2007-2008 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF

VESTHIMMERLANDS 

GYMNASIUM OG HF 08/09

VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 

2008-2009

2008-2009 

Indhold 

Forord/Velkommen til de nye elever ............................................................side 3 

Når ting bliver til kunst .................................................................................side 4 

Livøturen 2008 .............................................................................................side 6 

Om AT-rejser (3g) .........................................................................................side 8 

2q i Budapest ............................................................................................side 16 

London Calling (2p) ...................................................................................side 20 

Aktivitetsdag ..............................................................................................side 22 

Studieværksted .........................................................................................side 23 

Vi bringer sporten ......................................................................................side 24 

Yes We Could (amerikansk valgaften) .......................................................side 26 

Filosofi på tur .............................................................................................side 27 

Fællestime om sundhed ............................................................................side 28 

Redningens mange ansigter ......................................................................side 30 

Den store skolefest ....................................................................................side 31 

Gymnasiekoret i København .....................................................................side 32 

2g-klasserejser ..........................................................................................side 33 

1s i interkulturelt samarbejde ....................................................................side 42 

Kan matematik opklare forbrydelser? .......................................................side 44 

Fællestime med Jens Rohde .....................................................................side 45 

1q: Sport og fi lm indtager to af Danmarks storbyer ..................................side 46 

Interview med elevambassadører .............................................................side 48 

Forårskoncert ............................................................................................side 50 

Udvekslingsstudent på VHG .....................................................................side 53 

Sel - Salt - Salz - Sale ...............................................................................side 54 

Personaleoplysninger ................................................................................side 55 

Mindeord ...................................................................................................side 60 

Redaktion: 

Jørgen Jørgensen og Jonna 

Fransgård i samarbejde med 

Informations- og profi ludvalget: 

Morten Severin, Pernille 

Olesen, Jesper Lambert-Jensen, 

Marie Antonsen, Birgitte 

Buus, Bente Nielsen, Louise 

Andersen, 3k, Poul Lyby 

Han sen, 1t, og Mathias Lau 

Nielsen, 1x. 

Fotos: 

Johan Nitschke, Peter Stenild, 

Kirsten Svejstrup, Trine 

Madsbøll, Carsten Poulsen, 

Morten Severin, Mads Ilsøe, 

Sisse Haldrup, Ege Johan 

Jespersen, Jesper Sørensen, 

Stine Dinesen, Jonna 

Fransgård, m.fl . 

Omslag: 

Billedkunstelever fra holdet 

på b-niveau med deres døre. 

Design: Jonna Fransgård og 

Sanne Kvist Nielsen. 

Vesthimmerlands 

Gymnasium og HF 

Jyllandsgade 52 

9600 Aars 

Tlf. 98 62 25 77 

Fax 98 62 50 77 

E-mail: adm@vhim-gym.dk 

Hjemmeside: 

www.vhim-gym.dk 

Tryk & repro: 

Aars Bogtryk & Offset 

2 Årsskrift 2008-2009 – Vesthimmerlands Gymnasium

Døre lukkes i 

– nye døre åbnes 

Sådan er livet! 

For jer, der snart skal forlade skolen med en rød eller blå 

hue på hovedet som synligt bevis på to eller tre års mere 

eller mindre koncentreret slid med lektierne, kan dette årsskrift 

bruges til at mindes og fastholde nogle af de sociale 

oplevelser, som gymnasietiden også bød på. F.eks. aktivitetsdagen 

i september, hvor klasserne dystede på livet løs 

mod hinanden. Eller klasserejsen, som måske åbnede for 

et møde med en anden kultur. 

For jer nye elever, som snart skal træde ind ad skolens 

automatiske indgangsdør for første gang – og måske med 

lidt sommerfugle i maven – kan årsskriftet bruges til at orientere 

jer lidt i den verden, som I nu bliver en del af, og få 

et indtryk af de aktiviteter, der præger skoleåret: ’hyttetur’ 

til Livø, fællestimer, ekskursioner, forårskoncert, skolefest. 

Temaet for nogle fællestimer og aktiviteter var sundhed og 

sport, men I kan også læse om et fi losofi holds og et matematikholds 

besøg på Aalborg Universitet, om amerikansk 

valgaften på skolen, om vores nye elevambassadører og 

om studieværkstedet, hvor man kan få hjælp til lektierne. 

De åbne døre ud til den vide verden har i øvrigt ført til, at 

enkelte indlæg er på engelsk og dermed understreger det 

internationale. De døre, der pryder forsiden, kan I læse 

mere om inde i bladet, hvor billedkunst-elever fortæller om 

deres ideer og tanker i forbindelse med deres projekt med 

at udsmykke døre. Held og lykke med at åbne døre til nye 

verdener – og rigtig god læselyst! 

Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård 

Til de 

nye elever 

Skoleåret 08-09 har – som sædvanligt fristes man til at 

sige – været præget af travlhed. Bl.a. har vi været optaget 

af at fi nde ud af, hvad omverdenen mener om os og vor 

virksomhed. Tidligere har der måske været en tendens til, 

at vi har lukket os for meget om os selv, men i efteråret 

besluttede vi – i samarbejde med et konsulentfi rma fra København, 

Aftryk – at gennemføre en storstilet undersøgelse 

af, hvilket billede eleverne i omegnens 9. og 10. klasser har 

af os. Vi sendte dels et stort antal spørgeskemaer ud, dels 

tog konsulenterne fra Aftryk ud og lavede fokusgruppeinterviews 

på forskellige skoler i vores naturlige opland. Resultatet 

blev en diger rapport med nogle tankevækkende 

konklusioner. 

Den sammenhæng mellem social arv og valg af ungdomsuddannelse, 

som rapporten konstaterer, kom ikke bag på 

os. Derimod undrede det os, at eleverne opfattede det faglige 

niveau på VHG som meget højt i forhold til vore nabogymnasier. 

Aftryk kunne – på baggrund af fokusgruppeinterviewene 

- fortælle os, at 9.-10.kl.-eleverne ikke var i tvivl 

om, at det var et ”fedt sted” at gå sådan rent socialt, men 

de var i tvivl om, hvorvidt de rent fagligt kunne klare en uddannelse 

hos os. Og det gjaldt vel at mærke elever, som 

konsulenterne opfattede som ret kvikke. 

Selvfølgelig er alle gymnasielærere ambitiøse på deres 

fags vegne, så der er i sig selv ikke noget i vejen med at få 

prædikatet ”høj faglighed” for en skole. Men det bliver et 

problem, hvis nogle elever, der har evnerne til at tage en 

stx- eller hf-eksamen, på forhånd fravælger os ud fra nogle 

overdrevne forestillinger om, hvor svært det er. Vores 

mål som institution må være at bidrage til, at alle får den 

uddannelse, deres evner berettiger til, og at uddannelsesniveauet 

generelt hæves i Vesthimmerland. 

Rapportens konklusioner gav således anledning til et par 

ændringer i den måde, vi informerer om os selv og markedsfører 

os på. Først og fremmest uddannede vi nogle 

elever til at være ”ambassadører” for vor skole. Det be tyder 

i praksis, at vi sender elever ud for at orientere, når 

omegnens skoler sender bud efter os til et eller andet arrangement. 

Vi tror på, at den information, der gives fra elev 

Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2008-2009 3 

2008 2007-2008 – 2009


til elev, er mere autentisk, end hvad en lærer fortæller. Elever 

fokuserer såvel på det sociale liv på skolen som på det 

faglige arbejde, der skal præsteres for at få et rimeligt udbytte 

af gymnasietiden. 

Vi benytter os også af vore ”elevambassadører”, når vi har 

besøg på skolen af elever udefra. Efter at den nye vejledningslov 

er trådt i kraft, har vi jævnligt sådanne skolebesøg. 

Det gælder især brobygningsforløb af en uges varighed for 

10.kl.-elever og 1½ dags præsentationsbesøg af 8.kl.-elever 

samt i mindre grad besøg af 9.kl.-elever. Til disse elever 

laver vi særligt tilrettelagte faglige forløb, men vi kan se af 

gæsternes evalueringer, at et element, der betyder meget 

for dem, er mødet med skolens egne elever, hvor de får et 

reelt indtryk af, hvordan det er at gå på skolen. 

Disse besøg gør endvidere, at vore lærere får større indblik 

i, hvad der rent fagligt kan være et problem, når man fra 

folkeskolen starter i gymnasiet. På baggrund af denne erfaring 

har vi i dette skoleår etableret et studieværksted to 

gange om ugen, hvor man kan komme og få hjælp med 

skolearbejdet af ældre elever og lærere. 

I det nye skoleår vil vi også udvikle et nyt brobygnings- og 

vejledningstilbud, som vi har fået tilskud til fra Regionsrådets 

Uddannelsespulje. Det er tanken at anskaffe en bus, 

indrette den som et mobilt undervisningslokale og udvikle 

undervisningstilbud, der kan afvikles som workshops for 

områdets folke- og efterskoler. Filosofi en bag projektet er: 

”Hvis de ikke kommer til os, må vi komme ud til dem”. Her 

vil vore egne elever igen få en rolle som formidlere. 

Den ovenfor nævnte rapport indeholder endelig et afsnit 

med en intern evaluering af skolen, og her er vi i den heldige 

situation, at vore elever er meget glade for at gå her. 

Vi kan således ikke forestille os bedre ambassadører for 

vor skole i forbindelse med information og markedsføring. 

Det viser sig også på andre måder: I 2. og 3.g samt 2.hf er 

eleverne ofte på rejser til udlandet. Også fordi vi er en skole, 

der tager den globale udfordring alvorligt (vi har siden 

2000 været Unesco-skole og derigennem været med i fl ere 

internationale netværk). Og tilbagemeldingerne 

fra disse rejser er, at vore elever godt kan begå 

sig, når de møder elever fra andre kulturer og 

sprogområder. 

Jeg vil opfordre jer til at læse dette årsskrift for 

at få et indtryk af, hvad der venter jer på jeres 

nye arbejdsplads, og hvilke oplevelser I kan se 

frem til, når I nu bliver ”ambassadører” på Vesthimmerlands 

Gymnasium og HF. 

Kirsten Holmgaard 

Installationskunst på VHG 

Når ting 

bliver til kunst 

B-niveau holdet i billedkunst har i foråret arbejdet med installationer. 

Installationer er en kunstform, hvor almindelige 

genstande bliver omdannet til et kunstværk, hvor beskuerens 

fortolkning og deltagelse bliver til en del af værket. 

Overskriften på det samlede værk er ”dør vi når”, et ordspil, 

der er blevet fortolket på forskellige måder. Eleverne 

har med deres værker givet deres bud på, hvordan en dør 

kan fortælle en historie. 

Karen Christensen, 3a: ”En dør er ofte grænsen imellem 

frihed og fængsel, altså en dør, som vi når på et tidspunkt. 

Selvom frihed er en rettighed, er det ikke alle, der opnår 

denne frihed. Katten er sin egen, og den har adgang til den 

frihed, som den ønsker. For den er friheden et valg i form 

af en kattelem. Barnet kan ikke tage vare på sig selv og 

derfor heller ikke selv administrere friheden. Friheden er 

derfor også et ansvar, som barnet først kan tage, når det 

kan nå nøglen.” 

Marianne Jakobsen, 2p: ”Min dør skal markere en overgang 

fra et stadie til et andet. Her er det overgangen fra 

barn til voksen. På den ene side ses barndommens drømmeverden 

med eventyrslottet og barbiedukken. Regnbuen 

er symbol på overgangen fra barn til voksen, hvor man 

ikke ved, hvad der venter for enden. På den anden side af 

døren ses voksenverdenen og nogle af de genstande, der 

hører voksenverdenen til.” 

Kamilla Ullits, 2p: ”Med min dør vil jeg gerne vise, at mange 

mennesker viser forskellige ansigter og ikke altid viser 

deres virkelige ansigt, men i stedet sætter en facade op 

som beskyttelse mod omverdenen. Hvilket ansigt viser vi? 

I samvær med andre mennesker kan vi gå rundt og virke 

som om, at vi har styr på det hele – der er intet der kan slå 

os ud i det senmoderne samfund, men når vi ikke er sammen 

med andre – når vi er alene, så bryder alle tankerne og 

frustrationerne frem. Vi er magtesløse. Vores facade krakelerer.” 


Iben R. Jensen, 3k: ”Dørens to sider repræsenterer henholdsvis 

krig og fred og viser, hvor lidt der skal til, før overgangen 

fra fred til krig fi nder sted. Karmens billeder af 

krigsbomber og sønderbombede byer understreger min 

holdning til især brugen af bomber under krig, der alt for let 

også rammer uskyldige mennesker.” 

Stinne Winde, 2p: ”De fortabte sjæle svæver mod genfødselskarret 

for at blive genfødt til et nyt og bedre liv. 

Den ene side af døren: De døde sjæle eller mennesker går 

mod genfødselskarret.” 

Jannie Silkeborg, 3a: ”Min dør er egentlig blot et simpelt 

billede på, hvor nemt vi kommer til at blive en smule egoistiske. 

Jeg står selv lige nu midt i uddannelsesræset, hvor 

alt kommer til at handle om OS selv og VORES karriere. Vi 

får rettet rigtig meget opmærksomhed mod os selv, og det 

kan komme til at resultere i, at vi glemmer at tænke på alle 

de andre her i vores verden, som ikke engang har muligheden 

for en uddannelse. Manges liv handler så meget om 

os selv, at et af de største dilemmaer er, hvornår vi skal 

vælge at få en hund! Så døren er egentlig en dør til en mere 

opmærksom verden, som jeg håber vi en dag vil nå.” 

Lise Larsen, 3a: ”Døren symboliserer det sammenstød, vi 

oplever lige nu og her i Danmark. Det er et sammenstød 

mellem kristendommen og islam. Det er et sammenstød, 

der har skabt had og misforståelser. Men der er mulighed 

for at åbne døren, bygge en bro og skabe forståelse mellem 

de to religioner.” 

Dørene er doneret af JELD-WEN. 

Kirsten Svejstrup Sørensen 


2008-2009 2007-2008

September 2008 


Livøturen 2008 

20 min. tager det at sejle fra Rønbjerg til den lille perle midt 

i Limfjorden. Biler og hunde må ikke medbringes på færgen, 

som ellers transporterer alt lige fra studerende på hyttetur 

til passionerede naturelskere og levnedsmidler, ikke 

at forglemme, til øens lokale, eneste og meget besøgte 

købmandsforretning. 

Fra vi, dvs. alle 1hf’ere og 1g’ere samt 14 lærere, ramte 

færgelejet på Livø, mærkede vi, at vi nu var trådt ind i en 

anden og mere primitiv verden. Mens traktorens anhænger 

fyldtes til bristepunktet med sportstasker og soveposer, 

havde lærerne nok at se til, da de var nødsaget til at skubbe 

den store udlejningstrailer fyldt med musikinstrumenter 

og sportsremedier fra færgen og op til øens kirke. En lille 

detalje var nemlig, at der på daværende tidspunkt var tale 

om et mindre skybrud, så vi og vore medbragte ejendele 

blev gennemblødt på vandringen mod vores kommende 

bopæl for de næste to dage. Efter indkvarteringen skinnede 

solen dog og fra en skyfri y himmel, , og g snart blev den 

noget kaotiske ankomst glemt. 

Efter madpakkespisning skulle eleverne agere prøvekaniner 

for musiklærernes ambitiøse planer. De havde nemlig 

bestemt, at samtlige elever skulle indgå i et 1. årgangskor 

ved den efterfølgende forældreaften på skolen en uges tid 

senere. Eleverne skulle i løbet af to eftermiddage lære intet 

mindre end et gospel- og et TV-2nummer. 

Naturfag var selvfølgelig også på programmet. Livø er 

trods sine kun 300 ha berømt for en meget varieret natur, 

så med to biologi- og geografi entusiaster i front tog hele 

fl okken en tur til én af Livøs mange strande. Herefter blev 

der afholdt Ø-ralley med indlagte poster, der kredsede omkring 

gruppernes samarbejdsevne. Denne blev også altafgørende 

i klasseturneringerne i rundbold, ultimate, fodbold 

og volley, hvor der blev kæmpet med næb og kløer om 

”håneretten”…for det meste i al venskabelighed. Endvidere 

diskuterede de enkelte klasser spilleregler for en 

kommende klasserumskultur. Hvordan er og bliver man en 

god elev og studerende på VHG? Og endelig det meget 

vigtige punkt, nemlig planlægning af klassens underholdning 

den sidste aften. Her var det tydeligt at se, at kun 

fantasien satte grænser. Kreativiteten var helt i top, og vi 

blev præsenteret for både teatersport, stomp, musik og 

nye variationer af den gamle ballon- og stoledans. 

Med et brag af en koncert i musikhuset i anledning af den 

omtalte forældreaften, hvor man som imponeret tilskuer 

mærkede første spadestik til et godt sammenhold på 1. 

årgang, fi k Livøturen en rigtig fi n afslutning. 

Pernille Olesen 


September 2007-2008 2008


Om AT-rejser 

I det forløbne skoleår har vi indført et nyt begreb på VHG: 

AT-rejser. Bag dette udtryk gemmer der sig, at 3.g-klasserne, 

samtidig med at de er på studierejse en uges tid, gennemfører 

et forløb i ”faget” almen studieforberedelse. 

Forud for rejsen er der gået forberedelse af emnet, og som 

opfølgning på rejsen udarbejdes der typisk et eller andet 

produkt ved hjemkomsten. 

Almen studieforberedelse er en timeramme til samarbejde 

mellem fagene, og 10% af undervisningstiden bruges på 

dette. De behandlede emner skal belyses af mindst 2 fag, 

og gerne af meget forskellige fag, så eleverne lærer at 

tænke over ligheder og forskelle mellem de enkelte fag og 

metoder. På den måde får de større bevidsthed om, hvad 

et fag er, og de får en metodisk bevidsthed. Det skulle 

også give dem evne til at kombinere indsigt fra forskellige 

fag og dermed bedre forstå den løbende diskussion inden 

for videnskabsteori. 

3k var i Sydtyrol, 3a i London, 3t og 3x i Berlin, og endelig 

var 3s i København, og af de følgende beskrivelser kan I få 

et indtryk af, hvilke fag der var i spil på de forskellige rejser, 

og hvad det faglige indhold var. Den valgte genre for beskrivelsen 

afspejler i et par tilfælde studieretningen bag ATrejsen. 

Jørgen Jørgensen 

Trine fra 3k 

viser jordpyramider 

frem. 

3k i Sydtyrol 

Fra den 12. til den 19. september var vi på studietur til 

Sydtyrol. Med tunge kufferter og store madpakker mødtes 

vi på Hobro banegård, hvorfra vi først skulle med tog til 

Odense for derefter at skifte til et nattog, som skulle fragte 

os til München. Efter en meget bumlende og trang nat i de 

små kupeer, blev det til endnu et togskift mod Bolzano/ 

Bozen. Byen har to navne, fordi det område, den ligger i, 

indtil 1. Verdenskrig var tysk. Herefter kom området til at 

høre til Italien, men da der blev ved med at være en stor 

tysk majoritet i byen, indførte man altså både det tyske og 

italienske navn. Derfor ser man også alle vejskilte i området 

skrevet både på tysk og italiensk. 

Vores togtur var dog ikke forbi, da vi ankom til Bolzano. Vi 

skulle nemlig til den lille by Merano/Meran det første døgn. 

Her ankom vi endelig efter et lille døgns rejse i øsregnvejr 

til ”Die Jugendherberge”, hvor vi skulle bo. Efter en kort 

pause var vi klar til en gåtur rundt i Merano, som er en virkelig 

smuk by med dens mange blomsterbede, gamle 

huse og maleriske baggrund bestående af høje bjerge. 

Langs med fl oden var der et gelænder, hvorpå der hang en 

masse hængelåse. Historien bag dem var, at når et par var 

blevet gift, hængte de en hængelås på gelænderet. Herefter 

skulle de smide nøglen i fl oden, og hvis de senere hen 

ville skilles, måtte de altså først fi nde nøglen igen. 

Inden turen den næste dag gik tilbage til Bolzano, var vi på 

besøg i en botanisk have fyldt med alverdens planter. Om 

eftermiddagen tog vi så toget tilbage til Bolzano, hvor vi 

gik en ordentlig tur rundt i byen og op på ”Der Oswald- 

Promenade”, hvorfra man kunne se ud over hele Bolzano. 

Da vi kom tilbage til vores nye hostel, var vi alle ved at 

være godt sultne. Nogle af os var med Ole på tysk restaurant, 

hvor vi smagte Knödel, som er en typisk tysk spise i 

Sydtyrol. Knödel er en form for kødbolle bestående af mel, 

kartoffel, kød og grøntsager – et specielt og meget tungt 

måltid. 

Om mandagen tog vi bussen til Unterinn, hvor vi besøgte 

en æbleplantage. Vejen derop bestod stort set af ene hårnålesving. 

Der var meget langt ned, men der var også en 

helt fantastisk udsigt. På æbleplantagen fortalte bonden 

en masse om sin æbleproduktion, som kom op omkring 

250 tons om året. Resten af dagen var vi på en ordentlig 

vandretur i bjergene. Det højeste punkt, vi nåede, var 1380 

meter, så det gik stejlt opad engang imellem. På turen så vi 

de imponerende jordpyramider. En jordpyramide er en 10- 

15 meter høj jordsøjle, på hvis top der ligger en stor sten. 

Når vandet langsomt skyller ned ad skrænterne, fungerer 

stenene som en hat, der holder jorden nedenunder tør og 


3k på toppen. 

hård, og på den måde bliver jordsøjlerne skabt. På et tidspunkt 

bliver de dog så tynde, at de braser sammen. 

Langs vejen groede der mange vilde brombærbuske, og 

indimellem stødte vi på en æble- eller vindrueplantage, så 

der var ingen fare for at gå sukkerkold. På turen nedad var 

vi dog nogle stykker, der kom bagud, men efter lidt tid 

mødte vi en italiensk bonde, der var på vej til Bolzano med 

sin gamle traktor og vogn. Bonden kunne kun snakke italiensk, 

men vha. tegnesprog og et par få tyske gloser lykkedes 

det os at få et lift. Vi sprang på ladvognen, og så 

skal jeg ellers love for, at det gik stærkt nedad på den 

smalle vej gennem skoven bestående af hårnålesving og 

stejle skrænter ved siden. Lidt længere nede mødte vi fl ere 

fra klassen, som også sprang på. Vi endte derfor med at 

være en hel fl ok, der med rystende ben og beskidte bagender 

blev sat af i Bolzano. 

Turen var en rigtig motionstur. Onsdag var vi nemlig igen 

på vandretur i bjergene. Her startede vi dagen med at gå 

op ad en vej med 25% stigning, hvorefter vi skulle måle 

vores puls. Lidt senere tog vi en svævebane længere op ad 

bjerget. Den gik rigtig stejlt opad, men igen var der en helt 

fantastisk udsigt ud over hele Bolzano. Da vi kom helt op, 

var der kun 9° varmt. Til sammenligning var der 20°, da vi 

om eftermiddagen kom tilbage til Bolzano. 

I Bolzano var der et kæmpemarked på torvet, hvor man i 

massevis kunne købe alverdens lækkerier – frugt, ost, kød, 

brød, blomster og noget helt fantastisk chokolade. Det var 

rigtig godt og billigt i modsætning til Laubengasse, som 

var Bolzanos dyre indkøbsgade. Her var eksklusive butikker 

fyldt med mærkevarer, og havde man pengepungen i 

orden, ville det helt sikkert være paradis. 

Onsdag aften var den sidste i Bolzano, inden turen gik 

hjemad igen. Pernille fyldte 18 dagen efter, så vi fejrede 

hende på en af byens restauranter. Her kunne de danske 

bartendere godt lære lidt, hvad angår kreative drinks. Pludselig 

blev det altså torsdag, og vi måtte vende snuden 

hjemad mod Danmark. Alt i alt var det en helt fantastisk tur, 

hvor de fl este nok særligt vil mindes solen, æblerne og de 

laaange vandreture i bjergene. 

Trine Lund Krogh 




Tiden går og tiden står stille 

– om det at være på studietur med 3a. 

tiden går og tiden står stille. 

enkelte museer hænger os ud af halsen (ikke bogstaveligt), 

men det gør ikke noget, 

for her i london 

går tiden og står stille samtidig. 

shakespeares fortryllende verden i the globe gjorde mig lykkelig. 

en gåtur gennem det halve af london for at høre om anden verdenskrig gjorde mig træt, gav mig rygsmerter, 

damen var mærkelig og dog ret fascinerende (men det var meget lærerigt!). 

jeg ligner ikke churchill, men jeg vinder også nobelprisen i litteratur en dag. 

big ben er 315,9 fod høj, det er min big ben ikke. 

nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at du var ligesom mumierne på british museum – stille. 

at vågne til en snorkende kammerat, lugten af mandesved og de lette tømmermænd 

fi k mig til at føle mig som poul reichardt. 

med udtørret hud og dårlige sko og hullede bukser 

vandrede, slentrede, løb og levede jeg mig vej gennem denne by, 

hvor hver gade er ens hjem, 

og folk er venlige og rare, 

ligesom fulderikkerne på ens eget værtshus. 

i london er larmen stille, 

og stilheden er larmende, 

og folk er smukke, 

du er smuk 

og jeg er smuk. 

storbyer har altid været en favorit – 

duften, smagen, følelsen... det hele, 

men i london er det mere end det. 

london var vores city of dreams i en uge. 

Johannes Jacobsen, 3a 


Matematikere i Berlin 

I 3x lavede hver gruppe deres egen hjemmeside om ATturen 

til Berlin for at give inspiration til andre, der skal på 

studietur til Berlin. Emnet for turen var ”Fortidsbearbejdelse, 

arkitektur og byplanlægning i Berlin i dag”, hvor fakulteterne 

naturvidenskab og humaniora var repræsenteret af 

fagene matematik og tysk. 

Inden for humaniora-delen arbejdede klassen med novellen 

”Omskæringen” af Bernhard Schlink, Den handler om 

Andi, der er tysker, og Sarah, der er jøde; de to rejser sammen 

til Tyskland. Gennem novellen ses fl ere forskellige 

grundholdninger til ”Vergangenheitsbewältigung”, dvs. 

fortidsbearbejdelse. Derudover analyserede 3x specielle 

bygningsværker og seværdigheder i Tyskland, hvorigennem 

man kan se fortidsbearbejdelsen. 

Emnet set fra det naturvidenskabelige perspektiv tog udgangspunkt 

i, at man matematisk kan beskrive arkitekturen 

og gennem matematiske refl eksioner beskrive fortidsbearbejdelsen 

i Berlin. Arkitekturen, der var valgt, var to 

”kasser” ved Holocaust Denkmal, der leder tanken hen på 

sarkofager/kister som symbol på alle de dræbte jøder under 

anden verdenskrig. 

Nedenfor følger dele af en gruppes besvarelse 

(se også http://www.freewebs.com/6iberlin/): 

”I vores opgavebeskrivelse lød den matematiske del som 

følger: 

Hjemmesiden skal indeholde billeder af de valgte ”sarkofager”, 

samt 3D-tegninger med koordinater af samme. 

Hertil kommer refl eksioner over vinkler og fl ader. Desuden 

skal der være billeder af øvrige valgte bygninger og/eller 

monumenter med refl eksioner over de anvendte matematiske 

kurver og deres matematiske og kulturelle baggrund. 

På denne side, fi nder du 3D grafer af Holocaust Denkmal 

sarkofager samt refl eksion over Hauptbahnhof og Jüdische 

museum. 

Holocaust Denkmal 

Formålet med vores besøg på Holocaust Denkmal var at 

måle to sarkofager. Hvorefter vi skulle indsætte dem i 3D 

koordinatsystem. 




Berlin Hauptbahnhof 

Billedet herover viser facaden af Haupbahnhof i Berlin. 

Berlin Hauptbahnhof er et utroligt bygningsværk, med 

mange matematiske former. Oven over indgangspartiet 

kan man se et stykke af en parabelbue. 

Denne parabelbue er optegnet med rødt; det er den, vi vil 

lave beregning på. 

Vi har til at starte med antaget, at buen over hver indgang 

på hovedbanegården i Berlin har samme form som en parabelbue. 

For at understøtte vores antagelse lagde vi et 

(nogenlunde frontalt) billede ind i ”paint” og afl æste koordinater 

hen over hele buen. Derefter lagde vi disse in 

i ”Excel” og tegnede en graf over det ved brug af XXX. 

Vores r-værdi blev 0,9989, og vi kan derfor betragte vores 

graf som værende ganske god; samtidig bekræfter det vores 

antagelse. 

Berlins hovedbanegård blev bygget for at afl aste Berlin 

Zoologischer Garten, da den efter murens fald blev mere 

og mere trafi keret. Man valgte derfor at bygge hovedbanegården 

på et forholdsvist øde sted, for at den ikke skulle 

ligge i vejen. 

Den er et imponerende syn med sin enorme parabelbue, 

der er formet over de to indgange. De store glasfacader får 

den til at virke meget fl ot og moderne. 

Hitler havde også en vis forkærlighed for imponerende og 

store bygninger, dog uden de moderne træk. Dette er muligvis 

årsagen til den store parabelbue og de store glasfacader, 

nemlig at de ikke vil have det til at minde om Hitler. 

I modsætning til Hauptbahnhof var mange af de bygninger, 

Hitler opførte, meget fi rkantede, med tydelig inspiration fra 

det græske. Hauptbahnhof rummer på ingen måde nogle 

af disse træk, antageligt er dette en måde, hvorpå de ikke 

vil hylde fortiden med Hitlers regime, men dermed ikke 

sagt, at det er led i at glemme fortiden. 

Til venstre ses den indtegnede graf for parabelbuen. 


3t i Berlin 

Som en del af et AT-forløb i oldtidskundskab og samfundsfag var klassen 

3t af sted til Berlin. Grundlaget for ugen var, at vi to og to skulle 

fremføre et oplæg, som handlede om sport og politik, her særligt med 

fokus på Hitlers Olympiade i 1936. Af samme årsag var vi ude at se 

Olympia Stadion, hvilket var en utrolig stor oplevelse – særligt for dem, 

som også var fodboldinteresserede. Hanne Irene Sørensen og Mette 

B.O. var de heldige lærere, som skulle akkompagnere 3t i Berlin, og 

sammen med dem var 3t ude at opleve et beskyttelseskammer, Brandenburger 

Tor, Berlinermuren, Pergamon Museet og mange andre seværdigheder, 

som er i Berlin. Endvidere var den samfundsfaglige 

klasse så heldig at komme ind i der Bundestag, hvor de tyske politikere 

dagligt arbejder. Om aftenen tog alle ud at spise, og mange af 

aftenerne blev brugt på at udforske Berlins helt unikke grønne og røde 

øl. Berlin er en fantastisk by og huser så mange seværdigheder, butikker 

og værtshuse, at 3t med glæde tog af sted en gang til. 

Nanna Knudsen 




3s i København 

Den 15. til den 19. september var 3s på studietur i Danmarks 

fi ne hovedstad København. Vi tog toget fra Hobro 

mandag middag og endte i København efter godt 5 timers 

kompakt selskab i kupeen. Da vi kom derover, blev vi indlogeret 

centralt på vandrehjemmet Vandkunsten. 

Det var en tur, som bød på mange spændende oplevelser, 

alle relateret til emnet demokrati. Bl.a. var vi på rundtur på 

Christiansborg, hvor Marianne Jelved agerede guide og 

viste os rundt i alt lige fra folketingssalen til Jelveds personlige 

kontor. På turen var der også plads til underholdning 

i form af Nørrebro Teaters opsætning af Junglebogen, 

hvor fl ere prominente, danske skuespillere var med. Blandt 

andre Preben Kristensen, Charlotte Fich og Søren Malling, 

for slet, slet ikke at glemme Sebastian Aagaard-Williams, 

som nok er mest kendt for sit medlemskab af gruppen B- 

Boys. 

Turen bød også på mange udendørs aktiviteter, så ud over 

masser af shopping, var vi på vandretur rundt på Nørrebro 


for at se nærmere på velfærdsstatens spæde begyndelse. 

Og museer var i høj kurs. Vi var således både på bymuseet, 

hvor vi så, hvordan København har udviklet sig fra middelalderen 

op til i dag, og på Nationalmuseet, hvor vi så 

nær mere på antikken og demokratiets begyndelse i At hen. 

Vi fi k også tid til at se gobelinerne i riddersalen på Christiansborg, 

hvor danmarkshistorien er blevet fortolket af den 

kontroversielle kunstner Bjørn Nørgaard. 

Vi sluttede turen i København af med en tur på kanalrundfarten 

efter et fi nt besøg hos Henrik Qvortrup, hvor vi fi k 

lejlighed til at stille spørgsmål og måske også få en lidt 

større forståelse for hans arbejde, så den sidste dag blev 

brugt på at se, hvordan velfærdsstaten og demokratiet ser 

ud i dag. Så gik turen ellers endnu en gang mod Hobro, 

hvor togturen blev brugt på at spille poker og læse i de 

Se&Hør blade, Qvortrup havde givet os. 

Rikke Jakobsen 




2q i Budapest 

De kom dalende ned fra oven med intentionen om at erobre 

Ungarns hovedstad. 

De gebærdede sig i en em af stjernedrømme, men måtte 

alligevel i sidste ende sande, at der kun er plads til en dansker 

på ungarernes piedestal, og det er den tidligere FNdiplomat, 

Povl Bang-Jensen, som døde under mystiske 

omstændigheder på en amerikansk bænk i 1959. Folkehelt 

i Ungarn, men glemt herhjemme i en sådan grad, at man 

ligefrem måtte genopfi nde en fi ktiv grav, da den ungarske 

præsident kom anstigende med en krans for nogle år siden. 

Offi ciel modtagelse var der nu ikke tale om i den ungarske 

metropol, og der var hverken grund til, at machoerne kækt 

skulle løfte på kasketterne eller divaerne vinke overbærende 

til den måbende folkemængde. Og der ventede ikke 

noget femstjernet luksushotel for stjerner i svøb, men derimod 

en mere ydmyg, men udmærket indkvartering på en 

af Pests brogede gader, hvor hjemløse, lommetyve og 

plattenslagere indtager en central plads i det daglige gadebillede. 

Og helt formasteligt blev det, da de to selvbestaltede 

stifi ndere ikke havde tænkt sig at fremskaffe 

limousiner lim til standsmæssig transport, men i stedet 

uddelte transportkort til offentlig transport i selskab 

med menigmand og endvidere insisterede 

på god brug af gåben. 

Fra guidet tur til centrum og besøg i den imponerende 

markedshal med alt godt fra markerne og 

sstaldene 

til gruppevis skattejagt på egen hånd i 

den 

store millionby. Helt i klassens ånd med lidt 

skærpet konkurrence, tænkte stifi nderne, da de delte opgaverne 

ud og proklamerede, at der var præmier på spil til 

de bedste. Her tog de imidlertid fejl, idet kun en gruppe 

syntes at have været hele vejen rundt til alle poster. Særligt 

kreativ syntes en gruppe at have været med en stærk mistanke 

om, at de havde gjort brug af mental træning og visualisering 

frem for fysisk tilstedeværelse på skattejagtens 

forskellige poster. For hvordan kan man ellers forklare, at 

de kunne tælle sig frem til 302 trappetrin op til toppen af 

kuplen på Budapests største kirke, Skt. Stefans Bazilika, 

og samtidig, i samme besvarelse, nå frem til, at kuplen 

måt te være 5 meter høj? Der var vist noget, som ikke stemte! 

Senere, i ly af mørket, kunne en syngende håndboldspiller 

fra Gedsted fejre fødselsdag i venners lag på et diskotek. 

Det tegnede ganske godt, indtil nogle ungarske hooligans 

ønskede at provokere med trunede næver. Måske havde 

skuffelsen over ikke at kunne slå et svagt spillende dansk 

fodboldlandshold få dag forinden endnu ikke lagt sig? Måske 

var det blot et udtryk for den misundelse, som folkedomstolen 

til enhver tid kan fremmane, når unge, med kikkerten 

rettet mod tinderne, træder ind på scenen? Hvem 

ved? Under alle omstændigheder formåede den syngende 

håndboldspiller og følget at tackle situationen med knusende 

ro og professionalisme; – således, at alle de unge 

senere kunne forlade diskoteket med oprejste pander og 

samtlige glimtende tænder i behold. 

I tåleligt vejr førte stifi nderne hele gruppen mod Budabjergenes 

top. Først med tandhjulsbane op gennem Budapests 

velhaverkvarterer; – dernæst med bjergtoget, som er 

bestyret af børn, og endelig en af de påskønnede vandreture 

igennem fredfyldt skov op til det højeste punkt, Jánoshøjen. 

Den storslåede udsigt ned over Budapest syntes at 

være det rette element for de unge fra 2q. Alligevel var det 

som om, at det ikke var denne form for nærhed med stjernerne, 

de unge higede efter. Efter at have stået der og 

skuet ud over den by, der skulle besejres, foregik nedstigningen 

med stolelift. En fredfyldt rejse med fantastisk udsigt, 

der bl.a. gav indblik i, hvordan de rige ungarere har 

indrettet deres haver. Inspiration er jo ikke at foragte! 

Normalt var det sporvognene og renovationen, som vækkede 

en fra lykkelige drømme, men denne morgen forholdt 

det sig ganske anderledes. Et kuldechok rev brat legemer 

ud af herlige palmesus. Et hurtigt blik ud af vinduet gav 

ikke optimismen tilbage. For temperaturen var faldet med 

over 15 grader, og kaskader af koldt vand væltede ned fra 

oven som et varsel om destruktion mod enhver planlagt 

aktivitet. 

Den planlagte løbetur på Margretheøen måtte vige for et 


esøg i Budapests største indkøbscenter med over 500 

butikker. Forfjamskede drenge tumlede rundt mellem mærkevarer, 

og en stak piger i det rette element. En gigantisk 

forbrugsfest med anskaffelse af kærlige gaver til dem derhjemme, 

som til daglig støtter op om den gyldne vej mod 

tinderne. 

Livet som stjerne ”in spe” er nødvendigvis ikke en dans på 

roser, og netop derfor var det en lise og naturlig gestus, at 

vi var velkomne på den danske ambassade. Populært var 

det ikke just at skulle sjaske op ad de stejle gader i Buda 

Glade q’ere og medielærer tager et hvil i centrum. 

på gåben i øsende kold regn. Men anstrengelserne var det 

hele værd, idet stedfortrædende ambassadør, Jens Chr. 

Andersen, holdt et fantastisk oplæg omkring Ungarns historie 

og nuværende paradoksale hverdag. Og spørgelysten 

var glimrende! 

Skolebesøg på Madách Imre Gimnázium, som på mange 

måder er blevet hf’ernes (fra VHG) andet hjem. Agnes (engelsk/historie 

og reformivrig lærerinde i et lidt konformt 

skolesystem) tog – som sædvanligt – kærligt imod os. Og 

så skete det: Talenterne blev til sande stjerner. Først i en 




engelsktime, hvor Agnes nærmest dånede bagover i ren 

begejstring over de danske unges talelidenskab. Og senere, 

da vi udstillede de lokale drenge i fodbold med teknisk 

elegance og samtidig udraderede det ungarske gymnasium 

i volley. 

Den fåmælte lokale idrætslærer stampede arrigt i asfalten, 

men det kunne nu ikke ryste stjernerne fra 2q. Tværtimod 

ville de ikke forlade banen efter kampen, men blev for at 

demonstrere tekniske detaljer i verdensklasse. Intet kunne 

lokke dem til omklædningsrummet, og specielt ikke, da 

2q’s drenge og piger registrerede, at ungarske gym- 

2q venter på at få paprika-retter. 

2q 

kører 

med 

klatten. 

nasiaster af begge køn så til med stor begejstring fra vinduerne 

i den fi re-etagers bygning, som udgør gymnasiet. 

Fra sportslig triumf til en ganske anderledes rystende oplevelse 

på Budapests fornemste gade i en pompøs bygning, 

som – til enhver tid – vil være synonym med en ondskab 

og smerte, der aldrig nogensinde kan forstås. 

House of terror hedder dette museum, hvor først det nazistiske 

pilekorsparti og senere den kommunistiske efterretningstjeneste 

slog deres folder med et grusomt blodigt 

fodspor som konsekvens. En gengivelse af oplevelsen er 

ikke mulig, men faktum er, at vi forlod en bygning med bøjede 

hoveder og en fundering over, hvor sølle mennesker 

kan blive. 

Sådan en misantropisk og sørgmodig erkendelse kunne 

absolut ikke være den sidste erindring fra Budapest, og 

derfor var det eftertragtet, at stifi nderne gelejdede klassen 

til restauranten Paprika, som – med tiden – er blevet et insted 

for VHG’s hf’ere. Stor glæde over portions størrelserne, 

men også en jubel, som delvist forstummede, da stifi nderne 

proklamerede, at maden skulle fordøjes med en lang 

gåtur hjem til hotellet 

Proppede kufferter og hjemtur. 23 unge ankom med en intention 

om at erobre, men blev i stedet selv erobret og 

gjort til sande kosmopolitter. Bus, fl y og tog og så var de 

pludselig tilbage i trygge rammer, hvor forældre, kærester 

og venner tog kærligt imod. Morten Severin 




2007-2008


London 

Calling! 

Den 15. september rejste 2p til London for at udforske 

storbyens pulserende liv. Det blev en begivenhedsrig uge, 

hvor der var masser af oplevelser, som kan bringe selv en 

sindig himmerlænding i affekt. 

En af de første udfordringer som klassen stødte på var at 

begå sig i undergrundens labyrint. I starten voldte det visse 

problemer, men som ugen skred frem lærte de at gebærde 

sig som en indfødt londoner. 

På hotellet i Queensgate mødte 2p mange spøjse mennesker, 

ikke mindst 3a, som vi stødte på gentagne gange i 

ugens løb. Noget af det som 2p nok vil huske på med den 

største fornøjelse, var hotellets velorganiserede aftenarrangementer, 

hvilket betød, at de ikke altid var lige friske 

den følgende morgen. Dette betød dog ikke noget, da lærerne 

havde sørget for et vidtfavnende og varieret program, 

som holdt 2p på tæerne. 

For at lægge linien for ugen afl agde vi besøg i kulturens 

højborg ”The Globe”, hvor såvel elevernes sprogkundskaber 

som deres benmuskler blev sat på en hård prøve. 

Klassens første kommentar efter oplevelsen var: ”Hvordan 

kunne I fi nde på at lade os stå op i 3 stive timer?” Men 

hvad betyder det i det store regnskab? Nu kan de kalde sig 

ægte ”Groundlings”. 

Elevernes fysik fejlede dog ikke noget, da de skulle følge i 

Jack The Rippers fodspor en mørk og dyster aften, der 

bød på besøg i de mest uhyggelige afkroge af London. 

Vores guides passionerede og malende beskrivelse af de 

bestialske mord, der blev begået i 1880ernes London, var 

en oplevelse, som gik lige ind. 

Som en modpol til den verden, som eleverne kender så 

godt hjemmefra, afl agde vi besøg i ”London Mosque”. Inden 

besøget blev pigerne udstyret med slør, hvilket de tog 

så bogstaveligt, at vi næsten ikke kunne genkende dem. 

På trods af en vis skepsis på forhånd, gik besøget over al 

forventning. Eleverne underholdt de muslimske børn i moskeens 

børnehave med ”Lille Peter Edderkop” og nu kan 

alle huske Islams fem søjler, hvilket de forhåbentlig har 

draget nytte af til eksamen. 

Til gengæld havde nogle af eleverne svært ved at holde sig 

vågen under ”The Evensong” i St. Paul’s Cathedral. 


Turen indeholdt også diverse museumsbesøg fx National 

Gallery, hvor der var ”ægte” kunst på væggene, hvilket 

gjorde stort indtryk. 

Eleverne fi k afprøvet det londonske køkken, hvor menuen 

blandt andet stod på fi sh and chips, sushi, verdens mindste 

portion lasagne til overpris, dejlige kolde øl på diverse 

pubber og diverse butikker. For mange var kufferterne derfor 

noget tungere, da vi rejste hjem. 

Som klassens medrejsende historie- og engelsklærere var 

det en fornøjelse at opleve, at 2p deltog i alle ar rangementer 

med et åbent sind og selv havde lyst og energi til udforske 

Londons musicalscene på egen hånd, hvor de bl.a. så 

Mamma Mia, Spamalot. Vi er ikke i tvivl om ”they will be 

back”. 

Kirsten Svejstrup Sørensen 

og Sussi Brøndum Kærsgaard 




Aktivitetsdag 

Fredag d. 26. september 2008 

Det er en fast tradition på VHG, at 

der hvert år rives en dag ud af kalenderen 

for at sætte fokus på fysiske 

aktiviteter i form af sport og forskellige 

kreative opgaver. Der dystes 

klasserne imellem i sportsdiscipliner 

som maratonløb, hockey, fodbold, 

volleyball og andet, og pointsystemet 

er skruet således sammen, at 

det giver ekstra point at få lærerne 

med på holdet. 

I billedkunst skulle hver klasse udsmykke 

en totempæl inspireret af 

motiver fra ’primitiv kunst’ som man 

f.eks. fi nder hos de australske aboriginals. 

Som det fremgår af billederne 

var aktivitetsniveauet højt og resultaterne 

fl otte. Nogle af eleverne nåede 

desuden at koreografere nogle 

halv-vilde danse, som de opførte for 

de andre. Også i år var vejret med 

os, og vi nød en dejlig dag i frisk luft. 

I middagspausen var der som sædvanligt 

herlige grillpølser, så ingen 

behøvede at løbe tør for energi. 

Jonna Fransgård 


Studieværksted 

Hvad gør man hvis matematikafl everingen driller, eller der 

er lidt for mange røde streger i den engelske stil? Man tager 

selvfølgelig i VHGs Studieværksted og får hjælp. 

Den 9. september 2008 åbnede Studieværkstedet dørene 

for første gang og siden har rigtig mange elever været indenfor 

og fået en hjælpende hånd med skolearbejdet. 

Forud for åbningen var gået et længere planlægningsforløb 

udført af en arbejdsgruppe bestående af Finn S. Norre, 

Dorthe Nielsen, Lene Bisgaard, Lone Hindsgaul og undertegnede. 

Gruppen skulle indsamle erfaringer med lignende 

tiltag på andre gymnasier, læse rapporter om social arv og 

frafald på ungdomsuddannelser og bearbejde dette materiale 

til et forslag passende til vores gymnasium. 

I foråret 2008 fremlagde gruppen sit forslag og dette blev 

rost, godkendt og sat i værk. 

Så kort inde i skoleåret 08/09 kunne vi gå i gang. 

Studieværkstedet er åbent to gange om ugen fra 14 til 16 

og det er muligt at få hjælp til næsten alle fag. 2 lærere er 

til stede hver af dagene, en sproglærer og en naturvidenskabslærer. 

De to sprogeksperter er Susanne Kærsgaard 

(Sussi) og Jørgen Jørgensen, og naturvidenskaben tager 

Trine Madsbøll og undertegnede sig af. Til at hjælpe os har 

vi en fl ok dygtige og rare 3.g-elever der jo om nogen har 

forstand på at lave lektier. 

Elevmedhjælperne har i dette skoleår været: Kitten Engstrøm 

(3x), Cecilie Lapirtis Madsen (3x), Anne-Mette Jørgensen 

(3a), Jannie Silkeborg (3a), Sarah Louisa Moore 

(3a), Christian Ørtoft Leegaard (3s), Rasmus Overgaard 

Møller (3t), Mia Ilsø Mahneke (3t) og de har alle sammen 

ydet en god indsats. Hjælperne skal have en stor tak for 

indsatsen. 

Når eleverne ankommer i værkstedet er der en forfriskning 

parat idet kantinepersonalet har forberedt et indbydende 

frugtfad og nogle kander med isvand. Det er altid meget 

populært og fadet tømmes hurtigt. 

I løbet af skoleåret har vi hjulpet elever med stort set alle 

fag, men den suveræne topscorer er dog matematik. Det 

kan give mange elever sved på panden når man endnu 

engang går i stå i en afl everingsopgave. Så er det jo ideelt 

at sidde i Studieværkstedet hvor man hurtigt kan få et tip 

til at komme videre, og tit bliver hjælpen modtaget med et 

”Nå ja, det vidste jeg egentlig godt”. 

Det er også populært at en gruppe af elever aftaler at arbejde 

sammen i værkstedet. På den måde får man socialt 

samvær oveni når man alligevel skal lave lektier, og Studie- 

værkstedet danner så en god ramme om arbejdet, før man 

skilles og tager bussen hjem til sit eget hjørne af Vesthimmerland. 

De elever som har været i Studieværkstedet har været 

glade for den hjælp de har fået og vi lærere synes også vi 

har et tilbud som vi kan være stolte af. 

Det er svært at spå, men at dømme ud fra erfaringerne fra 

det første år tror vi på at Studieværkstedet bliver en populær 

del af VHGs tilbud til eleverne. Et tilbud som kan hjælpe 

alle der tager imod det, til at få lidt mere ud af deres 

uddannelse. 

Thomas Asaa 




Danmarks 5. bedste gymnasiehold. 

Vi bringer sporten... 

VHG’s pigehold imponerede igen, og for andet år i træk 

lykkedes det dem at kvalifi cere sig til gymnasieskolernes 

DM-stævne i fodbold med det resultat, at skolen også i 

indeværende skoleår råder over Danmarks 5. bedste pigehold. 

I år gik kvalifi kationen fra regionalstævnet let, da en række 

skoler, og til drengenes store fortrydelse, enten meldte afbud 

eller blev fl yttet til andre regionalstævner, hvorfor vi 

kun skulle spille en afgørende kamp mod Fjerritslev om en 

adgangsbillet til DM-stævnet på Fyn. Denne snuppede vi 

let med en overbevisende sejr, og turen gik herefter til 

Køng Idrætshøjskole og fi nalestævnet i Glamsbjerg. 

Allerede ved indkvarteringen fornemmede skolens ud valgte 

spillere den højspændte atmosfære, som altid præger 

steder, hvor de dygtigste skal konkurrere. 

Ganske overraskende syntes den ellers så 

emotionelle unge teammanager ganske 

rolig, da hun sad som midtpunkt under 

trænernes sociale sushi-sammenkomst 

med rå fi sk ud af mundvigene; alt imens 

VHG-pigerne, hvoraf fl ere var debutanter, 

lå på deres madrasser med forventningens 

sommerfugle i maverne. 

Næste morgen viste pigerne, at deres lette 

kvalifi kation til DM ikke var udtryk for en 

fribillet, for den indledende DM-pulje blev 

vundet overbevisende foran Rødovre og 

Middelfart. Særlig 4-0 sejren over sidst - 

nævnte blev grundlagt ved en sand fodboldopvisning 

på meget højt niveau. 

Desværre magede vores videre færd det 

således, at modstanderne i den efterfølgende 

vind eller forsvind kamp var frygtindgydende 

Horsens; – et hold spækket 

med spillere fra Vejles klubhold i kvindernes 

pendant til mændenes danske superliga. 

Det blev en moralsk fi nale, der ganske 

passende blev spillet på samme 

opvisningsbane, hvor VHG’s halvbistre 

træner tryllede i ungdomsårene. 

Sensationelt kom VHG’s piger ret hurtigt 

foran med 1-0, hvilket udløste vild jubeldans 

fra den unge teammanager, og med 

et forekom solen at skinne ekstra varmt 

denne novemberdag. 

Teammanagerens kåde badutspring var imidlertid kun i 

opstartsfasen, da det ulykkelige skete. Et par minutters 

gummiben hos pigerne – måske foranlediget af pludselig 

nervøsitet ved at have sejren inden for rækkevidde - førte 

til to dumme og hurtige Horsens-scoringer. Pludselig var vi 

bagud, og trods chancer til begge hold i den intense fi ght 

endte kampen med en 2-1-sejr til pigerne fra Horsens og 

en efterfølgende DM-titel. 

Tavst kunne den halvbistre træner konstatere uendelig 

skuffelse i ansigterne på VHG-pigerne, for alle vidste, at vi 

havde mulighederne for at have gået hele vejen. I stedet 

måtte vi for andet år nøjes med en fornem placering som 

Danmarks 5. bedste pigefodboldhold blandt alle landets 

gymnasier. En realitet, der især var svær at sluge for den 

unge teammanager, som efter slutfl øjtet demonstrerede 

skræmmende evner udi hidsig trampen og eder af den 

slags, der ikke indbyder til verbal ledsagelse. Imponerende 

som denne unge manager på overlegen vis formår at fl irte 

med sindsstemningernes modpoler i et splitsekund. 

Drengene imponerede, 

men var direkte uheldige 

I modsætning til forrige skoleår var det et anderledes tændt 

drengehold fra VHG, som mødte op til Danmarks vanskeligste 

kvalifi kationsstævne til DM i fodbold, hvor kun de to 

bedste af 17 deltagende gymnasiehold (dækkende fra 

Horsens i Syd over Århus og Silkeborg til Hjørring i nord) 

ville få adgang til fi nalestævnet i Odense. I indledende 

pulje mødte VHG to stærke Århus-gymnasier (Risskov og 

Århus Statsgymnasium), men det lod VHG’s drenge sig 


ikke kue af. På baggrund af imponerende 

holdsamarbejde og fl ot spil vandt de forholdsvis 

let puljen og skulle så møde Horsens 

om en adgangsbillet til DM-stævnet. 

En kamp, som VHG dominerede fra første 

fl øjt, men ikke formåede at score i, hvorfor 

resultatet 0-0 betød, at vinderen skulle fi ndes 

ved en straffesparkskonkurrence. 

Også her burde VHG-drengene have gjort 

arbejdet færdigt, da Horsens brændte et 

af deres første fem spark, mens vi havde 

scoret på de 4 første. Bolden skulle altså 

bare ind i 5. spark, men den blev overplaceret, 

og vi måtte ud i ekstra spark. Ved 8. 

spark kiksede drengene, og da Horsens 

samtidig scorede, måtte vi tage hjem uden 

kvalifi kation til det DM-stævne, som drengene 

så rigeligt havde fortjent efter en fantastisk 

indsats. 

Nu til håndbold... 

Og så debuterede VHG i gymnasieskolernes håndboldturneringer. 

Ansporet af bl.a. fodboldsuccesen deltog VHG også i år 

med såvel et drenge- som pigehold i gymnasieskolernes 

håndboldturnering. Optakten hertil var lovende og omfattede 

bl.a. givende kampe mod Aars Håndboldklubs bedste 

hold. 

Drengene var til kvalifi kationsstævne i Århus, hvor det hele 

startede med, at de fi k selvtilliden grueligt galt i halsen, da 

første modstanders spillere fra Risskov daskede ind på 

banen med adskillige ungdomslandsholdsspillere i øjenhøjde. 

Alligevel lykkedes det VHG at skabe en overraskende 

føring midtvejs i kampen, og først i de sidste minutter 

formåede Risskov at trække fra og vinde en kneben sejr. 

Herefter ventede Hjørring; en kamp, som vi vandt klart og 

igen på fantastisk fi ght og fl otte mål. Risskovs førsteplads 

i puljen kunne vi ikke forhindre, hvorfor turen gik hjemad 

uden videre kvalifi kation, men med fornemmelsen af en 

absolut godkendt præstation. 

Pigerne var der på forhånd store forventninger til. Ikke 

mindst, da den unge teammanager havde skubbet den 

halvbistre træner ud som praktisk holdleder og i stedet sat 

sig selv tilrette i det varme trænersæde. Dette kongemord 

kunne dog ikke forhindre en nervøs premierekamp mod 

Hobro. Dommerkendelserne gik ikke vores vej, hvilket fi k 

den unge teammanager og nu selvpromoverede træner til 

Glade håndbolddrenge. 

at fare i fl int mod dommerne, hvad der ikke skabte større 

retfærdighed i kendelserne; nærmest tværtimod. Pigerne 

tabte derfor til Hobro, men slog herefter Paderup uden rigtig 

at imponere, og først i en vind eller forsvind kamp mod 

Bjerringbro, afspejlede spillet for første gang det store potentiale, 

som pigerne besidder. I det meste af kampen var 

VHG knebent foran, men modstanderne formåede alligevel 

at vinde kampen med et enkelt mål. Lidt skuffet og med 

en fornemmelse af, at det kunne vi have gjort lidt bedre gik 

turen derfor hjemad til holdets base i Aars. 

Idrætten sprudler på VHG 

Fodboldpigerne og de andres fl otte indsats i indeværende 

skoleår kan det blive vanskeligt at leve op til i kommende 

skoleår, da fl ere af de nuværende stamspillere afslutter deres 

uddannelse. Optimismen er imidlertid intakt. Niveauet 

er stadig højt og talentet udbredt, hvilket også afspejles af 

den imponerende idrætsinteresse blandt skolens elever og 

kursister. Hvilket jo ses i idrætstimerne, i frikvartererne og 

ved de mange idrætsarrangementer som f.eks. aktivitetsdag 

og klasseturneringer i en lang række sportsgrene samt 

i drabelige dyster mod lærerholdet. Og som dokumenteres 

tydeligt af, at skolen næste år faktisk har hele seks forskellige 

idrætshold på B-niveau, hvilket klart illustrerer, at VHG 

også er et idrætsgymnasium. 

Derfor kan den fantastiske og unge teammanager også se 

frem til at lå luftet hele følelsesregistreret langs sidelinjen i 

kommende sæson. Et fremtidsscenario og en tradition, 

som kan få selv den halvbistre træner til at klukke forventningsfuldt. 

Morten Severin 



November 2008 

YES We Could 

Kl. 5 morgen dansk tid kulminerede fl ere måneders intens 

valgkamp, da Barack Obama blev udråbt som ny amerikansk 

præsident. Og begejstrede, engagerede klapsalver 

viste at VHG havde været med hele vejen. Mange klasser 

havde i samfundsfags- og engelsktimerne fulgt det lange 

valg – fra primærvalgenes udskilningsløb, over duellen 

mellem McCain og Obama til Obamas sejrstale denne novembernat. 

Og akkurat så dramatisk som valgkampen 

havde været, akkurat så underholdende blev valgaftenen 

– i hvert fald på VHG. Lokket af udsigten til at tilbringe en 

tirsdag nat på gymnasiet troppede næsten halvdelen af 

skolens elever op til en fantastisk aften i demokratiets og 

USA’s tegn. 

Krigeren og prædikanten 

Et par dage forinden var vi i en fællestime blevet forberedt 

til valget af historikeren Mads Fugledes blændende op- 

læ læg om Krigeren og prædikanten, den amerikanske 

drøm og myte var blevet levendegjort, og en helt ny 

dimension af det amerikanske præsidentvalg kom 

frem. Fuglede formåede at lade os alle forstå valgkampen 

som en spejling af den amerikanske myte 

og med fundament i uafhængighedserklæringen. 

SSåledes 

er de amerikanske præsidenter enten krigere, 

dvs dvs. i forsvar for fædrelandet og den amerikanske drøm, 

eller prædikanter, dvs. en der kan forny selvsamme drøm. 

Historiens bedste præsidenter, bl.a. Lincoln og Roosevelt, 

legemliggør begge fortællinger. 

Mads Fuglede koblede de to kandidater og deres personlige 

historie til disse roller, McCain til krigeren og g Obama til 

prædikanten, og forudså Obamas sejr, da man an i krisetider 

altid vælger en prædikant. Han hævdede desuden suden at den 

amerikanske selvforståelse afviger afgørende de fra andre 

26 Årsskrift Å k if 2008-2009 2008 2009 – Vesthimmerlands V hi l d Gymnasium 

G i

nationers, ved at fundere sig på en fi losofi (uafhængigheds 

erklæringen) frem for en national historie, der kun fører 

kri ge med sig. Oplægget var spændende, vi fi k en interessant 

vinkel på valget og fi k det funderet dybt i den 

ame ri kanske folkesjæl. Fuglede fortalte des uden med en 

indlevelse og stor viden der fi k alle til at lytte. Således godt 

klædt på gik vi til amerikansk valg på VHG. 

Election Night 

Valget og det amerikanske tema fi k altså nogle hundrede 

elever i ”aftenskole” d. 4. november til Election Night. Og 

mens en del fulgte valget mere eller mindre intenst på CNN 

i badekarret og på TV2 med samme Mads Fuglede på 

skærmen i auditoriet, gik andre til og fra. Der blev nemlig 

vist amerikanske fi lm og serier i de tilstødende lokaler, 

spist McDonald’s mad, ligesom fl ere klasser solgte snacks 

to turn a fast dollar til næste klassefest i den bedste amerikanske 

iværksætterånd. Og eleverne viste netop hvor 

entreprenante de er ved selv at komme med og udføre de 

forslag der skulle gøre aftenen amerikansk. 

De rastløse, der havde svært ved at sidde stille så længe, 

dyrkede sport i hallen til langt ud på natten, og gymnastiksalen 

blev stedet hvor de mindre standhaftige kunne få 

deres skønhedssøvn. Med andre ord var der også plads til 

dem der bare ville stemningen og fællesskabet denne aften. 

For de udholdende blev ventetiden da også ganske 

lang, for først midt på natten begyndte de mest interessante 

resultater fra bl.a. svingstaterne at tikke ind. Ohio, 

Florida, New Hampshire og selv Virginia – alle blev de vundet 

af Obama. Så da valgstederne lukkede i Californien kl. 

5, var sagen klar: Obama ville blive ny præsident. Og glæden 

var stor, for selv om der var plads til tilhængere af både 

Obama og McCain, var tendensen på VHG klar – Obama 

var manden de fl este ønskede som ny præsident. Og fordi 

valget var afgjort sidst på natten, nåede vi at få aftenens 

(morgenens) klimaks, nemlig Obamas sejrstale fra Chicago. 

Dermed var det en fl ok særdeles trætte, men alligevel 

forunderligt opløftede elever der gik direkte fra Election 

Night til morgenmaden skolen serverede, inden onsdagens 

strabadser skulle konfronteres fra kl. 8. Om mantraet 

Yes We Can overvandt trætheden denne onsdag, melder 

historien ingenting om, men de mange elever og lærere fi k 

en god fælles oplevelse på denne historiske aften som vi 

vist alle vil huske mange år fremover. Det var i hvert fald en 

særdeles vellykket amerikansk valgaften vi i fællesskab 

mellem lærere og elever fi k stablet på benene. 

Peter Westergaard 

Filosofi 

på tur 

I december deltog skolens 

fi losofi -hold i et fi losofi 

sk symposium om 

eksistens på Aalborg Universitet. I symposiet deltog elever 

fra gymnasier i det meste af Nordjylland. Planen er, at der 

skal være et årligt tilbagevendende symposium med vekslende 

tema. 

Vi hørte bl.a. fi losoffen Mogens Pahuus tale. Han fortalte 

fængende om K. E. Løgstrup, menneskelivet og ånd. I forbindelse 

med Løgstrup talte han om at det oprindelige 

menneskelige er at vise hinanden tillid, og at man i ethvert 

møde med andre holder en del af deres liv i sine hænder. 

Han var også inde på forskellen mellem at mangle og savne 

noget: Ens mor vil ikke blive glad, hvis man siger, at 

mangler hende, for så mangler man hendes serviceydelser 

(tøjvask, madlavning osv.), men hvis man siger, at man 

savner hende, så er det, fordi man savner det hele af hende 

(hele hendes person). Til sidst fortalte han kort om 

Jean-Paul Sartre og kærtegnet, og hvordan man forsøger 

at afgrænse andres frihed ved at kærtegne dem, da man 

ved at kærtegne tegner personen op. 

Som afslutning på symposiet var der en debat, hvor eleverne 

kom til orde og fi k svar på en række forskellige fi losofi 

ske spørgsmål fra Mogens Pahuus og Jörg Zeller. Der 

blev diskuteret, om begrebsafklaring er vigtig, om der er 

forskel på savn og mangel og på vrede og raseri. På VHGs 

fi losofi hold har vi diskuteret meget, om vi rent faktisk viser 

hinanden tillid, og om det er godt at vise alle tillid. Dette 

tog nogle af VHGs elever også op på symposiet. 

Marie Anthonsen 


December 2007-2008 2008

Januar 2009 

Fællestime 

om Sundhed 

I forbindelse med ”Operation Sundhed” ugen på VHG havde 

fællesudvalget sørget for, at der blev lavet en fællestime, 

hvor de havde fået Joachim B. Olsen til at komme og 

holde et foredrag om, hvad hans syn på sundhed er. Joachim, 

som jo er professionel sportsudøver, havde meget at 

fortælle derom og udviste stor viden om emnet. Han fortalte 

nærmere om, hvilke træningsteknikker og kostvaner 

man skulle bruge, hvis man ville op på det samme niveau 

som folk af hans kaliber er. Vi fi k også et indblik i, hvordan 

hans liv som atlet havde været, og hvilke udfordringer han 

ha havde været igennem, lige fra da han startede som lille, og 

h hhele 

vejen op til hvor han nu befi nder sig. Dette gav også 

anledning til en stor bunke spørgsmål, deriblandt hvordan 

hans møde med Ole Henriksen var, og hvordan det 

havde været at være en deltager i programmet ”Vild 

med dans”. Der blev også stillet spørgsmål om, hvorddan 

han havde det med, at han var blevet mere kendt 

gennem ge netop dette program end gennem sin karriere 

som sportsudøver. Til dette svarede han, at han syntes det 

havde været en mærkelig følelse lige pludselig at se sig 

selv på fjernsynet, pga. noget så småt som et tv-program, 

mens han hele sit liv havde kæmpet for noget helt andet, 

nemlig sporten. Det gjorde ham også lidt frustreret, da han 

langt hellere ville anerkendes for sin profession, som han 

havde kæmpet længe og hårdt for, end fordi han var så 

heldig at deltage i et underholdningsprogram. 

Han fortalte også, hvad man skulle gøre for at komme op 

det samme plan som ham i sportens verden. Det krævede 

øvelse og repetition i massevis. Til dette lavede han også 

en sammenligning med at gå til eksamen på gymnasiet, 

hvor det handler om at øve og træne sig, for til sidst at 

komme op, hvor man så skal vise, man kan levere varen så 

at sige. 

Under foredraget kom Joachim også ind på emnet doping 

i sportens verden. Han havde selv haft erfaringer med dette, 

da mange af hans venner havde følt sig presset til at 

tage det, da de på den måde kunne komme op og konkurrere 

med toppen af toppen. Men som han pointerede, 

dette kunne sagtens lade sig gøre uden at dope sig, hvor 

han tog sig selv som eksempel. Han mente, at det i det 

lange løb bare ville skade en selv at tage det. 

Ud over dette skal man også vise en ordentlig sportsånd, 

dvs. at man også skal spille fair play, selvom det som me ti- 


der betyder, man taber til andre. Og doping anså han absolut 

ikke for fair play. Men alligevel mente han, at motionsdoping, 

altså doping i små klubber og centre, er langt 

værre end elitedoping. 

Vi fi k også en kort fortælling om, hvordan forholdet er til 

sundhed i hans egen familie, og hvordan hans holdninger 

var til diverse ting. Man fi k det indtryk, at han i sin hverdag 

er et meget sympatisk menneske, der gør sig mange tanker 

om ting. Han serverer blandt andet ikke slik for sin 

3-årige datter, da dette kan ende med at skade helbredet 

og han har også bedt resten af familien om at lade være. 

På den måde beskytter han sin familie mod ”usundhed”. 

Han fortalte også om sin mening om homoseksuelle, som 

han respekterede dybt, pga. at de går så meget igennem 

for at få lov til at leve det liv, de gerne vil. Ligesom han 

fortalte om sin mening om den fl ygtige berømmelse, som 

er blevet meget moderne i vores samfund, hvor han tog sig 

selv som eksempel, da han var blevet berømt hovedsageligt 

gennem Vild med Dans. Samtidig kom han ind på Obama 

som et glimrende forbillede og udtrykte generelt begejstring 

for den nye præsident, da han virkede til at være en 

mand, der var opgaven værdig. Efter at have besvaret de 

sidste spørgsmål til fulde, fi k han så sin velfortjente klapsalve. 

Alt i alt var det en meget vellykket fællestime, som havde 

været interessant både for lærere og elever. Derfor faldt 

det også i god jord, at timen blev fulgt op af en ”bliv sund” 

uge, hvor der blev serveret sund mad i kantinen, og under 

Pernille Olesens ledelse blev der lavet morgengymnastik i 

frikvarteret. 

Mathias Lau Nielsen 


JANUAR Januar 2007-2008 2009

Januar 2009 

Redningens 

mange ansigter 

I 3k har vi igennem gymnasietiden beskæftiget os med 

bl.a. folkedrab, menneskerettigheder og dødsstraf i historie 

og AT. 

I denne forbindelse tog vi, sammen med 2x, på en ekskursion 

d. 16. januar 2009 til Aalborg Universitet, hvor der blev 

afholdt Auschwitz-dag (arrangeret af Afdeling for holocaust- 

og folkedrabsstudier under Danmarks Institut for 

Internationale Studier) for elever på ungdomsuddannelserne. 

Her deltog vi i workshops, der handlede om folkedrab 

og redning. Vi blev stillet overfor problematikker og 

dilemmaer, som blev diskuteret og vurderet ud fra forskellige 

synspunkter, hvilket gav en bred belysning af emnet. 

Årets tema for dagen var ‘Redningens mange ansigter’, 

hvilket omhandlede problemstillinger om redning, såvel fysisk 

som psykisk. 

Dagen startede med en samlet velkomst for alle elever, 

hvor også årets tema blev introduceret af gæstetaleren 

Jens Wiindahl Pedersen. Han er sygeplejerske og har fl ere 

gange været udsendt af Læger Uden Grænser til krigsramte 

lande. I første halvdel af 2008 arbejdede Jens W. 

Pedersen på en sundhedsklinik i Darfur. Han fortalte bl.a. 

om egne oplevelser dér, arbejdet, hverdagen, hvilke spor 

der sætter sig pga. disse oplevelser, ønsket om at redde så 

mange som muligt, men samtidig med en bevidsthed om, 

at dette ikke er realistisk. På trods af vold som me op levelser 

Iben og to klassekammerater sidder eftertænksomt og venter på, 

at folkedrabsdagens program begynder 

brænder Jens W. Pedersen stadig for sit arbejde, for som 

han selv sagde: »Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde hele 

verden, men så længe der er brug for min hjælp, vil jeg 

fortsætte«. 

Efter dette oplæg var alle elever på én af de 14 forskellige 

workshops. Heriblandt var bl.a. én kaldet »Jeg måtte lade 

min familie tilbage…« – en overlevers dilemma. Denne 

workshop omhandlede krigen i Bosnien, dens ofre og de 

overlevende. Der var blandt andet fokus på en ung muslimsk 

mand Hasan Nuhanović , som overlevede massakren 

i Srebrenica, fordi han havde arbejdet som tolk for FN og 

derved blev beskyttet. På trods af dette var han ikke i 

stand til at få beskyttelse til sin familie. Selv 14 år efter at 

Hasan Nuhanović mistede sin familie, spekulerer han stadig 

på, om han kunne have handlet anderledes. 

Efter frokostpausen startede næste seance med workshops, 

hvor man blandt andet kunne høre om »overlevelse 

i en koncentrationslejr – RED DIG SELV«. På denne workshop 

var der fokus på Auschwitz, og hvordan fangerne 

levede, oplevede livet i kz-lejren og de overlevendes efterfølgende 

liv. Der blev bl.a. fortalt om, hvordan nogle fanger 

organiserede en form for modstand for derved at muliggøre 

chancen for overlevelse. Overlevende fanger har fortalt 

om nogle af deres egne oplevelser fra kz-lejren og om, 

hvordan disse stadig påvirker deres hverdag. 

Dagen gav os ny viden, og man kunne ikke undgå at være 

påvirket af de fremlagte synsvinkler på historiens mange 

folkedrab. 

Iben Bagger, 3k 


Den store 

skolefest 


Marts 2007-2008 2009

Marts 2009 

I weekenden fra d. 20.-22. marts drog gymnasiekoret østpå 

for at besøge Frederiksberg Gymnasiums kor. Det blev 

en vellykket weekend af de helt særlige! 

53 vesthimmerlandske korsangere ankom fredag aften til 

hovedstaden og blev modtaget af 25 københavnske værter, 

og så var weekenden i gang. Lørdag og søndag var 

dagene fyldt af workshops – aftenerne var ren hygge og 

kultur – og så mundede det hele ud i en forrygende, veloplagt, 

funky og velklingende fælles koncert søn dag efter- 

Lærerne bag 

weekenden. 

Gymnasiekoret i København 

middag på Frederiksberg Gymnasium. Mange smilende 

koncertgængere var mødt op, og de så ikke mindre glade 

ud, da de sidste toner til »Kom lad os gå« (Martin Brygmann) 

havde lydt… 

Det blev en fantastisk weekend. Både musikalsk og socialt! 

Eleverne hyggede sig sammen fra vi kom, til vi drog 

hjemad igen søndag aften. Det var to helt forskellige kulturer, 

der blev ført sammen – og sammensmeltningen lykkedes 

til fulde :-) Anne Verdelin 


2k i Wien 

Efter et vellykket besøg fra Wien i november var det den 7. 

marts tid til at genopleve succesen. Det var nogle slukørede 

2k-elever, der tidligt samme dag mødtes på Hobro 

station, men inden længe var humøret helt i top hos de 

mange forventningsfulde elever. Med fl y fra Kastrup havde 

vi en hurtig mellemlanding i Zürich, inden vi efter en lang, 

men hyggelig rejse blev modtaget af vores venskabsklasse 

fra Vienna Business School. 

I Wien oplevede vi mange spændende ting - alt fra royale 

haver og huse til udsigtsområder og lokale begivenheder 

som en Heuriger. En Heuriger er en østrigsk vinsmagning, 

som faldt i god jord hos danske såvel som østrigske elever. 

2k foran Schönbrunn. 

Selv ikke det, til tider, våde vejr kunne slå os ud, da vi sene 

re på ugen besøgte Der Hofburg, hvis porcelænssamling 

nær havde kostet os en klassekammerat, der i iver 

blev ledt på afveje… herefter fi k vi en guide. 

De fl este aftner var vi på egen hånd og fi k dermed rig mulighed 

for at opleve, hvordan østrigske studerende slapper 

af og har socialt samvær med hinanden. Der blev lystigt 

arrangeret fi lm, fester og koncerter på tværs af og uden for 

klasserne… 

Den 13. marts klokken meget tidligt skulle vi så desværre 

allerede hjemad. Efter en god uge og en masse gode oplevelser 

vendte vi næsen hjemad med fl y til Kastrup og tog 

til Hobro. Her var igen ikke mange øjne åbne. Alle så ud, 

som om de måtte hvile ud oven på alle de mange nye indtryk 

og gode oplevelser. 

Martin, 2k 



Marts 2009 

2a tur/retur 

SICILIA 

Endelig oprandt dagen! 2a skulle til sydens sol og vælte 

sig i pizza, mingle sig blandt gyldenbrune italianoer 

og grande MAMA’er. En glad, frisk og optimistisk gruppe 

af unge mennesker stod på toget i Hobro kl. 6.55 

mandag den 23. marts og gjorde sig klar til en længere 

rejse. Efter adskillige timers rejse med tog og fl y stod vi 

i Milanos lufthavn klar til at stige på vores endelige fl y 

til Palermo. Dette viste sig dog at blive en kende problematisk. 

Flyet var afl yst!! Dette fandt den danske 

guldgruppe bestemt ikke optimalt - og humøret dalede. 

Det blev der dog efter længere tids uvished rettet 

op på, da vi på fl yselskabets regning kunne lade os 

indlogere på hotel ”HILTON-garden”, hvor nogle oplevede 

deres første kultursammenstød: bidetet! Tirsdag 

blev samtlige elever vækket af telefonservice kl. 7.00 

og gik derefter turens bedste morgenbord i møde! Vi 

kom på farten igen og ankom til Trapani med bus ved 

middagstid, med en forsinkelse på ca. 12 timer. Dette 

lod den afslappede italiener sig dog ikke slå ud af, men 

beroligede blot den stressede dansker med ordene: 

Don’t worry! (turens mest benyttede ord). Derefter ventede 

en nervepirrende eftermiddag os: Vores første 

kvalitetstid med de fremmede sicilianere i deres hjem, 

der var 20 grader koldere end de danske. Gulvtæppet 

var skiftet ud med varmeafvisende marmorgulve, mens 

hjemmebiografen var erstattet med en mørkbelagt 

pyntestue. Resten af dagen stod på gåtur i Trapanis 

bymidte. Dette blev dog ikke punktummet for dagen, 

da vi efter aftensmaden igen blev inviteret ud. Denne 

gang på de lokale fodboldbaner. 

Onsdagen startede vi udfl ugten kl. 7.10 til storbyen 

Palermo, stadig med søvn i øjnene. Her stiftede vi bekendtskab 

med Normanner-Paladset og Capella Pa la- 


2a på havnen i Trapani. 

ti na. Om efter mid dagen blev der pusterum og tid at 

Om aftenen blev der holdt fest for os på skolen, 

shoppe, hvilket faldt i god jord både hos sicilia- 

hvor forældrene havde disket op med diverse italinerne 

og danskerne. Byen Monreale blev også beenske 

specialiteter! Dette blev bestemt ikke værre 

søgt, og vi var efter andendagen på Sicilien så småt 

af, at der efterfølgende blev arrangeret underhold- 

ved at falde til. Ved mørkets frembrud fi k vi lejlighed 

ning med livsglade mennesker. Blandt disse stor- 

til et slag bowling, som eleverne havde arrangeret, og g sm smilende tamburinspillende mennesker kunne selv 

vi kunne endelig drikke vores første øl. Torsdag startede 

den mest fraværende dansker fornemme nærværet. Ef- 

med et mundtligt oplæg fra de italienske elever omkring ter denne hyggelige fest blev vi hevet videre i byen til en 

Siciliens historie og kultur. Efter oplægget blev der tid til en italiensk reception, hvor vi blev tilbudt fri bar, hvilket vi dan- 

gåtur rundt i byen i strålende solskin, hvor nogle af os kom skere selvfølgelig ikke sagde nej til. Dagen efter stod den 

i kontakt med en skør lokal kunstner. Om eftermiddagen så igen på museumsbesøg og endnu et offi cielt besøg, 

skulle vi igen lege turister og startede derefter ud med et denne gang hos regionalrådet i Trapani. Vi afsluttede ud- 

besøg på et saltmuseum, da saltet fra Trapani engang har vekslingen med et brag, da vi sluttede lørdag af med itali- 

været en vigtig bestanddel i Siciliens eksport. Derefter gik ensk diskotek og hoftevridende latinodrenge. Kl. 03.00 

turen til byen Marsala, som er meget kendt for deres vin. kunne vi i feststemning tage vores afsked med vores itali- 

Her blev vi vist rundt på en vinfabrik og introduceret til deenske værter, som endte med at løbe grædende efter busres 

specialiteter. Om aftenen tog vi alle sammen på et sen, da vi kørte! Trætte var vi, men vi fi k rig mulighed for 

ægte italiensk pizzeria, hvor vi fi k pizzaer med et ubegribe- søvn på hjemturen søndag. Efter denne meget specielle 

ligt tykt lag ost! Til de rebelske var en nutellapizza(!) også tur glæder vi os til at få besøg af italienerne til oktober, da 

en valgmulighed! Fredagen blev beriget med specielle kir- vi opbyggede et venskab på tværs af kulturer og grænser. 

kebesøg og et offi cielt møde med Trapanis borgmester. Alt i alt en rigtig dejlig tur, hvor vi så en teenagers liv fra et 

Her fi k de mest opmærksomme elever velment stukket et 

kamera op i hovedet af den lokale tv-station. Derefter skul- 

helt andet perspektiv. 

le vi med lift op til toppen af et stort bjerg, hvor byen Erice 

lå. I Erice så vi en borgruin og blev også her offi cielt mod- 

Af: Ronnie og Marianne, 2a 

taget af byens borgmester med lækker kakao, som dog PS. Stol aldrig på en italiensk bilist! 

mindede én lidt for meget om dansk sovs, når det er bedst! – De kører som død og djævel. 



Marts 2009 

Matilde med 

sin russiske 

veninde. 

David i centrum. 

St. Petersburg 

Extracts from Essays on the St. Petersburg exchange 

written by students from 2s. 

Mathilde Myrup: 

It is trendy for school classes to go on exchange trips to 

different places. At my gymnasium many classes before 

me have gone to St. Petersburg on an exchange trip. Other 

classes have been in Italy, Austria, France, Germany or 

Great Britain. But in St. Petersburg, there is an exciting 

history and many things to see, so that is why our gymnasium 

has decided to send some of their classes to St. Petersburg 

– mostly the social studies-classes. Our seniors 

went to Saint Petersburg last year and they told us horrorstories 

about it, so we were very excited and a bit nervous 

to visit Saint Petersburg, because we had so many prejudices… 

The mornings started very early, but I always slept an hour 

longer because the family was going to their jobs/school. 

It started with a bath and the breakfast normally consisted 

of a sandwich or yoghurt with tea or coffee. Afterwards we 

took the bus or the underground train. My Russian friend 

paid for everything, especially the transport. The Russian 

people are very polite and positive, and they will do everything 

for their guests. 

Every day was timetabled. We visited a gymnasium, the 

brewery “Baltica”, the educational program “The conquest 

of outer space”, The Hermitage, the Cathedral of Resurrection 

(Our Savior on the Blood), the Russian Museum, 

Kazan Cathedral and the ballet – which was the best of 

all. 

David Gregersen 

I‘m a part of the younger generation. So the one I lived with 

was nearly my age, and perhaps the most interesting thing 

in meeting Boris was that when I entered his fl at I soon 

discovered that we had a lot in common. In his room I saw 

that he had a laptop, I believe that it was a new one. And 

on his shelf I saw the same video games that I played at 

home in my little room. Besides the videogames I saw the 

DVDs and there were also some of them I could recognize. 

For an example there was STAR WARS, The Return of The 

Sith and it went on and on. I even discovered that we had 

the same taste in music. This was astonishing to me, 

because I have never thought in my wildest dreams that 

one day I would be standing in the middle of a room, many 


hundred miles away from my safe circle and think that two 

persons with different backgrounds could be so much alike. 

Astonishing! What more is, when we arrived at the airport, 

we got our luggage, a minute after a totally strange 

boy was giving you a hug. And of course I hugged him, 

too. But the most incredible thing was, that after the hugs 

and talking, we went to the bus, and we were sitting listening 

to my music, and he liked it very much. Then he gave 

me a present and I gave him mine. And in that moment, we 

were friends. In his fl at his mom was awake. His father was 

asleep. But after fi ve minutes we were in the kitchen eating 

my fi rst meal in a stranger’s house, and I was pleased 

because the food was good like the company. So you can 

imagine that it was diffi cult to have the time to process all 

Danskere og russere på café sammen. 

these new impressions. But it was nice for a change to let 

go of your usual life. Just be a part of something new and 

exciting, and you were not supposed to do anything you 

were used to do. 

As I said in the beginning, I believe that we all have to 

cross our personal borders, we will have to do this so we 

can grow mentally. To live in a new environment between 

people you hardly know to begin with is different and exciting. 

But to end up with a friendship because you have the 

guts to take the risk to cross a new border, that is something 

of great value. 

“There is something about trains. It doesn’t matter where 

they are going. It matters if you dare to go onboard.” 



Marts 2009 

Tag Pisa-undersøgelserne 

med et gran salt 

Af og til læser man i aviserne, at danske skoleelever 

har klaret sig dårligt i en eller anden Pisa-undersøgelse. 

Det kan f.eks. dreje sig om regnestykker eller læsefærdigheder. 

Derfor var vi fi re lærere, der med bange 

anelser tog med 2x på et internationalt lejrskoleophold 

i Sydfrankrig, hvor vi inden for rammerne af et Comeniusprojekt 

om salt skulle mødes med klasser fra Wien, 

Besançon i Frankrig og Trapani på Sicilien. Skulle vore 

elevers manglende færdigheder nu udstilles for omkring 

hundrede fremmede elever og lærere? 

På forhånd havde de deltagende lærere aftalt, at hver 

klasse havde ansvaret for en dags faglige program 

samt underholdningsprogrammet for samme dags aften. 

Vi skulle således stå for den sidste dags rundvisning 

i den provençalske by Arles + en ekskursion til det 

nærliggende naturområde i Camarguen. 

De foregående dage havde vi set, hvordan vore østrigske, 

italienske og franske kolleger sled i det, f.eks. under 

byrundvisningerne, men også med at øve underholdningsprogrammet 

med deres elever. Hvad det 

sidste angik, havde vore elever allerede hjemmefra 

meldt ud, at de havde en idé. Og det viste sig at holde 

stik. Det har en af klassens elever, Bjørn, skildret i den 

følgende artikel, som er på engelsk, af hensyn til at lejrskoledeltagerne 

fra de andre lande også skal have lejlighed 

til at læse den. Hvad Bjørn derimod gør mindre 

ud af er, at 2x faktisk fungerede som rundvisere i Arles 

om dagen. Ganske vist havde vi lærere forsynet dem 

med diverse oplysninger om byen og dens seværdigheder 

fra romertiden (amfi teater, græsk teater, begravelsesplads 

og badeanstalt) og om van Goghs ophold 

i byen, men det var elevernes egen fortjeneste, at de 

formåede at formidle oplysningerne så godt på engelsk, 

at byen straks burde havde ansat dem som professionelle 

guider. 

Så vores konklusion er, at Pisa-undersøgelser bør tages 

med et gran salt. Vore elever kan godt klare sig 

internationalt, hvad angår selvstændig initiativtagen, 

modenhed og kommunikationsfærdigheder på engelsk. 

Jørgen Jørgensen 


Le tour de France 

As some of you may know, 2x spent a good 7 days in 

Southern France. We took off late Sunday night, at 

8:40 pm from Hobro train station, to return at 10:20 pm 

a week later. 

The trip there was absolutely delightful. After arriving at 

Copenhagen airport at around 2 am, we had to fi nd a 

place to rest, the obvious choice was the softest piece 

of granite fl oor we could fi nd. Some of us got some 

sleep, some of us did not. Nevertheless, it was a night 

to remember, as was the rest of our trip. 

About 5 from our class joined us in the airport, they 

had slept with friends and family from the area, their 

loss really, but at least they did not have to ”shower” in 

an airport sink like the rest of us ;-). 

It became boarding time. Some of us shopped in the 

tax-free before boarding. Sleepy, but excited we got on 

the airplane and soon after, we were in Nice (which, 

contrary to common belief is pronounced Nis). 

When we got out of the airplane there was a joined 

chorus of “wow” because compared to Denmark, it 

was actually warm enough for shorts and a t-shirt. 

The joy about the weather and climate rose to astronomical 

levels, when on our way to the bus, we saw 

palm-trees! It was also here, outside the airport, that 

we got our fi rst impression of how the French drive ;-). 

I’m going to jump straight to our arrival at the hostel in 

Aix-en-Provence now. 

Fra vores tur i Aigues-Mortes. 

When we arrived in Aix, we quickly 

got to our rooms and found our way 

to the nearest store shortly after. 

About the time we returned, the French 

had arrived. They were younger than us, s 

most of them only 15-16 years of age. 

We had dinner with the French that night, and to be 

honest, the food at our hostel was not the sort of cuisine 

we had hoped for, far from it. Then again, it was a 

cheap hostel, so what you pay for is what you get, 

same as in Denmark. 

When we got out of bed the fi rst day, everyone had 

arrived, the Italians and the Austrians were all there, 

and we went into downtown Aix by bus. When we got 

out of the buses and waited to be split into crosscountry 

groups, we quickly realized how different they 

were from us. At least when it came to the weather! 

Some of us were wearing shorts, but most of us were 

wearing t-shirt and jeans. They wore the same clothes 

as we wear in winter; warm jackets, skiing hats and 

gloves. The Danes really are Vikings - that became 

clear at this point ;-). 

In Aix we were divided into groups, and we spent most 

of the day wandering around and answering a ques- 



Marts 2009 

tionnaire. Some of us got left by some of our group 

members, which of course was too bad, but we had a 

pretty fun day nonetheless. 

This day, it was also Mikkel’s 18th birthday, and when 

we sang him a birthday song in the evening, at dinner, 

everyone joined in and sang “Happy Birthday to You”. 

Living at the hostel was a lot of fun, at night we went 

out to various pubs and discos in Aix. 

However, the trip was about salt, so naturally, we went 

to see how the French make salt using sea-water. What 

they did was to gather sea-water in large basins, and 

when the sun eventually vaporized the water, there 

would be enormous quantities of salt left in the basins. 

They used large machines to harvest the salt, and then 

distributed it to customers. 

All of this was elementary to us; however, it was quite 

amusing to see exactly how large the basins etc really 

were. 

The evenings at the hostel were arranged by the different 

countries, and here it really became apparent how 

different we were. Back in Denmark, we had already 

planned our evening; we were going to have a sort of 

mini-Olympics, with different games such as shoethrowing, 

paper cut and other classics! 

The fi rst of these evenings were planned by the Italians. 

They had a number of short presentations of 

Sicily through the sentences “I am proud of being 

Sicilian because …” and “I am ashamed of being Sicilian 

because …” They spent a lot of time talking about 

the mafi a and how Sicily is a country with lots of crime, 

and in the end they had a singing session, where they 

played Italian songs. It was an alright evening, defi nitely 

not the worst one. 

The second evening was arranged by the French; it 

was a karaoke-night, and it was quite a lot of fun, even 

if the planning of the evening was quite poor, and many 

of the songs were in French :). 

It was a long evening; about 3 hours time, which was 

also way too long, but we won the competition in the 

end! Greatly helped by Mads’ opera solo of “O Sole 

Mio”, not to mention Sisse’s amazing version of the 

song “Man, I Feel Like A Woman”, we swept away the 

competition and pulled out as the winners! The prize 

was a basket with some red wine and some sweets. 

The Austrian evening was a lot shorter than the two 

previous evenings; they had a short PowerPoint-presentation 

of their school and Vienna. There was a lot 

about the music and classic parts of Austrian culture, 

which was a bit odd, seeing as it wasn’t really how we 

perceived the Austrian pupils. 

After the presentation, they taught us how to dance the 

classic Vienna-waltz. It was a lot of fun, and this was 

arguably the best of the evenings so far. 

Our evening started with a short introduction to what 


was about to happen, and we then split the countries 

into teams, after which we took them to the different 

posts and started the games. We were told by the 

other students that our evening was the most entertaining, 

and who are we to disagree :). 

Early next morning we said goodbye to the other countries 

and took the speed-train to Nice. Here we were 

checked into a local youth-hostel, and compared to 

the one we stayed at earlier, it was a lot nicer with better 

rooms, not to mention private showers :). 

Most of us went out that night, and it was a lot better 

than going out in Aix. We went to a disco placed right 

at the beach in Nice; the view at night, overlooking the 

Mediterranean, was beautiful and it was a pretty great 

night. The next day it was raining cats and dogs in 

Nice, which didn’t scare us though, so we took a long 

walk in Nice. We went to the old graveyard in the 

middle of the city, and we walked up in the hills overlooking 

Nice. Later that evening, all went out to a restaurant 

and had a French dinner together. After the 

dinner most of us, including the teachers, went to an 

Irish pub to have a drink before we went home to pack 

for the trip home next day. 

The trip home is not worth mentioning; we took the 

plane to Copenhagen and took a train to Hobro, where 

we were picked up by our parents. 

We all had a lot of fun on the trip, and it brought us 

closer as a group, so here in the end, we would all like 

to thank our teachers for arranging it, and for giving us 

the opportunity to see different cultures and experience 

new things. 

Bjørn Rasmussen 

X 2007-2010. 

Piger fra 2x 

på hesteryg 

i Camarguen. 




 

 

 

1s i interkulturelt 

samarbejde på tværs 

af landegrænser 

1s deltager i dette forår i et internationalt projekt om kulturelle 

værdier som led i engelskundervisningen. Projektet 

styres fra Wien gennem The EuroMed School Forum (Europæiske 

og Middelhavslandenes Skole Forum), som for- 

 

Ozan Birses 

 

42 Årsskrift 2008-2009 – Vesthimmerlands Gymnasium 

 

søger at skabe interkulturel dialog mellem ældre skoleelever 

i forskellige lande, og som har til formål at: 

• opbygge gensidig respekt og forståelse 

• udveksle pædagogiske indfaldsvinkler og fremgangsmåder 

mht politik, menneskerettigheder og 

kulturel uddannelse 

• at fremme indlæring og udvikling af kompetencer 

og teknikker, som giver mulighed for aktivt at tage 

del i en dialog mellem forskellige kulturer. 

De lande, der deltager i projektet, er: 

• Østrig 

• Ungarn 

• Jordan 

• Libanon 

• Holland 

• Tyrkiet 

• Israel 

• Danmark

At Vesthimmerlands Gymnasium og HF deltager i projektet 

skyldes gymnasiets status som UNESCO-skole, idet Euro- 

Med har et tæt samarbejde med netop UNESCO. 

Projektet om kulturelle værdier består af fl ere øvelser og 

opgaver, som fra skolerne sendes til - og samles i Wien. 1s 

har lige skrevet personlige digte på engelsk og er nu i færd 

med at skrive forskellige tekster på dansk og engelsk ud 

fra et billede, de hver især har valgt. Billederne, de kunne 

vælge imellem, er en del af ”resultatet” fra den første opgave, 

hvor eleverne – individuelt og i grupper – skulle prioritere 

tre værdier ud fra en given liste og efterfølgende fi nde 

billeder, der matchede disse værdier. (Et lille udpluk af disse 

billeder ses øverst på side 42).Yderligere skulle de på 

engelsk skrive, hvorfor netop disse tre værdier betød noget 

i deres liv. 

Resultaterne er af EuroMed blevet sat op i diagrammer, så 

det er lettere at sammenligne de enkelte skoler. I alt 17 

skoler har deltaget i projektet, så svarene kan naturligvis 

ikke betragtes som værende repræsentative for de enkelte 

lande. Men alligevel kan visse tendenser måske alligevel 

spores. 

Man kan i hvert fald konkludere, at værdier som ægte venskab 

og frihed er topscorere i det samlede resultat for alle 

skolerne. (Se nedenstående værdiskema). 

Derudover er et spændende liv, et meningsfyldt arbejde, 

fred i verden, familie og sikkerhed og lighed også værdier, 

der rangerer højt. Men prioriterings-fordelingen på de enkelte 

skoler varierer. Som illustration har jeg indsat værdiprioriteringen 

for 1s (Vesthimmerland) og for et par andre 

skoler. 

Values in general 

Table with number of votes for particular value 

Chosen value Number of mentions 

Earning as much money as possible 24 

An exiting life 80 

Religious harmony 17 

Having a meaningful job 68 

Clean environment 46 

True friendship (close companionship) 165 

A world at peace 87 

Finding a partner for my life 50 

Social recognition 6 

Family unity and security 88 

Freedom 121 

A comfortable life 17 

Changing the society 12 

Falling in love 25 

Equality 63 

National security 9 

Responsibility 23 

Total votes 902 

Vesthimmerland Gymnasium 

20 students supported by the teacher Margit Hansen from the Vesthimmerland Gymnasium took part in the 

activity. They stated their top values to be freedom, true friendship and having an exciting life. Very likely 

freedom and peace would be values shared in their society. The students believe, to a great extent, that their 

values are influenced by their social and cultural background. 

DK Vesthimmerland Gymnasium 

Diagram of the top values in this school 


Israel 

25% 

2% 

8% 

2% 

2% 2% 

5% 

7% 7% 

17% 

3% 

22% 

Earning as much money as possible 

An exciting life 

Religious harmony 

Having a meaningfuf job 

Clean Environment 

True frienship 

A world at peace 

Finding a partner for my life 

Social recognition 

Family unity and security 

Freedom 

A comfortable life 

Changing the society 

Falling in love 

Equality 

National security 

Responsibility 

MackifChet Rishon Le Zion 

12 students and their two teachers Michal Ben Haim and Tammy Cohen from the Mackifchet Rishon Le Zion 

school took part in this project. They indicate family, freedom and equality as their prime values. These 

students assume that similarly to them freedom and equality would be the main value within their society. 

 

MackifChet Rishon Le Zion 





25% 

8% 

8% 

Having a meaningfuf job 

Clean Environment 


A world at peace 

8% 



Family unity and security 

Freedom 




Equality 

25% 

25% 


The Netherlands 

Porta Mosana Collage 

25 students from the Dutch Porta Mosana College were assisted by Guido Amkreutz when debating on 

their values. The most important points for these students were having a clean environment, a meaningful 

job and a world at peace. Freedom would be another vital value in their society. 

Porta Mosana Collage Porta Havo 

1% 3% 

11% 

5% 

12% 

7% 

3% 

7% 

15% 20% 

1% 

16% 





Having a m eaningfuf job 

Clean Environm ent 


A w orld at peace 



Fam ily unity and security 

Freedom 




Equality 


Jeg vil lade det være helt op til læseren at drage eventuelle 

konklusioner af diagrammerne. 

Margit Hansen 



Marts 2009 

Dette spørgsmål skulle 3gMA forsøge at fi nde ud af ved 

deres besøg på Ålborg Universitet d. 5/3. Forelæser Lisbeth 

Fajstrup skitserede nemlig, hvorledes matematikeren 

Charlie i tv-serien Numb3rs bidrager til opklaringen af vanskelige 

forbrydelser ved brug af ret avanceret matematik. 

Charlie kan på ganske kort tid og under hårdt pres opfi nde 

store matematiske sætninger, som kan bruges af hans 

bror, FBI-agenten Don, til opklaring af diverse forbrydelser. 

Måske ikke særlig realistisk – men bestemt underholdende! 

Blandt disse kan nævnes, hvordan viden om beregninger i 

retvinklede trekanter kan føre til bestemmelse af gerningsstedet 

for en blodig forbrydelse. Det bliver således muligt 

at sammenholde vidneudsagn med tekniske undersøgelser 

og matematiske beregninger, og dermed afgøre, hvorvidt 

vidneudsagnene er korrekte. 

Charlie fra 

tv-serien 

Numb3ers. 

Kan matematik opklare forbrydelser? 

Lidt mere avanceret er anvendelsen af sandsynlighedsregning 

til bestemmelse af den mest sandsynlige bopæl for en 

gerningsmand, forudsat at gerningsstederne for forbrydelserne 

er kendte. 

Havespreder 

Lisbeth Fajstrup sammenlignede metoden med en vandspreders 

spredning af vanddråber. Man kan ikke forudsige 

vanddråbernes faldsted, men kender man vanddråbernes 

faldsted, kan man slutte sig til, hvor vandsprederen med 

størst sandsynlighed har stået. 

Ved således at indkredse bopælen for gerningsmanden, 

kan politiet begynde at undersøge personer i området, 

som matcher deres øvrige viden. En teknik, som i øvrigt 

anvendes i Sverige til at fange indbrudstyve med! 

Også i forbindelse med udarbejdelse af fantom-billeder af 

gerningsmanden anvendes matematik. 

Ved at kombinere brøkdele af forskellige »egenfjæser« 

(standardbilleder af forskellige ansigtstyper) kan man fi nde 

frem til et muligt billede af ansigtet på gerningsmanden. 

Kender man f.eks lidt af ansigtet fra en videooptagelse, 

kan disse sammenlignes med fantom-billedet/»egenfjæs« 

ved brug af matematik. Charlie kan ligeledes systematisere 

store mængder af billedmateriale og andre typer af materialer. 

Ikke lige gymnasiematematik – men dog matematik. 

Så svaret på spørgsmålet er: Man kan anvende matematik 

i opklaringen af forbrydelser, men matematik alene kan 

ikke opklare forbrydelser. 

Har I lyst til at se og høre mere om Numb3ers, kan I læse 

Lisbeth Fajstrups blog på: http://numb3rs.math.aau.dk/ 

Dorthe Nielsen 


Fællestime med Jens Rohde 

Den 12. marts var Jens Rohde på visit til en fællestime for 

os elever, der har samfundsfag på enten A- eller B-niveau. 

Det var en meget spændende og anderledes fællestime, 

som gav os et godt indblik i, hvordan det politiske spil er, 

hvordan det er at være politiker, og hvordan det er at skulle 

gå fra kedelig politiker til folkelig rockstjerne i DR’s sangshow 

”Showtime”. 

Jeg var egentlig meget overrasket over, hvordan fællestimen 

forløb, for i vores klasse havde vi forberedt os på at 

skulle høre om EU i almindelighed og Europaparlamentet, 

som Jens Rohde stiller op til, i særdeleshed. Jeg må ærligt 

indrømme, at det 

ikke interesserede 

mig så meget, men 

det var Jens Rohde 

forberedt på. Han 

spurgte os ganske 

ærligt, om vi overhovedetinteresserede 

os for EU. Der 

kom ikke så meget 

respons andet end 

lidt mumlen i forsamlingen, og 

han tog det som et svar. 

Derefter forklarede han om EU og 

om sine holdninger til det. Det viste 

sig, noget overraskende for 

undertegnede, at han havde arbejdet 

på en radiostation i Viborg, 

og at han, da han var i vores alder, 

ikke havde den fjerneste lyst til at 

være politiker. Men ved et tilfælde, 

efter at han havde arbejdet for 

handelsstandsforeningen i Viborg, havde han stillet op til 

folketingsvalget og var blevet valgt. 

Jens Rohde har altid haft ry for at være en kontroversiel og 

meget ærlig politiker, så det glædede jeg mig faktisk til at 

opleve. Anders Foghs dengang potentielle formandskab i 

Nato var meget oppe dengang, så det blev der selvfølgelig 

spurgt meget ind til. Jeg havde håbet på, at han ville svare 

på spørgsmål om det, for alle var jo meget nysgerrige og 

vidste ikke helt, hvad der ville ske. Dog havde jeg ikke regnet 

med så åbenlyse svar, som han kom med. 

Han er selvfølgelig en del af Venstres inderkreds, så han 

har jo godt vidst, hvad der var i gang. Han 

fortalte os, hvordan han kunne forestille 

sig, at Lars Løkke ville ændre den politik, 

der blev ført, sammenlignet med Anders 

Fogh, og han tog det i det hele taget som 

en selvfølge, at der var en statsministerrokade 

på vej. Det var meget overraskende 

for mig, at han valgte at dele sådan nogle 

ting med os; men hele vejen igennem virkede 

han ærlig og jovial, så det virkede 

ganske naturligt. 

Efter at han havde fortalt lidt om sig selv, kunne man stille 

spørgsmål, og det blev udnyttet ganske fl ittigt. F.eks. blev 

der spurgt, hvad han syntes om at legalisere hash, hvilket 

han noget overraskende gik ind for. Der blev også stillet 

spørgsmål om hans optræden i DR’s Showstars, hvor han 

sang Carpark North, og til det svarede han, at det var det 

sjoveste, han nogensinde havde prøvet. 

Alt i alt blev vi både underholdt og belært af den karismatiske 

politiker. 

Poul Lyby Hansen, 1t 



April 2009 

1q: Sport og film indtager 

to af Danmarks storbyer 

HF-linjen Sport & Film var i begyndelsen af skoleåret på en 3-dages tur til København, 

hvor vi, vanen tro, besøgte institutioner, som passer til linjens faglige indhold. 

Vi var i Parken, hvor vi blev vist rundt af en ældre herre, som var fanatisk FCK-supporter, 

og hvis største forbillede helt tydeligt var selveste Don Ø, som, i parentes bemærket, 

formentlig var hans chef. Enhver form for kritiske spørgsmål blev klaret med en kvik 

københavnerbemærkning, og da eleverne ved et uheld kom til at nævne Brøndby IF, 

spyttede han arrigt efter os. Den gode økonomi og de store udviklingsdrømme for Parken 

hørte vi på med stor entusiasme; – 3 uger senere kom fi nanskrisen brasende, og 

værdien af Parken blev reduceret til 1/10. Vores søde rundviser havde masser af anekdoter 

både fra Superligaen og landsholdet, og fl ere af pigerne fi k taget billede foran 

Martin Jørgensen og Laudrups skabe. Turen var reddet! 

Om aftenen var vi på en 4 timers workshop på Det 

Danske Filminstitut, hvor vi lavede små kortfi lm i et 

professionelt studie. Eleverne, som selv var skuespillere, 

havde skrevet et mindre manuskript og kunne, 

med hjælp fra teknikerne, på stedet lægge animationer 

og effektlyd hen over billederne. Filmene er senere 

blevet vist på skolens morgensamling til stor begejstring 

og latter for resten af elevkorpset på skolen. 

Senere havde vi planlagt en tur på Comedy Zoo for 

at møde de nye stand-up talenter. Flere var rigtig 

sjove, selvom det var første gang, de stod på en scenen, 

og alle – uden undtagelse – havde valgt emner, 

der befandt sig et godt stykke syd for navlen. 

Næste dag var vi et par timer på Eksperimentariet, 

hvor der, ud over en masse interessante naturvidenskabelige 

eksperimenter, var en vandreudstilling om 

DNA og politiefterforskning. Vi lærte faktisk, hvordan 

man skal opføre sig for ikke at blive snuppet af lovens 

lange arm, hvis det engang skulle blive nødvendigt. 

Jo; man lærer en del af at gå i gymnasiet! 

Filmstudierne Zentropa, hvor hele dogmekonceptet 

blev udviklet, mødtes også af en fl ok glade himmerlandske 

unge med hovedet fuld af spørgsmål om, 

hvordan man bliver fi lmskuespiller eller bare kommer 

til en casting for statister. Ålen og Lars von Trier 

skræ vede ud, og vi var forbi for at se, hvordan klipningen 

af dette års Klovn skred fremad. 

Om aftenen var der en kæmpe popkoncert på Rådhuspladsen 

med et par brune fyre, der gjorde den 

kvindelige del af 1q helt bløde i knæene. Dejligt med 

gratis underholdning; også for læreren. Kalle lufter biceps. 


Næste dag var vi på Københavns Universitet, hvor eleverne 

lavede mange forskellige idrætsfysiologiske forsøg for 

at fi nde ud af, hvordan kroppen fungerer under stor fysisk 

aktivitet. Der blev målt og opsamlet data, som kunne bruges 

til de næste måneders undervisning hjemme på VHG. 

Vi fi k en interessant rundvisning på instituttet og hørte, 

hvordan det er at læse idræt. 

Marts 2009, og vi var på farten igen. Denne gang til den 

fynske hovedstad, Odense, hvor indkvarteringen foregik 

på Humlehaveskolen midt i turbulente Vollsmose. Som altid 

var det et varmt gensyn med den landskendte skoleinspektør 

Olav Nielsen og hans skræppende papegøje, Hr. 

Larsen; ja, rent faktisk som at komme hjem i trygge omgivelser. 

Fra vores base fulgte tre dage med omlagt undervisning på 

højeste plan. Fra Olavs altid enestående foredrag om egen 

karriere, Vollsmoses lokale historie som malerisk eksempel 

på et stykke dansk historie, til markante, men ikke fastlåste 

holdninger til den etnocentrisme, som synes i vækst. 

Og via fodbold og idræt med de ældste klasser på skolen 

til ekspedition i H.C. Andersens fødeby. En tur ud til Syddanske 

Universitet og et besøg på Institut for Idræt, hvor 

Calle og Tulle måtte slide for føden i en række hidsige 

idrætsforsøg. Og herefter til TV 2, hvor mundlamme lærere 

pludseligt blev førstehåndsvidner til et overraskelsesangreb 

fra Jes Dorph-Petersen, da han kom snigende og i et 

slangehug prikkede drengene i siden, mens han hæmningsløst 

skreg: Bøh. Drengenes påståede frygtløshed 

krakelerede øjeblikkeligt, og der sporedes angst i febrilske 

øjne. Fra popularitetens høvding på TV-stationen til Danmarks 

mediemuseum med bl.a. årets fotos; - heriblandt en 

rystende billedserie af kræftsyge, men viljestærke børn. 

Og blandt meget andet også et besøg af souschefen fra 

nærpolitiet i Vollsmose, der kunne fortælle, at bydelen faktisk 

er ret sikker at gebærde sig i. 

Indimellem var der også plads til uformel hygge, indkøb 

samt en tur med gourmet-guiden, alias medielæreren, til 

en asiatisk tag-selv-buffet, hvor selvsamme demonstrerede, 

hvad manglende køkultur og overdådig appetit indebærer 

i praksis. 

Med 1q på rundtur til Danmarks holdepunkter. Et overfl ødighedshorn 

og en sammensmeltning af faglige input, berømtheder, 

kultur og garneret med godt humør og sociale 

krydderier. Ganske enkelt en imponerende oplevelse og 

tak for det! 

Jesper 

Gourmet-guide og medielærer 


April 2007-2008 2009


Interview med elevambassadører 

Ved Pernille Olesen 

Hvilke opgaver har du haft 

som elevambassadør? 

Tulle, 1q: 

”Som elevambassadør har jeg haft til opgave at tage ud 

på forskellige skoler og fortælle om de sociale forhold på 

gymnasiet. Desuden har jeg stået for at lave en Power- 

Point samt en billedpræsentation, som de andre ambassadører 

har kunnet bruge.” 

Christina, 2s: 

”Jeg har talt med både 9. og 10. klasser og også 

brobyggere på skolen.” 

Thomas, 1q: 

”Jeg har været med på forskellige folkeskoler og også 

lavet foredrag til en forældreaften på Farsø skole og 

Åbent Hus her på gymnasiet.” 

Hvordan er I blevet modtaget 

af folkeskoleeleverne? 

Poul, 1t: 

”Generelt er vi blevet modtaget godt, og eleverne har 

med interesse lyttet til os. De har været lidt generte mht. 

spørgsmål, men vi er "gået lidt til dem" og har prøvet at få 

gjort op med nogle af de fordomme, de har om gymnasiet 

og HF.” 

Hvilke fordele ser du ved 

at skolen er begyndt at udsende 

elevambassadører for at fortælle 

om at gå i gymnasiet og på hf? 

Christina, 2s: 

”Det giver en anden oplevelse for eleverne. Vi fortæller 

om skolen på en anden måde, end studievejledere ville 

gøre det; hvilket vel også er hele pointen med dette 

"projekt". Vi kan bedre svare på spørgsmål om det 

sociale på skolen, og vi virker nok mere troværdige (hvis 

man kan bruge det ord) end en voksen gymnasielærer/ 

studievejleder. Vi er mere på lige fod med eleverne, vi 

snakker samme sprog, hvilket måske også gør det 

nemmere for dem at få nogle ting forklaret.” 

Har du personligt kunnet bruge din 

uddannelse som ambassadør i andre 

sammenhænge? 

Mathias, 1x: 

”Ja, det vil jeg da afgjort mene. Eftersom vi både har fået 

et kursus i kunsten at holde oplæg og samtidig en hel 

masse erfaring i det at holde oplæg, har vi en stor fordel, 

når vi i skolen og især til eksamen kommer til at skulle 

snakke foran andre.” 

Tulle, 1q: 

”Det er blevet noget nemmere at snakke for en forsamling, 

og jeg er sikker på, at det også vil hjælpe til eksamen.” 


Vil du gerne fortsætte dit arbejde som 

elevambassadør næste skoleår? 

Mathias, 1x: 

”Helt sikkert. Jeg har nydt at komme ud og prøve at holde 

denne form for oplæg. Det er også rart at vide, man har 

været ude og gøre noget aktivt for gymnasiet.” 

Thomas, 1q: 

”Ja, jeg vil gerne forsætte mit arbejde som elevambassadør, 

fordi jeg ser det som en god sag at komme ud og få 

lov til at snakke på vores skoles vegne. Samtidig er jeg 

god til det!” 




April 2009 

Forårskoncert 

på VHG 

Onsdag d. 22. april 2009 

”Nye tider – nye skikke – nye rammer” kunne udmærket 

være overskriften på denne anmeldelse/beskrivelse af 

VHG’s forårskoncert anno 2009, som i øvrigt foregik på en 

dejlig, forholdsvis lun aprilaften – en april, som vist har 

overgået sig selv med hensyn til solskinstimer og varmegrader. 

”Nye rammer” – ja, som også rektor Kirsten Holmgaard 

sagde i sin velkomst, så var det første gang, at forårskoncerten 

blev holdt i det nye musikhus ALFA. Bedre rammer 

er vist svært at forestille sig. Som tilhører sad man i en 

behagelig, polstret stol omgivet af fl otte gule og røde farver. 

Både hvad angår det visuelle og det auditive, så var 

musikhusets koncertsal noget nær en perfekt arena til 

fremførelse af musik og sang. Kun teknikken drillede lidt. 


Der er ingen tvivl om, at koncerten generelt fi k et kvalitetsmæssigt 

løft ved at blive holdt i en rigtig koncertsal. 

”Nye tider – nye skikke”. Hvordan hænger det sammen, 

når det i velkomsten blev pointeret, at forårskoncerten efterhånden 

er en årelang tradition? Forklaringen er den, at 

anmelderen selv har været elev på VHG fra 1973 – 1976. I 

disse år var der – så vidt jeg mindes – ingen tradition for at 

holde forårskoncert. Hvis der var, så har det i hvert fald 

gået en ellers musikinteresserets næse forbi. Som far til 

fi re børn, hvoraf foreløbigt tre har været elever på VHG, har 

det været en stor glæde at opleve, at denne årelange tradition 

er kommet for at blive! Det er dejligt at erfare, at det 

almene gymnasium har udviklet sig på en måde, så musikundervisning/musikudøvelse 

i dag spiller en langt større 

rolle end tidligere i den almene dannelsesproces for de 

unge mennesker. 

Koncerten var i sin helhed alsidig og bød på musiknumre 

fra forskellige stilarter som klassisk, pop, rock, funk m.fl . 

Koncertens 1. afdeling blev indledt med to numre fra wienerklassikken. 

Først var det Vibe (2x), som spillede 2. satsen 

fra Haydn’s trompetkoncert til klaverakkompagnement 

af Margit Hansen. Et meget fi nt trompetnummer, som høstede 

fortjent bifald. Johan fra 1k fortsatte i samme genre, 

idet han spillede Mozarts ”Turkish March” på klaver. En fl ot 

og svær solopræstation! 

Derefter var det 1. g’ernes tur. 1 akt mu skulle spille Joan 

Osbournes ”One uf us”. Der opstod dog visse tekniske 

problemer, da ikke alle havde lyd på. Efter at dette blev 

løst, måtte gruppen starte forfra, men så lød det også 

godt. Denne situation fi k mig til at tænke på, at i musikudøvelse 

er man i den grad afhængige af hinanden. I en musikgruppe 

arbejder man sammen om det samme mål – 

nemlig at få det til at svinge og lyde godt. Alle har en rolle 

at spille, og det fungerer kun, når alle bidrager, så godt 

man kan. Det vil sige, at i musikken er der både plads til 

forskellige individuelle niveauer og præstationer, men alt 

skal virke, og alle skal bidrage til fællesskabet, for at det 

hele kan lykkes. Jo, der er noget unikt ved musikfaget! Og 

teknikken kan enten bremse eller befordre processen. 

2 mu leverede et lokalt arrangement af nummeret ”Kun et 

kys herfra”. Sangen blev sunget fl erstemmigt af tre piger. 

Musikledsagelsen udgjordes af klaver, trommer og bas. 

Der blev vist fi ne detaljer fra både pianistens og bassistens 

side. 

Næste nummer var 1p’s fremførelse af Tina Dick ows ”Nobody’s 

Man”. Der var god klang på den fl erstemmige sang, 

og musikken var tilpas enkel. 

1k fremførte et nummer af det efterhånden legendariske, 

a me ri kan ske band Toto. I det for de fl este velkendte nummer 

”Hold the line” blev der skruet op og sat forvrængerlyd 

på guitaren. Holdet formåede at få salen til at klappe taktfast 

med, og melodien blev afrundet med en fed og larmende 

slutning! Undervejs tabte trommeslageren den ene 

trommestik – jo, det var live-musik! Efter omrokering og 

udskiftning blev der spillet endnu et nummer. Igen lidt vrøvl 

med teknikken, men mest bemærkelsesværdig var en guitarist 

– ikke med høj cigarføring – men med høj guitarføring! 

Senere lyttede publikum til 3 mu’s ”Lady Madonna”. Og 

det svingede godt. Glæden 

ved The Beatles lever 

i bedste velgående! Censor 

kan glæ de sig, hvis 

nummeret ender med at 

skulle indgå i en kommendeeksamensbedømmelse. 

The Magic Babes – et til 

lejligheden opfundet navn 

– brillerede med et Commitments-nummer: 

”Chain 

of fools”. Publikum var 

godt med. Der var bl.a. en 

fremragende klaversolo, 

og igen blev den hvide 

Fen der Telecaster-guitar 

ført højt! Man bemærkede 

også en sangerinde med 

en rigtig god sangstemme. 

I det sidste nummer før 

pausen blev vi med konferencierens 

ord ført tilbage 

til ”det glade, mørke 

Amerika i tresserne”. Der 

var tale om et dramatisk 

udstyrsnummer, som blev 

introduceret på fl ydende 

amerikansk. En god historie, 

drama og god musik 

gik op i en højere enhed, 

da Kirstine and the Swingers 

spillede ”Hit the 

Road Jack”. Koncertens 

før ste afdeling sluttede 

med stort bifald. 


April 2007-2008 2009

April 2009 

I pausen var der lejlighed til at se forskellige ar bej der fra 

gym na siets bil led kunstundervisning. Der var udstilling 

både i gymnasiets kantineområde og i musikhusets foyer. 

Særligt iøjnefaldende var de dekorerede døre, som var opstillet 

i foyeren. På én af dem stod der: All I want is to make 

a difference – how?” Ja, ingen dårlig ambition. Stof til eftertanke! 

Koncertens 2. afdeling blev indledt af gymnasiekoret, som 

man fornemmer har udviklet sig positivt. I hvert fald lød de 

fi re sange virkelig godt. Koret var et tydeligt bevis på, at 

kvantitet nogle gange spiller en rolle. De valgte kormelodier 

var meget varierede og gav anledning til bl.a. dynamik, 

vekselvirkning mellem kor og solister, acapella-sang m.m. 

Det var en fornøjelse at lytte til – og der blev også plads til, 

at Steen Hjerrild kunne brillere på saxofon. Et godt musikalsk 

supplement! 

Herefter fremførte Ida Marie (2a) sin selvkomponerede melodi 

”One, Two, Three”. Et utraditionelt nummer med en 

utraditionel sammensætning: Kvindelig sang og klaverspil, 

dyb mandsstemme og trommer. 

Men så til noget helt andet! En musikalsk rejse til søs, som 

viste sig at være et meget underholdende rap-nummer. 

Fem unge mænd under gruppenavnet ”Dorthes Disciple” 

havde dedikeret deres nummer ”All these things that I’ve 

done” til matematiklærer Dorthe Nielsen. I øvrigt en udmærket 

musikalsk præstation. 

Koncerten fortsatte herefter med funk-musik. Det var anderledes 

rytmer med indlagte soloer på sax, guitar, klaver 

og bas. 

Så blev lyset slukket, og uhyggen bredte sig måske lidt…. 

I et inferno af synthesizerlyd og lys blev scenen indtaget af 

fi re elever fra 3k. Disse lavede en parodi på Lady Gaga’s 

”Pokerface”. Alle var i passende kostumer – bl.a. var guitaristen 

i stramtsiddende latex-bukser, alle bar solbriller 

etc. Et forrygende show! 

Koncerten blev stemningsfuldt afsluttet af pigekoret med 

Lis Sørensens ”Lyngen er lilla”. 

Alt i alt må jeg konkludere, at koncerten var en god oplevelse. 

Jeg er vidende om, at mange fl ere havde lagt billet 

ind på at få en plads i koncertprogrammet. Dette vidner 

blot om, at musiklivet lever i og omkring VHG. Koncerten 

havde en tilpas varighed – så ros til planlæggerne. Det kan 

nogle gange være svært at begrænse sig, men det lykkedes 

her. Jeg glæder mig over, at jeg stadigvæk har en datter, 

som vil være en potentiel elev på VHG om 2-3 år. Dermed 

kan jeg se frem til mange gode forårskoncerter i de 

kommende år. 

Niels Erik Jensen 


Udvekslingsstudenter på VHG 

VHG er en internationalt orienteret skole, og dermed er vi 

så heldige, at vi har forbindelser med en hel del lande; det 

gør, at vi modtager udvekslingsstudenter fra rundt omkring 

i hele verden. Bl.a. i samarbejde med organisationen Rotary, 

der i mange år har arrangeret udvekslingsophold i en 

stor del af verdens lande. I år har vi f.eks. på VHG en udvekslingsstudent 

fra Australien. Hun kom hertil i slutningen 

af januar 2009 og har siden da deltaget i undervisningen 

sammen med alle de andre elever. Hun fortæller selv, at 

hun er faldet godt til i studiemiljøet, og at hun virkelig nyder 

at være her, med det gode sociale sammenhold. 

Hun fortæller også om, hvor stor en oplevelse det er at 

komme til et helt fremmed land, hvor man aldrig har hørt 

sproget før. Det er dog også hårdt at skulle sidde inde til en 

hel masse timer, hvor man overhovedet ikke ved, hvad der 

foregår, udtaler hun. 

Det er meningen, at Caitlyn (som er vores nuværende udvekslingsstudent) 

skal være her i 10 måneder, hvor hun så 

skal få et indblik i, hvordan skolegangen på et dansk gymnasium 

er, og hvordan den danske kultur er. Hun har derfor 

også været rundt omkring og besøge andre steder, bl.a. 

10. Klassecenteret, hvor de så har været på udfl ugter. 

I de seneste par år har skolen valgt at placere deres udvekslingsstudenter 

i x-klassen, altså den naturvidenskabelige. 

Dette skyldes, at naturvidenskab meget ofte foregår 

på et internationalt sprog og med mange fællesbetegnelser, 

og derfor kan det være lettere at forstå for udefrakommende. 

På den måde kan man få involveret studenten så 

meget som muligt, og derved får denne person også mest 

ud af sit ophold her i Danmark. 

Det er også meget spændende for både de andre elever 

og lærerne at have en fra udlandet til at gå i klassen. Flere 

af klassekammeraterne har allerede stiftet et nært venskab 

med Caitlyn. Det kan også ses som en god anledning for 

os danskere til at lære noget mere om et andet sprog og en 

anden kultur. 

Samarbejdet med Rotary giver også eleverne på VHG muligheden 

for selv at blive sendt af sted på en tur som udvekslingsstudent. 

Dette foregår ved, at man kan blive skrevet 

op, hvorefter der bliver trukket lod om, hvem der er så 

heldig at blive sendt af sted. 

Alt i alt er det en meget fordelagtig ordning at have udvekslingsstudenter 

på skolen. 

Mathias Lau Nielsen 


2008-2008 



Sel - Salt - Salz - Sale 

Næh, overskriften hentyder ikke til en pizza med 4 forskellige 

slags oste. Det er ordet salt på de 4 sprog franskdansk-tysk-italiensk 

og er en fællesnævner for det samarbejde 

mellem 4 skoler, der nu har stået på gennem et par 

år. VHG deltager i samarbejdet sammen med elever og lærere 

fra skoler i Østrig (Wien), Frankrig (Besançon) og Italien 

(Trapani). I dette skoleår var det 2x, som skulle repræsentere 

VHG, og arbejdet med temaet SALT fandt sted i 

fagene biologi, engelsk, tysk og kemi. 

Selv om salt kemisk set er det samme stof, er der stor 

forskel på, hvorledes saltet udvindes tæt på de 4 skoler i 

det internationale samarbejde. Herhjemme har vi ved Mariager 

fabrikken Dansk Salt A/S, som udvinder mellem ½ 

og 1 million tons salt om året fra en underjordisk salthorst 

lidt vest for Hobro. Denne metode til udvinding begyndte 

først sidst i 1950’erne, og derfor var man i Danmark henvist 

til traditionel saltsydning. 

Dette, og den historiske udvikling bag, fi k eleverne et udmærket 

indtryk af ved besøg på Danmarks Saltcenter i 

Mariager. Det krævede enorme mængder af træ for at forsyne 

datidens saltsydningsindustri, og af samme grund er 

der i dag ingen store skove at fi nde på Læsø. Og længere 

sydpå er Lüneburger Heide også et bevis på de enorme 

områder af tidligere skove, der måtte lade livet i saltsydningens 

tjeneste. 

Tæt ved det franske gymnasium i Besançon fi nder vi en 

anden mulighed for udvinding af salt. Her fi ndes forekomster 

af underjordiske saltsøer, hvorfra man siden middelalderen 

pumpede saltvand op for dernæst at fordampe vandet. 

Men efter nogle hundrede års skovhugst, blev der 

mangel på brændsel, og udvindingen blev fl yttet ca. 20 km 

til området Saline Royale. Saltopløsningen skulle så transporteres 

over 20 km til det nye anlæg, og hvor vi i dag ville 

benytte pipelines af stål, brugte man 

dengang udhulede træstammer til 

transporten. 

Fælles for den franske og danske metode 

er, at opløsningerne ikke fra starten 

er helt mættet med salt. I ca. 400 

år har man kendt en simpel metode, 

hvorved man kan opkoncentrere opløsningens 

saltindhold uden at skulle 

Over Vibes hoved anes 

en udhulet træstamme 

som del af en rørledning. 

bruge dyrebart brændsel. I et såkaldt 

gradérværk lader man vandet strømme 

på en sådan måde, at det lang- 

somt dryp per ned over store mængder af grene fra tjørn. 

Den store overfl ade og de spidse torne medvirker til en 

øget fordampning af vand ved ganske almindelige temperaturer, 

og ved gentagen cirkulation øges saltkoncentrationen 

til mellem 15% og 20%. Sådanne gradérværker var 

meget store, helt op til 1000 m og 7-8 m høje. 

Jo længere sydpå man kommer, jo mere naturligt er det at 

benytte solen som energikilde. Og uden for gymnasiet i 

Trapani fi ndes store lavvandede områder, hvor man leder 

saltvand fra Middelhavet ind i små laguner, hvorefter solen 

over et par måneder fordamper vandet. På 2x’s tur til Sydfrankrig 

i marts besøgte vi et tilsvarende anlæg for udvinding 

af salt ved Aigues-Mortes. 

Endelig kan salt udvindes direkte ved minedrift, og dette er 

metoden, der f.eks. bruges i Østrig. Under hårdt pres i 

geologiske formationer gennem millioner af år kan salt 

være dannet som krystaller (stensalt), og dette udvindes 

ved traditionel minedrift. Næste år skal en ny klasse fra 

VHG føre salt-depechen videre til Østrig, hvor Salzburg er 

målet. Så hold øje med næste nummer af årsskriftet, hvor 

dette besøg omtales. Carsten Poulsen 


Personaleoplysninger skoleåret 2008/09 

Fastansættelser 

Anne Becher (biologi, kemi) 

Mette Ahlmann Boyles (oldtidskundskab, tysk) 

Søren Kjær Jensen (historie, naturgeografi ) 

Jonas Plejdrup (biologi) 

Hanne Irene Sørensen (samfundsfag, psykologi) 

Årsvikarer 

Jakob Vium Dyrman (samfundsfag, historie) 

Britta Vandet Gundtoft (dansk, engelsk) 

Anne Verdelin (musik, dansk) 

Kortere vikariater 

Lisbeth Ruby Vedel-Smith (oldtidskundskab) 

Uddannelsesstillinger 

Marie Antonsen, uddannelsesstilling i matematik og fi losofi 

(2. år) 

Henrik Dalsgaard, uddannelsesstilling i fysik og matematik 

(1. år) 

Rikke Louise Petersen, 1-årig uddannelsesstilling i biologi 

Lærer på pension 

Søren Collstrup går på pension med udgangen af dette 

skoleår. Søren Collstrup har været ansat på VHG siden 

1973 og har undervist i fysik, matematik og naturfag 

Orlov 

Lene Bisgaard, barselsorlov april 2008 - marts 2009 

Mette Ahlmann Boyles, barselsorlov januar 2009 - juni 

2009 

Kim Krog Larsen, barselsorlov januar 2009 - februar 2009 

Søren Schmidt, barselsorlov oktober 2008 - februar 2009 

Fratrædelser 

Følgende lærere fratræder ved skoleårets slutning: Kim 

Krog Larsen (samfundsfag, naturgeografi ), Søren Kjær 

Jensen (historie, naturgeografi ), Jesper Lambert-Jensen 

(biologi, mediefag) og Peter Møller Westergaard (dansk, 

engelsk) 

Pedel- og rengøringsområdet 

Jette Buchholz Andersen, Inge Holm Nielsen og Amy Pedersen 

er ansat som rengøringsassistenter. Dorthe Henriksen 

er fratrådt 

Pedelmedhjælper Peder Sørensen er gået på efterløn 

Dødsfald 

Pensioneret lektor i idræt, Kirsten Freil, døde december 

2008 

Pensioneret lektor i historie og samfundsfag, Arne Bækgaard 

Nielsen, døde marts 2009 

Udvekslingselev 

Caitlin McDonald (Australien), 1x 


Personaleoplysninger 2007-2008 2008-2009

Ledelse og administration 2008-2009 

Ledelse 

KL KH RL JJ CP Sm 

Kirsten Holmgaard Ralf Michael 

Jørgen Jørgensen Carsten Poulsen Søren Schmidt 

Matematik/rektor Leimbeck 

Inspektor 

Inspektor 

Inspektor 

Biologi/vicerektor Dansk/fransk Kemi/fysik 

Dansk/musik 

Administration 

KL BS BB IN MB 

Birthe Sørensen 

Regnskabschef 

Birgitte Lentz 

Buus 

Sekretær 

Inge Marie Nielsen 

Sekretær 

Mette Lumholtz 

Brams 

Sekretær 


Lærere 

MA TA 

Marie Antonsen 

Matematik/filosofi 

OC HC SC HD JD JF 

Ole Caspersen 

Dansk/ 

samfundsfag 

BG MH PH LH SH Ml 

Britta Vandet 

Gund toft 

Dansk/engelsk 

Søren Kjær Jensen 

Historie/ 

naturgeografi 

Thomas Asaa 

Fysik/kemi 

Karen Holm 

Christensen 

Tysk/dansk/filosofi 

Margit Anette 

Hansen 

Musik/engelsk 

Maja Jørgensen 

Engelsk/fransk 

Au AB 

Eva Auken 

Historie/idræt 

Søren Collstrup 

Matematik/fysik/ 

datavejleder 

Pia Hauge 

Tysk/psykologi 

Karen Marie 

Klem mensen 

Dansk/italiensk 

Anne Becher 

Biologi/kemi 

Henrik Dalsgaard 

Matematik/fysik/ 

pædagogikum 

Lone Hindsgaul 

Dansk/religion/ 

studievejleder 

Jeff Klintø 

Historie/samfundsfag/studievejleder 

LB Bo 

Lene Bisgaard 

Engelse/dansk 

Jakob Vium Dyrman 

Historie/ 

samfundsfag 

Steen Hjerrild 

Matematik/musik 

SJ MJ KK JK SK JL 

Susanne Brøndum 

Kærsgaard 

Engelsk/italiensk 

Mette Ahlmann 

Boyles 

Oldtidskundskab 

Jonna Fransgård 

Engelsk/ 

billed kunst 

Mads IIlsøe 

Fransk/engelsk 

Jesper Lambert- 

Jensen 

Film-tv/biologi 


Lærere 2008-2009

Lærere 2008-2009 

Lærere 

KL TM BN DN PN FS 

Kim Krog Larsen 

Naturgeografi/ 

samfundsfag 

Wiktor 

Nowakowski 

Idræt 

Morten Severin 

Hostorie/idræt 

Henrik Thomsen 

Dansk/religion 

Trine Mariann 

Madsbøll 

Musik/matematik 

WN PO OR 

Pernille Søndergaard 

Olesen 

Tysk/idræt 

Carsten Svejstrup 

Sørensen 

Fysik/matematik 

Lisbeth Ruby 

Vedel-Smith 

Oldtidskundskab 

Bente Nielsen 

Engelsk/ 

studievejleder 

Ole Riis Olsen 

Tysk/idræt 

MS KL HS KS 

Hanne Irene 

Søren sen Samfundsfag/psykologi 

HT LV AV PW 

Anne-Lise Verdelin 

Musik/dansk 

Dorthe Nielsen 

Matematik/historie 

JP RP Pl 

Jørn Skoven 

Pedersen 

Matematik/fysik 

Kirsten Svejstrup 

Sørensen 

Billedkunst/historie 

Peter M. 

Wester gaard 

Engelsk/dansk 

Hans Peder 

Nielsen 

Religion/engelsk 

Rikke Louise 

Petersen Biologi/ 

pædagogikum 

Finn Steenberg 

Norre Kemi/biologi/datavejleder 

Jonas Kjær 

Plejdrup 

Biologi 


Bibliotek Kantine 

EH 

Else Marie 

Højsleth 

Bibliotekar 

Rengøring 

Katrine 

Hauthorner 

Helene Kathrine 

Wigh 

Medhjælper 

Inge Holm 

Nielsen 

Yvonne Sørensen 

Medhjælper 

Teknisk personale 

Selma Nielsen Renuka 

Theivendiran 

Pia Nikolajsen Mette T. V. Jensen 

St BD Ps 

Peter Stenild 

Pedel 

Brian Danielsen 

Pedelmedhjælper 

Niels Bjerregaard 

Nielsen 


Nicolai Wahlgreen 


Amy Pedersen Jette Buchholz 

Andersen 


Teknisk personale 2008-2009


Mindeord 

Det er uvirkeligt – kan det passe, at livet skal stoppe efter 

kun 19 år? Det var uendeligt svært at fatte den mørke morgen 

i november 2008, da budskabet nåede frem til VHG: 

Sarah fra 3s var død. 

Sarah havde en uhelbredelig lungesygdom, som langsomt, 

men sikkert fi k et hårdere og hårdere tag i hende. 

Sarah var en livsglad pige, kvik i hovedet og med et livsmod 

og et gå-på-mod, der bragte hende og hendes omgivelser 

glæde og engagement. 

I 2g havde klassen en studierejse til Firenze – Sarah ville 

med. Hun deltog i fulde drag og trodsede, at det tog hårdt 

på kræfterne; hun sugede viden og indtryk til sig. 

I 3g lod Sarah sig ikke mærke med, at sygdommen ubarmhjertigt 

havde tæret på hendes ressourcer. Sarah var – som 

en selvfølge – med i årets musical. Hun nød at være med 

og lod ikke glæden overskygges af, at hun imellem scenerne 

lige skulle have fat i iltfl asken. 

Sarah var også med på 3g studieturen til København. Hun 

ville med, på trods af at hun skulle investere uanede kræfter 

i at gennemføre. 

Den mørke og sorgfulde morgen i november samledes vi i 

skolens fællesareal for – i respekt for Sarah – at være stille 

og mindes hende. Den dag sang vi Jakob Knudsens morgensalme: 

”Se nu stiger solen af havets skød”. 

En linje herfra lyder: ”at mig livet fryder trods synd og død”. 

Det passer på Sarah. 

Derfor kan vi, i sorgen, ikke blot bære på et kært minde. 

Sarahs minde er også et forbillede for os – et modigt og 

positivt forbillede. Prøv engang at mærke efter. Alt for ofte 

er vi tilbøjelige til at gå op i små ting – kævl og bævl. 

I det korte liv, Sarah fi k, beviste hun for os alle på Vesthimmerlands 

Gymnasium og HF, at på trods af alle dårlige 

odds kan man have en positiv tilgang til livet, som bevirker 

at livet leves fuldt ud – og smitter andre med livsglæde og 

engagement. 

Ære være hendes minde. 

Kirsten Holmgaard

2007-2008 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?