Download brochuren her (pdf; 2,65MB) - Schneider Electric

Når driftssikkerhed
handler om liv
– pålidelige løsninger for sikker
og lønsom hospitalsdrift

2
Vi sætter fokus
på konkrete løsninger
Tryghed, pålidelighed og effektivitet er nøgleord i
moderne hospitalsdrift, og det stiller bl.a. tilsvarende
krav til en sikker strømforsyning. Selv kortvarige
driftsforstyrrelser og strømsvigt kan have alvorlige
konsekvenser og true patientsikkerheden, hvis ikke
beredskabet og det tekniske backup fungerer og
sikrer f.eks. nødstrøm, så lægen og sygeplejersken
på operationsstuen eller i akutmodtagelsen uforstyrret
kan fortsætte deres arbejde. At patienten
oplever komfort og nemt kan betjene tv, radio og
it fra et gennemtænkt sengestuepanel, hører også
med i billedet.
Samtidig retter fokus sig nu for alvor på energiop-
timering. Her spiller en effektiv teknisk drift en
større og større rolle på grund af et stadigt mere
avanceret og strømkrævende udstyr, højere krav
til indeklima og dermed mere energikrævende ventilation
og nedkøling. Såvel eksisterende byggeri
som nybyggeri vil i fremtiden opleve øgede krav til
energieffektivitet og intelligente bygningsinstallationer
– og det gælder også hospitaler. Grundstenen
i vores tilgang er de intelligente systemer og en
viden om, at visualisering og overvågning af energiforbruget
bliver afgørende faktorer for at sikre
den energimæssigt mest fornuftige adfærd.
Alt i alt en stor og spændende udfordring, hvor
Schneider Electric i stigende omfang tages med
på råd fra start og senere står som leverandør af
større integrerede eller mindre løsninger. Merværdi
skabes og dokumenteres bedst via de konkrete
løsninger, der har vist deres evne til netop at styrke
tryghed, pålidelighed og effektivitet i hospitalets
daglige drift.
Det er også denne tanke, der ligger til grund for
denne hospitalsguide med artikler, der beskriver
en række hospitalsløsninger, hvor Schneider
Electric har leveret strømforsyninger og el-installationer,
der anvender energien på den mest effektive
måde og i henhold til de nyeste regulativer.
Vi har bevidst undgået at dvæle ved for mange
tekniske detaljer i denne hospitalsguide og i
stedet valgt at sætte fokus på den betydning,
som vores produkter og brugervenlige løsninger
har for patient, sundhedsmedarbejder og til syvende
og sidst hospitalets samlede driftseffektivitet
og økonomi.
Alle disse parametre spiller en rolle. Ikke mindst
fremover. Nye krav til hospitalets formåen og driftseffektivitet
kræver derfor en tilsvarende nytænkning,
når det gælder opbygning af en forsyningsstruktur,
der både omfatter driftssikker it–forsyning
til f.eks. operationsstuer og en stabil strømfremføring
uden driftsafbrydelser.
God læselyst!
Steen Falk
Segment Manager, Healthcare
Schneider Electric Danmark

Indhold
Varige økonomiske fordele fra start ...................5
Patientens sikkerhed i
top under operationen ........................................8
Nye kontakter modvirker
spredning af bakterier ..........................................9
Intensiv overvågning 24/7 på Skejby .........10
Sengestuepanelet
øger komfort og sikkerhed ...............................11
+HOSPITAL
Sund driftsøkonomi
med patienten i centrum .................................12
Når strømmen bliver
en kritisk faktor .......................................................14
Fremtidssikret brandalarm
i Frederikssund .......................................................16
Service nedsætter
risikoen for strømsvigt .......................................18
Fælles kontrolenhed i hospitalsregi ...........20
Merværdi skabes i den daglige drift ................21
Produktoversigt ..........................................................22
3

Varige økonomiske
fordele fra start
Elektricitet tegner sig nu for næsten halvdelen af de samlede energiudgifter
i hospitalsregi. Det gør integrerede løsninger rentable fra start.
De lavthængende frugter er allerede høstet i kampen
for at energioptimere hospitalerne. Det øger
behovet for integrerede løsninger, som varigt kan
optimere energiforbruget og dermed nedbringe
den samlede udgift til nedkøling og ventilation
samt sikre en energieffektiv og fl eksibel strømforsyning,
der tager højde for et stigende aktivitetsniveau.
Ved fuld integration af den tekniske løsning
kan der opnås en besparelse på op til 25 % i selve
installationsfasen ligesom den efterfølgende driftmæssige
besparelse kan nå op på 30 %.
El-udgiften spiller en stadig større rolle i det
samlede energiregnskab for sundhedssektoren 1 ,
og det slår fuldt igennem på hospitalerne 2 , som
i forvejen hører til blandt de mest energiforbrugende
bygningskategorier målt pr. kvm. 3
0
1
Sundhedssektoren
Energiudgift (løbende priser, 1.000 kr.)
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
Naturgas
El
Fjernvarme
95.260
148.842
230.666
58.004
227.688
Integrerede løsninger er nødvendige
Integrerede løsninger er alfa omega for at
opnå en vedvarende energioptimering, der
tilgodeser både opvarmning, nedkøling og
indeklima, vurderer Statens Byggeforskningsinstitut
(SBi): ”Såkaldt intelligente
bygninger giver mulighed for en højteknologisk
styring af apparater og installationer
for at opnå betydelige energibesparelser.
I fremtiden kan løsninger med intelligente
el-målere og trådløs styring af apparater
forventes integreret som en del af bygningers
faste installationer”.
Kilde: ”Mod et nyt Paradigme”
Statens Byggeforskningsinstitut 2008.
254.277
72.359
351.229
2000 2005 2009
280.549
Fra i 2005 at tegne sig for 31 % af den samlede energiomkostning i sundhedssektoren udgjorde udgiften
til elektricitet i 2009 nu 49 % af den samlede energiudgift til naturgas, el og fjernvarme. Varmeforbruget
stagnerer, mens el-forbruget stiger. Især når det gælder tekniktunge bygninger som hospitaler.
Kilde: Danmarks Statistik.
5

6
Med en levetid på 40 år vejer de løbende udgifter
til energi derfor tungere og tungere – ikke mindst
fordi energiforbruget i hospitalssektoren årligt
stiger med ca. 4 %. Den udvikling kan vendes
gennem systematisk energioptimering. Vel at
mærke på en måde som forbedrer indeklima,
patientbehandlingen og ikke mindst kan afl æses
på bundlinjen. År for år.
Driftsaspektet med fra start
Mogens Thrane, maskinteknisk chef, Rigshospitalet:
”Vi tager normalt højde for 10 års driftsudgifter,
når vi sammenligner forskellige tekniske
komponenter, og den samlede løsning de indgår i
for at få et retvisende indtryk af den forrentning, vi
kan opnå af den investerede kapital.” Denne prioritering
ligger også til grund for Rigshospitalets
målrettede energioptimering siden 90-erne med
årlige besparelser på 30 mil. kr. Det har udløst
varmebesparelser på 35 % og et el-forbrug, der
kun er steget i et beskedent omfang på trods af
langt mere el-forbrugende udstyr.
Præcis behovsstyring
På linje med en række af sine kolleger i hospitalssektoren,
erkender Mogens Thrane dog, at
de lavthængende frugter med udskiftning af
lyskilder, nedslidte installationer og relativt simple
2
Strømforbrug på hospitaler
De vigtigste strømforbrugende funktioner (%)
Belysning 25%
Ventilation 20%
Procesvarme 15% 15%
Medicoteknik 10% 10%
driftsreguleringer nu er høstet: ”Det største potentiale
ligger fremadrettet i en langt mere præcis
behovsstyring af driften. Derved kan vi spare
driftstid på de mest energikrævende installationer
til luftskifte mv. Det kræver strategisk placerede
energimålere, C0 – og bevægelsessensorer, der
2
præcis kan afsløre, hvor der reelt er tale om et
unødvendigt overforbrug af energi – ikke mindst
1 2 3
elektricitet”. Noter:
Søren Eriksen, vice president hos Schneider
Electric Danmark vurderer, at hospitalerne i fortsat
stigende omfang bliver påvirket at tre stærke
tendenser, nemlig stigende energipriser, mere
energiforbrugende udstyr/teknologi og krav om
mere produktivitet/sundhed per krone.
”Dette er noget af en udfordring og kræver en
målrettet indsats på mange områder, hvor besparelser,
serviceforringelser og prioritering hører til de
mindre attraktive, hvorimod især energieffektivisering
udmærker sig ved sit meget store og risikofrie
forbedringspotentiale,” siger Søren Eriksen.
For eksisterende hospitaler fremhæver han
især fokus på energiledelse i form af konkrete
energimålsætninger, energimåling og overvågning,
løbende forbedringer, energirigtigt indkøb
90 % af energiforbruget i landets fem regioner ligger i
hospitalerne og her stiger energiforbruget 4 % årligt. Ikke
mindst på grund af mere og mere avanceret udstyr, der
både er strømforbrugende og samtidig kræver nedkøling.
Det viser beregninger fra Center for Energibesparelse.
Det stadigt stigende el-forbrug på hospitalerne afspejler
en generel tendens: Strømforbruget stiger og energi til
opvarmning falder i den moderne bygningsmasse, hvor
nedkøling og regulering af indeklima stiller større krav til
varme og ventilationsstyring.
Både el-forbrugende og varmeudviklende teknik i den daglige hospitalsdrift påvirker indeklimaet og øger behovet for effektiv
ventilation og nedkøling. Alene ventilation, nedkøling af procesvarme og strøm til udstyr tegner sig for 45 % af hospitalets el-forbrug.
Kilde: Elsparefonden.

og energioptimeringsprojekter. ”Løsningerne,
processerne og metoderne fi ndes og er velafprøvede,
så det er bare at gå i gang.
For nybyggeri eller gennemgribende renovering
af hospitaler er integrerede og energigennemtænkte
løsninger for hele den energiforbrugende
hospitalsdrift nøglen til både lave anlægsinvesteringer
og energieffektiv drift,” siger Søren Eriksen.
100
75
50
25
0
Forbedret indeklima kan nedbringe
sygefravær og indlæggelsestider
Det langsigtede besparelsespotentiale ved
systematisk energioptimering omfatter også
værdien af et lavere sygefravær og kortere
indlæggelser som direkte følge af et forbedret
indeklima. Dansk Industri estimerer
denne afl edte effekt af energioptimering til
at udgøre godt 1,2 mia. kr. herhjemme. En
effekt som direkte forbedrer hospitalernes
samlede produktivitet og driftsøkonomi.
Dansk Erhverv tager bl.a. afsæt i en række
energiløsninger i Sverige, som Schneider
Electric har udarbejdet og gennemført for
tre skånske sygehuse på i alt 440.000 m2 .
Kilde: Dansk Erhvervs Perspektiv 8/2010.
3
Strømforbrug målt pr. m 2
94
Hospitaler
Laboratorier
Kontor
Skole
92
64
31
Hospitaler topper i strømforbrug
sammenlignet med en række andre
store områder. Kilde: Elsparefonden.
7

8
Patientens sikkerhed
i top under operationen
En samlet løsning giver overblik og arbejdsro på operationsstuen
og sikrer nødstrøm, hvis det utænkelige alligevel sker.
Strømsvigt, fejlstrømme og udsving i kritiske faktorer
som temperatur og overtryk er ikke en stressfaktor
for læger og sygeplejersker på operationsstue 10
på Frederiksberg Hospital takket være en komplet
Prisma Medical løsning fra Schneider Electric.
Via en touchskærm på operationsstuen kan det
kliniske personale med et enkelt blik kontrollere,
at strøm, temperatur, luftfugtighed og overtryk i
lokalet er i orden. Er der problemer, ved de, at
Teknisk Tjeneste allerede er i gang med at løse
fejlen, før den udvikler sig til et problem. De kan
derfor i ro og mag fortsætte arbejdet.
Hvis alt andet svigter
Samtidig er der taget højde for den værst tænkelige
situation: At Frederiksberg Hospital rammes af et
strømsvigt, og at alle fire dieselgeneratorer sætter
ud samtidig. Sker dette, kan operationspersonalet
alligevel uforstyrret fastholde fokus på patienten og
afslutte opgaven takket være et UPS nødstrømsanlæg
fra Schneider Electric. Det tager automatisk
over, hvis al anden strømforsyning svigter.
“Fokus har fra start til slut været at skabe den
højest mulige patientsikkerhed,” siger maskinmester
Preben Hansen, Teknisk Tjeneste på Frederiksberg
Hospital. ”Derfor har vi valgt en løsning,
som ikke alene lever op til myndighedernes krav,
men faktisk er foran på nogle punkter. Vi har også
besluttet, at det er den løsning, vi vil anvende ved
fremtidige udvidelser,” siger Preben Hansen.
Et skoleeksempel
Salgsingeniør Finn Allan Nielsen fra Kemp & Lauritzen
kalder samarbejdet mellem Frederiksberg
Hospital, Kemp & Lauritzen og Schneider Electric
for et eksempel til efterfølgelse: ”Vi har haft et
virkelig godt samarbejde, hvor vi har udfordret
hinanden og fået skabt en løsning, der formentlig
er den første af sin art i Danmark. Jeg er overbevist
om, at det her er den helt rigtige måde at
gøre tingene på, og at Frederiksberg Hospital
sætter nye standarder på området,” siger Finn
Allan Nielsen.
Hospitalsrådgiveren:
Høj produktivitet handler
også om sikkerhed
Afdelingschef, Helle Gaub, Hospital og
Healthcare, COWI: ”Det nytter ikke, at en
hel operationsgang skal lukkes ned i kortere
eller længere perioder, hvis der opstår
tekniske driftsproblemer på en af operationsstuerne.
De tekniske systemer kan i dag
indrettes på en måde, så strømudfald og
andre driftsforstyrrelser afhjælpes før de
forstyrrer læger og sygeplejersker i deres
arbejde. Erfaringsmæssigt kan de teknisk
ansvarlige, som en slags leverandører til
hospitalet, med fordel afstemme forventninger
med klinikerne, før man bygger nyt eller
renoverer. Det kan øge såvel patientsikkerheden
som produktiviteten. På den måde
får man mest mulig driftseffekt ud af sin
anlægsinvestering.”
Løsning fra Schneider Electric
til operationsstue 10,
Frederiksberg Hospital:
> Prisma Medical tavle.
> APC UPS nødstrømsanlæg.
> Integration til CTS-anlæg.
Resultat
> Høj patientsikkerhed.
> Beskyttelse mod fejlstrømme.
> Ingen risiko for strømudfald.
> Overvågning og styring af temperatur,
overtryk og luftfugtighed.
> Arbejdsro til operationspersonale.

Nye kontakter modvirker
spredning af bakterier
Særlige bakteriedræbende overflader bryder vigtig smittevej.
Spredning af bakterier og infektionssygdomme
er et voksende sundhedsproblem ikke mindst på
hospitaler. Op mod hver tiende patient pådrager
sig en infektion under indlæggelse. Det kan være
alt lige fra en banal forkølelse til en livstruende
infektion med multiresistente bakterier 1 . Især
overfl ader, som f.eks. en kontakt, der berøres af
mange forskellige mennesker, kan udgøre en potentiel
smittekilde. Derfor introduceres de kendte
Lauritz Knudsen kontakter nu i en særlig bakteriedræbende
udgave – primært målrettet hospitaler,
institutioner og andre offentlige rum.
De antibakterielle kontakter virker hurtigt og effektivt
mod en lang række sygdomsfremkaldende
bakterier. De er testet af Rigshospitalets Infektionshygiejniske
Enhed, hvor man har konstateret,
at visse bakterietyper dræbes allerede inden for
15 minutter. Samtidig har den bakteriedræbende
effekt en hel unik levetid. Beregninger og tests
viser nemlig, at effekten holder hele kontaktens
levetid, hvilket vil sige minimum 30 år.
Teknologien, der muliggør den bakteriedræbende
effekt, er helt uskadelig for både mennesker og
dyr. Den er godkendt af sundhedsmyndigheder
over hele verden – også til brug i forbindelse med
legetøj og fødevarer.
De antibakterielle kontakter tilbydes som løst
tilbehør til designserierne LK FUGA ® , LK OPUS ®
og CLIC’LINE ® . Når først kontakterne er monteret,
kan man ikke med det blotte øje se forskel på
dem og almindelige kontakter. Om kontakten har
en antibakteriel effekt kan ses af et lille logo på
bagsiden af tangenten. Dermed kan el-installatører,
bygningsansvarlige og andre fagfolk nemt
og hurtigt udskifte eksisterende tangenter med
antibakterielle uden, at gå på kompromis med
installationens udseende.
Læs meget mere på www.lk.dk
Rigshospitalet bag
bakteriel undersøgelse
”Vores tests viser, at denne antibakterielle
belægning virker hurtigt og effektivt på en
del af de sygdomsfremkaldende bakterier,
som kan overføres via hænderne. For
en del bakterietypers vedkommende har
belægningen dræbt bakterierne allerede
inden for 15 minutter.”
”Afbrydere og stikkontakter er et af de
mange steder, hvor bakterier overføres.
Målet er altid at fjerne fl est mulige kilder til
overførsel af bakterier, og denne antibakterielle
belægning er et skridt i den rigtige
retning,” siger Leif Percival Andersen, Head
of Infection Control, Rigshospitalet.
1
Ugeskrift for læger 2007, vol.
48 p. 4201. Professor Hans
Jørn Kolmos, Syddansk
Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning,Enhed
for Sundhedsøkonomi,
og Odense Universitetshospital,
Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling.
9

10
Intensiv overvågning
24/7 på Skejby
Det hurtige overblik sænker risikoen for kritiske hændelser.
Effektiv overvågning, pleje og mulighed for at gribe
ind med akut behandling døgnet rundt, hele året.
Det er opgaven på landets intensive afdelinger,
der skal bringe patienter gennem ofte livstruende
sygdomsforløb eller sikre en tryg og sikker opvågning
efter en operation. Det gælder også intensivafdelingen
på Skejby Hospital, der med foreløbig
27 intensive pladser og 18 opvågningspladser er
landets største og samtidig gennemgår en betydelig
udvidelse.
Pleje og behandling af de ofte svært syge patienter
på Skejbys intensivafdeling er godt hjulpet af et
særligt mantra, der præger den tekniske løsning:
Alt, hvad der kan styres, bliver styret.
It- tavler sikrer overblik på stedet
Resultatet er en fleksibel installation, som er nem
at overskue og vedligeholde. Samtidig giver en
række it tavler et overblik over strømforsyningen til
hver enkel operationsstue, så læger og sygeplejersker
med et enkelt blik på betjeningspanelet straks
kan reagere på kritiske alarmer om strømsvigt.
Sundhedspersonalet med fra start
Afdelingssygeplejerske Pia Skov Sand, har deltaget
i den tværfaglige brugergruppe der fra start
blev inddraget ved indretning og valg af tekniske
løsninger i forbindelse med den igangværende
udvidelse af den intensive afdeling.
Pia Skov Sand: “Vi har især lagt stor vægt på
optimal ergonomi og hygiejne, når det gælder
indretning. Der er stillet store krav fra start, så f.eks.
lyset fungerer optimalt for personalet dag, aften og
nat og samtidig tilgodeser patienternes behov. Vi
har også skræddersyet paneler, så placeringen af
udstyr er optimal og antallet af samlinger er minimeret,
fordi de samler støv og skidt.”
Schneider Electric løsning og resultat
på intensivafdelingen, Skejby Hospital:
Compact NSX brydere, Plug in:
> Hurtigt skift uden behov for kabelføring
ved fejl optimerer driften.
Power Logic på tavle med
mulighed for opkobling på CTS:
> Energiovervågning på alle niveauer giver
mulighed for energioptimering.
Prisma Medical:
> Sikkerhed i el-forsyning på intensivstuer.
> Præcis fejl-detektering og hurtig test af
instrumenter mv. før det bliver kritisk.

Sengestuepanelet
øger komfort og sikkerhed
Godt arbejdsmiljø og patientkomfort hænger sammen.
”Patienten skal opleve at have kontrol over pa-
tientstuen. Dette kan tilstræbes ved, at patienten
nemt og fleksibelt kan styre sengestuens lys,
lyd, luft og kommunikation,” lyder eksperternes
anbefaling 1 til det, der kaldes ”helbredende
indretning” af nye sygehuse og renovering af de
eksisterende hospitaler.
Sengepatienterne på Sydvestjysk Sygehus i
Esbjerg nyder allerede godt af denne filosofi, som
ligger bag indretning af de 70 sengestuer, der
samtidig på sigt skal kunne tjene andre formål.
Takket være et fleksibelt sengestuepanel kan
patienterne uden besvær justere lys, rumtemperatur
og persienner fra sengen. Det samme gælder
patientopkald, internetadgang og tv i samarbejde
med en trediepartsleverandør.
Samtidig er der sørget for el, data, medicinsk gas
og andet tilbehør i sengestuepanelet, så personalet
har optimale arbejdsbetingelser. Panelet er
skræddersyet i samråd med hospitalets teknikere
og sundhedsfaglige personale og den minutiøse
planlægning har også gjort det muligt at holde
antallet af samlinger på et minimum. Det letter
rengøringen af sengestuepanelet, der uden større
besvær kan omstilles til andre formål, hvis sengestuen
skal bruges til mere vidtgående patientundersøgelser.
Per Nissen, elinstallatør på Sydvestjysk Sygehus,
Esbjerg: ”Sengestuerne kan uden større driftsforstyrrelser
nyindrettes til undersøgelsesformål
eller mere krævende intensiv overvågning. Det
har vi sikret ved at bruge meget fleksible paneler
på de 70 sengestuer, hvor der nemt kan tilkobles
yderligere medicinsk måleudstyr og andet følsomt
udstyr, som stiller særlige krav til bl.a. sikringer.”
Schneider Electric løsning til sengestuer,
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg:
Individuelt tilpassede paneler i samarbejde
med brugerne. Udstyr til tavler, energimåling,
styring af temperatur, lys og persienner.
Adgangskontrol, automatisk brandalarm,
fuldt udbyggede sengestuepaneler med
udtag til gas, audio, internet, patientkald mv.
Resultat
> Patienten opnår stor handlefrihed fra
sengen.
> Ergonomisk arbejdsplads for sundhedspersonalet.
> Sengestuer kan hurtigt udvides for flere
funktioner.
> Høj hygiejnisk standard.
> Central alarmovervågning øger sikkerhed.
1
www.godtsygehusbyggeri.dk
Tværfaglig portal understøttet
af de fem regioner i Danmark.
11

12
Sund driftsøkonomi
med patienten i centrum
Akutmodtagelser og skadestuer er højt specialiserede hospitalsfunktioner
med tekniske krav til strømforsyning og sikkerhed, der ikke står tilbage fra
andre kritiske områder som operationsstuer og intensivafdelinger.
Når det gælder den fælles akutmodtagelse på
Odense Universitetshospital, er man kommet
mange skridt nærmere en samlet, akut patientbehandling
end de fleste andre herhjemme. Alle
centrale funktioner som f.eks. skadestue, diagnostik
og lægevagt er samlet i en ny bygning på
10.000 m2 . Patienterne skal således ikke flyttes
fra den ene afdeling til den anden for at få stillet
en diagnose, men kan forvente, at specialisterne
kommer direkte til dem.
Den fælles akutmodtagelse skal gøre det nem-
mere for borgerne at få adgang til hospitalet
døgnet rundt og samtidig danne trygge rammer
for et stigende antal akutte patienter, pårørende,
studerende og ansatte, der alle har deres daglige
gang i et relativt åbent miljø med højt specialiserede
funktioner, dyrt udstyr og medicin, som er
farlig i de forkerte hænder. På Odense Universitetshospital
er den fælles akutmodtagelse et
godt eksempel på, hvordan en særdeles bred
vifte af behov allerede fra start indgik i valget af
enkeltkomponenter og systemløsninger, før første
spadestik blev taget. Her var Schneider Electric
i stort omfang involveret som leverandør af komponenter
til alle former for elektriske installationer
samt integrerede energi- og overvågningsløsninger
i et samarbejde med bygherre, rådgivere og
installatører.
Driftsøkonomien spiller
en rolle i valg af komponenter
Totalrådgiver på opgaven Rambøll Danmark:
”Det har været vigtigt at tænke driftsomkostninger
ind i byggeprocessen bag den nye akutmodtagelse.
Vi har lagt vægt på både komponenternes
kvalitet og energiforbrug, da det har været et krav
fra Region Syddanmark og Odense Universitetshospital,
at byggeriet er energieffektivt,” siger
projektleder Lars Kristoffersen, Rambøll.
Energioptimering vejer tungt
Projektleder Tom Slott, Region Syddanmark peger
på to formål med at investere ca. 200 mil. kr. i en
ny afdeling på et hospital, som alligevel indenfor en
årrække skal udflytte til et helt nyt universitetshospital:
”Dels skal vi det næste tiår frem til udflytning
imødekomme de stigende kvalitetskrav til patientbehandling
og effektivisering af hospitalsdriften.
Dels indgår vores erfaringer fra akutmodtagelsen i
planlægning af det nye hospitalsbyggeri, så vi fra
start sikrer fokus på en effektiv og fleksibel patientlogistik,
et godt indeklima og arbejdsmiljø samt en
effektiv drift af hele hospitalet.”
Tom Slott peger bl.a. på, at hvert enkelt rum i akut-
modtagelsen ofte tjener flere funktioner og dermed
udnyttes maksimalt – eksempelvis med lægevagtfunktion
i nattetimerne og almindelig patientbehandling
i dagtimerne. ”Multifunktionelle rum og
afdelinger kræver præcis og central styring af lys,
klima, ventilation, alarmer mv. for hvert rum. Her
høster vi i dag værdifulde erfaringer, som vil indgå
i planlægning af det nye sygehus. Den centrale
styring af bygnings- og hospitalsdriften skal samtidig
understøtte regionens politik omkring bæredygtighed,
og derfor bruger vi generelt moderne,
energibesparende teknologier, hvor vi udnytter
faciliteterne optimalt,” siger Tom Slott. Heri indgår
også en fleksibel og driftssikker strømforsyning.
Sikker el-forsyning
Denne fleksibilitet sikres bl.a. gennem 30 eltavler,
som alle er bygget som Form4 tavler med
Schneider Electrics løsninger på plug-in sokkel.
Tavlerne er bygget af Pro-Automatic, og salgs-
ingeniør Nis Thaysen fortæller: ”Med Schneider
Electrics løsninger er det nemt at bygge en tavle,
der løbende kan ændres og udvides efter kundens
behov.

Schneider Electric løsning
til nødstrøm, installationer,
styring og overvågning,
Odense Universitetshospital
Nødstrøm
Symmetra PX 96/160 fra APC by Schneider
Electric. Mulighed for at opskalere
med flere moduler efter behov frem for at
opsætte flere UPS-anlæg.
Resultat
> Stor fleksibilitet ved ændrede nødstrømsbehov.
> Lavere driftsomkostninger pga. lavere
strømforbrug til drift og køling i forhold til
flere UPS’ere.
Installation
NSX-brydere, tavler med plug in, it-tavler.
Styring og overvågning
Adgangskontrol, styring af temperatur, lys
og persienner med PIR-detektorer.
Resultat
> Større sikkerhed for patienter og personale
i et åbent miljø.
> Større overblik og bedre driftsøkonomi
med integrerede løsninger.
> Bedre indeklima i en bygning med stor
persontrafik.
Schneider Electrics løsninger gør, at tavlerne
kan serviceres, vedligeholdes og udvides uden
at afbryde strømmen. Men det giver også stor
fleksibilitet, da man nemt kan ændre tavlen, hvis
bygningen skal bruges til et andet formål, fordi
man simpelthen bare klikker en ny bryder i.”
Livrem og seler når det gælder nødstrøm
Hvis strømmen går, kan det være fatalt for en
akutmodtagelse med døgndrift. Derfor er der
ikke bare ét men to nødstrømsanlæg på den nye
akutte fællesmodtagelse. For at kunne tilfredsstille
behovet for yderligere nødstrøm uden at skulle
investere i flere UPS-anlæg har man valgt en APC
by Schneider Electric løsning. Den gør det muligt
at opskalere med flere moduler og løsningen sparer
samtidig strøm til køling og drift sammenlignet
med andre UPS-anlæg.
13

Flere behandlinger:
Udviklingen i antal udskrivninger
viser, at de somatiske
offentlige sygehuse har
behandlet et stigende antal
indlagte patienter i perioden
2001 til 2009. Fra 2001 til
2009 er antallet af udskrivninger
vokset fra omkring 1,1
mio. til knapt 1,3 mio., hvilket
svarer til en årlig vækst på
1,8 %. Kilde: Belægningsprocenter
1998-2008.
Sundhedsstyrelsen.
14
1
Når strømmen bliver
en kritisk faktor
Stabil strømforsyning, effektiv fejlfinding og hurtig
komponentskift giver oppetider på næsten 100 %.
Det danske sygehusvæsen øger løbende produktiviteten
1 , men skal samtidig leve op til stigende
kvalitetskrav til behandling og patientsikkerhed.
Det kræver en stabil hospitalsdrift og dermed
også en sikker, fleksibel og energieffektiv strømforsyning,
hvor fejlkilder til nok så korte udfald i
strømforsyningen nemt kan lokaliseres og fjernes.
Det gælder ikke mindst, når strømsvigt skyldes en
kritisk fejl, der får en af hospitalets maksimalafbrydere
til at sige fra. Dette kræver strøm fra en generator
eller et UPS – nødstrømsanlæg for at undgå
et hospital, der må leve med kostbare og tidskrævende
driftsforstyrrelser eller i værste fald må ty til
nødplaner af hensyn til patienternes sikkerhed.
Et godt stykke vej til optimal el-forsyning
Mange sygehuse er af ældre dato og er siden udvidet
uden, at strømforsyningen helt er fulgt med.
Det var også situationen på Aarhus Universitetshospitals
matrikel på Nørrebrogade (det tidligere
Kritisk strøm på hospitaler
Århus Kommunehospital), der er opført i 1893
og senest udbygget i 2011. Behovet for en mere
sikker og stabil strømforsyning, der omfattede hele
hospitalet har de sidste 10 år trængt sig mere og
mere på og krævet en systematisk løsning.
I dag er hospitalet på Nørrebrogade sikret en
permanent strømforsyning, der helt har fjernet
risikoen for strømudfald, på mere end 15-20
sekunder. Den sikkerhed omfatter vel at mærke
hele hospitalet.
Systematisk løsning giver effekt
Før måtte man leve med en risiko for længerevarende
strømudfald på knap så kritiske områder
som administration, køkken, vaskeri mv.
Som led i renoveringen af hospitalsmatriklen
med 515 senge udvidede man antallet af dieselgeneratorer
fra 3 til 8. Samtidig gennemgik
strømforsyningen en systematisk modernisering
med nye, kompakte maksimalafbrydere ved de 8
Den vejledende internationale standard fra IEC: Hvor lang tid må et strømsvigt makimalt vare
i forskellige hospitalsafdelinger og funktioner. Aarhus Universitetshospital har på matriklen
Nørrebrogade helt elimineret risikoen for længere strømafbrydelser.
1 Permanent strømforsyning
> Operationsstuer.
> Akut modtagelse.
> Intensiv pleje.
> Brandsikkerhed.
2 Kort strømafbrydelse
> Almindelig pleje.
> Medicinsk billeddannelse.
3 Længere strømafbrydelse
> Administration, laboratorier, apotek, vaskeri og køkken.
> Elevatorer og medicinsk klimaanlæg.
Kilde: IEC (International Electrotechnical Commission).
< 0,5 sek.
< 15 sek.
< 3 min.

Schneider Electric løsning på kritisk
strøm, Aarhus Universitetshospital
Maksimalafbrydere, mellemspændingsrelæer,
brydere på mellem- og lavspænding med
energimålere, mekanisk og elektrisk spærring.
Plug In og Draw Out. Multiclip for udskiftning
af Din-skinne uden strømafbrydelse.
Energidataopsamling på fælles platform.
Resultat
> Sikkerhed for stabil el-forsyning med
næsten 100 % oppe tid.
> Pladsbesparende løsning med mulighed
for senere udvidelse.
> Udskiftning uden strømafbrydelser sparer
serviceomkostninger og tabt drifts tid.
> Økonomisk og driftsmæssigt overblik på
alle niveauer og mulighed for løbende
energioptimering i hospitalet.
transformatorstationer og udvidelse af hospitalets
30 hovedtavler samt design og udskiftning af de
mange hundrede tavler med mellemspænding –
og lavspænding.
Maskinmester Hans Bloch, Aarhus Universitetsho-
spital om processen: ”Det stigende behov for en
stabil og sikker strømforsyning til alle hospitalets
funktioner gav en del udfordringer. Vi måtte bl.a.
udvide med flere effektbrydere, som krævede et
nyt design af hovedtavlerne.
Vi valgte en løsning baseret på kompakte maksi-
malbrydere mv. fra Schneider Electric, der fylder
en 1/3 mindre på tavlerne. Samtidig kan alle
vigtige komponenter hurtigt og nemt skiftes på
stedet ved defekt og fejlmelding, hvilket sparer tid
og penge til service.
Desuden er alle bryderne udstyret med energi-
måling og kan uden videre kobles op på hospita-
lets CTS-system. Det giver mulighed for auto-
matisk at levere forbrugsdata fra alle hospitalets
funktioner til brug for driftsøkonomisk styring og
energioptimering.
Det vigtigste er dog, at vi nu kan garantere næ-
sten 100 % oppe tid overalt på hospitalet. Takket
være en meget fleksibel og kompakt løsning fra
Schneider Electric er der om nødvendigt også
gjort plads til senere udvidelser.”
15

16
Fremtidssikret brandalarm
i Frederikssund
Dårligt indstillede brandalarmer giver falsk tryghed og for mange
fejlalarmer. En samlet elektronisk løsning giver overblik og kan
udvides til også at omfatte adgangskontrol.
Falske brandalarmer koster årligt hospitalerne et
anseligt millionbeløb til at dække brandvæsenets
udrykning. En del fejl-alarmer skyldes ofte en
upræcis indstilling af røgdetektorer. Andre brandudrykninger
skyldes mekaniske svigt i forældede
og nedslidte brandalarmer, som så selvudløser
og ikke med sikkerhed kan fejlmeldes, før brandvæsenet
rykker ud.
På Frederikssund Hospital har man nu elimineret
den sidste risiko ved at udskifte den mekaniske
brandalarm med en kombineret ABA og ABDLløsning
fra Schneider Electric, som omfatter hele
hospitalets 40.000 kvm. Det automatiske branddørslukningsanlæg
(ABDL-anlæg) på hospitalet
styres af det automatiske brandanlæg (ABA) og
fastholder de selvlukkende branddøre i åben stilling
under normale forhold, hvor det ofte vil være
upraktisk med lukkede døre på et travlt hospital.
Kun i tilfælde af brand frigives dørene og lukker
af for, at branden spreder sig. ABDL-anlægget
styres elektronisk af røgdetektorer, der som noget
nyt på Frederikssund Hospital supplerer sprinkleranlægget
i hvert rum. I tilfælde af røgudvikling vil
den nærmeste detektor registrere røgen, hvorefter
en magnet slipper branddøren, som frit kan lukkes.
Forberedt for elektronisk dørkontrol
I forbindelse med det nye brandalarmsystem har
Frederikssund Hospital samtidig forberedt elektronisk
adgangskontrol på yderdøre ved at trække
kabler i loftet, da brandalarmen alligevel skulle
installeres. Desuden har man også mulighed for
senere at integrere brandalarmeringsanlægget
med bygningens øvrige sikrings- og bygningstekniske
anlæg, som gør det muligt at modtage
driftsalarmer og alarmliste i samme brugerflade,
og dermed få et bedre overblik.
Teknisk chef Jens Ove Lindholt, Frederikssunds
Hospital: ”Vi skulle udskifte et udtjent mekanisk
brandalarmanlæg og valgte en åben løsning fra
Schneider Electric, som giver os stor frihed, når
det gælder valg af service på anlægget. Desuden
har vi valgt en løsning, som også gør det muligt
at overvåge alarmer fra centralt hold. Endelig kan
vi med det nye system øge brandsikkerheden
døgnet rundt selv med en lavere bemanding.”
Ineffektiv brandalarm skaber falsk tryghed
Et godt brandalarmsystem beskytter mennesker
og værdier på hospitalet og giver tryghed for
patienterne, ansatte og besøgende. En defekt
eller dårligt indstillet brandalarm kan have den
modsatte effekt. Gentagne falske alarmer kan
utilsigtet sænke opmærksomheden og dermed
skabe farlige situationer, hvis alarmen ignoreres
eller afkobles uden nærmere undersøgelser.

Schneider Electric løsning på
brandsikring, Frederikssund Hospital
Samlet brandsikringsløsning baseret på Intelia
EDI-20 optiske røgdetektorer integreret
i et åbent ABA system, der kan serviceres
af mere en 50 godkendte ABA installatører.
Løsningen tager både højde for den lange
række af påbudte krav og regler og de
individuelle behov, der skal opfyldes for at
sikre en effektiv og økonomisk drift.
Røgdetektorerne kan indstilles til at af-
sløre røg ved selv en svag ulmebrand på
sengestuer mv. Indbygget funktion som
kompenserer for tilsmudsning og fastholder
følsomheden for røgpartikler på et konstant
niveau. Det mindsker risikoen for fejlalarmer
og unødig service på anlægget.
Kompatible med detektorer fra de tidligere
ESMI ESA-systemer for nem og økonomisk
udvidelse eller opgradering af eksisterende
systemer.
Resultat
> Mulighed for hurtigt at komme patienten
til undsætning før det går galt.
> Minimal risiko for fejlalarmer og driftsforstyrrelser.
> Større tryghed for patienter og ansatte.
> Stor frihed i valg af leverandør og installatør
ved service m.v.
17

18
Service nedsætter
risikoen for strømsvigt
Selv den bedste strømforsyning kræver løbende service og kontrol for at
leve op til sikkerhedskravene og forhindre mørklagte hospitaler. Det er ikke
tilstrækkeligt at sætte ind når uheldet sker.
Hospitaler er dybt afhængige af elektricitet –
strømmen må bare ikke gå – og går den, skal
den tilbage med det samme. Derfor er det vigtigt,
at tavler og forsyningsudstyr er i orden og bliver
vedligeholdt. Et fast serviceeftersyn af maksimalafbrydere
nedsætter risikoen for længerevarende
nedbrud markant.
De fleste hospitaler får i dag termograferet deres
tavler og dermed også maksimalafbrydere.
Termografering udføres årligt og kan påvise evt.
varmeudvikling omkring afbryderens konnektering.
Varmeudvikling er et tegn på, at noget er
galt, men siger omvendt ikke noget om, hvorvidt
bryderens indvendige dele er i orden. Derfor kan
termografering ikke stå alene, når det handler om
at sikre maksimal forsyningssikkerhed.
Manglende service
medførte mørklagt hospital
Hvis maksimalafbryderen ikke er vedligeholdt og
dermed ikke virker optimalt, vil den ikke kunne
slås til igen efter et strømudfald. Det er problematisk,
da der godt kan gå nogle timer, før en
tekniker ankommer og får udskiftet bryderen.
Middelfart Sygehus, som er en del af Sygehus
Lillebælt, har oplevet, hvad der kan gå galt, hvis

maksimalafbryderne ikke får et serviceeftersyn.
Elektriker Kurt Mulvad fortæller: ”Vi har altid testet
vores maksimalafbrydere på både hoved- og
nødstrømsanlægget en gang om måneden, men
for 3 års tid siden kunne bryderen ikke koble tilbage
igen, og hele sygehuset var uden strøm i en
time. Vi troede, det var fejl i styring og synkronisering
til nødstrømsanlægget og fik dette repareret.
Men ved næste test gik det galt igen.”
Løsningen kom efter et godt råd. Kurt Mulvad for-
klarer: ”Vores nye tekniske chef er maskinmester
og har tidligere været i Søværnet. Han spurgte,
om vi for nyligt havde fået serviceret vores maksimalafbrydere,
for det får skibe nemlig hvert eller
hvert andet år. Vi måtte indrømme, at det nok var
en 12-14 år siden.”
Resultatet af serviceeftersynet viste også, at
maksimalafbryderne havde problemer med
indkoblingstiden, hvilket blev løst efter en grundig
rensning og smøring. Siden da har der ikke været
problemer.
Serviceeftersyn forlænger levetiden
Et hovedeftersyn på en maksimalafbryder indebærer,
at udvalgte dele bliver adskilt, renset og
smurt. Herefter testes bryderen både mekanisk
og elektrisk.
En maksimalafbryder har en levetid på op til 30
år, hvis følgende minimumsstandarder for eftersyn
overholdes. En maksimalafbryder bør efterses
årligt af slutbrugeren selv. Hvert 5. år bør der
foretages et hovedeftersyn og for brydere med
fem års drift bag sig anbefales et mindre eftersyn
med intervaller på ca. 2,5 år.
”Vi har på flere hospitaler oplevet, at bryderne
aldrig er blevet efterset eller testet, og det giver
risiko for længevarende strømnedbrud og alvorlige
skader på afbryder og tavleudstyr, som det
tager længere tid at reparere og ofte koster en
del pga. reservedele. Mange af den type uheld
ville kunne undgås, hvis bryderne var tjekket,”
fortæller Rene Andersen, salgs- og serviceingeniør
hos Schneider Electric.
Hvor godt husker du?
Et er at beslutte sig for at få bryderne efterset.
Noget andet, er at huske at få gjort det til tiden.
Derfor tilbyder Schneider Electric at tegne
serviceaftaler med hospitaler, akkurat som man
normalt gør i f.eks. industrien.
”Serviceeftersyn af brydere kræver en grundig
planlægning, da strømmen skal afbrydes i kortere
eller længere tid alt efter, hvordan bryderen er
monteret, og om der er en ekstra bryder, man kan
sætte ind”, fortæller Rene Andersen, ”Derfor lægger
vi gerne eftersyn i weekenden og om aftenen,
hvor de forstyrrer driften mindst muligt.”
Middelfart Sygehus har valgt at tegne en service-
aftale, så de får efterset deres maksimalafbry-
dere hvert andet år. En aftale som også omfatter
brydere af andre mærker end Schneider Electrics
egne.
”Vi skal holde styr på mange ting i hverdagen, så
det kan glippe at få bestilt tid til et serviceeftersyn.
Derfor tegnede vi en serviceaftale, så Schneider
Electric ringer til os, når det er tid til eftersyn.
På den måde får vi lagt det ind, så det passer
bedst muligt i driften og kræver minimalt fra vores
side,” slutter Kurt Mulvad.
Schneider Electric løsning på
service, Middelfart Sygehus
Fast serviceaftale med Schneider Electric
for kontrol og service af alle brydere uanset
mærke.
Resultat
> Færre uheld og skader på afbryder- og
tavleudstyr og dermed færre omkostnin-
ger til reservedele og akut servicehjælp.
> Sikkerhed for at service sker i tide og når
det passer bedst ind i hospitalets rytme.
19

20
Fælles kontrolenhed
i hospitalsregi
En samlet kontrolenhed baseret på én, fælles brugerflade med
fælles ikoner åbner for mere effektiv drift og letter dialogen på
tværs af hospitalets driftsfunktioner.
Kontrolcentre giver mulighed for at gribe ind før
hændelser bliver kritiske og skaber et samlet overblik
over komplicerede processer med mange involverede
mennesker med hvert sit professionelle
fokus. ”Derfor ser vi også en stigende interesse for
at opbygge kontrolcentre som en integreret del af
moderne hospitalsløsninger baseret på én fælles
brugerflade, siger Steen Falk, segment manager,
for healthcare i Schneider Electric.
En samlet kontrolenhed med en fælles bruger-
flade indgår i dag som en uadskillelig del af f.eks.
energidistribution og kompleks bygningsinstallation.
Akkurat på samme måde vil hospitalernes
forskellige funktioner og systemer med store
fordele kunne knyttes sammen i en fælles grafisk
brugerflade. ”Det giver mulighed for at effektivisere
driften og ressourceforbruget i alle hjørner af
hospitalet med et fælles, overordnet driftsmål for
øje,” siger Steen Falk.
Alarmer med fælles ikoner øger sikkerhed
Der er flere fordele ved at skabe et samlet overblik
i kontrolcentre netop i hospitalsregi, vurderer
Steen Falk:” En central kontrolenhed kan på samme
tid øge patient- og personalesikkerheden og
skabe større sammenhæng mellem de forskellige
driftsfunktioner og dermed forbedre den samlede
driftsøkonomi.” Medarbejderne på afdelingerne
kan f.eks. nemmere reagere prompte på brandalarmer,
strømsvigt og uønsket persontrafik på
kritiske områder, hvis det sker i form af velkendte,
fælles ikoner, som letter dialogen mellem de
forskellige funktioner. Det tekniske personale får
således præcis den samme information fra den
centrale kontrolenhed, så eventuelle fejl kan rettes
med færrest mulige driftsforstyrrelser.
”Der ligger samtidig store økonomiske fordele i en
samlet styring af hospitalets drift baseret på præcise
data om energiforbrug afdeling for afdeling, rum
for rum” fortsætter Steen Falk. Mange hospitaler
kan således fortsat opnå store, vedvarende energibesparelser
ved f.eks. at behovsstyre ventilationen
langt bedre, men det kræver et præcist overblik
over udnyttelsen af energitunge scannerrum, operationsstuer
mv.
Schneider Electric løsninger til
kontrolcentre. Udstyr til tavler:
> Energimåling.
> Styring og overvågning af brydere.
> Brugerflade til samlet styring af adgangskontrol,
automatisk brandalarm,
klima, operations- og intensivafsnit mv.

Merværdi skabes
i den daglige drift
Vi nævnte indledningsvis, at denne hospitalsguide ikke skulle være en detal-
jeret produktbrochure, men i højere grad tjene til inspiration gennem en række
artikler, som tager afsæt i konkrete løsninger. Det afsæt afspejler samtidig den
måde, vi allerhelst vil samarbejde med vore hospitalskunder på: Som sparringspartner
og samarbejdspartner, der udvikler, implementerer og servicerer
konkrete tekniske løsninger, som skaber blivende merværdi.
Nøgleordene i moderne hospitalsdrift er som nævnt i indledningen tryghed,
pålidelighed og effektivitet. Det er vores mission at gøre det nemmere for
det enkelte hospital at leve op til de stigende kvalitetskrav i den daglige drift.
Det er forudsætningen for at skabe tryghed for patienter og sikre et sundt og
arbejdsmiljø for de mange sundhedsmedarbejdere i hospitalsregi. Alt i alt
forudsætninger for en effektiv og lønsom drift.
Vi står klar med yderligere information og indgår gerne i en dialog. Uanset om
der er tale om en fuldt integreret løsning eller et mindre projekt. Få mere at
vide på www.schneider-electric.dk eller kontakt mig gerne direkte.
Steen Falk
Segment Manager, Healthcare
Mobil: 6021 7817
E-mail: steen.falk@schneider-electric.com
Udvalgte
hospitalsreferencer
Rigshospitalet
Gentofte Hospital
Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Hospital
Helsingør Hospital
Frederikssund Hospital
Næstved Sygehus
Herlev Hospital
Roskilde Sygehus
Køge Sygehus
Ringsted Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Odense Universitetshospital
Svendborg Sygehus
Middelfart Sygehus
Aabenraa Sygehus
Kolding Sygehus
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Holstebro
Århus Universitetshospital, Skejby
Århus Universitetshospital,
Nørrebrogade
Aalborg Universitetssygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Vejle Sygehus
Privathospital Hamlet
21

Produktoversigt
Schneider Electrics produktpallette dækker alle
de funktioner, der knytter sig til strømforsyning
og el-baseret drift på et moderne hospital.
Uanset om der er tale om en hovedafbryder eller et sengestuepanel
er der tænkt på driftssikkerhed og brugervenligt design i
hver eneste komponent. Her er et udpluk af vores mest benyttede
komponenter, som indgår i hospitalsløsninger verden over.
22
Canalis KS effektfordeling 100 A-1000 A
Trihal
Multimetre Type PM
RM6 mellemspænding 3-24 kV
Kabelbakker Gitterbakker
Kabelstiger
Masterpact NW maksimalafbryder
Schneider Electric KNX
Actassi / LK FUGA ®

Prisma Medical
Sikkerhedssystemer i byggeri
Compact NSX
maksimalafbryder
op til 630 A
Altivar 61/71
frekvensomformer
TeSys motorstarter
og -værn
Altistart 01
softstarter
H2000 Fordelingsanlæg
mellemspænding 3-24 kV
TeSys model U
Altivar 312
frekvensomformer
Datacenter og facility UPS
Installationssystemer til væg
MWU sengestuepanel
DIN-skinnemateriel,
kontrol- og afbryderenheder
LK OPUS ® 66
LK FUGA ®
23

Schneider Electric Danmark A/S
Industriparken 32
2750 Ballerup
Tlf.: 44 20 70 00
www.schneider-electric.dk
www.lk.dk
Da standarder og produkter er under kontinuerlig udvikling, vil oplysninger i denne brochure ændres
løbende. Vi tager forbehold for disse ændringer samt trykfejl og mangler i øvrigt.
3027-Hospital © Schneider Electric Danmark A/S - All rights reserved
05- 2012