Lillebælt Nationalpark - steenulnits.dk

Snævringen specielt. Ejheller er der dokumenterede undersøgelser om den
mekaniske skade, som trawlfiskeriet påfører bundmiljøet.
Det vides dog, at Lillebælt ikke har nogen egen separat torskestamme, men
at torskene i den øvre del af Lillebælt regelmæssigt vandrer ind fra den
vestlige Østersø. Det er således i vid udstrækning fiskeriet herude, der afgør
størrelsen på den årlige indvandring af nye torsk.
"Udsmiddet"
Et andet problem med trawlfiskeriet er, at man ikke kan genudsætte fredede
eller uønskede fiskearter, når først de har været en tur i trawlet. Da er de
enten mast til døde eller dødeligt skadet.
Disse fisk og andet marint liv ender deres dage som det uundgåelige
"udsmid", der blot hældes over bord, når trawlposen er tømt.
Og det er store mængder, der er tale om. Danmarks Naturfredningsforening
kom på en konference om fremtidens erhvervsfiskeri i 1998 med følgende
kommentarer:
"Hvor man tidligere alene hørte om rundfisk og hvidfisk, dukkede der
pludselig beretninger op i pressen om store landinger af sorte og grå fisk.
Kreativ omgang med fangststeder i logbøger og fiskere bragt for retten blev
hverdagskost, som satte fokus på fiskeriet, og dermed også på dets vilkår og
hvordan det drives.
Miljøorganisationerne begyndte at blande sig - sommerens tobisaffære fik jo
om ikke andet så sat fiskeri på dagsordenen...
Det billede, der tegner sig i offentligheden af fiskeriet, er mildest talt
forstemmende:
Stort set alle konsumarter er overfiskede - adskillige, så de er uden for sikre
biologiske grænser. I Nordsøen kan vi blot nævne makrel, rødspætte, sild og
torsk.
Der er et enormt ressourcespild i udsmiddet (discarden), som jo omfatter
uønskede bifangstarter - arter, hvor kvoten er opfisket, og små fisk, der skal
give plads for store til bedre pris.
Kvoterne omgås i stor stil, og sammen med discardens størrelse bidrager det
til at svække datagrundlaget for biologernes bestandsvurderinger.
30