Download publikationen her (pdf) - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturhistorisk sammenfatning Strandmøllen afspejler en lang udviklingshistorie, der stadig lader sig afl æse i både bebyggelse og landskab, men anlægget er primært præget af den produktion, af industrigas, som er foregået siden 1917. Som den eneste af møllerne langs åen er Strandmøllen stadig ramme om en produktionsvirksomhed. De bærende rumlige og arkitektoniske værdier De bærende værdier i Strandmøllen er i høj grad knyttet til facaderne mod Strandvejen, hvor de bidrager til både oplevelse og forståelse af landskab og bebyggelse. Isoleret set, er særlig papirfabrikken med de gennemgående tagvinduer og møllebygningen bemærkelsesværdige bygninger. Eksisterende planlægning Området ved Strandmøllen er beliggende i både byzone og i landzone og er omfattet af Mølleåfredningen og af bestemmelser i Lokalplan 9 og Byplanvedtægt 12 for Lyngby-Taarbæk Kommune og Byplanvedtægt 12 med tillæg 1 for Rudersdal Kommune. Der er arealer beliggende indenfor strand-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinier samt skovbyggelinie, jf. webgis. Området er desuden omfattet af Mølleåfredningen. Området er landzone og dækket af de beskyttelseslinjer m.m., der fremgår af www.industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. 68 Sårbarheder og anbefalinger Både Mølleåen, mølledammen, møllen, fabriks- og produktionsbygningerne, arbejderboligerne m.v. repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets teknologiske, økonomiske og sociale udvikling og samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. Industrimiljøet kan være sårbart overfor nedrivning og manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som mølledam, sluse m.m. samt for nye bygninger, som ikke tilpasses bebyggelsesstrukturen, arkitekturen eller landskabet. Bygningerne er stort set velbevarede og er sårbare over for om- eller tilbygninger, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt. Særligt for møllebygningen, produktionsbygninger og direktørbolig bør det overvejes, at udarbejde en samlet lokalplan for begge kommuner, som bl.a. fastsætter bestemmelser for områdets anvendelse, bygningernes fremtræden og de ubebyggede arealer, hvor også hensynet til Strandmøllen som udpeget industriminde og den eksisterende erhvervsanvendelse indgår. Bag Hovedbygningen. Foto: Hans Ove Pedersen
Papirarbejderboliger fra 1811. Foto: Louise Tang Eriksen Papirfabrikken som i dag huser Strandmøllen industrigas. Foto: Louise Tang Eriksen Strandmøllen fra ca. 1890 med bøttepapirfabrikken til venstre. Foto: Lyngby- Taarbæk Stadsarkiv 69 Fabrikantboligen er fra 1850. Foto: Louise Tang Eriksen Strandmølle kroen er fra 1811. Foto: Louise Tang Eriksen Mølleåens udløb i Øresund Foto: Hans Ove Pedersen
Page 1 and 2:
Mølleåen et nationalt industrimin
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Forord 4 Redeg
Page 5 and 6:
Redegørelse Sammenfatning Mølleå
Page 7 and 8:
Landsbyerne på begge sider af åen
Page 9 and 10:
eliggende i udpeget Natura 2000. M
Page 11 and 12:
Signaturforklaring Til kort Skov og
Page 13 and 14:
Frederiksdal Broen ved Frederiksdal
Page 15 and 16:
Det venstre af de tre stigborde er
Page 17: Hotel Frederiksdal Foto: Bo Guttman
Page 20 and 21: Lyngby Nordre Mølle, Møllehuset o
Page 22 and 23: Infrastruktur Placeringen mellem Ly
Page 24 and 25: Arbejder boligerne “Hyldehaverne
Page 27 and 28: Fuglevad Fuglevad Mølle viser en k
Page 29 and 30: Turbine kammeret. Foto: Morten Sten
Page 31: direktørboligen. I den kulturhisto
Page 34 and 35: Direktørboligen Foto: Arne Høi By
Page 36 and 37: Mølleåen glider gennem produktion
Page 38 and 39: Arkitektur og rumlige sammenhænge
Page 41 and 42: Ørholm Mølle Anlægget viser en p
Page 43 and 44: Tre klapper kan åbnes foran bygnin
Page 45: der ud mod vejen alle er kalkede i
Page 48 and 49: Driftsbestyrer boligen ”Høj og D
Page 50 and 51: Kort over Nymølle. Se signaturfork
Page 53 and 54: Møllen ved Stampen Det nuværende
Page 55 and 56: Infrastruktur Før Dyrehavens anlæ
Page 57: Rebstrup Uldspinderi Foto: Bo Guttm
Page 60 and 61: Bagsiden af frislusen. Bemærk at b
Page 62 and 63: åbner der sig et fi nt vue ud over
Page 65 and 66: Strandmøllen Strandmøllens fabrik
Page 67: Arkitektur og rumlige sammenhænge
Page 71 and 72: 1. Fæstningskanal Sted: Ved Lyngby
Page 73 and 74: 4 3. Åbningen Sted: Fra p-pladsen
Page 75 and 76: 7 7 3. Pilekrat og rørskov Sted: F
Page 77 and 78: 5 5 1. Brede bæk Sted: Bækken lø
Page 79 and 80: Karakteristiske beplantninger I for
Page 81 and 82: Nymølle Nymølle 1643 - 1737 Krone
Page 83: Nymølle Nymølle Funktion 1643 - 1
show all

Download publikationen her (pdf) - Kulturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?