Untitled - Ensomme Gamles Værn

Svært at tale
om ensomhed
Ensomhed er et
tabubelagt
emne
det. I denne gruppe er der nogenlunde lige mange kvinder og mænd, og den er rimeligt
lige fordelt aldersmæssigt. Der er dog en lille tendens til, at personer som er enlige i lidt
højere grad ikke har talt med nogen om at føle sig uønsket alene, mens personer der er i
parforhold (hvadenten det er at være gift, samboende eller med en kæreste) i højere grad
har talt med nogen om at føle sig uønsket alene.
Den kvalitative interviewundersøgelse viser, at det er svært at tale med andre om ensomhed.
En mand fortæller som den eneste af de adspurgte ældre i interviewundrsøgelsen, at han har
talt med en niece om, at han følte sig ensom efter konens død. Det var dog kun fordi, hun
tilfældigvis kom forbi en dag, hvor han var ked af det. Generelt fortæller de ældre, der
oplever ensomhed, at det ikke er noget, de taler med andre om. En kvinde fortæller
følgende om, hvorfor hun oplever, at det er svært at tale med andre om ensomhed.
”Det kan være svært at få sagt, at man er ensom – det burde det nu ikke være. Men det kan
måske give en eller anden nederlagsfølelse, når man ikke kan tage sig sammen til at gøre et eller
andet – hvilket jeg nu også synes, at man bør, hvis man kan.”
Kvinde, 75
Det tyder således på, at ensomhed er et tabubelagt emne for de ældre. Under et
fokusgruppeinterview med syv kvinder, fortæller en kvinde, at hun følte sig meget ensom,
da hun på et tidspunkt brækkede et ben, og derfor ikke kunne komme i aktivitetscenteret
og mødes med sine veninder. To andre fortæller lidt tøvende, at de af og til føler sig alene i
weekenderne. De andre er dog meget hurtige til at fortælle dem om alt det, der foregår i
weekenden; som for at sige, at der bestemt ikke er nogen grund til at føle sig alene. Uden
helt at forlade emnet spørger intervieweren, om kvinderne bruger hinanden til at tale om,
hvis de er triste over et eller andet. En af de mere bramfri i gruppen er hurtig til at svare, at
de ikke kommer derned for at ’sidde og klage sig’, og så er det emne uddebatteret.
Interviewundersøgelsen viser således, at det kan være svært at tale med andre om, at man
føler sig ensom, hvilket kan forklare, at næsten en tredjedel (28,9 pct.) ikke har talt med
nogen om det. Ikke desto mindre viser denne undersøgelse, at flere ensomme ældre, taler
med især partneren, familien og vennerne om, at de føler sig ensomme.
I forrige afsnit blev det klart, at partneren var den væsentligste samtalepartner. Dette afsnit
fokuserer på kontakt til famile, venner og bekendte, som den ældre ikke bor sammen med.
Figur 21 viser ikke overraskende, at kontakten til venner og bekendte har stor betydning
for, om de ældre oplever ensomhed. Har man hyppig kontakt til vennerne, er risikoen for
at føle ensomhed ca. halveret (ca. 5/10) i forhold til dem, som har sjælden kontakt med
vennerne. Denne sammenhæng er også tydelig i Figur 20.