Personlighedsforstyrrelser - Psykiater.nu

Personlighedsforstyrrelser
2012
Kristian Valbak, PhD
Overlæge Overl ge i psykoterapi
Personlighed
Personligheden kan betragtes
som den dynamiske integration
af alle adfærdsmønstre
stammende fra temperament,
karakter og de indbyggede
værdisystemer.
(Otto Kernberg, 1996)
Valbak, Valbak, 2012 2010 2012 2010
5
Hvad er Personlighedens opgave?
• Personlighed består af strukturer og processer, der er designet
til at forøge adaptation, især tilpasning til den sociale verden
• Personligheden skal løse problemer eller livsopgaver, som er
fundamentale for effektiv tilpasning.
• Personlighedsforstyrrelse kan betragtes som mislykkede
bestræbelser på at løse basale livsopgaver, som er:
• At udvikle en afpasset følelse af selv og identitet
• At udvikle kapacitet til at fungere i tætte relationer
• At udvikle en evne til at fungere i samfundet
Valbak, 2012 9
Jeg tænker, at vores særegenheder, som
det kommer til udtryk i vores adfærd, er
betinget af tre faktorer:
• Det genetiske temperamentet
• Miljøet (opvæksten) karakteren
• Det prægede (den sekundære socialisering,
den kristne kultur) moralen/sædvanen
(skelnen mellem rigtig og forkert).
De fire Hippokratiske
/ Galenske
temperamenter
Kolerisk / opfarende
Melankolsk / trist
Sangvinsk / sorgløs
Flegmatisk / træg
Baseret på de fire elementer
og kropsvædskernes balance
Valbak, 2012 4
Valbak, 2012 6
Den neurotiske personlighed / karakterneurosen
Valbak, 2012 10
10

Forsvarsmekanismer
Primitive
Benægtelse
Projektion
Projektiv identification
Splitting
Idealisering
Devaluering
Højere
Fortrængning
Fornægtelse
Reaktionsdannelse
Forskydning
Identification
Rationalisering
Regression
Sublimering
Affekt-isolation
Valbak, 2012 11
Personlighedsforstyrrelser er ikke noget
man kan se, (selvom ‘man’ tidligere har
haft teorier om en forbindelse mellem
udseendet og karakteren),
- det er noget man kan mærke eller
opleve i relationen.
Valbak, 2012 13 13
Personlighedsforstyrrelser
En personlighedsforstyrrelse er en svær forstyrrelse i
individets karakter og adfærd, sædvanligvis involverende
adskillige områder af personligheden, og næsten altid
forbundet med betydeligt socialt og personligt besvær.
Personlighedsforstyrrelser har tendens til at optræde i
sen barndom og ungdom og vedbliver at være
fremtrædende ind i voksenalderen. Det er derfor
usandsynligt at denne diagnose vil være passende før
16-17 års alderen.
The ICD-10 Classification
of Mental and Behavioral Disorders.
World Health Organization, Geneva, 1992
Valbak, 2012 15
15
Personlighedsforstyrrelse
= afvigende personlighed
Der er en unormalitetvurdering
og en gradsvurdering
og en konsekvensvurdering
og en varighedsvurdering
i afgørelsen (diagnosen) af
om der er en
personlighedsforstyrrelse
Valbak, 2012 12
Særegenhederne regenhederne i system diagnoser
De forskellige træk kan være mere
eller mindre fremtrædende.
Bestemte træk optræder hyppigt
sammen i klynger.
Valbak, 2012 Valbak, 14
2010 14
F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen
Generelle kriterier:
l Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og
oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen
forventede og accepterede for > 2 af følgende områder:
1. Kognition (erkendelse, holdning)
2. Følelsesliv
3. Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
4. Interpersonelle forhold
II Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset,
uhensigtsmæssig
III Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne
IV Varighed siden barndom eller adolescens
V Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse
VI Organisk ætiologi udelukkes
Valbak, 2012 16
16

Samlet
Prevalens
13,4%
18-65 år
SCID-II
2053 pers
Hvad bruger vi
personlighedsdiagnoser til ?
• Valg af behandlingsmetode og -teknik
• Forskning
• Opmærksomhed på modoverføring
• Prognose
Tilstedeværelse af en personlighedsforstyrrelse
disponerer til andre psykiatriske lidelser, giver alt
andet lige dårligere behandlingsrespons og øger
f.eks. risiko for selvmord (med en faktor 7)
Valbak, 2012 17
17
Forekomst af PF i Oslo-befolkningen
Oslo befolkningen
(Torgersen et al., 2001)
Skizotyp 0,6%
Skizoid 1,7%
Paranoid 2,4%
Antisocial 0,7%
Borderline 0,7% (38%)
Narcissistisk 0,8%
Histrionisk 2,0%
Evasiv 5,0% (38%)
Dependent 1,5% (16%)
Tvangspræget 2,0%
Passiv-agressiv 1,7%
Andre 1,0%
Valbak, 2012 20
20
Spiseforstyrrelser & Personlighedsforstyrrelser
Totale andel af Personlighedsforstyrrelser i undersøgelser
med spiseforstyrrede 60% (27-93%)
De bulimiske spiseforstyrrede har mest personlighedspatologi
Hos spiseforstyrrede generelt er hyppigst: Borderline,
Evasiv og Dependent PF
Hos bulimikere desuden Histrionisk PF, medens
anonektikere relativt hyppigere har Tvangspræget PF
Kristine Godt: Spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, PhD, 2001
Valbak, 2012 24
24
Personlighedsforstyrrelser
Prævalens : Generelt ca. 10%
Hos psykiatriske patienter 50%
46% havde mere end én PF
Kønsfordelingen er ligelig :
især dependent, evasiv og borderline
især tvangspræget, antisocial, skizotypal
Voldelige episoder er overrepræsenteret
Høj incidens af ’life events’
Valbak, 2012 18
18
Personlighedsforstyrrelser hos depressive
Depression
! " #$%
& &'($%
! ) *+%
& &',#%
Valbak, 2012 23
23
Differentialdiagnostik
Nedtrykhed, nedsat energi, nedsat lyst, søvnforstyrrelser,
s vnforstyrrelser,
nedtrykhed, tanker om død d d eller selvmord
Dystymi Depressiv personlighedsstruktur
Depressiv forstemning (> 2år), 2 r), nedsat energi, nedsat libido,
søvnbesv vnbesvær, r, håbl h bløshedsf shedsfølelse, lelse, lethed til tårer t rer
Emotionel ustabil Personlighedstruktur, Borderline type
Ustabilt og lunefuldt humør, hum r, tendens til selvdestruktivitet,
kronisk tomhedsfølelse.
tomhedsf lelse.
Ængstelig ngstelig (evasiv) personlighedsstruktur
Mindreværdsf
Mindrev rdsfølelse, lelse, følelse f lelse af afvisning, bekymring
Valbak, 2012 25
25

Problemer i klassifikationen af personlighedsforstyrrelser
1) Validiteten for flere af Personlighedsforstyrrelserne er ukendt
2) Komorbiditet mellem PF'erne er for høj i forhold til klinisk
vurdering pga. manglende diskriminationsevne (overlappende
kriterier)
3) Kontinuerte variable (kriterierne) dikotomiseres (dimensionelle
vs. kategorielle systemer) (personlighed vs. ’disorder’)
4) Hverken kriterier eller kategorier vægtes indbyrdes (f.eks. efter
sværhedsgrad)
Valbak, 2012 26
Tre grupper / klynger af
personlighedsforstyrrede
• De sære s re (A)
• De emotionelle (B)
• De nervøse nerv se (C)
Valbak, 2012 28
28
Personlighedsforstyrrelse • Cluster A
)
/ 0
12
/ 0
/ 2
5
6 7
-& $.
3 4
Valbak, 2012 30
30
Problemer i klassifikationen af personlighedsforstyrrelser
cont.
5) Ikke udtømmende og kan derfor ikke diagnosticere mange af de
patienter, som søger behandling pga. interpersonelle problemer
(reduktionisme)
6) Personlighedsmæssigt gode egenskaber medregnes ikke, men kunne
være en hjælp til at afgøre om der er en forstyrrelse til stede eller ej
7) Kulturel indflydelse (politiske og ideologiske strømninger)
(eksempel: Masochistisk PF, Transvestisme)
5) De diagnostiske instrumenter er utilstrækkelige og følger ikke klinisk
praksis - og omvendt.
9) Egosyntone forstyrrelser, manglende viden og erfaring (i psykiatrien))
Valbak, 2012 27
ICD-10 F60 Forstyrrelse af Personlighedsstrukturen
F60.0 Paranoid personlighedsstruktur
F60.1 Skizoid personlighedsstruktur
F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur
F60.3 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur
- F60.30 Impulsiv type
- F60.31 Borderline type
F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur
F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur
F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur
F60.7 Dependent personlighedsstruktur
F60.8 Anden (f.eks. Narcissistisk, Passiv-aggressiv)
F60.9 Uspecificeret
F61.0 Blandet og anden type
Valbak, 2012 29
29
Personlighedsforstyrrelse • Cluster B
)
1 3- 8) 4
-
"
2
6
" 1
2
9 2
"
:
;
1 2
-& $.
Valbak, 2012 31
31

Personlighedsforstyrrelse • Cluster C
)
1
<
/
= 2
" 5
>
5
37 8? 4
> 1
2
-& $.
Valbak, 2012 32
32
Emotionel stil Selvopfattelse Dominerende forsvar
Paranoid Opfarende/kølig Urørlig Projektion
Skizoid Flad Selvtilstrækkelig Intellektualisering
Dyssocial Hårdhudet Selvstyrende Acting-out
Emotionel Labil Usikker Splitting
ustabil
Histrionisk Dramatiserende/ Selskabelig Dissociation
overfladisk
Anankastisk Højtidelig Samvittighedsfuld Reaktionsdannelse
Ængstelig Forpint Fremmedgjort Somatisering
Dependent Antiaggressiv Mindreværdig Introjektion
Modificeret efter Millon
Valbak, 2012 34
34
F34.10 Dystymi - Depressiv personlighedsstruktur
A. Varighed > 2 år med konstant eller hyppigt tilbagevendende depressiv
forstemning
B. Kriterierne for moderat eller svær depressiv episode ikke opfyldte
inden for 2 års perioden
Ingen hypomane episoder
Depressiv forstemning med > 3 af følgende symptomer:
1. Nedsat aktivitet eller energi
2. Søvnbesvær
3. Nedsat selvtillid eller utilstrækkelighedsfølelse
4. Koncentrationsbesvær
5. Lethed til tårer
6. Interessesvækkelse eller glædesløshed, nedsat libido
7. Håbløshedsfølelse
8. Uoverkommelighedsfølelse
9. Pessimistisk indstilling eller rugen over fortiden
10. Indadvendthed
11. Fåmælthed
Valbak, 2012 36
Adfærd Forhold til andre Kognitiv stil
Paranoid Defensiv Mistro Mistænksom
Skizoid Tilbagetrukket Uden tilknytning Tør
Dyssocial Impulsiv Uansvarlig Usammenhængende
Emotionel Overilet (Selv)modsigende / Skiftende
ustabil Intens
Histrionisk Affektpræget Flirtende Impressionistisk
Anankastisk Regelbundet Respektfuld Rigid/registrerende
Ængstelig Hæmmet Uvillig / Sky Forsigtig
Dependent Uselvstændig Føjelig Naiv
Valbak, 2012 33
33
Andre relaterede diagnoser
F34.1 Dysthymi (> 2 år)
F34.10 Depressiv personlighedsstruktur
(siden adolescensen)
F62.0 Personlighedsændring efter
katastrofeoplevelse
F62.1 Personlighedsændring efter
psykisk sygdom
Valbak, 2012 35
35
F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen
A. Generelle kriterier for F60 opfyldte
B. Opfylder ikke B-kriterierne B kriterierne for F60.0-7 F60.0
Inkluderer :
Narcissistisk personlighedsstruktur
Passiv-aggressiv Passiv aggressiv personlighedsstruktur

Diagnostiske Interviews og checkliste
Structured Clinical Interview for DSM-III-R (SCID II)
Structured Interview for DSM-IV Personality (SIDP-IV)
Personality Disorder Examination (PDE) (A. Loranger)
Diagnostic Interview for Borderline Patients (DIB, Gunderson
et al. 1981)
Psychopathy Checklist - Revised (PCL-R, Hare 1991)
Structural Interview (Kernberg 1984)
Personality Assessment Interview (PAI, Seltzer et al. 1987)
Valbak, 2012 38
PEN (Eysencks tre-faktor-model)
Psykoticisme
Aggressiv, kold, uempatisk,
kreativ, hård og usentimental
Extroversion
Social, livlig,dominerende,
handlekraftig, tager ikke tingene
så tungt.
Neuroticisme
Ængstelig, Anspændt, Skyldfølende,
Genert, Humørsvingende
Valbak, 2012 43
NEO PI-R
NEO PI-R (Neuroticism, Extraversion, Openness - Personality
Inventory - Revised) er en af de hyppigst anvendte
spørgeskemaer til klinisk brug.
NEO-PI-R beskriver 5 grundlæggende faktorer: Neuroticisme,
ekstroversion, samarbejdsvillighed, åbenhed og
samvittighedsfuldhed samt en række underliggende facetter.
NEO-PI-R står knapt så stærkt i relation til en traditionel
klassifikation af personlighedsforstyrrelser som fx MCMI-III, men
har sin styrke i beskrivelsen af patientens ressourcer, stærke og
svage sider (udviklet til vurdering af normale personlighedstræk).
Testen er oversat til danske forhold. Den er hyppigt anvendt i
forskningsprojekter, men har også vist sig at være et nyttigt
instrument til brug for en almindelig psykologisk testning.
Valbak, 2012 45
5
Structured Clinical Interview for DSM-IV
SCID II - Spørgeskema
4. Er du ofte bekymret over at blive kritiseret eller afvist, når du
er sammen med andre?
6. Tror du, at du ikke er så god, så kvik eller så tiltrækkende som
de fleste?
8. Har du brug for en masse råd og bekræftelse fra andre, før du
kan træffe dagligdags beslutninger - som f.eks. hvad du
skal tage på, eller hvad du skal bestille på en restaurant?
20. Har du problemer med at smide ting ud, fordi de nok kan
bruges til noget en dag?
28. Er du ofte vranten og kommer nemt i skænderi?
87. Er du ofte misundelig på andre?
102. Slår du på folk eller smider med ting, når du er vred?
NEO-PI-R
OCEAN
Big Five
3& 92& 4
2
DSM-5 DSM
Valbak, 2012 39
Valbak, 2012 44
5 (update juni 2011)
Generelle Diagnostiske kriterier
Det essentielle ved personlighedsforstyrrelse er
’forringelse’ (impairment) i identitet og ’fornemmelse af
selv’ og i kapaciteten til effektiv interpersonel funktion.
For at diagnosticere PF må forringelsen opfylde alle
kriterier, men i kategorier af forskellige grader.
10 kategorier reduceres til 6: Antisocial, Avoidant,
Borderline, Narcissistic, Obsessive/compulsive and
Schizotypal
Valbak, 2012 50

Mange måder m der at være v re ’borderline borderline’ på !
,#@
ICD-10 ICD 10 Diagnosesystemet er
polytetisk og kategorielt
Valbak, 2012 54
Valbak, 2012 52
52
F60.31 Borderline type
A. Generelle kriterier for F60 opfyldte
B. Foruden F60.30 > 2 af følgende f lgende :
(1) Forstyrret og usikker identitetsf identitetsfølelse
lelse
(2) Tendens til intense og ustabile forhold til andre
(3) Udtalt tendens til at undgå undg at blive ladt alene
(4) Tendens til selvdestruktivitet
selvdestruktivitet
(5) Kronisk tomhedsfølelse
tomhedsf lelse
Borderlinediagnosen som skældsord sk ldsord
De fleste behandlere kan ikke lide patienter, som er
vrede, kritiske, afvisende, hånlige h nlige eller endog udviser
foragt overfor dem. Men sådan s dan en adfærd adf rd fortjener
ikke en borderlinediagnose.
borderlinediagnose
Ikke at kunne lide en patient - dvs. fjendlig
modoverføring
modoverf ring - er ikke en grund til at stille
diagnosen; det er en grund til at forsøge fors ge at forstå forst sin
egen reaktion!
Valbak, 2012 57
57
3 af følgende, heraf altid (2) :
(1) Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
(2) Stridbarhed, især ved impulsfrustration
(3) Affektlabilitet / explosivitet
(4) Manglende udholdenhed
(5) Ustabilt og lunefuldt humør
Valbak, 2012 53
Valbak, 2012 56
56
Borderline Personlighedsforstyrrelse
• 8-11% af ambulante patienter
• 20-30% af indlagte patienter (?)
• 9% begår selvmord (20% hvis selvmord i
historien)
• 70% forsøger selvmord
• 80% rehospitaliseres årligt
• Gennemsnitlige indlæggelseslængde er
70 dage
Valbak, 2012 58

Biologi
Forøget amygdala aktivitet og
mangelfuld fronto-limbisk kobling
Forøget stressrespons, problemer med mentalisering,
hukommelse og regulering af impulser, emotioner og
opmærksomhed
Valbak, 2012 59
Overgreb ved borderline personlighedsforstyrrelse
Herman, Perry og van der Kolk, 1989
Tidlig barndom (0 - 6 år)
Fysiske overgreb
Seksuelle overgreb
Vidne til alvorlig familievold
Latenstid (7- 12 år)
Fysiske overgreb
Seksuelle overgreb
Vidne til alvorlig familievold
Teenår ( 13 - 18 år)
Fysiske overgreb
Seksuelle overgreb
Vidne til alvorlig familievold
) -
**%
$A%
**%
B$%
**%
(+%
@,%
#,%
(+%
Valbak, 2012 Valbak, 66
2010
(%
.%
A%
,,%
A%
,,%
*#%
,@%
,,%
Valbak, 2012 62
62
Hvad siger man om personen II ?
• Når r det så s går r galt, føler f ler de sig afvist eller forladt, og enten
bliver deres vrede over at være v re uretfærdigt uretf rdigt behandlet
genvakt, genvakt,
eller de føler f ler de er slemme og fortjener
afvisningen, hvorefter de bliver suicidale eller
selvdestruktive.
• Nogle gange får f r deres vrede over den dårlige d rlige behandling
andre til at føle f le sig skyldige, og somme tider vækker v kker deres
selvdestruktivitet beskyttende følelser f lelser i andre.
• Skyld- Skyld og frelser reaktioner fra andre giver næring n ring til
borderlinepersonens ofte urealistiske, negative opfattelse
af dårlig d rlig behandling og opmuntrer deres urealistisk høje h je
forventninger om at få f deres behov mødt. m dt. På P den måde m de
gentager cirklen sig selv.
<
>
?
5
Omsorgssvigt
/Traumatiske
opvækstvilkår
Årsagsforhold
Emotionel
dysregulation
Impulsivitet
Dysfunktionel adfærd
Psykosociale konflikter
Svingende funktionsniveau
Valbak, 2012 60
Valbak, 2012 65
Genetiske
faktorer
Hvad siger man om personen ?
;
: 2
8
;
• Mennesker med EUP er født med en genetisk
disposition til at være emotionelle med lav
frustrationstolerance, og til at være meget følsomme
overfor afvisning. De er vokset op med en følelse af
at være behandlet uretfærdigt og af, at de ikke har
fået den opmærksomhed eller omsorg, som de
behøvede. Det er de vrede over, og som unge
begynder de at søge efter andre, som kan gøre det
godt mht. hvad de savner. Når de har fundet sådan
en person, igangsættes intense, esklusive relationer,
som forventeligt vil fejle, fordi de har urealistiske
forventninger til den anden.
Borderline
og problemer i forbindelse med beskæftigelse
-
9
Affektregulering
7
!
"
C /
/ 3 4
9
6
Forstår ikke det sociale
samspil.
Bliver ofte misforstået og
føler sig misforstået
Valbak, 2012 67

Gennemsnitslig længde af ‘indlæggelse’ i uger modtaget
over hele livet af forskellige typer personlighedsforstyrrelser
3? ') ,..$4
16
14
12
10
8
6
4
2
0
STPD BPD AVPD OCPD MDD 9
Dagprogram
Psyk. Hosp.
Halfway Hus
Valbak, 2012 69
69
Andel med ‘god’ psykosocial funktion
*
+
(
# $ % & ' ! + ) / # / / !
Valbak, 2012 71
71
Karakterafviger
, - . .
• Medens det er karakteristisk for karakterneurotikeren at
megen adfærd er hæmmet, er karakterafvigeren uden
hæmninger, udagerende, og projicerende (skylden
lægges på andre).
• I ICD-10 bruges betegnelsen dyssocial
personlighedsfortyrrelse.
• Særlige svære tilfælde evt. med tillæg af andre træk kan
betegnes som psykopati, men denne diagnose findes
mest regelret ved anvendelse af en psykopaticheckliste
PCL-R
Valbak, 2012 73
Self-Skade
!
" # $ % & ' ! ( ) # * ( !
Valbak, 2012 72
Valbak, 2012 70
70
Kønsforskelle
Kvinder er borderline,
Mænd er dyssociale
- i forholdet 1:3-4
Psykopat, antisocial, dyssocial, sociopat
Overfladisk (stil over indhold)
Manglende relationsevne
Manipulerende
Kontrolleret impulsivitet
Ikke langtidsmål
Selvovervurderende
Manglende empati
Kort lunte
Asocial adfærd (har negativ indflydelse på andre
mennesker)
Ansvarlighed accepteres ikke, ikke min fejl!
Valbak, 2012 76

RD Hare´s Hare checkliste for psykopati
1. Veltalenhed / overfladisk charme
2. Grandios opfattelse af eget værd v rd
3. Behov for stimulering / tilbøjelighed tilb jelighed til at kede sig
4. Patologisk lyvagtig
5. Udspekuleret, manipulerende
6. Mangel på p anger eller skyldfølelse skyldf lelse
7. Overfladiske følelser f lelser
8. Afstumpet følelsesm f lelsesmæssigt ssigt / mangel på p empati
9. Parasitær Parasit r livsstil, udnyttende, ingen gensidighed
10. Ringe kontrol over adfærden adf rden
11. Promiskuøs Promisku s seksuel adfærd adf rd
12. Adfærdsproblemer Adf rdsproblemer i barndommen / adolescensen.
adolescensen
13. Mangel på p realistiske, langsigtede mål m
14. Impulsivitet
15. Uansvarlighed
16. Undlader at acceptere ansvar for egne handlinger
17. Mange kortvarige samlivsforhold
18. Ungdomskriminalitet
19. Mislykket prøvel pr veløsladelse. sladelse.
20. Forstand på p og i stand til at begå beg kriminalitet.
0 = passer ikke, 1 = passer delvist, 2 = passer . Pointsum > 29 = Psykopati
Valbak, 2012 77
? 2
"
=
Forskellige metoder til selvskade
• Skære sig (Cutting)
• Pille / kradse i sår og forhindre sårheling
• Slag mod sig selv eller mod en væg
• Brænde sig med f.eks. cigaretter eller lighter
• Hoveddunken
• Selvpåførte tatoveringer / branding
• Trække hår ud
• Bide sig selv, Kradse huden
• Gentagen indtagelse af tabletter (f.eks. Paracetamol)
(mhp. smerte eller skade = afstraffelse)
• Indtagelse af glasskår, potteskår, skarpe genstande,
bestik, batterier etc.
+.% D
Valbak, 2010 79
Der er forskel på p sværhedsgraden sv rhedsgraden af
selvskade
Valbak, 2010 84
:
9
;
/
/
!
=
1
:
6
2
Selvskade
-
:
/
=
/
?
) "
2
Effekt af selvskadende adfærd (N=93)
Briere & Gil (1998)
Følelsestilstand Før selvskade Efter selvskade
Vrede mod andre 56% 2%
Vred mod sig selv 35% 5%
Frygt 38% 11%
Tomhed 40% 9%
Såret over noget 42% 5%
Ensomhed 34% 8%
Lettelse 2% 68%
Ked af det 30% 11%
Skam 13% 28%
Valbak, 2010
78
Valbak, 2012 81
Behandling til
Personlighedsforstyrrelser
Valbak, 2012 96

Psykoterapi til
Personlighedsforstyrrelser
KAT eller DAT til regulering af fokuserede problemer hos
PF
Gruppeanalytisk psykoterapi til personlighedsforstyrrede
med interpersonelle problemer
Individuel mentaliseringsbaseret psykoterapi til svære EUP
KISS-behandling til svært EUP patienter med selvskadende
adfærd og kronificeringssyndrom
Valbak, 2012 97
Litteraturliste • Personlighedsforstyrrelser
Livesley, WJ (Ed.) The DSM-IV personality disorders. N.Y.: Guilford
Publications, 1995.
Dahl AA, Dalsegg A. Charmør og tyran. Et indblik i psykopaternes
og ofrenes verden. Munksgaard, 1999.
Perris C, Perris H. Personlighedsforstyrrelser. Opståen og
behandling i et udviklingspsykopatalogisk perspektiv. Hans Reitzels
Forlag, 1998.
McWilliams N. Psychoanalytic Diagnosis. Understanding Personality
Structure in the Clinical Process. The Guildford Press, New York,
1994.
Clarkin JF, Lenzenweger MF (Eds.). Major Theories of Personality
Disorder. The Guildford Press, London & New York, 1996.
Valbak, 2012 107
Litteraturliste • Personlighedsforstyrrelser cont.
Karterud S, Urnes Ø, Pedersen G (red). Personlighedsforstyrrelser.
Forståelse, evaluering, kombinert gruppebehandling. Pax Forlag
A/S, Oslo 2001.
Jørgensen CR. Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel
forståelse og behandling af borderline-lidelser. Akademisk forlag,
København 2006
Maj M, Akiskal H, Mezzich J, Okasha A, eds.. Personality Disorders.
John Wiley & Sons; 2005
Simonsen S, Mathiesen BB. Mennesker med
personlighedsforstyrrelser. Psykolognyt 13, 2006
Simonsen E, Møhl B. Grundbog i psykiatri.
Elsass P, Ivanouw J, Mortensen EL, Poulsen S, Rosenbaum B
(Red.) Assessmentmetoder. Håndbog for psykologer og psykiatere.
Dansk Psykologisk Forlag, 2006.
Valbak, 2012 109
Medicin til
Personlighedsforstyrrelser
SSRI synes at virke bredt på alle domæner
Stemningsstabiliserende til suicidalitet og
impulsivitet
Lave doser antipsykotika kan undertiden
anvendes
Benzodiazepiner kan ikke anbefales (som
langtidsbehandling)
Valbak, 2012 98
Litteraturliste • Personlighedsforstyrrelser cont.
Gabbard GO. Psychodynamic Psychiatry in Clinical Practice. The
DSM-IV edition. American Psychiatric Press inc., Washington, 1994
Lion JR (ed). Personality Disorders. Diagnosis and Management.
Williams & Wilkins, Baltimore / London, 1981.
Kernberg O. Severe Personality Disorders : Psychotherapeutic
Strategies. Yale University Press, New Haven & London, 1984.
Girolamo G de, Reich JH. Personality disorders. World Health
Organization, Geneva, 1993.
Shapiro D. Neurotic Styles. Basic Books inc. New York / London,
1965.
Valbak, 2012 108