PDF-dokument "Jordemoderfaglig teori og metode" - Ja til lov om fri ...

RESUMÉ
Det særlige ved svangerskabet er erfaringen med at give et menneskeligt væsen s it eget rum,
næring og beskyttelse i mange måneder, for til sidst at føde det frem.
I ethvert samfund vil der til enhver tid findes en befolkningsgruppe, der befinder sig i en "2-i-
1-krop-situation". Denne situation kan karakteriseres som den mest normale af alle menneskelige
undtagelsessituationer.
I nærværende dobbeltafhandling, der er afleveret på Institut for historie og samfundsfo rhold,
Roskilde Universitetscenter, afdelingen Kvinder på Tværs , argumenteres der for, at den sociale
kropserfaring, der følger med svangerskab og fødsel, samfundsmæssigt er b eskyttelsesvæ rdig,
men at det i Danmark er vanskeligt at identificere et socialt orienteret svangreperspektiv.
I den vestlige del af verden har intervention på baggrund af det medicinsk orienterede
svangreperspektiv i løbet af de sidste 50 år formået at forhindre mange dødsfald blandt mødre
og børn. Imidlertid vil det medicinsk orienterede svangreperspektiv fremover næppe kunne
yde svangerskabets sociale kropserfaringer beskyttelse imod at blive alvorligt forstyrret og i
værste fald ødelagt på grund af voksende biomedicinsk forskningsinteresse i grav iditetsmaterialet.
Det drejer sig først og fremmest om arvelighedsforskningen, som den udspiller sig i anledning
af det internationale arbejde med at kortlægge det mennesk elige genom (den overstatslige
organisation af genforskere, Human Genome Organisation, HUGO). Samtidig drejer
det sig om forskningsinteresse i miljøpåvirkninger, som den svangre er eller har være t udsat
for, samt om biomedicinsk forskningsinteresse i de påvirkninger, som graviditetsmaterialet
udsættes for af sit omgivende miljø, nærmere betegnet den svangre kvinde reduceret til env ironment
(jf. David J.D. Barkers såkaldte programmeringshypotese).
I Jordemoderfaglig teori & metode I påvises det, at et socialt orienteret svangreperspektiv forefindes
inden for dansk jordemoderfaglighed, men at der ikke er enighed blandt jordemødrene
om at prioritere det højt. Dermed bliver det relevant at overveje, om ikke jordemødrene
svigter kvinderne. Endvidere vises det, at de myndigheder, der skulle understøtte jordemoderfagets
potentialer, i stedet har valgt en position, der frem for at understøtte fagets potentiale
for anvendelse af det socialt orienterede svangreperspektiv, snarere forhindrer jordemødrene i
at fastholde og udvikle det. Jordemødrene presses herved til at udøve samfundsskadelig virksomhed,
og man kan undre sig over, at væsentlige jordemoderfaglige protester ikke kan påv ises.
Danske jordemødre har ellers de sidste 20 år arbejdet i en jordemodercenterordning, hvor
den enkelte centerjordemoder fortsat er autoriseret til at varetage hele virksomhedsområdet -
både i et medicinsk og i et socialt svangreperspektiv. Hertil kommer, at der i det danske jordemodervæsen
skul le findes særligt gunstige forudsætninger for at kunne skelne mellem det
procreative og det sygdomsmæssige, idet uddannelse til jo rdemoder altid har været og forsat
er en selvstændig uddannelse, der ikke forudsætter syg eplejeuddannelse. Det konstateres, dels
at der i 1997 knapt nok er udviklet en tidssvarende ansats til forskning i jordemoderfaglig teori
og metode, dels at jordemødrene ikke virker interesserede i, at det sker. I hvert fald har jordemødre
kun taget få initiativer til at fremme sådan forskning.
I Jordemoderfaglig teori & metode II er der gjort et forsøg på at skabe en sådan ansats. Dels på
baggrund af Jordemoderfaglig teori & metode I, men også på baggrund af et syv måneders pilotprojekt
ved Danmarks Jordemoderskole i 1991-92, der afdækkede massive vanskeligheder
med at skabe overblik over de problemer, der ville opstå ved forskning i og udvikling af jordemoderfaglig
teori & metode. Som minimum måtte jordemoderfaglig teori & metode medtænke
foranstaltninger imod forskellige former for fragmentering af svangr eperspektivet, men
Version 25/02/99, side 5 af 185