PDF-dokument "Jordemoderfaglig teori og metode" - Ja til lov om fri ...

Det er i foreningen, et af de kvindespecifikke bidrag til nativiteten findes, for det er i æ gcellens
cytoplasma, evnen til celledeling findes. Fordi menneskelivets begyndelse kan udforskes i
ægceller, diskuteres det i dag, om det skal være alle kvinders ret at aflevere æg celler til forskning.
A.8. Opsummering
Fire begreber 'svangreperspektivet', kvindens 'reproduktive livsfaser' , 'svangerskab' og 'grav iditet'
præsenteres.
Svangreperspektivets tidsforløb defineres som et ikke-fragmenteret tidsforløb.
Eksistensen af henholdsvis et kirkeligt, et socialt og et medicinsk svangreperspektiv sandsynliggøres.
Begrebet 'reproduktiv livsfase' defineres som et tidsforløb: Fra det tidspunkt i en kvindes liv,
hvor hun så småt begynder at planlægge sit arbejds -, uddannelses- og fritidsliv med henblik på
den mulighed, at hun bliver gravid. En 'reproduktiv livsfase' varer ved, indtil barnet ved 1 års
alderen rejser sig op og begynder at kunne gå, men den kan også afsluttes ved, at hun ombestemmer
sig og alligevel ikke vil være gravid.
Samfundet knytter retsvirkninger til svangerskab. Derfor indføres en skelnen mellem det fysiologiske
og det juridiske svangerskab. Det fysiologiske svangerskab relaterer sig til kvinden
og hendes eksisterende krop. Det juridiske svangerskab relaterer sig til manden. Svangerskab i
retlig betydning regulerer slægtleddet: Relationen mellem manden og det potentielle menneske
i form af fastslåelse af faderskab og arv, der falder i svangerskabstiden. Desuden findes en
samfundsmæssig regulering af de personer , der er autoriseret, så de kan bistå svangre kvinder.
Det anføres, at retsregler kan ses som beskyttelse af moder og barn, for eksempel retsregler
om jordemoderens og lægens virksomhed og moderens rettigheder. For eksempel begrænser
juraen svangre kvinders adgang til provokeret abort: Det sproglige udtryk "inden udgangen af
12' uge" refererer til, at der må være gået 12 uger af kvindens svangerskab. Det er tilladt at afbryde
det potentielle liv indtil det er 10 uger gammelt. Graviditeten er således i kvinden, selv
om dagligsproget behandler kvinden, som om det er hende, der er graviditeten. Det gamle
danske ord for graviditet var frugtsommelighed.
Ordene svangerskab og graviditet reflekteres med henblik på muligheden for at anlægge et
selvstændigt perspektiv på et svangrefænomen, der er isoleret fra gravidfænomenet. Begge ses
som fænomener i samfundet på tre måder: Dels som private fysiologiske processer, det vil sige
normal livsfunktion til forskel fra sygelige (patologiske) tilstande. Dels som social skæbne.
Dels som delagtigheder i et større samspil mellem menneskene og den øvrige natur. Ordet
biotop fra økologi bruges for at pege på, dels at svangerskab og graviditet er levefællesskab,
dels at den svangre er graviditetens voksested.
Det konkluderes, at det er glosen svangerskab, der bedst kan beskrive fælles situationen foster/kvinde,
og det problematiseres at reservere ordet graviditet til begivenheder, der kun har
med livmoderhulheden at gøre. Det afgøres ikke at bruge betegnelsen graviditet som betegnelse
for kvindens menneskelige tilstand. Det antydes således, at afhandlingens svangreperspektiv
spænder over mere end ni måneder. Som et delvist svar på, hvilket nøj ere tidsforløb
svangreperspektivet spænder over, udpeges fem graviditetstidspunkter, der har at g øre med
det kommende barn.
Version 25/02/99, side 31 af 185