KPT VVM - Høje Gladsaxe Park.indd - Gladsaxe Kommune

More documents

Recommendations

Info

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe Den nye regnvandssø etableres med et overfladeareal på ca. 1.900 m², men en konstant vanddybde på ca. 1 m. Søen etableres med et rensevolumen på 500 m³ og et magasinvolumen på 1.000 m³. Det maksimale vandspejl, dvs. når regnvandssøen er maksimal fyldt med regnvand, vil ligge 0,5 m over det permanente vandspejl. Regnvandssøen etableres med tæt bund primært for at undgå udtørring. Der skal udføres geotekniske boring på stedet, som skal fastslå om den opgravede jord er egnet som vandtæt/lavpermeabel ler membran i bunden af regnvandssøen. Alternativt skal der lægges bentonitmembran eller lignende. Regnvandssøen etableres uden sektionering, idet det er projekteret at hovedrenseeffekten sker i Bassin Ø-A. Der må dog forventes nogen sedimentation i regnvandssøen.Regnvandssøen etableres med vandbremse, der drosler til maksimalt ca. 140 l/s, for at sikre at vandet ikke ledes for hurtigt til vandløbet, men stuver op og tilbageholdes midlertidigt i regnvandssø Ø-B. Af hensyn til det sikkerhedsmæssige aspekt anlægges regnvandssøens sydside med anlæg 1:5. Nordsiden anlægges med anlæg 1:10 hvilket vil give gode betingelser for at nyforvandlede padder kan kravle på land. Placering af regnvandssø Ø-B på toppen af det grønne areal, vil her ikke fremstå unaturligt, idet der umiddelbart vest for regnvandssøen i Høje Gladsaxe Park er en højt beliggende sø.Regnvandssø placeres udenfor område med beskyttede naturtype (§3). ’Bjergvandløb’ Figur 4.6 ”Bjergvandløbet”. 25 / 156
VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe Det nye vandløb fra bjergsøen ned til eksisterende grøft får tilført ca. 140 l/s vand. Der er ikke nogen naturlig tilstrømning af betydning til det nye vandløb, da det begynder på toppen af en bakke. Der ledes kun vand til det nye vandløb i sommerperioden, da vandet by passes tilbage i kloaksystemet om vinteren, når der saltes. I perioder, hvor det ikke regner, vil vandløbet tørre ud. Det nye vandløb skal løbe på et meget stejlt terræn, hvor terrænkoten falder 13 m på ca. 200 m. Der er derfor risiko for erosion af vandløbsbund og brinker, hvis ikke vandføringen reduceres på vej ned til Hovedkanalen. Vandløbet er derfor dimensioneret med et meget snoet forløb, ligesom der er indsat 13 styrt for at sænke vandhastigheden i vandløbet. Der vil herved skabes, hvad man kunne kalde plateauer i vandløbet, der vil sikre, at vand tilbageholdes i en længere periode for at fremme plante- og dyreliv tilknyttet vandløbet. Det nye vandløb etableres, så det løber uden om den lille våde lavning syd for cykelstien, inden det kobles på Hovedkanalen, for at undgå påvirkning af denne lavning/sø, der er ynglelokalitet for blandt andet spidssnudet frø. Det nye vandløb er dimensioneret med udgangspunkt i en højdemodel for det område vandløbet løber i. Vandløbet er således dimensioneret med en bunddybde på ca. 0,5 m fra højdemodellens terræn og med et anlæg på 1:4. De nævnte plateauer sikres med planker eller lignende på tværs af vandløbet. Plankerne dimensioneres til at være ca. 40 cm høje. Vandet falder således som et lille vandfald over overløbskanten. Opstrøms styrtet sker en opstuvning af vand. Når der ikke løber vand i vandløbet, vil der i en periode stå vand her, til glæde for insekter og smådyr, indtil vandet fordamper. Vandløbsbunden uddybes på en ca. 5 m lang strækning efter hvert styrt, hvorved vandløbets fald udlignes. Af hensyn til den eksisterende landskabsværdi, vil der blive indbygget mindst muligt jord i forbindelse med etablering af vandløbet, hvorved vandløbet herved vil fremstå som en gennemskæring af terrænet. Det nye vandløb opbygges af græsarmeringssten af natursten, således at brinkerne kan modstå høje vandhastigheder i perioder. Der vil vokse græs og planter op gennem stenene, således at vandløbet i perioder, hvor der ikke løber vand, harmonerer med overdrevsvegetationen i parken. Styrtene kan opbygges af forskelligt materiale, det kunne f.eks. være azobetræsplanker, eg eller andre naturlig og bestandige materialer, og styrtene kan også opbygges af større sten. Det skal søges at opnå en synergi mellem vandløbet og resten af parken f.eks. ved at anvende de samme materieler til styrtene, som digerne er opbygget af. Det endelig valg af materiale er ikke foretaget endnu. Dette vil ske i en senere detailprojektering af projektet. 26 / 156
Page 1 and 2: Gladsaxe Kommune VVM Redegørelse L
Page 3 and 4: Gladsaxe Kommune, LAR ved Høje Gla
Page 5 and 6: 5.5.6 Sø og moseområdet i Gyngemo
Page 7 and 8: 10.4.2 Landskabelig oplevelse......
Page 9 and 10: VVM redegørelse. Lokal afledning a
Page 25: VVM redegørelse. Lokal afledning a
Page 77 and 78:
VVM redegørelse. Lokal afledning a
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
show all

KPT VVM - Høje Gladsaxe Park.indd - Gladsaxe Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?