Notat Spildevandsslam Behandling af spildevandsslam i Danmark ...

Notat
Spildevandsslam
Jord & Affald
J.nr. MST-705-00025
Ref. IW
Den 12. februar 2008
Behandling af spildevandsslam i Danmark
Der produceres årligt ca. 140.000 ton tørstof spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg
(2002 data fra slamstatistikken 2004). Heraf genanvendes ca. 50-55 % som gødning på markerne.
Genanvendelsespotentialet vurderes dog at være ca. 60-65 %, da ikke alt slam, der har en kvalitet
der gør det egnet til genanvendelse, genanvendes.
59 % af spildevandsslammet genanvendes som gødning, 7 % mineraliseres, 16 % forbrændes, 6
% deponeres og 12 % anvendes til andre formål. Disse tal er fra 2002, men en opdatering forventes
i 2008.
Mineralisering af slam er en proces, hvor miljøfremmede stoffer og smitstoffer omsættes i store
slambede i løbet af 8-10 år. Forbrænding af slam sker typisk i specielle slamforbrændingsanlæg
som findes på f.eks. Lynetten i København. Deponering af slam foregår på godkendte deponeringsanlæg.
Slam anvendt til andre formål omfatter anvendelse i industrielle processer som f.eks.
Carbogritproduktion eller cementproduktion.
Forbrænding af spildevandsslam
Spildevandsslam har sammenlignet med f.eks. halm en lav brændværdi, hvilket gør det mindre
attraktivt til energiproduktion. Den lave brændværdi skyldes den store mængde vand, som findes i
spildevandsslammet. Jo mindre vand biomassen indeholder - jo højere brændværdi. Det betyder,
at brændværdien for spildevandsslam kan øges, hvis vandindholdet kan nedbringes f.eks. gennem
centrifugering eller termisk tørring. Termisk tørring er en meget energikrævende proces.
Forbrænding af spildevandsslam er energineutralt ved et tørstofindhold på 20 %, fordi der bruges
lige så meget energi på at tørre slammet, som der produceres ved forbrændingen. Hvis tørstofindholdet
i slam kan øges til 30 % gennem centrifugering vil der være et beskedent energioverskud.
Samfundsøkonomi ved genanvendelse
Miljøstyrelsen foretog i 2003 en samfundsøkonomisk vurdering af anvendelsen af spildevandsslam
kontra et forbud mod genanvendelse til jordbrugsformål. Resultatet viste, at genanvendelse af
slammet til landbrug er den driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske billigste løsning og omkostningerne
ved udspredning modsvares ca. af slammets gødningsværdi.
Import/eksport af slam
År
SLAM EKSPORT tons SLAM IMPORT tons
Forbrænding Genanvendelse Forbrænding Genanvendelse
2005 5.131 2.232 790 362
2006 4.433 1.522 1.143 125
2007* 12.804 6.995 3.006 0
* Opgørelsen omfatter både industrielt slam og spildevandsslam fra offentlige renseanlæg.

2007 tallene er meget foreløbige, da oplysningspligten for den endelige behandling først udløber
ved udgangen af 2008. Mindst 6.500 tons af eksporten til forbrænding i 2007 er industrielt slam.
Eksporten af spildevandsslammet i 2007 udgør således maksimalt 6.304 tons.
Kapacitet
En del kommuner har afsat deres spildevandsslam til et komposteringsanlæg på Stignæs, der har
anvendt slammet til at producere et blæsemiddel kaldet Carbogrit, og denne proces har været
prismæssigt konkurrencedygtig. Denne proces blev imidlertid indstillet i 2007, hvilket har givet uro
på ”slammarkedet”.
En del kommuner har derfor været henvist til at finde alternative løsninger til håndtering af deres
spildevandsslam, herunder eksportløsningen. Mulighederne for afsætning af spildevandsslam beror
på mange faktorer som f.eks. slammets kvalitet, mængden af husdyrgødning i området og kommunens
politik på området.
En mindre stigning i eksporten af spildevandsslam til f.eks. Tyskland har derfor været forventet i
den periode det tager for markedet om at ”genvinde” balance igen.
Regeringens affaldsstrategi
I Regeringens affaldsstrategi 2005-2008 er fastlagt en målsætning om, at 50 % af spildevandsslammet
skal genanvendes til jordbrugsformål og at gødningsindholdet, især fosfor, skal udnyttes.
Endvidere fremgår det af strategien, at slammets kvalitet skal forbedres, så det i øget grad kan
genanvendes til jordbrugsformål.
Begrebet genanvendelse omfatter ikke anvendelse til energiproduktion, oplagring og lign. Ved genanvendelse
af spildevandsslam forstås en udnyttelse af næringsstofferne og det organiske materiale
til gødsknings- og jordbrugsformål.
Affaldsstrategien for spildevandsslam følger EU’s affaldshierarki, hvor genanvendelse er prioriteret
højest, dernæst forbrænding og sluttelig deponering, som den mindst prioriterede bortskaffelses
løsning. Den danske affaldsafgift understøtter affaldshierarkiet, og giver økonomiske incitamenter
til, at spildevandsslam så vidt muligt genanvendes.
Regulering
Genanvendelse af spildevandsslam til landbrugsjord er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse
af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). EU’s slamdirektiv er implementeret i bekendtgørelsen.
Slambekendtgørelsen regulerer bredt organisk affald, der ønskes anvendt til jordbrugsformål.
Organisk affald fra industrien udgør langt den største del af bekendtgørelsens reguleringsområde.
I bekendtgørelsen stilles skrappe krav til kvaliteten af spildevandsslammet med hensyn til såvel
indholdet af tungmetaller og udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige
krav. Det betyder, at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning
og handelsgødning. Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at
der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse
af spildevandsslam og andet affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet
spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til
behandlingens omfang.
2

Hvis spildevandsslammet ikke kan genanvendes skal det forbrændes. Her skal der betales affaldsafgift.
Miljøministeren og Skatteministeren undersøger p.t., hvordan affaldsafgiften kan justeres, så der
bliver bedre sammenhæng mellem hensynet til udnyttelse af næringsstofressourcen og til at forebygge
unødig transport.
Næringsstoffer, især fosfor
Et vigtigt argument for fortsat genanvendelse af slam på landbrugsjorden er recirkuleringen af fosfor
som gødning. Fosfor er en begrænset ressource i verden, og som vil forsvinde ved forbrænding,
med mindre asken kan opsamles og genanvendes. Dette er kun muligt, hvis slammet forbrændes
på særlige slamforbrændingsanlæg.
Et forbud mod anvendelse af spildevandsslam til jordbrug ud fra et ønske om at begrænse fosformængden
til landbrugsjorden er derfor ikke oplagt, så længe der fortsat importeres fosforgødning,
og så længe der kun udspredes fosformængder svarende til planternes behov.
Incitament til at fjerne kemikalier
Muligheden for at genanvende spildevandsslam på landbrugsjord og slambekendtgørelsens skrappe
grænseværdier har været en væsentlig drivkraft for kommunerne til at spore kilderne til forurening
af spildevandet med tungmetaller og andre kemikalier. Denne indsats har betydet, at indholdet
af tungmetaller og visse miljøfremmede stoffer i spildevandsslam har været faldende over en årrække.
3