Untitled - Ensomme Gamles Værn

Figur 18
N= 8644
Der ses en klar sammenhæng mellem, at jo hyppigere de ældre har nogen at tale med, hvis
de har problemer eller brug for støtte, jo mindre er risikoen for at opleve ensomhed.
Det er tydeligt, at der er flest ikke-ensomme (85,0 pct.) blandt dem, der ofte har nogen at
tale med, mens der er 45,3 pct. ikke-ensomme blandt dem, der aldrig eller næsten aldrig
har nogen at tale med. Samtidigt er over halvdelen af dem, der aldrig har nogen at tale med
(54,7 pct) ensomme.
Vi ser altså, at der er en klar sammenhæng mellem, om man er ensom, og om man har
nogen at tale med. Endvidere ser vi, at denne sammenhæng er lidt stærkere for dem, der
oplevet at være alene sammen med andre.
Savnet af nogen at tale med kan betyde meget i hverdagen. At tale om det der er svært,
defineres af mange ældre som at ’beklage sig’, og det vil de helst ikke. En kvinde fortæller i
spørgeskemaets åbne svarfelt at:
”Jeg føler nok, at de unge ikke gider en. De er så optaget af deres eget, ved slet ikke, at det betyder
så meget, om de lige kiggede indenfor til en lille snak. Det er ikke fordi jeg føler mig ensom,
men mine børn bor lidt langt væk, så vi bruger flittigt telefon.”
Kvinde, 92 år
Dette emne fylder også meget i interviewundersøgelsen. En enlig kvinde oplevede f.eks.
hvor svært det var at mangle nogen at tale med, da hun fik en alvorlig sygdom.
”Når man går alene med det så fylder det mere, end når man får det vendt.”
Kvinde 65