Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse - KTO

Sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner
side 6
Denne rapport undersøger effekterne af EU’s direktiv om tidsbegrænset ansættelse
i den kommunale sektor i Danmark på baggrund af interview med institutionsledere,
tillids- og ledelsesrepræsentanter fra 14 tilfældigt udvalgte danske
kommuner. Rapportens hovedkonklusion er, at EU’s direktiv har haft en vis
gennemslagskraft på det kommunale område, idet de fleste udvalgte kommuner
har iværksat lokale implementeringsinitiativer (informationsgivende aktiviteter,
retningslinjer for god praksis og lokalaftaler). Direktivets faktiske effekt er dog
begrænset, idet ændringer i kommunale arbejdsgiveres ansættelsespraksis og
forbedringer af tidsbegrænsede ansattes arbejdsforhold er relativt beskedne.
Tidsbegrænsede ansatte udgør omkring 11 procent af kommunernes medarbejderstab.
Den type ansættelser er mest udbredt på skole-, daginstitutions- og
ældreområdet, hvor tidsbegrænsede lønmodtagere oftest ansættes til at dække
akutte pasningsbehov, når faste medarbejdere pludseligt sygemeldes, tager ferie,
orlov, langtidssygemeldes eller går på barsel. Antallet af tidsbegrænsede ansættelser
har været relativt uforandret i de fleste kommuner siden 2002, hvor EU’s
direktiv blev implementeret på det kommunale arbejdsmarked. Det tyder på, at
EU’s direktiv kun i begrænset omfang har haft betydning for udviklingen i antallet
af tidsbegrænsede stillinger. De begrundelser for ændringer i antallet af
tidsbegrænsede stillinger, som er blevet fremført af informanterne, understreger
ligeledes direktivets beskedne effekt.
De kommunale arbejdsgiveres ansættelsespraksis og tidsbegrænsede lønmodtageres
arbejdsvilkår er ligeledes kun i begrænset omfang blevet ændret
som følge af EU’s direktiv om tidsbegrænset ansættelse og den danske implementering
af EU’s direktiv om deltidsarbejde. Vedrørende ansættelsespraksis er
en direkte effekt af EU’s direktiv, at en række kommunale arbejdsgivere er begyndt
at bruge begivenhedsansættelser. Begivenhedsansættelser referer til, at en
specifik begivenhed frem for en slutdato ligger til grund for ansættelsesforholdets
ophør og denne ansættelsesform blev først mulig med direktivet i 2002.
Endvidere er en del kommunale arbejdsgivere blevet mere opmærksomme på
ansættelsesbetingelserne for tidsbegrænset personale, men direktivet har paradoksalt
nok også været medvirkende til at mindske fleksibiliteten på det kommunale
arbejdsmarked. Det nye regelsæt har ofte medført en øget administrationsbyrde
for den enkelte institutionsleder og besværliggjort ansættelsesprocedurerne.
Af den grund fravælger nogle kommunale ledere at ansætte de randgrupper,
som førhen var løst tilknyttet arbejdsmarkedet i form af tilkaldevikarer.
Nogle kommuner har endvidere etableret interne vikarbureauer som en følge af
regelændringerne omkring tidsbegrænset ansættelse og deltidsarbejde.
Med hensyn til direktivets effekt for tidsbegrænsede ansattes arbejdsvilkår
viser undersøgelsen, at en relativ stor gruppe af tidsbegrænsede ansatte ikke,
som påkrævet i direktivet, bliver informeret om ledige stillinger. Desuden er
tidsbegrænsede lønmodtageres muligheder for efteruddannelse, tillidsmandsposter
samt adgang til pension, løntillæg, barnets første sygedag og diverse personalegoder
ofte begrænsede. Undersøgelsen viser også, at en relativ stor gruppe
tidsbegrænsede lønmodtagere, især dem med relative kortvarige ansættelser, i
vid udstrækning ikke inviteres med til arbejdsmøder, seminarer og sociale akti-