portræt af håndværksrådets nye formand niels-erik lundvig ... side 6-8

DE SELVSTÆNDIGE 

Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 3 - juli 2007 

KØBMANDEN OG DEN SYMPATISKE NETVÆRKER: PORTRÆT AF 

HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE FORMAND NIELS-ERIK LUNDVIG ... SIDE 6-8 

Hold de administrative byrder i skak ... side 4 

Bliv klogere på din virksomhed med Håndværkets Evalueringscenter ... side 16

DE SELVSTÆNDIGE 

Udgives af 

Håndværksrådet 

Islands Brygge 26 

Postboks 1990 

2300 København S 

Tlf.: 33 93 20 00 

Fax: 33 32 01 74 

www.hvr.dk 

REDAKTION 

Ansvh. redaktør: 

Søren Nicolaisen 

e-mail: nicolaisen@hvr.dk 

Redaktion og layout: 

Martin Kalkerup 

e-mail: kalkerup@hvr.dk 

ANNONCER 

BK Media 

Kim Odderskjær Hansen 

& Birgit Waltenburg 

Hovedgaden 55 C, 2. 

2970 Hørsholm 

Tlf. 70 20 98 38 

Fax: 36 30 62 61 

e-mail: kh@bkmedia.dk 

TRYK OG OPLAG 

Hertz bogtrykkergården a/s 

Kontrolleret oplag: 20.887 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Bladet udkommer 5 gange 

om året til virksomheder i 

Håndværksrådets medlemskreds. 

ISSN 1399-8935 

FORSIDEN 

Foto: v/Håndværksrådet 

HVORDAN ER ERHVERVSKLIMAET I 

DANMARK? 

Danmark er vært for FN’s klimakonference i 2009. Konferencen er blot én af de årlige 

klimakonferencer, som organiseres i FN-regi for blandt andet at følge op på Kyoto-aftalen 

om en global reduktion af CO 2 -udslippet. Men den er samtidig mere end det, for 

det må forventes, at det er i København i 2009, der skal indgås en ny global aftale for 

perioden efter 2012, når den nuværende Kyoto-aftale løber ud. Det betyder, at der vil 

være et enormt fokus på Danmark i perioden frem til klimatopmødet kommer til København 

i november-december 2009. 

Regeringen har derfor foreslået, at der gennemføres en koordineret erhvervssatsning, der 

skal profilere dansk erhvervsliv i den periode, hvor alle øjne hviler på Danmark. Det er 

en rigtig god ide, som vi i Håndværksrådet hilser velkommen. 

Økonomi- og erhvervsministeren, udenrigsministeren og miljøministeren foreslog derfor 

på et møde i begyndelsen af juni, at der etableres et erhvervsklimapanel, der skal 

rådgive regeringen om erhvervsaktiviteter i forbindelse med topmødet, og om hvordan 

Danmark bedst udnytter erhvervsmulighederne på klimaområdet. Panelet skal også debattere 

erhvervslivets ansvar i forhold til at håndtere klimaudfordringen. 

Men også uden et klimatopmøde kunne Danmark have glæde af et erhvervsklimapanel 

– altså ét der holder fokus på, hvordan erhvervsklimaet er i Danmark, forstås. 

Så kunne vi diskutere administrative byrder, offentlige udbud, adgangen til kvalificeret 

arbejdskraft, skat og alle de andre spørgsmål, som dagligt optager små og mellemstore 

virksomheder. Sammenlignet med mange andre lande har vi i Danmark et godt erhvervsklima. 

Men også det seneste års lovgivningsarbejde dokumenterer, at der er et 

behov for en organisation som Håndværksrådet, der konsekvent ser verden gennem de 

mindre virksomheders øjne, når lovmøllen maler. 

God sommer! 

Adm. direktør Paul Mollerup

INDHOLD 

BLIVER DU KVALT I FLERE OG FLERE ADMINISTRATIVE BYRDER? SIDE 4-5 

MR. Q - KØBMANDEN OG DEN SYMPATISKE NETVÆRKER - PORTRÆT AF 

HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE FORMAND NIELS-ERIK LUNDVIG SIDE 6-8 

NÅR POLITISK ARBEJDE KAN SES PÅ BUNDLINJEN SIDE 10-11 

DANMARKS FØRSTE TØMRER-TRAINEE SIDE 12-13 

REGERINGEN BØR OGSÅ AFSÆTTE MIDLER TIL ENERGIBESPARELSER SIDE 14-15 

LET, BILLIGT OG NYTTIGT: HÅNDVÆRKETS EVALUERINGSCENTER SIDE 16-17 

FAMILELIV 1: FAMILIELIV - OGSÅ EN RET FOR SELVSTÆNDIGE - GÆSTEPEN AF 

FAMILIE- OG FORBRUGERMINISTER CARINA CHRISTENSEN SIDE 18 

FAMILIELIV 2: TID TIL AT SÆTTE FAMILIEN I CENTRUM - KOMMENTAR AF 

HÅNDVÆRKSRÅDETS ADM. DIREKTØR PAUL MOLLERUP SIDE 19 

FÅ ET GRATIS INNOVATIONS-TJEK SIDE 20 

ARBEJDSKRAFTMANGEL KOSTER SMV’ERNE OMSÆTNINGSFREMGANG SIDE 22 

HAR DU EN FIREWALL? HAR DU ANTI-VIRUS? BRUG HÅNDVÆRKSRÅDETS GRATIS 

IT-RÅDGIVNING VIA WWW.IT-TANKEN.DK SIDE 23 

DET JURIDISKE HJØRNE: HØJESTERET TILLADER BARSEL PÅ DELTID SIDE 24 

SÅDAN OPERERER ANNONCEHAJERNE SIDE 25 

BYGGEVAREINFO.DK - EN GOD HÅNDVÆRKSRÅDS-IDE SIDE 26 

NYT NAVN: VIRKSOMME KVINDER SIDE 26 

RE4GERINGENS VISION FOR BYGGERIET SIDE 27 

DET SKAL VÆRE SJOVT AT UDVIKLE SIN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING SIDE 28 

HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE FORMAND TIL MØDE I GLOBALISERINGSRÅDET SIDE 29 

NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 30

Det er nødvendigt at lette de administrative byrder for små og 

mellemstore virksomheder (SMV’er), hvis dansk erhvervsliv skal 

fastholde sin stærke konkurrenceposition over for udlandet. Vi 

opfordrer derfor virksomhederne til at komme med deres bud på, 

hvilke byrder der vejer tungt i deres hverdag og giver dem meget 

ekstra administrativt arbejde. 

Skriv til Håndværksrådet om administrative byrder på e-mail: 

byrder@hvr.dk 

• hvis du har fået nye administrative byrder 

• hvis noget kunne gøres bedre 

• hvis noget er urimeligt 

• hvis du bare er godt træt af et eller andet 

SÆT FOKUS PÅ SMV-VILKÅR 

Håndværksrådet har lavet en liste med 10 forslag til lempelse af 

de administrative byrder, som rammer SMV’er hårdt. De 7 mest 

byrdefulde ministerier laver handlingsplaner for at lempe de byrdefulde 

love. Vi mener, at der mangler et selvstændigt fokus på 

SMV’ers vilkår, da de administrative byrder rammer relativt hårdere, 

jo mindre virksomheder er. Desuden udgør SMV’er langt 

størstedelen af de danske virksomheder, og derfor må en stor del 

af indsatsen rettes mod disse virksomheder. 

Mulighederne for digital indberetning og genbrug af data skal 

have særlig opmærksomhed. Når flere myndigheder beder om de 

samme oplysninger, eller når de digitale løsninger ikke fungerer, 

BLIVER DU KVALT I 

FLERE OG FLERE 

ADMINISTRATIVE BYRDER? 

Håndværksrådets nye kampagne vil indsamle alle gode forslag til administrative lempelser 

af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg 

føler virksomhederne sig til gjort til grin, og at deres tid bliver 

spildt. Så bliver indberetningen en irritationsbyrde, som fylder 

langt mere end den konkrete tid, det tager at løse opgaven. 

LEMPELIGERE REGLER FOR ARBEJDSPLADSVURDERINGER (APV) 

Man kan reducere SMV’ers administrative byrder væsentligt ved 

at øge mindstekravene for diverse love og bekendtgørelser. Det 

gælder mindstegrænsen for, hvor stor en virksomhed skal være, før 

den udarbejder APV’er og opretter en sikkerhedsorganisation. 

I mange små håndværksvirksomheder har medarbejderne ikke et 

fast arbejdssted, men kører rundt fra kunde til kunde og køber 

selv eventuelt nødvendigt værktøj. Det gør det svært for arbejdsgiveren 

at have en opdateret APV, som tager højde for alle de redskaber, 

som befinder sig på medarbejdernes arbejdsplads. Derfor 

bør grænsen for, hvornår der skal oprettes en sikkerhedsorganisation 

og udarbejdes APV’er, sættes op fra 10 til 20 ansatte. 

ENKLERE REGLER FOR GULPLADEBILER 

Brugen af gulpladebiler er i dag en jungle, hvor der ikke gælder 

de samme regler for, hvornår der skal betales skat og moms af 

brugen af gulpladebiler. Håndværksrådet foreslår, at de to regelsæt 

harmoniseres. Det er en væsentlig irritationsbyrde for virksomhederne, 

som med de nuværende regler famler i blinde, når

10 FORSLAG TIL LEMPELSE AF SMV’ERNES ADMINISTRATIVE BYRDER 

1. Flere og bedre muligheder for digital indberetning 

2. Genbrug af data, så virksomhederne ikke skal indberette de samme oplysninger flere gange 

3. Sikkerhedsorganisation og udarbejdelse af APV’er for ansatte i SMV’er: Minimumsgrænsen bør i 

begge tilfælde sættes op fra 10 til 20 ansatte 

4. Reglerne for moms og skat på gulpladebiler skal gøres mere enkle og gennemskuelige 

5. G-dagene skal væk. Administrationen af barsels- og sygedagpenge skal gøres lettere 

6. Straksafskrivningsgrænsen bør sættes op, så virksomhederne undgår bøvlet med små investeringer, 

der skal afskrives over flere år 

7. Kredittiderne på både moms og a-skat skal være bedre. Grænsen for, hvornår virksomhederne overgår 

fra kvartals- til månedsmoms, bør sættes op 

8. Principielt bør årsregnskab og skatteregnskab slås sammen. Det bør kunne gøres uden at forringe 

vilkårene for virksomhederne 

9. Grænsen for, hvornår virksomheder bliver revisionspligtige, bør sættes højere end i dag 

10. Egenkontrollen i fødevarevirksomheder skal kun dreje sig om fødevaresikkerhed 

de enten tillader eller forbyder medarbejderne at køre mellem 

hjem og arbejde i virksomhedens gulpladebiler. 

G-DAGENE KUNNE AFSKAFFES 

G-dagene er en unødvendig administrativ og økonomisk byrde 

for virksomhederne. Ydermere har de kun en begrænset adfærdsregulerende 

virkning. G-dagene kunne derfor afskaffes, uden at 

det ville have nogen større betydning for samfundet. For virksomhederne 

ville det imidlertid være en stor lettelse. 

SÆT GRÆNSEN OP FOR STRAKSAFSKRIVNINGER 

Med hensyn til straksafskrivninger bør grænsen ligeledes sættes 

op. Grænsen er i 2007 på 11.600 kr. Det betyder, at selv relativt 

små investeringer skal afskrives over flere år, hvilket kun gavner 

revisorerne, men skader virksomhederne, som mister et incitament 

til at foretage investeringer. 

FORNUFTIGERE KREDITTIDER 

Skatteområdet er et af de mest byrdefulde. Håndværksrådet mener, 

at kredittiderne skal være bedre. Som reglerne er i dag, lægger virksomhederne 

ofte ud for moms, før kunderne har betalt regningen. 

Dermed har virksomhederne ikke blot unødig administration med 

at holde styr på kredittiderne. Det går også ud over virksomhedernes 

likviditet, at SKAT’s kredittider er kortere end virksomhedernes 

kredittider over for kunderne. Det gælder i øvrigt også, når 

kunden er den offentlige sektor. Konkret bør grænsen for, hvornår 

virksomhederne overgår til månedsmoms, derfor sættes op. 

FLERE SELSKABER KAN UNDVÆRE REVISIONSPÅTEGNINGEN 

Desuden bør grænsen for, hvornår virksomhederne skal aflevere et 

revisorpåtegnet regnskab hæves yderligere. Økonomi- og Erhvervsministeriet 

tog et vigtigt første skridt ved at gøre revisorpåtegning 

frivillig for de mindste selskaber. Hvis den kommende evaluering 

af lempelsen af revisionspligten viser, at det ikke har medført øget 

svig, bør lempelsen udvides til en større kreds af selskaber. 

SLÅ ÅRS- OG SKATTEREGNSKABERNE SAMMEN 

Desuden bør skatte- og årsregnskaberne slås sammen. Det vil give 

en enorm fleksibilitet, når virksomhederne kun skal udarbejde et 

regnskab. Det vil kræve en modernisering af de krav som SKAT 

og Danmarks Statistik stiller, men det vil være en stor besparelse 

for virksomhederne, hvis de kun skal udarbejde et regnskab, 

hvorfra tallene kan genbruges til en række andre statistikker. 

KONCENTRÉR EGENKONTROLLEN OM FØDEVARESIKKERHED 

Egenkontrollen for fødevarevirksomheder indeholder i dag en 

række elementer, som ikke har noget med fødevaresikkerheden 

at gøre. Der udgør et stort irritationsmoment for virksomhederne, 

at de kan risikere at blive straffet for overtrædelse af forhold 

i egenkontrollen, som ikke har noget med fødevaresikkerhed at 

gøre. Dermed kan virksomhederne også - med meget store konsekvenser 

- risikere en sur smiley, uden at der er sket brud på 

fødevaresikkerheden.

- 

”Alt, hvad jeg foretager mig i arbejdslivet, skal give livsværdi”, siger 

Håndværksrådets nye formand. Han hedder Niels-Erik Lundvig 

og driver virksomheden Q-Transportmateriel A/S. Det gør han 

med stor succes og ud fra devisen: Vi skal have en strategi som 

en stor virksomhed – og samtidig udnytte fordelene ved, at vi er en 

’familie’ på kun 70 mand. 

Q-Transportmateriel A/S laver fleksible, moderne transportanlæg, 

skræddersyet til kunderne. Komponenterne kommer i stor 

udstrækning fra strategiske samarbejdspartnere, som kan være 

placeret i Danmark, Østeuropa eller Fjernøsten. Ekspertisen i 

Galten ligger i at skabe fleksible logistiksystemer og sælge dem i 

Nordeuropa især – men i tiltagende grad også i resten af verden. 

LOGIKKEN I LEGO 

Niels-Erik Lundvig har en fortid i Lego, og Lego-logikken har 

han taget med sig videre. Hans produkt er ekstremt fleksible 

transport- og logistiksystemer, som kan sammensættes på mange 

måder. Man skal ikke købe nyt, fordi man ændrer produktionen. 

Man skal bare flytte lidt rundt på ”klodserne”. 

Med sådan et produkt er det naturligt at interessere sig for, hvordan 

små og mellemstore virksomheder - SMV’er -kommer ud i 

verden. Derfor sidder han i dag i Håndværksrådets internationale 

udvalg og i Danmarks Eksportråd. Og han brænder for at 

tænke SMV’er ind i alle dele af internationaliseringsarbejdet. 

”Der er rigtig gode muligheder for mange mindre virksomheder på 

eksportmarkederne. Både som indkøbere og eksportører. Vi er et lille 

sprogområde, hvor mange har rigtig gode sprogkundskaber. Vi evner 

også godt at tilpasse os andre kulturer og bliver derfor oftest taget vel 

imod”. 

MR. Q 

- KØBMANDEN OG DEN 

SYMPATISKE NETVÆRKER 

af afdelingschef i Håndværksrådet Søren Nicolaisen 

et portræt af Håndværksrådets nye formand Niels-Erik Lundvig 

Men Niels-Erik Lundvig ser også en solid base herhjemme. Selvom 

mange rammebetingelser for små og mellemstore virksomheder 

kan forbedres, ser han nogle helt afgørende grundvilkår, 

som gør Danmark til et godt sted for SMV’er. Han fremhæver 

især vores flexicurity-system. Det er godt for både virksomheder 

og ansatte, at det er let at ansætte og afskedige medarbejdere, og 

at der er et solidt velfærdssystem, der tager over, når nogen står 

uden job. Se fx til Tyskland, der de seneste år har haft voldsomme 

økonomiske problemer, fordi man ikke havde den fleksibilitet. 

Han nævner også Tyskland som et eksempel på SMV’ers betydning: 

De store virksomheder har skåret ned, og de små ansætter. 

Det er et godt eksempel på den stabilitet, små og mellemstore 

virksomheder giver et samfund. Det stærke danske innovative 

velfærdssamfund bunder i en kultur af mindre håndværksvirksomheder 

– ”en kultur, som går helt tilbage til vikingetiden”, mener 

Niels-Erik Lundvig. Det giver stabilitet og innovation og er 

vores store og nogle gange oversete styrke. 

SUCCES KOMMER AF GODE RELATIONER 

Niels-Erik Lundvig er købmanden og den meget sympatiske netværker, 

der gør en forskel, hvor han kommer. Succes kommer gennem 

gode relationer, mener han. ”Man skal kunne lide at have med 

mennesker at gøre og oprigtigt interessere sig for dem. Det lyder måske 

helt omvendt, men jeg stiller også krav til mine kunder. For når jeg 

gør det, så formulerer de også deres behov og ønsker, og så kan jeg 

meget bedre levere det, de har brug for. Kunden ved ikke altid bedst, 

men kunden skal altid have det bedste”. 

artiklen fortsættes s. 8

MR. Q 

fortsat fra forrige side 

MIDT I EN STRATEGITID 

Niels-Erik Lundvig sætter sig i formandsstolen midt i 

en proces, der til efteråret skal munde ud i ny strategi 

for Håndværksrådet. Og strategi er en af hans helt store 

styrker. Han har tjent lidt til pensionen ved at give 

virksomheder med røde tal på bundlinjen en ny strategi. 

Det nyder han hver gang, ligesom han nyder sine besty- 

relsesposter og arbejdet i Q-Transportmateriel A/S. ”For 

man skal ikke lave noget, der ikke giver øget livsværdi”. 

Derfor skiftede han i 1993 også topjobbene i de store 

koncerner ud med et liv som selvstændig. Han nyder fri- 

heden og mulighederne for at planlægge sit eget liv. Han 

kalder det ”at skabe luft omkring sig selv”. Kan man 

det, kan man få et liv med masser af livskvalitet. 

”Og man skal hele tiden arbejde med at skabe gode relationer”, siger 

Niels-Erik Lundvig, der selv fx ofte spiller golf med kunderne. 

Han lægger også stor vægt på, at hans ansatte trives og får de 

bedste muligheder for at præstere. Omgangsformen i virksomheden 

er god, og alle behandler hinanden, som var de kunder. ”Det 

skal vi jo træne”, siger han. Og så har han det mest bemærkelsesværdige 

fitnessprogram for medarbejderne. Der trænes i løbet af 

mandagen, der tilbydes fysioterapi – og der måles og holdes øje 

med deres resultater og helbred. Han har nogle af de sundeste 

medarbejdere i landet, og det giver også gode resultater. Arbejdslivet 

skal jo give livsværdi. 

MED PAVEN I ”BAGHAVEN” 

Som et billede på, hvor meget han vil gøre for venner og gode 

forretningsforbindelser, tilbød han engang en indisk forretningsforbindelse 

en personlig velsignelse af paven i Niels-Eriks baghave. 

Forretningsforbindelsen er inder og rettroende katolik, og 

for ham ville en sådan velsignelse være et højdepunkt i livet. Men 

han troede naturligvis ikke Lundvig, der ikke desto mindre bragte 

ham til en velsignelse i nærheden af bopælen. ”Min baghave er 

udvidet lidt i dag”, sagde Lundvig, og så stod manden der blandt 

få hundrede fremmødte. Paven gav en kort prædiken og en næsten 

personlig velsignelse, og forretningsforbindelsen kvitterede 

med et livslangt venskab. 

Niels-Erik Lundvigs evne til at skabe resultater sammen med andre 

mennesker fornægter sig ikke. Han har aldrig bedt om en 

bestyrelsespost, men bliver ofte spurgt – og må også ofte sige nej. 

Men han sagde ja, da han blev spurgt, om han ville være formand 

for Håndværksrådet. Og det er en opgave, han glæder sig til. 

DREV EKSPORTFIRMA I STUDIETIDEN 

Intet kommer af intet, og den succesrige erhvervsmand med tilnavnet 

Mr. Q har da også haft en bemærkelsesværdig karriere. 

Han er fra et håndværkerhjem og blev siden uddannet ingeniør, 

men startede allerede under studierne et lille eksportfirma, som 

betød, at han klarede sig igennem uden studiegæld. Han blev 

eksportsælger og senere direktør i Sophus Berendsen og arbejdede 

intensivt med Nord- og Sydamerika i en årrække, inden han 

blev headhuntet af Lego. Han taler spansk, portugisisk, engelsk 

og klarer sig på tysk og fransk. Alt i alt ingen ringe ballast for 

manden, der er Håndværksrådets nye formand!

V E L K O M M E N P Å 

O T T E S T Æ R K E M E S S E R 

I M E S S E N : 

• A U T O M A T I O N 

• E L E C T R O N I C S 

• L O G I S T I C S 

• I T 

S K A N D I N A V I E N S S T Ø R S T E I N D U S T R I M E S S E 

• W E L D I N G & C U T T I N G 

• S U B S U P P L I E R S 

• W O R K I N G E N V I R O N M E N T, 

T O O L S & C L E A N I N G 

• I N N O V A T I O N 

fi 

4.-7. 

SEPTEMBER 

T A K E T H E H I W AY T O I N N O V A T I O N 

Besøg Skandinaviens største industrimesse og få et fagligt 

innovationskick. Mød industriens førende leverandører 

og se de mange offi cielle nyheder. Alle godkendte nyheder 

er markeret med et HI-nyhedsdiplom med én, to eller tre 

stjerner. Oplev også tre spændende og højaktuelle fokusområder: 

• Future Energies 

• Innovation 

• Intelligent Supply Chains – Live Theatre 

Bliv klogere, få overblik og styrk dine relationer på 

HI Industri 2007 

Print gratis adgangskort på www.hi-industri.dk. 

Tirsdag, onsdag, torsdag 9-17 – fredag 9-16 

w w w . h i - i n d u s t r i . d k 

O T T E S TÆ R K E M E S S E R I M E S S E N • A U T O M AT I O N • E L E C T R O N I C S • L O G I S T I C S • I T • W E L D I N G & C U T T I N G • S U B S U P P L I E R S • W O R K I N G E N V I R O N M E N T, T O O L S & C L E A N I N G • I N N O V AT I O N

NÅR POLITISK ARBEJDE KAN 

SES PÅ BUNDLINJEN 

Jeg synes, foråret har budt på nogle markante 

forbedringer af små og mellemstore virksomheders 

vilkår. Lavere AES-bidrag har stor betydning for 

os, og man skal ikke undervurdere, hvad det kan 

betyde for prisen på ejendomslån i fremtiden, at 

bankernes variable lån skal følge en kendt referen- 

cerente, og at de ikke må tilbyde lån, der er meget dyre at indfri. 

JIM STJERNE HANSEN, FORMAND FOR DS HÅNDVÆRK OG INDUSTRI 

Erhvervsskattepakken blev god for de små og 

mellemstore virksomheder, men det så på et 

tidspunkt ud til, at virksomhederne ville få en 

enorm ekstraregning, når de opsparede værdier 

skulle trækkes ud. Det var vigtigt for de mange 

virksomheder, som skal generationsskiftes i de 

kommende år, at stigningen i aktieskatten ikke kom til at ramme de 

værdier som allerede var opsparet i virksomheden. 

ANN FREDERIKSEN, LANDSFORMAND FOR VIRKSOMME KVINDER 

Håndværksrådets fingeraftryk er at finde mange steder i de 

love og regler, der kom ud af forårets arbejde i Folketinget 

af afdelingschef i Håndværksrådet Søren Nicolaisen 

Forårets folketingsarbejde havde stærk fokus 

på små og mellemstore virksomheder. Der 

var derfor al mulig grund for Håndværksrådet 

til at gøre sin indflydelse gældende - gennem 

ministerier, vores politiske kontakter og 

ved at møde op i Folketinget. Der kom gode 

resultater i hus, og vi fortæller her om nogle 

af dem, som vil kunne ses direkte på virksomhedernes 

bundlinje i de kommende år. 

LANGT RIMELIGERE AES-BIDRAG 

Folketinget vedtog efter mange års kritik 

fra Håndværksrådet en ny måde at beregne 

AES-bidraget på, der indebærer meget store 

besparelser fra 2008 og frem. Bidraget vil 

stige lidt hvert år fremover, men der vil gå 

20 år, før vi ser bidrag som i dag. Og dem ser 

vi kun igen, hvis ikke det lykkes at nedbringe 

antallet af arbejdssygdomsramte de næste 20 

år. Så skidt tror de færreste, det går. 

INGEN HØJERE AKTIEINDKOMSTBESKAT- 

NING AF ALLEREDE OPSPAREDE VÆRDIER 

Det lykkedes også at overbevise skatteministeren 

og Folketingets partier om, at det 

ikke var acceptabelt at beskatte allerede 

opsparede værdier i virksomhederne med 

en højere aktieindkomstskat. Den høje aktieindkomstskat, 

som er en konsekvens af 

lavere virksomheds- og selskabsskat, kommer 

derfor kun til at gælde for opsparede 

værdier efter lovens ikrafttræden. Det var 

ikke mindst vigtigt for generationsskifter.

BEDRE SIKRING AF LÅNTAGERE VED NYE 

SDO-LÅN 

Endelig lykkedes det os i samarbejde med 

Dansk Landbrug at få sikret låntagerne 

markant bedre i den nye lov, hvor bankerne 

må tilbyde ejendomslån på nye, mindre 

gennemsigtige vilkår. Bankerne får med 

den nye SDO-lov mulighed for at udbyde 

produkter, hvor deres egen indtjening er 

skjult. Men vi fik sikret, at låntagerne ikke 

kan komme til at stå med et lån, som er 

urimeligt dyrt at indfri. Lån baseret på de 

nye obligationer skal kunne indfris til en 

kurs på omkring 100, og renten på variable 

lån må heller ikke stige i lånets løbetid. 

Den skal følge en kendt referencerente, fx 

CIBOR. Begge dele øger sandsynligheden 

for, at låntager får fair vilkår, og at lånene 

ikke stiger urimeligt meget i pris. 

MANGE ANDRE RESULTATER 

Det politiske arbejde har naturligvis omfattet 

meget mere end dette. Forbedringer i 

konkurrencelovgivningen, bedre regler for 

krav til byggevirksomheder om en karakterbog, 

bedre rammer for innovation og 

uddannelse osv. Mange af disse forbedringer 

omtales andre steder i dette blad og på 

Håndværksrådets hjemmeside. Resultaterne 

vil få stor indflydelse på, hvor godt 

virksomhederne kan drives og udvikles - og 

derfor også på sigt indlfydelse på, hvordan 

bundlinjen ser ud. 

Det er vigtigt, at Håndværksrådet hele tiden ar- 

bejder med at gøre generationsskifte så let og billigt 

som muligt. Det var derfor rigtig godt, at det lyk- 

kedes at få erhvervsskattepakken ændret, så genera- 

tionsskifte ikke bliver dyrere i fremtiden. 

POUL ERIK CHRISTENSEN, FORMAND FOR CENTRAL- 

FORENINGEN AF AF AUTOREPARATØRER I DANMARK 

Det betyder meget for mange virksomheders om- 

kostninger, at man fra 2008 sparer tusindvis af 

kroner til Arbejdsgivernes Erhvervssygdomssikring. 

Samlet betyder det over 10 mio. kr. årligt for vores 

branche. For bager- og konditormestrene betyder 

den nye lov også, at der er blevet mere fair konkur- 

rence mellem bagervirksomheder og bagerafdelinger i supermarkederne. 

OLE THORUP, FORMAND FOR BAGER OG KONDITORMESTRE I DANMARK 

Det er helt afgørende for byggeriet herhjemme, at 

vi har mulighed for billig finansiering. SDO-for- 

slaget kunne være blevet rigtig dyrt for låntagerne. 

Kigger man på udlandet kunne manglende gen- 

nemsigtighed have kostet op mod 9 mia. kr. årligt. 

Men Håndværksrådet fik i sidste øjeblik sikret, at 

låntagerne ikke kan komme til at stå med lån, der er urimeligt dyre at 

indfri, og at noget gennemsigtighed blev bevaret. 

NIELS TECHEN, FORMAND FOR DANSKE SNEDKER- OG TØMRERMESTRE 

Håndværksrådet har kæmpet kampen mod de uri- 

melige AES-gebyrer gennem 10 år sammen med os 

i medlemsorganisationerne. Det har været en hård 

kamp, og jeg synes, vi alle skal glæde os over, at ret- 

færdigheden går hånd i hånd med en stor besparelse 

i virksomhederne. 

LARS STJERNHOLM, FORMAND FOR DANSKE SLAGERMESTRES LANDSFORENING

DANMARKS 

FØRSTE 

TØMRER- 

TRAINEE 

Pirasath Satkunam er en helt almindelig ung mand, der altid har 

drømt om at blive tømrer. Han kan i dag bryste sig af at være den 

første trainee inden for tømrerfaget. Hans forældre kom til Danmark 

fra Sri Lanka i 1986. Hans far er social- og sundhedshjælper 

og hans mor er rengøringsassistent. 

Danske Snedker- og Tømrermestre (DST), TIB og Håndværksrådet 

står bag et forsøgsprojekt med en trainee-ordning for 

nydanske unge mellem 15-18 år. En trainee er en moderne arbejdsdreng, 

der får lov til at varetage flere arbejdsopgaver end en 

almindelig arbejdsdreng. Et trainee-forløb varer typisk 3-6 måneder, 

og målet er at få flere nydanskere i lære. 

Sidste efterår blev Pirasath via projektet tilbudt at komme til 

samtale i tømrerfirmaet Erik Jensen Kragelund A/S, hvor man 

gerne ville prøve kræfter med en nydansker i et trainee-forløb. 

Pirasath klarede jobsamtalen fint og startede som trainee den 27. 

november 2006. 

”Jeg er blevet taget rigtigt godt imod”, siger Pirasath, eneste 

af chefkonsulent i Håndværksrådet Anne Holm Sjøberg 

inder (og hindu) blandt tømrerfirmaets 55 ansatte 

Gert Langvad og Kaj Jakobsen er ejere af tømrerfirmaet Erik Jensen 

Kragelund A/S, der beskæftiger 55 ansatte, heraf 35 svende 

og 10 lærlinge. De har været meget tilfredse med deres traineeelev. 

”Pirasath er med til at lave en succeshistorie. Han er aktiv 

og har et godt hoved. Hvis Pirasath får en tegning i hånden, så 

går han i gang. Han har en god indstilling, han er stabil, er der til 

tiden og går op i det,” siger Kaj Jakobsen. 

”Jeg har det fint med at være her og har lært meget. Jeg var lidt 

mere tilbageholdende i starten, hvor jeg ikke kendte firmaet, men 

nu er jeg mere åben. Jeg har lært, hvordan man laver de forskellige 

ting, og hvordan arbejdspladsen fungerer,” siger Pirasath om 

sin oplevelse af trainee-forløbet. 

fortsættes næste side

Vi vil nok være mere åbne over for nydanskere, end vi var før,” siger Gert Langvad og Kaj 

Jakobsen, ejere af Erik Jensen Kragelund A/S 

FØRSTE NYDANSKER I VIRKSOMHEDEN 

Pirasath er den første nydanske medarbejder 

i firmaet. Da virksomheden fik en 

henvendelse fra DST om en trainee, skulle 

man lige tænke over det. ”Vi snakkede 

med vores sikkerhedsudvalg og vendte det 

med vores medarbejdere, inden vi sprang 

ud i det. Enkelte var måske lidt forbeholdne, 

før Pirasath startede, men vi har ikke 

oplevet nogen form for problemer, mens 

han har været her”, siger Kaj Jakobsen. 

”Hvis ikke I havde været der med et tilbud 

om en trainee, er jeg ikke sikker på, 

at vi havde ansat Pirasath. Vi får mange 

flere henvendelser på lærepladser end vi 

har brug for, men næsten aldrig fra nydanskere,” 

fortsætter Gert Langvad. 

Det vellykkede traineeforløb har ført til, at Pirasath nu starter i tømrerlære 

”Jeg er blevet taget rigtig godt imod. De 

er utrolig flinke her. Det har været over 

forventet. De er mere flinke her end i de 

andre firmaer, jeg har været i før,” siger Pirasath. 

At Pirasath er hindu har ikke givet anledning 

til nogen kulturelle uoverensstemmelser 

i perioden. ”Pirasath har et utrolig 

behageligt væsen, så han er let at samarbejde 

med” siger Kaj Jakobsen. 

TRAINEE-ORDNINGEN: EN GOD VEJ TIL EN 

LÆREPLADS 

På spørgsmålet om virksomheden vil anbefale 

andre at tage en trainee-elev. ”Det 

er godt at bruge trainee-ordningen som 

en øjenåbner for etniske unge. Selvom der 

skulle være lidt fordomme, så kan de blive 

nedbrudt. Vi vil ikke være bange for ansætte 

en nydansker en anden gang. Vi vil 

nu være mere åbne, end vi var før,” slutter 

Gert Langvad.

REGERINGEN BØR OGSÅ AFSÆTTE 

MIDLER TIL ENERGIBESPARELSER 

Regeringen spillede i januar 2006 ud med 

”En visionær dansk energipolitik 2025”. 

Den sætter fokus på udvikling af ny energiteknologi 

som fx biobrændsler, brint og 

brændselsceller, så Danmark forhåbentlig 

kan opleve endnu et ”vindmølleeventyr”. 

Men regeringen bør også kigge på en anden 

dansk styrkeposition. Vi er rigtig gode 

til at implementere nye energibesparende 

løsninger herhjemme – og vi kunne meget 

nemt blive bedre. 

Regeringens plan ”En visionær dansk energipolitik 2025” mangler 

ligevægt i prioriteringen mellem besparelser og og ny teknologi 

af energipolitisk medarbejder i Håndværksrådet Henrik Lilja 

VI ER KUN SELVFORSYNENDE TIL 2015 

I ”En visionær dansk energipolitik 2025” 

hedder det, at Danmark på længere sigt 

helt skal ophøre med at anvende fossile 

brændsler dvs. kul, olie og naturgas. Vi 

skal i stedet anvende vedvarende energi. 

De fossile brændsler dækker i dag ca. 85 

% af det danske energiforbrug. Det er 

stærkt bidragende til drivhuseffekten, men 

det er også problematisk, fordi det gør os 

- som resten af Vesten er det - afhængig 

af ofte ustabile regioner ude i verden. For 

Danmarks eget vedkommende rækker den 

aktuelle selvforsyning ikke længere end til 

2015, hvor vi skal til at importere en del af 

vores olie og naturgas. 

PÅ VEJ MOD ET EKSPORTEVENTYR 

Så der er fokus på vores afhængighed af 

olie. Frem mod 2025 vil regeringen reducere 

forbruget af fossile brændsler med 

mindst 15 % målt i forhold til i dag. Vi 

skal i stedet anvende vedvarende energi. 

Regeringen satser på, at nye teknologiske 

løsninger til fornuftige priser gør det muligt 

at sikre, at mindst 30 % af energiforbruget 

i 2025 dækkes af vedvarende energi. 

Inden 2020 skal andelen af biobrændsler 

til transport øges til 10 %. 

Med sådan en satsning skal der naturligvis 

fokus på udviklingen af nye, mere effektive 

energiteknologier. Derfor fordobles den 

offentligt finansierede forskning i energiteknologier 

frem mod 2010 til 1 mia. kr. 

Der bliver især midler til: 

• 2.-generations biobrændstoffer, dvs. 

brændstoffer baseret på affaldsprodukter 

i form af fx halm. Inden 2010 skal 

der kunne etableres et forsøgsanlæg i 

fuld skala i Danmark 

• Udvikling af vindkraft således at den 

nuværende styrkeposition kan bevares 

• Udvikling af brintteknologi og brændselsceller, 

som gør det muligt både at 

producere, lagre og anvende energi billigt 

og effektivt 

• Udvikling af lavenergibygninger - både i 

nybyggeriet og ved renoveringer af eksisterende 

byggeri.

SENESTE OPGØRELSE 

I rapporten Status for Danmarks energieffektivitet og CO 2 -emissioner 

fra 12. juni 2007 fremhæves, at Danmarks energiforbrug har været 

konstant fra 1972 til 2006, samtidig med at BNP er steget ca. 80 %. 

SAVNER ØKONOMI TIL BESPARELSER 

Energipolitik er imidlertid også erhvervspolitik, 

og her mener Håndværksrådet, at 

regeringens vision har slagside. De store 

virksomheder, som formodes at udvikle 

og på sigt afsætte de nye energiteknologier, 

vil fremover få stor andel i anvendelsen 

af den afsatte mia. kr. til forskning. Men 

noget af regeringens mål kan også nås 

gennem energibesparelser – og en sådan 

satsning vil samtidig medvirke til at styrke 

konkurrenceevnen i bredden af dansk erhvervsliv. 

I øjeblikket bruges - finansieret 

over elregningen - ca. 200 mio. kr., som 

energiselskaberne anvender til at få slutbrugerne 

til at investere i energibesparelser 

- dvs. 1/5 af, hvad der foreslås anvendt til 

forskning og udvikling af nye teknologier. 

Så der er ikke ligevægt i prioriteringen 

mellem besparelser og ny teknologi. 

HVOR BESPARELSESMULIGHEDERNE ER 

En konkret satsning på besparelser bør i 

højere grad afspejle, hvad vi egentlig bruger 

energien til. 50 % går til opvarmning 

af bygninger, varmt vand og procesvarme. 

Transport tegner sig for ca. 32 %, og el for 

de resterende 18 %. Da en stor del af forbruget 

ligger på varmesiden, er det også her, 

de største besparelsesmuligheder findes. 

Og her er det ikke udvikling af nye energiteknologier, 

der er løsningen. Det, politikerne 

skal prioritere højere, er derimod 

kendte teknologier og tiltag som solvarme, 

fastbrændselsanlæg, biogas, isolering, energiruder 

osv. Hvis vi realiserede de rentable 

besparelsesmuligheder, der i dag findes i 

forbrugsleddet, kunne vi sænke energiforbruget 

med 16 %. Problemet er blot, at 

slutbrugerne i stor stil skal hjælpes og informeres, 

inden de gennemfører besparelserne 

– og en sådan indsats er ikke gratis. Det 

skal retfærdigvis siges, at besparelser får sin 

retmæssige omtale i visionen – der mangler 

blot de nødvendige økonomiske midler. 

FOGH IMPONEREDE BUSH 

Håndværksrådet ser meget gerne gentagelser 

af ”vindmølleeventyret” og er enig 

i, at der skal satses, hvor vi i forvejen har 

førerpositioner. Men vi skal have øje for, 

at konkurrencevilkårene i vindmøllernes 

barndom var meget anderledes. I dag udvikles 

de nye teknologier i skarp konkur- 

rence med store udenlandske selskaber, 

der satser på det kolossale verdensmarked 

for disse teknologier. Vinderne i den udvikling 

er ikke udpeget endnu, og det er 

ikke sikkert, at danske virksomheder er 

blandt dem. 

Der, hvor vi virkelig har en førerposition, 

er faktisk omkring besparelser. Vi er fantastisk 

gode til at implementere ny teknologi, 

og det gavner dansk erhvervsliv 

bredt. Det er ikke nogen tilfældighed, at 

Anders Fogh Rasmussen under sit besøg i 

USA sidste sommer kunne imponere præsident 

Bush med, at Danmark ikke bruger 

mere energi, end vi gjorde for 25 år siden, 

selvom økonomien er vokset med 50 %. 

Dermed kunne han påvise, at lavt energiforbrug 

ikke er ensbetydende med hverken 

stilstand eller tilbagegang i økonomien. 

Overordnet flugter regeringens ambitioner 

med EU’s seneste energipolitiske 

beslutninger, hvor 20 % af energiforbruget 

i 2020 skal dækkes af vedvarende 

energi. Samme år skal energiforbruget 

være 13 % lavere end i dag. ”En 

visionær energipolitik 2025” kan hentes 

på www.ens.dk

LET, 

BILLIGT 

OG NYTTIGT 

af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt 

Håndværksrådet har udviklet et nyt tilbud 

til håndværksvirksomhederne. Nu kan du 

med en minimal administrativ indsats få 

løbende tilbagemeldinger fra dine kunder 

- både fra private forbrugere og faste kunder 

som fx kommuner og boligforeninger. 

LETTERE BLIVER DET IKKE! 

Håndværkets Evalueringscenter - som nyskabelsen 

hedder – tager sig af alt arbejdet 

med at indsamle og behandle dine kunders 

besvarelser. Det eneste, du som virksomhed 

skal gøre, er, at aflevere en brochure 

ved første kundekontakt og derefter sætte 

et lille klistermærke på kunden faktura. 

Lettere bliver det ikke at få løbende tilbagemeldinger 

om dine kunders tilfredshed! 

Prisen for at være tilmeldt Håndværkets 

Evalueringscenter er kun 3.000 kr. om 

året, men medlemmer af Håndværksrådet 

får op til 50 % rabat, da det er Håndværksrådet, 

der har udviklet Håndværkets 

Evalueringscenter. 

I forhold til de mange kvalitetssikringssystemer, 

der er på byggeområdet, skiller 

Håndværkets Evalueringscenter (HVEC) 

sig ud ved at være utroligt enkelt at anvende 

og ved at alle parter får noget ud af 

at bruge det, se faktaboks. Når både hånd- 

Nyt evalueringscenter skal gøre det let for håndværksmesteren 

at få systematiske tilbagemeldinger om kundernes tilfredshed 

værkeren, kunden og branchen får noget 

ud af at bruge HVEC, er vejen til succes 

og en bred tilslutning kortere. 

ET LEDELSESVÆRKTØJ – IKKE EN SMILEY- 

ORDNING 

Håndværksrådet er træt af de konstante historier 

i aviserne og til middagsselskaber om 

dårlige håndværkere. Formålet med HVEC 

er derfor at forbedre branchens image – dels 

ved at give virk- 

somhederne en 

ny viden, de kan 

bruge i deres udvikling 

af virksomheden, 

dels 

ved at bruge de 

mange gode historier, 

der også 

kommer ind i 

centret, til konstant 

at påvirke 

medierne og offentligheden 

med 

gode håndværkerhistorier. 

”Med Håndværkets Evaluerings- 

center får jeg at vide, om kunder- 

ne har været tilfredse med mine 

samarbejdspartnere, hvilket jo er 

nok så vigtigt, da tilfredsheden 

med deres arbejde også er af be- 

tydning for kundernes opfattelse 

af min virksomhed.” 

VVS-INSTALLATØR JOHN THOMSEN, 

JOTAR A/S, HOLSTEBRO 

”Byggebranchen er bedre end sit ry”. Hvis 

rigtig mange virksomheder bruger evalueringssystemet, 

kan vi dokumentere dén 

påstand - også i den offentlige debat. 

Det er vigtigt at slå fast, at dette ikke er en 

ny smiley-ordning. Det er et værktøj, som 

mester kan bruge til at forbedre den service, 

han leverer. Kundernes besvarelse og 

virksomhedens karakterer er det kun virksomheden 

selv, der kommer til at se. Systemet 

skal bruges til at give mange virksomheder 

mulighed for at blive bedre – ikke til 

at udstille enkelte virksomheder som mindre 

gode. I Håndværkets Evalueringscenter 

er den dårlige 

evaluering en god 

evaluering, da det 

jo er fejlene, virksomhederne 

skal 

lære af. Derfor 

skal systemet også 

tilskynde til at få 

tilbagemeldinger 

fra de sager, hvor 

der er gået noget 

galt.

NY VIDEN – BEDRE HÅNDVÆRK 

Håndværkets Evalueringscenter giver din 

virksomhed mulighed for at få en række 

nye oplysninger fra dine kunder. De virksomheder, 

som har 

testet systemet på- 

peger, at det ofte er 

mindre ting som 

kunden ikke har 

fundet nødvendigt 

at ringe om, men 

som alligevel irriterer 

vedkommende. 

Får du som mester 

ikke disse småting 

at vide, har du jo 

heller ikke mulighed 

for at følge op på dem. Den mulighed 

får du med HVEC. Samtidig får du mulighed 

for at følge kundernes tilfredshed med 

virksomhedens ansatte – og endda sætte karakter 

på det. 

KAN BRUGES I LØNFORHANDLINGERNE 

Flere af de virksomheder, der har testet 

evalueringssystemet i over et halvt år, siger, 

at de vil bruge 

evalueringerne i 

forbindelse med 

lønforhandlingerne. 

Hvis en svend 

mener, at han skal 

have lønforhøjelse, 

vil de se på hans 

kundetilfredshed. 

Kunne den være 

bedre, får han først 

lønforhøjelse, når 

”Evalueringen samler op på alle 

de småting, som man ikke altid 

får talt med kunden om. Jeg får 

derfor mulighed for at gøre min 

service endnu bedre.” 

VVS-INSTALLATØR MORTEN KÜHLMANN, 

TRITON VVS APS, VALBY 

”Jeg kan se, at ikke en eneste af 

mine kunder har fundet mig i 

telefonbogen. Jeg har derfor opsagt 

de dyre annoncer i telefonbøgerne 

og sparet flere tusinde kr.” 

MALERMESTER FLEMMING RIIS, 

BØRKOP 

tilfredsheden er forbedret. Ud over information 

om kundernes tilfredshed på en række 

områder får virksomheden også tilbagemeldinger 

på, hvordan kunderne har fundet 

virksomheden. En 

af testvirksomhe- 

derne kunne fx se, 

at ikke én af hans 

kunder havde fundet 

ham i telefonbogen. 

Derfor opsagde 

han de dyre 

abonnementer i 

telefonbøgerne. 

På Håndværkets 

Evalueringscenters 

hjemmeside www.hvec.dk kan du se et eksempel 

på en rapport fra centeret og dermed 

også hvilke spørgsmål, du får svar på. 

KUNDEN KAN VINDE OP TIL 10.000 KR. 

For at få så mange af dine kunder til at 

svare som muligt trækker Håndværkets 

Evalueringscenter hvert kvartal lod blandt 

de kunder, der har udfyldt spørgeskemaet. 

Kunden kan 

vinde pengene til 

den regning, du 

har sendt dem, 

dog maks. 10.000 

kr. Dette giver 

kunderne - ud 

over den dialog, 

som de får med 

din virksomhed 

- en ekstra grund 

til at svare. 

Det er vigtigt at slå fast, at det 

ikke er en ny smiley-ordning. 

Det er et værktøj, som mester 

kan bruge til at forbedre den 

service, han leverer. 

JAKOB BRANDT 

PRISER OG TILMELDING 

For ikke-medlemmer af Håndværksrådet er prisen 3.000 kr./år. Er du medlem via en Håndværker- 

og Industriforening er prisen 2.000 kr./år, og er du medlem via en brancheforening er prisen 1.500 

kr./år. Du tilmelder dig Håndværkets Evalueringscenter på www.hvec.dk, hvor du også kan finde 

flere informationer om systemet. 

TRE TYPER AF AFRAPPORTERING 

Virksomhederne får tre forskellige rapporter 

fra HVEC. Hvis en kunde er utilfreds 

eller gerne vil kontaktes af din virksomhed, 

sender vi dig straks en mail med kundens 

besvarelse og kontaktoplysninger. På 

den måde får du mulighed for at følge op 

på en sag, før kunden fortæller venner og 

bekendte om en dårlig erfaring med din 

virksomhed. 

Hver måned får du en oversigt med alle 

besvarelser, der er kommet. Her får du de 

forbedringsforslag, kunderne måtte have, 

og også en viden om eventuelle småting, 

kunden er irriteret over. I denne månedsrapport 

kan du også følge tilfredsheden 

med dine ansatte. En gang i kvartalet får 

du en totalrapport, hvor alle dine besvarelser 

er lagt sammen. Her kan du se, om 

der er særlige områder, hvor virksomheden 

kan forbedre sig. Rapporten viser også 

gennemsnittet for kundetilfredsheden for 

alle de tilmeldte virksomheder i din branche. 

Du kan dermed se, på hvilke området 

du klarer dig bedre eller dårlige end din 

branche som gennemsnit.

Det vil altid være et mål for en borgerlig 

regering at fremme selvstændighedskulturen 

i Danmark. I mange år var det sådan, at 

kun de, der enten var arveligt belastede eller 

ganske exceptionelt driftige, greb de muligheder 

og udfordringer, der ligger i at skabe 

egen virksomhed. Livet som lønmodtager 

blev i samfundet opfattet som det mest naturlige 

valg, når arbejdsliv og karriere bankede 

på efter endt skole- og studietid. 

IVÆRKSÆTTERI PÅ DAGSORDENEN 

Den opfattelse har vi i regeringen arbejdet 

støt på at få ændret fra første dag efter regeringens 

tiltræden i november 2001. Iværksætteri 

er blevet sat på dagsordenen, og der 

er blevet afsat penge til det. Der er sat fokus 

på forskning og udvikling i vækstlaget 

af dansk erhvervsliv, og alle ministre taler 

varmt for driftigheden, iværksætterlysten 

og værdien for samfundet ved at støtte det 

enkelte unge menneske med ideen, troen 

og energien til at sætte noget i gang for sig 

selv. Og selvstændighedsfonden blev etableret 

for at fremme iværksætterkulturen i 

uddannelsessystemet. 

Regeringen har erklæret det som sit mål 

at gøre Danmark til et førende vækst-, videns- 

og iværksættersamfund: Danmark 

skal i 2015 være blandt de lande, hvor der 

startes flest nye vækstvirksomheder. Jeg er 

både glad for og stolt over, at Danmark 

har ændret kurs. Der står i dag stor respekt 

i samfundet om de, der vælger et liv som 

selvstændig erhvervsdrivende. 

14.000 NY VIRKSOMHEDER ÅRLIGT 

Danmark ligger på niveau med de bedste 

lande, når det gælder antallet af nye virk- 

somheder. Faktisk er 1 ud af 10 virksomheder 

i Danmark nystartede. På årsbasis 

betyder det 14.000 nye virksomheder. Især 

mange unge ønsker at starte egen virksomhed. 

Tallene afspejler, at vi er ved at få en 

stærk iværksætterkultur i Danmark. Det 

er til gavn for beskæftigelsen og for dansk 

økonomi. Hvert år opretter iværksættere 

over 26.000 nye job alene i opstartsåret. 

Det er en god udvikling, som giver os troen 

på, at Danmark kan fastholde en positiv 

økonomisk udvikling præget af den vækst 

og fremgang, som skal sikre velfærden for 

os alle og omsorgen for de svage. 

PLADS OG TID TIL BØRN 

Som familieminister er jeg især optaget af, 

at det skal være muligt at være både aktiv 

og kreativ på arbejdsmarkedet, samtidig 

med at man kan have et godt familieliv 

med plads og tid til børn. 

Det er ikke nogen 

let øvelse at kombinere 

familieliv 

med tilværelsen 

som selvstændig 

erhvervsdrivende. 

Det ved jeg fra min 

egen barndom. 

Især for unge kvindelige 

selvstændige er det en udfordring at 

passe graviditet, fødsel og barsel ind, samtidig 

med at virksomheden skal passes. Det kan 

være en økonomisk og organisatorisk for stor 

mundfuld for nogle, som så udskyder eller 

fravælger at få børn. Der skylder vi fra samfundets 

side at skabe nogle bedre rammer. 

FAMILIELIV 

- OGSÅ EN 

RET FOR 

SELVSTÆNDIGE 

af familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) 

Jeg er vokset op med min fars 

fabrik som mit personlige fritidshjem 

og har oplevet mange 

aftener, som var fyldt med 

virksomhedens regnskaber frem 

for godnatlæsning for ungerne. 

BEDRE BARSELSVILKÅR 

Arbejdsmarkedets parter og regeringen har 

opbygget barselsfonde for virksomhedernes 

ansatte. Formålet er at undgå store udgifter 

for arbejdsgiverne, når deres ansatte 

går på barsel, således at vi undgår, at kvinder 

i den fødedygtige alder bliver fravalgt 

ved ansættelser. Det samme gælder ikke 

for selvstændige. Alligevel har regeringen 

set på mulighederne for at etablere en barselsfond 

for de selvstændige for at give dem 

bedre vilkår. Det har vist sig at være en svær 

øvelse at strikke en løsning sammen, som 

kan virke i praksis og være attraktiv for de 

kvindelige selvstændige at bruge. 

Personligt er jeg optaget af, at vi skal finde en 

måde at forbedre barselsvilkårene for selvstændige 

på. Familie- og Arbejdslivskommissionen 

fremhævede også behovet for en 

barselsfond for selvstændige i deres rapport, 

og det indgår i regeringens videre arbejde 

med kommissionens 

anbefalinger. Under 

alle omstændigheder 

er det min ambition, 

at familiepolitikken 

på alle områder skal 

indtænke, at også 

selvstændige har krav 

på rammebetingelser, 

der skaber plads 

og tid til familielivet. 

For familien er for selvstændige såvel som 

for lønmodtagere det centrale omdrejningspunkt 

i hele tilværelsen.

Det går rigtig stærkt i det danske samfund 

for øjeblikket. Også for de, der driver egen 

virksomhed. Og det er de fleste selvstændige 

naturligvis glade for. Men der er – som 

altid – en bagside ved medaljen. 

Når man som selvstændig har meget travlt 

med at passe virksomheden – og når der 

kun er 24 timer i døgnet – går den ekstra arbejdstid 

ofte fra den tid, men også som selvstændig 

ønsker at tilbringe med familien. 

Danmark er et godt land at være selvstændig 

i, men på en række områder oplever 

vi, at vilkårene kunne gøres endnu bedre. 

Ikke bare for de, der i dag er selvstændige, 

men også for at gøre det mere attraktivt at 

blive selvstændig for de, der drømmer om 

at få fod under eget bord. 

Derfor er vi i Håndværksrådet glade for, 

at regeringen nedsatte en Familie- og arbejdslivskommission, 

som for nylig kom 

med 31 anbefalinger til, hvordan balancen 

mellem arbejdsliv og familieliv kan forbedres. 

Nu håber vi så, at regeringen har 

viljen til at tage anbefalingerne alvorligt og 

arbejde på at føre dem ud i livet. 

SELVSTÆNDIGE ARBEJDER 500 TIMER 

MERE ÅRLIGT 

Vismændene har i deres seneste rapport 

dokumenteret, at selvstændige arbejder 

mere end 500 timer mere årligt end en typisk 

lønmodtager i den private sektor. Det 

er vel egentlig ikke så overraskende. Mere 

overraskende er det, at mens de selvstændiges 

årlige arbejdstid er steget med 15 %. 

over de sidste 15 år, er den årlige arbejdstid 

for offentlige ansatte faldet. 

TID TIL AT 

SÆTTE FAMILIEN 

I CENTRUM 

af Håndværksrådets adm. direktør 

Paul Mollerup 

Det stiller konkrete udfordringer til den 

kvalitetsreform for den offentlige sektor, 

som regeringen er ved at lægge sidste 

hånd på. Mange af de services, man som 

borger og som selvstændig er afhængig af 

fra det offentlige, har nogle åbningstider, 

som ikke passer til behovene i et moderne 

samfund. Det kan være på de kommunale 

forvaltninger, eller det kan være åbningstiderne 

i vuggestuer, 

børnehaver og fritidsordninger. 

Og 

ikke et ord om 

ventetiderne, hvis 

man får brug for 

undersøgelser eller 

operationer i det 

offentlige sundhedssystem! 

Håndværksrådet vil arbejde 

for, at de forslag fra Familie- 

og arbejdslivkommissionen, der 

kan lette selvstændiges hverdag, 

bliver omsat til handling. 

HJEMMESERVICE - EFTER FINSK MODEL 

Som selvstændige vil vi helst bruge vores 

tid på at drive og udvikle vores virksomhed 

– og samtidig have mest mulig tid 

sammen med familien. 

Derfor er forslaget om en ny hjemmeserviceordning, 

hvor man mod rimelig betaling 

kan få hjælp til fx rengøring, som Familie- 

og arbejdslivskommissionen kommer 

med, en god ide. Pointen er imidlertid, 

at ordningen skal være ubureaukratisk 

for at virke. Her vil vi da gerne pege på de 

finske erfaringer, hvor udgifter til rengøring 

kan trækkes fra på selvangivelsen. Det 

er da ubureaukratisk. At det også vil kunne 

skabe beskæftigelse til nogle af de mange, 

der i dag står helt uden for arbejdsmarkedet 

– og begrænse brugen af sort arbejde 

– er en ekstra gevinst. 

Jeg glæder mig over, at familieminister Carina 

Christensen i sit indlæg her i bladet 

udviser så stor forståelse for livet som selvstændig 

– hun er, som hun beskriver, selv 

vokset op med det. Jeg ser derfor også frem 

til, at vi fra Håndværksrådets side kan udbygge 

den konstruktive dialog med ministeren 

om selvstændiges muligheder for at 

få arbejds- og familieliv til at hænge bedre 

sammen. 

HELT URIMELIGE 

BARSELSVILKÅR 

Vi kunne jo begynde 

med at diskutere, 

hvordan vi løser problemerne 

med barsel 

for selvstændige kvinder. 

Forskellene til lønmodtagere er i dag 

urimeligt store, og de udgør en reel barriere 

for mange unge kvinder, der holder dem 

fra at springe ud som selvstændige. Når en 

opgave er svær – som ministeren siger, at 

denne er – ser Håndværksrådet det som en 

særlig udfordring at være med til at løse 

den. Så vi ser frem til konkrete drøftelser 

med ministeren om fornuftige løsninger. 

Lysten til at være selvstændig skal have 

al den næring, den kan få. Det betyder, 

at plusserne skal opveje minusserne. Fra 

Håndværksrådets side arbejder vi på begge 

fronter. Bliver det for stort et minus at 

være selvstændig, fordi det går for hårdt 

ud over familielivet, går det ikke kun ud 

over den enkelte. Så taber vi alle.

af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch 

FÅ ET GRATIS INNOVATIONSTJEK 

Et udfarende korps af innovationsagenter skal de næste 3 år hjælpe 

SMV’er med at identificere deres udviklings- og innovationsmuligheder 

Alle taler om innovation – men har du gjort noget ved det? Jeg 

vil gætte på, at de fleste selvstændige med en lille eller mellemstor 

virksomhed vil svare nej til dette spørgsmål. Vi har sikkert 

alle mødt kunder, der efterlyser andre ydelser eller nye produkter. 

Mange har medarbejdere, der har fået en ide til at arbejde på en 

ny måde, som der ikke rigtig har været tid til at se nærmere på. 

Og var der ikke en artikel i medlemsbladet om en ny type værktøj 

eller en mere effektiv måde at arbejde på? 

IDEERNE SKAL OP AF SKUFFEN 

De fleste SMV’er vil have flere af den slags ideer til, hvordan de 

vil kunne gøre deres virksomhed mere effektiv eller give kunderne 

en ny oplevelse, et anderledes produkt eller en bedre ydelse. 

Nu er det tid at få ideerne op af skuffen. Råd for Teknologi og 

Innovation har nemlig igangsat et forsøgsprojekt, hvor små og 

mellemstore virksomheder i Region Syddanmark, Midtjylland 

og Sjælland får mulighed for at få et gratis innovationstjek af en 

erfaren konsulent fra et godkendt teknologisk institut. 

Et korps af 7 såkaldte innovationsagenter skal i de kommende 3 

år opsøge små og mellemstore virksomheder og tilbyde dem at 

hjælpe med at identificere udviklings- og innovationsmuligheder. 

15,00 kr. ekskl. moms 

pr. afregnet lønseddel 

www.danlon.dk 

Kør lønnen på internettet! 

De kan også foreslå dig helt konkrete løsninger, der kan skabe 

udvikling i din virksomhed. Agenterne kan også bruges som sparringspartnerne 

i de indledende faser af et udviklingsprojekt. 

Innovationsagenterne har alle stor erfaring med såvel teknologisk 

som forretningsmæssig udvikling af virksomheder. Ingen kender 

selvfølgelig vilkårene i alle brancher, og innovationsagenterne har 

derfor samtidig et godt overblik over danske eksperter og forskere, 

som de kan henvise til. Hvis indsatsen resulterer i et egentligt 

udviklingsprojekt, kan du med det samme få undersøgt, om det 

er muligt at få offentlig støtte til projektet, da innovationsagenterne 

har et godt overblik over alle offentlige støttemuligheder. 

WWW.INNOVATIONSAGENT.COM 

Og så er det faktisk gratis at få besøg af en innovationsagent. Hvis 

du vil udvikle din virksomhed, er der derfor ikke så meget at betænke 

sig på. Hvis du vil have besøg af en innovationsagent, og 

din virksomhed ligger i region Syddanmark, Midtjylland eller 

Sjælland, så gå ind på www.innovationsagent.com og læs mere om 

tilbudet og find kontaktoplysninger på innovationsagenterne. 

DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave 

løn. 

Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. 

Vi overfører automatisk alle betalinger til 

SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl . for dig. 

Du kan super enkelt overføre beløbene til dit 

bogføringsprogram. 

Du får gratis e-mail support. 

9500 virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis 

og anonymt på www.danlon.dk . 

Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham 

eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver 

billigst muligt for dig. 

www.danlon.dk

Virksomhedsnavn 

Kontaktperson 

Adresse 

Postnr./By 

Vi laver løn til alle! 

Henrik Herold · Randers Regnskov 

Interesseret? 

Indsend kuponen til: ProLøn A/S · Gl. Stationsvej 7 · 8900 Randers 

Telefon 87101930 · Fax 86423795 

Telefonnummer 

Brancheforening 

Nuværende lønsystem 

Tilbud på billigere og bedre lønbehandling 

Skifter du til ProLøn, får du et skræddersyet lønsystem og direkte 

kontakt til konsulenter med branchekendskab. 

Ring allerede nu og tilmeld din virksomhed, hvis du synes, at dette 

her lyder for godt til at være sandt: 

0 kroner i startomkostninger 

Op til 40% i besparelse 

100% i starthjælp 

Løn over internettet - her er åbent døgnet rundt 

Foretrækker du lønadministration på papir, klarer vi selvfølgelig 

også det - du bestemmer. 

Vi laver løn til alle! Se mere på www.proloen.dk 

Tilbuddet gælder alle medlemmer af Håndværksrådet 

Antal medarbejdere: 

14-dages løn (antal) Månedsløn (antal) 

Jeg ønsker mere materiale tilsendt 

Ønsker ProLøn: Internet Papir 

proloen@proloen.dk · www.proloen.dk 

Service, service, service 

Sanne Agerholm, Randers 

Regnskov er ikke i tvivl om, hvad 

der er vigtigst, når hun skal lave 

løn. 

”Henriette hos ProLøn kender 

vores virksomhed. Vi har mange 

forskellige former for ansatte: 

funktionærer, løsarbejdere, 

fastansatte. Det kan være 

temmelig kompliceret, og det er 

selvfølgelig vigtigt for den 

enkelte medarbejder, at lønnen 

er rigtig og kommer til tiden! 

Og her hjælper Henriette. Når 

det bliver for indviklet, sørger 

hun for, at jeg får de svar og 

konkrete koder, jeg skal bruge. 

Og så er det jo også et ekstra 

plus, at systemet er meget let at 

bruge og ikke mindst - at prisen 

er fornuftig.”

ARBEJDSKRAFTMANGEL KOSTER! 

Hver anden SMV forventer at komme til at mangle arbejdskraft i 2007. I byggeriet regner 

næsten hver fjerde virksomhed med at gå glip af en omsætningsfremgang på mere end 10 % 


Hver 6. virksomhed forventer at miste 

en omsætningsfremgang på mere end 10 

%, fordi den ikke kan skaffe tilstrækkeligt 

med ansatte. Hver 4. virksomhed, at problemet 

koster en fremgang på 1-10 % 

Manglen på arbejdskraft er ganske vist aftaget 

kraftigt i løbet af 1. kvartal. Dels fordi 

der siden 2. halvår af 2006 har været en 

mindre opbremsning i privatforbruget, og 

dels fordi virksomhederne har fået tilført et 

stort antal ansatte – både fra udlandet og 

ved at fastholde ældre medarbejdere og give 

plads til mere marginaliserede grupper på 

arbejdsmarkedet. 

OMSÆTNINGSFREMGANGEN UDEBLIVER 

Alligevel er det forsat et kæmpeproblem 

for dansk økonomi, at næsten 50 % af de 

mindre virksomheder mangler arbejdskraft. 

Ikke alene går samfundet glip af et 2-cifret 

milliardbeløb, fordi virksomhederne ikke 

kan realisere den omsætningsfremgang, efterspørgslen 

lægger op til. Vi kommer også 

til at leve med en risiko for, at økonomien 

koger over som følge af høje løn- og prisstigninger. 

Især på byggeområdet har vi set, 

at høje prisstigninger på byggematerialer 

fordyrede byggeriet med 4 mia. kr. i 2006. 

Arbejdskraftmanglen er størst i byggeriet. 

Her forventer 53 % af virksomhederne, at 

de i 2007 må se en omsætningsfremgang 

gå deres næse forbi, fordi de ikke kan skaffe 

ansatte. 22 % forventer, at fremgangen ville 

have været større end 10 %, jf. tabel 1. 

VENTENDE KUNDER SKIFTER LEVERANDØR 

Virksomhederne har en begrundet frygt for, 

at ellers gode kunder vælger virksomheden 

fra, hvis den ikke kan levere inden for en acceptabel 

tidshorisont. Især mindre industrivirksomheder, 

der ofte er underleverandører 

til industri i ind- og udland, forventer, at 

kunderne vælger en anden leverandør, hvis 

leveringstiderne stiger. 70 % af dem mener, 

at leveringstiderne får kunderne til at vælge 

en anden leverandør. 48 % siger, at kunden 

finder en anden dansk leverandør, 22 %, at 

kunden finder en ny leverandør i udlandet. 

De 22 % er et stort problem ikke bare for 

virksomhederne, men for samfundsøkonomien. 

Vi mister tillige markedsandele, det 

kan blive svært at vinde tilbage. 

SENIORER - OG OPKVALIFIKATION 

I denne situation er der brug for at lette 

muligheden for at finde ansatte i udlandet, 

tilskynde de ældre medarbejdere til at blive 

længere på arbejdsmarkedet – evt. på nedsat 

tid – og iæsr er der brug for at opkvalificere 

de mange, der ikke har de kvalifikationer, 

der kræves af arbejdsmarkedet. Kun ved at 

sikre SMV’er adgang til tilstrækkeligt med 

kvalificeret arbejdskraft, kan vi sikre fremtidig 

vækst i dansk økonomi. 

TABEL 1: FORVENTET MANGLENDE OMSÆTNINGSFREMGANG I 2007 SOM FØLGE AF MANGLENDE KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 

Byggeri Industri Service Butikker 

Ingen, da vi ikke forventer at mangle arbejdskraft 47 % 54 % 61 % 73 % 

En fremgang på 1-5 % 12 % 15 % 9 % 13 % 

En fremgang på 5-10 % 19 % 16 % 14 % 8 % 

En fremgang på 10-15 % 10 % 10 % 6 % 5 % 

En fremgang på 15-20 % 8 % 2 % 5 % 2 % 

En fremgang på mere end 20 % 4 % 3 % 5 % 0 % 

Undersøgelsen baserer sig på 680 besvarelser

HAR DU EN FIREWALL? 

En firewall sikrer dig mod ubudne gæster, når din computer 

er koblet op til internettet. Ligesom du kan besøge 

forskellige hjemmesider via nettet, er din egen computer 

også åben for besøg, hvis du ikke har en firewall. En firewall 

sikrer, at du skal give tilladelse, hver gang en fremmed 

computer forsøger at få adgang til din computer, og 

du skal give tilladelse, når et program på din computer 

forsøger at få adgang til internettet. På den måde har du 

fuld kontrol over din forbindelse. 

I de fleste tilfælde er det i orden, at et program forsøger at 

kontakte internettet, også selv om du ikke umiddelbart 

har bedt programmet om det. En tommelfingerregel er, 

at hvis man kender programmet (hvis det fx er et program 

fra Office-pakken), er der ingen problemer med at 

give programmet adgang til internettet. Hvis man ikke 

kender programmet, skal man være mere betænkelig. 

I værste fald kan en hacker overtage kontrollen med din 

computer - og derefter fx finde virksomhedsfølsomme 

data på din computer. Eller hackeren kan følge med, når 

du logger dig på din netbank. Uden en firewall kan man 

ikke vide, om man har besøg af en hacker. Med en firewall 

kan du altid skride ind, hvis der er ubudne gæster. 

BRUG WWW.IT-TANKEN.DK 

Få mere at vide om fx firewall og virus ved at gå ind på www.it-tanken.dk og bede om telefonisk rådgivning. Du kan også ringe 

til Erik Nørgaard, Håndværksrådet, tlf. 33 93 20 00. It-tanken er Håndværksrådets tilbud om gratis it-rådgivning, hvor du bl.a. 

kan få besøg af en konsulent og få en snak om virksomhedens it. 

HAR DU ANTI-VIRUS? 

En virus er et lille program, som mere eller mindre af sig 

selv installeres på din computer og kører i baggrunden, 

når computeren er tændt. En virus ender ofte på computeren, 

fordi man som bruger ved en fejl installerer et lille 

program, som kan være vedhæftet en e-mail eller gemme 

sig under et link på en hjemmeside. Hvis din computer 

rammes af en ondsindet virus, betyder det i bedste fald, 

at din computer kører langsommere, end du er vant til. I 

værste fald risikerer du, at din computer bryder sammen 

med tab af data og masser af spildtid til følge. 

Det er heldigvis let at sikre sig mod virus. Det kræver 

blot et antivirusprogram, som holdes løbende opdateret. 

De fleste antivirusprogrammer skal bare installeres, så 

sørger de for at opdatere sig selv. 

23

§ 

Der er med dommen dog 

ikke taget stilling til, om 

medarbejderen kan dele 

barselsorloven op i mindre 

og uregelmæssige perioder 

af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer 

HØJESTERET TILLADER 

BARSEL PÅ DELTID 

Højesteret afsagde i starten af maj en dom om barsel, der kan få store konsekvenser for 

små og mellemstore virksomheder, da forældre nu har ret til at dele deres barselsorlov op, 

så de i praksis kommer til at arbejde på deltid i barselsperioden. 

Sagen drejede sig om en ansat hos en optiker, der ønskede at dele sin barselsorlov op, 

så han tog fri mandag og tirsdag, mens hans kone havde fri onsdag, torsdag og fredag. 

Dette mente han, at han var berettiget til, efter at Folketinget ændrede barselsreglerne, 

så barselsreglerne skulle blive mere fleksible. 

Arbejdsgiveren var imidlertid ikke enig i dette og modsatte sig, at han kunne dele barselsorloven 

op på den måde, blandt andet under henvisning til, at det ifølge den gældende 

overenskomst ikke ville være muligt for arbejdsgiveren at tilknytte en vikar under 

15 timer om ugen. 

Sagen blev i 2003 indbragt for ligestillingsnævnet, der udtalte, at forældrene var berettiget 

til på den ønskede måde selv at fastlægge tidspunkterne for afholdelse af barselsorloven. 

Den afgørelse blev indbragt for Østre Landsret, der omgjorde den, så forældrene nu 

ikke uafhængigt af arbejdsgiverne kunne bestemme, hvornår de ønskede barselsorlov. 

Østre Landsrets afgørelse blev så igen anket, så Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet. 

Højesteret satte 7 dommere på sagen mod de normale 5 og efter at de tidligere 

instanser ikke kunne blive enige, kunne man have håbet på en klar afgørelse fra Højesteret. 

Men den fik vi ikke. 

Højesteret afsagde dom med det mindst mulige flertal 4-3 og tilmed med en vag argumentation. 

Dette er utilfredsstillende på et så vigtigt område. 

Højesteret begrunder afgørelsen i lovens ordlyd og bemærkningerne til lovforslaget, som er 

alt andet end klare, samt med, at der ikke foreligger bevis for, at en opdeling af barselsorloven, 

så forældrene holder fri hver anden uge eller fx i 2 eller 3 uger ad gangen, er mindre 

generende for arbejdsgiverne end det, som medarbejderen i den konkrete sag ønskede. 

Afgørelsen medfører, at medarbejdere nu kan opdele deres barselsorlov, så de kommer til 

at arbejde på deltid. Dette kan arbejdsgiverne ikke modsætte sig, lige meget hvor ubelejligt 

det måtte være for tilrettelæggelsen af arbejdet og muligheden for at skaffe vikarer. 

Håndværksrådet er enig i mindretallets argumentation om, at det kræver en sikker hjemmel 

- som ikke er til stede – at give medarbejderne en så vidtgående ret til at planlægge 

barselsorloven på en måde, der kan skabe store vanskeligheder for arbejdsgiverne – og 

især de små og mellemstore virksomheder. Men sådan skulle det ikke være. 

Der er med dommen dog ikke taget stilling til, om medarbejderne kan dele barselsorloven 

op i mindre og uregelmæssige perioder, så man i princippet anvender sin barsel 

som feriefridage med et par dage i ny og næ uden nogen fast plan. Det er således uvist, 

om det vil være tilladt nægte en medarbejder at dele sin barselsorlov op i kortere eller 

uregelmæssige perioder. Vi må derfor afvente om der skulle komme en dom på et senere 

tidspunkt, der tager stilling til dette.

SÅDAN OPERERER ANNONCEHAJERNE! 

”Vi er effektive, efterspurgte - og lige så gode som Krak”. Høhh!!? 

af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer 

Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for erhvervslivet. 

Håndværksrådets hotline modtager dagligt mange opkald fra 

virksomheder, der er kommet i deres kløer. Af de mange opkald, 

hotlinen får hver dag, vedrører ca. 45 % Dansk Tele Support A/S’ 

hjemmesider www.itfagregistret.dk og www.ittelefonbogen.dk. 

For at få be- eller afkræftet de erfaringer, vi får gennem henvendelserne 

til hotlinen, har Håndværksrådet spurgt kunder hos 

www.ittelefonbogen.dk og www.itfagregistret.dk om deres oplevelser 

hos disse annoncører. 

VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 

Af de deltagende virksomheder vidste 54 %, at de var optaget i 

et eller begge registre. Mens det var 51 % af virksomhederne, der 

havde betalt for at stå på hjemmesiderne. I gennemsnit betalte 

virksomhederne hver 18.259 kr. for annonceringen. 

Om selve salgssamtalen med Dansk Tele Support A/S’ sælgere 

var kun 7 % af de adspurgte af den opfattelse, at de oplysninger 

som sælgeren kom med var korrekte. 98 % mente, at sælgerens 

markedsføring var decideret vildledende. 

DE ALMINDELIGSTE SALGSARGUMENTER 

Det hyppigst anvendte salgsargument (se tabellen) er, at sælger 

sammenligner med anerkendte virksomheder som fx Krak og 

De Gule Sider. Hele 85 % af virksomhederne mener, at netop 

denne sammenligning blev brugt i løbet af samtalen. Dette tal - 

sammenholdt med, at 57 % af virksomhederne svarede, at sælger 

ikke tydeligt havde oplyst hvilket firma han/hun repræsenterede 

TABEL 1: HVILKE SALGSARGUMENTER BRUGTE ANNONCEHAJEN? 

At siden har et højt antal besøgende 71% 

At der er mange registrerede virksomheder 55 % 

Sammenligning med anerkendte virksomheder som fx Krak eller De Gule Sider 85 % 

Ingen 1 % 

Andet 12 % 

Note: Procenterne summerer til mere end 100 pga. muligheden for at afgive flere svar 

- gør, at mange virksomheder får opfattelsen af, at de taler med 

en sælger fra et af de anerkendte annoncefirmaer, som de måske 

i forvejen har en aftale med. De tror derfor, at der er tale om 

fornyelse af aftaler med et af disse firmaer. 

Dernæst er det mest anvendte argument, at registret har et højt 

antal besøgende. Det fik 71 % af virksomhederne præsenteret som 

argument. Hertil kan nævnes, at direktør for Dansk Tele Support 

A/S, Lasse Schou, i en Kontant-udsendelse på DR 1 oplyste, at selskabets 

to registre, www.ittelefonbogen.dk og www.itfagregistret. 

dk, har henholdsvis 2.000 og 4.000 besøgende pr. måned. Til sammenligning 

havde Krak.dk, som Dansk Tele Support A/S sammenligner 

sig med, i den forløbne uge mere end 1.1 mio. besøgende! 

Andre salgsargumenter er, at det ville hjælpe virksomhederne til 

at større salg og øget kundekreds, at registreringen var vigtig i 

forbindelse med kommunesammenlægning, og at det ville være 

med til at øge servicen for kunderne. 

94 % af de adspurgte mener, at de ikke har fået noget ud af at stå 

opført på www.ittelefonbogen.dk og www.itfagregistret.dk. 

TRUENDE SALGSSITUATION 

Kunder fortæller også jævnligt, at sælger var ubehagelig, ubehøvlet 

og direkte truende i sin adfærd. Derfor bad vi virksomhederne 

vurdere selve salgssituationen. 65 % af virksomhederne beskriver 

selve salgssituationen, altså typisk samtalen med telefonsælgeren, 

som truende. Hertil kommer, at 38 % oplever salgssituationen 

som dårlig. De manglende informationer og den truende adfærd 

får mange virksomheder til at betale af frygt for, at det er dem 

selv, der har rod i tingene. Tallene bekræfter derfor det billede, vi 

har fået gennem de mange opkald til vores hotline. 

Generelt svarer 98 % af virksomhederne, at de er blevet kontaktet 

af en annoncehaj én eller flere gange det seneste år, og 96 % af de 

adspurgte mener, at annoncehajer er et problem. 

Læs Håndværksrådets 

analyse af annoncehajer 

på www.hajnettet.dk eller 

på www.hvr.dk under 

Erhvervspolitiske analyser

WWW.BYGGEVAREINFO.DK 

- EN GOD HÅNDVÆRKSRÅDS-IDÉ 

Erhvervs- og Byggestyrelsens ”kvikskranke”, der oplyser om europæiske 

af kontorchef i Håndværksrådet Peter Vesterdorf 

Da det midt i 2006 for alvor stod klart, at Danmark var ramt af 

en akut mangel på byggematerialer, efterlyste Håndværksrådet en 

kvikskranke eller lignende, som hurtigt og effektivt kunne oplyse 

om, hvilke krav der lovgivningsmæssigt stilles til byggematerialer 

fx i form af CE-mærkning og krav i det danske bygningsreglement. 

Det ville gøre det lettere for ikke mindst for små og mellemstore 

byggevirksomheder, der typisk ikke har erfaring med 

selv at skaffe produkter fra udlandet, at importere byggematerialer 

fra udlandet som fx nabolandene Sverige og Tyskland. 

ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN VAR HURTIG TIL AT HJÆLPE 

Heldigvis var man fra Erhvervs- og Byggestyrelsens side ikke sen til 

at at hjælpe og oprettede i starten af 2007 en sådan kvikskranke. 

Kvikskranken har vist sig at være en succes. Dansk Standard opgjorde 

i maj, at der har været ca. 5 henvendelser om dagen hver især 

med adskillige spørgsmål om gældende produktkrav. Henvendelserne 

kommer fra producenter af byggevarer, importører, professionelle 

rådgivere og ganske mange mindre virksomheder. Opgørelsen 

viser også, at der er et betydeligt behov for at få hjælp til at vide, 

hvilke krav lovgivningen stiller til byggematerialer her i landet. 

krav til byggematerialer, er en succes 

Der er derfor også grund til at mene, at kvikskranken bør opretholdes, 

da der hele tiden kommer nye obligatoriske europæiske 

byggevarestandarder, ligesom der løbende sker ændringer af 

standarder og kommer nye krav forskellige steder i lovgivning, 

bygningsreglementer mv. 

KVIKSKRANKEN HAR ØGET LYSTEN TIL IMPORT 

Oprettelsen af kvikskranken har uden tvivl været med til at øge 

appetitten på at indkøbe byggevarer fra udlandet. Dermed har 

man dels afhjulpet den stadige mangel på en hel del byggematerialer 

her i landet og været med til at øge konkurrencen og dermed 

også hindre yderligere prisstigning som følge af det for lille 

udbud af byggematerialer. 

Kvikskranken kan kontaktes - og giver som regel svar inden for 

24 timer - på www.byggevareinfo.dk og ved at ringe til Erhvervs- 

og Byggestyrelsen på tlf. 72 10 00 15.

REGERINGENS VISION FOR BYGGERIET 

Regeringens nye handlingsplan har 24 kon- 

krete forslag til at gøre byggeriet bedre og bil- 

ligere. Og der er blevet lyttet til Håndværks- 

rådets indsigelser mod karakterbogskravene 


Med en omsætning på over 200 mia. kr. årligt udgør byggeriet 

en betydelig del af samfundsøkonomien. Det har gennem årene 

fået skiftende regeringer til at iværksætte en række initiativer for 

at forsøge at gøre byggesektoren mere effektiv. Erhvervs- og Byggestyrelsen 

har – som en positiv nyskabelse - inddraget byggeriets 

organisationer i udarbejdelsen af den nye handlingsplan. Det betyder 

dog ikke, at alle tidsler er luget ud af planen, men hovedparten 

af initiativerne er nogle, som branchen bakker op om og 

mener kan være med til at gøre byggeriet bedre og billigere. 

NYE REGLER FOR KARAKTERBOG 

En af Håndværksrådets kæpheste gennem de sidste 3 år har været 

at forskåne de mindre virksomheder for kravet om at skulle 

udarbejde karakterbøger for at kunne byde på statslige eller almennyttige 

byggeopgaver. Handlingsplanen byder på en central 

forbedring på dette område. Hidtil har virksomheder med færre 

end 10 ansatte ikke skullet udarbejde en karakterbog for at byde 

på en opgave. Det har dog betydet, at bygherrerne har skullet 

foretage en - nærmest umulig -sammenligning af virksomheder 

med og uden karakterbog, når de har skullet vælge. Erhvervs- og 

Byggestyrelsen har lyttet til Håndværksrådets indsigelser, og reglerne 

ændres nu, så det er entreprisens størrelse, der afgør, hvorvidt 

der skal fremvises en karakterbog. Det er lykkedes for os 

– godt hjulpet af byggevirksomhederne i vores analysepanel – at 

få hævet entreprisestørrelsen til 1½ mio. kr. Hermed sikres, at det 

nu er alle eller ingen af tilbudsgiverne, der skal aflevere en karakterbog, 

hvis opgaven er henholdsvis over eller under 1½ mio. kr. 

Dermed kan de offentlige bygherrer foretage en fair udvælgelse 

af tilbudsgiverne. 

MERE KONKURRENCE OG HURTIGERE BYGGESAGSBEHANDLING 

Planen rummer fire initiativer, der skal øge konkurrencen ved 

at gøre det lettere at handle over grænserne - bl.a kvikskranken 

(se artiklen s. ??). Håndværksrådet støtter også initiavitet, der 

betyder, at certificerede private virksomheder kan overtage den 

tekniske byggesagsbehandling for kommunerne. Det betyder forhåbentligt 

både kortere sagsbehandlingstider og en mere ensartet 

byggesagsbehandling på tværs af kommunegrænserne. 

Endelig lægger planen også op til, at det offentlige skal lægge 

større vægt på totaløkonomi i byggeriet og en bedre anvendelse 

af bedste praksis. Endvidere skal det offentlige blive bedre til at 

placere en større del af deres projekter som vinterbyggeri. 

Hele handlingsplanen kan læses på www.ebst.dk/byggeri.

DET SKAL VÆRE SJOVT 

AT UDVIKLE SIN FORENING 

- håndværker- og industriforeningerne mod nye mål 

Håndværker- og industriforeningerne skal 

være det lokale arbejdsgiverfællesskab, 

hvor erhvervsfolk mødes i et tværfagligt 

netværk – ikke mindst for at præge den 

lokale erhvervspolitik. 

I samarbejde med foreningerne gennemfører 

Håndværksrådet en række aktiviteter, 

der skal være med til at synliggøre 

foreningerne i det lokale erhvervspolitiske 

landskab og gøre foreningerne mere interessante. 

Dette skal fastholde eksisterende 

medlemmer og tiltrække nye – fx yngre 

erhvervsfolk, der kan være med til at sikre 

generationsskiftet i foreningerne. 

”Overordnet set gælder det om, at udbygge 

det lokale arbejdsgiverfællesskab og præge 

den lokale erhvervspolitiske debat. Det 

gør vi helt praktisk ved at følge en række 

konkrete målsætninger, som flere giver aktiviteter 

i foreningerne og øget synlighed.” 

siger Kurt Adamsen og nævner en række 

målsætninger: 

- HJEMMESIDER TIL ALLE FORENINGER 

I dag bør alle foreninger have en hjemmeside, 

der er med til at synliggøre foreningen 

over for eksisterende og potentielle nye 

medlemmer bl.a. med direkte indmeldelse 

via hjemmesiden. Håndværksrådet understøtter 

alle foreninger med at blive synlige 

på nettet meget billigt. 

af foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen 

– KVARTALSMØDER MED KOMMUNEN 

– både med politikere og embedsmænd. 

Håndværker- og industriforeningerne har 

god mulighed for at udbygge deres samarbejde 

med kommunen. Det kan fx være 

mere eller mindre faste kontaktmøder, 

hvor foreningerne som repræsentant for 

det lokale erhvervsliv bliver hørt i spørgsmål, 

der er relevante for små og mellemstore 

virksomheder. 

– FORENINGSBLAD 

Alle foreninger kan lave et foreningsblad. 

Foreningsbladet kan fx komme i form af 

en e-mail til medlemmerne og/eller ligge 

på foreningens hjemmeside. 

– INDSAMLING AF MEDLEMMERNES E- 

MAIL ADRESSER 

Kom i dialog med medlemmerne via email. 

Det er en hurtig og billig måde at 

skabe og udbygge relationer til sine medlemmer 

på. 

– ERHVERVSPOLITISKE MØDER 

Foreningerne tager initiativet til at sætte 

den erhvervspolitiske dagsorden, ved at 

lave flere erhvervspolitiske møder i løbet af 

et foreningsår. På møderne inviteres hele 

det lokale erhvervsliv. 

– AVISOMTALE 

Foreningens erhvervspolitiske initiativ kan 

suppleres gennem læserbreve og kommentarer 

til aviser og andre nyhedsmedier. 

- - - OG SÅ SKAL DET VÆRE SJOVT 

Håndværksrådet vil gerne være med til at 

gøre det sjovt at lave forening. Det betyder, 

at formænd og bestyrelser skal drive 

og udvikle foreningerne og bl.a. indfri de 

erhvervspolitiske målsætninger. Bestyrelserne 

– som består af travle erhvervsfolk 

– skal ikke sidde tilbage med de kedelige 

monotone foreningsopgaver. Derfor tilbyder 

Håndværksrådet håndværker- og 

industriforeningerne at løse opgaver som 

kontingentopkrævning, opdatering af 

hjemmeside osv. 

MERE INFORMATION 

Få mere information om ovenstående og 

om arbejdet med håndværker- og industriforeningerne 

ved at kontakte Thomas 

Birger Hansen, Håndværksrådet, e-mail: 

hansen@hvr.dk eller tlf. 24 41 51 40.

RÅDETS NYE FORMAND TIL 

MØDE I 

GLOBALISERINGSRÅDET 

af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch 

PÅ GLOBALISERINGSRÅDSMØDET 

DISKUTEREDE MAN BL.A. FLG. I 

KONKURRENCEEVNEREDEGØRELSEN: 

÷ Kun 4 af 5 unge gennemfører 

en ungdomsuddannelse, og kun halvdelen 

af de unge, der starter på en erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse, ender 

med at fuldføre den. Der er således 

stadig brug for et stærkt fokus på dette 

område. 

+ Flere iværksættervirksomheder 

overlever de første svære år, og andelen 

af virksomheder, der udvikler nye produkter 

og ydelser, stiger. 

VIRKSOMME KVINDER 

Efter mere end 40 år har Dansk Håndværks Kvinder (DHK) 

nu skiftet navn - men opgaven er (næsten) den samme 

De mere end 500 aktive og 100 passive medlemmer af Virksomme 

Kvinder er selvstændige erhvervsdrivende kvinder og 

medarbejdende ægtefæller. Og med det nye navn følger en række 

centrale mærkesager, som foreningen fremover skal arbejde 

for. ”Vi skal pege på forslag, der kan skabe vilkår, der giver flere 

unge kvinder lyst til at starte virksomhed. Alt for mange unge 

kvinder tør ikke realisere deres drøm om at få fod under eget 

bord, fordi der stilles så mange andre krav til unge kvinder i 

dag”, siger foreningens formand, Ann Frederiksen, som sammen 

med sin mand driver en maskinvirksomhed på Fyn. 

Virksomme Kvinder vil også have sat mere fokus på selvstændiges 

muligheder for økonomisk dækning under barsel og deres 

muligheder for at købe sociale og skadesforsikringer på samme 

vilkår som andre på arbejdsmarkedet 

Håndværksrådets nye formand Niels-Erik 

Lundvig har allerede kort efter sin tiltræden 

haft sin ild-dåb på et møde med regeringens 

top-ministre. Han har nemlig 

deltaget i det netop afholdte møde i Globaliseringsrådet, 

hvor statsminister Anders 

Fogh Rasmussen har gjort status i forhold 

til, hvor langt vi er fra det meget ambitiøse 

mål om, at gøre Danmark til et af de bedste 

lande i verden at bo, leve og arbejde i. 

AMBITIØSE MÅL 

For et års tid siden offentliggjordes regeringens 

stort anlagte strategi for, hvordan 

Danmark kan komme til at stå stærkere i 

den globale økonomi. Strategien var resultatet 

af arbejdet i Globaliseringsrådet, hvor 

Håndværksrådets daværende formand 

Poul Ulsøe som bekendt var et meget aktivt 

medlem. Strategien er fuld af meget 

flotte og stærkt ambitiøse mål. Vi skal fx 

have verdens bedste folkeskole; danske 

virksomheder skal være blandt de mest innovative 

i verdenen og 95 % af en årgang 

skal have en ungdomsuddannelse. 

STADIG BRUG FOR AT SE PÅ UNGDOMS- 

UDDANNELSERNE 

På det afsluttende møde i Globaliseringsrådet 

redegjorde Anders Fogh Rasmussen, 

Bendt Bendtsen, Bertel Haarder og Helge 

Sander for, hvor langt regeringen og Folketinget 

er kommet med disse mål. Niels- 

Erik Lundvig fik derfor mulighed for at 

rose regeringen for de mange initiativer 

målrettet små og mellemstore virksomheder, 

der allerede er sat i søen, men også at 

pege på, at der stadig er meget store udfordringer 

i forhold til fx at sikre, at alle unge 

får en erhvervsuddannelse. 

Det er utidssvarende, at 

man - bare fordi man 

har valgt at starte egen 

virksomhed – skal have 

ringere vilkår, hvis man 

bliver syg eller får en arbejdsskade. Risikoen ved at være 

erhvervsdrivende skal knytte sig til, om man er god til at 

drive virksomhed. Ikke til, om man er syg eller rask. Jeg 

tror, mange kvinder ville vælge entreprenørskabet, hvis de 

fik et bedre socialt sikkerhedsnet 

ANN FREDERIKSEN, FORMAND FOR VIRKSOMME KVINDER

NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER 

BESTIL BREDBÅND NU - OG FÅ 10 % I FAST 

RABAT PÅ DIT ABONNEMENT 

Du kan få fast rabat på 10 % af abonnementsprisen, 

når du har bredbånd professionel. 

Ring til Håndværksrådet og bestil 

nu eller få yderligere oplysninger. 

1.000 KR. I RABAT PÅ DANKORTTERMINALER 

Medlemsvirksomheder kan købe de nye 

dankort-terminaler til PSTN, ISDN eller 

ADSL via Håndværksrådet og få en rabat 

på 1.000 kr. excl. moms pr. terminal. 

MOBILTELEFONI HOS SONOFON FRA 32,8 

ØRE PR. MINUT OG FASTNET FRA 13,8 ØRE 

Der er flere fordele ved at samle din telefoni 

hos ét selskab. Særligt gunstige vilkår 

for medlemmer af Håndværksrådet, brancheforeningerne 

og håndværker- og industriforeningerne. 

Ring Tele-Hotline 73 67 

45 40 og få din virksomhed tilskuttet aftalen 

- eller få sat ekstra numre på. 

HER ER PENGE AT SPARE! 

HÅNDVÆRKSRÅDETS MEDLEMSRABATTER 

15 % RABAT PÅ FALCK-ABONNEMENT OG 

-SERVICES 

Der er 15 % rabat på Falcks listepriser til 

alle medlemmer af Håndværksrådet. Eneste 

betingelse er, at virksomheden allerede har - 

eller tegner - et grundabonnement, der omfatter 

dækning af bygninger, sygekørsel af 

medarbejdere, brandmateriel og forbindsstoffer. 

Rabatten gives både til nuværende 

og kommende Falckkunder. 

BILLEJE OG LEASING HOS EUROPCAR 

Håndværksrådets aftale med Europcar 

betyder usædvanligt konkurrencedygtige 

priser på billeje. Der er gratis-kilometer i 

forbindelse med bil-leasing, og der er masser 

af biltyper at vælge imellem. 

RABAT HOS STATOIL – OGSÅ PÅ NATURGAS 

Hos Statoil får du rabat på benzin, diesel, 

fyringsolie, Statoil Gas, Naturgas, bilvask, 

kemiprodukter/væsker samt rabat på træpiller 

og smøreolie. 

MOBILTELEFONI HOS TDC FRA 60 ØRE PR. 

MINUT OG FASTNET FRA 18 ØRE 

Der er fordele ved at samle din fastnet- og 

mobiltelefoni i ét selskab. Særligt gode 

vilkår for medlemmer af Håndværksrådet - 

også hos TDC.Ring Tele-Hotline 73 67 45 

40 og få din virksomhed tilskuttet aftalen 

eller ekstra numre på. 

50% RABAT PÅ HOTELOVERNATNINGER 

Du har mulighed for at få 50 % rabat på 

hotelovernatninger. Meld dig ind i Hotel 

Express International med rabat. Medlemskabet 

koster 750 kr. excl. moms om året 

for medlemmer af Håndværksrådet, og det 

giver dig mulighed for at få 50 % rabat på 

hotelovernatninger på hundreder af hoteller 

i ind- og udland. Læs mere på www. 

hotelexpress.dk 

ATA CARNETER 

Der er 50 % medlemsrabat på udstedelse 

af ATA Carneter, og der er 50 % rabat på 

påtegning af oprindelsescertifikater og fakturaer. 

BESTIL HÆFTET OM ALLE DINE RABAT- OG INDKØBS- 

MULIGHEDER SOM MEDLEM AF HÅNDVÆRKSRÅDET 

___ Jeg bestiller hermed ___ stk. rabathæfte(r) med en oversigt over alle 

rabat- og indkøbsordninger i Håndværksrådet. 

___ Jeg ønsker fremover at modtage Håndværksrådets Tele-Nyhedsbrev 

med nyheder og rabattilbud på teleområdet. 

Firma: _________________________________________ 

Att.: ___________________________________________ 

Adresse: ________________________________________ 

Post.nr, by: ______________________________________ 

Tlf.: ____________ Fax: ____________ 

E-mail (gerne flere): _______________________________ 

Fax kuponen på 33 32 01 74 eller bestil hæfte og nyhedsbrev på hvr@hvr.dk.

EFTERLADER DU ET 

GODT INDTRYK... 

...ELLER ET VÅDT AFTRYK? 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TILMELD DIN VIRKSOMHED PÅ WWW.HVEC.DK 

 

HÅNDVÆRKETS 

EVALUERINGSCENTER 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42338 

Afsender: 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Ændring vedr. abonnement: 

Lis Budde,tlf. 33 93 20 00 

eller e-mail: hvr@hvr.dk

portræt af håndværksrådets nye formand niels-erik lundvig ... side 6-8

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?