PDF-dokument "Jordemoderfaglig teori og metode" - Ja til lov om fri ...
PDF-dokument "Jordemoderfaglig teori og metode" - Ja til lov om fri ...
PDF-dokument "Jordemoderfaglig teori og metode" - Ja til lov om fri ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
le pil, der placerer barnets første ind-ånding. Det er således lungefunktionen, der her skal forstås<br />
s<strong>om</strong> det afgørende for form-ændringen .<br />
Kulturens forhindring af døden vises med ud-ånding.<br />
Det er ind-ånding, der understøttes <strong>og</strong> ud-ånding, der forhindres:<br />
Figur 5<br />
forhindre udånding<br />
?<br />
Fra kropslig eksistens ? FORM-ÆNDRING død<br />
Det formløse FORM-ÆNDRING TIL kropslig eksistens<br />
fødsel understøtte indånding<br />
For en jordemoder, der er vant <strong>til</strong> at stå overfor fødende, er det en almindelig observation, at<br />
normalt sker fødslen FØR den første ind-ånding finder sted. Derfor er der ikke så meget at<br />
diskutere vedrørende placeringen af den pil, der anbringer fødslen på en plads i figuren.<br />
Men vedrørende den pil over brøkstregen, der modsvarende skulle kunne anbringe den sidste<br />
ud-ånding på en plads, er der meget at diskutere. For eksempel har vi to typer dødsetik, fordi<br />
der er to muligheder på grund af vore to dødskriterier. Med hjernedødskriteriet blev der juridisk<br />
indført et tidsrum mellem døden <strong>og</strong> den sidste ud-ånding. Derfor er det ikke entydigt <strong>om</strong><br />
denne livsafsluttende form-ændring skyldes hjertestop (<strong>og</strong> deraf følgende fysiol<strong>og</strong>isk standsning<br />
af lungefunktion) eller hjernestop (<strong>og</strong> deraf følgende mulighed for maskinel opretholdelse<br />
af lungefunktion). At vi har to dødsetikker viser sig i, at det ikke er alle, der har lyst <strong>til</strong> at<br />
donere organer <strong>til</strong> indtransplantation i andre mennesker, <strong>og</strong> at det heller ikke er alle, der har<br />
lyst <strong>til</strong> at få indopereret et fremmed organ.<br />
Det, der er interessant i denne sammenhæng, er, at det er en fysiol<strong>og</strong>isk normalitet, at der rent<br />
faktisk ER et tidsrum, der forløber mellem fødslen <strong>og</strong> den første ind-ånding. Vandfødslerne<br />
har gjort dette meget tydeligt. Barnet trækker først vejret, når det k<strong>om</strong>mer op over vandove rfladen.<br />
Men i denne sammenhæng vedrørende fastslåelse af mulige form -ændringer er det nok så interessant<br />
(udover dette med de konkrete åndedrag) at spørge rent principielt: På vegne af hvilke<br />
organismer er det, der henholdsvis understøttes <strong>og</strong> forhindres n<strong>og</strong>et?<br />
E.2.2. Fødende <strong>og</strong> født<br />
Processen fra kropslig eksistens <strong>til</strong> død handler <strong>om</strong> overgangen fra at være levende <strong>til</strong> at dø -<br />
<strong>og</strong> dermed altså ikke <strong>om</strong> den livgivende overgang, s<strong>om</strong> den fødende kvinde er i (selv <strong>om</strong> der<br />
verden over er mange kvinder, der selv mister livet, når de giver liv).<br />
menneskets indre <strong>til</strong>stand. Overgreb <strong>og</strong> manglende ret <strong>til</strong> at udleve de respektive alderstrin s<strong>om</strong> auton<strong>om</strong>t individ <strong>og</strong><br />
give udtryk for ægte følelser, leder uvægerligt <strong>til</strong> lokale brud i åndedrætsbølgen. Åndedrættet styrer <strong>og</strong>så det ubevidste<br />
i organismen. Lillemor Johnsen, 1990, Det <strong>fri</strong>gjørende åndedrett, Norge. Dansk udgave, 1996, Det <strong>fri</strong>gørende<br />
åndedræt , København, 205-6.<br />
Version 25/02/99, side 122 af 185