Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog
Jeg var rigtig utilpas denne morgen,
og jeg var vældig glad for, at jeg havde
kørt meget langt dagen før. Horsens
var slet ikke stået op, da jeg
langsomt trillede igennem. Der er
noget helt fascinerende ved en by, der
ikke er vågnet. Den er så forskellig
fra, hvad man ellers oplever. Det er
helt andre ting, man lægger mærke
til.
Der er utallige bakker op gennem
Østjylland, men med tålmodighed
kan de klares alle som én.
Skanderborg - Stilling.
Nu kører jeg gennem byer, hvor jeg
har været masser af gange før. Alt er
gammelkendt. Nu står der er skilt, der
viser, hvordan jeg kommer til Hadsten.
Jamen, nu be'r jeg Dem, Fru Heilbunth.
Jeg ved skam godt, hvordan
jeg kommer til Hadsten. Jeg behøver
ikke engang et kort. Det er pakket
langt væk. Jeg har det hele i hovedet.
Der var rigtig dejligt vejr.
Den tager vi lige igen, for at budskabet
for alvor kan trænge igennem.
Der var rigtig dejligt vejr.
Jeg fik kaffe og rundstykker på en
veludstyret tankstation i Sabro, der
åbenbart fungerede som stedets supermarked.
Jeg blev betjent af en særdeles
behagelig ung mand, der var
interesseret i lidt cykelsnak.
Nogle gange leger vi i vores familie
en leg. Før vi går ind i en forretning,
bestemmer vi os på forhånd til, at vi
vil have fremprovokeret et stort smil
hos den person, vi nu kommer til at
handle med. Det er forbavsende let at
få dette forehavende til at lykkes.
Nogle gange skal man dog selv have
lidt ekstra overskud for at lege denne
leg.
Jeg havde slet ikke behov for min leg
denne dag, for den unge mand var
indstillet på selv at få en god kontakt
med sine kunder. Sådan en "episode"
kan jeg godt bruge lang tid på at køre
på min indre biograf, efter at jeg igen
har genoptaget min kørsel.
Randers.
Nu kan jeg begynde at komme med et
kvalificeret gæt, på hvor når jeg kan
krydse bygrænsen til Ellidshøj.
På havnearealet i Randers, så jeg en
dreng der med vild kørsel væltede en
yngre dame. Han standsede overhovedet
ikke. Hun måtte selv stable sig
på benene og overbevise sig om, at
hun ikke var kommet til skade.
Møgunge.
Hadsund.
Her tog jeg en voldsom beslutning.
Jeg ville ringe hjem fra Skørping og
bestille min velkomstkomite.
Efter Astrup kunne jeg forberede mig
på den store fornøjelse, det altid er at
passere igennem Rold Skov. Kender
man ikke denne skov, har man virkelig
noget til gode. Der er vidunderlig
smukt.
Jeg gik ind på en tankstation i Skørping
og spurgte om lov til at låne en
telefon. Jeg aftalte nu med hjemmestyret,
at hun skulle starte hjemmefra
med det samme, og vi regnede så ud,
at vi ville mødes i Støvring.
Hvor var det dejligt at se hende igen.
"Ak, hvor forandret", udbrød hun, da
hun så mit opdagelsesrejsende-skæg,
som jeg selv syntes så rigtig kækt ud.
"Det skal af inden aften", lød dommen.
Jeg mumlede et eller andet ( for mig
selv), og vi gav os i kast med de sidste
få kilometer.
"Jeg tror simpelthen kilometertælleren
standser på et pænt rundt tal",
udbrød jeg med barnlig glæde, da vi
kørte fra Støvring.
Ved indkørselen til Ellidshøj standsede
vi lidt på et grønt område.
Jeg kiggede mod syd. "Der mangler
egentlig et par skilte her" tænkte jeg.
Der kunne godt være brug for et skilt,
der viser til Vysoke Myto, og når
kommunen alligevel skal sætte det
op, kunne de også sætte ét op, der
viser til Silvretta. Det vil da ikke være
mere end rimeligt.
CLICK ON PICTURE TO ENLAR-
GE
"Jamen, det ser da ud som det plejer",
bemærkede jeg, da vi trillede op ad
hovedvejen i Ellidshøj, hvor den
grønne gavl på Apotekervej 1 blev
mere og mere synlig.
"Har du set, den endte på 4600 km
præcis, udbrød jeg.
Jeg gav mig lidt, da jeg for sidste
gang i denne omgang kravlede af
cyklen.
"Det var det", sagde jeg og anbragte
forsigtigt vogntoget op ad husmuren.
"
"Er der noget post", spurgte jeg og
gik ind….
EPILOG
Her slutter beretningen om en måneds
tid på Europas landeveje. Det kunne
sagtens have været grebet anderledes
an og garanteret også bedre, men lad
nu det ligge.
Turen var for mig en fantastisk oplevelse,
og jeg håber, at andre kan have
glæde af at være med på bagagebæreren.
Der er også mulighed for at gennemkøre
turen i form af et lysbilledforedrag.
Jeg vil da gerne have en lille hilsen,
hvis man føler man har haft en lille
smule fornøjelse af min beretning.
Jeg bliver så godt tilpas, når jeg får en
glad hilsen.
hcand@daks.dk
Til jer der synes, det har været kedeligt,
dumt og absolut tidsspilde at læse
beretningen, har jeg en lille bøn.
Kan I ikke bare trykke på "Tilbage"
knappen og så sive hen til en anden
side.
13