NYHEDSBREV FRA HERLUFSHOLM ALUMNI

NYHEDSBREV FRA HERLUFSHOLM ALUMNIAugust 2 0 0 7HILSEN FRA HEISKære GammelherlovianerDet betyder rigtig meget for mig, at vi med dette førstenyhedsbrev fra Herlufsholm Alumni går i dialog med skolensgamle elever. Jeg håber, at dette kan blive startskuddet til, atrigtig mange Gammelherlovianere vil bevare en livslangtilknytning til skolen.For skolen er det vigtigt at bevare dette link til jer gamle elever,og jeg håber det for jer vil være vigtigt fortsat at følge den skole,som har præget jer sikkert på godt og ondt - i jeres helt ungeår.Ambitionen er, at I skal kunne følge med i skolens udvikling via dette nyhedsbrev ogskolens Alumniwebsider og på sigt, at skolen kan tilbyde rammerne for etnetværksfællesskab blandt såvel Gammelherlovianere som nuværende diple, uansethvor i verden man befinder sig.Skolen kender i dag til ca. 3400 nulevende Gammelherlovianere, hvor den ældsterepræsenterede årgang er årgang 1935. Det er lykkedes, bl.a. med stor hjælp fraårgangsrepræsentanterne, at skaffe adresserne på ca. 85% af Gammelherlovianerne.Det betyder, at der fortsat er omkring 500, som skolen pt. ikke kan komme i kontaktmed. Kender du til Gammelherlovianere, som ikke har modtaget en henvendelse fraskolen, må du derfor endelig opfordre dem til at sende deres kontaktoplysninger tilalumni@herlufsholm.dkHvad er Herlufsholm for en skole i dag?Hvis man er dimmiteret i 2007 er alt som det plejer, men er det 50 år siden man sidstvar i kontakt med skolen, så har den undergået en lang række forandringer, bl.a. ielevsammensætningen. Fra 1966 er der kommet dagelever og samtidig piger igymnasiet, og fra 1994 kommer der dagelever i grundskolen.I dag har skolen 560 elever lidt flere piger end drenge, og lige så mange dageleversom kostelever. Det vil altid være et centralt element af Herlufsholm Skole at være enkostskole, og antallet kostelever har næsten været konstant de sidste 50 år.Tilførelsen af dagelever har i høj grad været med til at åbne skolen for omverdenen oggive det friske pust, som gør skolen i stand til at følge med i udviklingen udenforklostermurerne.Ligeledes har skolen undergået en række fysiske forandringer, senest med byggerietaf en moderne sportshal i 2005 Trollehallen. Dette efterår (2007) igangsættesbyggeriet af en ny elevgård. Den nye elevbygning skal give skolen en øget fleksibilitet1/6

i forbindelse med optagelse af kostelever. Du kan i øvrigt læse mere om skolensbyggeprojekter på skolens websider - www.herlufsholm.dkTraditionerne på skolen bliver stadig fastholdt, og eleverne kaster sig fortsat ud i dissemed stort engagement og loyalitet overfor den historiske arv, de indgår i.Traditionerne bliver naturligvis løbende tilpasset samtiden, men med stor forsigtighedog respekt for de tanker, der ligger bag. Når traditioner tilpasses, sker det alene medhenblik på at fremhæve og bevare de elementer, der styrker fællesskabet og glædenved at have traditioner, på bekostning af elementer, som f.eks. kan virke stødendeeller direkte sårer de involverede.Hvor er skolen på vej hen?I 1997 tilføjede Herlufsholm Skole den international studentereksamen IB til sineuddannelsesveje, og i 2005 kom en ny gymnasiereform, som har ændret væsentligtpå den danske studentereksamen.Så som man kan se, er alt ved det gamle og dog under stadig udvikling. Sådan somdet vist i virkeligheden altid har været.Man taler meget om vigtigheden af, at have sit netværk intakt nu er det blevetmoderne at tale og handle sådan, men i virkeligheden er det jo en meget vigtig sideaf Herlufsholm Skole, som har eksisteret i årtier - og meget af det vi vil med den nyeAlumni organisation, er netop at styrke og sikre dette netværk for alle jer gamleelever og for alle de nye.Jeg håber meget at du vil være med!Med venlig hilsenHeisARTIKLER I DETTE NYHEDSBREV:FORSKERSPIRE PÅ VEJ TIL SIN FØRSTE EKSPEDITION S. 325 ÅR SOM SOVESALSLÆRER S. 4DUKE OF EDINBURGH S. 62/6

FORSKERSPIRE PÅ VEJ TIL SIN FØRSTE EKSPEDITIONIB-elev Nicky Nielsen vandt i 2006 UndervisningsministerietsForskerspirekonkurrence. Det skete med ensynopsis om en ægyptisk sarkofag, der forsvandt ved etskibsforlis i middelhavet i 1838.Men her slutter Nickys udforskning af sarkofagensforsvinden ikke. National Geographic Channel har planerom at filme en eftersøgning af sarkofagen. Eftersøgningentager delvist udgangspunkt i Nickys research - og Nickyskal naturligvis med.Omdrejningspunktet for Nickys forskningsprojekt er en sarkofag fra Farao Menkaurespyramide i Ægypten. I 1838 bliver sarkofagen udgravet af en britisk ægyptolog, oglastet på den britiske brig Beatrice med kurs mod England, nærmere bestemt BritishMuseum. Men skibet kom aldrig frem. Hidtil har man ment, skibet sank i en stormlangs Spaniens kyst efter at have forladt Malta, men Nickys research tyder på nogetandet.Det var ægte forskerirritation, som vakte Nickys interesse for sarkofagens forsvinden.Alt for mange bortkomne skatte afskrives som tabte for altid, ifølge Nicky. Så i stedetfor at tage sarkofagens forsvinden for givet, gik Nicky i gang med at undersøge densskæbne.Et hengemt notat blev afgørendeI juni 2006 bevilligede Herlufsholm Fonden penge til, at Nicky kunne tage til Londonog undersøge sagen nærmere. Hårdt arbejde med at gennemsøge diverse arkiver oget lykketræf gjorde, at Nicky på The National Archives i London faldt over et notat,som satte ham på sporet af Beatrices skæbne. Notatet bekræftede Nickys tese om, atBeatrice aldrig ankom til Malta, som tidligere forskning havde påpeget. Derimod varBeatrice blevet observeret, formentlig værende i havsnød, af et andet skib, på vej tilMalta.For forskerspirepræmien på 20.000 kr. tager Nicky i maj til såvel England somÆgypten, for at forske videre i arkiver der. Det er målet at få indkredset, hvorBeatrice kan være sunket til et område ikke større end 5000 kvadrat sømil, hvilket eren forudsætning for at ekspeditionen kan sættes i værk.Ikke overraskende drømmer Nicky om at blive ægyptolog, og han er godt på vej til atfå realiseret drømmen, idet han efter sommerferien skal starte på en bachelorgrad iÆgyptologi og Oldtidsstudier ved University of Liverpool. Interessen for Ægypten ogarkæologi går helt tilbage til Nickys barndom, formentlig næret af utallige besøg vedborgruiner med forældrene. Motivationen for at læse IB på Herlufsholm Skole har daogså i høj grad været, at være forberedt til internationale studier i ægyptiskarkæologi.Herlufsholm Skole har haft elever, som har deltaget i forskerspireprogrammet siden2001. Nicky er den fjerde herlovianer, som vinder konkurrencen. Også i 2007 er derstor interesse for deltagelse - ni elever er udtaget til konkurrencen.Du kan læse mere om forskerspireprojektet og forskerspirene fra Herlufsholm Skolepå www.herlufsholm.dk/forskerspireprojektet, hvor du også vil kunne finde Nickyssynopsis.3/6

SOVESALSLÆRER I 25 ÅREn sommerdag den 21. juni 1982 var Niels ChristianKoefoed til samtale om en stilling som musik- ogsovesalslærer på Herlufsholm Skole. Selv om skolenden dag var nærmest tømt for elever og lærere,blev Koefoed så betaget af stedet, at han efterjobsamtalen kun betænkte sig et øjeblik på at sigeja tak til såvel, at bo som at arbejde påHerlufsholm. Det er nu 25 år siden, Koefoed flyttedekufferten fra Jylland til Næstved, og han er stadiglige betaget af Herlufsholm.Foto af Suste Bonnén.Det var spændende for m ig at kom m e til Herlufsholm . At få lov til at råde og regere iFestsalen og senere være m ed til at indrette et egentligt m usiklokale iKlosterbygningen. Den første fugleskydning og Trolledag var også m ødet m ed Gnistenog Herlufsholm s sangtradition. Der kom efterhånden en ganske særlig stem ning overat stå oppe ved orglet, når vi havde sunget Te Deum og Gnisten sad og improviseredeunder processionen nede i kirken. Det var jo helt hans dom æne, m en hvis jeg blevutålm odig og hviskede: Hva` m ed Hører I skovene suse Gud dannede os , gikder kun et øjeblik, før Gnisten slog tem aet an.Blandt kolleger betragtes Koefoed som Herlufsholms ceremonimester. Han kendertraditionerne på stedet til punkt og prikke, og er en uundværlig brik i forberedelsernetil enhver fest. Er man ny på Herlufsholm, er Koefoed desuden altid behjælpelig medat føre èn ind i skolens historie, og har man været her nogen tid, er Koefoed uløseligtforbundet med livet på skolen. Man møder ham simpelthen overalt altid på vej etsted hen for at løse de daglige udfordringer, der følger med skolens liv.Hjemmet har altid været MygningenKoefoed har siden sin start på skolen været sovesalslærer på Mygningen, i førsteomgang for 1. sal og fra midt i halvfemserne også for 2. sal, med i alt 44 diple. Ogder er så pænt på Mygningen , som en kollega beundrende konstaterer. For Koefoeder selv et ordensmenneske, og han gør sit til at sørge for, at diplene rydder op eftersig, og holder deres humre pæne. Det har altid været vigtigt for Koefoed, atMygningen er et rart sted for diplene at være.Dengang Koefoed trådte til, var der ikke specielt hjemlige rammer på Mygningen. Dervar endnu høpsehul i dørene til humrene lidt et billede på kontrol og overvågning,som diplene dog med vanlig herloviansk selvfølgelighed havde manet i jorden, idet defleste høpsehuller var dækket til. Efter nogle år blev Mygningen renoveret, oghøpsehullerne forsvandt. Koefoed bad den daværende direktør om møbler tilindretning af det fælles opholdsrum, hvor eneste møbel var tv og en bogreol.Direktøren var umiddelbart skeptisk, men Koefoed fik lov til at prøve, og der blevtaget godt imod tæpper og møbler. Friske blomster og planter og billeder på de ellersnøgne gange, har alt sammen været med til at gøre Mygningen lidt mere hjemlig .Men Koefoed vil på ingen måde alene tage æren for, at Mygningen kaldes Hjem af dediple, der bor der. De hjemlige rammer skabes i fællesskab, og Koefoed er ikkediplenes erstatningsfar, understreger han. Det at være sovesalslærer er på m angem åder en professionel rolle, m en ikke noget skrivebordsjob. Man kom m er tæt ind påhinanden på en elevgård - lærer hinandens fejl og fortrin at kende og udviklerderigennem en gensidig respekt. De gode oplevelser m ed diplene har været og er4/6

m ange, og oftest er det oplevelser i hverdagen, der gør indtryk situationer, hvor jegm øder spontanitet og en tillid, der faktisk gør m ig taknem m elig. Det er jo aldrig enselvfølge at kom m e ind på livet af et andet m enneske, og derfor m å m ange godeoplevelser og konflikter også forblive fortrolige .Det er vigtigt for Koefoed at fremstå som rollemodel i forhold til de regler, der er påstedet, og så betyder det noget for ham, at diplene lærer nogle værdier, især mht.holdning og omgangstone. Diplene selv har kun rosende ord at fortælle om Koefoedsom sovesalslærer. Især fremhæver de den interesse, han viser hver enkelt dipel,samt hans evne til at gennemskue, hvordan de har det, og hvornår der er brug for atfå talt ud om tingene. Og diplene kalder ham gerne Far for dem er han den far, deikke lige har rundt om hjørnet, og som de kan betro sig til om stort og småt.Det er vel sovesalslærerens opgave at være tæt på og at turde opdrage.Det gælder til stadighed om at form idle værdier og tankesæt, m en kontrol er ikke denbedste vej. Derimod tror jeg, at jeg med årene er blevet bedre til at overbevise om deting, jeg anser for vigtige i et ungt m enneskes liv. Da jeg startede som sovesalslærer,var jeg nok for rar og det betød, at nogle af diplene løb om hj ørner m ed m ig, og detskal de blive ved m ed, fordi der er ting, j eg ikke skal vide, m en jeg er i dag m indrebange for at støde og såre, når jeg påtaler en adfærd, jeg finder forkert, ellerkaraktertræk, som det er vigtigt at diskutere.Har livet som sovesalslærer på Mygningen ændret sig?Skolen og arbejdet som sovesalslærer har på mange måder ændret sig. Pigerne erflyttet ind som kostelever, og skolen har åbnet sig både lokalt og internationalt: Deter dej ligt, når en Næstved-borger i et læserbrev byder de blå skj orter velkom m enefter som m erferien uden skelen til, om de nu er dag- eller kostelever, og I B-eleverneer m ed til at skabe horisont, sam tidig m ed at de helt klart søger de danske værdier,som skolen står for. Koefoed oplever, at diplene i dag har mere målrettet fokus pådet faglige arbejde, og at der knyttes venskaber, der ikke begrænses af privilegier:Det slår m ig ofte, hvor m eget vores skole udm ærker sig ved diplenes evne til atskabe tryghed og en god atmosfære også på tværs af årgangene.Af kollegaerne bliver Koefoed beskrevet som et meget kærligt menneske, med storomsorg for andre og stor loyalitet. Han kan til tider være distræt, for han har altidtravlt med flere opgaver på en gang. Men ikke desto mindre er han altid hjælpsom ogfrisk med en kvik bemærkning eller en god historie ofte fra sin seneste ferietur. Altidulasteligt klædt går han forrest i overholdelsen af skolens regler, og han er i det heletaget en forkæmper for bevarelsen af skolens gamle traditioner.Men hvad er det, der har gjort, at han er blevet i samme job og bolig gennem nu 25år? Jeg har fået nye udfordringer undervejs, der involverer m ig i hele skolens liv, ogjeg synes, vi er gode til at finde den balance, der skaber fornyelse og fører traditionenvidere. Og så glæder jeg mig hvert år til at se hele sovesalen forsvinde i et vandrendejuletræ, når vi henter gran til Nisseballet, og imødeser med spænding det billede, somdiplene på Mygningen laver af årets beboere. Mest af alt handler Herlufsholm for m igom den ånd og atm osfære, der hersker på stedet, det fælles liv m ed elever ogkolleger, og den historie og tradition, m an er m ed til at føre videre .I anledning af N iels Koefoeds 2 5 års jubilæ um afholder Herlufsholm Skole enreception torsdag d. 30. august 2007 kl. 15.00 i Festsalen.5/6

DUKE OF EDINBURGHHerlufsholm Skole kan nu som den første skole iDanmark, tilbyde sine elever at deltage i Duke ofEdinburgh-programmet. Programmet giver elevernemulighed for at teste og udvikle sig selv indenforfølgende fire discipliner fysisk udfoldelse (sport),samfundsansvarlighed, praktiske færdigheder ogoverlevelse. Programmet kan følges på hhv. bronze, sølvog guld niveau og vil indgå i skolens ekstraskolæreaktiviteter.Arbejdet med Duke of Edinburgh-programmet skal ses som en naturlig forlængelse afskolens bestræbelser på at udvikle eleverne, ikke bare fagligt, men i høj gradpersonligt. Et vigtigt element af programmet er træningen i samfundsansvarlighed. Pådet punkt har skolen valgt at indgå i Grønt Flag Grøn Skole -programmet. Her skaleleverne arbejde med forslag til løsning af miljøspørgsmål og lærer på den måde,hvordan de selv kan bidrage til løsning af miljøproblemer.I det kommende år får en pionergruppe af elever i 8. klasse mulighed for at deltagepå bronzeniveau. Derefter er det tanken, gradvist at udvide elevernes mulighed for atdeltage i programmet. Det er skolens fritidskoordinator Jacob Normann, som erprimusmotor på projektet.For yderligere information omkring Duke of Edinburgh: www.intaward.org eller GrøntFlag Grøn Skole : www.groentflag.dkNæste nyhedsbrev kommer i februar 2008 husk tilmelding påwww.herlufsholm.dk/alumni, for automatisk modtagelse af nyhedsbrevet.Redaktør: Louise Heiberg Lund, KommunikationsansvarligHerlufsholm Skole og GodsAtt.: Herlufsholm AlumniHerlufsholm Allé 1704700 NæstvedE-mail: alumni@herlufsholm.dkWeb: www.herlufsholm.dk/alumni6/6

This document was created with Win2PDF available at http://www.win2pdf.com.The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only.