Untitled - Ensomme Gamles Værn

Ensomme både
i og udenfor
foreningerne
Markant fald i
risiko, når man
har nogen at
tale med
Interessant er det, at der er nogenlunde lige mange hhv. ensomme og ikke ensomme blandt
medlemmer i pensionistforeninger og deltagere på aftenskolerne (som det dog kun er hhv.
6,5 og 8,1 pct., der anvender).
Dette betyder således, at der er nogenlunde lige mange ensomme i foreningerne som udenfor
foreningerne, men at ensomme især også kommer i aktivitetscentre/på dagcentre og i
lokalcentrene.
Samlet set understreger dette billedet af, at der ikke er markante forskellige i brugen af aktiviteter
i forhold til, om man er ensom eller ikke. Deltagelse i aktiviteter kan således ikke i
sig selv være med til at mindske ensomhed.
Vores forventning var, at det at have nogen at tale med om problemer eller har brug for
støtte, ville mindske risikoen for ensomhed. Ældre, der har denne nære relation til andre,
vil bl.a. kunne opleve glæden at have nogen at ”dele livet” og dagligdagens glæder og sorger
med.
Analysen viser, at har den ældre ofte nogen at tale med, falder risikoen for ensomhed markant.
Risikoen for at være uønsket alene, hvis den ældre ofte har nogen at tale med, er 2/10
af det, som den er, hvis man aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med. Risikoen for
ensomhed er altså markant lavere, hvis man ofte har nogen at tale med. Denne
sammenhæng er endnu mere udtalt, når vi ser på, om den ældre ofte føler sig alene, når
vedkomne er sammen med andre. Har den ældre ofte nogen at tale med er risikoen 1/10 af
det, som den er, hvis den ældre aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med.
Demme sammenhæng er også tydelig i figuren nedenfor, der viser sammenhængen mellem
ensomhed, og om man har nogen at tale med, når man har problemer eller brug for støtte,
jf. figuren nedenfor.