det drejer sig om energiforsyningen. Samtidig nævnes det at der er stor forskel på 

de enkelte fjernvarmeselskabers mulighed for opfyldelsen af energisparekravet om omkostningseffektiviteten 

heri. Nogle fjernvarmeselskaber kan således opfylde kravet ve konverteringer, 

hvilket er omkostningseffektiv, mens andre skal ud at finde besparelser i de enkelte 

parceller, hvilket er mindre omkostningseffektivt. 

Det nævnes også at det er et problem, at der er forskel på de forskellige branchers holdning til 

energispareaktivitet. Elselskaberne har fx indgået en frivillig aftale, hvilke også burde gøre sig 

gældende for fjernvarmeselskaberne. 

Der er ligeledes et ønske fra nogle fjernvarmeselskaber om, at der bør indføres mulighed for 

tilskud, ikke fra de enkelte selskabers side, men fra fx Elsparefonden eller anden central/offentlig 

aktør. 

Det nævnes også at der er problemstillinger i forbindelse med kreativ tænkning, i negativ 

forstand, i forbindelse med energibesparelser. Det ønskes derfor at der fx indføres en begrænsning 

på samarbejdsaftaler, fx et år, og at disse altid skal være til stede, i forbindelse 

med samarbejde mellem energiselskab og fx anden virksomhed. 

En fælles holdning der er givet udtryk for på tværs af energiarter er, at kravet om de lokaleenergisspareudvalg 

skal ophæves. Det vurderes af selskaberne, at disse udvalg ikke længere 

er relevante og at en fremtidig indsat bør være mere effektiv, fx ved håndtering af store virksomheder 

og koncerner på landsplan. 

Fjernvarme: 

Vi har brugt mange resurser på at opfylde pålægget. Vi har afholdt møder med aktører, boligorganisationerne og Kommunen. 

Men vi føler ikke vi kan få den nødvendige opbakning. Vi har forsøgt at motivere dem, ved informere dem om 

at en evt. bod vil blive pålagt varmeregningen, og at vi mener, at det er bedre at pengene bliver i borgernes lommer. 

Det er et problem, at der er så stor forskel i prioritering og holdninger indenfor brancherne, hvilke jeg mærker, da 

energcentret arbejder både for el- og fjernvarmeselskaber. Det burde være ens i brancherne. Fjernvarme har ikke indgået 

aftale, hvorfor selskaberne har pålagte aftales enkeltvis. Der burde ændres til det samme indenfor el-branchen. Et 


Teknisk bilag 

krav pr. selskab frem for branchekrav. Det er et problem, at selskaberne ikke kan vurderes på økonomi, da det er meget 

forskelligt, hvorledes udgifterne til energiindsatsen opgøres. energicentret har al økonomi med (hele budgettet), nogle 

centre får penge fra salg (ikke indregnet) og energiindsats og andre har en anden opdeling. Disse tal skal kendes for at 

kunne sammenligne. Der høres i brancherne mange historier om kreativ tænkning i negativ betydning. Der burde være 

samarbejdsaftaler på alle projekter. Det er et stort problem, at forsyningsselskaberne har tegnet længerevarende samarbejdsaftaler 

med virksomheder. Først blev der sendt sælgere ud for at sikre aftalerne, og derefter kunne man forvente, 

at der kom en energirådgiver efter 2-3 år. Aftalerne er sikret med en hurtig gennemgang af virksomheden og en bred 

liste med mange energibesparelsesforslag i overskriftsniveau. Hvis der af andre kan påpeges et direkte energibesparelsesprojekt, 

som man vil bistå med her og nu, kan kontrakten opsiges, men førstnævnte har stadig ret til energibesparelser 

jf. idélisten i en periode (ofte 1 år), hvilket fastlåser muligheden for effektiviseringer i nyt regi. Det udelukker aktive 

operatører i en lang periode, hvor der ikke bliver lavet energibesparelser. Forslag til ændringer: - Korttidskontrakter på 

min. 1 år - Kun ret til at lave samarbejdsaftaler til specielle enkeltprojekter. 

Generelt er fjernvarmes indlysende store bidrag til større energieffektivitet stort set overset og man slås for ofte i hartkorn 

med el- og gasselskaberne, hvilket trækker hele billedet skævt og får fjernvarme til at fremstå som vrangvillige i 

forhold til at medvirke til energibesparelser. 

For nogle fjernvarmeselskaber kommer besparelsen stort set af sig selv ved konvertering af tidligere olie/gaskunder især 

hvor der er mulighed for at etablere biobrændselsanlæg. Andre værker skal primært finde besparelsen hos parcelhusforbrugerne. 

Det første er stort set omkostningsfrit, det sidste er dyrt pr sparet kWh. 

Fjernvarmesektoren er uegnet til at præstere energibesparelser hos slutbruger, hvis det ikke drejer sig om energiforsyning. 

Det er min oprigtige mening, at vi spilder en masse tid og forbrugernes penge på energisparepålægget. Tid og penge, vi 

hellere brugte på at optimere produktions- og distributionsanlægget. 

Jeg syntes man i stedet bør oprette en varmesparefond, hvor selskaberne, der i dag har krav om at finde energibesparelser, 

indbetaler til fonten, hvor der så kan søge midler til energibesparelser til sit hus eller virksomhed – lidt som konceptet 

med Elsparefonden. 

Det er et stort ønske, at Elsparefonden vil genindføre tilskuddene til forbrugerne til omkonvertering fra el varme til 

fjernvarme. Kunne vi få vores el huse omkonverteret til fjernvarme, ville det virkeligt batte på energisparekontoen. Generelt 

bør der følge tilskud med energispareaktiviteterne, da det kan være svært at motivere slutforbrugerne til spareaktiviteter 

som de selv skal betale. Det offentlige må også yde et bidrag til gennemførelse af de pålagte sparemål. 

Mange virksomheder har i de seneste år erkendt at man ikke kan alt selv, og de har derfor outsourcet sideordnede aktiviteter 

for at koncentrere sig om deres kerneområde. Uanset dette faktum, pålægger centraladministrationen fjernvarmeværkerne 

at skulle beskæftige sig med et sideordnet område, i et tilmed overbureaukratiseret udformning. Man har 

jo også påtvunget de privat ejede varmeværker ”benchmarking” for at effektivisere driften, hvilket jo i sig selv er et alvorlig 

indgriben ejendomsretten. Men hvordan kan man så forestille sig at vi skulle have ledig kapacitet til energibesparelser, 

når nu vi er blevet så effektiviseret. Efter min mening bør hele dette energibesparelsesarbejde udføres af nogle 

specielle virksomheder, som har ansat personer med en relevant uddannelse og som kun beskæftiger sig med disse besparelser. 

De ville jo nok også have råd til at ansætte nogle personer som vil være i stand til at svare på underlige spørgeskemaer 

fra diverse myndigheder. Uanset hvor meget og hvordan man lovgiver, tror jeg ikke man kan motivere de 

små varmeværkers personale til helhjertet at arbejde med dette bureaukratiske makværk for at skaffe nogle måske mulige 

energibesparelser. Det kan kun udføres af samme type mennesker som har udformet lovgivningen. Det er problematisk 

at hovedparten af de energibesparelser der gennemføres ville blive gennemført alligevel, således at der stort set er 

tale om en maksimering af ”free riders”. Der er fortsat et stort ukendskab hos borgere og virksomheder til muligheden 

for at få tilskud for energibesparelser. I kommunen har der blandt borgere og virksomheder været en stor interesse for 

at få tilskud til energibesparelser (engangsbetaling for rettigheder til energibesparelser) efter at dette har været annonceret 

i lokalpressen. For at få påvirket præferencer og evt. fremskyndet eller gennemført nye energispareprojekter, er 

det vigtigt for slutbrugere at vide at denne mulighed også findes i de kommende år. Som det er nu, er næsten 100 % af 

energibesparelserne, nogle der alligevel ville være blevet gennemført – blot med ekstra transaktionsomkostning på administration 

og udbetaling af tilskud til energibesparelser. Der er en risiko i det nuværende system for at der ved opgørelse 

og indberetning kan ske en dobbelt tælling af energibesparelser. Det bør sikres at dette ikke kan ske, uden at det 

administrative system af den grund bliver unødigt bureaukratisk. 

Fælles: 


Teknisk bilag 

Loven om lokale energispareudvalg bør ophæves, da tiden er løbet fra koordinering i små lokale udvalg. Indsatsen skal 

fremover være effektiv og specialiseret. Håndtering af de store virksomheder og koncerner skal derfor foregå på landsplan. 

Opsamling 

Overordnet set er der, fra energiselskabernes side, stor tilfredshed med de nye og frie rammer 

for arbejdet med realiseringen af energibesparelser. Mange selskaber er således enige 

om, at disse nye rammevilkår har øget fokus på og antallet af realiserbare energibesparelser, 

samt bidraget positivt til omkostningseffektiviteten af energiselskabernes indsats. En række 

fjernvarmeselskaber er dog utilfredse med rammerne, og giver fx udtryk for at det er vanskeligt 

for mindre fjernvarmeselskaber at gå uden for eget område pga. af manglende ressourcer. 

På tværs af energiarter udtrykkes der utilfredshed med, at der alene fokuseres på realiserbare 

besparelser i slutforbruget. Mange energiselskaber giver således udtryk for ønsket om at kunne 

realisere besparelser produktion og distribution af energi, da dette vil kunne forbedre omkostningseffektiviteten 

og være et vigtigt redskab, i forbindelse med opfyldelsen af et kommende 

øget besparelsesmål. Ligeledes har nogle af selskaberne givet udtryk for, at transportsektoren 

med fordel kunne inddrages i besparelsesarbejdet. 

Der er også frembragt meninger om, at kravet om en bred og balanceret indsats bør ophæves, 

da dette kan have/har en negativ indvirkning på omkostningseffektiviteten. Desuden 

giver flere selskaber udtryk for at der er brug for ændringer i rammebetingelserne angående 

realiseringen af besparelser i forbindelse med klimaskærme, fx mulighed for at medregne en 

længere levetid, for at dette potentiale af energibesparelser vil blive udnyttet yderligere. 


Teknisk bilag 

2 Energiselskabernes dokumentationssystem 

Introduktion 

Formålet med dette kapitel er at opnå indsigt i energiselskabernes arbejde med dokumentationssystemet, 

altså hvorledes håndteres dokumentationen af energibesparelser af de enkelte 

selskaber og hvilken betydning har kravene til dokumentation for energiselskabernes arbejde 

med energibesparelser? 

I forbindelse med beskrivelsen af energiselskabernes dokumentationssystem har der været 

foretaget besøg hos følgende selskaber: 

Elselskaber – NRGI, DONG Energy, Energiservice Fyn, 

Gasselskaber – HNG + Midt Nord, 

Olieselskaber – Dansk varmeservice (varetager opgaven for Shell) og 

Fjernvarmeselskaber – KE. 

Formålet med besøgene har således været at indsamle empirisk basis for en vurdering af dokumentationssystemet, 

selskabernes opfyldelse af kravene samt deres byrde i denne forbindelse. 

Valget af selskaber er sket ud fra overvejelser om energiart (alle energi arter el, fjernvarme, 

olie og gas er således dækket) og geografisk diversitet (dele af Jylland, Fyn og Sjælland er 

dækket af ovenstående selskaber). Yderligere er det opfattelsen, at der med valget af disse 

selskaber, på grund af deres størrelse, opnås indblik i en forholdsvis stor procentdel af den 

samlede dokumentationen af energibesparelser og metoderne herfor. 

Yderligere har der været afholdt et introduktionsmøde med Dansk Energi (DE). 

Som udgangspunkt bistår DE deres medlemmer i spørgsmål om metode vedrørende energibesparelser 

og problemstillinger heri. Dette gør sig også gældende angående spørgsmål og 

problemstillinger i forbindelse med dokumentationen af energibesparelser. Herudover foretager 

DE også interne audit for deres medlemmer. DE bistår yderligere deres medlemmer 

med en række anbefalinger for, hvordan kravene til dokumentationen kan opfyldes på en 

fyldestgørende måde. /10/ 

I nedenstående vil der først være en gennemgang af de berørte emner i forbindelse med de 

udførte besøg. Herefter følger en kort gennemgang af kravene til dokumentation for energibesparelser. 

Efterfølgende gennemgås dokumentationssystemet med baggrund i de udførte 

besøg. Siden præsenteres den fælles ramme for dokumentationssystemet overordnet set, 

nemlig de tre dokumentationsmetoder, anvendelsen og kontrollen. Slutteligt findes vores 

vurdering af energiselskabernes arbejde med dokumentationen. 


Emner for besøg 

I forbindelse med besøgene har vi ønsket en præsentation af følgende emner: 

Teknisk bilag 

Præsentation af dokumentationssystem, hvordan er det organiseret, hvad indeholder 

det? 

Gennemgang af metode/procedure for besparelser med både: Specifik opgørelse, 

Standardværdi og Markeds- og adfærdspåvirkning. For hver af disse har det været et 

ønske, hvis muligt at se eksempler på offentlige, erhvervs og private besparelsesprojekter. 

I forbindelse med ovenstående var ønsket at opnå en veksling mellem eksempler i 

forbindelse med tilbudstyper (rådgivning, tilskud, etc.) og samarbejde med anden aktør. 

Præsentation af metoden for opgørelsen af effekten fra de enkelte initiativer. 

Eksempel på kontrakt med kunder, både i forbindelse med Standardværdi, Specifik opgørelse 

og Markeds- og adfærdspåvirkning. 

Fordeling af initiativer på grupper (hvilke typer af tilbud er mest anvendt og hvilke specifikke 

aktiviteter er brugt mest). 

Fordelingen af besparelsesprojekterne på henholdsvis Standardværdier, Specifik opgørelse 

og Markeds- og adfærdspåvirkning 

Afsluttende er nedenstående også behandlet i forbindelse med afholdte besøg: 

Selskabets erfaring med standardværdikataloget 

Selskabets erfaring med markeds- og adfærdspåvirkning 

Selskabets erfaringer med egenkontrol og ekstern audit. 

Krav til dokumentation for energibesparelser 

Når et energiselskab har været involveret i et energispareprojekt og indberetter dette som en 

realiseret besparelse, er der en række krav i forbindelse med dokumentationen for selskabets 

medvirken og metoden der ligger til grund for opgørelsen af den realiserede besparelse. 

Disse regler varierer alt efter om besparelsen er opgjort på grundlag af en specifik opgørelse, 

standardværdi eller markeds- og adfærdspåvirkning. 

Fælles for dem alle er dog, at energiselskabet skal have en klar og entydig dokumentation af 

alle realiserede besparelser. /1/ 

For besparelsesprojekter med specifik opgørelse gør følgende krav sig gældende for dokumentationen: 

/1/ 

1. Kunden skal være klart identificeret med fx oplysninger om navn, adresse, BBR, CVR/P 

nummer etc. 

2. De gennemførte tiltag og realiseret besparelse 


Teknisk bilag 

3. Metode for opgørelse af besparelse 

4. Angivelse af operatør 

For besparelsesprojekter med brug af standardværdier gør følgende krav sig gældende for 

dokumentationen: /1/ 

1. Hvilken aktivitet er der tale om, herunder angivelse af brugt standardværdi 

2. Antal af installationer og/eller salg 

3. Kunde identifikation med fx oplysninger om navn, adresse, BBR, CVR/P nummer etc. 

4. Angivelse af operatør 

Disse krav gør sig gældende i forbindelse med brugen af standardværdier ved salg eller installation 

hos konkrete forbrugere, fx ved salg/installation af ny kedel. 

Hvis standardværdierne bruges i forbindelse med en aktivitet, der tænkes at medføre markedspåvirkning 

for et givent produkt, er kravene for dokumentationen: /1/ 

1. Beskrivelse af aktiviteten. 

2. Beskrivelse af baseline 

3. Opgørelse af effekten (som standarder gennemført) 

I forbindelse med markeds- og adfærdspåvirkning, er her udarbejdet en manual for metoden 

der skal bruges ved sådanne projekter: ”Manual i opgørelse ad energibesparelser ved adfærds- 

og markedspåvirkende aktiviteter (2006)”.Heri er beskrevet kravene til dokumentation 

og metode for opgørelsen af realiseret besparelse. 

Overordnet for alle typer besparelsesprojekter gør det sig gældende, at energiselskaberne 

skal kunne dokumentere deres medvirken til besparelsens realisering og at al dokumentation 

skal gemmes i 5 år. 

Yderligere stilles der krav til udførelsen af interne og eksterne audits. Interne audits skal udføres 

en gang om året og de eksterne audits skal gennemføres af uvildig person hvert andet år. 

Formålet med disse er at sikre, at krav om fx dokumentationskæde og metode for opgørelse 

af besparelse er opfyldt i henhold til loven og Energistyrelsens vejledninger. 

Dokumentationen overordnet set 

Det er svært at generalisere i forbindelse med energiselskaberne og deres interne dokumentationssystemer. 

Der er her tale om omtrent lige så mange forskellige systemer, som der er 

energiselskaber. Dette gælder dog hovedsageligt selskabernes måde at opbevare dokumentationen 

på og detaljeringsgraden heri. Der er en del ligheder mellem det generelle indhold af 

dokumentationen, som de enkelte selskaber udarbejder. 

Overordnet set er indtrykket, at energiselskaberne alle lever op til de krav, der stilles i forbindelse 

med dokumentation af realiserede energibesparelser. Det har således været udtrykt i 

forbindelse med de besøg, der har været foretaget, at dette er et område, der har høj priori- 


Teknisk bilag 

tet, da ingen selskaber ønsker på et senere tidspunkt at få problemer med manglende dokumentation. 

Kodeordet for alle selskaber er dog omkostningseffektivitet. Dette har både indflydelse 

på detaljeringsgraden af dokumentationen men også på brugen af de enkelte metoder. 

Dette vil blive behandlet senere i dette kapitel. 

Indhold af dokumentationssystemet 

I det følgende vil dokumentation i forbindelse med specifik opgørelse, standardværdi og 

markeds- og adfærdspåvirkning blive gennemgået på basis af information indsamlet under de 

afholdte besøg. Som udgangspunkt kan det siges, at der ikke er forskel på basis dokumentationen 

hvad enten et besparelsesprojekt gennemføres hos offentlige, private eller erhverv. Alle 

krav opfyldes således inden for alle tre områder. Forskellene i dokumentationen forekommer 

ved størrelsen på de enkelte kunder og besparelsens type. Generelt kan det siges, at dokumentationens 

detaljeringsgrad og dens indhold øges med størrelsen på kunden og kompleksiteten 

af energibesparelsen. 

Generelt arbejder alle energiselskaberne med en database over besparelsesprojekter, hvor 

følgende oplysninger generelt kan findes: Projekt nr., projektnavn, projektansvarlig, realiserings 

dato, energiform, aktivitet, kategori, slutanvendelse, besparelse og eventuelle bemærkninger. 

Ud fra projektnummer kan yderligere dokumentation på sagen findes frem, hvad enten 

denne er elektronisk eller manuelt tilgængelig. 

Erhverv 

Angående dokumentation og besparelsesprojekter hos erhverv har den generelle oplevelse 

været, at dette hovedsageligt omfatter en egentlig aftale/kontrakt med kunden, et beslutningsgrundlag/rapport 

og efterfølgende dokumentation på at besparelsen er gennemført, 

samt kvalitetssikring. 

Aftalen indeholder som oftest følgende elementer: Baggrund for aftalen, regler for tilskrivningsretten, 

formålet med aftalen, en gennemgang af kundens forpligtigelser i forbindelse 

med aftalen, en gennemgang af energiselskabet forpligtigelser i forbindelse med projektet, 

samt oplysninger om besparelsens størrelse eller forventet størrelse. /3-8/ 

Aftalen indeholder ikke altid oplysninger om besparelsens størrelse. Denne information forekommer 

oftest, hvis der er tale om samarbejde om et specifikt projekt, hvorpå der allerede er 

foretaget vurdering. Der er således også set eksempler på aftaler med kunder, hvori der ikke 

er disse informationer. Disse vil så være gennemgået i den efterfølgende rapport eller rapporter, 

alt efter hvor mange specifikke besparelsesprojekter der laves i forbindelse med aftalen 

om energirådgivning og tilskrivningsret, mellem energiselskabet og virksomheden. 

Beslutningsgrundlaget/rapporten indeholder som oftest en gennemgang af det mulige besparelsesprojekt 

eller -projekter med angivelse af besparelsespotentiale. Dette kan i nogle tilfælde 

være udarbejdet af tredjepart, fx DEG b i forbindelse med installation af isolerende gardiner 

b Dansk Erhvervsgartnerforening 


Teknisk bilag 

i gartneri. Ellers er dette udarbejdet på baggrund af energiselskabets egen energirådgivning. 

Hvis beslutningsgrundlaget er udarbejdet af tredjepart, er det indtrykket, at der altid finder 

kvalitetskontrol sted. /6/ 

Slutteligt foreligger der en dokumentation/bekræftelse fra kunden og/eller installatør på, at 

besparelsestiltaget er gennemført. Denne bekræftelse kan enten forekomme skriftligt eller 

mundtligt. Hvis den forekommer skriftligt, er det indtrykket, at det således noteres, hvem der 

har været kontakt til og hvornår. /8/ 

I oversigtsform kan de to dokumenter siges, generelt, at indeholde: 

1. En aftale indeholder: 

a. Baggrund og retten til indberetning 

b. Formål 

c. Virksomhedens forpligtigelser 

d. Beskrivelse af Energiselskabets forpligtigelser, fx beskrivelse af tilskud. 

e. Underskrift 

2. En rapport om besparelsesprojektet indeholder: 

a. En sammenfatning af det enkelte projekt eller oversigt over flere mulige besparelses 

initiativer 

b. Verifikation af beregnede besparelse 

c. En række bilag 

i. Fx beregninger udført af tredje part 

ii. Virksomhedens bekræftelse af faktiske forhold 

iii. Dokumentation for arbejdets udførelse 

Herunder eventuelt dialog der måtte have været med firmaet i form 

af post eller mail 

Offentlige 

Dokumentationen for besparelsesprojekter i offentlige institutioner er oftest udført identisk 

med dokumentationen for besparelsesprojekter hos erhverv. 

Private 

Med henblik på dokumentationen for energibesparelsesprojekter hos private foreligger her 

oftest dokumentation i kraft af udført energirådgivning hos forbrugeren, samarbejde med 

installatører og eventuelle salgsoplysninger, fx i forbindelse med salg af ny kedel, sammen 

med de eventuelt relevante installations – og forbrugsoplysninger fra selskabernes kundesystemer 

(dette gør sig specielt gyldigt i forbindelse med gas- og olieselskabernes arbejde). 

Der udarbejdes sjældent en egentlig kontrakt/aftale med private kunder, da flere selskaber 

vurderer, at dette er en unødig belastning af den private kunde. /3+5/ 

Derudover vil unødig dokumentation samtidig forhøje omkostningerne pr kWh, på et område, 

hvor omkostningerne i forvejen er højere per realiseret kWh. 


De tre dokumentationsmetoder 

Teknisk bilag 

Dokumentation i forbindelse med henholdsvis specifikke initiativer og standardværdier er, af 

selskaberne, umiddelbart ikke fundet som værende problematisk. Gennem de udførte besøg 

er indtrykket klart, at dette er de to mest anvendte metoder, da de er forholdsvis simple og 

ikke medfører signifikante omkostninger i modsætning til dokumentationen i forbindelse med 

markeds- og adfærdspåvirkning. Med henblik på besparelsesprojekter opgjort efter den specifikke 

metode er indtrykket her, at dette i størsteparten finder sted ved udregnede besparelser. 

I nogle tilfælde foretages der efterfølgende målinger på, hvorvidt den udregnede besparelse 

holder stik. 

I forbindelse med de udførte besøg står det klart, at de største problemstillinger findes i forbindelse 

med energibesparelser inden for markeds- og adfærdspåvirkning. Flere af de besøgte 

selskaber har givet udtryk for, at mange besparelser efter deres mening går tabt, da de ikke 

har mulighed for at finansiere de undersøgelser, der skal sikre den påkrævede dokumentation 

for, hvorvidt besparelsen er realiseret. Omkostningerne står ikke mål med potentialet for 

realiserede kWh. Dette gælder fx temaaftner, skoleundervisning, reklamer, adfærdspåvirkning 

på arbejdspladser og brochurer m.m.. /3+6/ 

Eksempel på krav til dokumentation i forbindelse med skoleundervisning. 

Opgørelse og dokumentation 

Opgørelsen skal dokumentere, at skoleeleverne, som følger undervisningen, har udskiftet apparater eller ændret adfærd og 

sparet på energien. For at man kan evaluere undervisningen, skal de underviste elever være registreret ved navn, og adresse, 

skolens navn samt hjemmets telefon eller e-mail. Adfærdsændringerne eller apparatudskiftningen identificeres via interview eller 

spørgeskema. En tilfældig valgt stikprøve udvælges blandt de skoler og elever, der har deltaget. 

Ved en opfølgende telefonundersøgelse - typisk efter et år - verificeres de adfærdsændringer, der er sket. 

1. Antal skolelever, der har deltaget i undervisningen, registreres. 

2. Lærerne kontaktes for at verificere aktivitetsniveauet i forhold til det anvendte materiale. 

3. Forældre og elever kontaktes for at verificere, at ændringer faktisk er sket og for at få fastlagt energiforbruget i husstanden. 

4. Den procentuelle andel af besparelser ganges med adfærdsændringernes effekt. 

5. Ved efterfølgende evalueringer evalueres udelukkende aktivitetsniveauet for de anvendte materialer, idet det antages, at 

effekten i husstandene er den samme. 

Beregning: 

Alle elever i skoleundervisningen modtager som udgangspunkt de samme råd om besparelser. Derfor gælder følgende: 

Besp. = Antal deltagere * (Sum af råd (Realiseringsprocent * besparelse per realisering) 

/11/ 

Det er tydeligt gennem besøgene, at det er selskaber med stor kapital til fx landsdækkende 

påvirkning, og/eller allerede etablerede undersøgelser (i form af fx ugentlige eller månedlige 

telefon surveys), der kan opfylde kravene for dokumentation og således gøre brug af denne 

metode. 

Det er selskabernes vurdering, at en forbedring af metoden kunne være en udformning, af en 

form for standardværdier, fx i forbindelse med skoleundervisning, energiledelse o. lign. /3+6/ 


Teknisk bilag 

Dette bakkes op af DE, der mener, at en tilpasning af reglerne, således at omkostninger står 

mål med de realiserbare besparelser, er nødvendig for at denne form for besparelser fortsat 

vil blive realiseret og endvidere øge brugen af denne metode. Reglerne skal således være 

mere smidige og stå i et fornuftigt forhold til de besparelser, der kan tilskrives. /9/ 

Det er dog ikke alle, der er enige, for hvordan skal sådanne standardværdier fastsættes og 

hvem skal gøre det – hvordan skal processen styres, så der fremkommer entydige dokumenterbare 

besparelser? /5/ 

DE er af den opfattelse, at ”standardværdierne kan fastsættes pba. effektundersøgelser af 

tidligere kampagner, undervisningsaktiviteter, magasiner mv. Der er ikke på nuværende tidspunkt 

et tilstrækkeligt grundlag for fastsættelse af standardværdier, så det vil kræve, at der 

igangsættes yderligere analyser. Det er afgørende, at det er ENS, der udfører dette arbejde og 

fastsætter disse værdier og de krav der er til opnåelse af besparelsen. ”/9/ 

Dokumentation – fordeling på sektorer 

I dokumentationssystemet arbejdes der ud fra en opdeling på kategorierne erhverv, offentlig, 

privat (også kaldet boliger/husholdninger). Hvor de enkelte energiselskaber realiserer flest 

besvarelser varierer fra selskab til selskab. Dansk Varmeservice har fx cirka 80 % af deres realiserede 

besparelser indenfor den private sektor og kun 20 % på erhverv (herunder også offentlig). 

/7/ 

Det samme gør sig gældende for naturgasselskabet HNG + Midt Nord c , der på grund af bevidste 

prioriteringer henter i omegnen af 2/3 af deres besparelser hos private. Resten realiseres 

hos mindre erhverv og det offentlige. Billedet er et andet for Energiservice Fyn. Her ses, at 

projekter i erhvervssektoren (herunder også offentlig) udgør cirka 80 %, eller mere, af de realiserede 

besparelser. /6/ Hvad angår Dong Energy, realiseres cirka 10 % inden for den offentlige 

sektor, mens erhverv og privat deles om den resterende mængde, hvilket også gør sig gældende 

for NRGI. /12+3/ Hos KE udgør husholdninger (private) cirka 80 % af deres realiserede 

besparelser. /8/ Der er således stor forskel på, inden for hvilke sektorer der realiseres flest 

besparelser. Samlet set vurderes det dog, at der er balance mellem de forskellige sektorer 

energiselskaberne imellem. 

Samarbejde med tredjepart er ofte brugt under realiseringen af energibesparelser. Dette kan 

være samarbejde med fx brancheorganisationer, installatører eller retailere m.m. De besøgte 

selskabers holdning har generelt været positive over for brugen af tredjeparter, da disse ifølge 

selskaberne kan være og er en god indgangsvinkel og berøringsflade med private, erhverv og 

offentlige institutioner, som energiselskaberne normalt ikke har den store berøring med. Desuden 

kan disse have kompetencer et energiselskab ikke er i besiddelse af. Samarbejde med 

tredje part har som udgangspunkt ikke nogen betydning for dokumentationen. Der sker dog i 

forbindelse med samarbejdet en registrering af partneren og ekstra kvalitetssikring af udregninger 

og andet foretaget af tredjepart. 

c HNG + Midt Nord er ikke et selskab, men spareforpligtigelsen varetages i fællesskab 


Kontrol 

Teknisk bilag 

Interne og eksterne audit skal som nævnt tidligere udføres i forbindelse med arbejdet med 

energibesparelser. DE har udført interne audits for et antal medlemmer, der tilsammen dækker 

80 % af elsalget /10/. Samtidig er det DEs erfaring, at selskaber, der selv foretager den 

interne audit, oftest kontakter DE for at få foretaget kvalitetssikring af denne. Formålet med 

den interne audit er i bund og grund at kvalitetssikre de realiserede energibesparelser – eller 

om man vil – metoden og dokumentationskæden. Denne kvalitetssikring foregår dog ikke kun 

i form af internt audit men sker oftest løbende gennem kvalitetssikring af de enkelte energibesparelsesprojekter. 

Hvis DE er ude at foretage internt auditudvælges typisk x antal projekter, 

hvorefter disse gennemgås for eventuelle mangler i metoden eller dokumentationskæden. 

Bygningsmæssige forbedringer generelt 

Eksternt audit foretages som oftest af certificerede virksomheder som fx Dansk Standard, og 

det er opfattelsen, gennem energiselskabernes beretning, at disse forløber på nogenlunde 

samme måde som den interne audit foretaget af fx DE. Ud af de besøgte energiselskaber har 

3 fået udført eksterne audits, 1 forventer at dette sker i november 2008 og de resterende 2 

forventer at dette sker i starten af det nye år. /3-8/ 


Teknisk bilag 

Opsamling 

I forbindelse med ovenstående er det klare indtryk, at alle lovkrav overholdes. Det er et område, 

der prioriteres af energiselskaberne, da ingen af selskaberne ønsker på et senere tidspunkt 

at få problemer med manglende dokumentation. 

Kravene til dokumentationen gør dog, at der er områder, der nedprioriteres af selskaberne, 

nemlig markeds- og adfærdspåvirkning. Dette sker hovedsageligt på grund af de omkostninger 

selskaberne forbinder med at sikre den påkrævede dokumentation. Det er selskabernes 

vurdering, at en tilpasning eller nytænkning af disse regler kan forbedre potentialet for brugen 

af disse metoder. Det kan dog også tænkes, at en udarbejdelse af konkrete eksempler på 

brug af disse metoder kan være med til at øge energiselskabernes brug af metoderne. En let 

og overskuelig procedure eller eksempler, kunne tydeliggøre overfor selskaberne, at det ikke 

nødvendigvis er omkostningstungt at opfylde kravene. 

Generelt vurderes den bureaukratiske byrde ikke at være til gene for energiselskaberne på 

nuværende tidspunkt, med undtagelse af dokumentation angående markeds- og adfærdspåvirkning. 

Der var dog en opstartsfase, hvor de nye krav skulle organiseres. Dette gjorde sig 

specielt gældende for fjernvarmeselskaberne, der ikke tidligere havde arbejdet med energibesparelser 

på denne måde. Her var der således større omkostninger forbundet med opstartsfasen 

end det gjorde sig gældende for de øvrige selskaber. 

Under det nuværende dokumentationssystem opgøres aktiviteterne i relativt grove kategorier 

(fx proces, ventilation og varme). Det kunne være hensigtsmæssigt med en lidt større detaljeringsgrad, 

således at det fremgår tydeligere, hvilke (under)områder der kunne tænkes at indeholde 

uudtømte rentable besparelsespotentialer – til gavn for energiselskaberne og for 

Energistyrelsens prioriteringer. 


3 Standardværdikataloget 

Teknisk bilag 

Introduktion 

Standardværdikataloget er en af de tre opgørelsesmetoder, som energiselskaberne kan anvende 

ved indberetning af energibesparelser. 

Standardværdikataloget indeholder standardløsninger for en lang række energisparetiltag, 

samt en opgørelse over det beregnede besparelsespotentiale for hver løsning, baseret på en 

række antagelser. Standardværdikataloget blev introduceret af Energistyrelsen i 2006, i forbindelse 

med ændring af ordningen for energiselskabernes energispareindsats. 

En teknisk arbejdsgruppe, nedsat af koordinationsudvalget for energibesparelser, har det 

overordnede ansvar for udviklingen standardværdier. Den tekniske arbejdsgruppe består af 

repræsentanter fra hhv. Energistyrelsen, Dansk Gasteknisk Center, Elsparefonden, Dansk 

Fjernvarme, Energi- og Olieforum, Enregi MidtNord, Dansk Energi og Naturgas Fyn. 

Ved udarbejdelsen af standardværdier, er de relevante forsyningsselskaber og andre relevante 

aktører (fx vinduesproducenter) blevet bedt om at komme med input til både hvilke standardværdier, 

der skal inkluderes samt metoderne for opgørelse af energisparepotentialet. 

Teknologisk Institut har en central rolle i forbindelse med at udvikle og vedligeholde standardværdierne. 

Energistyrelsen godkender i sidste ende Standardværdierne, og offentliggøre 

dem på hjemmesiden. 

Der er mulighed for løbende at foretage revision og tilføjelse af nye standardværdier. Opdateringerne 

sker to gange om året i juli og januar. Opdateringerne foregår i samspil mellem forsyningsselskaberne 

og den tekniske arbejdsgruppe. Forsyningsselskaberne bliver bedt om at 

komme med input til nye værdier eller forslag til revision af eksisterende værdier. I bilag 1 er 

listet de revisioner af standardværdikataloget, der er foretaget indtil nu. 

Energiselskaberne har valgfrihed ved opgørelse af energibesparelser. Tabellen nedenfor viser 

fordelingen af anvendte opgørelsesmetoder for energiselskabernes indberetninger fra 2006 

og 2007. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på antal indberettede TJ og ikke på 

hvor mange konkrete projekter, der anvender de forskellige opgørelsesmetoder. Opgørelsen 

kan derfor afspejle, at de store besparelser opnås ved brug af specifikke opgørelsesmetoder, 

hvor standardværdierne generelt anvendes på løsninger med mindre sparepotentialer. 

Der ses en tydelig tendens til at standardværdierne anvendes i forbindelse med energispareprojekter 

i husholdninger. Hvorimod specifikke opgørelser især anvendes i projekter indenfor 

erhverv. De specifikke opgørelsesmetoder vejer tungest med en anvendelsesgrad på ca. 60 %, 

hvorimod standardværdierne kun har været anvendt i ca. 40 % af de energibesparelser, der er 

blevet indberettet. Adfærds- og markedspåvirkende tiltag indberettes generelt kun i meget 

lille grad og kun overfor husholdninger. Dette kan skyldes at det kan være vanskeligt at opgø- 


Teknisk bilag 

re og dokumentere markeds- og adfærdspåvirkende aktiviteter, og med øget fokus på at opnå 

reelle besparelser, er der dermed også større fokus på konkrete projekter, hvor besparelserne 

kan dokumenteres. 

Tabel 2: Anvendte opgørelsesmetoder pr. TJ indberettet (2006-07) 

Indberetning 2006-07 Husholdninger Offentlige Erhverv I alt 

Specifik 5% 7% 48% 60% 

Standardværdi 34% 1% 3% 37% 

Adfærds-/ markedspåvirkning 2% 0% 0% 3% 

41% 8% 51% 100% 

Kilde: Energistyrelsen 

Formål med evalueringen 

Formålet med standardværdikataloget er at lette beregning af energisparepotentialet for et 

antal standardløsninger. Denne evaluering af Standardværdikataloget retter sig mod at vurdere, 

i hvor høj grad spareeffekterne som energiselskaberne tilskrives svarer til den reelle effekt 

der opnås ved gennemførelse af standardløsningen, altså hvorvidt det teoretiske referencescenarium 

(baseline) stemmer overens med det virkelige. Der er i Standardværdikataloget 

anvendt forskellige metoder til vurdering af referencescenariet (fx tages der for apparater 

udgangspunkt i et markedsgennemsnit mens der for øvrige standardløsninger tages udgangspunkt 

i forskellen mellem det eksisterende produkt og det nye energibesparende produkt), og 

der vil i evalueringen blive fokuseret på, hvorvidt metoderne for opstilling af referencescenarierne 

er hensigtsmæssige. Der vil især blive fokuseret på i hvor høj grad der bliver taget højde 

for ”free riders” og additionalitet i beregningerne. 

Der er udvalgt i alt 8 standardløsninger, som vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Løsningerne 

er udvalgt således, at de dækker alle kategorier af standardværdier (elanvendelse, klimaskærm/vinduer 

og varmeanvendelse) samt dækker de løsninger, der potentielt har de 

største sparepotentiale. Derudover har det været et ønske at udvælge de mest anvendte 

standardløsninger til gennemgang, men det har vist sig vanskeligt, at få et overblik over hvilke 

standardværdier, der faktisk anvendes, da dette ikke bliver opgjort specifikt. 

Peer-review af udvalgte standardværdier 

Bygningsmæssige forbedringer generelt 

”I forbindelse med bygningsmæssige forbedringer mv. er standardværdierne fastsat ud fra, at 

forbrugeren ikke har aktuelle planer om at foretage en udskiftning eller forbedring, men at 

energibesparelser sker som følge af aktiviteten. Standardværdien afspejler således her forskellen 

mellem den aktuelle løsning og den nye løsning. Standardværdien tager på sådanne områder 

højde for det udskiftede produkts energieffektivitet og tager således ikke hensyn til, at der 

i et vist omfang kan være tale om naturlig udskiftning.” d 

d Citat fra Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/sw42360.asp 


Teknisk bilag 

Med indførelse af det nye bygningsreglement (BR08), er der indført skærpede isoleringskrav 

ved større ombygninger, udskiftning af klimaskærm og facadevis udskiftning af vinduer. 

Standardværdierne for energibesparelser ved udskiftning eller efterisolering af klimaskærmen 

afspejler forskellen mellem den aktuelle løsning og den nye løsning, og dermed den energibesparelse, 

som forbrugeren opnår. Standardværdierne skal angive den energibesparelse, der er 

en konsekvens af energiselskabernes involvering. Ved lovpligtige forbedringer bør standardværdierne 

således kun afspejle forbedringer ud over minimumskrav samt evt. forcering i forhold 

til naturlig udskiftning. 

Der er i standardværdikataloget ikke nogen retningslinjer for skelnen mellem lovpligtig forbedring 

og ikke lovpligtig forbedring. Ligesom der heller ikke er nogen standardværdier for 

forceret udskiftning i forhold til naturlig udskiftning. 

I flg. bygningsreglements paragraf 7.4.3 skal der ved udskiftning af tagdækning, ydervægges 

regnskærm eller facadevis udskiftning af vinduer overholdes krav til mindste varmeisolering 

for ombygning og tilbygning, under forudsætning af at tiltaget er rentabelt. Desuden medfører 

udskiftning af kedler eller varmeforsyningsform at bygningsreglementets krav til pågældende 

installation skal overholdes. 

Et eksempel på en aktivitet, der kan indberettes som en standardløsning, men hvor der ikke 

nødvendigvis er taget højde for et lovpligtigt krav om forbedring er hvis en forbruger, med 

involvering af et energiselskab, ønsker at efterisolere tagkonstruktionen og samtidig udskifte 

tegltaget. Skiftning af tegltag er en enkeltforanstaltning, der falder ind under BR08’s krav om 

overholdelse af mindste varmeisolering. Efterisolering er derfor et lovkrav og energiselskabet 

kan principielt kun godskrive den energibesparelse, der ligger ud over mindstekravet for varmeisolering, 

eller som kan tilskrives forcering af renoveringstiltaget. 

Ved forbedringer/udskiftninger af klimaskærm inkl. vinduer/døre er der altså behov for vurdering 

af hvorvidt forbedringen er lovpligtig, og i så fald om selskabets involvering har fremskyndet 

forbedringen. I tilfælde med lovpligtig forbedring vurderes det, at det ikke på nuværende 

tidspunkt er muligt at benytte standardværdikataloget, selvom energiselskabets involvering 

har fremskyndet renoveringen i forhold til naturlig udskiftning. Det anbefales derfor at 

udvide standardværdikataloget med værdier for forcering af forbedringer af klimaskærm. 

Klima 01.1 Efterisolering af tagkonstruktion, mod uopvarmet loft. 

Udvalgt indenfor klimaskærm ekskl. Vinduer/døre. Standardværdien er alt efter eksisterende 

konstruktion mellem 5 - 146 kWh/m 2 . For referencehuset svarer det totalt til 600 – 17500 

kWh per år. De normalt forekommende værdier er i størrelsesorden 17-42 kWh/m 2 svarende 

til 2000-5000 kWh for referencehuset. 


Teknisk bilag 

Vurdering af opgørelsesmetode 

Standardværdien afspejler forskellen mellem den aktuelle løsning og den nye løsning, og 

dermed den energibesparelse forbrugeren opnår. Flertallet af de beskrevne efterisoleringstiltag 

kan udføres uden at komme ind under BR08’s krav om mindste varmeisoleringsværdier. 

For flertallet af de beskrevne løsninger er det derfor korrekt at selskabet kan godskrive den 

fulde energibesparelse. 

Størrelsen af energibesparelsen afhænger af vurdering af eksisterende konstruktion, herunder 

eksisterende isoleringstykkelse, samt tykkelsen af efterisolering. Tabellen med beskrivelse af 

eksisterende konstruktion og mulige efterisoleringstykkelser vurderes at have en godt vægtning 

mellem overskuelighed og detaljeringsgrad. 

Vurdering af reference 

Beregning af energibesparelsespotentiale for efterisolering af tagkonstruktioner er baseret på 

beregningsmetoden angivet ved SBI anvisning 213, der er grundlaget for bygningsreglementets 

energirammeberegning og for energimærkningsordningen. Energibesparelsen er derfor 

beregnet med en udbredt og bredt accepteret metode. Standardværdierne vurderes derfor 

at være retvisende for energisparepotentialet. 

Fremmer standardværdien brug af effektive løsninger 

Det vurderes at standardværdier for efterisolering af tagkonstruktion understøtter effektive 

løsninger for energibesparelse. 

Andre kommentarer 

Både i tabel og beskrivelse er isolering omtalt som mineraluldsisolering. For ikke at fremhæve 

en specifik produktløsning kan det overvejes at benytte en mere neutral betegnelse for ’isolering’ 

og/eller nævne flere isoleringsmuligheder som fx papiruldsisolering, træfiberisolering, 

hørfiberisolering osv. 

Klima 03. Forbedring eller udskiftning af vinduer 

Udvalgt indenfor vinduer/døre. Standardværdi er alt efter eksisterende konstruktion mellem 

43 - 310 kWh/m 2 . For referencehuset svarer det totalt til 1100 – 8200 kWh. 


Standardværdikatalogets valgmuligheder for eksisterende konstruktion og mulige forbedringer 

er let overskuelig. Men overskueligheden er på bekostning af gyldighedsområdet for korrekt 

vurdering af besparelsespotentiale. 

Opgørelsesmetoden er kun baseret på varmetabet og medtager ikke evt. passiv solvarme. 

Standardværdierne afspejler derfor hverken den faktiske eller gennemsnitlige energibesparel- 


Teknisk bilag 

se for brugeren. Energibesparelsen er gyldig for relativt stort et-fags vindue nordvendt eller i 

skygge og med standard træ-alu ramme/karm. 

Det bør yderligere bemærkes at opgørelsesmetoden udelukkende afspejler bygninger domineret 

af opvarmningsbehov. For kontorer og andre byggerier med kølebehov er energisparepotentialet 

også afhængigt af reducering af solvarmetilskud, hvilket der ikke afspejles i den 

nuværende metode. 

Standardværdikataloget kan med fordel udvides til at tage højde for størrelse af vinduesfag, 

orientering, type af ramme/karm samt hvorvidt bygningen har installeret aircondition. Alternativt 

kan benyttes energiklassifikationsmetoden e for vinduer. Energiklassifikationsmetoden 

angiver vinduets energibalance for et referencehus med vægtet orientering af vinduer. Energiklassifikationsmetoden 

tager hensyn til både varmetab og solindstråling, Ereference = 196,4×g 

– 90,3×U. Hvor g er total solenergitransmitans vægtet med glasarealet i forhold til vinduets 

totale areal, og U er vinduets totale varmetransmissionskoefficient (U-værdi). 


Beregning af standardværdierne for energibesparelse ved forbedring eller udskiftning af vinduer 

er baseret op beregningsmetoden angivet ved SBI anvisning 213, der er grundlaget for 

bygningsreglementets energirammeberegning og for energimærkningsordningen. Dog med 

den væsentlige forsimpling at der ikke tages hensyn til passivt solenergitilskud. Det vurderes 

at standardværdien ikke afspejler den reelle energibesparelse. For sydvendte vinduer og særligt 

for vinduer med smal ramme/karm vil metoden undervurdere energibesparelsen. 

Fremmer standardværdien brug af effektive løsning 

Eftersom opgørelsesmetoden ikke tager hensyn til solindstråling og dermed orientering, afspejler 

standardværdien ikke forbrugerens energibesparelse korrekt. Desuden tager standardværdien 

ikke højde for den store variation indenfor vinduesprodukter. Det betyder fx at 

for dannebrogsvinduer og andre opsprossede vinduer er besparelsespotentialet overvurderet 

og at der er en uhensigtsmæssig fortrinsstilling for udskiftning til termovinduer i stedet for 

etablering forsatsruder. Modsat gælder for meget energieffektive vinduer, at energisparepotentialet 

undervurderes. 

Det vurderes at standardværdierne for udskiftning af vinduer med fordel kan ændres til at 

afspejle den reelle energibesparelse eller evt. den gennemsnitlige energibesparelse. Det vil i 

højere grad også befordre brug af de mest effektive løsninger. 

Varm 05.4 Konvertering til fjernvarme 

e RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER, Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE 

ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER; BYG*DTU U-001, 2003. 


Teknisk bilag 

Udvalgt indenfor størst sparepotentiale. Standardværdierne er mellem 3200 – 25,000 kWh. 

Konvertering fra el til fjernvarme har det største sparepotentiale og gas til fjernvarme det 

mindste. 


Energibesparelsen ved konvertering til fjernvarme kan henføres til den større primærenergifaktor 

for el. Primærenergifaktoren er sat til 2,45, hvilket er en anelse mindre end primærenergifaktoren 

på 2,5 fastsat i SBI anvisning 213. For perioden 2000-2006 har den reelle primærenergifaktor 

for el gennemsnitligt været på 2,64 og for fjernvarme 0,79 f . 

Anvendelse af primærenergifaktorer i standardværdikataloget er en afvigelse fra den generelle 

praksis for opgørelse af energibesparelser med involvering af energiselskaberne. Som hovedregel 

skelnes der ved opgørelse af energibesparelser hos slutbrugerne ikke mellem energiformer. 

Energibesparelsen ved konvertering fra oliefyr eller gaskedel til fjernvarme afspejler den større 

energieffektivitet ved fjernvarmeinstallationen. Der er her ikke medregnet forskel i primærenergifaktorer. 


Beregning af standardværdien for energibesparelse ved konvertering til fjernvarme er baseret 

på beregningsmetoden angivet ved SBI anvisning 213, der er grundlaget for bygningsreglementets 

energirammeberegning og for energimærkningsordningen. Energibesparelsen er 

derfor beregnet med en udbredt og bredt accepteret metode. Standardværdierne vurderes 

derfor at være retvisende for energisparepotentialet når det henføres til primærenergi, men 

ikke, som det ellers er praksis i opgørelsen af energibesparelser, for besparelser i slutforbruget. 


Det vurderes at standardværdier for konvertering til fjernvarme understøtter effektive løsninger 

for energibesparelse, idet de ”belønner” konvertering ekstraordinært. 

Varm 05.5 Serviceordning med regelmæssig eftersyn(fjernvarme) 

Udvalgt indenfor varmeanlæg og mest anvendte standardløsninger. Standardværdien er 181 

kWh energibesparelse og 91 kWh afkølingsbaseret besparelse. 


f Bygninger Energi Klima: mod et nyt paradigme, SBI 2008. Der er i primærenergifaktoren for fjernvar- 

me taget højde for brug af spildvarme og for distributionstab. 


Teknisk bilag 

Energibesparelsen for regelmæssigt eftersyn af fjernvarmeanlæg er baseret på en forventet 

1% reduktion af energiforbruget samt 1 °C ekstra afkøling af returvandet. Besparelsen er baseret 

på erfaring for, at fjernvarmeanlæg over tid mister optimal indstilling. 

Der er erfaring for, at især ældre fjernvarmeanlæg opbygget på stedet har tendens til at miste 

optimal driftsindstilling. Det vurderes derfor at der med fordel kan skelnes mellem ældre og 

nyere fjernvarmeanlæg i standardværdien. Det vurderes at en 1,5-2 % energibesparelse vil 

være en mere reel værdi for ældre anlæg opbygget på stedet. 


Standardværdien vurderes at være retvisende for energisparepotentialet med det forbehold 

at standardværdien måske er noget konservativ for ældre anlæg. 


Det vurderes at standardværdier for serviceordning med regelmæssige eftersyn af fjernvarmeinstallationer 

understøtter effektive løsninger for energibesparelse. 

Pump 0.1 Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar ”A” 

mærket cirkulationspumpe 

Udvalgt indenfor varmeanlæg og mest anvendte standardløsninger. Standardværdien er 280 

kWh. 


Energibesparelsen ved udskiftning af cirkulationspumpe er beregnet ud fra gennemsnit for 

typisk trinreguleret pumpe og nye ”A” mærkede pumper. Besparelsen er beregnet ud fra en 

driftstid på 8.760 timer, dvs. hele året rundt. Der er altså ikke taget højde for at den eksisterende 

cirkulationspumpe kan være helt slukket uden for fyringssæson, hvilket reducerer 

energibesparelsen med 20-40 %. Det bør overvejes at justere standardværdien i forhold til 

reduceret driftstid for den eksisterende pumpe. Med det nævnte forbehold vurderes standardværdien 

at være retvisende for energisparepotentialet. 


Energibesparelsen er baseret på datagrundlag fra ELMODEL-bolig, der er Energinet DK, Dansk 

Energi – Net, Energistyrelsen og Elsparefondens fælles prognoseværktøj for den danske boligsektors 

elforbrug. ELMODEL-bolig vurderes at have et meget pålideligt datagrundlag for elforbrug 

i boliger. 


Det vurderes at standardværdier for udskiftning af cirkulationspumpe understøtter effektive 

løsninger for energibesparelse. 


Teknisk bilag 

Apparater og hårde-hvidevarer generelt 

”I forbindelse med apparater mv. vil standardværdien som udgangspunkt ikke afspejle den 

energibesparelse energiforbrugeren opnår. Forbrugernes besparelser vil normalt være større 

end standardværdien, der afspejler den energibesparelse, som er en konsekvens af selskabernes 

involvering i gennemførelsen af en konkret energimæssig aktivitet.” g 

På grund af den teknologiske udvikling er der stor forskel på gamle og nye apparater. Forbrugeren 

opnår ved udskiftning en energibesparelse der svarer til forskellen mellem det nye og 

det gamle apparat. Men selskabernes involvering kan potentielt medføre at: 1) forbrugeren 

hurtigere udskifter apparater og/eller 2) forbrugeren udskifter til et apparat der har et mindre 

energiforbrug end hvis selskabet ikke var involveret. 

Det centrale spørgsmål er, hvorvidt energibesparelsen kan tilskrives energiselskabernes involvering. 

For hårde hvidevarer afspejler standardværdierne for udskiftning til ” A+”-mærkede 

produkter forskellen mellem ”A+”-mærket og gennemsnits-apparater samt korrektion for en 

forcering i forhold til naturlig udskiftning. 

Mens standardværdien for el-komfurer, computer- og andet kontorudstyr samt belysning 

afspejler den grundlæggende energibesparelse, hvor der ikke tages hensyn til naturlig udskiftning. 

Der savnes en argumentation for hvorfor tillæg for forceret udskiftning skal medtages for 

nogle el-apparater og ikke for andre. Ligesom der savnes en begrundelse for hvorfor der benyttes 

20 % som faktor for forceret udskiftning. 

Kontor 05 Installation af elspareskinne på IT- og kontorudstyr 

Udvalgt indenfor el-anvendelse. Standardværdien er 90 kWh per elspareskinne. 


Energibesparelsen ved installation af elspareskinne på IT- og kontorudstyr er baseret på gennemsnitlige 

standby-effekt for elektrisk udstyr tilsluttet computeren i boliger samt gennemsnitlig 

standby-tid. Standardværdierne vurderes at være retvisende for det gennemsnitlige 

energisparepotentiale. 


Energibesparelsen er baseret på en analyse h af hvilke apparater der gennemsnitligt i boliger er 

tilsluttet en el-spareskinne. Datagrundlaget er fra ELMODEL-bolig, der er Energinet DK, Dansk 

g Citat fra Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk 

h IT Energy - Standby and Energy saving Sockets, 2007 


Teknisk bilag 


elforbrug. ELMODEL-bolig vurderes at have et pålideligt datagrundlag for elforbrug i 

boliger. 


Det vurderes at standardværdier for installation af elspareskinne understøtter effektive løsninger 

for energibesparelse. 

Lys 02 Bevægelsesmelder på udendørsbelysning 

Udvalgt indenfor el-anvendelse. Standardværdien er mellem 25 og 350 kWh per armatur alt 

efter effektforbruget. 


Energibesparelsen er baseret på en reduktion af driftstiden fra 4000 til 500 timer per år. Energibesparelsen 

er opgjort per armatur og efter effektforbrug (watt). Tabel med valg af effekt 

forbrug (W) per armatur vurderes at være både let overskuelig og relevant. Standardværdierne 

vurderes derfor at være retvisende for energisparepotentialet. 


Driftstiden er skønnet til 4000 timer for lysstyring via skumringsrelæ og 500 timer for lysstyring 

via bevægelsesmelder. Antallet af driftstimer skønnes at udtrykke et retvisende gennemsnit, 

selv om der ikke er nogen reference for driftstid. 


Det vurderes at standardværdier for udskiftning af skumringsrelæ med bevægelsesmelder 

understøtter effektive løsninger for energibesparelse. 

Opvask 01 Udskiftning af gennemsnitsvaskeapparat til A-mærket vaskeapparat. 

Udvalgt indenfor el-anvendelse med naturlig udskiftning. Standardværdien er 17 kWh for 

opvaskemaskine og 9 kWh for vaskemaskine. 


Standardværdien for udskiftning af vaskeapparat til A-mærket apparat afspejler forskellen 

mellem energiforbruget for gennemsnitsapparater på markedet og et A-mærket apparat samt 

et mindre tillæg for forceret udskiftning. Tillægget for forceret udskiftning afspejler forskellen 

mellem energiforbruget for et A-mærket apparat og et gennemsnitligt eksisterende apparat. 

Der regnes med en forcering på 20 %. 


Teknisk bilag 

Den samlede energibesparelse udgør altså 20 % af den grundlæggende energibesparelse ved 

udskiftningen, samt energibesparelsen ved at købe A-mærket i forhold til nyt gennemsnitligt 

apparat. 

Det vurderes at standardværdien er retvisende for energisparepotentialet ved energiselskabernes 

involvering i salg af A-mærket apparater, omend der savnes argumentation for den 

specifikke størrelse af forceringen. 


Energibesparelsen er baseret på datagrundlag fra ELMODEL-bolig, der er Energinet DK, Dansk 


elforbrug. ELMODEL-bolig vurderes at have et pålideligt datagrundlag for elforbrug i 

boliger. 

Fremmer standardværdi brug af effektive løsning 

Det vurderes at standardværdier udskiftning af vaskeapparat til A-mærket apparat understøtter 

effektive løsninger for energibesparelse. 

Additionelle energibesparelser 

En del af evalueringen af energibesparelser er at vurdere, hvorvidt de energibesparelser, som 

energiselskaberne indrapporterer er additionelle, og dermed bidrager til reelle nye besparelser, 

som ikke ville blive realiseret uden energiselskabernes indsats. Det er vigtigt at bemærke, 

at der i lovgrundlaget for energiselskabernes indsats ikke er krav om at energibesparelserne 

skal være additionelle, men at vurdering af additionalitet indgår i nærværende evaluering. 

Dog er det for energiselskabernes spareindsats målsætningen at selskabernes indsats skal 

betyde realisering af energibesparelser, som ellers ikke ville blive realiseret. 

Flere aspekter indgår i en betragtning om additionalitet, og dermed i vurderingen af i hvor høj 

grad anvendelsen af standardværdikataloget bidrager til additionelle energibesparelser. Ved 

vurdering af hvilken additionel spareeffekt energiselskaberne kan godskrives for, mener vi, at 

tre forhold skal gøre sig gældende, nemlig at: 

1) forbrugeren hurtigere udskifter apparater/bygningsdele end de ellers ville på grund af selskabets 

involvering og/eller 

2) forbrugeren udskifter til et apparat der har et mindre energiforbrug end forbrugeren havde 

valgt hvis selskabet ikke var involveret 

3) besparelsen har en reel effekt, herunder en vis levetid. 

Ad 1): forcering 

Standardværdierne skelner mellem forbedringer der antages motiveret af ønsket om lavere 

energiforbrug og forbedringer der drives af naturlig udskiftning. Antagelsen om naturlig 

udskiftning gælder for hårde hvidevarer eksl. komfurer/ovne. Standardværdien af- 


Teknisk bilag 

spejler additionaliteten ved at forbrugeren investerer i den bedste teknologi i forhold til 

gennemsnitligt produkt samt at forbrugeren fremskynder investeringen med 20%. Standardværdien 

afspejler, at selskabernes aktiviteter udover den direkte kontakt til den enkelte 

forbruger i købssituationen også omfatter markeds- og adfærdspåvirkende aktiviteter, 

hvor energiselskabernes involvering sker på generelt plan. 

For alle andre standardværdier (ovne/komfurer samt andre apparater) antages det, at 

forbrugeren ikke havde foretaget aktiviteten hvis selskabet ikke var involveret. Energibesparelsen 

afspejler her den faktiske energibesparelse, som forbrugeren opnår ved udskiftning. 

Dette kan virke uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at selskaberne kun tilskrives 

effekten af de tiltag der reelt sker ved forceret udskiftning. Det kræver en mere 

tæt kontakt mellem energiselskabet og forbrugeren, hvis det skal sikres, at energiselskaberne 

reelt kun indberetter de besparelser, der ikke ville være sket uden energiselskabets 

indsats. Det er selvfølgelig vanskeligt at dokumentere, at aktiviteten ikke ville være 

udført uden selskabets involvering. Det ville kræve, at selskabet direkte eller indirekte 

har indgået aftale med forbrugeren om ”ejerskab” af besparelsen inden aktiviteten udføres. 

Det vurderes dog at være meget vanskeligt at undgå ”free riders” da nogle af forbedringerne 

ville være udført alligevel indenfor en overskuelig årrække, fordi det eksisterende 

produkt nærmer sig udløbet den tekniske levetid. 

Et særligt aspekt af denne problemstilling er de mange bygningsforbedringer, der falder 

ind under bygningsreglementets krav for enkeltforanstaltninger. På den ende side kan 

det virke urimeligt at et selskab kan godskrive en lovpligtig energibesparelse. På den anden 

side kan der argumenteres for at forbedringen i mange tilfælde ikke ville være foretaget 

uden selskabets involvering. Et eksempel er facadevis udskiftning af vinduer. Skiftes 

alle vinduer i en facade skal de nye vinduer overholde bygningsreglementets mindstekrav. 

Skiftes et enkelt vindue er der ikke noget krav. Hvis selskabet ikke kunne indberette 

den fulde besparelse ved den ellers lovpligtige forbedring vil selskabet have et 

uhensigtsmæssigt incitament for kun delvis udskiftning af vinduerne. 

Ad 2): opgradering 

For de standardværdier, der er baseret på antagelse om direkte udskiftning, er sondringen 

mellem forbrugere der alligevel havde købt det effektive produkt, eller som blot 

havde foretaget naturlig udskiftning til markedsgennemsnittet ikke afspejlet. Dette bevirker, 

at selskaberne reelt kan godskrives for en andel energibesparelser, som ville have 

fundet sted alligevel. 

Samtidig er der for standardløsninger der baseres på direkte udskiftning, antaget et gennemsnit 

af samtlige produkter på markedet ved beregning af besparelsespotentialet. Ved 

anvendelse af markedsgennemsnit er der givet et realistisk bud på energisparepotentialet, 

såfremt markedsgennemsnittet løbende ajourføres, så energiselskaberne ikke tilskrives 

en større effekt end de reelt bidrager til. 


Teknisk bilag 

Ad 3): Reel effekt 

Generelt gælder det for indberetning af energiselskabernes spareindsats, at kun første 

års besparelser kan medregnes, og dermed er det implicit antaget, at alle spareaktiviteter 

har den samme levetid. Samtidig bygger det på den grundlæggende antagelse, at besparelsespotentialet 

med rimelighed kan antages at være en blivende besparelse. Med 

blivende besparelse menes at det er rimeligt at antage, at den årlige besparelse der opnås 

ved fx at udskifte cirkulationspumpen til en A-mærket pumpe fortsætter indtil den 

udskiftes til en ny tilsvarende eller endnu bedre pumpe. Den årlige besparelse regnes her 

som forskellen mellem årligt energiforbrug med gammel pumpe og årligt forbrug med ny 

pumpe. Referencen for besparelsen er altså årligt energiforbrug inden aktiviteten udføres. 

Antagelse om 1. års besparelse bevirker, at problemet med at opgøre levetiden af forskellige 

standardløsninger overkommes, og at risikoen for at energibesparelsen ville blive 

realiseret alligevel (free riders), som følge af naturlig udskiftning i løbet af nogle år mindskes. 

Til gengæld kan denne antagelse være til hinder for at fremme investeringstunge 

og langsigtede besparelsestiltag, da billige besparelser med kort levetid er ligeså attraktive 

at gennemføre som dyrere besparelsestiltag med langvarig virkning. 

Standardværdikataloget reflekterer fint de antagelser der ligger bag ordningen for energiselskabernes 

spareindsats, og således kan der ikke som udgangspunkt stilles spørgsmålstegn ved 

anvendelse af 1. års besparelser som grundlag for vurdering af energisparepotentialet i standardværdikataloget. 

Dette kræver dog, at fremtidige udskiftninger ”naturligt” sker til apparater 

med mindst samme energieffektivitet som det beregnede. Ellers ville næste udskiftning 

igen kræve involvering af et energiselskab for at fastholde besparelsen. For visse apparater 

kan det på overordnet plan diskuteres hvorvidt denne antagelse er rimelig. 

En vurdering af løsningernes levetid, og dermed den reelle spareeffekt indeholder overvejelser 

om teknisk levetid af det nye samt det eksisterende produkt samt overvejelser om forceret/naturlig 

udskiftning i forhold til en markedsudvikling, der gør dagens energieffektive løsninger 

til morgendagens standardløsninger. 

Opsamling 

Vi vurderer, at der generelt er en manglende vurdering af graden af free-riders indbygget i 

standardværdikataloget. Det er dermed ikke sagt, at energisparetiltag der anvender standardværdierne 

som opgørelsesmetode ikke kan være additionelle, men afhængig af energiselskabernes 

prioriteringer og principper for gennemførelse af energisparetiltag, kan der være stor 

variation i graden af additionalitet blandt tiltagene. Det er i høj grad op til de enkelte energiselskaber, 

at beslutte graden af additionalitet i besparelsestiltagene. Med ønske om, at energiselskabernes 

energisparetiltag bidrager til reelle nye besparelser, kunne der i standardværdikataloget 

indarbejdes en bedre grundlag for vægtning mellem forceret- og naturlig udskiftning 

for et større antal standardløsninger, således at det besparelsespotentiale, som energiselskaberne 

kan godskrives afspejler den additionelle spareeffekt. Samtidig burde levetid af 


Teknisk bilag 

energibesparelser generelt i ordningen for energiselskabernes spareindsats være reflekteret 

mere velbegrundet, således at det sikres, at der gennemføre langsigtede, holdbare energisparetiltag. 

4 Energiselskabernes virkemiddelomkostninger 

Som en del af aftale om energiselskabernes energispareindsats efter 2006 indgik det at der 

ikke skulle gøres særskilt rede for omkostningerne til energispareaktiviteterne. Der fandtes 

derfor ikke opdaterede opgørelser over selskaberne omkostninger. 

I forbindelse med evalueringen er der derfor gennemført en rundspørge til samtlige selskaber 

med en forpligtelse. Vi har spurgt til de selskabernes omkostning til energispareaktiviteter i år 

2006 og 2007. 

Tabel 3: Årlig spareforpligtelse i forhold til energiforbrug. Forpligtelsen er udtrykt i første års besparelse. Selskabsomkostningerne 

er skønnet ud fra 123 besvarelser ud af 232 selskaber. 

Energiselskab Antal selskaber 

spurgt 

Antal selskaber 

svaret 

Andel af forpligtelse, 

som 

er dækket at 

svarene 

Selskabsomkostninger, 

indberettet 

Selskabsomkostninger, 

opskaleret til 

forpligtelse 

Fjernvarme 175 65 85% 32 109 

Naturgas 3 3 100% 18 14 

Olie 10 10 100% 0 0 

Elektricitet 71 45 81% 156 182 

I alt 259 123 74% 205 299 

Mkr. Mkr. 

De store el- og fjernvarmeselskaber er blevet rykket flere gange. Alligevel er det kun under 

halvdelen af selskaberne, som har svaret. Det er specielt de små selskaber, som ikke har svaret. 

De opskalerede værdier i tabellen er opskaleret, så det svarer til forpligtelsen. 

Vi har bedt om omkostningerne til aktiviteter, som svarer til kapitel 2 (frivillige aktiviteter, 

energiinformation, informativ elregning), og 3 i bekendtgørelsen (rådgivning, finansiering, 

markedsføring af energispareindsatsen) og anden administration fx i forbindelse med indberetning. 

De fleste selskaber har alene indberettet et enkelt tal, så det har i de fleste tilfælde 


Teknisk bilag 

ikke være muligt at skelne mellem kap. 2 og 3 omkostninger eller administrative omkostninger. 


Kilder 

/1/ - ENS (2008) http://ens.dk/sw42362.asp 

Teknisk bilag 

/2/ - BEK nr. 1105 af 09/11/2006: Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, 

2006 

/3/ - Møde med NRGI 29.10.2008 

/4/ - Møde med Dong Energy 24.10.2008 

/5/ - Møde med HNG + Midt Nord 29.20.2008 

/6/ - Møde med Energiservice Fyn 23.10.2008 

/7/ - Møde med Dansk Varmeservice 4.11.2008 

/8/ - Møde med KE varme 6.11.2008 

/9/ - Mail af 3.11.2008 ved Jens Gorm Hansen, DE 

/10/ - Møde med DE 20.10.2008 

/11/ - Manual i opgørelse af energibesparelser ved adfærds- og markedspåvirkende aktiviteter, 

2006, Energistyrelsen 

/12/ Mail af 10.11.2008 ved Mogens West, Dong Energy 


Teknisk bilag 

Bilag 1 – 6 

Bilag 1 – Spørgeskema til energiselskaber 

Energiselskabernes vurdering af eksisterende energispareaktiviteter: 

Bemærk, besvarelsen kan ske ved at skrive i dette Word-dokument. 

Selskabsnavn: 

Kontaktperson vedr. besvarelse (navn og mail): 

Del 1 – Udsagn 

Nedenunder følger en række udsagn. Du bedes markere din grad af enighed med hvert udsagn 

(1 = helt uenig; 5 = helt enig). Samtidig bedes du angive, hvor vigtigt du vurderer emnet i 

forhold til Danmarks ambition om omkostningseffektivt at nå de fastlagte mål for slutforbrug 

og bruttoenergiforbrug indenfor den givne tidsramme (1 =uvæsentligt emne; 5 = meget vigtigt 

emne). 

Udsagn Grad af 

enighed 

1 Potentialet for billige besparelser er ikke udtømt. Selv ved 

den planlagte forøgelse af selskabernes spareforpligtelse 

kan der realiseres besparelser til omtrent samme pris som 

med den nuværende forpligtelse. 

2 Kravene til selskabernes dokumentation af de indrapporterede 

besparelser er ikke en væsentlig omkostningsbyrde 

(=ubureaukratisk). 

3 De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene 

giver flere omkostningseffektive besparelser end det 

tidligere system (før 2006). 

4 Det nye system gør det muligt i højere grad at imødekomme 

kundernes behov for assistance. 

5 Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme 

i væsentligt omfang fra selskabernes side uden en 

”ændring af rammebetingelserne”. 

Grad af 

vigtighed 

ift. DK mål 


6 Det nuværende system varetager problematikken omkring 

additionalitet i passende omfang (dvs. der realiseres i passende 

omfang ekstra besparelser – under hensyntagen til en 

enkel administration) 

7 Udbetaling af tilskud for at få retten til at registrere en besparelse 

er i høj grad tilskud til besparelser, som alligevel 

ville blive gennemført (altså ikke-additionelle besparelser). 

8 Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil 

sige, at der ikke bør være et krav om, at der skal findes besparelser 

f.eks. inden for boliger. 

9 Generel information mv. om energibesparelser til forsyningsområdets 

kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) bør overgå 

til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige 

mærkningsaftaler mv. – informative energiregninger undtaget. 

10 Den nuværende samfundsøkonomiske pris for fjernvarmen 

tager ikke højde for forskelle i det enkelte fjernvarmeselskabs 

marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at 

tiltag, der er skadelige for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. 

11 Forpligtelsen bør placeres på handelsselskaberne (de konkurrenceudsatte) 

frem for net- og distributionsselskaberne 

(monopolselskaberne). 

Teknisk bilag 


Teknisk bilag 

Del 2 – Åbne spørgsmål 

Her følger en række åbne spørgsmål, der har til formål at indfange dine erfaringer og meninger 

om forhold vedrørende energiselskabernes energispareindsats samt den samlede danske 

energispareindsats, således at vi kan tage dem i betragtning i vores anbefalinger. 

Hvis du ikke har noget særligt at bemærke til det enkelte spørgsmål, er du velkommen til at 

springe spørgsmålet over. Til gengæld er fyldige svar velkomne. 

Energiselskabernes spareforpligtelse: 

1 Nævn nogle styrker og svagheder ved den nye regulering (spareforpligtelse) sammenlignet 

med det gamle system (før 2006). Er der regulering, der fremmer eller uretfærdigt 

begrænser muligheder for at gennemføre energibesparelser under den nuværende ordning 

med spareforpligtelse? 

2 Hvordan har spareforpligtelsen påvirket jeres selskabs prioriteringer (kompetencer, valg 

af målgrupper, valg af tilbud) i forhold til tidligere? 

3 Hvilke aktiviteter udfører jeres selskab som del af kravet om, at selskaberne gratis skal 

bistå alle deres kunder indenfor forsyningsområdet med generel information mv. om 

energibesparelser (kap. 2 i bekendtgørelsen)? Beskriv venligst, hvad aktiviteterne består 

af. 

4 I hvor høj grad inddrager jeres selskab tredjeparts kompetencer og kontakter for at 

gennemføre besparelser (fx rådgivere fra andre rådgivende ingeniørfirmaer, installatører, 

leverandører, producenter og lignende til at promovere energibesparelser overfor 

kunderne)? Angiv venligst andelen af jeres indrapporterede besparelser, som udføres af 

tredjepart. 

5 Kan den varslede forøgelse af spareforpligtelsen nås af energiselskaberne samlet set 

under den nuværende indtægtsrammeregulering? Uddyb gerne dit svar. 

6 Hvordan vil den varslede forøgelse af spareforpligtelsen påvirke jeres selskabs prioriteringer 

(kompetencer, valg af målgrupper, valg af tilbud)? 


Teknisk bilag 

7 Hvordan vil en stigning i sparemålet påvirke konkurrencen i sektoren og hvilke konsekvenser 

vil det have (for indsatsområder, typer af tilbud, additionalitet og organisering 

af arbejdet)? 

8 Hvordan ser energiselskabernes energispareaktiviteter ud om 5 år? 

9 Hvilken rolle kunne Koordinationsudvalget tænkes at spille fremover? 

Generelt om de samlede danske energisparevirkemidler: 

A Er der områder med væsentlige samfundsøkonomisk rentable besparelser, som ikke 

aktiveres af det nuværende sæt af energisparevirkemidler? Hvilke? Har du forslag til, 

hvordan disse i højere udstrækning kunne aktiveres? 

B Er sammenhængen mellem de forskellige energisparevirkemidler positiv eller modarbejder 

de på nogle områder hinanden? Hvordan kan eventuelle uhensigtsmæssigheder 

reduceres? 

C Kan den samlede omkostningseffektivitet samfundsmæssigt set efter din mening øges 

ved en anden prioritering af kundesegmenter, slutforbrug, virkemidler eller anden organisering? 

Hvordan? 

D Hvordan vurderer du Danmarks muligheder for at nå sparemålene for slutforbrug og 

bruttoenergiforbrug med de nuværende virkemidler? Skal der ændringer til, hvis vi skal 

nå dette mål? Hvilke? 

Andet: 

Har du kommentarer i øvrigt? 


Teknisk bilag 

Bilag 2 – Udsagn, El 

Udsagn (El) 



forpligtelse. 



Udsagn 




5 Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes 

side uden en ”ændring af rammebetingelserne”. (antaget ramme = indtægtsramme) 

6 Det nuværende system varetager problematikken omkring additionalitet i passende omfang (dvs. 

der realiseres i passende omfang ekstra besparelser – under hensyntagen til en enkel administration) 



8 Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav om, 

at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger. 


bør overgå til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler mv. 

– informative energiregninger undtaget. 


enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige 

for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. 




2,0 4,2 

2,9 3,7 

4,2 4,4 

4,0 4,2 

3,3 4,2 

3,2 3,6 

2,8 3,7 

3,0 3,8 

1,9 3,4 

3,0 3,3 

1,8 3,5 


Bilag 3 – Udsagn, Fjernvarme 

Udsagn (Fjernvarme) 



forpligtelse. 



Udsagn 




5 Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes 

side uden en ”ændring af rammebetingelserne”. (antaget ramme = indtægtsramme) 

6 Det nuværende system varetager problematikken omkring additionalitet i passende omfang (dvs. 

der realiseres i passende omfang ekstra besparelser – under hensyntagen til en enkel administration) 



8 Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav om, 

at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger. 


bør overgå til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler mv. 

– informative energiregninger undtaget. 


enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige 

for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. 



Teknisk bilag 


2,3 3,7 

2,2 3,2 

3,0 3,6 

2,7 3,3 

3,8 3,8 

2,3 3,4 

3,7 3,5 

3,5 3,9 

3,5 4,0 

3,9 3,8 

3,1 3,8 


Teknisk bilag 

Bilag 4 – Udsagn, Naturgas 

Udsagn (Naturgas) 



forpligtelse. 



Udsagn 




5 Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra 

selskabernes side uden en ”ændring af rammebetingelserne”. (antaget ramme = indtægtsramme) 

6 Det nuværende system varetager problematikken omkring additionalitet i passende omfang 

(dvs. der realiseres i passende omfang ekstra besparelser – under hensyntagen til en enkel 

administration) 



8 Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav 

om, at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger. 





enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er 

skadelige for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. 




1,0 5,0 

4,0 3,5 

2,5 5,0 

3,0 5,0 

4,0 5,0 

2,5 4,5 

3,5 5,0 

3,5 4,0 

1,0 5,0 

5,0 5,0 

1,0 5,0 


Bilag 5 – Oversigt over revisioner af standardværdikataloget 

Revision af standardværdikataloget januar 2008 

Ændringsoversigt pr 1 januar 2008 

Nr. Navn Ændring 

Lys 03 Udskiftning af 12 V 20 W halogenlampe til 8 

W LED Ny Standardværdi 

Klima 02.1 Efterisolering af uisolerede ydervægge Suppleret med tal for indvendig isolering 

Klima 02.3 Efterisolering af ydervægge Suppleret med tal for indvendig isolering 

Klima 02.6 Efterisolering af radiator brystninger Ny Standardværdi 

Kontor 05 Elspareskinne på IT og kontorudstyr Revsion af Standardværdi 

Kontor 06 Elspareskinne på TV udstyr Ny Standardværdi 

Varm 05.3.0 Ældre beholder til ny veksler Revision af standardværdi 

Varm 05.3.1 Ældre veksler til ny veksler Ny Standardværdi 

Varm05.7 Engangseftersyn 

Konvertering fra oliefyr til luft/vand 

Ny Standardværdi 

VP 06 2.3 

varmepumpe 

Konvertering fra oliefyr til luft/vand 


VP 06 2.4 

varmepumpe 

konvertering fra elvarme til "A" luft- 


VP 06.4.3- VP 06.4.4 luftvarmepumpe i sommerhuse Ny Standardværdi 

Teknisk bilag 

Indledning 

Ved revisionen januar 2008, er der foretaget nogle ændringer. Ændringerne er indarbejdet efter input fra repræsentanterne fra 

forsyningsselskaberne, deres energirådgivere, Energistyrelsen og Teknologisk Institut og skal ses som et udtryk for den løbende udvikling der 

er sker på energieffektiviseringsområdet og de deraf følgende ændrede behov. De standardværdier der ligger i dette katalog er således 

gældende frem til næste revision som forventes at være klar juli 2008. 

Definition på et standard sommerhus 

I denne opdatering er der fra elforsyningsselskaberne ønsket en standardværdi for etablering af varmepumpe i sommerhuse 

Der er derfor udarbejdet en definition på et standardsommerhus 

Definition er nærmere beskrevet under arket "Vejledning" 

Nedenstående tabel angiver de i denne version foretagne ændringer. 


Teknisk bilag 

Bilag 6 – Spørgeskema og frekvenstabeller fra rundspørge blandt 

virksomheder med store realiserede spareprojekter 


Notat 

EA Energianalyse 

EVALUERING AF DEN SAMLEDE ENERGISPAREINDSATS 

Spørgeramme til WP4.1: Evaluering af energiselskabernes indsats 

– slutbruger survey 

10. september 2008 

Intro – Goddag, mit navn er [NAVN]. Jeg ringer fra NIRAS Konsulenterne. 

I har tidligere modtaget et brev fra NIRAS Konsulenterne og 

EA Energianalyse, hvor I er blevet bedt om at deltage i en undersøgelse 

af energiselskabernes energispareindsats, set fra slutbrugernes 

synsvinkel. Må jeg stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse - det 

tager ca. 15 minutter? 

I det følgende vil jeg spørge til din virksomheds erfaringer 

med energibesparelser, herunder specifikt [TITEL], som vi har 

fået oplyst, er gennemført i samarbejde med [ENERGISEL- 

SKAB]. 

A. Baggrundsspørgsmål 

Først vil jeg gerne stille dig nogle generelle spørgsmål om virksomheden. 

1. Hvor mange ansatte er I i virksomheden? 

Hvis der svares ’ved ikke’, så forsøg at få respondenten til at komme med et bud. 

Hvis det ikke er muligt, så gå videre til næste spørgsmål uden at notere noget. 

Angiv antal: ______ 

2. Hvad er dit hovedansvarsområde? 

______________ (Fri tekst) 

C:\Users\Kirsten\Projects_2008\815 Dansk evaluering\0 Final report\Tekniske bilag\v4_spsk_selsk_projekter_dec08.doc 

NIRAS Konsulenterne A/S 

Åboulevarden 80 

Postboks 615 

DK-8100 Århus C 

Telefon 8732 3334 

Fax 8732 3333 

E-mail niraskon@niraskon.dk 

CVR-nr. 20940395

3. Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? 

Hjulpet – svarkategorierne læses op for respondenten. 

Sæt gerne flere kryds. 

Energiansvarlig koordinerende kontaktperson (i henhold til statsligt 

cirkulære) 1 

Energiansvarlig (i henhold til statsligt cirkulære) 1 

Energirigtigt indkøb 1 

Energirigtig driftsteknik 1 

Produktionsleder 1 

Andet, hvilket: 1 

Ved ikke 1 

4. Hvilken type virksomhed er virksomheden? 


Sæt et kryds. 

Industri 1 

Service og handel 2 

Offentlig 3 

Andet, hvilken: 4 

5. Er virksomheden en kvotevirksomhed? 

ETS er EU’s nye kvotesystem for CO2. Kvotevirksomheder får i dette 

system tildelt en vis mængde gratiskvoter. 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 

6. Er virksomheden en aftalevirksomhed? 

En aftalevirksomhed er en virksomhed, der har indgået en aftale med 

Energistyrelsen med henblik på at opnå en reduktion af CO2-afgifter 

mod at de bl.a. indfører energiledelse. 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 

B. Kendskab til og vurdering af energispareaktiviteter. 


2

Nu vil jeg gerne spørge ind til virksomhedens erfaringer med energispareaktiviteter, 

specifikt i forbindelse med gennemførelsen af [TITEL]. 

7. Vi har fået oplyst, at I har gennemført [TITEL] i samarbejde 

med [ENERGISELSKAB]. Er dette korrekt? 

Hvis der svares ’nej’, så afsluttes interviewet. Hvis der svares ’ved 

ikke’, så spørg efter en person, der ved det. 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 

Hvis der svares ’nej’ eller ’ved ikke’ så afsluttes interviewet, spring til 

spørgsmål 46. 

8. Har du kendskab til forløbet i forbindelse med [TITEL], og er 

du i så fald den rette at snakke med? 

Hvis der svares nej, så få navnet på den rette person og stop derefter 

interviewet. 

Ja 1 

Nej 2 

[Hvis ’nej’ stoppes interviewet, spring til spørgsmål 46.] 

9. Kan du med egne ord beskrive projektet? 

Fri tekst: ___________ 

10. Hvem var initiativtager til [TITEL] internt i organisationen? 

Hvis der svares ’ved ikke’, så forsøg at få respondenten til at komme 

med et bud. Fx ”Hvis du skulle pege på én, hvem ville du så pege 

på?” 

Vi skal ikke have navnet men titlen på personen, det drejer sig om. 

Initiativtager, uddyb: 1 

Ingen internt 2 

Ved ikke 0 

11. Hvem var initiativtager til [TITEL] eksternt? 


med et bud. Fx ”Hvis du skulle pege på én, hvem ville du så pege 

på?” 

Vi skal ikke have navnet men titlen på personen, det drejer sig om. 


3

Initiativtager, uddyb: 1 

Ingen eksternt 2 

Ved ikke 0 

12. Var [TITEL] en selvstændig energispareaktivitet eller en 

integreret del af et andet projekt? 

[Til interviewer: en selvstændig energibesparelse, er en aktivitet, som 

kan gennemføres når som helst, fx hulmursisolering eller skift til lavenergipærer. 

En integreret energibesparelse, er en energibesparelse, 

som er knyttet til et projekt, der gennemføres alligevel. Det kan være 

køb af en kopimaskine, hvor man kan sikre sig at vælge en maskine 

med et lavt energiforbrug – eller det kan være i forbindelse med et 

større projekt, fx renovering af en ejendom, omlægning af produktionslinje 

etc., hvor energirigtige løsninger kan vælges.] 

Selvstændig 1 

Integreret 2 

Hvis ’selvstændig’ inkluder spørgsmål 13 og 14 og hvis ’integreret’ inkluder 

spørgsmål 15 og 16. 

13. Hvad kostede det selvstændige spareinitiativ i investering/omkostning? 


med et bud. Hvis respondenten stadig ikke vil komme med et bud, så 

gå videre til næste spørgsmål uden at udfylde noget. 

_______kr. 

14. Hvad kostede det selvstændige spareinitiativ i ekstra ressourcer 

såsom arbejdstimer? 

Respondenten kan både svare i timer og/eller kroner. 

Hvis der svares’ ved ikke’, så forsøg at få respondenten til at komme 



_______kr. 

_______timer 

15. Hvad kostede det integrerede spareinitiativ i merinvestering/meromkostning? 

Da omkostningerne ved en integreret spareaktivitet højst sandsynligt er 

indlejret i de samlede omkostninger for hele det gennemførte projekt, er 


4

det vigtigt, at respondenten ved, at vi kun er interesserede i den del af 

prisen, som det kostede at gennemføre den aktivitet, der udløste besparelsen. 

Hvis der svares ’ved ikke’, så forsøg at respondenten til at komme med et 

bud. Hvis respondenten stadig ikke vil komme med et bud, så gå videre 

til næste spørgsmål uden at udfylde noget. 

_______kr. 

16. Hvad kostede det integrerede spareinitiativ i ekstra ressourcer 

såsom arbejdstimer? 

Der kan både svares i timer og/eller i kroner. 




_______kr. 

_______timer 

17. Hvor lang levetid ville du anslå [TITEL] til at have? 

Hjulpet - svarkategorierne læses op for respondenten. 




Under 2 år 1 

Mellem 2 og 5 år 2 

Over 5 år men under 10 år 3 

Længere end 10 år 4 

Ved ikke 0 

18. På hvilken måde var [ENERGISELSKABET] involveret i 

forløbet? 



Idé 1 

Finansiering 1 

Økonomisk kortlægning 1 

Teknisk udformning 1 

Udførelse 1 



5

19. Var andre end I og energiselskabet involveret i gennemførelsen 

af energispareprojektet? 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 

Hvis ’nej’ eller ’ved ikke’ gå til spørgsmål 22. 

20. Hvem andre var involveret i gennemførelsen af energispareprojektet? 

Uhjulpet – svarkategorierne læses ikke op for respondenten. 


SKI (Statens og kommunernes indkøbsservice) 1 

IKA (Foreningen af offentlige indkøbere) 1 

Energiselskab, hvilket: 1 

Elsparefonden 1 

Fagmand (elektriker, tømrer, Vvs-firma), hvilken: 1 

Energitjenesten 1 

FFEM (Foreningen for Energi og Miljø) 1 

ESCO/EPC (Energy Service Company/Energy Performance Contract) 

1 

Rådgivende ingeniører, hvilken: 1 

Produktleverandør, hvilken: 1 

Central enhed i organisation/kommune/ministerium, hvilken: 


Ved ikke 1 

21. På hvilken måde var disse involveret i forløbet? 


Sæt gerne flere krydser. 

Idé 1 

Økonomisk kortlægning 1 

Teknisk udformning 1 

Udførelse 1 

Finansiering 1 


Ved ikke 1 

22. Inden for de sidste tre år, hvor mange energispareprojekter 

har I samarbejdet med [ENERGISELSKABET] om? 

_______antal 


6

23. Hvilke energispareaktiviteter har I samarbejdet om (max 5)? 

___________ (fri tekst) 

___________ (fri tekst) 

___________ (fri tekst) 

24. I hvor høj grad havde I før kontakten med [ENERGISEL- 

SKABET] i forbindelse med [TITEL], gjort jer overvejelser 

omkring realiseringen af dette projekt? 

Projektet var allerede velbeskrevet 1 

Vi havde en vis forståelse for projektet 2 

Vi havde en vis forståelse for projektet, men [ENERGISELSKABET] 

har bidraget med væsentlige detaljer 3 

Vi havde ikke overvejet projektet/ideen 4 

Andet, hvad: 5 

Ved ikke 0 

25. Hvor sandsynligt er det, at I uden kontakt til [ENERGISEL- 

SKABET] havde gennemført nævnte energibesparelse inden 

for samme år? 

”Jeg vil gerne have, at du svarer i procent på en skala fra 0-100 %, hvor 

0 % betyder, at det er helt usandsynligt, at projektet ville være blevet 

gennemført uden hjælp fra energiselskabet, og 100 % betyder, at det helt 

sikkert ville være blevet gennemført uden hjælp fra energiselskabet”. 

_______ % sandsynligt. 

26. Læs ikke op, hvis der blev svaret 100 % i foregående 

spørgsmål! Hvor sandsynligt er det, at I uden kontakt til 

[ENERGISELSKABET] havde gennemført nævnte energibesparelse 

inden for 3 år? 

”Jeg vil gerne have, at du svarer i procent på en skala fra 0-100 %, hvor 

0 % betyder, at det er helt usandsynligt, at projektet ville være blevet 

gennemført, og 100 % betyder, at det helt sikkert ville være blevet gennemført”. 

Hvis respondenten har svaret 100 % i foregående spørgsmål, så overføres 

svaret blot til dette spørgsmål, og interviewet fortsætter. 

_______ % sandsynligt. 

27. Kan du begrunde din(e) besvarelse(r)?: 

Ideen med spørgsmålet er, at få ud af respondenten hvorfor han/hun er 

så sikker på, at det (ikke) ville være blevet gennemført. Fx hvis meget høj 

procent er det så fordi kedelen alligevel skulle skiftes ud etc. Hvis meget 


7

lav procent, er det så fordi det var en besparelse i aldrig havde tænkt på 

etc.] 

_____________ (fri tekst) 

28. Vi har fået oplyst, at den skønnede besparelse i forbindelse med 

[TITEL] er vurderet til [BESPARELSE] KWh pr./år. Hvordan 

svarer det til de faktiske besparelser? Er den faktiske besparelse…? 

Hjulpet - svarkategorierne læses op for respondenten 

Meget større end forventet 1 

Større end forventet 2 

Stemmer godt overens, med det forventede 3 

Lavere end forventet 4 

Meget lavere end forventet 5 

Ved ikke 0 

29. Vi har fået oplyst, at den forventede investering i forbindelse 

med [TITEL] er vurderet til [INVESTERING] kroner. Hvordan 

svarer dette beløb til den faktiske investering? Er det faktiske 

beløb…? 

Hjulpet - svarkategorierne læses op for respondenten 

Meget større end forventet 1 

Større end forventet 2 

Stemmer godt overens med det forventede 3 

Lavere end forventet 4 

Meget lavere end forventet 5 

Ved ikke 0 

30. Hvor tilfredse har I været med energiselskabets involvering i 

gennemførelsen af energispareaktiviteten? Her tænkes specifikt 

på deres rådgivning til jer og deres yderligere involvering i forløbet 

fra start til slut. 


Meget tilfredse 1 

Tilfredse 2 

Mindre tilfredse 3 

Slet ikke tilfredse 4 

Ved ikke 0 

Ekskluder spm. 31 hvis ’ved ikke’. 


8

31. Kan du uddybe dit svar vedrørende energiselskabets 

involvering? 

____________ (fri tekst) 

32. I forbindelse med [TITEL], hvor tilfredse er I, overordnet set, 

med projektet som helhed? 

Meget tilfredse 1 

Tilfredse 2 

Mindre tilfredse 3 

Slet ikke tilfredse 4 

Ved ikke 0 

C. Nuværende energispareaktiviteter 

I denne del af interviewet vil jeg gerne høre lidt om, hvorvidt I på nuværende 

tidspunkt har indgået nye aftaler vedrørende energispareaktiviteter. 

33. Har I på nuværende tidspunkt en stående aftale med 

[ENERGISELSKABET] om samarbejde vedrørende energispareaktiviteter? 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 


34. Hvilke aftaler om energispareaktiviteter har I? 

Fritekst: _______ 

35. Har I på nuværende tidspunkt indgået aftaler med andre end 

[ENERGISELSKABET] om gennemførelsen af energispareaktiviteter? 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 


36. Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? 




9

Andre energiselskaber, hvilke: 1 

Rådgivende ingeniører, hvilke: 1 

Produktleverandører, hvilke: 1 

Fagmand (elektriker, Vvs-firma, tømrer), hvilke: 1 

ESCO/EOC (Energy Service Company/Energy Performance Contract) 

1 

Andre, hvem: 1 

Ved ikke 1 

37. Hvilke aftaler om energispareaktiviteter har I indgået? 

Hvis ’ved ikke’ så fortsæt til næste spørgsmål uden at notere noget. 

Fri tekst: _______ 

38. Har I fået tilbud fra forskellig side om hjælp til realisering af 

energibesparelser? Fx fra andre energiselskaber, rådgivende 

ingeniører, leverandører, Vvs-firmaer eller lignende. 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 


39. Hvilke aktører har I fået tilbud fra? 

Hjulpet – svarkategorierne læses op for respondenten. Sæt gerne flere 

kryds. 

Andre energiselskaber, hvilke: 1 

Rådgivende ingeniører, hvilke: 1 

Produktleverandører, hvilke: 1 

Fagmand (elektriker, Vvs-firma, tømrer), hvilke: 1 

ESCO/EOC (Energy Service Company/Energy Performance Contract) 

1 

Andre, hvem: 1 

Ved ikke 1 

40. Har I som virksomhed sammenlignet forskellige tilbud om 

hjælp til at realisere energibesparelser, fx fra forskellige energiselskaber? 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 


10

D. Fremtidige energispareaktiviteter. 

I denne del af interviewet vil jeg gerne høre lidt om, hvorvidt virksomheden 

har planer om i fremtiden at gennemføre yderligere energispareprojekter, 

og i så fald hvilke? 

41. Kan du nævne nogen energispareprojekter, som virksomheden 

har planer om at gennemføre? 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 

Hvis ’nej’ eller ’ved ikke’ spring til spørgsmål 46. 

42. Nævn op til tre energispareprojekter, som virksomheden har 

planer om at gennemføre? 


43. Forventer I at have brug for hjælp til gennemførelsen af disse 

besparelser? 

Ja 1 

Nej 2 

Ved ikke 0 

Hvis ’nej’ eller ’ved ikke’ spring til spørgsmål 45. 

44. Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af 

projekterne? 

Uhjulpet – svarkategorierne læses ikke op for respondenten. 


Når intervieweren krydser svarboksene af, "popper" der (hvor relevant) 

en uddybende svarboks op, hvor navnet på firmaet/virksomheden 

skal noteres. 

SKI (Statens og kommunernes indkøbsservice) 1 

IKA (Foreningen af offentlige indkøbere) 1 

Energiselskab, hvilket: 1 

Elsparefonden 1 

Fagmand (elektriker, tømrer, Vvs-firma), hvilken: 1 

Energitjenesten 1 

FFEM (Foreningen for Energi og Miljø) 1 


11


1 

Rådgivende ingeniører; hvilken: 1 

Produktleverandør, hvilken: 1 



Ved ikke 1 

45. Hvad bliver udslagsgivende for, at spareprojekterne bliver 

realiseret? 


46. Vi har nu været igennem spørgeskemaet. Mange tak for 

hjælpen! 


12

GET 

FILE='C:\Users\mt\Documents\SPSS\2008\WP4.1. - 14.10.sav'. 

GET 

FILE='C:\Users\mt\Documents\SPSS\2008\WP4.1..sav'. 

DATASET ACTIVATE DataSet2. 

DATASET CLOSE DataSet1. 

fre var all. 

Valid 

Valid 

EL 

El 

Fjernvarme 

Naturgas 

Total 

AKE 

DONG 

Energi Nord 

Energicentret 

EnergiMidt 

Frequency 

64 

Energirådgiverne A/S 

Energiservice Fyn 

Energiservicefyn 

Enervision 

Esbjerg 

KE 

NRGI 

rådgiver 

5 

24 

18 

111 

Rådgiver: Hans Aage 

Tingleff - Strunge Jensen 

A/S 

SEAS 

TRE-FOR 

Aalborg 

Total 

Type 

Percent 

57,7 

4,5 

21,6 

16,2 

100,0 

Rådgiver 

Frequency 

11 

5 

12 

9 

4 

10 

6 

5 

9 

8 

3 

2 

9 

1 

1 

4 

8 

4 

111 

Valid Percent 

57,7 

4,5 

21,6 

16,2 

100,0 

Percent 

9,9 

4,5 

10,8 

8,1 

3,6 

9,0 

5,4 

4,5 

8,1 

7,2 

2,7 

1,8 

8,1 

,9 

,9 

3,6 

7,2 

3,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

57,7 

62,2 

83,8 

100,0 

Valid Percent 

9,9 

4,5 

10,8 

8,1 

3,6 

9,0 

5,4 

4,5 

8,1 

7,2 

2,7 

1,8 

8,1 

,9 

,9 

3,6 

7,2 

3,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

9,9 

14,4 

25,2 

33,3 

36,9 

45,9 

51,4 

55,9 

64,0 

71,2 

73,9 

75,7 

83,8 

84,7 

85,6 

89,2 

96,4 

100,0 

Page 1

Cumulative 

Percent 

Valid Percent 

Percent 

Frequency 

AKE 

DONG 

Energi Fyn, Energi 

Odense 

Energi Randers 

EnergiMidt 

ENV 

Esbjerg 

Fjernvarmefyn 

GEV 

HEF, ESV 

HNG + Naturgas Midt- 

Nord 

KE 

Naturgas Fyn 

NRGI 

Ringsted 

SEAS 

Sydenergi, Energi 

Odense 

TRE-FOR 

Aalborg 

Århus 

Total 

Valid 

100,0 

100,0 

111 

100,0 

2,7 

2,7 

3 

97,3 

3,6 

3,6 

4 

93,7 

7,2 

7,2 

8 

86,5 

7,2 

7,2 

8 

79,3 

3,6 

3,6 

4 

75,7 

,9 

,9 

1 

74,8 

5,4 

5,4 

6 

69,4 

1,8 

1,8 

2 

67,6 

1,8 

1,8 

2 

65,8 

8,1 

8,1 

9 

57,7 

8,1 

8,1 

9 

49,5 

,9 

,9 

1 

48,6 

4,5 

4,5 

5 

44,1 

2,7 

2,7 

3 

41,4 

5,4 

5,4 

6 

36,0 

9,0 

9,0 

10 

27,0 

3,6 

3,6 

4 

23,4 

8,1 

8,1 

9 

15,3 

10,8 

10,8 

12 

4,5 

4,5 

4,5 

5 

Energiselskab 

Page 2

Valid 

6-trins inddamperanlæg 

til destillation af IPA 

Afkølingsproblem og 

CTS-anlæg 

Anvendelse af direkte 

drevne motorer til 

omrøring i fermentortanke 

Belysning/pumper 

Besparelse på trykluft 

Effektiv ny 

belysningsanlæg 

Efterisolering af 

Grindsted Boligforening 

afd. 16 

Efterisolering af 

luftkanaler 

Energiforbrug og flow 

Tromletørrelinje + 

Besparelse ved brug af 

Tromletørre i stedet for 

DMR anlæg. 

Energiteknisk 

undersøgelse med 

henblik på 

gennemførelse af 

energibesparelde tiltag 

Etablering af ekstra 

gardin i hus 6, 8 og 9 

Etablering af 

varmegenvinding på 

luftkompressor 

forbedring af Front End 

afskalning af sojabønner. 

Recirkulation af varmt luft 

ved sojabønne- 

conditioner 

Forbedringer på teknik og 

adfærd på varmeanlæg 

fortrængning af naturgas 

ved afbrænding af 

metanol fra RME i 

varmluft til rapsforvarmer 

Frikøling på hovedserver 

Frikøling på køleanlæg 

Gardiner hus 1 

Gardiner Hus A 

Indbygning af 

varmeveksler på UHT 

vand i mejeriafdeling, for 

varmegenvinding til 

procesvand 

Indregulering/ justering 

på temperaturerne ved 

varmeanlæg 

installation af CTS anlæg 

installation af CTS-anlæg 

Titel 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

,9 

1,8 

2,7 

3,6 

4,5 

5,4 

6,3 

7,2 

8,1 

9,0 

9,9 

10,8 

11,7 

12,6 

13,5 

14,4 

15,3 

16,2 

17,1 

18,0 

18,9 

19,8 

20,7 

Page 3

Valid 

Installation af gardiner i 

hus 1.1,1.2 og1.3 


hus 15, 16 og gl. blok 


hus 2-3 og Afd 68 hus 1-3 


hus 2, 9, 24 og 25 


hus 8-13 

installation af ny refiner 

Installation af røggaskøler 

i røgkanal fra TRA anlæg 

INSTALLERING AF 

RØGGAS ECO 

Isolering af kaserner 

Isolering af ventiler, 

dæksler, rørstykker, m.m 

KONVERTERING AF TO 

DAMPKEDLER TIL NYE 

NATURGASKEDLER 

Konvertering fra El til 

fjernvarme for 12 boliger 

(EL til opvarmning og 

varmt brugsvand til 

fjernvarme) 





fjernvarme) 





fjernvarme) 

Konvertering fra El til Gas 

(anlæg for fremstilling af 

damp til 

befugtning/proces) 

Konvertering fra EL til 

Oliefyr 

Konvertering fra f-gas til 

naturgas, udskiftning af 

ske-varmere samt ny 

hærdeovn 

Konvertering fra gas og 

olie til fjernvarme 

konvertering fra kul/olie 

fyring til natugasfyring 

Konvertering fra olie til 

fjernvarme 

Konvertering til Bygas 2 

Konvertering til naturgas 

Køleanlæg optimeres 

Titel 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

21,6 

22,5 

23,4 

24,3 

25,2 

26,1 

27,0 

27,9 

28,8 

29,7 

30,6 

31,5 

32,4 

33,3 

34,2 

35,1 

36,0 

36,9 

37,8 

39,6 

40,5 

41,4 

42,3 

Page 4

Valid 

Lukket kondensatsystem 

fra kogere 

Lys samt specialblæsere 

minimering af luftskifte 

med nye rumvarmeovne 

Montage af gardiner i 

væksthuse 

Natslukning af 

ventilationsanlæg 

Naturgasanlæg 

Nedlæggelse af lokalt 

kraftvarmeværk - 

konverterer til fjernvarme 

Nedsættelse af driftstid 

på ventilationsanlæg 

Nye brændere for ovne 

Nye porte for fryserum 

Nyt dækmateriale i hus 

1b og 2c 

Nyt ventilationsanlæg 

Nyt ventilationsanlæg 

med bedre 

varmegenvinding 

Omdrejningsreguleret 

trykluftkompressor 

Omlægning til dynamisk 

klimastyring 

Opførelse af 

lavenergivæksthus 

Opsætning af 

sterilisatorer 

optimering af brug af 

proces varme - 

Varmegenvinding 

OPTIMERING AF 

DAMPANLÆG 

Optimering af elanlæg, 

herunder oprydning i ITsystem 

og 14 stk. servere 

Optimering af 

kompressorstyring 

Optimering af kølesystem 

og køletårn 

Optimering af køletårne 

Partnerskabsaftale 

procesoptimering 

Procesvarmeanlæg 

ændret fra damp til 

hedtvand 

punktudsugning og 

regulering af kapacitet 

Reduceret energiforbrug 

til proces. 

Titel 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

43,2 

44,1 

45,0 

45,9 

46,8 

47,7 

48,6 

49,5 

50,5 

51,4 

52,3 

53,2 

54,1 

55,0 

55,9 

56,8 

57,7 

58,6 

59,5 

60,4 

61,3 

62,2 

63,1 

64,0 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

Page 5

Valid 

Reduceret Stand by 

forbrug 

Reducering af sugetruk 

ved ventilation. FMS 

Reduktion af driftstid på 

komfortventilationen er 

blevet reduceret 

Renovering af facade og 

tagflader 

Renovering af 

varmeanlæg 


varmeanlæg - afd. 14 


ventilationsanlæg og 

køleanlæg 

renovering og udskiftning 

af belysningsanlæg 

Renovering/udskiftning af 

varmtvandsanlæg 

Risteskift i shredder 

bundrist 

Røggasveksler på 

dampkedel 

RÅDGIVNING I 

FORBINDELSE MED 

KONVERTERING TIL 

NATURGAS 

Serieforbundne blæsere 

erstattet med en 

frekvensreguleret 

skift fra ventilation til 

strålevarme i hal 1 og ny 

hal 

Teknisk isolering af 

diverse dampledninger 

mm. 

Trykluft 

Trykluft lækager 

tætning af tørreovn 1,2,5,6 

og optimering af luftflow 

Udfasning af UF anlæg i 

bygning DD 

Udskiftning af 

dampgenerator samt 

reduktion af behov 

Udskiftning af gardiner 

hus 1-9 + H1, H3 og H4 

Udskiftning af gardiner og 

tætning af huse 

udskiftning af halogenlys 

til LED 

Udskiftning af kedel m.m. 

Udskiftning af kedler m. 

m. 

Titel 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

73,0 

73,9 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

Page 6

Valid 

Valid 

Udskiftning af kedler og 

varmeanlæg 

UDSKIFTNING AF 

KEDLER TIL NYE 

KONDENSERENDE 

KEDLER 

Udskiftning af naturgas 

Udskiftning af svejseværk 


ventilationsanlæg, 

varmegenvinding 

Udskiftning af vinduer 

Udskiftning af ældre 

gasmotor 

varmegenvinding på 

kølekompressorer, til 

opvarmning af bygninger 

Varmelampestyring 

ventilation i Ebeltoft 

rådhus 

Ændring af tarifstyring på 

kølekompressor 

Total 

? 

Damp (fuelolie) 

El 

El/Damp (fuelolie) 

El/Fjernvarme 

F-gas 

Fjernvarme 

Fjernvarme/El 

Fjernvarme/Naturgas 

Naturgas 

Naturgas/El 

Naturgas/Fjernvarme 

Naturgas/Olie 

Olie 

Olie/Kul/Naturgas 

ukendt 

Total 

Frequency 

1 

Frequency 

1 

Titel 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

EnergiForm 

1 

34 

1 

2 

1 

26 

1 

1 

29 

2 

1 

1 

6 

1 

3 

111 

Percent 

,9 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

,9 

30,6 

,9 

1,8 

,9 

23,4 

,9 

,9 

26,1 

1,8 

,9 

,9 

5,4 

,9 

2,7 

100,0 

Valid Percent 

,9 

Valid Percent 

,9 

26,1 

1,8 

5,4 

2,7 

100,0 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

,9 

30,6 

,9 

1,8 

,9 

23,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

91,0 

Cumulative 

Percent 

,9 

1,8 

32,4 

33,3 

35,1 

36,0 

59,5 

60,4 

61,3 

87,4 

89,2 

90,1 

91,0 

96,4 

97,3 

100,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 7

Valid 

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

Erhverv 

Forening 

Husholdninger 

Offentlig 

ukendt 

Total 

? 

Finansiering af 

energirådgivning 

Rådgivning 

rådgivning 

Frequency 

92 

Rådgivning/projektering/i 

mplementering 

Rådgivning/Teknisk 

etablering 

Rådgivning/Tilskud 

Tilskud 

Total 

2 

4 

12 

1 

111 

Kategori 

Percent 

82,9 

1,8 

3,6 

10,8 

,9 

100,0 

Typen af involvering 

Frequency 

7 

67 

1 

1 

1 

15 

18 

111 

Valid Percent 

82,9 

Percent 

6,3 

60,4 

,9 

,9 

,9 

13,5 

16,2 

100,0 

1,8 

3,6 

10,8 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

82,9 

Valid Percent 

6,3 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Energiansvarlig 

koordinerende kontaktperson (i henhold til statsligt cirkulære) 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

70 

40 

110 

1 

111 

Percent 

63,1 

36,0 

99,1 

,9 

100,0 

1 

,9 

Valid Percent 

63,6 

36,4 

100,0 

,9 

60,4 

,9 

,9 

,9 

13,5 

16,2 

100,0 

Cumulative 

Percent 

63,6 

100,0 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Energiansvarlig (i henhold 

til statsligt cirkulære) 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

50 

60 

110 

1 

111 

Percent 

45,0 

54,1 

99,1 

,9 

100,0 

Valid Percent 

45,5 

54,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

45,5 

100,0 

84,7 

88,3 

99,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

6,3 

7,2 

67,6 

68,5 

69,4 

70,3 

83,8 

100,0 

Page 8

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Energirigtigt indkøb 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

79 

31 

110 

1 

111 

Frequency 

74 

35 

109 

2 

111 

Percent 

71,2 

27,9 

99,1 

,9 

100,0 

Percent 

66,7 

31,5 

98,2 

1,8 

100,0 

Valid Percent 

71,8 

28,2 

100,0 

Valid Percent 

67,9 

32,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

71,8 

100,0 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Energirigtig driftsteknik 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

90 

19 

109 

2 

111 

Percent 

81,1 

17,1 

98,2 

1,8 

100,0 

Valid Percent 

82,6 

17,4 

100,0 

Cumulative 

Percent 

67,9 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Produktionsleder 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

95 

15 

110 

1 

111 

Percent 

85,6 

13,5 

99,1 

,9 

100,0 

Valid Percent 

86,4 

13,6 

100,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

82,6 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Andet, hvilket: 

100,0 

Cumulative 

Percent 

86,4 

100,0 

Page 9

Valid 

3_ Hvad er dit energimæssige ansvarsområde? - Andet, hvilket:: Kommentar 

Ansvarlig for 

energiforbrugt i 

afdelingen – at vi ikke 

bruger for meget i min 

butik 

Energiansvarlig i form 

midlertidig teknisk 

serviceleder 

energirigtig projektering 

Energistyrer 

etablissement ansvarlig 

gruppe som de har der 

forsøger at spare strøm 

har ikke et 

energimæssigt 

ansvarsområde som 

sådan, men var med som 

tæt medhjælper til 

projektet 

Idémand til 

energispareprojekt med 

EnergiMidt 

købet af el og hvilken pris 

det købes til. 

Maskinmester 

Nå vi gennemføre 

projekter, så står jeg for 

det, hvis det er indenfor 

mit område 

områdeansvarlig for hele 

regionen 

projektleder for 

ventilations- og 

køleprojekter 

Sørge for at vi får 

efterisoleret og 

energirigtig renoveringer - 

så vi opfylder lovkrav altså 

byggeteknisk 

Sørger for at vide om de 

bruger for meget strøm 

eller for lidt strøm. 

Medansvarlig i disse 

spørgsmål 

Vedligeholdelse af udstyr 

der bruger energi 

Total 

Frequency 

95 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

85,6 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

85,6 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 10

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

Industri 

Service og handel 

Offentlig 

Andet, hvilken: 

Total 

System 

Boligselskab 

Ejendomsadministration 

(ikke momsregistreret) 

Ejendomsselskab 

Farmaceutisk industri 

fremstiller selv, men der 

er også handel i det. 

Gartneri 

gartneri 

Industri forbund 

Landbrug 

Selvejende institution 

under OK-fonden 

tele 

Total 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

4_ Hvilken type virksomhed er virksomheden? 

Frequency 

68 

17 

14 

9 

108 

3 

111 

Frequency 

100 

Percent 

61,3 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

15,3 

12,6 

8,1 

97,3 

2,7 

100,0 

Percent 

90,1 

100,0 

Valid Percent 

63,0 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

15,7 

13,0 

8,3 

100,0 

4_ Hvilken type virksomhed er virksomheden?: Kommentar 

5_ Er virksomheden en kvotevirksomhed? 

Frequency 

14 

23 

70 

107 

4 

111 

Percent 

12,6 

20,7 

63,1 

96,4 

3,6 

100,0 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

13,1 

21,5 

65,4 

100,0 

Valid Percent 

90,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

63,0 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

13,1 

34,6 

100,0 

78,7 

91,7 

100,0 

Cumulative 

Percent 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 11

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

6_ Er virksomheden en aftalevirksomhed? 

Frequency 

14 

35 

58 

107 

4 

111 

Frequency 

1 

101 

6 

108 

3 

111 

Percent 

12,6 

31,5 

52,3 

96,4 

3,6 

100,0 

Percent 

,9 

91,0 

5,4 

97,3 

2,7 

100,0 

Valid Percent 

13,1 

32,7 

54,2 

100,0 

Valid Percent 

,9 

93,5 

5,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

13,1 

45,8 

100,0 

Nu vil jeg gerne spørge ind til virksomhedens erfa...fikt i forbindelse med 

gennemførelsen af [[bg_db_Titel]]_ 7_ Vi har fået oplyst, at I har 

gennemført [[bg_db_Titel]] i samarbejde med [[bg_db_Rdgiver]]/ 

[[bg_db_Energiselskab]]_ Er dette korrekt? 

Missing 

Total 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Frequency 

101 

2 

103 

8 

111 

Percent 

91,0 

1,8 

92,8 

7,2 

100,0 

Valid Percent 

98,1 

1,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

,9 

94,4 

100,0 

8_ Har du kendskab til forløbet i forbindelse med projektet, og er du i så fald 

den rette at snakke med? 

Valid 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Initiativtager, uddyb: 

Ingen internt 

Total 

System 

Frequency 

3 

90 

7 

100 

11 

111 

Percent 

2,7 

81,1 

6,3 

90,1 

9,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,1 

Valid Percent 

3,0 

90,0 

7,0 

100,0 

100,0 

10_ Hvem var initiativtager til projektet internt i organisationen? 

Cumulative 

Percent 

3,0 

93,0 

100,0 

Page 12

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Initiativtager, uddyb: 

Ingen eksternt 

Total 

System 

Selvstændig 

Integreret 

Total 

System 

11_ Hvem var initiativtager til projektet eksternt? 

Frequency 

77 

Frequency 

1 

22 

99 

12 

111 

69 

30 

100 

11 

111 

Percent 

69,4 

19,8 

89,2 

10,8 

100,0 

Percent 

,9 

62,2 

27,0 

90,1 

9,9 

100,0 

Valid Percent 

77,8 

Valid Percent 

1,0 

22,2 

100,0 

69,0 

30,0 

100,0 

12_ Var projektet en selvstændig energispareaktivitet eller en integreret 

del af et andet projekt? 

Valid 

Missing 

Total 

250,00 

20000,00 

Total 

System 

Frequency 

1 

1 

2 

109 

111 

Percent 

,9 

,9 

1,8 

98,2 

100,0 

Valid Percent 

50,0 

50,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

1,0 

Cumulative 

Percent 

77,8 

16_ Hvad kostede det integrerede spareinitiativ i ekstra ressourcer såsom 

arbejdstimer? - I kroner 

Valid 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Under 2 år 

Mellem 2 og 5 år 

Over 5 år men under 10 

år 

Længere end 10 år 

Total 

System 

Frequency 

1 

12 

111 

Percent 

,9 

10,8 

100,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

50,0 

100,0 

17_ Hvor lang levetid ville du anslå projektet til at have? 

1 

4 

26 

67 

99 

,9 

3,6 

23,4 

60,4 

89,2 

Valid Percent 

1,0 

1,0 

4,0 

26,3 

67,7 

100,0 

70,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

1,0 

2,0 

6,1 

32,3 

100,0 

Page 13

18_ På hvilken måde var [[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] 

involveret i forløbet? - Idé 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

58 

41 

99 

12 

111 

Frequency 

75 

24 

99 

12 

111 

Percent 

52,3 

36,9 

89,2 

10,8 

100,0 

Percent 

67,6 

21,6 

89,2 

10,8 

100,0 

Valid Percent 

58,6 

41,4 

100,0 

Valid Percent 

75,8 

24,2 

100,0 

Cumulative 

Percent 

58,6 

100,0 


involveret i forløbet? - Finansiering 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

42 

57 

99 

12 

111 

Percent 

37,8 

51,4 

89,2 

10,8 

100,0 

Valid Percent 

42,4 

57,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

75,8 

100,0 


involveret i forløbet? - Økonomisk kortlægning 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

68 

31 

99 

12 

111 

Percent 

61,3 

27,9 

89,2 

10,8 

100,0 

Valid Percent 

68,7 

31,3 

100,0 

Cumulative 

Percent 

42,4 

100,0 


involveret i forløbet? - Teknisk udformning 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

87 

12 

99 

12 

111 

Percent 

78,4 

10,8 

89,2 

10,8 

100,0 

Valid Percent 

87,9 

12,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

68,7 

100,0 


involveret i forløbet? - Udførelse 

Cumulative 

Percent 

87,9 

100,0 

Page 14


involveret i forløbet? - Andet, hvilket: 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Frequency 

75 

24 

99 

12 

111 

Frequency 

3 

67 

29 

99 

12 

111 

Percent 

67,6 

21,6 

89,2 

10,8 

100,0 

Percent 

2,7 

60,4 

26,1 

89,2 

10,8 

100,0 

Valid Percent 

75,8 

24,2 

100,0 

Valid Percent 

3,0 

67,7 

29,3 

100,0 

Cumulative 

Percent 

75,8 

19_ Var andre end I og energiselskabet involveret i gennemførelsen af 

energispareprojektet? 

Nej 

System 

Frequency 

69 

42 

111 

Percent 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

3,0 

70,7 

100,0 

20_ Hvem andre var involveret i gennemførelsen af energispareprojektet? - 

SKI (Statens og kommunernes indkøbsservice) 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

System 

Frequency 

69 

42 

111 

Percent 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


IKA (Foreningen af offentlige indkøbere) 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

65 

4 

69 

42 

111 

Percent 

58,6 

3,6 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

94,2 

5,8 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


Energiselskab, hvilket: 

Cumulative 

Percent 

94,2 

100,0 

Page 15

20_ Hvem andre var involveret i gennemførelsen af energispareprojektet? - Energiselskab, 

hvilket:: Kommentar 

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

DONG,HMG 

EC Power 

softwareleverandør på 

styringsenheden. 

VVS mand og elektriker 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

68 

1 

69 

42 

111 

Frequency 

107 

Percent 

61,3 

,9 

62,2 

37,8 

100,0 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

98,6 

1,4 

100,0 

Valid Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 


Elsparefonden 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

50 

19 

69 

42 

111 

Percent 

45,0 

17,1 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

72,5 

27,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,6 

100,0 


Fagmand (elektriker, tømrer, Vvs-firma), hvilken: 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

System 

Frequency 

69 

42 

111 

Percent 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

72,5 

100,0 


Energitjenesten 

Cumulative 

Percent 

100,0 


FFEM (Foreningen for Energi og Miljø) 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

System 

Frequency 

69 

42 

111 

Percent 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 16



Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

69 

42 

111 

Frequency 

50 

19 

69 

42 

111 

Percent 

62,2 

37,8 

100,0 

Percent 

45,0 

17,1 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Valid Percent 

72,5 

27,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


Rådgivende ingeniører, hvilken: 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

48 

21 

69 

42 

111 

Percent 

43,2 

18,9 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

69,6 

30,4 

100,0 

Cumulative 

Percent 

72,5 

100,0 


Produktleverandør, hvilken: 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

67 

2 

69 

42 

111 

Percent 

60,4 

1,8 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

97,1 

2,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

69,6 

100,0 



Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

61 

8 

69 

42 

111 

Percent 

55,0 

7,2 

62,2 

37,8 

100,0 

Valid Percent 

88,4 

11,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

97,1 

100,0 


Andet, hvilket: 

Cumulative 

Percent 

88,4 

100,0 

Page 17


Ved ikke 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

69 

42 

111 

Frequency 

49 

18 

67 

44 

111 

Percent 

62,2 

37,8 

100,0 

Percent 

44,1 

16,2 

60,4 

39,6 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Idé 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

49 

18 

67 

44 

111 

Percent 

44,1 

16,2 

60,4 

39,6 

100,0 

Valid Percent 

73,1 

26,9 

100,0 

Valid Percent 

73,1 

26,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

73,1 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Økonomisk 

kortlægning 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

28 

39 

67 

44 

111 

Percent 

25,2 

35,1 

60,4 

39,6 

100,0 

Valid Percent 

41,8 

58,2 

100,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

73,1 

100,0 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Teknisk udformning 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

21 

46 

67 

44 

111 

Percent 

18,9 

41,4 

60,4 

39,6 

100,0 

Valid Percent 

31,3 

68,7 

100,0 

Cumulative 

Percent 

41,8 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Udførelse 

100,0 

Cumulative 

Percent 

31,3 

100,0 

Page 18

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Finansiering 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

66 

1 

67 

44 

111 

Frequency 

59 

8 

67 

44 

111 

Percent 

59,5 

,9 

60,4 

39,6 

100,0 

Percent 

53,2 

7,2 

60,4 

39,6 

100,0 

Valid Percent 

98,5 

1,5 

100,0 

Valid Percent 

88,1 

11,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,5 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Andet, hvilket: 

Firmaet Leek Seek 

udfører den halvårlige 

opgradering. 

Vedligeholdelsen er en 

løbende proces for at 

undgå utætheder. 

Indkøb af materialer og 

opførelse 

produktleverandør 

rådgivning 

Salg af besparelsen 

tekniske beregninger 

ved salg af produkter får 

man lid tsupervision til 

opstilling og så leverer de 

standarddokumentation, 

laver beregninger til 

maskinens ydelse 

Total 

Frequency 

103 

2 

1 

1 

1 

111 

Percent 

92,8 

1,8 

,9 

,9 

,9 

100,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

88,1 

100,0 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Andet, hvilket:: Kommentar 

1 

,9 

Valid Percent 

92,8 

21_ På hvilken måde var disse involveret i forløbet? - Ved ikke 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

66 

1 

67 

44 

111 

Percent 

59,5 

,9 

60,4 

39,6 

100,0 

1 

1 

,9 

,9 

Valid Percent 

98,5 

1,5 

100,0 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 19

22_ Inden for de sidste tre år, hvor mange energispareprojekter har I 

samarbejdet med [[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] om? - Antal 

energispareprojekter 

Valid 

Missing 

Total 

,00 

1,00 

2,00 

3,00 

4,00 

5,00 

6,00 

7,00 

10,00 

12,00 

20,00 

45,00 

50,00 

60,00 

99,00 

Total 

System 

Frequency 

9 

40 

11 

9 

5 

4 

5 

3 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

2 

95 

16 

111 

Percent 

8,1 

36,0 

9,9 

8,1 

4,5 

3,6 

4,5 

2,7 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

1,8 

85,6 

14,4 

100,0 

Valid Percent 

9,5 

42,1 

11,6 

9,5 

5,3 

4,2 

5,3 

3,2 

1,1 

1,1 

2,1 

1,1 

1,1 

1,1 

2,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

9,5 

51,6 

63,2 

72,6 

77,9 

82,1 

87,4 

90,5 

91,6 

92,6 

94,7 

95,8 

96,8 

97,9 

100,0 

Page 20

Valid 

23_ Hvilke energispareaktiviteter har I samarbejdet om (max 5)? - Projekt 

12 boliger der også har 

fået indlagt fjernvarme 

Behovsstyring af sug i 

ventilationen - et helt 

anlæg 

belysning af lagerhal - sat 

tidsstyring på og 

zoneopdeling og skiftet 

lys amarturer 

belysning på bibliotek, 

registrer når der er 

personer 

Besparelse på naturgas. 

Optimering af kedeldrift 

dantonit 

Det nævnte 

det nævnte 

Det omtalte 

Det ovennævnte projekt 

Det tidligere omtalte 

projekt 

EL til Oliefyr 

elvarme 

Energirapporter på alle 

kontorer (14 eller 15) 

Energistyring 

Flere små projekter, men 

de tæller også – vi har 

udskiftet hydrauliske 

motorer med elektriske 

motor 

fortsat optimering af de 

eksisterende 

produktionsanlæg 

gardiner som nævnt 

gardinprojektet 

Genvinding af kedelvand 

(røggaskedling) 

I forbindelse med 

udskiftningen valgte vi at 

gøre flere ting = nye 

radiatorer 

isolering 

Isolering af bygninger – 2 

projekter 

Isolering af ovne og 

damprør 

Kan ikke huske, hvad de 

helt præcis går ud på… 

Kortlæggelse af 

besparelse 

kortlægning af forbrug 

Frequency 

26 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

14 

4 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

23,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

12,6 

3,6 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

23,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

12,6 

3,6 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

23,4 

24,3 

25,2 

26,1 

27,0 

27,9 

28,8 

41,4 

45,0 

45,9 

46,8 

47,7 

48,6 

49,5 

50,5 

51,4 

52,3 

53,2 

54,1 

55,0 

55,9 

56,8 

57,7 

58,6 

59,5 

60,4 

61,3 

62,2 

Page 21

Valid 


Kortlægning af nye 

farbikker 

Kun denne ene 

Kun det nævnte er 

gennemført 

Køl - indbygget ny styring 

køleanlæg og ny 

kondensator 

køletårne 

køling af serverrum 

Lagt silikone på drivhuset 

Lavet optimering af 

varmeanlæg i alle stalde 

Luft - tætning af trykluftnet 

Lys i loft og kælder 

Nat og weekend stop af 

ventilation (fire projekter) 

Omlægning af glas i et 

utæt hus 

Omlægning fra el til 

fjernvarme 

optimeret 

energiomkostning 


energiforsyning (Dækker 

alt) 

optimering af 

fermentering 

porte til fryserum 

Projekt om trykluftlækager 

projektet her omtalt 

Renovering af facade i 

Ballerup 

renovering af 

varmeanlæg 

Røggasanlæg 

skift til biobrændsel p 

åkedel 

Skift til fjernvarme 

spareplan om 


Strømbesparelse ved 

rensningsanlæg 

tarifstyring 

termoeffekt igen 

trykluft, lækage på trykluft 

mm. 

Trykluftsanlæg 

(optimering af denne) 

Trykluftskompressor 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

63,1 

64,0 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

73,0 

73,9 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

Page 22

Valid 

Valid 


tætning og gardin 

udnyttele af varmesystem 

Udskiftning af gasmotor 

udskiftning af ristene 


varmekeddel 

udskiftning af 

varmesystem og kedler 

Undersøgelse af lyskilder 

- hvilken lyskilde i 

fremtiden = integreret 

spareprojekt i fremtiden, 

udskiftning når de går i 

stykker – det kan ikke 

betale at skifte på en 

gang 

vandvarmere 

Vi har haft luftkompressor 

Vi har også fået skiftet 

ydergardinerne 

væksthuse 

Total 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 


Anden isolering 

Behovsstyring af sug i 

ventilationen - flere små 

sugestationer 

bygget rillerne om med 

en større motor, så det er 

nemmere at måle 

danmarks første 

lavenergidomicil 

Efterisolering af tag 

El-besparelser 

Energieftersyn 

Energikilder – udskiftning 

(flere projekter) 

etablering af frikøl 

Fjernet kølekompressor – 

fandt nyt kølemedium og 

sparede derved el 

Fjernet 

varmvandsbeholdere - 

udskiftet med 

varmeveksler 

fra olie til fjernvarme 

Gardiner der skal lægges 

Frequency 

67 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

60,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

60,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

60,4 

61,3 

62,2 

63,1 

64,0 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

Page 23

Valid 


gasstråleopvarmning 

Genbrugsvarme 

Genindvinding røggas på 

smelteovn 

Isolering af varmerør 

kompressorer 

kondensatorer, udstyr til 

at mikse mellem at køle 

med vand og luft 

Kortlægning af 

besparelsespotentiale 

kUndersøgelse af mulige 

besparelser i forhold til 

kompressor 

Køling 

nedsættelse af ventilation 

når der er folk 

Ny cirkulationspumpe 

Ny og mere miljørigtig 

dampcentral 

og dette der er beskrevet 

her 

ombygning af 


optimering af spraytårn 


trykluftanlæg 

Pumpeudskiftning af 

olievarmeanlæg 

Regulering af udsugning 

og indblæsning 

strømspare stikboks 

Større energikortlægning 

af mere traditionel 

karakter 

støvafsugning fra 

maskiner 

termoeffekt igen - 

udskiftning igen 

Trykluft – kortlægning af 

fremtidige muligheder – 

kan ikke betale sig 

udnyttelse af varmt vand 

udskiftning af 

reguleringsmekanisme til 

fjernvarme 

Udskiftning af svejseværk 

– i alt 3 projekter 

Undervisning 

Ungdomsbolig projekt 

ventialtion og køl 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

73,0 

73,9 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

Page 24

Valid 

Valid 


Ændring af lyskilder 

Total 

befugtningsanlæg i 

trykkeriet 

belysning 

co2 målebånd mv. 

energiprojekteter lager og 

kontor 

Energirigtig belysning i 

mange områder 

energirådgivning i 

hovedkvarteret 

Frekvensomformer på 

centralsugeanlæg 

frekvensregulering af 

pumper 

Frekvensregulering af 

ventilationsmotor 

genvinding af spraytårn 

informering om ny 

lovgivning 

Isolation hedtvandsrør 

Isolering af ventiler 

it-maskinstuer 

kortlægning af 

energiforbruget 

Køleanlæg som vi har 

bygget op med bedre 

COP. 

Mindre luftkompressor - 

mere effektiv udnyttelse 

Nye termostater 

Nye vinduer 

Olie-besparelse 

ombygning af serverrum 


pumpestørrelse og 

styreform - fra ventil til 

frekvens regulering 

opvarmning varmt vand 

med fjernvarme i stedet 

for damp 

Rørgasveksler - 

varmeudnyttelse 

transport af materiale 

med trykluft 

Frequency 

1 

111 

Frequency 

83 

Percent 

,9 

1 

100,0 

Percent 

74,8 

Valid Percent 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

74,8 

Cumulative 

Percent 

100,0 


1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

Page 25

Valid 

Valid 


Undersøgelse af mulige 

besparelser i forhold til 

lys 

varme i auditorierne kun 

når der er folk 

varmepuder / 

isoleringspuder 

Total 

behov styring af 

ventilaiton 

belysningsprojekt 

Krydsvarmvandsveksler - 

spare damp 

Opsætning af CTS-styring 

på varmen i bygningerne 

Optimeret fjernvarmenet - 

ændret til energirigtige 

pumper 

proceslufts optimering 

Pumper 

Slukning af brænder på 

oven – bruger to temp. 

ved den lave temp. er der 

mulighed for at slukke for 

ovnen 

Sommer og vinterstyring 

af porte 

Strømreduktion på 

motorer 

verificering af opsætning 

af målere ift. kravene 

vurdering af hvilke 

temperaturer der skal 

være på centralkøleanlæg 

ændring af 

varmeinstallation 

Total 

Frequency 

1 

1 

1 

111 

Frequency 

98 

Percent 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Percent 

88,3 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

100,0 


1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

88,3 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

99,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 26

Valid 

Valid 

Missing 

Total 


Fjernet en varmeveksler 

og undlod at sætte en ny 

op - det var ikke 

nødvendig med så høj en 

temperatur 

fusionskøling 

konvertering af el-varme 

til varmepumpe 

rådgivning på udskiftning 

af store ventilatorer fra 

ældre ineffektive til nogle 

energieffektive ventilatorer 

Ventilations - fra ekstern 

til interne opvarmning 

Total 

Ved ikke 

Projektet var allerede 

velbeskrevet 

Vi havde en vis forståelse 

for projektet 

Vi havde en vis forståelse 

for projektet, men 

[[bg_... 

Vi havde ikke overvejet 

projektet/ideen 

Andet, hvad: 

Total 

System 

Frequency 

106 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Frequency 

4 

27 

19 

28 

19 

1 

98 

13 

111 

Percent 

95,5 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Percent 

3,6 

24,3 

17,1 

25,2 

17,1 

,9 

88,3 

11,7 

100,0 

Valid Percent 

95,5 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

4,1 

27,6 

19,4 

28,6 

19,4 

1,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

24_ I hvor høj grad havde I før kontakten med [[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] i 

forbindelse med [[bg_db_Titel]] gjort jer overvejelser omkring realiseringen af dette projekt? 

Cumulative 

Percent 

4,1 

24_ I hvor høj grad havde I før kontakten med [[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] i 

forbindelse med [[bg_db_Titel]] gjort jer overvejelser omkring realiseringen af dette 

projekt?: Kommentar 

Valid 

både 1 og 3 

Fordi vi har mulighed for 

at sælge 

energirettigheder + 

stigende priser 

Total 

Frequency 

109 

1 

1 

111 

Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

31,6 

51,0 

79,6 

99,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 27

Valid 

Total 

25_ Hvor sandsynligt er det, at I uden kontakt til 

[[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] havde gennemført nævnte 

energibesparelse inden for samme år? - 

Missing 

,00 

5,00 

10,00 

15,00 

25,00 

30,00 

40,00 

50,00 

55,00 

60,00 

70,00 

75,00 

80,00 

90,00 

95,00 

99,00 

100,00 

Total 

System 

Frequency 

19 

3 

3 

1 

2 

2 

2 

16 

2 

2 

2 

2 

5 

3 

1 

1 

27 

93 

18 

111 

Percent 

17,1 

2,7 

2,7 

,9 

1,8 

1,8 

1,8 

14,4 

1,8 

1,8 

1,8 

1,8 

4,5 

2,7 

,9 

,9 

24,3 

83,8 

16,2 

100,0 

Valid Percent 

20,4 

3,2 

3,2 

1,1 

2,2 

2,2 

2,2 

17,2 

2,2 

2,2 

2,2 

2,2 

5,4 

3,2 

1,1 

1,1 

29,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

20,4 

23,7 

26,9 

28,0 

30,1 

32,3 

34,4 

51,6 

53,8 

55,9 

58,1 

60,2 

65,6 

68,8 

69,9 

71,0 

100,0 

Page 28

26_ Læs ikke op, hvis der blev svaret 100 % i foregående spørgsmål! Hvor 

sandsynligt er det, at I uden kontakt til [[bg_db_Energiselskab]]/ 

[[bg_db_Rdgiver]] havde gennemført nævnte energibesparelse inden for 3 

år? - 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

,00 

5,00 

15,00 

25,00 

30,00 

50,00 

55,00 

70,00 

75,00 

80,00 

90,00 

95,00 

99,00 

100,00 

Total 

System 

Frequency 

12 

alle investeringer som 

har energimæssig 

betydning har 

tilbagebetalingstid på 

max 2 år 

14 

1 

23 

75 

36 

111 

Alt det vi gennemførte var 

gode grunde i gang da vi 

lavede aftalen først maj 

Altså forudsat at vi ikke 

havde opdaget - at det 

faktisk ikke er så smart 

alligevel - vandet skal 

udskiftes alligevel pga. 

urenheder 

at i er forpligtet som 

ansatte til at få de 

energirigtige styreinger af 

de enkelte produkter 

At man havde et stort 

varmetab hvorfor det ikke 

var til at være på fabrikken 

om sommeren for 

varmen dvs. man skulle 

have gjort noget ved det 

under alle 

omstændigheder 

3 

3 

2 

3 

1 

1 

2 

6 

3 

1 

Percent 

10,8 

2,7 

2,7 

1,8 

2,7 

12,6 

,9 

,9 

1,8 

5,4 

2,7 

,9 

,9 

20,7 

67,6 

32,4 

100,0 

Valid Percent 

16,0 

4,0 

4,0 

2,7 

4,0 

18,7 

1,3 

1,3 

2,7 

8,0 

4,0 

1,3 

1,3 

30,7 

100,0 

27_ Kan du begrunde din(e) besvarelse(r)?: 

Frequency 

18 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

16,2 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

16,0 

20,0 

24,0 

26,7 

30,7 

49,3 

50,7 

52,0 

54,7 

62,7 

66,7 

68,0 

69,3 

100,0 

Valid Percent 

16,2 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

16,2 

17,1 

18,0 

18,9 

19,8 

20,7 

Page 29

Valid 

Begrundelsen for 

projektet var at 

maskinerne var gamle og 

udtjente at der alligevel 

blev kigget på en løsning. 

finder ud af der er store 

muligheder for 

energibesparelser. kobler 

enervision for a tforetage 

målinger 

Besparelsen var så 

åbenlys 

De 10% er fordi at det var 

ikke lavet på gårdene på 

dette tidspunkt. 50% med 

skift fra el til olie havde vi 

allerede tænkt på 

De er gode til styre 

projektet og spille bold 

med 

De skulle jo alligevel 

udskiftes - de fik os nok til 

at betragte det som et 

energiprojekt øjne, men 

vi havde gjort det alligevel 

Dels fordi vi skulle gøre et 

eller andet af 

konkurrencemæssige 

grunde. Og vi skulle også 

overholde loven, hvilket vi 

ikke gjorde med de 

daværende temp. 

Den gamle 

trykluftskompressor 

skulle alligevel skiftes 

Der er en drivende kraft 

på nogle nøgleområder, 

og der ville vi muligvis 

kunne være med på en 

længere tidsramme 

Der er kommet fokus på 

det nu i forhold til før 

der er 

reguleringsmæssige 

fordele, og 

vedholdelsesmæssige 

fordele. Energien havde 

ikke den store prioritet i 

første omgang, men det 

var alligevel den der 

kunne betale det på sigt 

Der skulle gøres noget på 

et eller andet tidspunkt 

der skulle ske noget med 

det gamle 

produktionsanlæg lige 

meget hvad, det var 

tvingende nødvendigt at 

der skulle vælges noget 

Der var en rigtig økonomi 

i projektet samt en 

procesteknisk forbedring 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

21,6 

22,5 

23,4 

24,3 

25,2 

26,1 

27,0 

27,9 

28,8 

29,7 

30,6 

31,5 

32,4 

Page 30

Valid 

Der var ikke afsat tid - vi 

køre ikke projekterne = 

laver det hele for os - jeg 

kommer med ideen og så 

regner de det ud for os. 

De får indberetningen… 

Der var ingen i 

virksomheden, der havde 

fokus på området – ideen 

kom fra Enervision 

Det drejer sig i første 

omgang om planternes 

ve og vel samt 

energiforbrug 

Det er det med at få en 

rådgivende 

dokumentation for at 

projektet kan besvare sig. 

Det er en aktivitetet der 

kommer af en konkret 

henvendelse som de har 

brugt rigtig meget tid på at 

få igennem 

Det er et dårligt 

eksempel. Med de andre 

projekter er deres rolle 

meget mere vigtig (de 

små projekter dør), men 

her var besparelserne så 

store at jeg ville have gjort 

det alligevel - så kunne 

produktionen sige hvad 

de ville... Normalt er der 

ikke tid til projekt og det er 

kun når der er noget der 

går i stykker at det 

ændres – derfor er det 

vigtigt at de nærmest 

kommer med en færdig 

pakke = nemmere at 

overtale produktionen 

det er et meget 

energitungs område, 

derfor er der meget stor 

fokus på energi og 

energibesparelse, uden 

hjælp udefra ville 

projektet dog nok ikke 

have fået samme 

udformning som det rent 

faktisk fik 

Det er fordi de havde selv 

beregnet den 

energioptimering ved at 

køre det her. Projektet 

ville være blevet godkendt 

mht. den lave 

tilbagebetalingstid 

Det er fordi der var god 

økonomi i at gøre det og 

det var fordi at vi stod med 

at skifte tingene 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

33,3 

34,2 

35,1 

36,0 

36,9 

37,8 

38,7 

39,6 

40,5 

Page 31

Valid 

det er kun et spørgsmål 

om hvem de sælger 

kvoterne til 

Det er op til tekniske 

projekter angående 

energispareprojekter. 

Man har selv overblikket i 

hverdagen og vi ved hvor 

skoen den trykker. På den 

måde kan vi få hjælp af 

DONG til at hjælpe os 

med disse spareinitiativer 

Det er pga. økonomien. 

Det ganske god ide - 

troede på ide og 

teknologien 

Det grundlæggende var, 

at vi kunne sælge 

besparelsen, hvorfor vi 

kunne sælge 

besparelsen 

Det går ¨så stærkt, der er 

ikke nogen der har haft tid 

til at tage sig af det. 

Det kan godt være at 

kommer i glemmebogen 

hvis man ikke har en 

konkret rapport. Når det 

kommer på papir så er 

det også spiseligt. 

Det kan jeg ikke svare på, 

men vi havde et godt 

samarbjede med 

rådgiverne 

Det skulle gøres uanset 

hvad 

Det var at vi havde fået 

ideen 

Det var en renovering der 

alligevel skulle foretages 

Det var fordi de kom med 

penge + gratis rådgivning 

fra EL-sparefonde 

Det var før min tid - men vi 

havde gjort lidt inden, 

men ikke pga. 

energihensyn da vi 

startede. Jeg havde 

kendskab til det, men 

finansieringen manglede. 

Det var sat i gang inde - 

det var lavet alligevel – 

pga. oliepriser med ide 

fra DONG 

Det ved jeg ikke - så 

havde vi bare udskiftet 

dem i takt med at de gik i 

stykker 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

41,4 

42,3 

43,2 

44,1 

45,0 

45,9 

46,8 

47,7 

48,6 

49,5 

50,5 

51,4 

52,3 

53,2 

54,1 

Page 32

Valid 

Det ville have været for 

dyrt hvis man ikke havde 

kunne sælge 

energibesparelserne 

videre dvs. fået 

finansiering 

Det ville nok være blevet 

gennemført uanset hvad. 

Men vi havde nok kommet 

på det gennem anden vej. 

En stor del af det var et 

samlet projekt hvorfor 

man skulle bruge rigtig 

mange penge og derfor 

havde brug for rådgivning 

til at får bevilligt penge. 

Man ville have valgt 

samme løsning uden 

deres rådgivning men de 

bidrog betydeligt til 

projektet. 

energipriserne gør at 

virksomheden prøver 

forsk. tiltag, udstyret ti 

ltarifstyring er monteret på 

udstyret så derfor 

eksperimenteres 

energirettigheder 

For at kunne gennemføre 

sådan nogle 

investeringer, så skal 

man have det på papir 

Fordi de har mange 

anlæg og det er et 

spørgsmål om at de 

gennem dialog med 

Energi Randers at de 

kommer skaber ideer og 

så ser man om de har 

penge til det 

Fordi har bidraget med 

væsentlig viden og 

belysning af sagerne 

Fordi man ikke havde 

indsigt i virksomhedens 

potentiale for 


Fordi man med de 

energipriser der er i dag 

vil man selv søge 

besparelser, men et 

energiselskab der kan 

lave professionelle 

beregninger som kan få 

øjnene oop for hvad der 

er muligt 

Fordi SEAS tilskud til 

investering hjalp dvs. det 

gik hurtiger igennem, 

men projektet var nok 

blevet gennemført 

alligevel på sigt idet 

energi priserne er steget 

kraftigt 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

55,0 

55,9 

56,8 

57,7 

58,6 

59,5 

60,4 

61,3 

62,2 

63,1 

64,0 

Page 33

Valid 

Fordi vi selv tænker på 

energi og klima, men 

ekspertviden hjælper over 

for ledelsen – det er jo 

ikke helt billigt at udskifte 

alle lyskilder 

havde ikke den 

økonomiske mulighed for 

at gennemføre på egen 

hånd, da SEAS købte 

varmebesparelsen for 

virksomheden dvs. 

finansierede, ellers ville 

de ikke have kunnet 

realisere projektet 

Hun synes ikke at det var 

økonomisk muligt at 

gennemføre det uden 

deres tilstedeværelse7 

hvis de ikke havde været 

involveret i processen var 

de tikek gennemført 

Hvis de ikke var kommet 

med pengene var der ikke 

sket noget, selvom vi 

havde tænkt over det 

store forbrugpenge - 

kommune skal betalæe 

Hvis det ikke havde været 

dem, så havde det været 

nogen andre – de blev 

kun valgt fordi vores 

energikonsulent havde et 

godt samarbejde med 

dem 

Hvis ikke man havde fået 

tilskud havde man ikke 

haft råd til det 

I var kommet frem til den 

samme løsning alligevel. 

Vi ville selv lave de 

samme undersøgelser. 

Ideen i det ligger i at en 

del besparelser ligger i at 

det er mere taknemmeligt 

med mindre 

vedligeholdelse 

Ikke andet at vi ikke havde 

fået øjnene op for 

besparelsen 

Inden for samme år ville 

man ikke have kunnet 

lave 

energibesparelserne, idet 

man ikke havde indsigt 

nok til det, men inden for 

tre år ville man have 

fundet andre der kunne 

hjælpe med at 

gennemføre projektet, da 

man i virksomheden har 

stortfokus på 

energibesparelser. 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

73,0 

73,9 

Page 34

Valid 

Kedlerne skulle alligevel 

udskiftes - men det er 

ikke sikkert at 

udskiftningen havde fået 

samme udformning 

Man ville have fundet en 

anden kunde til at købe 

energibesparelser ved 

projektet dvs. en anden 

form for finansiering. 

meget god rentabilitet for 

virksomheden 

Mener ikke at man kan 

besvare disse spørgsmål 

ud fra Novo Nordisk 

situation. Ville ikke have 

gennemført projektet hvid 

der ikke havde været 

mulighed for at lukke 

fabrikken ned i nogen 

måneder i forbindelse 

med ombygning. Det er 

derfor ikkemuligt at skille 

projektet ad og sige om 

det var blevet gennemført 

med hjælp fra SEAS eller 

ej. 

noget med økonomi, gik 

så stærkt lige pludseligt 

fordi der var god økonomi 

i det, ville sikkert være 

kommet på et eller andet 

tidfspunkt, da 

moderselskabet ghar 

gode aftaler på natrugar 

og går meget op i CO2 

udslip 

respondenten lavede en 

analyse af 

energiforbrugene i alle 

bygninger og fordi 

stinkskabene netop 

bruger så meget energi 

var de indlysende at 

sætte ind overfor disse 

først, dong står som 

garant for at det kunne 

lade sig gøre, m,en under 

alleomstændigheder ville 

det være blevet gjort, 

processenm havde bare 

været lidt langsommere 

se spg 25 

Svært at sige om de ville 

have fået ideen hvis ikke 

Fjernvarmefyn havde givet 

dem forslaget. 

Fjernvarmefyn fandt en 

køber til 


Trefor bidrog til at man fik 

prójektet gennemført 

hurtiger, men man skulle 

have gennemført det 

alligevel 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

Page 35

Valid 

ved det ikke - det er jo 

ikke rigtigt et projekt, 

skulle bare købe en ny 

maskine og så fik vi hjælp 

til at købe den bedste.. 

Ved det ikke, men det var 

jo drevet af et 

myndighedskrav 

Ved jeg ikke, men det var 

et spørgsmål om at spare 

på energien, så noget 

havde vi gjort alligevel – 

også noget med at få 

bevilligede penge fra 

ledelsen 

Vi burde på et eller andet 

tidspunkt selv indse, at 

man kunne spare penge 

på den måde – 

energipriserne 

Vi er meget 

energibevidste og vi er 

storforbruger. Det er 

derfor en stor del af vores 

tankegang. De sidste 5 

har vi været 

energicertificeret efter DS 

2403. 

Vi gør det, fordi det er 

økonomisk fornuftigt - 

hvis de ikke ville købe 

besparelsen, så kunne vi 

sælge til andre - men det 

skal de jo og de har altid 

været positive 

Vi har fået anvist 

løsninger, hvor 

udfordringerne er samt 

hjælp til gennemførelsen 

Vi har selv lavet det hele - 

har ikke varet inde over 

som passiv tilskuer 

Vi havde behov for 

væksthus 

Vi havde et konkret 

problemsstilling. 

Naturgas Midtnord gjorde 

var bare at se på den 

undersøgelse som var 

blevet fra leverandøren 

Vi havde lavet det under 

alle omstændigheder – 

hensigtsmæssig 

bygningsvedligeholdelse 

og energibesparelse 

Vi havde nok ikke gjort 

noget, får fyret gik i stykker 

- men så havde vi jo været 

tvunget til en hurtig 

beslutning = ikke så 

gennemarbejdet... 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

Page 36

Valid 

Vi kunne bare have solgt 

til et andet sted - de køber 

jo kun besparelsen 

vi lever i en meget 

økonomisk klemt 

branche. Ved at få 

mulighed for 

medfinansiering er det 

mere rentabelt 

Vi sparer strøm - mere 

optimalt, når ideen var der 

så var der ingen vej 

tilbage... havde gjort 

alligevel 

Vi var godt klar over at 

man kunne gøre noget – 

men vi skulle under alle 

omstændigheder have 

haft hjælp til 

udregningerne 

vi vil prøve at være så 

grønne så muligt. Tænke 

på miljøbelastning-. 

virksomheden havde ikke 

noge tat fyre med mere, 

så de skulle ud a tkøbe 

olie hvilket de ikke måtte. 

derfor blev projektet 

gennemført 

Virksomheden ved det jo 

godt, at vedligeholdelse 

virker for at undgå 

trykluftlæksger, men de 

havde brug for hjælp til 

det rent tekniske, og så 

skulle de have et skub i 

den rigtige retning. 

vores kedler var udtjente, 

så invisteringen var større 

hvis vi også lavede et nyt 

opvarmningssystem. Det 

var mere rentabelt 

Total 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 37

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

28_ Hvordan svarer den faktiske besparelse i forbindelse med projektet til den 

skønnede besparelse? Er den faktiske besparelse…? 

Ved ikke 

Meget større end forventet 

Større end forventet 

Stemmer godt overens, 

med det forventede 

Lavere end forventet 

Meget lavere end forventet 

Total 

System 

Ved ikke 

Meget større end forventet 

Større end forventet 

Stemmer godt overens, 

med det forventede 

Lavere end forventet 

Total 

System 

Frequency 

13 

4 

18 

54 

8 

1 

98 

13 

111 

Frequency 

7 

3 

9 

74 

5 

98 

13 

111 

Percent 

11,7 

3,6 

16,2 

48,6 

7,2 

,9 

88,3 

11,7 

100,0 

Percent 

6,3 

2,7 

8,1 

66,7 

4,5 

88,3 

11,7 

100,0 

Valid Percent 

13,3 

4,1 

18,4 

55,1 

8,2 

1,0 

100,0 

Valid Percent 

7,1 

3,1 

9,2 

75,5 

5,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

13,3 

17,3 

35,7 

90,8 

99,0 

100,0 

29_ Hvordan svarer den faktiske investering i forbindelse med projektet til den 

forventede investering? Er det faktiske beløb…? 

30_ Hvor tilfredse har I været med energiselskabets involvering i gennemførelsen af 

energispareaktiviteten? Her tænkes specifikt på deres rådgivning til jer og deres 

yderligere involvering i forløbet fra start til slut_ 

Valid 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Meget tilfredse 

Tilfredse 

Mindre tilfredse 

Total 

System 

Frequency 

6 

66 

23 

3 

98 

13 

111 

Percent 

5,4 

59,5 

20,7 

2,7 

88,3 

11,7 

100,0 

Valid Percent 

6,1 

67,3 

23,5 

3,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

6,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

7,1 

73,5 

96,9 

10,2 

19,4 

94,9 

100,0 

Page 38

Valid 

31_ Kan du uddybe dit svar vedrørende energiselskabets involvering? 

anden afdeling utirlfreds 

med den første afdelings 

involvering i projektet. de 

var nødt til at tænke i 

andre baner end de va 

rvant til . 

Både tidsrammen og 

økonomien holdte 

Da projekterne kræver 

procesteknisk viden kan 

de ikke hjælpe meget 

med det, så det ligger 

mest i at de gav støtte til 

projektet. Selvom vi havde 

gjort det alligevel, så giver 

det et øget fokus på 

energi i virksomheden 

(gælder også de 

andreprojekter) 

De betaler for 

energibesparelsen - 

Dong ville ikke 

de er hurtigt parate til at 

fortælle ting oog støtte op 

omkring AUs ideer. 

hurtige til at bygge op 

omkring det. men at de 

nogle mangler 

projektpenge til at 

gennemføre det. 

De er ikke inde over 

projektet, men betaler 

som de skal 

De gjorde som de lovede 

og er gode til at holde 

aftaler 

De gør hvad de kan. Hos 

os er der i hvert fald blevet 

gennemført projekter som 

ellers ikke var blevet 

gennemført – både 

økonomiske og 

idemæssigt 

de har gjort et stort stykke 

arbejde, især fra DONGs 

side 

De har hjulpet os med at 

verificere mht. til de sidste 

ideer og som har givet os 

yderligere besparelser i 

forhold til det 

afgiftsmæssige. Det er 

der de har været 

behjælpelige med. 

De har ikke været 

involveret ret meget - de 

har handlet via 

mellemmand så i 

princippet har de ikke 

være involveret, men 

meget tilfreds 

Frequency 

25 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

22,5 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

22,5 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

22,5 

23,4 

24,3 

25,2 

26,1 

27,0 

27,9 

28,8 

29,7 

30,6 

31,5 

32,4 

Page 39

Valid 


De har jo været en god 

sparingspartner. 

Kompetente 

De har leveret de ydelser 

de har bedt om 

De har leveret det godt 

stykke arbejde og har 

deltaget i møder og 

stillede nødvendige 

ressourcer til rådighed 

De har sendt en 

udmærket oversigt over 

energibesparelser - at 

ingen opdagede 

problemet, var mest vores 

fejl 

De har sikre sig at 

projektet var holdbart, 

hvilket man som 

almindelig skatteborger 

kun kan være tilfreds 

med. 

de har virket positive og 

interesserede, skubbet 

lidt på, når der er mange 

opgaveer så sylter man 

dem der ikke råber så 

højt, de havde slev en 

interesse 

De holdt hvad de havde 

lovet - beregninger holdte 

og projektet var attraktivt 

De kommer hurtigt og er 

villig til at deltage i det 

de kommer med en ide 

og de er med til at følge 

den med til dørs. 

De leverer en god ydelse 

og er positive overfor 

vores ideer – de er 

interesserede 

de skal sættes ind i 

tingene, de er eksterne, 

og tager tid at få den 

fornødne process 

forståelse 

De sætter en ide i gang 

og så er det 100% op til 

os at følge op på det. Det 

vil sige at de driver ideen, 

men de driver det ikke af 

tekniske overvejelser. 

de tager selv initiativet til 

at komme ud hos 

slskabet og prøve ting de 

rakn sænke 

energiforbruget 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

33,3 

34,2 

35,1 

36,0 

36,9 

37,8 

38,7 

39,6 

40,5 

41,4 

42,3 

43,2 

44,1 

Page 40

Valid 


de tog fint teten op da vi 

sagde at vi villle på 

fjernvarmen og om de 

kunne komme med nogle 

tal på forventede 

besparelser, lagde 

fjernvarme stikket ind i 

huset. derudover var de 

behjælpelige emd at gøre 

opmærksomme på 

fælder virksomheden 

kunne havne i bla. mht. 


ombygning kunne matche 

det lavere 

fremløbstemperatur. 

Der er blevet brugt rigtig 

mange timer og involvere 

rigtig mange 

medarbejdere 

Der er DONG inde som 

konstant konsulent. Lave 

business-cases, 

dokumentation, 

beregninger osv. 

Der har ikke været noget 

at sætte en finger på 

Der var nogen ting de 

havde overset som gav 

nogen ekstra 

omkostninger senere hen 

Det er fordi at vi fik en 

dokumentation på 

besparelsen 

Det er gået glat igennem 

og vi har skaffet de 

informationer som de 

gerne vil have 

Det er os, der er kommet 

med ideen, men de var 

opsøgende og vi havde et 

godt samarbejde. 

Rapporten havde mange 

gode og seriøse forslag = 

et godt stykke arbejde. 

Det er positiv at være med 

til at spare el - alt strøm 

der kan spares er godt = 

ikke miljøhensyn, dog 

grøn IT 

Det er problematisk at 

man har en anden 

distributør end Dong der 

har nettet. De sætter 

nogle regtler op som gør 

det svært at få et 

ordentligt samarbejde.. 

Det har hjulpet os - 

professionel 

gennemgang med 

henblik på 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

45,0 

45,9 

46,8 

47,7 

48,6 

49,5 

50,5 

51,4 

52,3 

53,2 

54,1 

Page 41

Valid 


Det har været en 

enkeltsperson man har 

med at gøre og det gjorde 

det hele meget nemmere 

fordi han var fantastisk. 

Det har været en 

troværdig 

samarbejdspartner. Det 

har været en dygtig 

ingeniør der gik seriøst til 

arbejde. Han var meget 

omgængelig 

Det har været sådan, at 

hver gang vi har haft et 

spørgsmål, har de været 

der med et svar og 

instrumenter. De går ind 

for sagen. Det er 

realistisk det de kommer 

med. 

Det var en god rådgiver 

de havde i forhold til det 

niveau virksomheden 

arbejder sammen med 

folk på. Han var 

kompetent, vedholdende 

og opfyldende 

dong har kun stillet 

beregninger til rådighed, 

man gennemførte selv 

projektet, men deres 

involvering er de glade for 

EnergiMidt er 

kompentente, vi har fået 

de ydelser vi har forventet, 

og kvaliteten i ydelserne 

er også som forventet. 

Energiselskabet er en 

meget vigtigt brik, det 

virker proff at de er 

tilgængelige. Det går 

hurtigt. De er gode til 

kommunikere tilbage. 

Et fantastisk godt 

samarbejde gennem 

mange år og man kan se 

på økonomien at det gør 

en forskel 

Fast kontaktperson - 

hælp når der er 

problemer 

Fordi de gav dem de 

informationer de skulle 

bruge, men heller ikke 

mere end det 

Fordi de har levet op til 

deres forpligtelser og 

samarbejdet har været 

gnidningsfrit 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

55,0 

55,9 

56,8 

57,7 

58,6 

59,5 

60,4 

61,3 

62,2 

63,1 

64,0 

Page 42

Valid 


Fordi de har været meget 

aktive og brugt mange 

ressourcer på projektet 

og deres arbejde er 

meget konkret og seriøst. 

Fordi de kunne lave 

nogen beregninger som 

de ikke selv var i stand til 

at lave 

God dialog, gode 

forklaringer og 

beregninger => derfor 

meget tilfreds, de holder 

deres aftaler og jeg kan 

bare henvende mig, hvis 

jeg har ideer til nye 

projekter 

God gennemarbejdet 

energirapport - fokus på 

spareområder som vi 

ikke var opmærksomme 

på og ikke troede ikke det 

var muligt at forbedre - 

fast varmeplan på hele 

institutionen 

Gode til at følge op på 

tingene. Vi er også med i 

en virksomhedsgruppe 

som er Energi Nord har 

samlet - snakker om 

energibesparelser og 

komme med input til 

hinanden = rigtigt godt 

Ham vi har haft ude var 

meget grundig og han 

lavede en fyldestgørende 

rapport og kom med 

mange forslag 

Han kunne ringe til 

rådgiveren fra Tre-For 

flere gange og har haft en 

god kontakt med ham 

har altid en god dialog 

med dem. så der generelt 

set et godt samarbedje. 

de er der jævnligt så der 

både er fysisk kontakt og 

korresponsance 

Har kun talt med dem et 

par gangen - vi har kørt 

det hele selv, da vi 

vurderede vi havde 

ressourcerne til det selv = 

de har kun købt 

besparelserne 

har løbende haft 

kortlægning og 

beregninger og været 

med i sparringen i hvad 

man kan lave af 

optimeringer 

har været et positivt og 

aktivt samarbejde 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

73,0 

73,9 

Page 43

Valid 


har været løbende 

opfølgning på projektet, 

som er foregået i et 

behageligt klima og har 

fået forslag til yderligere 

besparelser, dog har 

SEAS allerede opfyldt 

deres besparingskvote 

hvorfor samarbejdet 

ophører 

Har været tilfredse fordi 

det har været gratis fra 

Dongs side 

hvis de ikke havde været 

involveret var der ikek sket 

noget. vi er meget 

tilfredse da de har bedre 

energi styring nu. 

Ikke andet end at det ikke 

var blevet gennemført 

uden at de havde været 

inde over 

Jeg fik min vurdering 

bekræftet – bekræftet af 

folk udefra. De 

afdækkede ikke noget nyt, 

men det havde jeg heller 

ikke forventet. Det er jo 

ligesom en øvelse man 

skal igennem, hvis man 

vil arbejde med det 

seriøst 

Jeg har overvejet at 

implemementere det i 

resten af koncern. Det var 

til UG 

kompetente folk, de 

forstår vores udfordringer 

- ser det fra vores side. 

Det er jo ikke tekniske 

løsninger – det handler 

om holdninger og 

mennesker 

Kunne komme med 

nogle beregninger, som 

man kunne lave et project 

ud af. Også et realistisk 

syn på vores økonomi. 

Vigtigt at de er en uvildig 

instans. De har været 

med hele vejen. 

Man fik solgt sine 

energibesparelser for 

gode penge 

Man får altid en fornuftig 

vejledning - altid åbenhed 

over for nye projekter og 

ideer. Man kan komme 

med hvad som helst og 

alligevel for et fornuftigt 

svar. 

man kunne godt have 

ønsket sig lidt mere 

beboeraktivitet 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

Page 44

Valid 


Meget tilfreds med 

muligheden for at få 

eksternt energieftersyn og 

så skal man jo ikke 

glemme det økonomiske 

tilskud 

Når det er ikke meget 

tilfreds er det pga. 

tidsplanet der skrider og 

ansvarsproblemer. Men til 

sidst blev alt godt og alle 

var tilfreds. Det kørte dog 

ikke uden 

uoverenstemmelser. 

Ok , men lidt træls at 

kontaktpersoner har 

skiftet job 

Overordnet set har man 

været tilfreds. Der er dog 

nogen områder hvor 

SEAS konsulenter ikke 

har den nødvendige viden 

og hvor man har været 

nød til at tage ekstra 

rådgivning ind over - mest 

pg.a. Novo Nordisks 

komplekse område 

respondenten synes at 

han har fået rigtig god og 

saglig rådgivning fra 

starten, aftaler mht. 

møder, overslag etc. har 

været lige efter den 

opstillede tidsplan, 

udførelsen er sket til 

punkt og prikke uden for 

stor irritation ift. adgang 

tillagerplads 

Skulle kun købe 

besparelsen - har 

udbetalt pengene uden 

nogen problemer 

solgt kvoter til dem 

Super gode - når jeg 

brokker mig, så lytter de 

og forbedre sig 

Super seriøst , super 

sparing - dygtige 

mennesker 

Så snart jeg har haft et 

spørgsmål, har de 

lkommet med et svar. 

utrolig behageligt at 

arbejde sammen. 

Vi har ikke noget at klage 

over - dog har vi haft tre 

kontaktpersoner 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

Page 45

Valid 

Vi har samarbejdet i 

mange år (over 15) - god 

dialog med den samme 

kontaktperson. Han 

kender os og kommer 

med forslag, hvis han 

hører om nye muligheder, 

som passer til os. Pingpong 

med dem betyder 

meget for os. 

Vi havde et godt 

samarbejde igen 

Vi kom med en 

forespørgelsen på den 

specifikke rapport. Vi blev 

hjulpet godt 

Vi synes at de har 

arbejdet fuldt ud 

professionelt og 

håndtteret sagerne fagligt 

kompetent 

virkelig godt gennemgået 

i forhold til besparelser 

og deres beregninger var 

nemme at overskue og 

godt illustreret 

Vores kontaktperson er 

meget kompetent og vi får 

tilbagemeldinger på 

vores forslag og han har 

også en stor idebank ... 

hvis jeg bare komme 

med kimen så finder han 

en løsning - det vigtige 

Total 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

32_ I forbindelse med projektet, hvor tilfredse er I, overordnet set, med projektet 

som helhed? 

Valid 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Meget tilfredse 

Tilfredse 

Mindre tilfredse 

Total 

System 

Frequency 

2 

74 

19 

3 

98 

13 

111 

Percent 

1,8 

66,7 

17,1 

2,7 

88,3 

11,7 

100,0 

Valid Percent 

2,0 

75,5 

19,4 

3,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

2,0 

Cumulative 

Percent 

95,5 

77,6 

96,9 

100,0 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 46

I denne del af interviewet vil jeg gerne høre lidt...ndgået nye aftaler 

vedrørende energispareaktiviteter_ 33_ Har I på nuværende tidspunkt en 

stående aftale med [[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] om 

samarbejde vedrørende energispareaktiviteter? 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Frequency 

1 

39 

58 

98 

13 

111 

afsluttet to nye aftaler - to 

nye gardin projekter 

aftale om kommende 

projekter: asketransport. 

Aftalt at vi skal 

samarbejde i tre år og 

finde så meget som 

muligt 

at de laver en 

gennemgang af de 

tekniske installationer og 

energiberegninger af 

hvilke energisparetiltag 

der er rentable 

De får 

indberetningsrettighedern 

e 

de yder omfangsrig 

rådgivning mod at kunne 

indberette besparelsen 

Det var de tidligere 

nævnte primært mht. 

varmt vand og 

luftkompressor 

en rullende aftale. 

Percent 

,9 

35,1 

52,3 

88,3 

11,7 

100,0 

Frequency 

72 

Valid Percent 

1,0 

39,8 

59,2 

100,0 

34_ Hvilke aftaler om energispareaktiviteter har I? 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

64,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

1,0 

40,8 

100,0 

Valid Percent 

64,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

Page 47

Valid 

en standardaftale med at 

alle kilowatttimer der 

produceres må Varme 

A7S indberette til 

energistyrelsen, det 

konkrete projekt nævnt 

her og de andre to 

nævnte projekter (nævnt 

tidligere), herudover er 

der mange 

energirådgivere der 

arbejder ude blandt 

kunderne for at optimere 

energibesparelser fx ude 

i vaskerierne hvor der er 

store besparelser ved at 

bruge bygas i stedet for 

andre virksomheder, 

også store maskiner i 

resturanternes køkkener 

der kan kobles til bygas 

med fordel - og hele 

dampkonverteringen, fra 

damp til vand, hvor det 

leveres via 

gasforsyningen for at 

optimere miljøhensyn, 

super samarbejde med 

rådgiverne fra Varme A/S 

Enervision - hvis jeg har 

flere projekter, så komme 

de og hjælper 

et stort pso-projekt med 

den samme afdeling. lave 

rhybrid anlæg der 

samtidigt varmer 

bygningen, bruger server 

varme til at varme 

kontorbygning op. 

fremadrettet skal der 

abejdes med serverrum 

og ventilationsanlæg 

Gå videre i kvægstalde 

med optimering af 

varmeanlæg samt 

vandbesparelser 

Har en aftale der løber til 

2020 

har en aftale om 

samarbejde med 

energicenter aalborg, 

skal hve foretaget 

termografiske målinger 

når de tbliver koldere 

Har ikke gennemført 

noget i år 

Har vi nye projekter, så 

snakker vi om dem samt 

måling før og efter. Også 

virksomhedsgruppen 

(ERFA) 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

73,0 

73,9 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

Page 48

Valid 

havde indgået en aftale 

om rørværker, men det 

har ikke været muligt at 

involvere leverandører 

endnu. 

energispareprojekt altså i 

fremtiden 

Ikke andet end at hvis der 

dukker noget op så skal vi 

kontakte energirådgiverne 

A/S. Det kan være alt 

muligt 

Isolering af ventiler samt 

et projekt med installering 

af frekvensomformer 

Kortlægning af 

strømforbrug og finde 

besparelser på el 

Lavet en energiscreening 

hvor der er nævnt en 

række 

energispareaktiviteter, 

som man har prioriteret 

ud fra en økonomisk 

betragtning 

mdt. aftale med 

energirådgiver om et-to 

projekter de vil tage hul 

på 

Når vi beder dem om at 

undersøge et område - 

så har de 

indberetningsrettigheden 

til evt. energibesparelser 

– det overskydende i 

forhold til deres 

timeforbrug sælger vi til 

dem til en aftalt pris… 

Når vi har projekter, der 

trækker energi, så er vi 

forbi TRE-FOR, så 

hjælper de med at finde 

den bedste løsning 

økonomisk og 

miljømæssigt 

Når vi laver nye tiltage så 

involverer vi dem, når vi 

finder det 

hensigtsmæssigt 

om særlige 

undersøgelser 

Samarbejde om 

besparelser – hvem får 

hvad 

tre års aftale, om hvad der 

skal ske bliver i 

samarbejde med AKE 

Treårig aftale - 

samarbejde om 

energibesparelser - finde 

løsninger på vores 

problemer 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

Page 49

Valid 

Udregning af forventet 

energibesparelse 

Gennemførelse af mindre 

aktiviteter såsom 

efterisolering af 

varmecentraler og styring 

af cirkulationspumper 

Varmebalance og 

køleanlæg i samarbejde 

med EnergiMidt 

Ventilation, 

varmegenvinding, 

yderligere tiltag med 

trykluft på 

kompressorsiden, tiltag 

på brændselssiden. De 

er pt. rimelig 

selvforsynende med 

brændsel, men de er i 

tvivl om det skal fortsætte, 

om det kan betale sig. 

Vi har alle aktiviteter med 

Enervision. 

VI HAR EN AFTALE OM 

ENERGIEFFEIKTIVGER - 

RÅDGIVNINGSTIME MOD 

DE MÅ INDBERETTE 

BESPARELSEN, ved 

eventuel difference 

udbetales gevinsten til os 

= også en økonomisk 

aftale 

vi har en fem årig aftale 

om strømkøb, samt brug 

af konsulenter. Godt 

tilfreds. Også adgang til 

deres energirådgivcere 

Vi har et 

energistyringsprogram 

Vi har stadigvæk kontakt, 

men nu flere aktører – det 

er et spørgsmål om, vor vi 

får mest støtte. Ingen 

nuværende projekter med 

NRGI 

Vi snakker med dem om 

kommende sparetiltag 

Total 


Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 50

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

35_ Har I på nuværende tidspunkt indgået aftaler med andre end 

[[bg_db_Energiselskab]]/[[bg_db_Rdgiver]] om gennemførelsen af 

energispareaktiviteter? 

Missing 

Total 

Valid 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

4 

20 

74 

98 

13 

111 

Frequency 

10 

12 

22 

89 

111 

Percent 

3,6 

18,0 

66,7 

88,3 

11,7 

100,0 

Percent 

9,0 

10,8 

19,8 

80,2 

100,0 

Valid Percent 

4,1 

20,4 

75,5 

100,0 

Valid Percent 

45,5 

54,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

4,1 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Andre 

energiselskaber, hvilke: 

DONG 

Dong 

ELRO Randers og Energi 

Midt 


Energirådgiverne hos 

Energimidtnord 

Har en etårig kontrakt 

med energiservice Fyn 

NOE 

NRGI + Høje Tåstrup 

fjernvarmeværk 

Total 

Frequency 

100 

1 

2 

1 

111 

Percent 

90,1 

,9 

1,8 

,9 

100,0 

24,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

45,5 

100,0 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Andre energiselskaber, 

hvilke:: Kommentar 

2 

2 

1 

1 

1 

1,8 

1,8 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

90,1 

1,8 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

100,0 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Rådgivende 

ingeniører, hvilke: 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

19 

3 

22 

89 

111 

Percent 

17,1 

2,7 

19,8 

80,2 

100,0 

Valid Percent 

86,4 

13,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

86,4 

100,0 

Cumulative 

Percent 

90,1 

91,9 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

99,1 

100,0 

Page 51

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Rådgivende ingeniører, 


Valid 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Alt hvad der findes i 

Danmark 

Vestjyske energirådgivere 

= koncernaftale 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

19 

3 

22 

89 

111 

Frequency 

109 

Percent 

17,1 

2,7 

19,8 

80,2 

100,0 

1 

1 

111 

Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

86,4 

13,6 

100,0 

Valid Percent 

98,2 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - 

Produktleverandører, hvilke: 

Danfoss - løbende aftale 

DI Teknink 

Total 

Frequency 

109 

1 

1 

111 

Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

86,4 

100,0 

Valid Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Produktleverandører, 


36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Fagmand 

(elektriker, Vvs-firma, tømrer), hvilke: 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

19 

3 

22 

89 

111 

Percent 

17,1 

2,7 

19,8 

80,2 

100,0 

Valid Percent 

86,4 

13,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

86,4 

100,0 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Fagmand 

(elektriker, Vvs-firma, tømrer), hvilke:: Kommentar 

P/Ø Lej og virke 

Total 

Frequency 

110 

1 

111 

Percent 

99,1 

,9 

100,0 

Valid Percent 

99,1 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

99,1 

99,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

100,0 

99,1 

100,0 

Page 52

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - ESCO/EOC 

(Energy Service Company/Energy Performance Contract) 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

21 

1 

22 

89 

111 

Frequency 

18 

4 

22 

89 

111 

Percent 

18,9 

,9 

19,8 

80,2 

100,0 

Percent 

16,2 

3,6 

19,8 

80,2 

100,0 

Valid Percent 

95,5 

4,5 

100,0 

Valid Percent 

81,8 

18,2 

100,0 

Cumulative 

Percent 

95,5 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Andre, 

hvem: 

Energicentret 

(kommunalt) 

Energistyrelsen 

Munthers firma mht. 

froststyring 

netafdelingen og 

logistikafdelingen i 

firmaet 

Total 

Frequency 

107 

1 

1 

1 

111 

Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

100,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

81,8 

100,0 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Andre, hvem:: Kommentar 

1 

,9 

Valid Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

36_ Hvem har I indgået aftaler med om energispareaktiviteter? - Ved ikke 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

21 

1 

22 

89 

111 

Percent 

18,9 

,9 

19,8 

80,2 

100,0 

Valid Percent 

95,5 

4,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

95,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 53

Valid 

Bedre udnyttelse af 

spildvarme - vi fik ideen 

og de støtter projektet. 

Også et projekt, hvor vi 

pga. rørændringer kan 

nøjes med en pumpe. 

De kom energieftersyn - 

se på forbrug og 

sparemuligheder fx. 

udskiftning af vinder (de 

har midler til projekterne) 

der er ikke nogle aftaler 

præcist 

Det er en koncernaftale - 

de får alle besparelser 

som de er med til at finde 

Det er enkeltprojekter, 

hvor de får 

indberetningsrettighedern 

e 

Det er reelt set rådgivning 

og dækker også tilskud. 

Albani har solgt sine 

energibesparelser til den 

højstbydende til kilowatt. 

Det har vi indgået en 

aftale med 

energistyrelsen omkring 

at vi skal lave projekter 

der har en 

tilbagebetalingsperiode 

på under 4 år 

DONG partnerskab 

hvor man kan købe 

rådgiverydelse og sælge 

besparelsen til dem 

efterfølgende 

Kommer og en gang om 

året og tjekke 

varmestyringen 

Koncernaftale 

Laver 

energistyringssystemer 

for dem 

Mere effektiv drift af frost 

net: alternativ opvarmning 

af transformerstationer, 

logi: pso-projekt 

inkorporeret i logistik s 

arbejdsfelt 

Overordnet aftale som 

hele Novo Nordisk A/S 

har med Dong om at de 

skal hjælpe med at finde 

og evaluere 

energispareprojekter, 

men ikke implementere 

energibesparelser. 

Pumper 

37_ Hvilke aftaler om energispareaktiviteter har I indgået? 

Frequency 

93 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

83,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

83,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

Page 54

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

Salg af besparelser 

Salg af besparelser - 

facaderenovering og nye 

vinduer samt tag 

Total 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

37_ Hvilke aftaler om energispareaktiviteter har I indgået? 

Frequency 

4 

54 

40 

98 

13 

111 

Frequency 

1 

Percent 

3,6 

48,6 

36,0 

88,3 

11,7 

100,0 

1 

111 

Percent 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

4,1 

55,1 

40,8 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

100,0 

38_ Har I fået tilbud fra forskellig side om hjælp til realisering af 

energibesparelser? Fx fra andre energiselskaber, rådgivende ingeniører, 

leverandører, Vvs-firmaer eller lignende_ 

Valid 

Total 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

31 

Percent 

27,9 

Valid Percent 

55,4 

Cumulative 

Percent 

4,1 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Andre energiselskaber, hvilke: 

Missing 

25 

56 

55 

111 

22,5 

50,5 

49,5 

100,0 

44,6 

100,0 

59,2 

100,0 

Cumulative 

Percent 

55,4 

100,0 

Cumulative 

Percent 

99,1 

100,0 

Page 55

Valid 

Valid 

Total 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Andre energiselskaber, hvilke:: Kommentar 

Alle tænkelige 

elselskaber 

DONG 

DONG, EnergiServiceFyn 

og en anden som han 

ikke kan huske navnet på 

Dong, Eon 

Elro 

Energi Midt 

Energi Nord 


Energi SYD 

energiMidt, CSME 

Energo Fyn 

Enervision, DONG 

Ernegi i århus, Et på Fyn 

gennem et 

isolationsfirma, 

Et energiselskab fra 

Jylland – kan ikke huske 

navnet 

Hjørring Energi selskab 

Kalundborg 

Varmeforsyning 

Naturgas Midt/Nord 

NOE, Enervision og NRGI 

Ravdex Nord 

Tre fort 

TRE-FOR 

Total 

Frequency 

88 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

3 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

79,3 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

2,7 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

79,3 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

2,7 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Rådgivende ingeniører, hvilke: 

Missing 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

34 

22 

56 

55 

111 

Percent 

30,6 

19,8 

50,5 

49,5 

100,0 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

60,7 

39,3 

100,0 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

60,7 

100,0 

Cumulative 

Percent 

79,3 

80,2 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 56

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Rådgivende ingeniører, hvilke:: Kommentar 

?? 

alle de store 

rådgivningsfirmaer. Vi 

arbejde bredt 

cowi 

De større firmaer i 

området 

Energi og teknik Aps, 

Niras, Karl Bro 

energi-data 

Fokus 2 

fremadrettet rådgivning, 

tilbud om 

energispareaktiviteter, 

mange har en form for 

niche som de kender til. 

Hvis DONG ikke kan klare 

opgaven, så beslutter vi 

sammen med DONG at 

få hjælp fra andre 

INTERKON 

Kan ikke huske det. 

Moe og Brødsgaard 

Niras 

Tri Consult A/S 

Total 

Frequency 

97 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

87,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

87,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Produktleverandører, hvilke: 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

51 

5 

56 

55 

111 

Percent 

45,9 

4,5 

50,5 

49,5 

100,0 

Valid Percent 

91,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

91,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

87,4 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Produktleverandører, hvilke:: Kommentar 

Argua (Trykluft) 

Et isoleringsvirksomhed 

(Stefca, tror jeg nok), de 

indberetter til Energi Fyn, 

så næsten de samme 

alligevel… 

Total 

Frequency 

109 

1 

1 

111 

8,9 

Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 57

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Fagmand (elektriker, Vvs-firma, 

tømrer), hvilke: 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

53 

leek-seak som søger 

efter lækager i 

trykluftsystem 

Regovent 

(ventilationsfirma) 

3 

56 

55 

111 

Søren Sørensen – 

Silikonetætning af vinduer 

Total 

Percent 

47,7 

2,7 

50,5 

49,5 

100,0 

Frequency 

108 

1 

1 

1 

111 

Valid Percent 

94,6 

5,4 

100,0 

Percent 

97,3 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

94,6 

100,0 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Fagmand (elektriker, Vvs-firma, tømrer), hvilke:: 

Kommentar 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Nej 

System 

Frequency 

56 

55 

111 

Percent 

50,5 

49,5 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Valid Percent 

97,3 

,9 

,9 

,9 

100,0 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - ESCO/EOC (Energy Service 

Company/Energy Performance Contract) 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Andre, hvem: 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Nej 

Ja 

Total 

Frequency 

51 

5 

56 

55 

111 

Frequency 

49 

Percent 

45,9 

4,5 

50,5 

49,5 

100,0 

Percent 

44,1 

Valid Percent 

91,1 

8,9 

100,0 

39_ Hvilke aktører har I fået tilbud fra? - Ved ikke 

System 

7 

56 

55 

111 

6,3 

50,5 

49,5 

100,0 

Valid Percent 

87,5 

12,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

91,1 

100,0 

Cumulative 

Percent 

87,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 58

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

40_ Har I som virksomhed sammenlignet forskellige tilbud om hjælp til at 

realisere energibesparelser, fx fra forskellige energiselskaber? 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Frequency 

2 

22 

32 

56 

55 

111 

Frequency 

1 

68 

29 

98 

13 

111 

Percent 

1,8 

19,8 

28,8 

50,5 

49,5 

100,0 

Percent 

,9 

61,3 

26,1 

88,3 

11,7 

100,0 

Valid Percent 

3,6 

39,3 

57,1 

100,0 

Valid Percent 

1,0 

69,4 

29,6 

100,0 

Cumulative 

Percent 

3,6 

42,9 

100,0 

I denne del af interviewet vil jeg gerne høre lidt...t virksomheden har planer 

om i fremtiden at gennemføre yderligere energispareprojekter, og i så fald 

hvilke? 41_ Kan du nævne nogen energispareprojekter, som virksomheden 

har planer om at gennemføre? 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Ved ikke 

Ja 

Nej 

Total 

System 

Frequency 

3 

55 

10 

68 

43 

111 

Percent 

2,7 

49,5 

9,0 

61,3 

38,7 

100,0 

Valid Percent 

4,4 

80,9 

14,7 

100,0 

Cumulative 

Percent 

1,0 

43_ Forventer I at have brug for hjælp til gennemførelsen af disse 

besparelser? 

Nej 

System 

Frequency 

57 

54 

111 

Percent 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

70,4 

100,0 

Cumulative 

Percent 

4,4 

44_ Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af 

projekterne? - SKI (Statens og kommunernes indkøbsservice) 

Nej 

System 

Frequency 

57 

54 

111 

Percent 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

85,3 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


projekterne? - IKA (Foreningen af offentlige indkøbere) 

Cumulative 

Percent 

100,0 

Page 59

Valid 

Missing 

Total 

Valid 


projekterne? - Energiselskab, hvilket: 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

16 

41 

57 

54 

111 

aftale om måling og 

dannelse af talgrundlag 

fo rat dokumentere 

spildet 

DONG 

Dong 

ELRO 

Energi Fyn 

Energi Fyn, Energi 

Odense/Energiservicefyn 

Energi MIDT 

energi midt 

Energi Midt, eller Dansk... 

i Frederecia . 

Energi Nord 

Energi Nord, eller Dong 


Energi SYD 

Energi Aalborg 

EnergiMidt – jeg bruger 

dem til stort set alt 

EnergiMidt eller Thy-Mors 

Energi 

EnergiNord 

EnergiRanders 

Energiservicefyn 

Enervision 

enervision 

Enervision og Sydenergi 

Enervison 

Fjernvarmefyn 

HNG skulle kontrollere 

beregninger 

Naturgas Fyn 

primært enervision 

Percent 

14,4 

36,9 

51,4 

48,6 

100,0 

Frequency 

71 

1 

Valid Percent 

28,1 

71,9 

100,0 

Percent 

64,0 

,9 

Cumulative 

Percent 

28,1 

100,0 

44_ Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af projekterne? - 

Energiselskab, hvilket:: Kommentar 

1 

4 

1 

1 

3 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

2 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

,9 

3,6 

,9 

,9 

2,7 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

64,0 

,9 

3,6 

,9 

,9 

2,7 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

64,0 

64,9 

68,5 

69,4 

70,3 

73,0 

73,9 

74,8 

75,7 

76,6 

78,4 

79,3 

81,1 

82,0 

82,9 

83,8 

84,7 

85,6 

86,5 

87,4 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

Page 60

Valid 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 


Energiselskab, hvilket:: Kommentar 

Sælger besparelserne 

TRE-FOR 

Trefor 

Aalborg 

Aalborg/Aalborg 

Total 

Nej 

System 

Frequency 

57 

54 

111 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

51,4 

48,6 

100,0 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 


projekterne? - Elsparefonden 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

52 

5 

57 

54 

111 

Percent 

46,8 

4,5 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

91,2 

8,8 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


projekterne? - Fagmand (elektriker, tømrer, Vvs-firma), hvilken: 

agrotech arbejder med at 

udregne hvor stor en 

energibesparelse der kan 

laves og senere skal 

denne så udbydes til salg 

Elektriker 

et vvs-firma 

ventilationsfirma 

Total 

Frequency 

107 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

91,2 

100,0 

Valid Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

44_ Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af projekterne? - Fagmand 

(elektriker, tømrer, Vvs-firma), hvilken:: Kommentar 

Valid 

Missing 

Total 


projekterne? - Energitjenesten 

Nej 

System 

Frequency 

57 

54 

111 

Percent 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 61

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 


projekterne? - FFEM (Foreningen for Energi og Miljø) 

Nej 

System 

Nej 

System 

Frequency 

57 

54 

111 

Frequency 

57 

54 

111 

Percent 

51,4 

48,6 

100,0 

Percent 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Valid Percent 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


projekterne? - ESCO/EPC (Energy Service Company/Energy Performance 

Contract) 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

48 

9 

57 

54 

111 

Percent 

43,2 

8,1 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

84,2 

15,8 

100,0 

Cumulative 

Percent 

100,0 


projekterne? - Rådgivende ingeniører, hvilken: 

ENOPSOL 

Hunsbæk & Henriksen 

Ikke nogle bestemte, det 

kommer an på, hvilket 

projekt det drejer sig om. 

Ingen konkrete navne 

Karl Bro 

Korsbæk og Partner 

Vores energikonsulent 

Total 

Frequency 

104 

111 

Percent 

93,7 

100,0 

Cumulative 

Percent 

84,2 

100,0 

44_ Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af projekterne? - Rådgivende 

ingeniører, hvilken:: Kommentar 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

93,7 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

93,7 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 62

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Valid 

Missing 

Total 


projekterne? - Produktleverandør, hvilken: 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Danfoss 

Frequency 

53 

de bedste til prisen? 

Isoleringsvirksomhed 

softwarefirma 

Total 

4 

57 

54 

111 

Percent 

47,7 

3,6 

51,4 

48,6 

100,0 

Frequency 

107 

1 

1 

1 

1 

111 

Valid Percent 

93,0 

Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

7,0 

100,0 

Cumulative 

Percent 

93,0 

Valid Percent 

96,4 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

100,0 


Produktleverandør, hvilken:: Kommentar 


projekterne? - Central enhed i organisation/kommune/ministerium, hvilken: 

Valid 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Dansk Gartneri 

rådgivning 

DEG 

Total 

Frequency 

55 

2 

57 

54 

111 

Percent 

49,5 

1,8 

51,4 

48,6 

100,0 

Frequency 

109 

1 

1 

111 

Valid Percent 

96,5 

3,5 

100,0 

Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

96,5 

100,0 

Valid Percent 

98,2 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

44_ Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af projekterne? - Central 

enhed i organisation/kommune/ministerium, hvilken:: Kommentar 

Valid 

Missing 

Total 


projekterne? - Andet, hvilket: 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

51 

6 

57 

54 

111 

Percent 

45,9 

5,4 

51,4 

48,6 

100,0 

Valid Percent 

89,5 

10,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

89,5 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 63

Valid 

Valid 

44_ Hvor kan det tænkes, at I vil søge hjælp til gennemførelsen af projekterne? - Andet, 

hvilket:: Kommentar 

Missing 

Total 

Dansk gartneri 

Dansk Gartneri, Jan 

Kroneman 

elforsk hvis de rlaves 

banebrydende ting. på det 

teknologiske felt kan de 

godt samarbedje med 

teknologisk institut og 

DTU. 

en energirådgiver 

Jan Kronmand fra Dansk 

Gartneri 

Samme som før = En 

selvstændig 

fjervarmekonsulent og en 

energikonsulent fra 

dansk gartneri 

Total 

Frequency 

105 

1 

1 

1 

1 

1 

111 

Percent 

94,6 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

94,6 


projekterne? - Ved ikke 

Nej 

Ja 

Total 

System 

Frequency 

56 

1 

57 

54 

111 

Percent 

50,5 

,9 

51,4 

48,6 

100,0 

1 

,9 

Valid Percent 

98,2 

1,8 

100,0 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

98,2 

100,0 

Cumulative 

Percent 

94,6 

95,5 

96,4 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 64

Valid 

45_ Hvad bliver udslagsgivende for, at spareprojekterne bliver realiseret? 

Alderen på det gamle 

udstyr og oliepriser – det 

skal bare gennemføres 

at de kan betales tilbage 

indenfor fire, ellers skal 

der være kraftige grunde 

til det. Alm. investeringer 

har kortere 

tilbagebetalingsfrister 

At der er en god 


At der er en kort 

tilbagebetalingstid på 

dem 

At det er rentabelt og at 

man har de tilstrækkelige 

pengemidler til rådighed. 

at det er teknisk mulig at 

lave så det ikke genere 

produktionen 

At det er økonomisk 

forsvarligt at gennemføre 

At det rentabelt dvs. at der 

er en kort 


At man kan sælge 


At vi kan afsætte penge til 

det - eller får 

finansieringsordning 

igennem Enervision 

At vi økonomi, miljø og 

kundernes behov kan 

stemme overens 

De er allerede planlagt, vi 

har fået det igennem 

beboer-demokratiet og 

tingene skal alligevel 

gøres. Men også og 

energipriserne = den 

korte tilbagebetalingstid... 

De kræver længere 

produktionsstop – der 

skal være mulighed 

herfor 

Den største faktor er 

vedligeholdelse af huset, 

når vi skal vedligeholde 

skal vi også være 

energibesparende. 

Der er klare regler for 

energispare projekter i 

forhold til virksomhedens 

klimastrategi, hvorfor man 

skal gennemføre 

projekter med en 

tilbagebetalingstid på fem 

år 

Frequency 

45 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

40,5 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

40,5 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

40,5 

41,4 

42,3 

44,1 

45,0 

45,9 

46,8 

47,7 

48,6 

49,5 

50,5 

51,4 

52,3 

53,2 

54,1 

55,0 

Page 65

Valid 


Det bliver i sidste ende 

besparelserne 

Det er at der er økonomi i 

det 

Det er det økonomiske - 

og om vi kan skaffe 

pengene til investeringen, 

men ikke noget problem 

hvis det er et fornuftigt 

projekt rent økonomisk 

Det er en payback siden 

på 2 til 3 år. 

Det er hvis de har en 


indenfor 5 år. Det er 

tommelfingerregel 

Det er nødvendigt - taget 

er nedslidt og skal 

renoveres altså en del af 

den løbende renovering 

Det er om der 

tilbagebetaling på dem 

og de som investering 

kan gå. Selvfølgelig også 

på miljøomkostningerne 

Det er reelt set om 

tilbagebetalingen kan 

holdes under 3 år. Det er 

svært at gennemføre 

noget som har en 

tilbagebetalingstidspunkt 

på over 3 år. 

det er tiden. Det bliver 

efter nytår. 

Det gør økonomien og 

om det er en del af den 

almindelige vedligehold 

Det kommer an på det 

finansielle tilskud 

Det vi gør, er at vi går ind 

og vurderer hvad det 

koster. Vurderer hvad 

omkostningerne vil være, 

og besparelserne. 

Begynder i den ende hvor 

tilbagebetalingstid er 

hurtigst starter vi med. 

Hvis tilbagebetalingstiden 

er for lang tid, måske 

man vil vente 

Det økonomiske aspekt 

Endelig beslutning i 

ledelsen – vi har ikke så 

mange penge, så det er 

et spørgsmål om at 

vælger 

energiinvesteringer eller 

andre investeringer – 

også selvom økonomien i 

projektet er god 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

55,9 

56,8 

57,7 

58,6 

59,5 

60,4 

61,3 

62,2 

63,1 

64,0 

64,9 

65,8 

66,7 

67,6 

Page 66

Valid 


Et spørgsmål om at der 

er økonomi til det 

Finansieringen - hvis vi 

kan finde pengene, så 

skal vi nok få det lavet - 

men bankerne er ikke så 

glade for at låne 

gartnerier penge for tiden 

hvis de kan sælge 

varmebesparelsen som 

agrotech er ved at 

udregne til et andet firma 

vil det blive realiseret 

hvis der er en 

tilbagebetalinstid under 

tre år bliver det 

sandsynligbis realiseret 

investeringen set ifht 

besparelsen, med andre 

ord tilbagebetalingstiden, 

gerne under 3 år 

mulighed for at sælge 

energibesparelsesrettigh 

eder 

om de nødvendige midler 

bevilges internt i 

selskabet 

om der er penge på 

kontoen til det 

Om der er økonomi til det, 

men mener det vil være 

rentabelt 

Om der finansiering til 

dem. 

om der kan sælges kvoter 

til energibesparelser. det 

er økonomi 

Om man kan bevilling til 

det. 

Overgangen fra manuel 

aflæsning til 

procescomputeren - det 

er sket, så nu mangler vi 

bare instruktion og 

retningslinjerne 

rentabiliteten i projektet 

Tilbagebetaling 

Tilbagebetalingen 

Tilbagebetalingen – der 

er et 

totalinverteringsbetragtnin 

g 

tilbagebetalingstid på 2 år 

på den investerede sum, 

for lang tids 

tlbagebetaling på 

spareprojekter, derfor er 

andre projekter røget i 

vasken 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

Cumulative 

Percent 

68,5 

69,4 

70,3 

71,2 

72,1 

73,0 

73,9 

74,8 

75,7 

76,6 

77,5 

78,4 

79,3 

80,2 

81,1 

82,9 

83,8 

84,7 

Page 67

Valid 


tilbagebetalingstiden 

Tilbagebetalingstiden - 

det økonomiske… 

tilbagebetalingstiden og 

om de kan få det 

finansieret af den fælles 

kasse 

Tilbagebetalingstiden og 

vi har de interne 

ressourcer (=tid) 

afdelingen og så skal 

bestyrelsen naturligvis 

godkende projektet 

Tilbagebetalingstiden, 

hvordan det påvirker 

produktion og antallet af 

timer vi skal ligge i det 

tilbagebetalingstider 

Tilskudsmængden 

Vejret 

Vi ghar haft en nedbrud 

på en kedel og når vi skal 

have noget nyt så skal det 

gøres på den rigtige 

måde 

Ví gør det i forbindelse 

med den løbende 

renovering 

Vi skal alligevel lave 

renoveringen – energi 

besparelserne opstår når 

der alligevel skal 

renoveres, ikke pga. 

energiselskaberne, men 

EL-sparefonden gjorde 

en forskel 

Økonomi. Miljhensyn og 

miljøkrav (politisk). 

Økonomien 

økonomien 

Økonomien skal hænge 

sammen 

Ønske fra vores side - når 

der er besparelser, så 

skal vi nok få dem 

gennemført 

Total 

Frequency 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

111 

Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Valid Percent 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

,9 

1,8 

,9 

,9 

,9 

100,0 

Cumulative 

Percent 

85,6 

86,5 

87,4 

88,3 

89,2 

90,1 

91,0 

91,9 

92,8 

93,7 

94,6 

95,5 

97,3 

98,2 

99,1 

100,0 

Page 68

Sandsynligheden for projektets gennemførelse uden kontakt til energiselskab 

indenfor samme år 

Valid 

Missing 

Total 

Valid 

Missing 

Total 

0-20 % 

21-40 % 

41-60 % 

61-80 % 

81-100 % 

Total 

System 

0-20 % 

21-40 % 

41-60 % 

61-80 % 

81-100 % 

Total 

System 

Frequency 

26 

6 

20 

9 

32 

93 

18 

111 

Frequency 

18 

15 

9 

28 

75 

36 

111 

Percent 

23,4 

5,4 

18,0 

8,1 

28,8 

83,8 

16,2 

100,0 

Percent 

16,2 

13,5 

8,1 

25,2 

67,6 

32,4 

100,0 

Valid Percent 

28,0 

6,5 

21,5 

9,7 

34,4 

100,0 

Valid Percent 

24,0 

20,0 

12,0 

37,3 

100,0 

Cumulative 

Percent 

28,0 

34,4 

55,9 

65,6 

100,0 

Sandsynligheden for projektets gennemførelse uden kontakt til energiselskab 

indenfor tre år 

5 

4,5 

6,7 

Cumulative 

Percent 

24,0 

30,7 

50,7 

62,7 

100,0 

Page 69

V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?