Printervenlig udgave - Årsskriftet Critique

More documents

Recommendations

Info

110 BLANDT OVERMENNESKER OG MYSTIKERE AF CAND. MAG. LARS CHRISTIANSEN, PH.D.-STIPENDIAT kraft og poesi, i modsætning til Johannes V. Jensen, der fra starten var afvisende: Mens Således talte Zarathustra blev affærdiget som kitsch, skrues der op for blusset efter krigen. Jensen har jo ellers få et dårligt ry som socialdarwinist og eugeniker, der ville bekræfte „De raske i retten til riget“ osv., men essayet „den dårlige darwinisme“ (1925) er en kritisk redegørelse for, hvorledes darwinismen er blevet „oversat“ til forskellige europæiske lande. Med Nietzsches filosofi, som han kalder „overmennesketeoriens sump,“ bliver Tyskland offer for den dårlige darwinismes brutale herremoral. Ret beset frembyder Nietzsche et ordinært Sygdomstilfælde: en invalid, skuffet tysk Professor som gør Opsigt i Egenskab af Stakkel og udstiller sine Rovfornemmelser og indre Kramper under forsøget paa at konstruere sig op til blot at blive Menneske. 6 Krigspropagandaen, men også folk som Rode og Jensen, betød, at dansk politik ikke blev inficeret af nietzscheanisme i mellemkrigstiden, modsat Tyskland, hvor der opstod en anti-konservativ højreradikalisme, der var subversiv, strukturødelæggende, traditionsopløsende, ensrettende og krigerisk. Naturalisme uden ånd Rode betragter Nietzsches filosofi i forening med darwinismen og naturalismen som første verdenskrigs ideale forudsætninger: Fred er et spørgsmål om Menneskets Værdi og det nytter intet, om Forfatteren er en Fjende en Krig, hvis den Erkendelse han paatvinger os betyder, at Mennesket er bleven ringere i vor Vurdering. 7 Dette var møntet på fortalere for naturalismen, hvis lære om „dyret i mennesket“ ikke passede til deres erklærede pacifisme og humanisme, mente Rode. Vore dages naturalisme tager sig mere skikkelig ud end datidens. Den har en tendens til at hævde, at mennesket af natur er altruistisk og venligt, stik modsat Nietzsche, men den er stadig et angreb på den gamle forestilling om humanitas. 8 I modsætning til Nietzsche anklager 6Johannes V. Jensen, „Den dårlige darwinisme,“ i: Evolution og moral, 1925, s. 13. 7Det sjælelige gennembrud, s. 73. 8Vedr. disse spørgsmål, se: Lars Sandbeck og Lars Christiansen, Gudløse hjerner. Et opgør med de nye ateister, 2009. Især afsnit IV.
111 vore dages ateistiske religionskritik, også kaldet „den nye ateisme,“ heller ikke kristendommen og kirken for ikke at være grusom nok. En anden afgørende forskel på Nietzsche og nyateister som Richard Dawkins og Christopher Hitchens er den personlige anfægtelse: Hos de sidstnævnte og deres epigoner er gudstro et politisk og videnskabeligt spørgsmål, ikke et eksistentielt: De konstaterer, at der ikke er empiriske beviser for Guds eksistens og at religion forårsager splid, hvormed sagen skulle være afgjort. I Antikrist kommer Nietzsche med en præcis karakteristik af disse typer: „fritænkeriet blandt vore herrer naturforskere og fysiologer er i mine øjne en spøg – de mangler lidenskaben i disse sager, lidelsen ved dem –“. Den heroiske ateismes tid er forbi. Aristokratiske fritænkere som Brandes og Nietzsche er en saga blot. Vore dages kristendomsforagtere, der organiserer sig i ugudelige foreninger, minder snarere om Nietzsches beskrivelse af „de sidste mennesker“ fra Således talte Zarathustra; de lider af moralsk selvtilfredshed og åndelig dovenskab, men bilder sig ind at udgøre højdepunktet i menneskehedens historie.
Page 1 and 2: Årsskriftet Critique tredie årgan
Page 3 and 4: Blandt overmennesker og mystikere -
Page 5 and 6: Til vennen Georg. Efter at du havde
Page 7 and 8: 105 fremførte i stedet det synspun
Page 9 and 10: 107 Da fortælleren senere møder e
Page 11: 109 Perlen var Nietzsches sans for

Printervenlig udgave - Årsskriftet Critique

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?