RET & INDSIGT - Horten

Statsforvaltningen opretholdt byggetilladelsen som
gyldig og fastslog, at der ikke forelå nogen hørings-
mangel, og at byggeriet heller ikke var opført i strid
med vilkårene i byggetilladelsen.
Statsforvaltningens afgørelse indeholdt blandt andet
den fornødne vejledning om, at retssag i givet fald
skulle anlægges inden 6 måneder (men ikke noget om,
hvilken myndighed der i givet fald skulle sagsøges).
Inden for 6 måneders-fristen anlagde naboen retssag
mod kommunen, men ikke mod Statsforvaltningen.
I stævningen blev fremført de samme anbringender
om mangelfuld høring og manglende overholdelse af
vilkårene i byggetilladelsen, som Statsforvaltningen
havde taget stilling til.
På vegne af kommunen blev det herefter gjort
gældende, at rette sagsøgte var Statsforvaltningen,
og at søgsmålsfristen var overskredet, eftersom
Statsforvaltningen ikke også var sagsøgt inden for 6
måneders-fristen.
Sagen blev vundet allerede efter disse anbringender
både i byretten og i landsretten.
Det er muligt, at denne og andre domme vil føre til,
at retssager mod kommuner i disse situationer –
efter forhandling med modparten – helt frafaldes
mod kommunen, således at retssagen slet ikke
gennemføres.
Hvad kan kommunen i øvrigt
gøre for at minimere antallet af
søgsmål og klager til prøvelsesmyndighederne
over kommunens
afgørelser i øvrigt?
Det er næppe muligt for nogen kommune helt
at forhindre søgsmål fra utilfredse borgere i alle
tilfælde, men der kan gøres meget for at vinde de
sager, der bliver anlagt.
Af principielle grunde – herunder ikke mindst
af hensyn til respekten omkring kommunens
myndighedsudøvelse – bør det kun være i absolutte
undtagelsestilfælde, at kommunen taber retssager
anlagt af borgerne.
Kommunen kan derfor med fordel lade sig
repræsentere i retssager af advokater med specialist-
viden inden for det pågældende område.
Ved modtagelse af en stævning bør der af advokaten
- i et samarbejde med kommunen - som det første
foretages en meget grundig vurdering af risikoen for,
at borgeren kan få medhold.
Hvis vurderingen er, at borgeren har en stor chance
for at få medhold, vil kommunen ofte være bedst
tjent med, at sagen enten søges forligt og/eller – hvis
sagen handler om en afgørelse, som ser ud til at
kunne blive erklæret ugyldig – at kommunen i givet
fald genoptager sin sagsbehandling med henblik på at
træffe en ny afgørelse, som overholder nedenstående
punkter A-C.
Derudover er det rent faktisk muligt – proaktivt
– at søge at begrænse antallet af de ofte ressource-
krævende sager, hvor borgere forsøger at få tilsidesat
kommunens afgørelser.
Ofte vil der under kommunens behandling af
en sag være tegn på, at sagen vil udvikle sig til en
“problemsag”.
Det kan f.eks. være, fordi ansøgeren er repræsen-
teret af en advokat, som truer med klager og sags-
anlæg, hvis ikke en ansøgning imødekommes.
Som et andet eksempel kan nævnes sager, som
har en stor økonomisk værdi for en ansøger, f.eks.
større byggeprojekter og/eller sager om lovlig-
gørelse af allerede opført byggeri. I sådanne sager
vil der – alt andet lige – være et større incitament
for borgeren (ansøgeren) til at forsøge at få
kommunens afgørelse tilsidesat, hvis den går
ham imod.
Det gælder om at få fokus på sådanne problem-
sager på et tidligt tidspunkt, og at give dem ekstra
opmærksomhed.
Prøvelsen af kommunens afgørelser foregår i
langt overvejende grad skriftligt, både hos rekurs-
myndigheder, tilsynsmyndighederne samt
Ombudsmanden.
Derfor skal det meget tydeligt af kommunens
afgørelse fremgå:
a) At kommunen er helt opmærksom på, at de
gældende procedureforskrifter (sags-
behandlingsreglerne i både særlovgivningen
og forvaltningsloven) er overholdt,
b) at kommunen er helt opmærksom på, at de
gældende indholdsmæssige krav (hjemmels-
reglerne – herunder ikke mindst de ulov-
bestemte retsgrundsætninger) er overholdt,
c) at der er lagt vægt på det relevante og korrekte
faktum i sagen.
Er det tydeligt, at afgørelsen overholder disse krav,
vil enhver seriøs advokat – alt andet lige - være
mindre tilbøjelig til at råde sin klient til at føre sag
mod kommunen.
Horten har i en årrække haft såkaldte hotline-
ordninger for udvalgte kommuner.
Ordningerne går blandt andet ud på, at kommu-
nerne får mulighed for at søge rådgivning med kort
varsel fra sag til sag, for eksempel når der måtte være
behov for kvalitetssikring af afgørelsesudkast inden
afsendelsen, afklare spørgsmål om klagevejledning,
kredsen af høringsberettigede parter med videre.
Ordningen er attraktiv, fleksibel og omkostnings-
besparende for begge parter, idet det ikke vil være
nødvendigt med forudgående oprettelse af separate
sager og separate bevillinger, hver gang der måtte
være behov for bistand, der kan og bør afvikles
hurtigt og med kort varsel.
Ved hotline-ordningen registreres tidsforbruget på
en enkelt samlet sag, og denne afregnes først, når
tidsforbruget er nået op på et aftalt niveau, for
eksempel 15-20 timer, hvorefter kommunen
modtager en samlet afregning med specifikation af,
hvorledes tidsforbruget er fordelt.
Erfaringen fra disse sager er, at det generelt øger
interessen for og styrker det juridisk faglige miljø i
kommunen, samt at det fremadrettet fører til færre
søgsmål og klagesager.
Derved kan en kommune typisk frigøre nogle af sine
ressourcer og i stedet bruge disse fremadrettet på
bedre service og nedbringelse af sagsbehandlings-
tiderne overfor borgerne.
Kommuner er velkomne til at få en gratis uforpligt-
ende drøftelse af ovenstående.
Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til
at kontakte advokat Henriette Soja, hso@horten.dk
eller advokat Jonas Refn, jre@horten.dk
KORT NYT
TV 2´s behandling af kommune kritiseret af pressenævnet
Ved kendelse af 25. juni 2009 udtalte Pressenævnet kritik af TV 2’s behandling af Københavns Kommune, idet nævnet fandt,
at TV 2 i en “Basta”-udsendelse ikke havde overholdt reglerne for god presseskik. Pressenævnet pålagde TV 2 at offentliggøre
kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.
TV 2 havde i programserien “Basta” igennem
en længere periode sat fokus på parkerings-
området, herunder særligt Københavns
Kommunes pålæggelse af parkeringsafgifter
og kommunens bevisbyrdevurdering i sager,
hvor kommunen og bilisten var uenige om
de faktiske forhold, der havde ført til afgifts-
SIDE 20 RET & INDSIGT/HVORDAN KAN KOMMUNEN VINDE SINE RETSSAGER? SIDE 21 RET & INDSIGT/KORT NYT
pålæggelsen.
I en “Basta”-udsendelse sendt om aftenen den
8. januar 2009 nævnte TV 2 i et indslag om
Københavns Kommune blandt andet, at
Københavns Kommune havde tabt en række sager
i fogedretten. TV 2 gjorde herudover gældende, at
det var urimeligt over for bilisterne, at kommunen
havde indbragt sagerne for landsretten. Imidler-
tid undlod TV 2 i samme program at nævne,
at landsretten samme dag – om formiddagen
- havde truffet afgørelse i de omtalte sager, og at
kommunen fik medhold i 3 ud af de 4 sager.
Landsretten udtalte i øvrigt i alle sagerne, at det
må lægges til grund, at de kommunale parkerings-
vagter er særligt uddannede til deres arbejde, og
at der derfor er en formodning for, at de udøver
deres forvaltningsmyndighed som parkerings-
vagter i overensstemmelse med den gældende
vejledning på området. En bilist, der vil have en
parkeringsafgift tilsidesat, skal herefter forsøge
at afkræfte denne formodning ved at tilveje-
bringe den fornødne tvivl om parkeringsafgiftens
berigtigelse.
Selv om en kommune som udgangspunkt må
tåle lidt af hvert fra mediernes side, så var der
i denne situation behov for at trække en streg i
sandet, hvorfor kommunen indbragte sagen for
Pressenævnet.
Pressenævnets kendelse er udtryk for, at
TV 2 handlede i strid med god presseskik, og at
Københavns Kommune ikke fik en fair behand-
ling af TV 2. Det er glædeligt, at TV 2 på lands-
dækkende tv har været nødt til at erkende dette.
Sagen er desværre ikke et enestående eksempel
på, at medierne ikke giver kommunerne en
fair behandling og således uberettiget stiller
myndighederne i et dårligt lys i forhold til offent-
ligheden. Pressenævnets kritik af TV 2 viser,
at det også som myndighed efter omstændig-
hederne kan betale sig at klage over mediernes
unfair eller utilstrækkelige dækning af en sag.
Pressenævnets kendelse kan læses på nævnets
hjemmeside www.pressenaevnet.dk.
Har du spørgsmål til sagen, er du velkommen til
at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth,
avb@horten.dk, eller advokatfuldmægtig
Malene Graff, mgr@horten.dk.