Opgaver voksenpsykiatri - Psykiater.nu

AARHUS UNIVERSITET 

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN 

PSYKIATRI 

fredag den 1. juni 2007 kl. 09.00 - 13.00 

Lokale: Bellevuehallen, Vestre Strand Allé 170, Risskov 

Hjælpemidler: Ingen 

Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: 

Opgave A: 1½ - 2 timer 

Opgave B: 1 - 1½ time 

Opgave C: 1 - 1½ time 

I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det 

er tilstrækkeligt stikordsagtigt at nævne de symptomer, der bruges i 

argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af 

ræsonnementerne. 

Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. 

Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. 

Opgavesættet består af: 

Opgave A: 2 sider 

Opgave B: 1 side 

Opgave C: 2 sider

Opgave A 

Eksamensopgave i voksenpsykiatri 

Sommeren 2007 

En 35-årig mand bringes af hustruen til psykiatrisk modtagelse. Kort forinden havde han for 

tredje gang i løbet af to uger henvendt sig til somatisk skadestue med kraftig hjertebanken og 

trykken i brystet. Han har hver gang frygtet at have fået en blodprop i hjertet. Ved første 

henvendelse blev han indlagt på koronarafdeling, men udskrevet efter to dage, da der ikke 

ved de somatiske undersøgelser var holdepunkt for hjerte- eller anden somatisk sygdom. 

Den anden gang blev han ikke indlagt, da EKG blot viste påskyndet hjerteaktion. Ved 

seneste henvendelse til somatisk skadestue konkluderede vagthavende uden yderligere 

undersøgelse, at det var ”noget psykisk”, og at patienten var hjertemæssigt helt rask. På vej 

hjem blev han voldsom bange, og hustruen kørte ham da til psykiatrisk modtagelse. Her 

klager han fortsat over hjertebanken, trykken i brystet og snurren i fingrene. Han oplyser, at 

han har haft flere lignende anfald i den sidste måned, men slet ikke så ubehagelige. Han går 

uroligt omkring, er svedende og anspændt og beder sygeplejersken om straks at kalde på 

vagthavende læge, da han er bange for at miste kontrollen over sig selv. Det bemærkes, at 

han er lidt spiritusduftende, men han virker ikke beruset, og promillen bliver målt til 0,5. 

Spørgsmål 1 

Giv et forslag til hvad vagthavende læge skrev under objektivt psykisk i journalen. 

Spørgsmål 2 

Anfør og begrund de sandsynligste diagnoser i prioriteret orden. Anfør hvad der taler for hhv. 

imod hver af dem. 

Patienten får lov til at overnatte i modtagelsen, men sover meget overfladisk, klager ved 

opvågning flere gange i løbet af natten over trykken i brystet, men tales hurtigt til ro. Ved 

gennemgangen den efterfølgende dag oplyser han, at han er i arbejde som gymnasielærer, 

og at han og hustruen bor i eget hus. De har ingen børn. Han oplyser desuden, at han altid 

har været nervøst anlagt. Han turde ikke overnatte hos kammerater i de tidlige år i 

folkeskolen, men først senere. Han følte sig altid utryg ved at skulle tage på lejrtur eller 

udenlandsrejser i skoletiden, selvom det altid forløb uden de store problemer. Når han var 

kommet hjem, følte han altid en betydelig lettelse. I studietiden var eksaminer en pestilens. 

Han frygtede at få lave karakterer og dumpe, selv om han som regel fik pæne karakterer. 

2

Han kan ikke fordrage at flyve og undgår det så vidt muligt. Han har det altid ubehageligt i 

flere uger forud for møder i skolesammenhæng eller begivenheder som rejser. Han er sikker 

på, at noget vil gå galt og bliver anspændt og bekymret. Symptomerne svinger i intensitet fra 

dag til dag, men han oplever næsten altid ubehag, når han er sammen med mennesker, han 

ikke kender. Forældremøder er det værste, han ved. Han er bange at gøre en uheldig figur, 

når han underviser gymnasieklasser, selv om han ved, at han altid er meget omhyggelig med 

forberedelsen af sin undervisning. Han har i år haft flere sygedage end tidligere, fordi han 

flere gange efter at have begivet sig på vej til arbejde pludselig har følt uro og ængstelse 

over for dagens undervisning, hvorefter han er vendt hjem. I de sidste 3-4 måneder har han 

bekymret sig meget over fremtiden. Han er i tvivl, om han kan klare undervisningsforpligtelserne 

i forbindelse med den nye gymnasiereform. Men hvis han mister sin 

indtjening, har han og hustruen ikke råd til at bo i deres hus. 

Spørgsmål 3 

Anfør og begrund de diagnostiske overvejelser du nu gør dig på baggrund af disse 

oplysninger. 

Under samtalen kommer det frem, at patienten aldrig har søgt behandling, men gennem den 

senere tid er han nået til den erkendelse, at han skal have hjælp til at klare sin dagligdag 

bedre. 

Spørgsmål 4 

Redegør for forskellige behandlingsmuligheder med angivelse af respektive fordele og 

ulemper i forhold til behandlingen af denne patient. 

3

Spørgsmål 1 

Opgave B 

Korte spørgsmål og svar 

Psykiatrieksamen sommeren 2007 

Beskriv i korte træk symptomerne ved frontallapsdemens. 

Spørgsmål 2 

Beskriv med stikord de psykiske følgetilstande til indtagelse af misbrugsstoffer. 

Spørgsmål 3 

Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retlige stilling. 

Spørgsmål 4 

Beskriv virkninger og bivirkninger ved hhv. typiske (1. generations) og atypiske 

(2. generations) antipsykotika. 

4

Opgave C 

Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri 

Sommeren 2007 

12 mdr. gammel dreng henvises af egen læge til børneafdelingen, fordi forældrene er 

bekymrede over hans udvikling. Drengen har svært ved at spise, han vil helst ammes og 

lever derfor mest af modermælk. For det meste er han afvisende overfor nye fødeemner. 

Han forekommer generelt urolig og utilpasset og tager lang tid om at falde i søvn. Nogle 

gange vågner han om natten og har svært ved at falde til ro igen. 

Forældrene fortæller, at deres dreng er meget interesseret i at trykke på knapperne på tv’et 

og gerne vil lege med ledningerne. De fortæller endvidere, at han ikke reagerer på sit navn, 

når de kalder. 

Forældrene bor sammen. I familien er der to ældre søskende, som begge har været lidt 

kræsne, men som nu spiser almindeligt og i øvrigt begge er velfungerende. Forældrene 

beskriver sig selv som raske og er veluddannede. 

På børneafdelingen finder man en sundt udseende dreng, som ikke spiser så meget, men 

dog noget. Vægtkurven er lidt affladet, men der findes ikke tegn til somatisk sygdom, og han 

udskrives efter få dage til hjemmet. 

Forældrene taler med sundhedsplejerske og egen læge igen. Især moderen har længe haft 

en fornemmelse af, at der er noget galt med drengen, selv om det er svært for hende at 

beskrive det. Lægen henviser herefter til den spædbørnspsykiatriske afdeling. 

Ved anamneseoptagelse i afdelingen fortæller forældrene endvidere, at drengen godt kan 

lide at døre, låger og skuffer er lukkede. Drengen lægger tilsyneladende ikke mærke til, om 

en anden person er i gang med noget og vil gerne bare lukke det hele. De fortæller også, at 

drengen har svært ved at vænne sig til at sove i barnevogn, køre i klapvogn og i bil. Disse 

ting er fortsat svære, og drengen græder ofte længe i sådanne situationer. Hver formiddag er 

drengen i vuggestue. Det er også meget svært for ham at falde til der. En af de voksne må 

være omkring ham hele tiden. Han græder voldsomt og er svær at trøste, når han bliver ked 

af det. 

Ved videooptagelse af samspillet mellem mor og barn i afdelingen ses det, at der er meget 

begrænset øjenkontakt mellem dem. Moderen prøver mange gange, men det er svært for 

hende at fange drengens interesse. Drengen kan tydeligt gøre opmærksom på sine behov, 

herunder kan han pege på mad eller legetøj, som han gerne vil have. 

5

Spørgsmål 1 

Hvilke yderligere oplysninger og undersøgelser er relevante? 

Spørgsmål 2 

Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på det foreliggende? Beskriv den mest 

sandsynlige diagnose og hvilke forhold, der taler for denne. 

Spørgsmål 3 

Hvilke interventioner vil du foreslå? Hvorledes vurderer du prognosen? 

6




PSYKIATRI 

Fredag den 4. januar 2008 kl. 09.00 - 13.00 

Lokale: NRGI-Park (Atletion) 

Stadion Allé 70 

8000 Århus C 






I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage 

sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at 

nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved 

bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. 






Opgave C: 2 sider

Opgave A 


Vinteren 2007/2008 

Det drejer sig om en 23-årig aleneboende mand, med studentereksamen, som i de 

sidste cirka 3 år har oplevet tiltagende ændringer i den psykiske tilstand. Til egen 

læge har han oplyst om nedtrykthed og tab af håb for fremtiden, ligesom han mener, 

at koncentrationsevnen og hukommelsen er forringet. Han glæder sig ikke rigtig over 

noget mere, han er mindre interesseret i andre, og omgangskredsen er skrumpet ind. 

Han kan overhovedet ikke arbejde, er alt for træt og har et meget stort søvnbehov. I 

perioder oplever han en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke 

motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. 

Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge har behandlet 

med standarddosis af et SSRI-præparat i de sidste 6 måneder uden resultat, og 

henviser ham nu til psykiatrisk vurdering. 

Ved den første psykiatriske samtale fremtræder patienten klar og orienteret, men der 

er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er 

stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er 

påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”, 

og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. 

Spørgsmål 1 

Hvilke psykopatologiske symptomer beskrives, og hvilke diagnoser vil du overveje på 

basis af ovenstående oplysninger? 

Spørgsmål 2 

Redegør for en undersøgelsesplan. Hvilke undersøgelser vil du som psykiater selv 

foretage, og hvilke undersøgelser vil du eventuelt henvise til? Hvad vil du især 

fokusere på for at differentiere mellem dine diagnoseforslag? 

2

Man starter ambulant behandling, som patienten har svært ved at møde op til, blandt 

andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. 

Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler 

fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med 

ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde 

i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Man 

vurderer, at stemningslejet er neutralt. 

Spørgsmål 3 

Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Begrund dit forslag. 

Spørgsmål 4 

Lav en behandlingsplan både på kort og på langt sigt, hvor du redegør for de 

forskellige elementer i behandlingen. 

Patienten udebliver fra de ambulante samtaler, og man har mistanke om, at han ikke 

tager den ordinerede medicin blandt andet på grund af vægtøgning. Ved 

hjemmebesøg nægter patienten at lukke op, og gennem brevsprækken kan man se, 

at lejligheden er fyldt med affald. Det stinker ud på gangen, og naboerne har nu 

klaget over dette. 

Spørgsmål 5 

Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges? 

3

Spørgsmål 1: 

Opgave B 


Psykiatrieksamen 


Hvad er de diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa? Hvilke elementer indgår i 

behandlingen? 


Hvilke forhold er vigtige at afdække ved samtale med en patient, der har forsøgt 

selvmord? 


Hvilke symptomer ses ved benzodiazepinabstinens af forskellige sværhedsgrader? 

Hvilken behandling skal tilbydes? 


Beskriv reglerne for tvangsbehandling af legemlig lidelse i henhold til Psykiatriloven. 

4

Opgave C 



Et forældrepar henvender sig med deres 11 år gamle pige hos egen læge. Hun har 

indtil for nogle måneder siden sædvanligvis været glad for at komme i skole, men har 

nu fået hyppige anfald af mavepine om morgenen, hvor hun ser bleg og træt ud. Hun 

har haft forsømmelser svarende til over halvdelen af skoletiden. Ifølge forældrene har 

hun gennem de sidste tre måneders tid været irritabel og opfarende, hun har 

smækket med dørene og haft en særdeles kort lunte. Hun har haft nemt ved at 

komme til at græde. Endvidere har hun igennem de seneste uger ikke rigtig spist 

noget. Forældrene har ikke vejet hende, men mener, at hun har tabt i vægt. 

Pigen beskrives af sine forældre som pligtopfyldende, lidt alvorlig og bekymret, men 

med gode, faste veninder. Hun er i sin fritid optaget af ridesport. Normalt læser hun 

meget, men hun har på det seneste haft svært ved at samle sig om dette. Hun virker 

ifølge forældrene træt og opgivende, er endvidere ofte bange, især om aftenen, når 

hun skal sove, og hun har flere gange måttet rykke ind i forældrenes seng for at 

kunne falde i søvn. 

Vedrørende dispositioner oplyser forældrene, at der ikke er psykisk lidelse i familien. 

Spørgsmål 1 

Hvilke diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund 

af forældrenes beskrivelse af pigen? Argumenter kort for dine forslag. 

Egen læge henviser pigen til børnepsykiater. Ved det diagnostiske interview med 

pigen fortæller hun om sine tanker. Hun synes, hun er skyld i, at forældrene ofte 

5

skændes og giver udtryk for, at hun ind imellem synes, det var bedre, om hun ikke 

var til. Hun har dog ikke haft konkrete overvejelser om at tage sit eget liv. Hun 

benægter tanker om at være for tyk og benægter overdreven motionering. Hun synes 

egentlig veninderne og klassekammeraterne er flinke nok. Hun benægter drillerier i 

skolen, men hun giver udtryk for, at hun ikke rigtig orker at lege med dem. 

Spørgsmål 2 

Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig? Hvad karakteriserer tilstanden hos børn i 

forhold til det typiske kliniske billede hos voksne? 

Spørgsmål 3 

Hvilken behandling vil du foreslå iværksat? Hvilke fordele og ulemper er der ved de 

enkelte behandlingselementer? 

6




PSYKIATRI 

Tirsdag den 3. juni 2008 kl. 09.00 - 13.00 

Lokale: Århus Skøjtehal 

Gøteborg Allé 9 

8200 Århus N. 















Opgave C: 2 sider

Opgave A 


Sommeren 2008 

En 71-årig kvinde indbringes til Psykiatrisk Skadestue af to naboer, idet patienten 

hele formiddagen har stået i opgangen og råbt, at nogen er efter hende. Det er 

naboernes opfattelse, at patienten ikke har kunnet finde sin egen lejlighed. 

Naboerne oplyser, at patienten ikke har sovet det foregående døgn, idet de har hørt 

hende rumstere rundt i lejligheden hele natten. De medbringer patientens medicin, 

der består af Cipramil (citalopram), Ipren (ibuprofen), Panodil (paracetamol) og 

Alopam (oxazepam). Naboerne har enkelte gange i det forløbne år mødt patienten, 

hvor hun virkede beruset. 

Patienten mener, at der måske er nogen efter hende, og hun spørger, om samtalen 

bliver optaget på bånd. Indimellem kigger hun søgende ned på gulvet. Hun spørger 

også, hvor alle de fugleedderkopper på væggen kommer fra. Da der er en lyd uden 

for rummet, farer hun sammen, rejser sig fra stolen, og går ud for at se, hvad der 

forårsagede lyden. 

Hun kan oplyse, hvornår hun er født, men hun ved ikke, hvor hun aktuelt befinder sig. 

Hun kan heller ikke forklare, hvordan hun er kommet til Psykiatrisk Skadestue. 

Indimellem går hun rundt i samtalerummet, tilsyneladende opslugt af egne tanker. 

Patientens promille er 0. BT er 160/100. Pulsen er 110. Patienten sveder. Hun ryster 

på hænderne. 

Spørgsmål 1 

Redegør for de psykopatologiske symptomer patienten frembyder. 

Redegør for en udredningsplan og giv begrundede diagnoseforslag. 

2

Spørgsmål 2 

Redegør for en eventuel akut behandling. 

Efter at ovenstående er iværksat, siger patienten, at hun de sidste 3 dage har 

indtaget en del Panodil dagligt. Hun kan ikke svare på hvorfor. Hun medbringer et 

tomt Panodilglas. Patienten indvilliger i at blive overflyttet til somatisk hospital til 

videre udredning. Efter nogle timer ringer vagthavende læge på somatisk afdeling til 

lægen på den Psykiatriske Skadestue og oplyser, at patientens serum paracetamol 

er højt, at hendes levertal er påvirkede, og at hun som følge af 

paracetamolforgiftningen er i livsfare. Problemet er, at patienten kategorisk og trods 

mange forsøg på overtalelse nægter at modtage behandling herfor. 

Spørgsmål 3 

Hvordan skal man gribe patientens vægren sig mod behandlingen an? 

Nogle dage efter at den akutte behandling på somatisk hospital er afsluttet, 

overflyttes patienten til Psykiatrisk Hospital til videre behandling. 

De pårørende anmoder om lægesamtale, hvor de oplyser, at patienten gennem 

adskillige år har indtaget alkohol og snaps dagligt. De synes, at patienten på det 

sidste har virket trist og uden sin sædvanlige energi. De har observeret, at hun har 

en del ubetalte regninger liggende. Hun laver heller ikke mad til sig selv mere, 

ligesom hun er begyndt at glemme aftaler med familiemedlemmer. 

Patienten selv oplyser, at hun ikke hører stemmer, og hun ikke føler sig forfulgt. Hun 

er angst og sover dårligt om natten. Hun har ingen tanker om at begå selvmord, men 

vil gerne ”sove ind”. 

Under samtalen virker hun hukommelsessvækket og leder ofte efter ordene. 

3

Spørgsmål 4 

Hvilke psykopatologiske fænomener frembyder patienten nu? 

Redegør for en udredningsplan og giv begrundede overvejelser vedrørende 

diagnoser. 

Spørgsmål 5 

Redegør for de langsigtede behandlingsforslag (herunder de socialpsykiatriske tiltag) 

denne patient bør tilbydes. 

4

Opgave B 



Sommeren 2008 

Spørgsmål 1 

Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. 

Spørgsmål 2 

Seksuelle forstyrrelser: Nævn/beskriv eksempler på 

a. Forstyrrelser i kønsidentiteten. 

b. Forstyrrelser i den seksuelle præference 

c. Forstyrrelser i den seksuelle funktion 

Spørgsmål 3 

Hvad er formålet med en mentalobservation og hvad kan dens konklusion munde ud 

i? 

Spørgsmål 4. 

Beskriv de neurologiske bivirkninger ved forskellige typer antipsykotika. 

5

Opgave C 


Sommeren 2008 

En snart 14-årig dreng kommer sammen med sine forældre til egen læge. 

Forældrene er bekymrede over, at deres dreng ofte er i dårligt humør. Han er blevet 

mere pirrelig og skal ifølge faderen behandles ”som et råddent æg”. Derhjemme 

isolerer han sig og virker næsten konstant sur. Han er flere gange kommet fuld hjem, 

og forældrene har indtryk af, at han trives dårligt i skolen. De har fået flere opkald fra 

deres søns lærere og klassekammeraternes forældre med klager over dels 

forsømmelser, dels at han ofte er i konflikt med de voksne og kan være særdeles 

grov over for de andre børn. 

Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) har kun været involveret på det 

allersidste, og der har været afholdt et enkelt netværksmøde med deltagelse af 

forældre, lærere og PPR-psykolog. På dette møde er fremgået, at drengen går i en 

klasse med en del andre ”problemelever”. Drengen har altid af lærerne været opfattet 

som en noget impulsiv dreng, der nemt kom i konflikt med andre og som ofte kunne 

være fræk og svare læreren igen. Lærerne har dog langt hen ad vejen undskyldt ham 

og synes, han har haft mange positive sider i form af et godt humør, og at han i 

mange sammenhænge har været sød og omsorgsfuld. Lærerne fortæller, at han 

gennem det sidste år dels har haft flere forsømmelser, dels er blevet tiltagende 

kontrær og præget af manglende lyst og motivation for skolearbejdet. Socialt opfatter 

de ham som mere isoleret i klassen, og de mener, at han er kommet i ”dårligt 

selskab” med nogle ældre skoleelever. Han er blevet afsløret i at ryge på toiletterne, 

og man har mistanke om hashmisbrug i den gruppe, hvor han færdes. 

Læreren kan supplere med, at drengen altid har haft svært ved skolearbejdet, men 

det har ikke været så udtalt, at han har kunnet få vedvarende, specifik pædagogisk 

6

støtte eller komme i specialklasse. Han havde enkelte støttetimer i 3. og 4. klasse, da 

han altid har haft svært ved at læse. Han læser fortsat ikke på alderssvarende 

niveau. Han er fagligt sakket yderligere agterud gennem de seneste år. Han har altid 

lige siden første skoledag haft svært ved at sidde stille og at koncentrere sig om 

opgaverne. 

Spørgsmål 1 

Hvilke diagnoser får du på de foreliggende oplysninger mistanke om? 

a. Hvilke elementer i beskrivelsen af drengen kan understøtte dit 

diagnoseforslag? 

Spørgsmål 2 

Hvilke yderligere oplysninger vil du indhente, hvilke yderligere undersøgelser vil du 

iværksætte? 

Spørgsmål 3 

Hvilken intervention vil du foreslå til drengen og hans familie? 

7




PSYKIATRI 

Mandag den 5. januar 2009 kl. 09.00 - 13.00 

Lokale: Åbogade 34, indgang. B 

Bygn. 5344 

8200 Århus N 















Opgave C: 2 sider

Opgave A 



Som vagthavende læge på en psykiatrisk skadestue i København tilkaldes du kl. 

23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en 

ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over advokatens opførsel, at 

han mener, denne har brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. 

Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde i 

Justitsministeriet med flere højtstående embedsmænd og departementschefen. Det 

var et møde, han i gennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få 

arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en 

gennemgribende modernisering og reformering af dansk retspraksis og domstolenes 

virke. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til 

mødet i Justitsministeriet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. 

Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise 

på en kendt gourmetrestaurant. 

Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige 

foredrag og skriftlige indlæg, han har forestået i relevante juristfaglige fora. Han gav 

klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra kolleger og 

fagfæller og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro 

til, at Justitsministeriet støttede hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud 

i livet. Vennen prøvede forgæves at komme til orde, men patienten lod sig ikke 

bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad 

tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig, hvorefter han til sidst aggressivt 

spurgte ud i lokalet, om de øvrige gæster følte sig generet. Da ingen af gæsterne 

beklagede sig, råbte han til tjeneren, at han personligt vil sørge for, at han blev fyret. 

Bagefter bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og 

opfordrede alle til at ”droppe begravelsesstemningen” og more sig i stedet. 

2

Da de forlod restauranten, betroede patienten sin ven, at han var udset til at frelse 

verden, og at han kun havde 24 timer til missionen. Vennen overtalte ham herefter til 

at henvende sig i psykiatrisk skadestue. 

Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har 

været i psykiatrisk behandling. Han har de sidste 25 år højest haft 2-3 sygedage på 

grund af forkølelse. Han føler sig heller ikke syg nu, tværtimod. Han føler sig på 

toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for 

lægen, at han er udset til at redde menneskeheden inden for de næste 24 timer. Han 

forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. 

Spørgsmål 1 

Beskriv de psykopatologiske fænomener. 

Spørgsmål 2 

Hvilke diagnoser kan der være tale om? Begrund svaret. 

Spørgsmål 3 

Hvilke supplerende oplysninger vil du indhente, og hvilke undersøgelser vil du 

iværksætte? Begrund svaret. 

Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 25 år. Hustruen 

oplyser, at hendes mand gennem de sidste 2-3 måneder har været ”helt oppe at 

køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet 3-4 timer i døgnet. Han har været 

meget selvcentreret, irritabel og opfarende, og har flere gange beskyldt sin hustru for 

at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at 

han ikke kan slappe af, men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke 

fuldfører. Efter hustruens mening er den eneste positive forandring, at hans sexlyst 

og –evne er vendt tilbage, efter at han i mange måneder har været impotent. 

Spørgsmål 4 

Hvilken diagnose er nu den mest sandsynlige? Begrund svaret. 

3

Spørgsmål 5 

Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville der 

have været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet 

overtales til indlæggelse? Hvordan skulle dette i givet fald foregå? 

I afdelingen går han i rette med personalets behandling af de øvrige patienter, og 

mener selv at kunne helbrede medpatienterne. Han bliver tiltagende opkørt og urolig 

og kan ikke sove. 

Spørgsmål 6 

Hvilken psykofarmakologisk behandling vil du overveje i den akutte fase? Beskriv 

fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. 

Efter godt en uges indlæggelse er patienten så meget bedret, at han kan udskrives til 

fortsat ambulant behandling ved den lokale psykiatriske afdeling i nærheden af hans 

bopæl. Ved udskrivningssamtalen fortæller patienten, at han siden ungdommen har 

lidt af humørsvingninger. Han har haft talrige perioder af måneders varighed, hvor 

han har været glædesløs og følt sig selvusikker uden grund. Samtidig har han lidt af 

søvnløshed, appetitløshed og nedsat energi og har haft tilskyndelser til at tage sit 

eget liv. Han har arbejdet langsommere og været mindre effektiv, men har slæbt sig 

på arbejde og aldrig overvejet at søge lægehjælp. Han har tilsvarende haft perioder, 

hvor han har overkommet langt mere end vanligt, har haft meget lille søvnbehov, og 

hvor han samtidigt har følt sig usædvanlig veloplagt og udadvendt med øget 

selvtillid. 

Spørgsmål 7 

Hvilken diagnose er nu den mest sandsynlige? Diskuter valg af medikamentel 

langtidsbehandling herunder fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. 

Hvilke elementer skal der i øvrigt indgå i den langsigtede behandling. Hvad vil du 

oplyse på patientens spørgsmål om prognosen? 

4

Opgave B 




Spørgsmål 1 

Nævn indholdet af de paragraffer i straffeloven, som benyttes hvis 1) en psykotisk 

person begår et drab, 2) en ikke psykotisk person sætter ild på en daginstitution. 

Spørgsmål 2 

Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling 

(ECT) samt de vigtigste bivirkninger. 

Spørgsmål 3 

Hvilke adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener indgår som 

symptomer på et afhængighedssyndrom? 


Nævn mulige komplikationer og følgetilstande til socialfobi. Nævn nogle 

behandlingsformer for socialfobi. 

5

Opgave C 



Et forældrepar henvender sig sammen med deres 14-årige søn til egen læge. 

Om drengen fortæller forældrene, at han går i 9. klasse på en almindelig skole. Han 

har klaret sig fagligt godt indtil nu, men altid været en enspænder uden synderlig 

kontakt til kammeraterne. Gennem de sidste måneder er han, efter forældrenes 

opfattelse, blevet mere og mere isoleret i skolen, han har haft en del 

skoleforsømmelser, og han har været irritabel og opfarende derhjemme. Han har 

altid været pligtopfyldende med lektierne, men har de sidste uger slet ikke kunnet 

samle sig om dem. Gennem de sidste dage har han ikke kunnet falde i søvn, han har 

grædt og virket forpint, angst og har over for forældrene sagt, at han ikke kunne 

holde det ud mere og ”bare ville væk herfra”. Han har angiveligt klaget over, at 

”nogen” var efter ham, og forældrene er bekymrede for, om han har ”set syner” ved 

højlys dag. 

Ved samtalen kan drengen godt svare relevant på spørgsmål om faktuelle ting, men 

kun i begrænset omfang give udtryk for, hvordan han har det. Han sidder uroligt, 

rokker på stolen og virker forpint. 

Spørgsmål 1 

Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af de foreliggende 

oplysninger? 

Drengen henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på nærmere 

udredning og stillingtagen til behandling. Ved anamnesen, hvor både forældrene og 

drengens klasselærer deltager, beskrives drengen som sårbar. Han er i de flestes 

øjne meget speciel. Rent fagligt er han godt begavet, men har store vanskeligheder 

med at indgå i det sociale fællesskab. Ifølge læreren har han altid virket noget 

6

egocentrisk, uden fornemmelse for de andre i klassen. Han er fagligt meget dygtig, 

og især interesserer han sig for historie, som han er endda ekstremt dygtig til. I en 

lang periode var han stort set kun optaget af gamle romerske mønter og vidste alt om 

dem. Han har altid været på sidelinjen i forhold til de andre elever og aldrig været 

integreret i det sociale liv i klassen. Læreren synes, at drengen de seneste år har 

virket mere isoleret end tidligere, og han er bl.a. aldrig med til klassens fester. Så vidt 

læreren har observeret, deltager han heller ikke i aktiviteter med de andre elever i 

frikvartererne. Læreren er vidende om flere episoder, hvor drengen har været udsat 

for grov mobning fra nogle af de andre drenge i klassen. 

Spørgsmål 2 

Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig nu? Dels vedrørende drengens 

grundtilstand og dels vedrørende det aktuelle billede. 

Spørgsmål 3 

Hvilke oplysninger om drengens udvikling under opvæksten ville du forvente fra 

interview med forældrene? 

Spørgsmål 4 

Hvilke forslag har du til behandling af drengen? 

7




PSYKIATRI 

Torsdag den 4. juni 2009 kl. 09.00 - 13.00 

Lokaler: Åbogade 34 Skøjtehallen 

Indg. B, bygn. 5344 Gøteborg Allé 9 

8200 Århus N 8200 Århus N 















Opgave C: 2 sider

Opgave A 


Sommer 2009 

KJ er en 45-årig afdelingsleder i en teknisk forvaltning i en kommune. Han er af 

sygedagpengeafdelingen i kommunen henvist til speciallæge i psykiatri med henblik 

på udredning, idet han igennem 9 måneder har været sygemeldt fra sit arbejde. KJ er 

uddannet akademiingeniør. Han har arbejdet i kommunens tekniske forvaltning 

igennem 15 år, i de sidste 10 år som afdelingsleder. Han har igennem 18 år været 

gift med jævnaldrende folkeskolelærer, og parret har to børn på 17 og 15 år. 

KJ oplyser, at han en dag på vej til arbejde på cykel pludseligt fik et ildebefindende. 

Han fik hjertebanken, svedeture og kvælningsfornemmelse. Herudover havde han 

trykken i brystet, kvalme, uvirkelighedsfølelse og fornemmelsen af at skulle besvime. 

Han rystede over hele kroppen. Han blev ude af sig selv af frygt for, at han havde 

fået en blodprop i hjertet. Han fik ringet til hustruen, som kom og hentede ham og 

kørte ham til den praktiserende læge. Denne fandt, at KJ hyperventilerede. Pulsen 

var 120 og blodtrykket 165/85. Der var normal lungestetoskopi, og EKG var normalt. 

KJ blev beroliget af den praktiserende læge med, at der ikke var tegn til blodprop i 

hjertet. 

KJ følte sig dog så utilpas, at han ikke kunne tage på arbejde, hvorfor han blev 

sygemeldt. I den følgende tid blev KJ fulgt af den praktiserende læge. KJ oplyser, at 

han efterfølgende har haft flere anfald af samme type, om end ikke helt så udtalte 

som det første. I de følgende to måneder havde han anfald flere gange ugentligt, 

hvorefter anfaldene aftog i hyppighed og intensitet. Den praktiserende læge mente, 

at han skulle raskmeldes, men hver gang dette kom på tale, blev KJ igen mere 

nervøs, og anfaldene tog til i hyppighed og intensitet. KJ har under sygemeldingen 

følt sig trist, fordi hans tilværelse er blevet mere indskrænket. Han har altid været en 

ivrig cykelrytter og kan en søndag ofte cykle en tur på 100 km. Efter det første anfald 

tør han ikke mere cykle de lange ture, men cykler kun ture, hvor han kan nå hjem 

igen inden for 5 minutter. Han er medlem af en cykelklub, men kan ikke lide at 

2

komme i denne længere. Han bryder sig heller ikke længere om at tage ud for at 

handle, og specielt ikke i indkøbscentre, hvor der er mange mennesker, uden at han 

er ledsaget af hustruen. 

Spørgsmål 1 

Beskriv de psykopatologiske fænomener. 

Spørgsmål 2 

Hvilke diagnoser kan der være tale om? Prioriter disse og begrund svaret. 

Spørgsmål 3 

Hvilke yderligere oplysninger vil du under undersøgelsen indhente fra patienten? 

Begrund svaret. 

Under den videre undersøgelse oplyser KJ, at han er opvokset i en kernefamilie, 

hvor begge forældre var folkeskolelærere. Han er nr. 1 af 3 søskende, hvoraf den 

ene er uddannet som jurist og den anden som civilingeniør. Der var stabile forhold i 

barndomshjemmet. Han oplevede et vist forventningspres fra forældrenes side om, 

at børnene skulle have en høj uddannelse. Han har altid været pligtopfyldende og fik 

gode karakterer i skolen, gymnasiet og under ingeniøruddannelsen. 

Han er meget pertentlig med sine arbejdsopgaver, og har altid sørget for, at de blev 

løst til tiden. Han har haft svært ved at slippe opgaverne af frygt for, at de ikke var 

gjort godt nok, ligesom han altid har lagt vægt på, at ingen skulle kunne sætte en 

finger på hans arbejde. Hans pertentlighed kommer også til udtryk i hjemmet, fx er 

hans store samling af CD’er katalogiseret i alfabetisk orden, og han fører katalog 

over, hvornår CD’erne er erhvervet, om det har været en gave, eller om han selv har 

købt dem m.m. 

På sit arbejde har han følt sig tiltagende presset inden for de senere år, især på 

grund af tiltagende ministerielle krav om dokumentation af kommunens miljøkontrol. 

Han har følt sig i klemme mellem direktøren for den tekniske forvaltning og de 

ansatte i sin afdeling. Han oplyser, at direktøren bare stak ordrer ud, og forventede, 

3

at hans afdeling uden videre kunne klare den øgede mængde af opgaver. Samtidig 

fik han fra sine underordnede beklagelser over, at arbejdsbyrden var blevet for stor, 

og at der var behov for flere medarbejdere i afdelingen. Han havde imidlertid svært 

ved at forelægge dette for direktøren, fordi han frygtede, at denne ville blive irriteret. 

Derfor påtog han sig selv at udføre flere og flere af de administrative opgaver med 

den konsekvens, at længden af hans arbejdsdage inden for de sidste år var tiltaget 

betydeligt. Han følte sig også irriteret over, at visse medarbejdere tog alt for 

lemfældigt på at få opgaverne udført til tiden. Han turde imidlertid ikke konfrontere de 

pågældende medarbejdere med dette af frygt for, at misstemningen i afdelingen 

skulle tiltage. Han påtog sig derfor selv opgaverne. 

Familien har altid haft en meget lille omgangskreds, fordi KJ føler sig anspændt i 

større forsamlinger. KJ har altid haft mindreværdsfølelse i forhold til sine søskende, 

som, han mener, har opnået en højere status i samfundet end han selv. Dette 

betyder, at familiens omgang med hans søskende er meget begrænset. 

Spørgsmål 4 

Giver de nye oplysninger anledning til revurdering af de tidligere diagnostiske 

overvejelser eller yderligere diagnoser? Begrund svaret. 

Spørgsmål 5 

Er der behov for indhentning af oplysninger fra anden side end patienten eller 

yderligere undersøgelser, og i givet fald hvilke? 

Spørgsmål 6 

Hvilken behandling vil du foreslå, at der tilbydes patienten? Diskuter fordele og 

ulemper ved forskellige former for behandling. Hvilket råd skal speciallægen give 

patienten og kommunen vedrørende tilbagevenden til arbejde? 

4

Opgave B 



Sommeren 2009 

Spørgsmål 1 

Hvilke væsentlige elementer indgår i en langsigtet forebyggende behandling af 

bipolar affektiv sindslidelse? 

Spørgsmål 2 

Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retslige stilling. 

Spørgsmål 3 

Anfør årsag til og symptomer på delirium tremens og hvilke behandlinger der 

benyttes. 


Angiv nogle vigtige diagnostiske kriterier og andre karakteristika til at skelne mellem 

skizofreni og akutte og forbigående psykoser. 

5

Opgave C 


Sommeren 2009 

9-årig dreng henvises af egen læge til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Af 

henvisningspapirerne fremgår, at han siden skolestart har haft problemer i klassen. 

Dels har han faglige vanskeligheder, og han har især svært ved at følge med i dansk. 

Dels fungerer han socialt lidt på sidelinjen i forhold til de andre elever, som han ifølge 

lærerne har en sporadisk kontakt til. Han kommer ofte i konflikt med de andre børn, 

som synes, at han er dominerende og styrende, når de leger. Ifølge lærerne virker 

han ikke glad, men tværtimod ofte aggressiv såvel verbalt som korporligt over for de 

andre børn. I timerne har han svært ved at samle sig om de stillede opgaver; han har 

svært ved at høre efter og at sidde stille. Indimellem råber han op, især når han bliver 

frustreret, og ifølge lærerne råber han indimellem umotiveret frække ord og sparker 

på møblerne omkring sig. 

Spørgsmål 1 

Hvilke diagnoser overvejer du på den foreliggende beskrivelse? Prioriter disse og 

begrund svaret. 

Hvad ønsker du af yderligere oplysninger og undersøgelser? 

Ved første samtale med børne- og ungdomspsykiateren fortæller forældrene, at 

deres dreng altid har været urolig og haft svært ved at samle sig om tingene. Han har 

aldrig leget med den samme ting særlig lang tid ad gangen og har generelt været 

”hurtig på aftrækkeren”. De har ofte været på skadestuen med ham, fordi han har 

udvist en dumdristig adfærd og er kommet til skade. I øvrigt fortæller de, at de har en 

god kontakt til drengen. De er dog bekymrede over, at han ofte er i konflikt med 

lillesøsteren på 7 år, og at han ikke rigtig virker til at have gode kammerater i skolen. 

De fortæller, at drengen er blevet undersøgt af skolepsykologen, som har vurderet 

ham som normalt begavet. Fra drengen var ca. 6 år, observerede forældrene rykvise 

6

evægelser i kroppen, især i ansigtet, og umotiverede lyde i form af rømmen og 

indimellem deciderede skrig. 

Spørgsmål 2 

Hvilke diagnoser er nu sandsynlige? 

Opstil en behandlingsplan for drengen. 

Spørgsmål 3 

Hvad vil du fortælle forældrene vedrørende prognosen? 

7




PSYKIATRI 

Tirsdag den 5. januar 2010 kl. 09.00 - 13.00 

Lokale: Atletion 

NRGI - Park (Stadionhallen) 

Stadion Allé 70 

8000 Århus C 






I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er 

tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i 








Opgave C: 2 sider 

1

Opgave A 



En 41-årig kvinde ledsages sidst på aftenen af sin ægtefælle til psykiatrisk skadestue, hvor du er 

vagthavende. 

Patienten virker ved ankomsten forvirret, idet hun tror, at hun er i en lufthavn og skal ud at flyve. 

Hun skælder ud på ægtefællen, som hun mener, er en fremmed, der udgiver sig for at være 

hendes mand. Direkte adspurgt om tidspunktet siger hun, at det er tidligt om morgenen. Hun kan 

heller ikke angive ugedag, men derimod kender hun måned og årstal. Hun oplyser sit eget navn og 

alder korrekt, men kan ikke opgive sin adresse. 

Hun er usikker på benene og beder om en briks at ligge på. Hun ligger roligt, men er præget af 

tydelig rysten af ekstremiteterne. Hun taler usammenhængende og svarer irrelevant og uforståeligt 

på de fleste spørgsmål, og hun har besvær med at udtale ordene. Hun taler om, at hun skal 

straffes og mener, hun skal dø. Indimellem er hun grædende, og til andre tider virker hun bange og 

svedende og bliver stirrende og tavs. 


Hvilke symptomer og objektive fund vil du på det foreliggende anføre i skadejournalen? 


Hvilke tilstande kunne på det foreliggende være forenelige med det kliniske billede? 

Ægtefællen forklarer, at patienten gennem de sidste ugers tid har været tydeligt ændret. Hun har i 

denne periode virket trist og har spist og drukket særdeles sparsomt. Det sidste døgn har hun 

virket tiltagende forvirret. Ægtefællen fortæller også, at patienten for ca. 10 år siden var indlagt 

med en mani, hvor hun blev sat i behandling med litium, som hun har fået siden. 


Hvilke yderlige oplysninger vil du indhente fra ægtefællen og hvilke kliniske og parakliniske 

undersøgelser vil du foretage og bestille? 

2

Før du får resultaterne af de parakliniske tests, er der vagtskifte. 


Hvad vil du sige til din afløser, at hun/han skal være særligt opmærksom på? Begrund svaret. 

Efter 3 ugers ferie vender du tilbage til afdelingen og skal gå stuegang på den afdeling, hvor 

patienten, som du tog imod, siden har været indlagt. 

Hun har i gennem de sidste 2 uger været i stemningsstabiliserende behandling med lamotrigin 

(Lamictal) og har i denne periode været bevidsthedsklar og rolig. Hun har virket træt og trist og 

isoleret sig på sin stue og har talt om, at hun ønskede at dø. Hun har klaget over gennem- 

sovningsbevær og har skullet tilskyndes til at spise. Da du taler med hende, svarer hun med nogen 

latenstid. 


Hvilken diagnose dækker mest sandsynligt denne tilstand? 


Du beslutter dig for at supplere behandlingen med et SSRI-præparat. 


Hvilke hyppige bivirkninger på kort og på langt sigt vil du orientere patienten om? 

Efter en uges tid virker patienten mindre trist og tager nu afstand fra sine dødsønsker. Hun ønsker 

en samtale og fortæller spontant, at hun igennem den sidste måneds tid har haft forskellige 

pinagtige oplevelser. Hun har således kunnet høre sine egne tanker udtalt højt inde i hovedet, så 

højt, at hun indimellem har været overbevist om, at andre også har kunnet høre dem. Hun har 

også dagligt hørt stemmer, som taler til hinanden og diskuterer hendes manglende formåen, og 

hun har hørt sin afdøde mor tale direkte til sig, nærmest udskældende. 


Hvilke psykopatologiske fænomener er der her tale om, og giver tilstedeværelsen af disse 

anledning til at ændre diagnosen? 

3

Du beslutter dig til at supplere behandlingen med et antipsykotikum og meddeler dette til patienten. 

Hun er meget lettet over udsigten til, at dette kan hjælpe hende. Imidlertid er hun allerede 

ængstelig ved tanken om, at det måske ikke virker, og yderligere har hun hørt, at man tager på i 

vægt i forbindelse med en sådan behandling. 


Opstil et konkret psykofarmakologisk behandlingsforslag og beskriv, hvad du vil sige til patienten 

angående hendes bekymringer. 

4

Spørgsmål 1 

Opgave B 




Anfør de elementer, der indgår i en langsigtet skizofrenibehandling med henblik på at forebygge 

psykotiske tilbagefald?. 


Anfør de betingelser, der ifølge psykiatriloven skal være opfyldt, for at tvangsindlæggelse på et 

psykiatrisk hospital kan finde sted. 


En ung kvinde henvises med diagnosen obs. emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, 

borderline type. Hvilke symptomer/hvilken adfærd er karakteristiske, og hvad vil du spørge specifikt 

ud om? 


En 25 årig mand henvises til psykiatrisk ambulatorium for behandling af obsessiv-kompulsiv 

tilstand, der først for nyligt er diagnosticeret. Han har mange symptomer og bruger 5-6 timer om 

dagen på tvangsritualer, især hændervasken. 

Hvilke behandlingsmuligheder foreligger der? 

5

Opgave C 



Simon er en knap 6-årig dreng, der henvises til børnepsykiatrien af Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivning (skolepsykologen). Forældrene er af børnehaven blevet 

opfordret til at få Simon børnepsykiatrisk udredt på grund af sociale vanskeligheder. 

I forbindelse med anamneseoptagelse er der skrevet følgende i journalen: 

Socialt: 

Han bor med begge sine forældre og en storesøster, som er 10 år. Faren er ingeniør, 

og moren er social- og sundhedsassistent. Hun arbejder på det lokale sygehus. 

Graviditet og fødsel: 

Normal graviditet fraset præeclampsi i de sidste 2 mdr. af graviditeten. Patienten blev 

født 3 uger før termin pga. præeclampsi, fødsel blev sat i gang. Normale 

apgar-scores umidelbart efter fødsel, efter 1 min og 5 min. FV 2100 g, L 50 cm. 

Spædbarnsperiode: 

Blev ammet til omkring 1-års alderen. Da han var spæd, og da han kom over på 

almindelig mad, var han ikke god til at gøre opmærksom på, at han var sulten, men 

moren satte måltiderne i system, og så var det ikke noget problem. Simon var et 

uroligt barn, der ikke var let at stille tilfreds, og han sov kun kort tid ad gangen. Ifølge 

forældrene var der intet abnormt ved øjenkontakten på dette tidspunkt. 

Motoriske milepæle: 

Sad 6 mdr. gammel, gik da han var 10 mdr. gammel. 

Renlighed: 

Ikke renlig endnu, går med ble. 

Sprogudvikling: 

Var sen til at sige ord, omkring 2 år, da han sagde sit første ord, som var ”mor”. Talte 

først i sætninger som 4-årig. Er ikke alderssvarende sprogligt udviklet på nuværende 

tidspunkt, hvor han mest bruger enstavelsesord, men også korte sætninger som ”hvor 

er mor henne?”. Der er en tendens til, at Simon gentager den sidste del af de voksnes 

sætninger, når han skal svare. 

6

Skolepsykologen har set Simon i børnehaven forud for henvisningen til 

børnepsykiatrien og har lavet en psykologisk undersøgelse af hans udviklingsniveau. 

Han vurderes at have en mental alder på 4 år. 


Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser må man gøre sig på baggrund af de 

ovenstående oplysninger. 


Hvilke yderligere anamnestiske oplysninger ønsker du for at kunne give forslag til 

diagnose? 

Det kommer ved samtalen med forældrene også frem, at Simon som 1-2-årig legede 

med klodser, hvor han stillede dem på række efter farve, eller også byggede han et 

tårn, som han derefter væltede. Dette kunne han få lang tid til at gå med. Da han 

blev ældre, var han også glad for at lege med biler, og han kunne ligge på gulvet i 

lang tid og køre bilerne frem og tilbage på biltæppet, uden at forældrene kunne se, at 

der foregik nogen meningsfuld leg. Både i børnehaven og derhjemme hopper og 

basker Simon med armene, når han leger, og bliver begejstret. Han er også ofte 

optaget af at dreje med hjulene på sine biler, når han leger på biltæppet. 

Simon er af børnehaven beskrevet som en enspænder. Han bliver rasende, når 

børnene leger sammen i sandkassen, og der sker noget med de bilbaner, han har 

lavet. Han vil heller ikke deltage i sanglege i børnehaven, hvor personalet har 

bemærket, at hans øjenkontakt ikke er normal, hvilket forældrene dog ikke kan se. 


Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 


Hvilke interventioner og behandlingstiltag vil du anbefale? 

7




PSYKIATRI 

Onsdag den 2. juni 2010 kl. 09.00 - 13.00 

Lokale: Åbogade 34 Trøjborgkomplekset 

Indg. B, bygn. 5344 Willemoesgade 15, 

8200 Århus N Bygn. 2113, lokale 139 

8200 Århus N 















Opgave C: 2 sider

Opgave A 



Du bliver tilkaldt til akut psykiatrisk tilsyn på en medicinsk afdeling på en 65-årig mand, AN. 

Henvisningssedlen er meget kortfattet, men der står, at det drejer sig om en ”angstneurose”, og du 

bedes give et forslag til behandling. Klokken er 02.30, og sygeplejerskerne på afdelingen fortæller, 

at AN er meget angst og motorisk urolig. Dette skaber betydelig uro på afdelingen og er generende 

for medpatienterne. Patienten har været på afdelingen i få timer efter at være blevet indlagt af 

vagtlæge pga. mistanke om lungebetændelse. Sidst man kunne komme til at måle hans 

temperatur, var denne 38,7. Patienten har ikke givet mange oplysninger til journalen, men 

tilsyneladende har AN ikke fejlet noget tidligere. En pårørende har dog oplyst til journalen, at AN 

for år siden var indlagt på psykiatrisk afdeling med ”nervesammenbrud”. 

AN vil forlade afdelingen i undertøj, selvom det fryser 10 grader udenfor. Du forsøger at tale ham til 

ro, og det ser kortvarigt ud til at lykkes. AN fortæller, at han er meget bange. Han betror dig, at 

lægerne på afdelingen vil slå ham ihjel, fordi han har begået en forfærdelig forbrydelse. Derfor vil 

han forlade afdelingen hurtigst muligt. Han kan ikke forklare, hvor han er, og mener, at det er 

sommer udenfor, selvom vi er i januar måned. Han bliver meget vred, da du spørger om hans 

fødselsdato og stirrer mistroisk på dig. Et øjeblik efter er han optaget af noget andet og svarer 

fraværende, men korrekt på dit spørgsmål om hans cpr-nummer. 

Han ryster over hele kroppen og sveder profust. Indimellem farer han sammen og kigger 

forskræmt op i loftet. 

AN fremtræder kronisk medtaget og hærget med atrofisk muskulatur og foetor ex ore. 


Hvad vil du på nuværende tidspunkt anføre i journalen under ”objektivt psykisk? Prioriter og 

begrund de i den akutte situation vigtigste differentialdiagnoser, du hurtigst muligt vil afklare. 

Du får en rimelig kontakt med AN, selvom han tydeligvis er meget usamlet og forvirret og dårligt 

kan kooperere til somatisk undersøgelse eller parakliniske undersøgelser.


Hvilke kliniske og parakliniske undersøgelser vil du lægge særligt vægt på at få udført, hvorfor? 

Pludselig bliver AN helt umotiveret vred og slår ud efter dig, dog uden at ramme. Derefter vil han 

forlade afdelingen. 


Vil du forsøge at forhindre AN i at forlade afdelingen? Hvad er dine praktiske og juridiske 

muligheder/pligter i denne situation? Argumenter for svaret. 

På mistanke om en abstinenstilstand behandles AN med 200 mg phenobarbital (Fenemal). En 

tilkaldt pårørende bekræfter, at AN har et mangeårigt alkoholmisbrug, men at han ellers er rask. 


Hvilke retningslinjer for behandlingen i det næste døgn ordinerer du i journalen i forbindelse med 

dit tilsyn? 

Du tilkaldes atter til AN kl. 05.30. Det viser sig, at den medicinske bagvagt ikke mener, du havde 

ret i at mistænke alkoholabstinens. Hans argument er, at ANs tilstand slet ikke er ændret på trods 

af, at han indtil nu har fået 400 mg Fenemal. Derfor kan det ikke være en abstinenstilstand. Han 

mener, at det drejer sig om et tilfælde af akut skizofreni. 


Hvad mener du om disse synspunkter? Vil du fastholde Fenemalbehandlingen? Begrund svaret. 

Bagvagten har i stedet givet 5 mg haloperidol (Serenase) i.v. for at få ro. Imens du taler med 

patienten, bliver han meget dårlig og fjern og får derefter et generaliseret anfald med tonisk- 

kloniske kramper. Han flår sit drop ud, har tungebid og afgang af afføring i sengen. 


Hvad kan årsagerne til krampeanfaldet være? Hvilke tilstande skal man tænke på? Hvorfor er det 

ofte ikke hensigtsmæssigt at give haloperidol (Serenase) eller anden antipsykotisk medicin i denne 

situation?

Du undersøger AN, der klarer op efter ca. 10 minutter, og vælger efter konference med bagvagten 

at fortsætte behandlingen med Fenemal. Da AN har fået i alt 2 gram, falder han omsider i dyb 

søvn. 

Efter at have sovet i mange timer vågner AN op og er fuldstændigt klar og orienteret. Han har ondt 

i brystet og hoster. Han kan ikke huske noget af det passerede. De følgende dage virker han trist, 

initiativløs og spiser sparsomt. Han har mimikløst ansigt og går trippende omkring. 


Hvordan kan du forklare hans mimikløse ansigt og trippende gang? 


Nævn og begrund hvilke diagnoser, der er relevante til at beskrive hele forløbet.


Opgave B 




Anfør faktorer, der betinger en god prognose hos en patient, der indlægges for første gang i 

skizofrenilignende psykotisk tilstand. 


Hvilke forskelle er der på Alzheimers demens og vaskulær demens? 


Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. 


Hvilke elementer indgår i den forebyggende behandling af tilbagevendende (periodisk) 

depression?

Opgave C 



15-årig dreng, som følges i ADHD-ambulatoriet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, 

møder op til halvårlig kontrol. 

Drengen er diagnosticeret med diagnosen ADHD som 9-årig. Faren har også fået stillet diagnosen 

ADHD, ligesom lillebroren på nu 12 år. Drengen er sat i behandling med methylphenidat 

(Concerta) 36 mg dagligt, og han har siden 5. klasse gået i specialklasse. Han er i forbindelse med 

starten på 8. skoleår igen kommet i normalklasse med 3 ugentlige støttetimer. Her har han således 

gået knap 1 år. Han følger normalt skema, fraset at han er fritaget for tyskundervisning. 

Drengen er ved konsultationen, hvor han følges af sin mor, noget vredladen og afvisende. Han 

giver udtryk for, at han ”sgu ikke gider troppe op her”, og at han føler sig tvunget af sin mor til at 

møde op. 

Moderen fortæller, at han især igennem de sidste måneder er blevet mere opfarende, trodsig og 

sur. Han nægter at lave lektier hjemme, han isolerer sig en del på sit værelse, hvor han sidder 

foran pc’en. Endvidere har han, efter hvad moderen kan vurdere, ikke rigtig noget samvær med 

jævnaldrende. Hjemme er der endvidere en del konflikter med faderen, som også har et noget 

opfarende temperament. Når moderen spørger til drengens velbefindende, er han enten totalt 

afvisende eller svarer lavmælt med blanke øjne. 


Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig? 

Hvilke yderligere oplysninger har du brug for? 

Moderen oplyser under samtalen, at han er blevet mindre tilpasset og mere kravafvisende. Han 

trækker sig fra samværet med klassekammeraterne. Indimellem spiller han smart og klassens 

klovn, på andre tidspunkter er han stille, passiv og tilbagetrukket. Lærerne beskriver faglige 

vanskeligheder og er i tvivl, om han kan honorere de faglige krav i 9. klasse.

Under den efterfølgende samtale med drengen er han i starten meget afvisende og reserveret. 

Han løsner dog op i samtalen og giver udtryk for, at han ikke synes, han slår til. Han synes, han er 

”dum”, er bange for at han aldrig får en kæreste, og han synes indimellem, at han lige så godt kan 

lægge sig til at dø. 

Han bebrejder sig selv, at han ofte er for hård ved sin lillebror, og at han er en evig pine for 

forældrene. Han fortæller også, at han har svært ved at falde i søvn, og ofte kan han ligge i flere 

timer i sengen, hvor tanker kværner rundt i hovedet på ham. Han synes, han er blevet mere træt 

og initiativløs på det sidste og synes også, at han, trods den igangværende medikamentelle 

behandling, har fået sværere ved at koncentrere sig om at se film i fjernsynet eller spille spil på 

computeren. 

I samtalen afdækkes ingen psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger. 


Hvilke diagnoser er de mest sandsynlige? 


Hvorledes vil du tilrettelægge behandlingen? 


Hvorledes vil du beskrive prognosen på henholdsvis kort og lang sigt for denne dreng? 

Hvilke langsigtede foranstaltninger kan der være behov for?




Lokale: Trøjborgkomplekset 

Willemoesgade 15 

Bygning 2113, lokale 139 

8200 Århus N 


PSYKIATRI 

Onsdag den 5. januar 2011 kl. 09.00 - 13.00 















1

Opgave A 



C er en 33-årig kvinde, der sammen med en veninde henvender sig i psykiatrisk skadestue, hvor 

du har vagt. C er alkoholpåvirket, hendes promille måles til 2,05 med alkometer. Hun har 

hudafskrabninger på hænderne og et mindre kontusionssår i baghovedet. 

C virker træt. Hun falder i søvn, når hun sidder for sig selv, og når personalet henvender sig til 

hende, fremtræder hun trist og beder om at få lov til at være alene. Ved nærmere udspørgen giver 

C udtryk for, at ”alt er slut”, hun ønsker kun at dø. Når du under interviewet ikke umiddelbart giver 

hende ret, bliver C vred og udskældende. 

Veninden oplyser, at C for nylig er blevet bortvist fra et praktiksted, hvor hun var i arbejdsprøvning. 

Grunden til bortvisningen var, at en arbejdsleder havde påpeget over for C, at hun virkede alkohol- 

påvirket, hvorefter C havde overfaldet den pågældende. Efter denne episode har C nærmest været 

”konstant fuld”. C fortæller, at hun for et lille halvt år siden er ophørt med at tage de ”lykkepiller”, 

som hun fik ordineret af sin læge for 2 år siden. C har tabt sig 5 kg. og trods opfordringer, spiser 

hun næsten intet. Veninden, der har kendt C i 3 år, fortæller videre, at deres venskab har været 

”svært”, fordi C helst vil være sammen med hende hele tiden, men alligevel let bliver sur og ”laver 

scener”. 

Spørgsmål 1 

Hvilke psykopatologiske fænomener vil du notere i skadestuejournalen? 

Spørgsmål 2 

Begrund, hvilke diagnoser du finder det relevant at overveje på nuværende tidspunkt. 

Spørgsmål 3 

Hvilke undersøgelser vil du foretage på nuværende tidspunkt? 

2

Spørgsmål 4 

Anfør betingelserne for tvangsindlæggelse og diskutér, om der vil være indikation for 

tvangsindlæggelse, hvis C afviser tilbuddet om indlæggelse. Såfremt det er aktuelt, hvordan 

foregår tvangsindlæggelse så rent praktisk i denne situation? 

Senere, efter at C har opholdt sig et par timer i skadestuen, er hendes moder kommet til stede. 

Moderen oplyser, at C siden teenageårene har været meget humørsvingende. Hun kan blive 

voldsomt vred, hvis noget går hende imod, og flere gange har hun smadret sine egne ting, når hun 

var hidsig, eller ”er sunket i jorden” i flere dage. C har i flere år haft et ret stort dagligt 

alkoholforbrug, og i perioder drikker hun umådeholdent. Hun har flere gange snittet sig overfladisk 

på armene med glasskår. C har haft flere korterevarende kæresteforhold, men på det seneste har 

hun givet udtryk for, at hun nok mest ”er til kvinder”. Moderen oplyser endvidere, at C er uddannet 

som pædagog, men at hun har haft svært ved at fastholde arbejde på grund af hyppige konflikter 

med arbejdsgivere og kolleger. 

C er på nuværende tidspunkt mere urolig og klager over uro og hjertebanken. Hun virker svedende 

og ryster på hænderne. Hun giver nu udtryk for ønske om indlæggelse. 

Spørgsmål 5 

Hvilke diagnoser finder du mest sandsynlige? Begrund svaret. 

Spørgsmål 6 

Redegør for behandling og prognose ved disse tilstande. 

Spørgsmål 7 

Hvilke strafferetlige overvejelser vil du gøre dig, såfremt C sigtes for vold mod arbejdslederen? 

3

Spørgsmål 1 

Opgave B 




Beskriv de vigtigste bivirkninger ved hhv. typiske (første generations) og atypiske (anden 

generations) antipsykotika. 

Spørgsmål 2 

Beskriv den umiddelbare effekt af indtagelse af en dosis amfetamin. Hvilke skadelige 

konsekvenser kan misbruget medføre? 

Spørgsmål 3 

Hvornår i sygdomsforløbet af bipolar affektiv sindslidelse bør medicinsk forebyggelse iværksættes 

og med hvilke medikamenter? Hvilke forhold skal man være opmærksom på ved anvendelse af de 

forskellige stoffer? 

Spørgsmål 4 

Nævn de vigtigste positive og negative symptomer ved skizofreni. 

4

Opgave C 



En 14-årig pige henvises til børne- og ungdomspsykiatrien af egen læge pga. betydeligt vægttab, 

spisevægring og tiltagende tristhed. Ændringerne i pigens adfærd er indtrådt over det seneste år, 

og hun har trukket sig fra omgivelserne. Forældrene har bemærket, at hun gennem det sidste års 

tid altid er stået op før alle de andre, også i weekenderne. I henvisningen beskrives endvidere, at 

hun tidligere har været velfungerende, hun har altid klaret sig godt i skolen, hvilket hun fortsat gør. 

Hun arbejder meget, er meget pligtopfyldende, og dyrker idræt på højt niveau. Hun har dog på det 

seneste haft tiltagende vanskeligheder ved at deltage i stævner pga. svimmelhed, kvalme og 

utilpashed. Pigen fortæller, at hun har veninder, men at hun føler sig tiltagende isoleret. I 

henvisningen nævnes, at forældrene er skilt, og at der er familiære vanskeligheder. Pigen bor 

skiftevis hos sin far og sin mor. 

Spørgsmål 1 

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af den foreliggende 

henvisning? 

Hvad ønsker du af yderligere oplysninger? 

Ved første samtale hos børnepsykiater deltager såvel forældre som pigen. Forældrene beskriver 

symptomdebut for 1 - 2 år siden, hvor de først har bemærket forandringen tydeligt gennem det 

seneste år. Når de tænker tilbage, kan de dog godt se en gradvist tiltagende tendens til ritualiseret 

adfærd. Symptomerne debuterede med angst, specielt i forhold til spisning. Når pigen bliver spurgt 

nærmere ud, fortæller hun, at hun skal tjekke, at al service er rent, og mad og drikkevarer skal 

kontrolleres et bestemt antal gange, før hun må indtage det. Hun er nødt til at kontrollere for at 

være sikker på, at hun ikke kommer til at indtage snavs med deraf følgende risiko for at pådrage 

sig sygdom. Antallet af gange hun skal kontrollere skal være deleligt med 20, og kontrollen skal 

foregå, indtil ”det føles rigtigt”. Hun spiser ofte først om aftenen, og da spiser hun meget langsomt. 

Aktuelt BMI er 15. 

5

Pigen beskriver ubehag, hvis hendes tøj ikke sidder på en bestemt måde, eller hvis hun ikke 

husker at få bestemte beklædningsgenstande på. Alle ting i hendes værelse skal stå fuldstændig 

korrekt, og derfor står hun tidligt op om morgenen og rykker rundt på møblerne. Hun fortæller, at 

hvis ikke hun følger disse regler, kan der ske hendes nærmeste noget alvorligt, hvilket hun i så fald 

vil have ansvaret for. Hun er bekymret for, om hendes kammerater kan lide hende og er nødt til at 

sikre sig, at de har det godt. Hun har fået tiltagende svært ved at koncentrere sig, da hun også i 

timerne skal observere deres ansigter. Pigen angiver, at hun godt ved, at tankerne er noget 

urealistiske, men de er forbundet med en intens angst, der gør det umuligt at modstå dem. 

Vedrørende det beskrevne vægttab er pigen ambivalent. På den ene side kan hun forstå 

forældrenes bekymring, og hun kan mærke, at hun har fået svært ved at dyrke sport. På den 

anden side synes hun, at det er godt, hun ikke er for tyk. Hun fortæller, at hun er blevet usikker på, 

hvad man må spise og ikke spise, og hvad der er normalt. Når hun spejler sig, synes hun, at der er 

dele af kroppen, der burde se anderledes ud. Hun kontrollerer hyppigt disse dele af kroppen og 

bliver meget fokuseret på dem. Hun forsøger at skjule disse dele af kroppen med tøjet. Nærmere 

udspurgt om dette mener hun nok, at frygten er lidt overdrevet, men hun er dog meget bekymret 

for, at kammeraterne vil afvise hende. Hun benægter nogensinde at have kastet op, fraset en 

enkelt gang, hvor hun har fremprovokeret en opkastning med stort ubehag til følge. Dette skete i 

forbindelse med en familiefest, hvor hun ikke kunne kontrollere servicet tilstrækkeligt, og hvor hun 

bagefter fik ubehagelige indre billeder af skidt og snavs i maden. 

Udover ovenstående beskriver forældrene og pigen selv, at hun er blevet tiltagende trist. Hun har 

nemt til gråd og fremtræder den sidste måneds tid, iflg. forældrene, tiltagende vredladen og 

irritabel. Indimellem har hun ikke lyst til nogen ting, og hun opretholder alene idrætten, da hun er 

bange for, hvad kammeraterne vil tænke og af hensyn til forældrene. Hun føler sig næsten 

konstant træt og uden energi. Indimellem har hun tænkt, at livet er for svært at leve, med alt det 

hun skal gøre. De sidste par uger har hun haft svært ved at falde i søvn. Hun ligger ofte og 

spekulerer, og hvis hun vågner om natten, kan hun ikke falde i søvn igen, men må gå ind til sin 

mor eller far. Hun tænker meget på fremtiden, og hvordan det skal gå hende. Hun har også tanker 

om forældrene, om de er kede af det eller vrede på hende. Hun har på det seneste haft svært ved 

at være alene hjemme og at sove hos veninder. Hun vil gerne, at forældrene er hjemme hos 

hende. Dette er blevet betydeligt forværret i forbindelse med eskaleringen i hendes symptomer. 

6

Spørgsmål 2 

Hvilke diagnoser er nu sandsynlige? 

Nævn de for hver diagnose relevante symptomer. 

Spørgsmål 3 

Opstil en behandlingsplan for pigen, hvor du prioriterer de enkelte elementer 

7




Lokale: Skøjtehallen 

Gøteborg Allé 9 

8200 Århus N 


PSYKIATRI 

Mandag den 6. juni 2011 kl. 09.00 - 13.00 















1

Opgave A 


Sommer 2011 

En 59-årig speciallæge i almen medicin, NN, er indkaldt til samtale med embedslægen, da der i 

den sidste måned er indkommet klager fra to af NNs patienter. Begge anfører, at NN har virket 

sløv, fraværende og uinteresseret, og for den ene patient så det ud som om, han kortvarigt faldt i 

søvn. Patienten havde aftalt konsultation for at blive vaccineret i forbindelse med udlandsrejse, 

men lægen havde glemt at skaffe vaccinerne hjem, hvad han dog beklagede. 

NN stiller sig ved samtalen hos embedslægen uforstående over for klagerne, men indrømmer dog, 

at han i nogen tid ikke har haft det så godt psykisk. Han har følt sig stresset i arbejdet og 

ulystbetonet, hvilket han tilskriver, at nattesøvnen har været dårlig, og at han vågner tidligt om 

morgenen uden at føle sig udhvilet. Det har også været sværere for ham at koncentrere sig, og 

han er blevet noget mere glemsom på grund af arbejdsmæssigt stress og den dårlige nattesøvn. 

Han skal i højere grad end vanligt tage sig sammen for at gå på arbejde, men når han først er 

kommet frem, går det alligevel udmærket, mener han. Somatisk har han det rimeligt, men er dog 

meget generet af forstoppelse og tidvise mavesmerter. 

Embedslægen bemærker, at NN virker noget sløv og taler langsomt med nogen latenstid. 

Indimellem har han vanskeligt ved at finde det korrekte ord, ligesom talen nu og da er lidt 

snøvlende. Han virker ikke anspændt, selv om samtalen tydeligvis ikke behager ham. Det meste af 

tiden kigger han ned foran sig. 

Embedslægen foretager en somatisk undersøgelse. Der er kontraherede pupiller, forbipegning 

flere gange ved finger-næse-forsøg, gangen er lidt usikker og der er nedsat vibrationssans på 

underekstremiteterne. Ellers fremtræder NN somatisk svarende til alderen. Alkoholpromillen i 

udåndingsluften er 0,3 og dr. NN oplyser, at han før undersøgelsen har drukket en øl for at 

berolige sig. 

Spørgsmål 1 

Anfør og begrund dine differentialdiagnostiske overvejelser. 

Embedslægen anbefaler, at NN skal indlægges til observation på lukket psykiatrisk afdeling med 

henblik på diagnostisk afklaring. 

I løbet af det første døgn under indlæggelsen bliver NN tiltagende urolig, svedende, rystende og 

nervøs. Han er anspændt og føler sig meget ilde til mode, særligt da han får tiltagende diarré, 

mavesmerter, gaben og nysen. NN er kuldskær, har gåsehud, og da vagthavende læge er blevet 

tilkaldt, beder NN om behandling for den svære influenza, han har pådraget sig. Han er så generet 

2

heraf, at han ikke rigtigt kan oplyse yderligere om sit humør og psykiske helbredstilstand, men 

vagthavende læge konstaterer, at dr. NN er fuldt orienteret i tid, sted og egne data. 

Spørgsmål 2 

Anfør diagnostiske overvejelser over den akutte tilstand. 

Spørgsmål 3 

Hvilke observationer og undersøgelser vil du iværksætte? 

Spørgsmål 4 

Hvorledes vil du behandle den akutte tilstand? 

Efter nogle dage angiver NN, at han nu har det betydeligt bedre, men nattesøvnen er fortsat dårlig. 

NN har svært ved at falde i søvn og vågner tidligt op om morgenen med indre uro. Han har ikke 

lyst til at læse avis og føler det noget belastende med besøg fra familien. Han mener ikke, at de 

skal spilde deres tid med at besøge ham. 

Han er begyndt at overveje, om han skal ophøre med sin praksis, da han frygter, at han ved 

genoptagelse af arbejdet på ny vil blive voldsomt stresset med risiko for at blive udbrændt. 

Spørgsmål 5 

Hvad skal overlægen særligt søge at afklare i sin samtale med NN med henblik på diagnostisk 

afklaring? 

Spørgsmål 6 

Hvorledes vurderer du prognosen på kort og lang sigt og giv begrundelse herfor. 

3

Spørgsmål 1 

Opgave B 



Sommer 2011 

Nævn faktorer, som er forbundet med en øget risiko for et alvorligt selvmordsforsøg. 

Spørgsmål 2 

En mand med skizofreni er blevet fundet skyldig i vold og indlægges efter dommen i psykiatrisk 

afdeling. Han nægter at modtage behandling og begærer sig straks udskrevet. Beskriv 

psykiatrilovens regler vedr. denne situation. 

Spørgsmål 3 

Redegør for principperne for akut behandling af mani med lithium, og anfør fordele og ulemper ved 

behandlingen. 

Spørgsmål 4 

Nævn de diagnostiske kriterier for demens ved Alzheimers sygdom. 

4

Opgave C 


Sommer 2011 

Katrine på 8 år er henvist fra egen læge til børnepsykiatrisk udredning. 

Af henvisningen fremgår, at Katrine er bange for mange ting, f.eks. mørke, fantasifigurer, at sove 

alene eller falde i søvn. Hun er bange for, at hun selv eller forældrene skal dø, eller at nogen 

kommer og kidnapper hende eller hendes lillebror. Hun er bange for at blive syg og bliver meget 

oprevet over små kropslige signaler. F.eks. hvis det prikker i øjet, kan hun tro, det falder ud, og 

hvis hun bløder, går hun helt i ”panik”, og tror kroppen bliver tømt for blod. Hun er også bange for 

at få bakterier på hænder og tøj. I skolen kan hun ikke lide at skrive, læse og tale foran de andre 

børn i klassen, selvom hun er dygtig til det faglige. Hun siger, hun er bange for at være ”pinlig”, 

eller at læreren skal irettesætte hende. Hun kan også være bekymret for, om hun nogensinde får 

en mand, og om hun kan få venner. 

Hun har det svært socialt i skolen og er meget tilbageholdende i forhold til andre børn. Hun undgår 

situationer med spontan leg og foretrækker de faste aktiviteter, hvor hun kender reglerne. 

De sidste par uger har hun grædt og været meget fortvivlet om morgenen, inden hun skulle i skole, 

og det har været meget svært at få hende af sted. 

Af andre oplysninger nævnes, at hun har grovmotoriske vanskeligheder og derfor er blevet 

undersøgt hos neurolog. Egen læge har haft mistanke om Tourettes Syndrom, fordi hun, specielt 

når hun bliver glad, kan blafre med hænderne og hvine. 

Spørgsmål 1 

Anfør og begrund de differentialdiagnostiske overvejelser. 

Spørgsmål 2 

Hvad ønsker du af yderligere oplysninger? 

Ved den første samtale i børnepsykiatrisk regi fortæller forældrene supplerende, at Katrine altid 

har været et ængsteligt og utrygt barn. Aktuelt er det svært at pege på, at hun er mere bange for 

noget frem for noget andet. Hun er meget rastløs og anspændt meget af tiden. Når hun bliver rigtig 

bange, ryster hun over hele kroppen og kan også kaste op. Til trods for forældrenes gentagne 

forsøg på beroligelse og trøst, kan det tage meget lang tid at få hende til at falde til ro. Bagefter 

5

kan hun være helt udmattet. Hun har svært ved at sove om aftenen for alle sine bekymringer og 

tænker meget på alt det, der kan ske næste dag. Hun virker i mange situationer som et knuget 

barn, der sjældent er spontan og fri i sin adfærd. 

Forældrene fortæller endvidere, at hun talte rent inden 2 års alderen. Hun har dog en tendens til at 

tale for voksent eller med for voksent indhold, når hun taler til andre børn. Hun lærte sig selv at 

læse, da hun var 3 år og har siden slugt al den litteratur, hun kommer i nærheden af og gerne 

bøger med fakta. Hun har det sidste år været interesseret i istiden, det periodiske system og 

universet i en grad, så forældrene efterhånden har svært ved følge med i den viden, hun nu har om 

de emner. Forældrene har også bemærket, at hvis hun først begynder at tale om de emner, er hun 

næsten ustoppelig, og bemærker ikke om man hører efter eller ej. 

Hun har aldrig spontant søgt andre børn og foretrækker at lave ting for sig selv. Forældrene har 

bemærket, hun har svært ved at indgå i almindelige rollelege med andre børn, f.eks. far, mor og 

børn. Her bliver hun ofte meget stille og lader de andre børn styre og bestemme i legen. Hun 

synes generelt at befinde sig bedre i voksent selskab. Hun har altid haft det svært med 

øjenkontakt. 

Spørgsmål 3 

Anfør og begrund nu de sandsynlige diagnoser. 

Spørgsmål 4 

Hvilke behandlingstiltag kan der være behov for? 

6




Lokale: Trøjborgkomplekset 

Willemoesgade 15 

8200 Aarhus N 


PSYKIATRI 

Onsdag den 4. januar 2012 kl. 09.00-13.00 















1

Opgave A 


Onsdag den 4. januar 2012 kl. 09.00-13.00 

34-årig mand henvises til ambulant psykiatrisk vurdering. Han har arbejdet som folkeskolelærer i 

en årrække, men er blevet afskediget for et halvt år siden. Forældrene til skolebørnene havde 

klaget over, at han ofte virkede uforberedt til timerne. Han er gift med en jævnaldrende kvinde og 

har to mindreårige drenge. Ægtefællen er med til samtalen. Når han er hjemme, kan han ikke 

holde ud, at drengene løber og larmer. Han er den sidste måneds tid begyndt at holde sig mere for 

sig selv. Han klager over en følelse af indre tomhed og en udtalt træthed. Når han får besøg af 

gode venner, er det ikke rigtig til nogen glæde for ham. Han oplever, at han må lede efter ordene i 

en samtale. For det meste sidder han ved computeren og spiller spil eller prøver at følge med i 

nyhederne. Ofte kan han ikke huske, hvad han har læst. Enkelte gange har han røget hash for at 

få ro på tankerne. Andre gange har han drukket en enkelt øl eller to for at kunne sove. Han 

fortæller, at han aktuelt har mange selvmordstanker. Han har en øget trang til søde sager og har 

taget på den senere tid. Han har været lidt svimmel de sidste måneder og synet er blevet lidt 

ringere. 

Spørgsmål 1 

Hvilke psykopatologiske symptomer vil du beskrive i journalen? 

Spørgsmål 2 

Hvilke oplysninger og undersøgelsesresultater vil du forsøge at fremskaffe på nuværende 

tidspunkt? 

Spørgsmål 3 

Hvilke(n) diagnose(r) finder du det mest relevant at overveje på nuværende tidspunkt? Ved flere 

muligheder opstilles de i prioriteret rækkefølge med en begrundelse herfor. 

Under samtalen kommer det frem, at der også har været klager over, at han har optrådt flirtende 

over for pigerne i de ældste klasser. Efter afskedigelsen tog han alene på rundrejse i Brasilien for 

at spille guitar. Turen var ikke planlagt, men en pludselig indskydelse. Under turen fik han det 

dårligt psykisk. Han følte sig trist og manglede sin normale kreativitet. Når han var alene, var der 

perioder, hvor han hørte en kvindestemme tale til sig om, hvor dårligt et menneske han var. Andre 

2

gange lød det mere som en mand, der talte nedsættende til ham. Han blev i denne forbindelse 

indlagt på et psykiatrisk hospital i Brasilien. Han fortæller, at han efter 14 dage fik det rigtig godt. 

Han kunne således nøjes med 3 timers søvn, og fik næsten skrevet en bog færdig på engelsk om 

Einsteins teorier. Han var overbevist om, at han var i familie med Einstein. I løbet af en enkelt nat 

fik han komponeret tre melodier på guitaren. En medpatient prøvede at stoppe ham i de kreative 

aktiviteter, hvilket gjorde ham rasende. Han fik en del ”sløvende” medicin, som han ikke husker 

arten af. Efter yderligere 2 uger blev han udskrevet og rejste hjem. 

Spørgsmål 4 

Hvilke(n) diagnose(r) finder du nu mest sandsynlig(e) – begrund det. 

Spørgsmål 5 

Hvordan vil du på det foreliggende behandle patienten på kort sigt og i hvilket regi (ambulant/under 

indlæggelse)? 

Hustruen fortæller, at han for 3 år siden, mens han var i job, fra det ene øjeblik til det andet kunne 

more sig med at synge højt og ukontrolleret, mens han i det næste øjeblik græd og var meget 

ulykkelig. På dette tidspunkt var han meget irritabel og vredladen. Især når andre talte dårligt om 

ham eller forsøgte at begrænse hans aktiviteter. Han var i denne periode - helt uden grund - meget 

mistroisk over for naboerne og ville ikke have noget med dem at gøre. 

Spørgsmål 6 

Hvorledes vil du benævne perioden for 3 år siden og giver det anledning til at ændre diagnosen? 

Spørgsmål 7 

Opstil en langsigtet behandlingsplan for den sidst beskrevne tilstand. Hvad vil prognosen afhænge 

af? Hvad vil du informere patienten og de pårørende om? 

3

Spørgsmål 1 

Opgave B 



Vinter 2011/12 

Beskriv hvorledes man klinisk differentierer mellem demens og delir. Hvorfor er 

differentialdiagnostikken af afgørende betydning her? 

Spørgsmål 2 

Redegør kort for den sindsyge lovovertræders retslige stilling. 

Spørgsmål 3 

Anfør ligheder og forskelle mellem symptomer ved panikangst og generaliseret angst. 

Spørgsmål 4 

Anfør de vigtigste symptomer ved alkoholafhængighedssyndrom. 

Spørgsmål 5 

Beskriv bivirkninger ved henholdsvis antidepressiva og antipsykotika, som kan være potentielt 

livstruende. 

4

Opgave C 


Vinter 2011/12 

En 15-årig dreng, Christian, indlægges akut på ungdomspsykiatrisk afsnit af en vagtlæge. Da 

vagtlægen tilså drengen i hjemmet, fremstod han forvirret, urolig, mumlende og aggressiv, hvis 

nogen kom tæt på ham eller spurgte ham om noget. Forældrene forklarer, at Christian gennem de 

seneste dage er blevet tiltagende urolig, ikke har sovet og kun har spist minimalt. Han er gået i 

gang med mange gøremål, men har ikke kunnet færdiggøre noget. Han har indimellem virket 

følelsesmæssigt svingende. 

Forældrene oplyser, at graviditet og fødsel forløb normalt. Han har udviklet sig alderssvarende og 

nem at få i trivsel. Christian har altid været stilfærdig og følsom. I børnehaven legede han mest ved 

siden af de andre børn og i skolen gik han en del for sig selv. Forældrene synes dog ikke, det har 

virket som noget problem for ham. Han gik i en lille skole indtil 14 års alderen, hvorefter han, 

grundet familiens flytning til anden by, skiftede til en større skole med flere spor. Umiddelbart efter 

flytningen gik det godt, men efter en måneds tid begyndte han at trække sig fra social omgang, fik 

svært ved det faglige og tiltagende vanskeligheder med at koncentrere sig og at huske ting. 

Igennem de seneste måneder har han oplevet sig selv som dum og uintelligent og har beskrevet 

en fornemmelse af, at hjernen er ”gået i stå” eller har ændret sig. Efter at Christian havde set en 

film, hvor hovedpersonen fik et hovedtraume og blev opereret i hjernen, har han fået tanker om, at 

andre mennesker fjerner dele af hans hjerne, og at det er derfor, han bliver dum. Han har i de 

seneste dage flere gange forladt sit hjem midt om natten og er kommet beskidt hjem flere timer 

senere. Han kan ikke rigtig huske, hvad der er sket, og hvad han skulle. 

Christian har overvejende været somatisk rask fraset et mindre uheld for nogle uger siden, hvor 

han faldt ned af trapperne i familiens hus. Efterfølgende var han kortvarigt indlagt til observation. 

Ved indlæggelsen fremtræder han forvirret. Rejser sig flere gange under samtalen og vil hjem. Han 

virker angst og forpint, kigger undersøgende på væggene og vil tydeligvis ikke for tæt på lægen. 

Christian undgår direkte øjenkontakt, men ser nervøst og indimellem nærmest undrende på lægen, 

når denne stiller spørgsmål, som om Christian har en forventning om, at lægen kender svaret. Han 

sidder med huen trukket langt ned i panden, nærmest som om han beskytter sit hoved. Han virker 

stivnet i kropsholdningen og der ses grimasseren. Når han rejser sig, virker han motorisk usikker 

og slingrer en anelse ved gang. Han taler lavmælt og med vage, korte svar. Han virker 

stemningsmæssigt affladiget. Han tager sig flere gange til ørerne og siger, at han ikke vil høre på 

dem mere. Han kan ikke redegøre for hvem ”de” er. 

5

Spørgsmål 1 

Anfør den mest sandsynlige diagnose herunder de diagnostiske kriterier. Hvilke 

differentialdiagnoser bør overvejes? (anfør disse i prioriteret rækkefølge og argumenter for 

mulighederne). 

Spørgsmål 2 

Hvilke undersøgelser bør foretages i den akutte fase? Anfør formål med hver undersøgelse. 

Spørgsmål 3 

Kan Christian på det foreliggende tvangstilbageholdes, hvis han forlanger sig udskrevet? Begrund 

svaret. 

I de første døgn fremstår han rodende, svært urolig og forpint. Han går ud og ind af sit værelse. Vil 

have rullet ned for vinduet. Han virker skræmt, når han går på gangen og kan pludselig vende om 

og flygte ind på værelset. Her gemmer han sig ofte under dynen og fører lange mumlende 

samtaler med sig selv. Til andre tider kan han pludseligt højt udbryde, at ”de” skal lade hans hjerne 

være. Han nægter at spise og drikke, da han mener, ”de” har forgiftet maden. Han siger endvidere, 

at ”de” indbyrdes snakker om ham, og at ”de” styrer hans krop samt hvordan han skal føle. Han 

kan beskrive, at ”de” bruger hans hjerne til videnskab og mener, at den amerikanske præsident har 

godkendt forsøget. 

Når Christian taler, fremkommer han med flere uforståelige vendinger og ord. Han bliver vred, når 

andre ikke umiddelbart forstår ham. 

Spørgsmål 4 

Angiv nu den mest sandsynlige diagnose og anfør miljømæssige og farmakologiske 

behandlingsforslag i den akutte fase. 

6




PSYKIATRI 

Mandag d. 4. juni 2012 kl. 09.00-13.00 

Lokale: Skøjtehallen, Gøteborg Allé 9, 8200 Aarhus N 
















1

Opgave A 


Mandag den 4. juni 2012 kl. 09.00-13.00 

En 67-årig kvinde, AJ, ankommer til psykiatrisk skadestue sidst på eftermiddagen. Hun virker 

meget forvirret og er iført nattøj og en jakke. Hun har trukket jakkens hætte ned over ansigtet, og 

hun har bare fødder. Hun følges til skadestuen af sin nabo, som fortæller, at han i dag har fået 

kontakt med AJ gennem et åbent vindue. Han blev chokeret over at se hende, fordi hun har tabt 

sig meget og virkede bange. Hun spurgte, om ”de” var derude. Efter lang tids overtalelse 

accepterede patienten at tage med på skadestuen. Naboen fortæller, at AJ altid har holdt sig 

meget for sig selv. Hun har ingen børn, og ægtefællen flyttede for et halvt år siden. De sidste par 

måneder har naboen kun set hende ude efter mørkets frembrud. Gardinerne har været trukket for 

hele døgnet. De sidste to døgn har AJ haft lyset tændt om natten, hvor naboen har hørt høje råb 

fra hendes hus. 

I skadestuens venteværelse går AJ planløst rundt. Hun kigger væk, når hun går forbi andre. Hun 

spørger flere gange, hvor toilettet er, og hvor udgangen er, selvom hun har fået det vist. Ved 

samtale med lægen ønsker hun ikke, at sygeplejersken deltager. Hun vil ikke give hånd. Hun 

sidder uroligt med sin taske i skødet og vil ikke sætte den fra sig. Hun kigger flere gange på 

lægens navneskilt og spørger, hvor han kommer fra. Hun virker anspændt og farer sammen, når 

hun hører skridt uden for lokalet. Hun svarer irrelevant på mange af lægens spørgsmål. På andre 

spørgsmål svarer hun relevant, men undvigende. Spørgsmålene skal ofte gentages flere gange, 

inden hun tilsyneladende forstår dem. AJ kan ikke gøre rede for tid og sted. Hun bliver flere gange 

irriteret og kalder lægen ukvemsord. Hun fortæller, at hun i den sidste tid stort set ikke har haft 

mad i huset, hvilket skyldes, at det har været for farligt at forlade huset for at købe ind. Hun ønsker 

ikke somatisk undersøgelse eller blodprøvetagning. Hun er usoigneret, bleg og tilsyneladende i 

dårlig ernæringstilstand. Det er ikke muligt at få oplysninger om, hvorvidt AJ fejler noget fysisk, om 

hun får noget medicin, eller om hun har noget misbrug. Lægen foreslår indlæggelse på psykiatrisk 

afdeling. AJ accepterer, idet hun mumler, at det nok er mere sikkert end at tage hjem. 

2

Spørgsmål 1 

Hvilke psykopatologiske symptomer er til stede? 

Spørgsmål 2 

Hvilke yderligere oplysninger og undersøgelser ønsker du i den akutte fase? 


Spørgsmål 3 

Hvilke(n) diagnose(r) overvejer du? Ved flere muligheder opstilles de i prioriteret rækkefølge med 

en begrundelse herfor. 

Efter ankomst til sengeafdelingen opholder AJ sig kun på sin stue. Hun er mistroisk, og udspørger 

alle om, hvad de hedder, og hvor de kommer fra. Hun er forvirret og kan ikke gøre rede for, hvor 

hun er. Hun afviser føde og drikker sparsomt. Det bliver tiltagende svært at få hendes 

opmærksomhed, når man forsøger at tale med hende. Den første nat er tilstanden meget 

skiftende. Hun har perioder, hvor hun sover roligt, vekslende med perioder hvor hun er meget 

urolig og højtråbende og udskældende. Hun taler tilsyneladende til imaginære personer, som står 

ved siden af sengen. 

Dagen efter indlæggelsen ringer AJ´s ægtefælle til afdelingen. Han fortæller, at AJ altid har været 

meget mistroisk og på ringe foranledning har følt sig uretfærdigt behandlet. Efter et skænderi med 

sin søster for nogle år siden, slog hun hånden af sin familie. Noget lignende er sket i forhold til flere 

andre fra parrets omgangskreds. AJ har også været overbevist om, at mandens familie ikke kunne 

lide hende. Det har medført, at parret har levet en meget isoleret tilværelse. De har tidligere boet i 

en mindre by, hvor AJ arbejdede som kassedame hos den lokale købmand. Hun blev fyret, fordi 

hun ofte blev uvenner med kunderne. AJ var overbevist om, at fyringen skyldtes, at hun var 

dygtigere end købmanden, som hun også beskyldte for at have fortalt løgnehistorier om hende til 

alle i byen. Efter flytning til Aarhus for nogle år siden er AJ i tiltagende grad blevet optaget af tanker 

om, at personer fra den tidligere hjemby forfølger hende og efterstræber hende på livet. Når en bil 

kører forbi huset, er hun bange for, at det er for at udspionere hende. Hun synes tit, at andre kigger 

3

mærkeligt på hende og tror, at det er en udsendt lejemorder. Hun har flere gange kontaktet politiet 

for at få hjælp og har været meget vred over, at de ikke har taget hende alvorligt. Hun har en 

enkelt gang skrevet et læserbrev til Aarhus Stiftstidende på grund af dette. Ægtefællen har med 

vekslende held forsøgt at berolige AJ og har forgæves forsøgt at få hende med til lægen. På et 

tidspunkt begyndte hun at beskylde ægtefællen for at være en del af komplottet, hvilket førte til, at 

han flyttede. Han har dog haft hyppig telefonisk kontakt med hende og er blevet tiltagende 

bekymret for hende. Han har bemærket, at hun i de sidste dage er blevet tiltagende forvirret og har 

haft svært ved at huske. Ægtefællen oplyser endvidere, at AJ har tabletbehandlet Diabetes 

Mellitus, type II. 

Spørgsmål 4 

Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig nu? Begrund disse. 

Spørgsmål 5 

Hvilken behandling vil du iværksætte i den akutte situation og på længere sigt? 

Spørgsmål 6 

Hvad vil du gøre, hvis AJ i den akutte situation nægter at modtage undersøgelse og behandling? 

Spørgsmål 7 

Hvordan er prognosen på kort sigt og på lang sigt? 

4

Spørgsmål 1 

Opgave B 



Sommer 2012 

Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retslige stilling. 

Spørgsmål 2 

Beskriv med stikord de psykiatriske følgetilstande til indtagelse af opioider. 

Spørgsmål 3 

Hvilke forhold er vigtige at afdække ved samtale med en patient, der har forsøgt selvmord? 

Spørgsmål 4 

Hvad er de diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa? Hvilke elementer indgår i behandlingen? 

5

Opgave C 


Sommer 2012 

Klaus på 15 år henvises fra egen læge til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Af lægens 

henvisning og forældrenes supplerende oplysninger fremgår følgende: 

Klaus har altid været en velfungerende dreng, som har arbejdet hårdt med lektierne og klaret sig 

godt. Han har netop afsluttet 8. klasse med fine resultater i de matematiske fag. I sprogfagene 

ligger han under middel, specielt i den frie fremstilling. I sommerferien har han arbejdet som 

opvasker i restaurant og gået med aviser for en kammerat. Nu er han startet i 9. kl. på efterskole. 

Ret hurtigt efter start på efterskolen fornemmer forældrene, at Klaus har ændret sig. Når han er 

hjemme på weekend, virker han mut og trækker sig. Han vil helst sidde på værelset, hvor ingen må 

komme ind. Forældrene ved ikke, hvad han laver, ligesom han ikke vil fortælle noget fra 

efterskolen. Han bliver irriteret og vredladen, når de spørger, eller hvis søskende vil ind til ham i 

værelset. Han nægter at se TV-avis eller spændingsfilm om trusler mod verden og mennesker, og 

kan ikke holde ud at høre om alle katastroferne. Han oplever katastroferne som noget, der direkte 

har med ham at gøre, og han bliver bange for, hvad der skal ske. Forældrene har observeret en 

påfaldende adfærd, hvor Klaus gentager bestemte mønstre, når han går, når han stiller ting fra sig, 

eller når han f.eks. dækker bord. 

Forældrene bliver meget bekymrede og kontakter uden Klaus` vidende efterskolen. Her fortæller 

de, at Klaus var meget glad og engageret i starten. Han meldte sig til alting og var helt i front. Nu 

får han ikke lavet de ting, han lover. Han kommer til undervisningen, men virker uinteresseret og 

fraværende og med dårlig koncentration. Han fremtræder træt og ugidelig og indimellem meget 

anspændt og irritabel. Han har perioder, hvor han stirrer, og hvor de har svært ved at komme i 

kontakt med ham. Flere af lærerne har bemærket, at han virker trist eller ligeglad. Han spiser 

meget begrænset og virker forvirret, når nogen taler til ham. Kammeraterne klager over, at Klaus 

roder rundt om natten. De kan ikke helt se, hvad der sker, men får indtryk af, at han retter på alle 

sine ting, sætter ting i orden, tjekker sine mapper og tasker. De hører ham ofte mumle nærmest 

vredladent for sig selv. 

6

Spørgsmål 1 

Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af de foreliggende oplysninger? (Opstil 

disse i prioriteret rækkefølge og begrund dem). 

Spørgsmål 2 

Hvilke yderligere oplysninger vil du indhente, og hvilke undersøgelser vil du foretage? Begrund 

svaret. 

Ved den første samtale i børne- og ungdomspsykiatrisk regi bekræfter forældrene, at Klaus altid 

har klaret sig godt, nok især i de seks første skoleår. Han har dog altid skullet arbejde for det, og 

det er tydeligt blevet sværere for ham. Han har altid været ihærdig og perfektionistisk. Når der har 

været prøver på klassen eller eksamener, har han været tiltagende nervøs, og forældrene 

observerede i 8. kl., at han op mod eksamen fik en stigende tendens til at kontrollere om f.eks. 

papirerne var i orden, bøgerne på plads m.m. Dette forsvandt dog igen, da eksamen var overstået. 

De fortæller, at Klaus altid har haft mange venner. 

Som 10 årig havde Klaus en kortere periode med tristhed og angst, som opstod i forbindelse med 

en rejse til USA, hvor han skulle flyve for første gang. Rejsen var meget overvældende for ham, og 

han skulle forsikres gentagne gange om, at alt ville gå godt. Efterfølgende havde han en 

længerevarende periode med bekymringstendens, anspændthed og rastløshed med angst for 

nærmest alting. Han kunne her reagere voldsomt med gråd, voldsom rysten over hele kroppen, 

klager over kvalme og hjertebanken, og han gav nemt op. Han havde behov for at sove hos 

forældrene, og moderen måtte i en periode tage orlov fra arbejde for at tage sig af ham. 

Symptomerne klingede af over et par måneder. 

Mht. familiære dispositioner oplyses, at moderen har haft en længerevarende belastningsreaktion 

med tristhed, søvnbesvær og angstsymptomer i forbindelse med sin mors dødsfald i foråret. 

Aktuelt oplever forældrene Klaus som meget vredladen og irritabel. Han har tidligere nydt sociale 

sammenkomster, men nu trækker han sig og nægter at tale i telefon med gamle venner. 

Forældrene oplever ham helt forandret og mener, hans ændrede adfærd begyndte hen mod 

slutningen af sommerferien, dvs. for ca. 2 måneder siden. 

7

Ved individuelt interview fremstår Klaus indledningsvis modvillig og mut. Efterhånden fortæller han 

dog, at han ikke kan overskue alle kravene, og at han ingen energi har. Han synes ikke, at han gør 

de ting, han skal, godt nok og er meget bekymret for, hvad andre tænker om ham. Han har ofte 

problemer med at sove, da han grubler over alt det, der kan ske næste dag. Han føler sig 

anspændt, irritabel og udmattet og er også rastløs med koncentrationsproblemer. Klaus fortæller 

videre, at han kan bruge meget tid på at tænke på alle de ting, han tidligere har gjort forkert, eller 

som han nu synes, han er skyld i. Indimellem kan han opleve en vred og bebrejdende stemme, der 

fortæller ham, at ingenting vil blive bedre, at han er en fiasko, og at han skal gøre en ende på det. 

Stemmen taler direkte til ham og opleves meget virkelig og skræmmende. Klaus oplever især om 

aftenen at se mørke skygger bevæge sig. Han vil gerne have hjælp fra andre, men tænker 

samtidig, at han ikke vil være andre til last. Klaus beskriver, at han over de seneste uger igen er 

begyndt at tjekke alting. Han kan ikke huske, om han har gjort tingene og vil være helt sikker. Han 

vågner om natten og er ofte nødt til at tjekke, om alting er, som det skal være, da han bliver i tvivl. 

Han spiser meget begrænset, da han ikke er sulten og har meget kvalme. 

Spørgsmål 3 

Hvilke diagnoser er nu sandsynlige? Opdel disse i aktuelle og tidligere diagnoser og begrund 

svaret. 

Spørgsmål 4 

Nævn de vigtigste behandlingstiltag, som du vil sætte i værk nu og på længere sigt? 

8

Opgaver voksenpsykiatri - Psykiater.nu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?