Nyhedsbrev fra Herlufsholm Alumni

NYHEDSBREV FRA HERLUFSHOLM ALUMNI
Februar 2009
HILSEN FRA HEIS
Kære Gammelherlovianer.
Der er sket meget på Herlufsholm siden sidste nyhedsbrev i
august, men nogle af de største begivenheder har nok været
vedtagelsen af skolens nye vision og indvielsen af vores nye
elevgård, Bodilgården.
I efteråret afsluttede vi første fase af en større visionsproces,
som har involveret mange mennesker; både elever, ansatte,
forældre, gammelherlovianere og flere øvrige interessenter.
Dermed har Herlufsholm nu vedtaget en ny vision og mission
for skolen, samtidig med at vi har fået fastslået, hvilke
værdier, der skal være de bærende på Herlufsholm.
Herlufsholms nye vision er:
”Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse”.
Hermed ønsker vi at understrege, at skolen skal forblive en dansk skole, idet skolens
værdier og pædagogiske principper fortsat skal bygge på den danske kulturarv.
Samtidig med dette skal skolen naturligvis bevare et globalt udsyn. Ligeledes ønsker
vi at sætte fokus på, at skolens kernekompetence, nemlig det at uddanne og opdrage
børn og unge i nogle helt unikke rammer, skal være i verdensklasse.
Lige nu arbejder vi på højtryk for at omsætte visionen til konkrete tiltag, såvel store
som mindre. Vi gør, hvad vi kan, for at involvere så mange som muligt i
handlingsplanerne, så visionen bliver understøttet på alle niveauer. Vores fundament
er udtrykt i skolens mission:
”Vi vil sikre, at grundlæggende idealer om lærdom og dannelse videreføres i pagt med
tiden, og at skolen er en sund og økonomisk stærk virksomhed”.
Hvis du er interesseret i at læse mere om skolens nye vision, mission og bærende
værdier, henviser jeg til vores hjemmeside www.herlufsholm.dk under ’yderligere
materiale’.
I dette nyhedsbrev har vi valgt at sætte to Gammelherlovianere stævne til en snak
om deres tid på hhv. Herlufsholm og i Forsvaret. Den ene er nuværende forstander for
Herlufsholm og gammelherlovianer årgang ’59 - Jens Greve. Den anden er
oberstløjtnant og gammelherlovianer årgang ’82 - Mads Rahbek. Det, de kan fortælle,
afspejler tydeligt, at Herlufsholm (og Forsvaret) har udviklet sig en del frem til i dag.
Mads Rahbek kan I også få lejlighed til at opleve søndag d. 8. marts kl. 19 på
1/10

Herlufsholm Skole, hvor han vil fortælle om sin seneste mission i Afghanistan. Se
nærmere oplysninger om tilmelding sidst i artiklen.
Desuden er det med stor glæde, at vi i dette nyhedsbrev kan fortælle om indvielsen af
vores nye elevgård, Bodilgården, som er anden fase af skolens store byggeprojekt og
som vil være med til at sikre rigtig gode og trygge rammer for især de yngste elever.
Endvidere er det en fornøjelse at kunne informere om et nyt unikt tiltag på
Herlufsholm: En gæsteprofessor i undervisningen. Sidst, men ikke mindst er vi stolte
over at præsentere Herlufsholms første guldvinder i Duke of Edinburgh-programmet.
Et program, som vi også har omtalt i tidligere nyhedsbreve.
Til orientering afholder Herlufsholm Alumni, i samarbejde med Herlovianersamfundet,
igen jubilæumsstævne for alle med 5-års jubilæum. Jubilæumsstævnet afholdes
lørdag d. 2. maj 2009 og er for årgangene ’39, ’44, ’49, ’54, ’59, ’64, ’69, ’74, ’79,
’84, ’89, ’94, ’99 og ’04. Alle jubilarer får tilsendt en invitation til jubilæumsstævnet i
slutningen af marts, og vi håber, at så mange som muligt har lyst til at gense
hinanden og skolen denne dag.
Med venlig hilsen
Heis
ARTIKLER I DETTE NYHEDSBREV:
• ”To generationer – på Herlufsholm og i forsvaret” – interview
med Jens Greve og Mads Rahbek – S. 3
• ”Bodilgården indviet” – om indvielsen af Herlufsholm Skoles
nyeste elevgård – S. 6
• ”John Donaldson gæsteprofessor på Herlufsholm” – om
Herlufsholm Skole nye unikke undervisningstiltag – S. 8
• ”Elev fra Herlufsholm vinder guld” – om den første guldvinder af
Duke of Edinburgh-programmet - S. 9
2/10

”TO GENERATIONER – PÅ HERLUFSHOLM OG I FORSVARET”
– INTERVIEW MED JENS GREVE OG MADS RAHBEK
Jens Greve
Mads Rahbek
Hvad har Herlufsholm Skole og Forsvaret at gøre med hinanden? Umiddelbart ikke
meget, men efter studentereksamen fra Herlufsholm vælger flere diple et kortere eller
længere ophold i Forsvaret. En kold januardag på Frederiksberg Slot mødtes to
gammelherlovianere, som valgte en militær karriere, til en snak om netop Herlufsholm
og Forsvaret. De har mødt hinanden før, men har på mange måder forskellige
oplevelser af både Herlufsholm og Forsvaret.
De to herrer er forstander Jens Greve (’59), som også er tidligere chef for Hærens
Kampskole og Den Kgl. Livgarde, og oberstløjtnant Mads Rahbek (’82), som har været
bataljonschef ved Livgarden og desuden tidligere næstkommanderende for Den
Danske Bataljon i Afghanistan hold 4.
Tiden på Herlufsholm
Jens Greve var kostelev på Herlufsholm fra 1956-59. ”Jeg kom til Herlufsholm, fordi
der dengang var for langt til det nærmeste gymnasium (Viborg) fra mit hjem. I min
tid var Herlufsholm et mere intimt sted. Der var kun 180 kostelever – alle drenge, og
12-14 hørere, så alle kendte alle, og Herlufsholm var et lukket samfund. Vi mødte kun
andre elever fra Næstved, når der kom piger ud på skolen til danseundervisningen.
Det var ikke altid nemt at være kostelev dengang, men jeg ser det alligevel som en
meget værdifuld og dyr gave, som mine forældre gav mig ved at sende mig på
Herlufsholm”.
Mads Rahbek gik på Herlufsholm som dagelev i 1979-82, en periode i skolens historie,
hvor der var flere dagelever end kostelever, fordi amtet på daværende tidspunkt gav
frit valg mellem at gå på Næstved Gymnasium og Herlufsholm. ”Det var tydeligt, at
skolen ikke helhjertet tog imod dageleverne dengang. Vi var der på en slags tålt
ophold, og man gjorde ikke noget fra skolens side for at integrere dageleverne med
kosteleverne. Jeg havde dog en ok tid på skolen, hvor bl.a. min interesse for jagt og
det forhold, at min far var gammelherlovianer, gjorde, at jeg også lærte nogle
kostelever at kende,” fortæller Mads Rahbek.
Valget af en militær karriere
Efter gymnasiet startede både Mads Rahbek og Jens Greve i Forsvaret. Jens Greve
fortæller: ”For mig var det lidt af en drengedrøm, måske præget af tiden efter
3/10

2.verdenskrig, hvor der var et særligt skær over det at være i Forsvaret. Så jeg blev
rekrut i Livgarden og syntes, det var ret forfærdeligt. Mange af de ting, vi skulle
foretage os, var tåbelige. Jeg fortsatte dog på Sergentskolen, hvor øvelserne ofte
forekom lige så tåbelige – direkte chikane – som fuldstændig tog gejsten fra eleverne.
Her kom mit kostskoleoprør op i mig, og i tide og utide måtte jeg tage imod
disciplinarmidler.
På det tidspunkt droppede jeg min drøm om Officersskolen og valgte som 19-årig at
blive reserveofficer, og der fik jeg gejsten tilbage. Nu kunne jeg bestemme mere og i
stedet vælge at motivere mandskabet positivt. (JG fik allerede som 20-årig
kommando over en deling på 60 værnepligtige gardere og sergenter). Derefter
startede jeg på jurastudiet, og det blev da også til et par semestre, hvor jeg
indimellem var tilbage i Forsvaret som delingsfører. I sidste ende vandt Forsvaret, og
så kom jeg på Officersskolen.”
For Mads Rahbek var drengedrømmen helt anderledes: ”I skolen drømte jeg om at
blive dyrlæge, men karaktererne slog ikke til, og samtidig var jeg draget af, at min
far, som var reserveofficer, altid var utrolig glad ved at gøre tjeneste ved Livgarden.
Så jeg blev officersaspirant på Sergentskolen, og det var noget ganske andet, end
det, Jens Greve har oplevet. Vi blev behandlet som voksne mennesker – det var ikke
uden grund, at Forsvarets officersuddannelse på det tidspunkt var kendt som en af de
førende lederuddannelser i landet,” fortæller Mads Rahbek.
På mission i udlandet
Deres veje krydsedes ved Jens Greves sidste større militærmission og Mads Rahbeks
første. De var begge udsendt til eks-Jugoslavien, Jens Greve som oberst og chef for
hold 2, og Mads Rahbek som kompagnichef på hold 3. Efter overdragelsen fra hold 2
til hold 3 ringede Jens Greve til Mads Rahbeks mor for at forsikre hende om, at
hendes dreng havde det godt. (JG var på det tidspunkt den eneste i styrken, som
havde telefon direkte til Danmark). De smiler ved tanken om dette opkald, for de ved
begge af erfaring, at mødrene tit er dem, der har det sværest, når soldaterne bliver
udsendt.
Snakken om missionen i eks-Jugoslavien kommer også til at handle om, hvordan
Forsvaret har ændret sig fra at være et forsvar af fædrelandet mod Warszawapagten
til en moderne professionel styrke, som sendes på internationale fredsbevarende/skabende
missioner langt fra Danmark. ”Vendepunktet var indsættelsen af Olfert
Fischer i den 1. Golfkrig,” fortæller Jens Greve. ”Det var dér, Danmark for første gang
var del af en reel krigsstyrke. Kort tid efter kom indsatsen via FN med fredsbevarende
enheder i eks-Jugoslavien”.
Mads Rahbek supplerer: ”Politisk havde man besluttet at sende danske soldater af
sted til krigszonen, men Forsvaret var reelt slet ikke gearet til at håndtere de
oplevelser, soldaterne fik. Det blev man faktisk først omkring slutningen af 1990’erne,
da man have erfaret, at der var nogle soldater, som brød sammen, når de kom hjem
fra en mission”.
Jens Greve beretter fra sin mission med hold 2 i eks-Jugoslavien: ”Jeg var meget
opmærksom på, hvilke reaktioner, der kom fra de menige soldater, når de havde
oplevet voldsomme ting, men jeg var ikke som sådan uddannet til at håndtere det.
Instinktivt brugte jeg mine erfaringer som kostelev, hvorfra jeg vidste, at det værste,
man kan med ubehagelige oplevelser, er at gå og ruge over dem alene. Jeg
besluttede derfor, at når en gruppe soldater havde oplevet voldsomme ting, så blev
de taget ud og samlet lige umiddelbart efter og her tvunget til at tale med hinanden
4/10

om det, de havde oplevet. Derefter blev de sendt ud igen med det samme, så resten
kunne falde på plads stille og roligt.
Det, jeg havde lært som kostelev, var, at når man får sat ord på det, som gør ondt,
så er man nærmest usårlig bagefter. Men det var vigtigt, at soldaterne kom tilbage i
marken med det samme, for ellers ville deres tanker alene være på de ting, de havde
oplevet.”
Mads Rahbek fortæller fra sin mission med hold 3 i eks-Jugoslavien: ”Den store
mentale udfordring i eks-Jugoslavien var, at vi ikke måtte slå igen. Vi var tilskuere til
nogle menneskers grusomheder, men måtte ikke nedkæmpe forbryderne; og den
magtesløshed, det giver, slider på soldaterne. Forsvaret lærte meget af indsatsen i
eks-Jugoslavien, og i dag er de ting, Jens Greve brugte, blevet professionaliseret så
soldaterne skal gennem både ’debriefing’ og ’defusion’; vi har psykologer og
feltpræster, som individuelt kan hjælpe soldaterne med at bearbejde oplevelser – og
så er det ikke længere et tabu at benytte sig af den slags hjælp.”
Mads Rahbek har senest været næstkommanderende for Den Danske Bataljon i
Afghanistan hold 4, hvor fem danske soldater mistede livet: ”Det koster menneskeliv
at være i krig, både fjendens og vore egne soldaters, og jeg savner af og til, at både
politikerne, som har sendt os af sted, og befolkningen i øvrigt, anerkender den
indsats, som de danske soldater yder i Afghanistan. Der er en underspillet
tilbageholdenhed – måske janteloven – som gør, at soldaterne ofte må forsvare, at de
ønsker at gøre en forskel i verden – det er ærgerligt. Vi diskuterer ikke det politiske
mandat, vi arbejder ud fra, med de menige soldater. Derimod fokuserer vi på, at den
indsats, de danske soldater yder, har en kæmpe betydning for de lokale, og det er
også det, soldaterne selv oplever, og derfor synes de at deres indsats er meningsfyldt.
Som soldat yder man sin indsats der, hvor politikerne beslutter, at vi skal være, men
personligt ville jeg da have svært ved at sætte mit liv på spil for noget, som jeg ikke
også selv troede på.”
Det er missionerne, der fylder stærkest i erindringen hos både Jens Greve og Mads
Rahbek, og der, hvor de faglige udfordringer har været størst. De er enige om, at de
udsendte danske soldater er blandt verdens bedste, og dette skyldes ikke mindst den
holdning og uddannelse, som de har med sig fra det danske skolesystem. Danske
soldater har grundlæggende et menneskesyn, som gør dem vellidte, lige meget hvor i
verden de kommer hen. Et menneskesyn, der er udtryk for nogle værdier, som både
Jens Greve og Mads Rahbek oplever er et vigtigt fundament for eleverne på
Herlufsholm Skole.
------------------------------------------------------------------------------------------------
FOREDRAG MED MADS RAHBEK
Søndag d. 8. marts kl. 19:00 i Festsalen holder Mads Rahbek foredrag om den danske
indsats i Helmand-provinsen. Alle nuværende og tidligere diple er velkomne til
foredraget, som dog kræver en tilmelding på alumni@herlufsholm.dk eller på tlf.nr. 55
75 35 00.
5/10

BODILGÅRDEN INDVIET
På Herluf Trolles fødselsdag 14.
januar blev Herlufsholm Skoles nye
sovesal – Bodilgården - indviet. Det
skete under musik fra ’Bodilgården
All Stars’, et af skolens elevbands, og
med taler fra hhv. Heis, Stander,
direktør og bestyrelsesformand for
Villum Kann Rasmussen Fonden, Lars
Kann Rasmussen.
Billedet til højre:
Lars Kann Rasmussen afslører portrættet
af sin mor Bodil Kann Rasmussen.
Elevgården er opkaldt efter afdøde Bodil Kann Rasmussen, som var ægtefælle til
fondens stifter, Villum Kann Rasmussen. At det er hende, der lægger navn til
byggeriet, begrundede Lars Kann Rasmussen med, at netop hun kendte til det som
mor at skulle sende sine børn på kostskole, og at det ville have glædet hende, at
byggeriet netop skal sikre ekstra trygge rammer omkring de mindste kostelever.
I sin indvielsestale drog forstander Jens Greve en parallel mellem den måde, hvorpå
Herluf Trolle forvaltede sin arv ved at grundlægge Herlufsholm med den måde, som
arvingerne efter Villum Kann Rasmussen forvalter deres på, ved bl.a. at være
hovedsponsor for Bodilgården.
Når Villum Kann Rasmussen Fonden har indvilliget i at være hovedsponsor for
byggeriet, skyldes det ifølge Lars Kann Rasmussen, at han via sit medlemskab af
skolens bestyrelse fra 2000-2004, fik stor respekt for den måde, Herlufsholm i dag
ledes på, og for skolens visioner om elevernes udvikling. Villum Kann Rasmussen
Fonden har doneret ca. 29 mio. kr. af Bodilgårdens samlede anlægssum på godt 37
mio. kr. Fonden har også tidligere støttet Herlufsholm, da den i 1995 donerede knap 4
mio. kr. til renovering af skolens fysikum.
Heis henviste også til både det gamle og det nye i sin tale, hvori han bl.a. sagde.
”Mange kostskoler har forkastet brugen af sovesal som forældet, mens vi på
Herlufsholm opererer med elevgårde som enheder, hvor eleverne har deres opholds-
og læseværelser og sover på sovesalen. Der er gode argumenter – pædagogiske,
psykologiske og traditionsbetingede – for at beholde dette koncept. Det er i tråd med
en opdragelse, som skolen også fremover vil stå for, og eleverne trives som helhed i
disse rammer.”
Arkitektonisk er Bodilgården harmonisk afstemt med skolens øvrige byggeri, men den
adskiller sig ved en langt mere fleksibel indretning og mindre sovesale, samtidig med
at den opfylder de nyeste energimæssige standarder i materialevalg. Elevgården, som
er på 1900m2 fordelt over 2 etager, består af en hovedlænge, hvorfra der går tre
fløje. I hovedlængen er der fælles opholdsrum, og i fløjene finder man elevernes
humre med tilhørende sove-, bade- og hyggerum. Gården kan rumme mellem 36 og
42 elever.
Det er arkitektfirmaet White Arkitekter A/S, der har tegnet Bodilgården, og Børge
Jakobsen & Søn A/S, som er hovedentreprenør på byggeprojektet. Både arkitektfirma,
entreprenør og håndværkere fik mange rosende ord med fra skolens direktør Ole
6/10

Jung, som udtrykte stor tilfredshed med den måde, byggeriet er forløbet på;
kvaliteten har været i højsædet, samtidig med at byggeplanernes tidsplan er blevet
overholdt.
Sovesalslærerparret, Josephine og Jakob Hartmann, som (sammen med deres tre
børn) skal bo på Bodilgården og tage sig af dens elever, flyttede ind lige før jul, og i
ugerne efter indvielsen rykkede de forventningsfulde elever ind på deres nye sovesal
fra hhv. Vuen og Egmontgården, som nu er under kærlig renovering.
Bodilgården er anden fase af skolens udbygningsplaner og dermed endnu et
succesfuldt resultat af Herlufsholms fundraisingarbejde, som siden 2003 har skaffet
skolen næsten 80 mio. kr. Udbygningernes overordnede sigte er at løfte kvaliteten for
skolens fritids-, skole- og kostskoleliv. Første fase var byggeriet af Trollehallen, en
stor moderne sportshal, som blev indviet maj 2005. Næste store byggeprojekt bliver
en ombygning og udvidelse af gymnasieafdelingen, som skal igangsættes, når der er
indsamlet tilstrækkelige donationer.
Som privatskole er Herlufsholm henvist til egen- eller ekstern finansiering ved nye
byggerier. Da skolen samtidig ønsker at kunne yde tilskud til forældrebetalingen for
egnede elever med begrænsede midler, er det en vigtig opgave for Herlufsholm at
skaffe finansiering til byggeprojekterne; dels gennem gaver fra forældre, gamle elever
og andre med tæt tilknytning til skolen; dels gennem ansøgninger til fonde og
erhvervsvirksomheder. Lige nu samler vi derfor ind til ombygningen og udvidelsen af
gymnasieafdelingen.
Billede: Den færdigbyggede Bodilgård.
------------------------------------------------------------------------------------------------
VIL DU STØTTE HERLUFSHOLM
Herlufsholm Skole er meget taknemmelig for alle små og store donationer, som
hjælper til at realisere visionen om at være en skole i verdensklasse. Ønsker DU at
donere et beløb til Herlufsholm, kan du foretage en indbetaling på følgende konto i
Danske Bank:
Reg.nr.: 4180
Konto: 568123
IBAN: DK6730004180568123
BIC/SWIFT: DABADKKK
7/10

Donationen kan fradrages efter reglerne om gaver til visse foreninger. Du vil
efterfølgende blive kontaktet af skolen.
Ved særligt store donationer bedes du kontakte direktør Ole Jung direkte på tlf.: + 45
55 75 35 01 eller via mail: jung@herlufsholm.dk
Testamentering af donation
En donation til skolen kan også ske ved at tilgodese Herlufsholm Fonden via arv. Der
beregnes ikke boafgift (det, der tidligere hed arveafgift) af den del af et dødsbo, som
skolen betænkes med.
JOHN DONALDSON GÆSTEPROFESSOR PÅ HERLUFSHOLM
Når gymnasieeleverne på Herlufsholm kommer
tilbage efter vinterferien, venter der dem et helt
særligt undervisningstilbud. For at udfordre og
dygtiggøre de fagligt stærke elever tilbyder
Herlufsholm nu, som formentlig det eneste
gymnasium i landet, et gæste-professorat. Den
første gæsteprofessor bliver John D. Donaldson,
som dækker faget matematik. Ud over sine faglige
meritter er han kendt af de fleste som far til
H.K.H. Kronprinsesse Mary.
Professor John Donaldson skal, udover at
undervise elever, desuden lave master classes og
workshops for lærere og elever og derigennem
være med til at stimulere og inspirere deres
Billedet: John Donaldson
undervisning. Gæsteprofessoratet strækker sig over 4 uger placeret med to uger i
foråret 2009 og to uger i efteråret 2009. I perioden bor John Donaldson på skolen og
vil være en del af skolens øvrige liv. Projektet finansieres delvist af en velvillig
donation fra Knud Højgaards fond på 50.000,- kr.
”Ideen med gæsteprofessorater er at kunne udfordre og dygtiggøre elever, som er
særligt fagligt stærke. Vi har programmer og projekter, som udfordrer skolens elever i
almindelighed og støtter dem, som har brug for ekstra hjælp, men hidtil har vi ikke
haft særlige tilbud til de virkelig talentfulde og intelligente elever. Ved at ansætte en
universitetsprofessor ønsker vi især at stimulere disse elever, og samtidig får lærerne
glæde af samværet med John Donaldson,” udtaler Heis.
Det er matematiklærerne på Herlufsholm, som har ønsket professor John Donaldson
som den første gæsteprofessor. Temaet for hans undervisning vil være matematiske
anvendelser. John Donaldson er ekspert i brugen af matematiske modeller på
fænomener i naturen med samfundsmæssig gavn som f.eks. strømforhold og
oliesporing.
John Donaldson har tidligere undervist på Oxford University og har i mange år været
leder af matematikafdelingen på University of Tasmania, hvor han senere blev dekan
for fakultetet for naturvidenskab og teknologi. Senest har han været gæsteprofessor
på KAIST i Sydkorea, på Århus Universitet og efterfølgende på Københavns
Universitet.
8/10

ELEV FRA HERLUFSHOLM VINDER GULD
Den første elev fra Herlufsholm Skole, og
formentlig også den første dansker, har nu
gennemført det internationalt anerkendte
udviklingsprogram for unge – The Duke of
Edinburgh’s Award på guldniveau. Gennem et
helt år har Frederik Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, som
går i 3.g., udfordret sig selv sportsligt, fagligt og
socialt, for nu at kunne høste guldmærket.
Frederik fik overrakt guldmærket ved en officiel
ceremoni i slutningen af november på St. James’
Palace i London. Guldmærket blev overrakt af Mr.
Jake Meyer (der som den yngste har besteget
Mount Everest), og Frederik fik desuden lejlighed
til her at hilse på stifteren af programmet The
Duke of Edinburgh personligt.
Billedet til højre:
Frederik efter overrækkelsen af mærke og diplom.
”Det har været et utrolig spændende år” fortæller Frederik, som bl.a. har udfordret sig
selv som fodboldtræner for skolens grundskoleelever. ”Jeg ville være den første, som
tog guldmærket, og derfor har jeg knoklet på for at kunne gennemføre programmet
inden for et år. Jeg har brugt meget tid på det, og det har stillet store krav til mig,
både i forhold til at skulle planlægge aktiviteterne og, ikke mindst, i forhold til at
skulle påtage sig et ansvar, jeg ikke før har prøvet at have.”
Den sidste disciplin, Frederik har gennemført, er en ekspedition over 4 dage i North
York Moors, en nationalpark i England. Som del af en gruppe på 5 drenge, skulle han
på egen hånd og uden brug af elektroniske hjælpemidler vandre og navigere sig vej
gennem nationalparken. ”Det var spændende at skulle klare sig selv gennem
vildnisset, og jeg synes, at jeg er blevet mere modig efter den tur. Det har i det hele
taget betydet meget for mig at gennemføre programmet, og jeg håber, mange flere
vil følge efter – for det er en stor oplevelse!”
The Duke of Edinburgh’s Award blev introduceret i England i 1956 og har siden bredt
sig til mere end 100 lande. Formålet med programmet er, at unge tilskyndes til at
give sig selv udfordringer, som er personligt og socialt udviklende. Samtidig skal den
unge blive opmærksom på andre menneskers behov og være parat til at hjælpe.
Herlufsholm Skole startede programmet i 2007 med to pionergrupper, som har banet
vejen for, at alle elever fra 8.klasse til 3.g nu kan deltage. Herlufsholm er den eneste
skole i Danmark, som tilbyder dette program, som kan tages såvel på bronze-, sølvog
guldniveau. Frederik er den første elev på Herlufsholm Skole, som har gennemført
programmet på guldniveau. Udover guldmærket har Frederik fra Herlufsholm
modtaget Trolleskjoldet for sin indsats.
Man kan læse mere om Duke of Edinburgh-programmet på www.dofe.org, og skulle
man have fået lyst til at stille ressourcer eller kompetencer til rådighed for skolen, må
man meget gerne henvende sig til fritidsinspektør Jacob Normann (ansvarlig for Duke
of Edinburgh-programmet). Kontaktinformation: E-mail: jno@herlufsholm.dk eller tlf.:
21 75 66 06.
9/10

Næste nyhedsbrev kommer i august 2009 – tilmelding kan ske ved at sende en mail
til alumni@herlufsholm.dk indeholdende navn og årgang.
Redaktør: Louise Heiberg Lund, Kommunikationsleder på Herlufsholm Skole.
Herlufsholm Skole og Gods E-mail: alumni@herlufsholm.dk
Att.: Herlufsholm Alumni Web: www.herlufsholm.dk/alumni
Herlufsholm Allé 170
4700 Næstved
10/10