Sidste skoleleder lukker & slukker - Skolelederne.org

skolingen, at helhedstanken tydeligst
skinner igennem, fordi her går 90 % af
børnene både i skole og SFO. Men
hele skolens værdiggrundlag og personalepolitik
er skabt ud fra tanken om,
at Hørsholm Skole er én institution bestående
af både skole og SFO.
”For os handler det om at skabe så
meget helhed i børnenes hverdag som
muligt. Det er derfor, vi blandt andet
har det tætte samarbejde mellem
skole og SFO”, siger Høxbroe.
samme elever i samme lokaler
I skolens 1. og 2. klasse er klassepædagogen
med i og ansvarlig for noget af
undervisningen.
”Det giver en rød tråd og sikrer sammenhæng,
at en voksen kender børnene
fra både skole og fritidsdelen.
Samarbejdet med skolens kompetencecenter
giver øget faglighed for pædagogerne
til at tage ansvar for og undervise
i sociale kompetencer og det
giver en helhedsforståelse mellem
skole og SFO”, forklarer Jette Fischer
Lohse, viceinspektør og afdelingsleder
i indskolingen.
”Fra ledelsens side har vi gjort meget
ud af at betone ligeværdigheden mellem
de to faggrupper. Før i tiden kunne
der godt være en lidt barnlig kulturforståelse
om, at nogen var de rigtige og
de andre var tjenende ånder. For mig
er det vigtige, at vi arbejder efter
samme værdigrundlag og det, der
iværksættes i skolen, følges op i SFO.
Vi har selvfølgelig forskellige funktioner,
men vi er alle sammen fælles”, siger
skoleleder Per Høxbroe.
”Vi arbejder fysisk i de samme rum”,
supplerer Jette Fischer Lohse. ”Da vi i
begyndelsen skulle indstille os på de
fælles fysiske rammer, var det ikke så
let. Men i dag er det blevet helt naturligt”.
Begge ledere mener, at den gensidige
respekt mellem lærere og pædagoger
er steget markant siden klasse-
værelserne på Hørsholm Skole for syv
år siden både skulle rumme undervisning
og fritid, og de to faggrupper begyndte
at arbejde væsentlig tættere
sammen.
snak over en kop kaffe
Broen, der er bygget mellem lærere og
pædagoger på Hørsholm Skole, er projekteret
af skolens ledelse. Men det er
sket i tæt samarbejde med resten af
personalet. Det er nemlig kernen i ledelsesstilen
og en tilgang, der gerne
skulle gennemsyre hele institutionen.
”Hos os siger vi, at god ledelse er at
gøre det muligt for andre at være kompetente”,
forklarer Per Høxbroe.
”Det betyder også, at god undervisning
er at gøre det muligt for eleverne
at være kompetente. Og hvis det er
tankegangen, så fokuserer
man også
automatisk på at
skabe muligheder,
frem for at spænde
b e n”.
Den filosofi skinner
ifølge både skolelederen
og viceinspektøren
igennem i
skolens politikker,
som er udarbejdet af
udvalg med repræsentanter
fra begge
faggrupper og som
signalerer Hørsholm
Skole fokus på anerkendelse.
Der er fx formuleret
sundhedspolitik,
der ud over de fysiske
aspekter har fokus
på de ansattes
mentale sundhed,
fordi man også i forhold
til den enkelte lærer og pædagog
ønsker at tænke i helhed. Der er ligeledes
stor opmærksomhed på efteruddannelse,
både hvad angår den enkel-
tes ønsker og kurser for hele personale-
gruppen. Ifølge Jette Fischer Lohse er
der skabt mulighed for, at hver lærer
kan komme på minimum et kursus om
året.
Den tilgang har givet udslag i nogle
meget positive APV-undersøgelser, ligesom
Hørsholm Skole heller ikke har
oplevet problemer med rekruttering,
selv i tider med generel lærermangel.
Ofte er det ligefrem skolens egne lærere
og pædagoger, der anbefaler bekendte,
at søge ansættelse på Hørsholm
Skole, bemærker Jette Fischer
Lohse.
Det glæder naturligvis også Per
Høxbroe, men han understreger samtidig,
at det skal ses som et resultat af
fokus på institutionen som et hele og
dermed i sidste instans skolens elever.
Fakta om helhedsskolen
Ordet helhedsskole har mindst to betydninger. Oprindelig
dækkede ordet over en særlig form for specialskole for børn
med emotionelle og adfærdsmæssige problemer, som tilbringer
det meste af dagen i et struktureret pædagogisk miljø.
Men i løbet af 1980’erne blev det almindeligt at bruge ordet
til generelt at beskrive en skoleudvikling, der modarbejdede
det opsplittede og fragmenterede. En bevægelse, som daterer
sig tilbage til skolens tidligste år og som ikke mindst reformpædagogikken
arbejdede for.
Et stort udviklingsarbejde iværksat af Folkeskolens Udviklingsråd
i 1989 indeholdt også temaet «Projekt Helhedsskole».
Her arbejdede forskerne med en bred definition indeholdende
følgende temaer: Mere helhed i det fysiske miljø; mod helhed
i tid; mod helhed i menneskelige relationer; mod helhed i indholdet;
mod helhed i undervisningen.
Kilde: Leksikon for det 21. århundrede.
”Det er vigtigt at forstå sammenhængen.
Når vi stiller en ny kaffemaskine
op i personalerummet, er det
selvfølgelig for at lave en god persona-
»
Skoleledelse • april 2010 • 11