Livet bag sløret - Benedicte Lange - e-bog 2011 - A4 PDF - Hjem

^tÑ|àxÄ ^tÑ|àxÄ DEM DEM ftÅÅxÇáà“w ftÅÅxÇáà“w ÅxÄÄxÅ ÅxÄÄxÅ ~âÄàâÜxÜ
~âÄàâÜxÜ
D
en dag krigen brød ud i Irak, den 20. marts 2003 tidligt om morgenen
lokal tid, skulle min MBA klasse til eksamen. Det var en torsdag og i
ugerne op til amerikanernes invasion havde landet holdt vejret. Aviserne
var fyldt med artikler om dette uacceptable angreb ikke alene på Irak, men på hele
den arabiske verden. Alle havde diskuteret om der mon blev krig eller ej og
holdningerne var delte.
De fleste arabere var af den overbevisning, at amerikanerne før eller siden ville
besætte et land i Mellemøsten for at få adgang til olien, og at
masseødelæggelsesvåbnene var en dårlig undskyldning for at tage Iraks olie.
Forlydenderne gik: Saddam Hussein var CIA uddannet og en af USAs egne, som
amerikanerne havde støttet, da han førte krig mod præstestyret i Iran. Det var nok
USA, der stod bag den krig, når det kom til stykket. USA ville for enhver pris af med
præstestyret. Det var også efter aftale med den amerikanske ambassadør, at Saddam
Hussein havde angrebet Kuwait i 1991. Den lange krig mod Iran havde forarmet Irak,
som før krigen havde været et af de rigeste lande i Mellemøsten. Da amerikanerne
ikke finansielt havde støttet Saddam Hussein tilstrækkeligt, var det måske derfor de
havde godkendt, at Saddam Hussein kunne indtage Kuwait, og så var de bare bagefter
løbet fra deres ord; amerikanerne kunne man ikke stole på. Det var også amerikanerne,
der stod bag de sanktioner, der havde forarmet deres irakiske brødre. Når de brokkede
sig over Osama bin Laden og Al Qaida, skulle de huske, at de selv oprindeligt havde
udrustet denne hær i Afghanistan for at bekæmpe russerne. Andre, mest udlændinge,
var mere besindige og mente, at Saddam Hussein ville give sig og træde tilbage som
præsident; USA ville ikke foretage sig noget uden verdenssamfundets støtte. Sådan
gik det ikke helt.
Krigen brød ud; i eksamenslokalet opfordrede mine kammerater til, at eksamen blev
udsat: man kunne da ikke på denne sorgens dag gå til eksamen. Vores professor var
70