Download brochuren her (pdf; 2,65MB) - Schneider Electric

schneider.electric.dk

Download brochuren her (pdf; 2,65MB) - Schneider Electric

Når driftssikkerhed

handler om liv

– pålidelige løsninger for sikker

og lønsom hospitalsdrift


2

Vi sætter fokus

på konkrete løsninger

Tryghed, pålidelighed og effektivitet er nøgleord i

moderne hospitalsdrift, og det stiller bl.a. tilsvarende

krav til en sikker strømforsyning. Selv kortvarige

driftsforstyrrelser og strømsvigt kan have alvorlige

konsekvenser og true patientsikkerheden, hvis ikke

beredskabet og det tekniske backup fungerer og

sikrer f.eks. nødstrøm, så lægen og sygeplejersken

på operationsstuen eller i akutmodtagelsen uforstyrret

kan fortsætte deres arbejde. At patienten

oplever komfort og nemt kan betjene tv, radio og

it fra et gennemtænkt sengestuepanel, hører også

med i billedet.

Samtidig retter fokus sig nu for alvor på energiop-

timering. Her spiller en effektiv teknisk drift en

større og større rolle på grund af et stadigt mere

avanceret og strømkrævende udstyr, højere krav

til indeklima og dermed mere energikrævende ventilation

og nedkøling. Såvel eksisterende byggeri

som nybyggeri vil i fremtiden opleve øgede krav til

energieffektivitet og intelligente bygningsinstallationer

– og det gælder også hospitaler. Grundstenen

i vores tilgang er de intelligente systemer og en

viden om, at visualisering og overvågning af energiforbruget

bliver afgørende faktorer for at sikre

den energimæssigt mest fornuftige adfærd.

Alt i alt en stor og spændende udfordring, hvor

Schneider Electric i stigende omfang tages med

på råd fra start og senere står som leverandør af

større integrerede eller mindre løsninger. Merværdi

skabes og dokumenteres bedst via de konkrete

løsninger, der har vist deres evne til netop at styrke

tryghed, pålidelighed og effektivitet i hospitalets

daglige drift.

Det er også denne tanke, der ligger til grund for

denne hospitalsguide med artikler, der beskriver

en række hospitalsløsninger, hvor Schneider

Electric har leveret strømforsyninger og el-installationer,

der anvender energien på den mest effektive

måde og i henhold til de nyeste regulativer.

Vi har bevidst undgået at dvæle ved for mange

tekniske detaljer i denne hospitalsguide og i

stedet valgt at sætte fokus på den betydning,

som vores produkter og brugervenlige løsninger

har for patient, sundhedsmedarbejder og til syvende

og sidst hospitalets samlede driftseffektivitet

og økonomi.

Alle disse parametre spiller en rolle. Ikke mindst

fremover. Nye krav til hospitalets formåen og driftseffektivitet

kræver derfor en tilsvarende nytænkning,

når det gælder opbygning af en forsyningsstruktur,

der både omfatter driftssikker it–forsyning

til f.eks. operationsstuer og en stabil strømfremføring

uden driftsafbrydelser.

God læselyst!

Steen Falk

Segment Manager, Healthcare

Schneider Electric Danmark


Indhold

Varige økonomiske fordele fra start ...................5

Patientens sikkerhed i

top under operationen ........................................8

Nye kontakter modvirker

spredning af bakterier ..........................................9

Intensiv overvågning 24/7 på Skejby .........10

Sengestuepanelet

øger komfort og sikkerhed ...............................11

+HOSPITAL

Sund driftsøkonomi

med patienten i centrum .................................12

Når strømmen bliver

en kritisk faktor .......................................................14

Fremtidssikret brandalarm

i Frederikssund .......................................................16

Service nedsætter

risikoen for strømsvigt .......................................18

Fælles kontrolenhed i hospitalsregi ...........20

Merværdi skabes i den daglige drift ................21

Produktoversigt ..........................................................22

3


Varige økonomiske

fordele fra start

Elektricitet tegner sig nu for næsten halvdelen af de samlede energiudgifter

i hospitalsregi. Det gør integrerede løsninger rentable fra start.

De lavthængende frugter er allerede høstet i kampen

for at energioptimere hospitalerne. Det øger

behovet for integrerede løsninger, som varigt kan

optimere energiforbruget og dermed nedbringe

den samlede udgift til nedkøling og ventilation

samt sikre en energieffektiv og fl eksibel strømforsyning,

der tager højde for et stigende aktivitetsniveau.

Ved fuld integration af den tekniske løsning

kan der opnås en besparelse på op til 25 % i selve

installationsfasen ligesom den efterfølgende driftmæssige

besparelse kan nå op på 30 %.

El-udgiften spiller en stadig større rolle i det

samlede energiregnskab for sundhedssektoren 1 ,

og det slår fuldt igennem på hospitalerne 2 , som

i forvejen hører til blandt de mest energiforbrugende

bygningskategorier målt pr. kvm. 3

0

1

Sundhedssektoren

Energiudgift (løbende priser, 1.000 kr.)

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Naturgas

El

Fjernvarme

95.260

148.842

230.666

58.004

227.688

Integrerede løsninger er nødvendige

Integrerede løsninger er alfa omega for at

opnå en vedvarende energioptimering, der

tilgodeser både opvarmning, nedkøling og

indeklima, vurderer Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi): ”Såkaldt intelligente

bygninger giver mulighed for en højteknologisk

styring af apparater og installationer

for at opnå betydelige energibesparelser.

I fremtiden kan løsninger med intelligente

el-målere og trådløs styring af apparater

forventes integreret som en del af bygningers

faste installationer”.

Kilde: ”Mod et nyt Paradigme”

Statens Byggeforskningsinstitut 2008.

254.277

72.359

351.229

2000 2005 2009

280.549

Fra i 2005 at tegne sig for 31 % af den samlede energiomkostning i sundhedssektoren udgjorde udgiften

til elektricitet i 2009 nu 49 % af den samlede energiudgift til naturgas, el og fjernvarme. Varmeforbruget

stagnerer, mens el-forbruget stiger. Især når det gælder tekniktunge bygninger som hospitaler.

Kilde: Danmarks Statistik.

5


6

Med en levetid på 40 år vejer de løbende udgifter

til energi derfor tungere og tungere – ikke mindst

fordi energiforbruget i hospitalssektoren årligt

stiger med ca. 4 %. Den udvikling kan vendes

gennem systematisk energioptimering. Vel at

mærke på en måde som forbedrer indeklima,

patientbehandlingen og ikke mindst kan afl æses

på bundlinjen. År for år.

Driftsaspektet med fra start

Mogens Thrane, maskinteknisk chef, Rigshospitalet:

”Vi tager normalt højde for 10 års driftsudgifter,

når vi sammenligner forskellige tekniske

komponenter, og den samlede løsning de indgår i

for at få et retvisende indtryk af den forrentning, vi

kan opnå af den investerede kapital.” Denne prioritering

ligger også til grund for Rigshospitalets

målrettede energioptimering siden 90-erne med

årlige besparelser på 30 mil. kr. Det har udløst

varmebesparelser på 35 % og et el-forbrug, der

kun er steget i et beskedent omfang på trods af

langt mere el-forbrugende udstyr.

Præcis behovsstyring

På linje med en række af sine kolleger i hospitalssektoren,

erkender Mogens Thrane dog, at

de lavthængende frugter med udskiftning af

lyskilder, nedslidte installationer og relativt simple

2

Strømforbrug på hospitaler

De vigtigste strømforbrugende funktioner (%)

Belysning 25%

Ventilation 20%

Procesvarme 15% 15%

Medicoteknik 10% 10%

driftsreguleringer nu er høstet: ”Det største potentiale

ligger fremadrettet i en langt mere præcis

behovsstyring af driften. Derved kan vi spare

driftstid på de mest energikrævende installationer

til luftskifte mv. Det kræver strategisk placerede

energimålere, C0 – og bevægelsessensorer, der

2

præcis kan afsløre, hvor der reelt er tale om et

unødvendigt overforbrug af energi – ikke mindst

1 2 3

elektricitet”. Noter:

Søren Eriksen, vice president hos Schneider

Electric Danmark vurderer, at hospitalerne i fortsat

stigende omfang bliver påvirket at tre stærke

tendenser, nemlig stigende energipriser, mere

energiforbrugende udstyr/teknologi og krav om

mere produktivitet/sundhed per krone.

”Dette er noget af en udfordring og kræver en

målrettet indsats på mange områder, hvor besparelser,

serviceforringelser og prioritering hører til de

mindre attraktive, hvorimod især energieffektivisering

udmærker sig ved sit meget store og risikofrie

forbedringspotentiale,” siger Søren Eriksen.

For eksisterende hospitaler fremhæver han

især fokus på energiledelse i form af konkrete

energimålsætninger, energimåling og overvågning,

løbende forbedringer, energirigtigt indkøb

90 % af energiforbruget i landets fem regioner ligger i

hospitalerne og her stiger energiforbruget 4 % årligt. Ikke

mindst på grund af mere og mere avanceret udstyr, der

både er strømforbrugende og samtidig kræver nedkøling.

Det viser beregninger fra Center for Energibesparelse.

Det stadigt stigende el-forbrug på hospitalerne afspejler

en generel tendens: Strømforbruget stiger og energi til

opvarmning falder i den moderne bygningsmasse, hvor

nedkøling og regulering af indeklima stiller større krav til

varme og ventilationsstyring.

Både el-forbrugende og varmeudviklende teknik i den daglige hospitalsdrift påvirker indeklimaet og øger behovet for effektiv

ventilation og nedkøling. Alene ventilation, nedkøling af procesvarme og strøm til udstyr tegner sig for 45 % af hospitalets el-forbrug.

Kilde: Elsparefonden.


og energioptimeringsprojekter. ”Løsningerne,

processerne og metoderne fi ndes og er velafprøvede,

så det er bare at gå i gang.

For nybyggeri eller gennemgribende renovering

af hospitaler er integrerede og energigennemtænkte

løsninger for hele den energiforbrugende

hospitalsdrift nøglen til både lave anlægsinvesteringer

og energieffektiv drift,” siger Søren Eriksen.

100

75

50

25

0

Forbedret indeklima kan nedbringe

sygefravær og indlæggelsestider

Det langsigtede besparelsespotentiale ved

systematisk energioptimering omfatter også

værdien af et lavere sygefravær og kortere

indlæggelser som direkte følge af et forbedret

indeklima. Dansk Industri estimerer

denne afl edte effekt af energioptimering til

at udgøre godt 1,2 mia. kr. herhjemme. En

effekt som direkte forbedrer hospitalernes

samlede produktivitet og driftsøkonomi.

Dansk Erhverv tager bl.a. afsæt i en række

energiløsninger i Sverige, som Schneider

Electric har udarbejdet og gennemført for

tre skånske sygehuse på i alt 440.000 m2 .

Kilde: Dansk Erhvervs Perspektiv 8/2010.

3

Strømforbrug målt pr. m 2

94

Hospitaler

Laboratorier

Kontor

Skole

92

64

31

Hospitaler topper i strømforbrug

sammenlignet med en række andre

store områder. Kilde: Elsparefonden.

7


8

Patientens sikkerhed

i top under operationen

En samlet løsning giver overblik og arbejdsro på operationsstuen

og sikrer nødstrøm, hvis det utænkelige alligevel sker.

Strømsvigt, fejlstrømme og udsving i kritiske faktorer

som temperatur og overtryk er ikke en stressfaktor

for læger og sygeplejersker på operationsstue 10

på Frederiksberg Hospital takket være en komplet

Prisma Medical løsning fra Schneider Electric.

Via en touchskærm på operationsstuen kan det

kliniske personale med et enkelt blik kontrollere,

at strøm, temperatur, luftfugtighed og overtryk i

lokalet er i orden. Er der problemer, ved de, at

Teknisk Tjeneste allerede er i gang med at løse

fejlen, før den udvikler sig til et problem. De kan

derfor i ro og mag fortsætte arbejdet.

Hvis alt andet svigter

Samtidig er der taget højde for den værst tænkelige

situation: At Frederiksberg Hospital rammes af et

strømsvigt, og at alle fire dieselgeneratorer sætter

ud samtidig. Sker dette, kan operationspersonalet

alligevel uforstyrret fastholde fokus på patienten og

afslutte opgaven takket være et UPS nødstrømsanlæg

fra Schneider Electric. Det tager automatisk

over, hvis al anden strømforsyning svigter.

“Fokus har fra start til slut været at skabe den

højest mulige patientsikkerhed,” siger maskinmester

Preben Hansen, Teknisk Tjeneste på Frederiksberg

Hospital. ”Derfor har vi valgt en løsning,

som ikke alene lever op til myndighedernes krav,

men faktisk er foran på nogle punkter. Vi har også

besluttet, at det er den løsning, vi vil anvende ved

fremtidige udvidelser,” siger Preben Hansen.

Et skoleeksempel

Salgsingeniør Finn Allan Nielsen fra Kemp & Lauritzen

kalder samarbejdet mellem Frederiksberg

Hospital, Kemp & Lauritzen og Schneider Electric

for et eksempel til efterfølgelse: ”Vi har haft et

virkelig godt samarbejde, hvor vi har udfordret

hinanden og fået skabt en løsning, der formentlig

er den første af sin art i Danmark. Jeg er overbevist

om, at det her er den helt rigtige måde at

gøre tingene på, og at Frederiksberg Hospital

sætter nye standarder på området,” siger Finn

Allan Nielsen.

Hospitalsrådgiveren:

Høj produktivitet handler

også om sikkerhed

Afdelingschef, Helle Gaub, Hospital og

Healthcare, COWI: ”Det nytter ikke, at en

hel operationsgang skal lukkes ned i kortere

eller længere perioder, hvis der opstår

tekniske driftsproblemer på en af operationsstuerne.

De tekniske systemer kan i dag

indrettes på en måde, så strømudfald og

andre driftsforstyrrelser afhjælpes før de

forstyrrer læger og sygeplejersker i deres

arbejde. Erfaringsmæssigt kan de teknisk

ansvarlige, som en slags leverandører til

hospitalet, med fordel afstemme forventninger

med klinikerne, før man bygger nyt eller

renoverer. Det kan øge såvel patientsikkerheden

som produktiviteten. På den måde

får man mest mulig driftseffekt ud af sin

anlægsinvestering.”

Løsning fra Schneider Electric

til operationsstue 10,

Frederiksberg Hospital:

> Prisma Medical tavle.

> APC UPS nødstrømsanlæg.

> Integration til CTS-anlæg.

Resultat

> Høj patientsikkerhed.

> Beskyttelse mod fejlstrømme.

> Ingen risiko for strømudfald.

> Overvågning og styring af temperatur,

overtryk og luftfugtighed.

> Arbejdsro til operationspersonale.


Nye kontakter modvirker

spredning af bakterier

Særlige bakteriedræbende overflader bryder vigtig smittevej.

Spredning af bakterier og infektionssygdomme

er et voksende sundhedsproblem ikke mindst på

hospitaler. Op mod hver tiende patient pådrager

sig en infektion under indlæggelse. Det kan være

alt lige fra en banal forkølelse til en livstruende

infektion med multiresistente bakterier 1 . Især

overfl ader, som f.eks. en kontakt, der berøres af

mange forskellige mennesker, kan udgøre en potentiel

smittekilde. Derfor introduceres de kendte

Lauritz Knudsen kontakter nu i en særlig bakteriedræbende

udgave – primært målrettet hospitaler,

institutioner og andre offentlige rum.

De antibakterielle kontakter virker hurtigt og effektivt

mod en lang række sygdomsfremkaldende

bakterier. De er testet af Rigshospitalets Infektionshygiejniske

Enhed, hvor man har konstateret,

at visse bakterietyper dræbes allerede inden for

15 minutter. Samtidig har den bakteriedræbende

effekt en hel unik levetid. Beregninger og tests

viser nemlig, at effekten holder hele kontaktens

levetid, hvilket vil sige minimum 30 år.

Teknologien, der muliggør den bakteriedræbende

effekt, er helt uskadelig for både mennesker og

dyr. Den er godkendt af sundhedsmyndigheder

over hele verden – også til brug i forbindelse med

legetøj og fødevarer.

De antibakterielle kontakter tilbydes som løst

tilbehør til designserierne LK FUGA ® , LK OPUS ®

og CLIC’LINE ® . Når først kontakterne er monteret,

kan man ikke med det blotte øje se forskel på

dem og almindelige kontakter. Om kontakten har

en antibakteriel effekt kan ses af et lille logo på

bagsiden af tangenten. Dermed kan el-installatører,

bygningsansvarlige og andre fagfolk nemt

og hurtigt udskifte eksisterende tangenter med

antibakterielle uden, at gå på kompromis med

installationens udseende.

Læs meget mere på www.lk.dk

Rigshospitalet bag

bakteriel undersøgelse

”Vores tests viser, at denne antibakterielle

belægning virker hurtigt og effektivt på en

del af de sygdomsfremkaldende bakterier,

som kan overføres via hænderne. For

en del bakterietypers vedkommende har

belægningen dræbt bakterierne allerede

inden for 15 minutter.”

”Afbrydere og stikkontakter er et af de

mange steder, hvor bakterier overføres.

Målet er altid at fjerne fl est mulige kilder til

overførsel af bakterier, og denne antibakterielle

belægning er et skridt i den rigtige

retning,” siger Leif Percival Andersen, Head

of Infection Control, Rigshospitalet.

1

Ugeskrift for læger 2007, vol.

48 p. 4201. Professor Hans

Jørn Kolmos, Syddansk

Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning,Enhed

for Sundhedsøkonomi,

og Odense Universitetshospital,

Klinisk Mikrobiologisk

Afdeling.

9


10

Intensiv overvågning

24/7 på Skejby

Det hurtige overblik sænker risikoen for kritiske hændelser.

Effektiv overvågning, pleje og mulighed for at gribe

ind med akut behandling døgnet rundt, hele året.

Det er opgaven på landets intensive afdelinger,

der skal bringe patienter gennem ofte livstruende

sygdomsforløb eller sikre en tryg og sikker opvågning

efter en operation. Det gælder også intensivafdelingen

på Skejby Hospital, der med foreløbig

27 intensive pladser og 18 opvågningspladser er

landets største og samtidig gennemgår en betydelig

udvidelse.

Pleje og behandling af de ofte svært syge patienter

på Skejbys intensivafdeling er godt hjulpet af et

særligt mantra, der præger den tekniske løsning:

Alt, hvad der kan styres, bliver styret.

It- tavler sikrer overblik på stedet

Resultatet er en fleksibel installation, som er nem

at overskue og vedligeholde. Samtidig giver en

række it tavler et overblik over strømforsyningen til

hver enkel operationsstue, så læger og sygeplejersker

med et enkelt blik på betjeningspanelet straks

kan reagere på kritiske alarmer om strømsvigt.

Sundhedspersonalet med fra start

Afdelingssygeplejerske Pia Skov Sand, har deltaget

i den tværfaglige brugergruppe der fra start

blev inddraget ved indretning og valg af tekniske

løsninger i forbindelse med den igangværende

udvidelse af den intensive afdeling.

Pia Skov Sand: “Vi har især lagt stor vægt på

optimal ergonomi og hygiejne, når det gælder

indretning. Der er stillet store krav fra start, så f.eks.

lyset fungerer optimalt for personalet dag, aften og

nat og samtidig tilgodeser patienternes behov. Vi

har også skræddersyet paneler, så placeringen af

udstyr er optimal og antallet af samlinger er minimeret,

fordi de samler støv og skidt.”

Schneider Electric løsning og resultat

på intensivafdelingen, Skejby Hospital:

Compact NSX brydere, Plug in:

> Hurtigt skift uden behov for kabelføring

ved fejl optimerer driften.

Power Logic på tavle med

mulighed for opkobling på CTS:

> Energiovervågning på alle niveauer giver

mulighed for energioptimering.

Prisma Medical:

> Sikkerhed i el-forsyning på intensivstuer.

> Præcis fejl-detektering og hurtig test af

instrumenter mv. før det bliver kritisk.


Sengestuepanelet

øger komfort og sikkerhed

Godt arbejdsmiljø og patientkomfort hænger sammen.

”Patienten skal opleve at have kontrol over pa-

tientstuen. Dette kan tilstræbes ved, at patienten

nemt og fleksibelt kan styre sengestuens lys,

lyd, luft og kommunikation,” lyder eksperternes

anbefaling 1 til det, der kaldes ”helbredende

indretning” af nye sygehuse og renovering af de

eksisterende hospitaler.

Sengepatienterne på Sydvestjysk Sygehus i

Esbjerg nyder allerede godt af denne filosofi, som

ligger bag indretning af de 70 sengestuer, der

samtidig på sigt skal kunne tjene andre formål.

Takket være et fleksibelt sengestuepanel kan

patienterne uden besvær justere lys, rumtemperatur

og persienner fra sengen. Det samme gælder

patientopkald, internetadgang og tv i samarbejde

med en trediepartsleverandør.

Samtidig er der sørget for el, data, medicinsk gas

og andet tilbehør i sengestuepanelet, så personalet

har optimale arbejdsbetingelser. Panelet er

skræddersyet i samråd med hospitalets teknikere

og sundhedsfaglige personale og den minutiøse

planlægning har også gjort det muligt at holde

antallet af samlinger på et minimum. Det letter

rengøringen af sengestuepanelet, der uden større

besvær kan omstilles til andre formål, hvis sengestuen

skal bruges til mere vidtgående patientundersøgelser.

Per Nissen, elinstallatør på Sydvestjysk Sygehus,

Esbjerg: ”Sengestuerne kan uden større driftsforstyrrelser

nyindrettes til undersøgelsesformål

eller mere krævende intensiv overvågning. Det

har vi sikret ved at bruge meget fleksible paneler

på de 70 sengestuer, hvor der nemt kan tilkobles

yderligere medicinsk måleudstyr og andet følsomt

udstyr, som stiller særlige krav til bl.a. sikringer.”

Schneider Electric løsning til sengestuer,

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg:

Individuelt tilpassede paneler i samarbejde

med brugerne. Udstyr til tavler, energimåling,

styring af temperatur, lys og persienner.

Adgangskontrol, automatisk brandalarm,

fuldt udbyggede sengestuepaneler med

udtag til gas, audio, internet, patientkald mv.

Resultat

> Patienten opnår stor handlefrihed fra

sengen.

> Ergonomisk arbejdsplads for sundhedspersonalet.

> Sengestuer kan hurtigt udvides for flere

funktioner.

> Høj hygiejnisk standard.

> Central alarmovervågning øger sikkerhed.

1

www.godtsygehusbyggeri.dk

Tværfaglig portal understøttet

af de fem regioner i Danmark.

11


12

Sund driftsøkonomi

med patienten i centrum

Akutmodtagelser og skadestuer er højt specialiserede hospitalsfunktioner

med tekniske krav til strømforsyning og sikkerhed, der ikke står tilbage fra

andre kritiske områder som operationsstuer og intensivafdelinger.

Når det gælder den fælles akutmodtagelse på

Odense Universitetshospital, er man kommet

mange skridt nærmere en samlet, akut patientbehandling

end de fleste andre herhjemme. Alle

centrale funktioner som f.eks. skadestue, diagnostik

og lægevagt er samlet i en ny bygning på

10.000 m2 . Patienterne skal således ikke flyttes

fra den ene afdeling til den anden for at få stillet

en diagnose, men kan forvente, at specialisterne

kommer direkte til dem.

Den fælles akutmodtagelse skal gøre det nem-

mere for borgerne at få adgang til hospitalet

døgnet rundt og samtidig danne trygge rammer

for et stigende antal akutte patienter, pårørende,

studerende og ansatte, der alle har deres daglige

gang i et relativt åbent miljø med højt specialiserede

funktioner, dyrt udstyr og medicin, som er

farlig i de forkerte hænder. På Odense Universitetshospital

er den fælles akutmodtagelse et

godt eksempel på, hvordan en særdeles bred

vifte af behov allerede fra start indgik i valget af

enkeltkomponenter og systemløsninger, før første

spadestik blev taget. Her var Schneider Electric

i stort omfang involveret som leverandør af komponenter

til alle former for elektriske installationer

samt integrerede energi- og overvågningsløsninger

i et samarbejde med bygherre, rådgivere og

installatører.

Driftsøkonomien spiller

en rolle i valg af komponenter

Totalrådgiver på opgaven Rambøll Danmark:

”Det har været vigtigt at tænke driftsomkostninger

ind i byggeprocessen bag den nye akutmodtagelse.

Vi har lagt vægt på både komponenternes

kvalitet og energiforbrug, da det har været et krav

fra Region Syddanmark og Odense Universitetshospital,

at byggeriet er energieffektivt,” siger

projektleder Lars Kristoffersen, Rambøll.

Energioptimering vejer tungt

Projektleder Tom Slott, Region Syddanmark peger

på to formål med at investere ca. 200 mil. kr. i en

ny afdeling på et hospital, som alligevel indenfor en

årrække skal udflytte til et helt nyt universitetshospital:

”Dels skal vi det næste tiår frem til udflytning

imødekomme de stigende kvalitetskrav til patientbehandling

og effektivisering af hospitalsdriften.

Dels indgår vores erfaringer fra akutmodtagelsen i

planlægning af det nye hospitalsbyggeri, så vi fra

start sikrer fokus på en effektiv og fleksibel patientlogistik,

et godt indeklima og arbejdsmiljø samt en

effektiv drift af hele hospitalet.”

Tom Slott peger bl.a. på, at hvert enkelt rum i akut-

modtagelsen ofte tjener flere funktioner og dermed

udnyttes maksimalt – eksempelvis med lægevagtfunktion

i nattetimerne og almindelig patientbehandling

i dagtimerne. ”Multifunktionelle rum og

afdelinger kræver præcis og central styring af lys,

klima, ventilation, alarmer mv. for hvert rum. Her

høster vi i dag værdifulde erfaringer, som vil indgå

i planlægning af det nye sygehus. Den centrale

styring af bygnings- og hospitalsdriften skal samtidig

understøtte regionens politik omkring bæredygtighed,

og derfor bruger vi generelt moderne,

energibesparende teknologier, hvor vi udnytter

faciliteterne optimalt,” siger Tom Slott. Heri indgår

også en fleksibel og driftssikker strømforsyning.

Sikker el-forsyning

Denne fleksibilitet sikres bl.a. gennem 30 eltavler,

som alle er bygget som Form4 tavler med

Schneider Electrics løsninger på plug-in sokkel.

Tavlerne er bygget af Pro-Automatic, og salgs-

ingeniør Nis Thaysen fortæller: ”Med Schneider

Electrics løsninger er det nemt at bygge en tavle,

der løbende kan ændres og udvides efter kundens

behov.


Schneider Electric løsning

til nødstrøm, installationer,

styring og overvågning,

Odense Universitetshospital

Nødstrøm

Symmetra PX 96/160 fra APC by Schneider

Electric. Mulighed for at opskalere

med flere moduler efter behov frem for at

opsætte flere UPS-anlæg.

Resultat

> Stor fleksibilitet ved ændrede nødstrømsbehov.

> Lavere driftsomkostninger pga. lavere

strømforbrug til drift og køling i forhold til

flere UPS’ere.

Installation

NSX-brydere, tavler med plug in, it-tavler.

Styring og overvågning

Adgangskontrol, styring af temperatur, lys

og persienner med PIR-detektorer.

Resultat

> Større sikkerhed for patienter og personale

i et åbent miljø.

> Større overblik og bedre driftsøkonomi

med integrerede løsninger.

> Bedre indeklima i en bygning med stor

persontrafik.

Schneider Electrics løsninger gør, at tavlerne

kan serviceres, vedligeholdes og udvides uden

at afbryde strømmen. Men det giver også stor

fleksibilitet, da man nemt kan ændre tavlen, hvis

bygningen skal bruges til et andet formål, fordi

man simpelthen bare klikker en ny bryder i.”

Livrem og seler når det gælder nødstrøm

Hvis strømmen går, kan det være fatalt for en

akutmodtagelse med døgndrift. Derfor er der

ikke bare ét men to nødstrømsanlæg på den nye

akutte fællesmodtagelse. For at kunne tilfredsstille

behovet for yderligere nødstrøm uden at skulle

investere i flere UPS-anlæg har man valgt en APC

by Schneider Electric løsning. Den gør det muligt

at opskalere med flere moduler og løsningen sparer

samtidig strøm til køling og drift sammenlignet

med andre UPS-anlæg.

13


Flere behandlinger:

Udviklingen i antal udskrivninger

viser, at de somatiske

offentlige sygehuse har

behandlet et stigende antal

indlagte patienter i perioden

2001 til 2009. Fra 2001 til

2009 er antallet af udskrivninger

vokset fra omkring 1,1

mio. til knapt 1,3 mio., hvilket

svarer til en årlig vækst på

1,8 %. Kilde: Belægningsprocenter

1998-2008.

Sundhedsstyrelsen.

14

1

Når strømmen bliver

en kritisk faktor

Stabil strømforsyning, effektiv fejlfinding og hurtig

komponentskift giver oppetider på næsten 100 %.

Det danske sygehusvæsen øger løbende produktiviteten

1 , men skal samtidig leve op til stigende

kvalitetskrav til behandling og patientsikkerhed.

Det kræver en stabil hospitalsdrift og dermed

også en sikker, fleksibel og energieffektiv strømforsyning,

hvor fejlkilder til nok så korte udfald i

strømforsyningen nemt kan lokaliseres og fjernes.

Det gælder ikke mindst, når strømsvigt skyldes en

kritisk fejl, der får en af hospitalets maksimalafbrydere

til at sige fra. Dette kræver strøm fra en generator

eller et UPS – nødstrømsanlæg for at undgå

et hospital, der må leve med kostbare og tidskrævende

driftsforstyrrelser eller i værste fald må ty til

nødplaner af hensyn til patienternes sikkerhed.

Et godt stykke vej til optimal el-forsyning

Mange sygehuse er af ældre dato og er siden udvidet

uden, at strømforsyningen helt er fulgt med.

Det var også situationen på Aarhus Universitetshospitals

matrikel på Nørrebrogade (det tidligere

Kritisk strøm på hospitaler

Århus Kommunehospital), der er opført i 1893

og senest udbygget i 2011. Behovet for en mere

sikker og stabil strømforsyning, der omfattede hele

hospitalet har de sidste 10 år trængt sig mere og

mere på og krævet en systematisk løsning.

I dag er hospitalet på Nørrebrogade sikret en

permanent strømforsyning, der helt har fjernet

risikoen for strømudfald, på mere end 15-20

sekunder. Den sikkerhed omfatter vel at mærke

hele hospitalet.

Systematisk løsning giver effekt

Før måtte man leve med en risiko for længerevarende

strømudfald på knap så kritiske områder

som administration, køkken, vaskeri mv.

Som led i renoveringen af hospitalsmatriklen

med 515 senge udvidede man antallet af dieselgeneratorer

fra 3 til 8. Samtidig gennemgik

strømforsyningen en systematisk modernisering

med nye, kompakte maksimalafbrydere ved de 8

Den vejledende internationale standard fra IEC: Hvor lang tid må et strømsvigt makimalt vare

i forskellige hospitalsafdelinger og funktioner. Aarhus Universitetshospital har på matriklen

Nørrebrogade helt elimineret risikoen for længere strømafbrydelser.

1 Permanent strømforsyning

> Operationsstuer.

> Akut modtagelse.

> Intensiv pleje.

> Brandsikkerhed.

2 Kort strømafbrydelse

> Almindelig pleje.

> Medicinsk billeddannelse.

3 Længere strømafbrydelse

> Administration, laboratorier, apotek, vaskeri og køkken.

> Elevatorer og medicinsk klimaanlæg.

Kilde: IEC (International Electrotechnical Commission).

< 0,5 sek.

< 15 sek.

< 3 min.


Schneider Electric løsning på kritisk

strøm, Aarhus Universitetshospital

Maksimalafbrydere, mellemspændingsrelæer,

brydere på mellem- og lavspænding med

energimålere, mekanisk og elektrisk spærring.

Plug In og Draw Out. Multiclip for udskiftning

af Din-skinne uden strømafbrydelse.

Energidataopsamling på fælles platform.

Resultat

> Sikkerhed for stabil el-forsyning med

næsten 100 % oppe tid.

> Pladsbesparende løsning med mulighed

for senere udvidelse.

> Udskiftning uden strømafbrydelser sparer

serviceomkostninger og tabt drifts tid.

> Økonomisk og driftsmæssigt overblik på

alle niveauer og mulighed for løbende

energioptimering i hospitalet.

transformatorstationer og udvidelse af hospitalets

30 hovedtavler samt design og udskiftning af de

mange hundrede tavler med mellemspænding –

og lavspænding.

Maskinmester Hans Bloch, Aarhus Universitetsho-

spital om processen: ”Det stigende behov for en

stabil og sikker strømforsyning til alle hospitalets

funktioner gav en del udfordringer. Vi måtte bl.a.

udvide med flere effektbrydere, som krævede et

nyt design af hovedtavlerne.

Vi valgte en løsning baseret på kompakte maksi-

malbrydere mv. fra Schneider Electric, der fylder

en 1/3 mindre på tavlerne. Samtidig kan alle

vigtige komponenter hurtigt og nemt skiftes på

stedet ved defekt og fejlmelding, hvilket sparer tid

og penge til service.

Desuden er alle bryderne udstyret med energi-

måling og kan uden videre kobles op på hospita-

lets CTS-system. Det giver mulighed for auto-

matisk at levere forbrugsdata fra alle hospitalets

funktioner til brug for driftsøkonomisk styring og

energioptimering.

Det vigtigste er dog, at vi nu kan garantere næ-

sten 100 % oppe tid overalt på hospitalet. Takket

være en meget fleksibel og kompakt løsning fra

Schneider Electric er der om nødvendigt også

gjort plads til senere udvidelser.”

15


16

Fremtidssikret brandalarm

i Frederikssund

Dårligt indstillede brandalarmer giver falsk tryghed og for mange

fejlalarmer. En samlet elektronisk løsning giver overblik og kan

udvides til også at omfatte adgangskontrol.

Falske brandalarmer koster årligt hospitalerne et

anseligt millionbeløb til at dække brandvæsenets

udrykning. En del fejl-alarmer skyldes ofte en

upræcis indstilling af røgdetektorer. Andre brandudrykninger

skyldes mekaniske svigt i forældede

og nedslidte brandalarmer, som så selvudløser

og ikke med sikkerhed kan fejlmeldes, før brandvæsenet

rykker ud.

På Frederikssund Hospital har man nu elimineret

den sidste risiko ved at udskifte den mekaniske

brandalarm med en kombineret ABA og ABDLløsning

fra Schneider Electric, som omfatter hele

hospitalets 40.000 kvm. Det automatiske branddørslukningsanlæg

(ABDL-anlæg) på hospitalet

styres af det automatiske brandanlæg (ABA) og

fastholder de selvlukkende branddøre i åben stilling

under normale forhold, hvor det ofte vil være

upraktisk med lukkede døre på et travlt hospital.

Kun i tilfælde af brand frigives dørene og lukker

af for, at branden spreder sig. ABDL-anlægget

styres elektronisk af røgdetektorer, der som noget

nyt på Frederikssund Hospital supplerer sprinkleranlægget

i hvert rum. I tilfælde af røgudvikling vil

den nærmeste detektor registrere røgen, hvorefter

en magnet slipper branddøren, som frit kan lukkes.

Forberedt for elektronisk dørkontrol

I forbindelse med det nye brandalarmsystem har

Frederikssund Hospital samtidig forberedt elektronisk

adgangskontrol på yderdøre ved at trække

kabler i loftet, da brandalarmen alligevel skulle

installeres. Desuden har man også mulighed for

senere at integrere brandalarmeringsanlægget

med bygningens øvrige sikrings- og bygningstekniske

anlæg, som gør det muligt at modtage

driftsalarmer og alarmliste i samme brugerflade,

og dermed få et bedre overblik.

Teknisk chef Jens Ove Lindholt, Frederikssunds

Hospital: ”Vi skulle udskifte et udtjent mekanisk

brandalarmanlæg og valgte en åben løsning fra

Schneider Electric, som giver os stor frihed, når

det gælder valg af service på anlægget. Desuden

har vi valgt en løsning, som også gør det muligt

at overvåge alarmer fra centralt hold. Endelig kan

vi med det nye system øge brandsikkerheden

døgnet rundt selv med en lavere bemanding.”

Ineffektiv brandalarm skaber falsk tryghed

Et godt brandalarmsystem beskytter mennesker

og værdier på hospitalet og giver tryghed for

patienterne, ansatte og besøgende. En defekt

eller dårligt indstillet brandalarm kan have den

modsatte effekt. Gentagne falske alarmer kan

utilsigtet sænke opmærksomheden og dermed

skabe farlige situationer, hvis alarmen ignoreres

eller afkobles uden nærmere undersøgelser.


Schneider Electric løsning på

brandsikring, Frederikssund Hospital

Samlet brandsikringsløsning baseret på Intelia

EDI-20 optiske røgdetektorer integreret

i et åbent ABA system, der kan serviceres

af mere en 50 godkendte ABA installatører.

Løsningen tager både højde for den lange

række af påbudte krav og regler og de

individuelle behov, der skal opfyldes for at

sikre en effektiv og økonomisk drift.

Røgdetektorerne kan indstilles til at af-

sløre røg ved selv en svag ulmebrand på

sengestuer mv. Indbygget funktion som

kompenserer for tilsmudsning og fastholder

følsomheden for røgpartikler på et konstant

niveau. Det mindsker risikoen for fejlalarmer

og unødig service på anlægget.

Kompatible med detektorer fra de tidligere

ESMI ESA-systemer for nem og økonomisk

udvidelse eller opgradering af eksisterende

systemer.

Resultat

> Mulighed for hurtigt at komme patienten

til undsætning før det går galt.

> Minimal risiko for fejlalarmer og driftsforstyrrelser.

> Større tryghed for patienter og ansatte.

> Stor frihed i valg af leverandør og installatør

ved service m.v.

17


18

Service nedsætter

risikoen for strømsvigt

Selv den bedste strømforsyning kræver løbende service og kontrol for at

leve op til sikkerhedskravene og forhindre mørklagte hospitaler. Det er ikke

tilstrækkeligt at sætte ind når uheldet sker.

Hospitaler er dybt afhængige af elektricitet –

strømmen må bare ikke gå – og går den, skal

den tilbage med det samme. Derfor er det vigtigt,

at tavler og forsyningsudstyr er i orden og bliver

vedligeholdt. Et fast serviceeftersyn af maksimalafbrydere

nedsætter risikoen for længerevarende

nedbrud markant.

De fleste hospitaler får i dag termograferet deres

tavler og dermed også maksimalafbrydere.

Termografering udføres årligt og kan påvise evt.

varmeudvikling omkring afbryderens konnektering.

Varmeudvikling er et tegn på, at noget er

galt, men siger omvendt ikke noget om, hvorvidt

bryderens indvendige dele er i orden. Derfor kan

termografering ikke stå alene, når det handler om

at sikre maksimal forsyningssikkerhed.

Manglende service

medførte mørklagt hospital

Hvis maksimalafbryderen ikke er vedligeholdt og

dermed ikke virker optimalt, vil den ikke kunne

slås til igen efter et strømudfald. Det er problematisk,

da der godt kan gå nogle timer, før en

tekniker ankommer og får udskiftet bryderen.

Middelfart Sygehus, som er en del af Sygehus

Lillebælt, har oplevet, hvad der kan gå galt, hvis


maksimalafbryderne ikke får et serviceeftersyn.

Elektriker Kurt Mulvad fortæller: ”Vi har altid testet

vores maksimalafbrydere på både hoved- og

nødstrømsanlægget en gang om måneden, men

for 3 års tid siden kunne bryderen ikke koble tilbage

igen, og hele sygehuset var uden strøm i en

time. Vi troede, det var fejl i styring og synkronisering

til nødstrømsanlægget og fik dette repareret.

Men ved næste test gik det galt igen.”

Løsningen kom efter et godt råd. Kurt Mulvad for-

klarer: ”Vores nye tekniske chef er maskinmester

og har tidligere været i Søværnet. Han spurgte,

om vi for nyligt havde fået serviceret vores maksimalafbrydere,

for det får skibe nemlig hvert eller

hvert andet år. Vi måtte indrømme, at det nok var

en 12-14 år siden.”

Resultatet af serviceeftersynet viste også, at

maksimalafbryderne havde problemer med

indkoblingstiden, hvilket blev løst efter en grundig

rensning og smøring. Siden da har der ikke været

problemer.

Serviceeftersyn forlænger levetiden

Et hovedeftersyn på en maksimalafbryder indebærer,

at udvalgte dele bliver adskilt, renset og

smurt. Herefter testes bryderen både mekanisk

og elektrisk.

En maksimalafbryder har en levetid på op til 30

år, hvis følgende minimumsstandarder for eftersyn

overholdes. En maksimalafbryder bør efterses

årligt af slutbrugeren selv. Hvert 5. år bør der

foretages et hovedeftersyn og for brydere med

fem års drift bag sig anbefales et mindre eftersyn

med intervaller på ca. 2,5 år.

”Vi har på flere hospitaler oplevet, at bryderne

aldrig er blevet efterset eller testet, og det giver

risiko for længevarende strømnedbrud og alvorlige

skader på afbryder og tavleudstyr, som det

tager længere tid at reparere og ofte koster en

del pga. reservedele. Mange af den type uheld

ville kunne undgås, hvis bryderne var tjekket,”

fortæller Rene Andersen, salgs- og serviceingeniør

hos Schneider Electric.

Hvor godt husker du?

Et er at beslutte sig for at få bryderne efterset.

Noget andet, er at huske at få gjort det til tiden.

Derfor tilbyder Schneider Electric at tegne

serviceaftaler med hospitaler, akkurat som man

normalt gør i f.eks. industrien.

”Serviceeftersyn af brydere kræver en grundig

planlægning, da strømmen skal afbrydes i kortere

eller længere tid alt efter, hvordan bryderen er

monteret, og om der er en ekstra bryder, man kan

sætte ind”, fortæller Rene Andersen, ”Derfor lægger

vi gerne eftersyn i weekenden og om aftenen,

hvor de forstyrrer driften mindst muligt.”

Middelfart Sygehus har valgt at tegne en service-

aftale, så de får efterset deres maksimalafbry-

dere hvert andet år. En aftale som også omfatter

brydere af andre mærker end Schneider Electrics

egne.

”Vi skal holde styr på mange ting i hverdagen, så

det kan glippe at få bestilt tid til et serviceeftersyn.

Derfor tegnede vi en serviceaftale, så Schneider

Electric ringer til os, når det er tid til eftersyn.

På den måde får vi lagt det ind, så det passer

bedst muligt i driften og kræver minimalt fra vores

side,” slutter Kurt Mulvad.

Schneider Electric løsning på

service, Middelfart Sygehus

Fast serviceaftale med Schneider Electric

for kontrol og service af alle brydere uanset

mærke.

Resultat

> Færre uheld og skader på afbryder- og

tavleudstyr og dermed færre omkostnin-

ger til reservedele og akut servicehjælp.

> Sikkerhed for at service sker i tide og når

det passer bedst ind i hospitalets rytme.

19


20

Fælles kontrolenhed

i hospitalsregi

En samlet kontrolenhed baseret på én, fælles brugerflade med

fælles ikoner åbner for mere effektiv drift og letter dialogen på

tværs af hospitalets driftsfunktioner.

Kontrolcentre giver mulighed for at gribe ind før

hændelser bliver kritiske og skaber et samlet overblik

over komplicerede processer med mange involverede

mennesker med hvert sit professionelle

fokus. ”Derfor ser vi også en stigende interesse for

at opbygge kontrolcentre som en integreret del af

moderne hospitalsløsninger baseret på én fælles

brugerflade, siger Steen Falk, segment manager,

for healthcare i Schneider Electric.

En samlet kontrolenhed med en fælles bruger-

flade indgår i dag som en uadskillelig del af f.eks.

energidistribution og kompleks bygningsinstallation.

Akkurat på samme måde vil hospitalernes

forskellige funktioner og systemer med store

fordele kunne knyttes sammen i en fælles grafisk

brugerflade. ”Det giver mulighed for at effektivisere

driften og ressourceforbruget i alle hjørner af

hospitalet med et fælles, overordnet driftsmål for

øje,” siger Steen Falk.

Alarmer med fælles ikoner øger sikkerhed

Der er flere fordele ved at skabe et samlet overblik

i kontrolcentre netop i hospitalsregi, vurderer

Steen Falk:” En central kontrolenhed kan på samme

tid øge patient- og personalesikkerheden og

skabe større sammenhæng mellem de forskellige

driftsfunktioner og dermed forbedre den samlede

driftsøkonomi.” Medarbejderne på afdelingerne

kan f.eks. nemmere reagere prompte på brandalarmer,

strømsvigt og uønsket persontrafik på

kritiske områder, hvis det sker i form af velkendte,

fælles ikoner, som letter dialogen mellem de

forskellige funktioner. Det tekniske personale får

således præcis den samme information fra den

centrale kontrolenhed, så eventuelle fejl kan rettes

med færrest mulige driftsforstyrrelser.

”Der ligger samtidig store økonomiske fordele i en

samlet styring af hospitalets drift baseret på præcise

data om energiforbrug afdeling for afdeling, rum

for rum” fortsætter Steen Falk. Mange hospitaler

kan således fortsat opnå store, vedvarende energibesparelser

ved f.eks. at behovsstyre ventilationen

langt bedre, men det kræver et præcist overblik

over udnyttelsen af energitunge scannerrum, operationsstuer

mv.

Schneider Electric løsninger til

kontrolcentre. Udstyr til tavler:

> Energimåling.

> Styring og overvågning af brydere.

> Brugerflade til samlet styring af adgangskontrol,

automatisk brandalarm,

klima, operations- og intensivafsnit mv.


Merværdi skabes

i den daglige drift

Vi nævnte indledningsvis, at denne hospitalsguide ikke skulle være en detal-

jeret produktbrochure, men i højere grad tjene til inspiration gennem en række

artikler, som tager afsæt i konkrete løsninger. Det afsæt afspejler samtidig den

måde, vi allerhelst vil samarbejde med vore hospitalskunder på: Som sparringspartner

og samarbejdspartner, der udvikler, implementerer og servicerer

konkrete tekniske løsninger, som skaber blivende merværdi.

Nøgleordene i moderne hospitalsdrift er som nævnt i indledningen tryghed,

pålidelighed og effektivitet. Det er vores mission at gøre det nemmere for

det enkelte hospital at leve op til de stigende kvalitetskrav i den daglige drift.

Det er forudsætningen for at skabe tryghed for patienter og sikre et sundt og

arbejdsmiljø for de mange sundhedsmedarbejdere i hospitalsregi. Alt i alt

forudsætninger for en effektiv og lønsom drift.

Vi står klar med yderligere information og indgår gerne i en dialog. Uanset om

der er tale om en fuldt integreret løsning eller et mindre projekt. Få mere at

vide på www.schneider-electric.dk eller kontakt mig gerne direkte.

Steen Falk

Segment Manager, Healthcare

Mobil: 6021 7817

E-mail: steen.falk@schneider-electric.com

Udvalgte

hospitalsreferencer

Rigshospitalet

Gentofte Hospital

Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Hospital

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Næstved Sygehus

Herlev Hospital

Roskilde Sygehus

Køge Sygehus

Ringsted Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Slagelse Sygehus

Odense Universitetshospital

Svendborg Sygehus

Middelfart Sygehus

Aabenraa Sygehus

Kolding Sygehus

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Holstebro

Århus Universitetshospital, Skejby

Århus Universitetshospital,

Nørrebrogade

Aalborg Universitetssygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Vejle Sygehus

Privathospital Hamlet

21


Produktoversigt

Schneider Electrics produktpallette dækker alle

de funktioner, der knytter sig til strømforsyning

og el-baseret drift på et moderne hospital.

Uanset om der er tale om en hovedafbryder eller et sengestuepanel

er der tænkt på driftssikkerhed og brugervenligt design i

hver eneste komponent. Her er et udpluk af vores mest benyttede

komponenter, som indgår i hospitalsløsninger verden over.

22

Canalis KS effektfordeling 100 A-1000 A

Trihal

Multimetre Type PM

RM6 mellemspænding 3-24 kV

Kabelbakker Gitterbakker

Kabelstiger

Masterpact NW maksimalafbryder

Schneider Electric KNX

Actassi / LK FUGA ®


Prisma Medical

Sikkerhedssystemer i byggeri

Compact NSX

maksimalafbryder

op til 630 A

Altivar 61/71

frekvensomformer

TeSys motorstarter

og -værn

Altistart 01

softstarter

H2000 Fordelingsanlæg

mellemspænding 3-24 kV

TeSys model U

Altivar 312

frekvensomformer

Datacenter og facility UPS

Installationssystemer til væg

MWU sengestuepanel

DIN-skinnemateriel,

kontrol- og afbryderenheder

LK OPUS ® 66

LK FUGA ®

23


Schneider Electric Danmark A/S

Industriparken 32

2750 Ballerup

Tlf.: 44 20 70 00

www.schneider-electric.dk

www.lk.dk

Da standarder og produkter er under kontinuerlig udvikling, vil oplysninger i denne brochure ændres

løbende. Vi tager forbehold for disse ændringer samt trykfejl og mangler i øvrigt.

3027-Hospital © Schneider Electric Danmark A/S - All rights reserved

05- 2012

More magazines by this user
Similar magazines