Lillebælt Nationalpark - steenulnits.dk

en garnlabyrint og ind i en netpose længst ude. Her befinder de sig så, indtil
bundgarnet røgtes.
Der er både fordele og ulemper ved dette fiskeri. Oprindelig var det en
skånsom fangstmetode, idet fiskene blot holdes fanget - friske og i levende
live - indtil fiskeren røgter sit garn. Han kan da sortere alle de fisk fra, som
han enten ikke er ude efter eller ikke kan bruge, som er fredede eller ikke
holder det lovbefalede mindstemål.
Fisk fanget i bundgarn er derfor - oprindeligt - friske ved røgtningen af garnet.
Samtidig er fiskeriet - oprindeligt - ganske skånsomt over for
fiskebestandene.
Skarv-problematikken
Sådan er det desværre ikke helt længere. Skarven, som af mange
bundgarnsfiskere betegnes "den sorte død", blev nemlig totalfredet i 1978.
Bestanden eksploderede, så antallet af skarver i Danmark steg fra 4.000 par i
1980 til nu omkring 40.000. Altså en ti-dobling af antallet af skarver, som hver
især daglig konsumerer op mod et halvt kilogram fisk.
Men ikke nok med det. De mange skarver har i bundgarnene fundet et
næsten uudtømmeligt spisekammer. Undersøgelser har dokumenteret, at
skarver kan tømme et bundgarn for op til 50% af dets fangstindhold.
Overdækning virker tilsyneladende ikke hæmmende på skarvernes
velorganiserede fiskeri - diverse skræmmemidler heller ikke.
Men heller ikke nok med det. Ud over at æde op mod halvdelen af fiskene i
bundgarnene skader de sultne skarver et stort antal fisk - ofte større
eksemplarer - som ikke fanges og fortæres, men som blot såres for siden at
gå til.
For bundgarnsfiskerne medfører dette et betydeligt tab, idet de skadede fisk
ikke kan sælges til gunstige priser. For fiskebestandene betyder det, at
fredede fisk og undermålsfisk ikke længere kan genudsættes i levedygtig
tilstand. Op mod 50% af sildene, der går i bundgarn, har bidemærker efter
skarv. For torskenes vedkommende er det 30%.
Kombinationen af bundgarn og skarver er således ganske uheldig. Det er
også udviklingen i skarvernes madvaner. Undersøgelser viser nemlig, at
skarverne i 1950'erne fortrinsvis åd sild. Torsk udgjorde kun 10% af
fødeindtaget. Her omkring år 2000 er procentdelen af torsk i skarvernes føde
steget til mere end 30%.
25