Bilag til meddelelser - Region Hovedstaden

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Bilag til meddelelser
Meddelelse nr. 32.01 Danske Regioners redegørelse for den økonomiske situation
i regionerne
Meddelelse nr. 32.02 Likviditetsopgørelse for 2009 opgjort efter kassekreditreglen
Meddelelse nr. 32.03 Psykiatripuljeansøgninger
Meddelelse nr. 32.05 Regionalt samarbejde om sundheds-it projekter
Meddelelse nr. 32.06 Betænkning om Det videnskabsetiske komitésystem
Meddelelse nr. 32.07 Retningslinjer vedr. bibeskæftigelse for læger ansat i Region
Hovedstaden, der er omfattet af Aftale om oplysningspligt
ved bibeskæftigelse
Meddelelse nr. 32.08 Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand – opfølgning på
regionsrådets behandling af sag om serviceeftersyn vedr. handicap-
tilgængelighed
Meddelelse nr. 32.11.04 Det Regionale Udviklingsråd
Meddelelse nr. 32.11.06 Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia
Meddelelse nr. 32.13 Optræk til uenighed med staten om den internationale
branding og markedsføring på turismeområdet

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.01
REGION HOVEDSTADEN
Emne: Danske Regioners redegørelse for den økonomiske situation i regionerne
1 bilag

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.02
REGION HOVEDSTADEN
Emne: Likviditetsopgørelse for 4. kvartal opgjort efter kassekreditreglen
1 bilag

Til: Forretningsudvalget
Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen ultimo december 2009.
Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet
opgjort efter kassekreditreglen.
Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter
kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten.
Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden
har med udgangen af 2. kvartal 2009 efterlevet statens krav til de kommunale
enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den
gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv.
I oprindeligt budget 2009 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning på 2.300
mio. kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på 123 mio. kr. ved udgangen
af året.
Tabel 1. Oprindeligt budget 2009
Koncern Økonomi
Finans og Support
Kongens Vænge 2
DK - 3400 Hillerød
Direkte 48205023
Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Månedlig gennemsnitlig
beholdning 2.673 2.862 2.571 3.024 2.756 2.680 2.368 2.162 2.051 1.772 1.348 1.257
Kassekreditreglen 3.434 3.358 3.242 3.160 3.085 3.032 2.961 2.901 2.767 2.596 2.440 2.298
Ultimo kassebeholdning 1.437 1.280 1.824 1.411 1.273 1.136 783 645 507 370 232 123
Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen for hele 2009.
Tabel 2. Faktisk 2009
Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Månedlig gennemsnitlig
beholdning (korrigeret budget
2009) 2.724 3.358 4.654 4.187 3.564 3.423 3.340 2.869 2.960 2.947 2.772 2.786
Kassekreditreglen 3.434 3.399 3.457 3.472 3.465 3.473 3.483 3.483 3.424 3.351 3.313 3.299
Ultimo kassebeholdning 867 3.134 2.589 2.392 2.043 1.727 1.611 1.470 1.203 1.378 1.334 1.099
Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev 3.299 mod forudsat
3.100 i det korrigerede budget 2009 som er baseret på likviditetsudviklingen i 4. økonomirapport
2009.
Journal nr.: 10000255
Dato: 11. januar 2010

Kassebeholdningen ultimo 2009 var skønnet til 884 mio. kr. udfra bevillingerne i 4.
økonomirapport. Rent faktisk blev kassebeholdningen 215 mio. kr. større end forudsat
i 4. økonomirapport. Årsagen vil der blive redegjort for i forbindelse forelæggelse af
regnskabsresultatet 2009 samt i forbindelse med forelæggelse af 1. økonomirapport
2010.
Sandsynligvis kan det henføres til større tidsforskydninger fra 2009 til 2010 vedrørende
såvel driftsområdet som investeringsområdet.
Nedenfor er grafisk vist den faktiske udvikling af kassebeholdning for 2009.
Mio.kr.
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Likviditetsudviklingen 2009
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
2009
Måneder
Månedlig gennemsnit Kassekreditreglen Ultimokassebeholdning
Likviditetsudviklingen
Renteindtægterne af likvide aktiver forventes at udgøre godt 100 mio. kr. mod forudsat
98,6 mio.kr. i det korrigerede budget 2009. Det sammenvejede afkastprocent blev
på 3,2 % p.a.
Der er opnået et afkast på bankindskud på 1,9 % p.a. på bankindskud og 6,5 % p.a. i
obligationsafkast af placeringerne under de likvide aktiver.
Den første vurdering for 2010 foretages i forbindelse med 1.økonomirapport 2010
samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal 2010
Side 2

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.03
Emne: Psykiatripuljeansøgninger
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN

Til: Forretningsudvalget
Psykiatripuljeansøgninger i 2010
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 18. december 2009 indkaldt ansøgninger
for psykiatrien for 2010 med ansøgningsfrist den 1. februar 2010. Der er tre
puljer afsat med satspuljeaftalen for 2010 – 2013, og tre puljer afsat på finansloven for
2010.
Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet ansøgninger til hver enkelt pulje, med
en beskrivelse af projektet, sammenhæng til øvrige tilbud i psykiatrien samt det beløb
der søges om. Ansøgning om etablering af enestuer er under udarbejdelse, idet fristen
for dette projekt er flyttet til den 15. februar 2010. Fra satspuljen søges der om følgende;
1. Projekt om let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud
Det er vedtaget i Psykiatriplanen, at der skal etableres et akutafsnit med modtagefunktion
samt et intensivt afsnit i børne- og ungdomspsykiatrien på Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center Glostrup. Som første skridt søges der om puljemidler på 7 mio. kr.
årligt dog 3,5 mio. kr. i 2010 til delvis dækning til at øge den akutte og intensive kapacitet.
Det skal sikre lettere tilgængelighed til akut behandling af unge samt sikre bedre
kapacitet til bl.a. unge retspsykiatriske patienter. Formålet er at øge antallet af senge
med 8 pladser. De ansøgte beløb dækker ikke hele finansieringen, og den resterende
finansiering tilvejebringes ved intern omfordeling samt salg af forventeligt to sengepladser
til Region Sjælland.
2. Projekt om flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien:
Det er vedtaget i Psykiatriplanen, at der skal ske en udbredelse af opsøgende og udgående
psykiatriske team i hele regionen. Teamene, der har dokumenteret effekt, er organisatorisk
forankret i de distriktspsykiatriske centre. Der søges om puljemidler til
etablering af fem team. Teamene fordeles med to OPUS-team for unge med debuterende
psykoser til henholdsvis Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Nord-
Koncern
Plan og Udvikling
Enhed for Hospitals- og
Psykiatriplanlægning
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Opgang Blok B
Telefon 48 20 50 00
Direkte 4820 5419
Web www.regionh.dk
Journal nr.: 08003424
Ref.: Hanne Susan
Rasmussen
Dato: 25. januar 2010

sjælland. Et team målrettes retspsykiatriske patienter på Retspsykiatrisk Center Glo-
strup. Der etableres et OP-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland til ambulant psykiatrisk
behandling af de svageste borgere. Og endelig etableres et distriktspsykiatrisk
udgående team til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Helårseffekten for
de fem team udgør i alt 22.6 mio. kr.
3. Projekt om styrket indsats overfor selvmordstruede, herunder personer der
har forsøgt selvmord
Der søges om samlet ca. 2,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats overfor selvmordstruede
herunder personer, der har forsøgt selvmord. Der er dels tale om en udvidelse af to
allerede etablerede regionsfunktioner for selvmordsforebyggelse på Psykiatrisk Center
Amager og Psykiatrisk Center København, som regionen modtog puljemidler til i
2009. De to centre dækker hele regionen på voksenområdet. Dels etableres en ny regionsfunktion
for selvmordsforebyggelse indenfor børne- og ungeområdet placeret på
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Der etableres tæt samarbejde herunder
samarbejde om udviklings-, uddannelses- og forskningsfunktioner mellem de tre
selvmordsforebyggende funktioner.
Fra puljen på finansloven søges der om følgende;
A. Projekt om etablering af enestuer i psykiatrien
Med hensyn til projekt om etablering af enestuer i psykiatrien har regionen fået forlænget
ansøgningsfristen til den 15. februar 2010. Region Hovedstadens Psykiatri er
ved at vurdere og beregne forskellige forslag med henblik på, at de 30,2 mio. kr. finder
bedst anvendelse. Der pågår overvejelser om tilbygning/ombygning til enestuer på
Psykiatrisk Center Gentofte, Glostrup og København samt på Psykiatrisk Center
Nordsjælland i skadestuen, og på de Børne- og Ungdomspsykiatriske Centre på Bispebjerg
og Glostrup.
B. Projekt om modernisering af enestuer
Der søges om puljemidler på i alt 6,2 mio. kr. til modernisering af badeværelser på de
lukkede sengeafsnit med henblik på bedre patientsikkerhed. Ca. 1/3 af de selvmordshandlinger,
der blev begået på de lukkede sengeafsnit i 2009 skete på et toilet eller badeværelse.
Moderniseringen af badeværelserne skal dels mindske risikoen for at begå
selvmord på badeværelset, dels give mulighed for at personalet kan skaffe sig adgang
til låste badeværelser.
C. Projekt om retspsykiatri blandt andet med fokus på øget sikkerhed
Der ansøges om puljemidler på i alt 8 mio. kr. til at øge sikkerheden på fem af regionens
psykiatriske centre. På grund af udviklingen i patientgruppen er der et stigende
Side 2

ehov for lukkede senge, og det er nødvendigt med et passende sikkerhedsniveau for
at sikre personalet et trygt arbejds- og behandlingsmiljø. Således er der også på de almen
psykiatriske centre indlagt retspsykiatriske patienter. På Psykiatrisk Center København
søges der om et nyt alarmsystem til de lukkede afsnit. På Retspsykiatrisk
Center Glostrup søges der om sikring af ude- og inde arealer ved udskiftning af hegn,
belysning og låsesystem. På Psykiatrisk Center Amager søges der om sikring af ude
arealerne med nyt hegn og låse. På Psykiatrisk Center Glostrup søges om sikring og
renovering til lukkede afsnit. Og endelig søges om forbedring af alarm og overfaldssystemet
på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Side 3

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.05
Emne: Regionalt samarbejde om sundheds-it projekter
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN

Regionalt samarbejde om sundheds-it projekter
Inter-regionale projekter
Regionerne Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden har iværksat følgende inter-regionale projekter.
Efter oversigten følger en kort beskrivelse af de enkelte tværregionale samarbejdsprojekter.
Samarbejdsprojekt Involverede regioner
SFI RegN, RegSj og RegH
Digital diktering RegN, RegSj og RegH
Billedarkiv (RIS og PACS/Billedindeks og broker) RegSj og RegH
Effektiv systemadgang RegN, RegSj og RegH
IT-planlægningsværktøj til akutområdet RegN, RegSj og RegH
Telefoni RegN, RegSj og RegH
SFI
I regi af SDSD gennemføres en national SFI koordinering med deltagelse af de fem regioner,
MedCom, KL, SST, KBH’ Kommune og IKAS. Som supplement hertil har RegSj, RegN og
RegH aftalt et mere operationelt samarbejde om genbrug og produktion af skemaer.
RegSj og RegH har samme IT-værktøj til udarbejdelse af skemaer til journalen (OPUS notatskabelon
også kaldet ONS). Der har været flere møder mellem RegSj og RehH og der deles generelt
viden, erfaringer og konkrete skemaer. For at optimere både det interne ressourceforbrug forbundet
med skemaproduktionen og omkostninger til leverandøren er der ved sidste møde udpeget 6
områder, hvor der er fælles initiativer.
RegN har samme værktøj, men er endnu ikke så langt fremme med produktion af skemaer og
dermed brug af værktøjet. Alt materiale der er udarbejdet i RegH er også til rådighed for RegN.
Derudover forventes initiativ vedr. fælles brugerklub i forhold til CSC.
Koncern IT
Borgervænget 7
2100 København Ø
18. januar 2010
Tlf.: 4511 1111
koncern-it@regionh.dk
www.regionh.dk
Digital Diktering og (potentiel talegenkendelse)
RegSj og RegH har gennemført et fælles udbud efter en digital dikteringsløsning i 2008. Der er
indgået en rammeaftale med en leverandør, som dog kun RegH har valgt at udnytte (RegSj ønskede
talegenkendelse hurtigere end leverandøren var klar og har derfor valgt anden leverandør på
SKI efterfølgende).

RegN har ultimo 2009 valgt samme leverandør som RegH. Alt materiale fra RegH og RegSj’s
udbudsproces er i videst muligt omfang genbrugt af RegN. Efterfølgende har RegH og RegN udvekslet
materiale om konfiguration af systemet. RegN genbruger implementerings model og materiale
fra de øvrige regioner.
Leverandøren er nu gået i gang med at udvikle talegenkendelse til ca. halv pris af nuværende prisniveau
på det danske marked. Fremtidige udviklingstiltag på produktet vil aftales og afstemmes
mellem RegH og RegN.
Billedarkiv (RIS og PACS/Billedindeks og broker)
Billedarkiver baseret på en XDS løsning vil sikre en fremtidig udveksling af billeder på tværs af
regionerne i danmark. Dette vil sikre et væsentligt kvalitetsløft i fremtidens kliniske behandling.
RegSj kører pt. et projekt der har til formål at binde deres eksisterende RIS&PACS systemer
sammen med en indeksløsning baseret på en XDS-I løsning (Cross Document Sharing – for Images
- en international IHE standard). De tre regioner undersøger nu muligheden for at bruge XDS-
I løsningen (som overbygning til regionale RIS/PACS og andre løsninger) til deling af billedinformation,
med henblik på at opnå en potentiel:
1. en mere omkostningsneutal etablering, idet løsningen i Reg.Sj vil blive etableret under alle
omstændigheder og dermed blot skal kunne skaleres
2. hurtigere etableret løsning, idet Reg.Sj. allerede er klar til anskaffelse og etablering af en
løsning, hvor den nationale løsning først skal gennem en anskaffelsesproces
3. Fælles integrations-/snitfalde muligheder i PAS systemet = OPUS arbejdsplads for alle 3
regioner.
RegH går i udbud efter en fælles regional RIS&PACS løsning i 2010 og implementerer løsningen
over en 3 års periode. Der vil være en option, som giver øvrige regioner mulighed for at købe på
aftalen.
RegSj og RegH sender i dag billeder til hinanden via VPN forbindelser direkte mellem PACS
systemerne.
Effektiv Systemadgang (Single Sign On)
Effektiv Systemadgang er en løsning, der skal give klinikere nemmere, hurtigere og mere fleksibel
adgang til de vigtigste it-systemer. RegH, RegSj og RegN afprøver henholdsvis 3, 2 og 1 løsninger
til effektiv systemadgang og det er aftalt at evalueringen skal ske over samme list, så alle
regioner samlet får evalueret seks løsninger og dermed skabt det bedste beslutningsgrundlag for
valg af løsning. RegSj har i dag et fælles domæne (AD) og single signon via den kliniske portal,
men dette projekt skal identificere yderligere optimeringsmuligheder.
Succeskriterierne for Effektiv Systemadgang er:
- Brugeren skal kun anvende et enkelt brugernavn og password, i stedet for mange som i
dag
- Login tid reduceres til minimum halvdelen af, hvad den er i dag
- Ved skift af arbejdsstation er sessionen uændret fra, hvor brugeren sidst arbejdede – ”fortsat
hvor du slap” funktionalitet
IT-planlægningsværktøj til Akutområdet
RegN, RegSj og RegH arbejder alle som flere andre regioner i landet med at implementere stortavler
indenfor de store fælles akutmodtagelser. Akut-tavlerne hjælper personalet med et forbedret
overblik over patienter i behandling og status herfor, hvorved der skabes et bedre arbejdsklima på
de pressede afdelinger, øget patientflow samt bedre kvalitet i behandlingen.

Region Nordjylland og Region Hovedstaden har begge valgt Cetrea Emergency fra firmaet
Cetrea, mens Region Sjælland har valgt det norske produkt Imatis. De tre regioner har et meget
ensartet systemlandskab i relation til de tilgrænsende systemer, der skal levere information til
Akut-tavlerne.
Der samarbejdes derfor i relation til:
- Snitflader til PAS, journalinformationer (primært Nordjylland og Hovedstaden) samt en
kommende ambulancejournal (alle tre regioner)
- Design og udvikling af journalnotater, der skal understøtte og aflevere information til
Akuttavlerne
- Deltagere fra Region Nordjylland og Hovedstaden uddannes på samme hold til selv at
kunne konfigurere og vedligeholde opsætning af Akuttavler, og vil dermed fremadrettet
kunne støtte hinanden i denne opgave. Ligeledes samarbejdes der om oplæring og brug af
rapporteringsværktøj til løsningen.
- Der er samtidig stillet ønske til Cetrea om etablering af et landsdækkende produktforum i
relation til ændringsønsker, da der er andre regioner i Danmark, der har valgt løsningen fra
Cetrea.
I forbindelse med det igangværende udbudsprojekt på booking-området har Region Hovedstaden
bedt Region Nordjylland tilføje option som gør det muligt for øvrige regioner at handle på samme
udbud.
Telefoni
De tre regioner har aftalt - med Region Nordjylland som tovholder – at vurdere problematikken
omkring anvendelse af mobiltelefoner, dect-telefoner og andet trådløst kommunikationsudstyr set
i relation til den mulige indvirkning på medicoteknisk udstyr. Med udgangspunkt heri skal der
tilstræbes fælles retningslinjer på området.
Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland skal i fællesskab undersøge, i hvilket
omfang det er muligt at erstattet trådløse IP-telefoner, der af mange opleves som ustabile, med
dect-telefoner uden tab af funktionalitet. I forlængelse heraf vil muligheden for at udvikle og anskaffe
add on-services til IP-telefoni i fællesskab blive undersøgt.

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.06
Emne: Betænkning om Det videnskabsetiske komitésystem
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.07
REGION HOVEDSTADEN
Emne: Retningslinjer vedr. bibeskæftigelse for læger ansat i Region Hovedstaden,
der er omfattet af Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse
3 bilag

12. oktober 2009.
Retningslinjer vedr. bibeskæftigelse for læger ansat i Region Hovedstaden, der er omfattet af
Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse.
1. Indledning.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2008 har der i regionerne været opmærksomhed
omkring problematikken vedr. omfanget af lægers bibeskæftigelse. På baggrund heraf har parterne
indgået en ny aftale 1 , som på flere punkter strammer op i forhold til den tidligere aftale.
Som noget nyt er al bibeskæftigelse omfattet i dag. I modsætning til tidligere er bibeskæftigelse ved
andet offentligt sygehus samt i egen klinik blevet omfattet af aftalen på linje med bibeskæftigelse i
privat regi.
Derudover peger Danske Regioner i deres vejledning på, at der er mulighed for at få oplysning om
bibeskæftigelse inden den pågældende læge indgår aftale om en sådan.
Retningslinjerne skal ses som et ledelsesværktøj i dialogen mellem læge og ledelse, ligesom den
præcisering, der ligger i aftalen om, at ”lægens indsats i hovedstillingen må således hverken tidsmæssigt
eller indholdsmæssigt påvirkes negativt af eventuel bibeskæftigelse”, skal indgå i ledelsens
vurdering af om evt. bibeskæftigelse er forenelig med hovedbeskæftigelsen. Det er til enhver tid
ledelsens ansvar at sikre, at retningslinjerne efterleves, herunder at der årligt holdes samtaler, hvor
der følges op på de tidligere indberettede oplysninger om bibeskæftigelse.
Udover denne aftale 1 er bestemmelserne om offentligt ansattes bibeskæftigelse blandt andet beskrevet
i tjenestemandsregulativets § 15, stk. 1 og funktionærlovens § 15.
Gruppen af læger omfattet af ovennævnte er efterfølgende benævnt læger.
2. Hvilke typer bibeskæftigelse er omfattet af oplysningspligten?
Oplysningspligten for læger ansat på sygehuse i Region Hovedstaden omfatter lægefaglig bibeskæftigelse
ved privat sygehus/klinik, medicinalvirksomheder/apparaturleverandører og andre offentlige
sygehuse.
Ledelsen skal være opmærksom på, at disse oplysninger skal indhentes ved nyansættelser. Aftaleskemaet
bør indgå i ansættelsesforløbet.
Lægerne skal af egen drift oplyse ansættelsesmyndigheden om nedennævnte bibeskæftigelser, som
lægerne under ansættelsen ønsker at indgå aftale om (se nærmere under punkt 4). Lægen skal orienteres
herom i forbindelse med ansættelsen.
Privat sygehus/klinik, egen klinik og lignende institutioner.
Oplysningspligten omfatter al lægelig bibeskæftigelse – fast og ad hoc – for privat ejede klinikker/hospitaler,
herunder konsulentbistand (faglig rådgivning, undervisning m.v.) og vagt-/beredskabsforpligtelse.
1
”Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse” er indgået i 2008 mellem Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger
og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Aftalen omhandler lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger ansat i regionerne.
Aftalen er vedlagt som bilag 2.
1

12. oktober 2009.
Oplysningspligten omfatter (privat) økonomiske interesser så som (med-)ejerskab af privat klinik/hospital
og tilknytning i form af bestyrelsesposter.
Oplysningspligten omfatter ikke bibeskæftigelse i et ubetydeligt omfang f. eks. afholdelse af et enkelt
kursus eller foredrag inden for samme kalenderår.
Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører og lignende.
Oplysningspligten omfatter al lægelig bibeskæftigelse – fast og ad hoc – ved medicinalvirksomheder/apparaturleverandører,
herunder (deltids-)beskæftigelse, forskningsarbejde og løsere samarbejder
f.eks. konsulentbistand (foredrag, undervisning og artikelskrivning).
Oplysningspligten omfatter (privat) økonomiske interesser så som (med-)ejerskab af medicinalvirksomheder
eller apparaturleverandører og tilknytning i form af bestyrelsesposter.
Oplysningspligten omfatter ikke et enkeltstående tilfælde af bibeskæftigelse og i et ubetydeligt omfang
f. eks. afholdelse af et enkelt kursus eller foredrag inden for samme kalenderår.
Andet offentligt sygehus.
Oplysningspligten omfatter bibeskæftigelse ved andre offentlige sygehuse, som ikke er en del af
ansættelsen ved hovedansættelsesstedet.
Oplysningspligten omfatter ikke (ulønnede) faglige samarbejder, der finder sted i enkelte tilfælde
og i et ubetydeligt omfang.
Virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter § 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed.
Oplysningspligten omfatter endvidere drift af en virksomhed eller tilknytning til en virksomhed, der
kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter § 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed.
Øvrige forhold vedr. oplysningspligt.
Den ovennævnte oplysning til ansættelsesmyndigheden vedr. medicinalvirksomhed erstatter ikke
indberetningen til Sundhedsstyrelsen vedr. medicinalvirksomhed, som lægerne selv skal forestå.
Lægerne skal desuden af egen drift orientere ansættelsesmyndigheden om, hvilken økonomisk støtte
de pågældende modtager fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. til gennemførelse
af forskningsprojekter, og om pågældende i øvrigt har økonomisk interesse i forskningsprojektet.
Den generelle oplysningspligt omfatter ikke størrelsen af honorarer og vederlag, men i konkrete
tilfælde – hvis der eksempelvis kan være tvivl om personlig habilitet – vil der efter omstændighederne
kunne være et sagligt grundlag for at kræve disse oplysninger.
I øvrigt skal bibeskæftigelse, såvel lønnet som ulønnet, ex. undervisning, bestyrelsesarbejde, konsulentarbejde
for anden offentlig myndighed, socialt arbejde mv. altid være af et omfang, der er foreneligt
med varetagelsen af hovedbeskæftigelsen. Det er den enkelte læges egen forpligtelse til enhver
tid at være opmærksom på, at bibeskæftigelsens omfang ikke går ud over det, der er foreneligt
med en tilfredsstillende varetagelse af hovedbeskæftigelsen.
For så vidt angår udfærdigelse af attester er der i Overenskomst for overlæger § 30, Aftale om lægelige
chefer § 25 og Overenskomst for yngre læger § 31 fastlagt bestemmelser vedrørende lægers
attestudfyldelse. Håndteringen af disse i Region Hovedstaden fremgår af bilag 1.
2

3. Bibeskæftigelsens forenelighed med hovedbeskæftigelsen.
12. oktober 2009.
Ved ansættelse af en medarbejder forudsættes det, at denne kan yde en fuld og effektiv arbejdsindsats
i stillingen.
Herudover forventes, at medarbejderne er engagerede, fleksible, loyale og samvittighedsfulde i udøvelsen
af de pligter, der er knyttet til stillingen.
Engagement, fleksibilitet og loyalitet i forhold til hovedarbejdsstedet kan blive påvirket af bibeskæftigelsens
tidsmæssige omfang samt den (privat)økonomiske og prestigemæssige betydning af
bibeskæftigelsen.
Det betyder bl.a., at:
Bibeskæftigelsen ikke må hindre eller vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsen eller forringe
fleksibiliteten på hovedarbejdsstedet, herunder må bibeskæftigelsen ikke medføre uhensigtsmæssige
patientforløb og inoptimal udnyttelse af udstyr, kompetencer, behandlingskapacitet
mv. (fx som følge af vanskeligheder med at sikre tilstedeværelse i overarbejds- og udbudssituationer),
manglende muligheder for at realisere mål for service, kvalitet, aktivitet, produktivitet
mv. eller forringelse af arbejdsvilkårene for øvrige ledere og medarbejdere på hovedarbejdsstedet.
Bibeskæftigelsen ikke må indebære en risiko for inhabilitet eller andre former for interessekonflikter.
Ved vurdering af eventuelle habilitets- eller interessekonflikter vil det være en skærpende
omstændighed, hvis der knytter sig stærke (privat)økonomiske interesser til den pågældendes
bibeskæftigelse; fx i form af (med-)ejerskab eller lignende. Viderevisitering af patienter
til behandling i privat regi kan eksempelvis ikke placeres hos personer, som har en personlig
økonomisk og/eller ansættelsesmæssig interesse i de pågældende privathospitaler og klinikker.
Bibeskæftigelsen ikke må have en negativ påvirkning af den pågældendes muligheder for at
varetage ledelsesopgaver og prioritere deltagelsen i udviklingen af hovedarbejdsstedet, herunder
tænkes bl.a. på kvalitetsudvikling i ydelser og effekten af indsatsen samt sikringen af gode
rammer for samarbejde, forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter samt faglig og personlig
udvikling og motivation blandt ledere og medarbejdere på hovedarbejdsstedet.
Ledende overlæger/klinikchefer som hovedregel ikke kan have bibeskæftigelse bortset fra de
tilfælde, der tidligere er nævnt at være undtaget fra oplysningspligten, dvs., bibeskæftigelse og
øvrig ad hoc virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der påhviler det offentlige
sundhedsvæsen. Eksempler på sådanne undtagelser kan være: undervisning, foredrag samt
medvirken i aktiviteter i tilknytning til videnskabelige selskaber.
Baggrunden for dette er bl.a., at de, som ledende overlæger/klinikchefer, har ansvaret for en optimal
drift.
Der må under ingen omstændigheder varetages opgaver i relation til bibeskæftigelse i arbejdstiden.
4. Samtale mellem lægen og ledelsen.
3

12. oktober 2009.
Alle læger omfattet af ovennævnte aftale, der ønsker at påtage sig bibeskæftigelse, har forpligtelse
til at anmode om en samtale med hospitalsdirektionen i forhold til opfyldelse af oplysningspligt om
bibeskæftigelse.
Lægen skal anmode om samtalen forinden vedkommende indgår aftale om lægefaglig bibeskæftigelse.
Dette gælder også ved fornyelse af eller væsentlige ændringer i eksisterende aftaler.
Samtaler med lægen om bibeskæftigelse gennemføres af hospitalsdirektion/centerledelse.
Den enkelte virksomhed kan fastsætte nærmere retningslinjer for den lokale procedure og tilrettelæggelse.
Indgåelse af aftaler om bibeskæftigelse forudsætter dialog om blandt andet:
Bibeskæftigelses karakter/indhold
Forventet omfang i tid
Konsekvenser for arbejdstilrettelæggelsen på hovedarbejdsstedet
Tilrettelæggelse af afspadsering, samt
Bibeskæftigelsens forenelighed med efterlevelsen af mål, krav og forventninger formuleret i
ledelsesgrundlag, funktions- og opgavebeskrivelser mv.
Beslutninger om bibeskæftigelsen er forenelig med lægens ansættelsesforhold ved hospitalet, træffes
af hospitalsdirektionen/centerledelsen og skal begrundes overfor lægen.
Direktionen på Rigshospitalet og i Psykiatrien skal træffe beslutning vedr. henholdsvis centerdirektørerne
og centerledelserne.
Aftale om bibeskæftigelse skal indarbejdes i skema i bilag 3. Aftaleskemaet udfyldes og suppleres
med eventuelle bilag.
Hvis lægen har flere bibeskæftigelser udfyldes ét selvstændigt aftaleskema for hver bibeskæftigelse.
Det/de udfyldte skema/er opbevares på lægens personalesag.
Aftalen kan til enhver tid opsiges med et passende varsel.
I et passende varsel ligger, at varslets længde altid skal vejes op mod den konkrete situation og de
aktuelle behov. I en konkret vurdering skal varslets længde fastlægges ud fra hvor indgribende en
opsigelse vil være for lægen holdt op mod hospitalets/afdelingens behov for at kunne sikre en fortsat
optimal opgavevaretagelse.
5. Opfølgning på lægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse.
Der afholdes årligt en samtale med alle læger i Region Hovedstaden omfattet af ”Aftale om oplysningspligt
ved bibeskæftigelse”, der har oplyst at have bibeskæftigelse. Her drøftes bibeskæftigelsens
fortsatte forenelighed med hovedbeskæftigelsen, under inddragelse af de hensyn, der er beskrevet
i nærværende retningslinjer. Dette sker med henblik på, at de foreliggende aftaler ajourføres.
Efter der har fundet en drøftelse sted, ajourføres og underskrives aftalerne, såfremt der er behov
herfor.
Forudses der i forbindelse med den årlige gennemgang ikke ændringer i bibeskæftigelsen inden for
det førstkommende år, kan afdelingsledelsen til direktionen indsende en bekræftelse af, at der ikke
forventes ændringer i bibeskæftigelsen i forhold til den aftale, der initialt er indgået med direktionen.
4

12. oktober 2009.
Hvis en læge har en aftale om bibeskæftigelse, har den pågældende pligt til at tage initiativ til en
fornyet drøftelse, såfremt der sker ændringer i forhold til det tidligere oplyste, fx udvidelse af timetallet,
medejerskab af privatklinik o. lign. Drøftelsen skal altid ske forud for ændringens indtræden,
uafhængigt af den faste årlige opfølgningssamtale.
6. Opsigelse af en aftale om bibeskæftigelse.
I forbindelse med opsigelse af allerede indgåede aftaler om bibeskæftigelse, skal den pågældende
læge have en skriftlig begrundelse for, hvorfor og hvornår aftalen ønskes opsagt. Lægen skal have
mulighed for at udtale sig på baggrund af den skriftlige begrundelse, inden der træffes endelig beslutning
om opsigelse af aftalen. Dette sikrer, at beslutningen om at opsige aftalen ikke træffes ud
fra forkerte forudsætninger.
7. Årlig indberetning om lægers bibeskæftigelse.
Hospitalsdirektionen indhenter hvert år i januar måned ajourført bilagsmateriale for den enkelte
læges bibeskæftigelse.
Det samlede materiale danner grundlag for en årlig indberetning fra hospitalsdirektionerne til koncerndirektionen
vedrørende omfanget af bibeskæftigelse blandt læger i Region Hovedstaden omfattet
af ”Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse”.
5

Bilag 1
Overenskomstmæssige bestemmelser vedrørende attester:
12. oktober 2009.
For så vidt angår udfærdigelse af attester er der i Overenskomst for overlæger §30, Aftale om lægelige
chefer § 25 og Overenskomst for yngre læger §31 fastlagt bestemmelser vedrørende lægers
attestudfyldelse.
Attesterne inddeles i to grupper:
A. Attester som udfærdiges uden særlig vederlag:
Udfærdigelse eller medvirken ved udfærdigelsen af attester om de foretagne lægelige undersøgelser
og behandlinger samt om disses resultat og om patienternes tilstand, for så vidt den pågældende
attest vedrører den sygdom, som patienten behandles eller har været behandlet for på institutionen,
eller attesten vedrører sådanne oplysninger, som institutionen måtte ligge inde med, og som i øvrigt
ikke uden særlig vanskelighed vil kunne tilvejebringes.
Dødsattester, herunder kopier, medicolegale ligsynsattester og attester vedrørende transport af
lig, indstillings- og optagelsesattester til helbredelsesinstitutioner, plejehjem, alderdomshjem
o.l., simple syge- og raskmeldinger, samt
udtalelser, der kan ligestilles med lægebreve og journaludskrifter, herunder sådanne politiattester,
hvis indhold svarer til vidneudsagn.
B. Attester for hvilke der kan kræves særskilt honorar, for så vidt honorar efter tidligere anerkendt
praksis har kunnet kræves:
Attester til pensions- og forsikringsselskaber, samt attester til ankenævn, ankestyrelsen og arbejdsskadestyrelsen,
attester til sikringsstyrelsen i det omfang, hvor taksten er i henhold til gældende lov,
speciallægeerklæringer og sådanne erklæringer, der efter deres form og indhold må sidestilles
hermed, samt
politierklæringer og erklæringer til retsligt brug indeholdende nærmere motiveret skøn.
Den tid, der medgår til udfærdigelsen af de attester, for hvilke særskilt honorar kan kræves, kan
ikke medregnes i arbejdstiden.
De under punkt A nævnte attester er ikke omfattet af oplysningspligten, da sådan attestudskrivelse
ikke betragtes som værende bibeskæftigelse, hvorimod udfærdigelse af den type attester, der nævnes
under punkt B betragtes som værende bibeskæftigelse og sådanne attestudfærdigelser er derfor
omfattet af oplysningspligten. For disse gælder dog at oplysningspligten alene finder sted i forbindelse
med den årlige drøftelse.
Attesterne nævnt under punkt B skal udfærdiges uden for normal arbejdstid dvs. uden for den daglige
arbejdstid, hvor den normale drift med undersøgelse og behandling af ikke-vagtmæssig karakter
finder sted.
For disse attester gælder:
attesterne må ikke udfærdiges på virksomhedens brevpapir
attesterne skal udfærdiges uden for lægens daglige arbejdstid
lægen skal gøre patienten opmærksom på, at udfærdigelse af attesten ikke sker som led i ansættelsen
på virksomheden. Dette kan ske i indkaldelsesbrevet og seneste ved samtalen med patienten
lægen må benytte eget kontor, men ikke øvrige faciliteter som udstyr mv.
6

Bilag 3 Side 1 af 2
Aftale om bibeskæftigelse for læger ansat i Region Hovedstaden
Denne aftale skal indgås mellem lægen og hovedarbejdsstedet forud for enhver aktualisering
af bibeskæftigelse.
Medarbejderinformation
CPR nummer: ______________________________________________
Tjenestenummer: ______________________________________________
Navn: ______________________________________________
Titel: ______________________________________________
Hovedarbejdssted (hospital/afdeling): ___________________________________
I det følgende ønskes oplysning om eventuelle ansættelsesforhold ved siden af
din hovedbeskæftigelse.
Hvor sker bibeskæftigelsen
overordnet
Det offentlige sundhedsvæsen/andre regionale
hospitaler
Privathospitaler, klinik eller lignende institutioner
Egen klinik
Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører
eller lignende
Vagt eller beredskabsforpligtigelse
Andet, beskriv______________________
Hvem er arbejdsgiveren
konkret
Lægeligt
speciale
Vil du i løbet af det næste år modtage økonomisk støtte fra private virksomheder,
fonde, patientforeninger m.v. til gennemførelse af forskningsprojekter
og/eller har du i øvrigt en økonomisk interesse i forskningsprojektet.
(Administreres forskningsprojektet af hospitalet, skal du kun oplyse om det,
såfremt du modtager personlige honorarer/vederlag eller i øvrigt har en
økonomisk interesse heri.)
Beløbets størrelse: kr._______________________
Driver du eller har du tilknytning til en virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens
samtykke efter § 3, stk.2, i lov om apotekervirksomhed.
Uddyb gerne din besvarelse
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
Antal timer
pr. måned
Ja
Ja
Nej
Nej

Relevante forhold, der i øvrigt har været drøftet mellem parterne
Bilag 3 Side 2 af 2
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
Underskivers forpligtelse i henhold til aftalen
Aftalen underskrives på tro og love, idet den bibeskæftigede herved forpligter sig til at
overholde gældende retningslinjer i Region Hovedstaden for bibeskæftigelse, herunder har
underskriver pligt til at tage initiativ til aftalens genforhandling, såfremt ovenstående aftale
om bibeskæftigelsens karakter og omfang ændres.
Aftalen kan til enhver tid opsiges med et passende varsel.
Aftalen er indgået (dato)
________________________________
Underskrift (den bibeskæftigede)
____________________________________
Underskrift for ansættelsesmyndigheden
Navn:
Titel:

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.08
REGION HOVEDSTADEN
Emne: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand - opfølgning på regionsrådets
behandling af sag om serviceeftersyn vedr. handicaptilgængelighed
1 bilag

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.11.04
Emne: Det Regionale Udviklingsråd
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN

Dagsorden for møde i
Det Regionale Udviklingsråd for Hovedstaden
onsdag, den 3. februar 2010, kl. 15-17,
i ”Salen” Kulturhuset Pilegården,
Brønshøjvej 17, Brønshøj
1. Orientering fra formand Peter Sørensen
- herunder godkendelse af referat af møde den 19. august 2009
2. Orientering fra sekretariatet
- udpegning af medlemmer
- svarstatus på skabelonerne
- Undervisningsministeriets svar på udviklingsrådets henvendelse af 29.
september 2009 ang. ungdomsuddannelsen (jf. vedhæftede fil)
3. De af ministerierne udmeldte særlige temaer (jf. vedhæftede fil)
4. Eventuelle egne fokusområder?
5. Drøftelse af forløbet frem til redegørelsen for 2009, herunder kommende
møder
6. Evt.
onsdag den 31. marts 2010, kl. 15-17, i ”Salen” Kulturhuset Pilegården,
Brønshøjvej 17, Brønshøj (aflyses?)
mandag den 19. april 2010, kl. 15-17, i ”Salen” Kulturhuset Pilegården,
Brønshøjvej 17, Brønshøj
______________________________________________________________________________
_________
Sekretariatet e-mail: udvhov@statsforvaltning.dk
Dorthe Risum Stryhn, 7256 7175 - Elisabeth Haxthausen, 7256 7169 - Eva Maegaard, 7256 7164

Formand Peter Sørensen
Det Regionale Udviklingsråd i Hovedstaden
Statsforvaltningen Hovedstaden
Borups Allé 177 D-E
2400 København NV
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov
Det Regionale Udviklingsråd for Hovedstaden har i brev af 29. september
2009 om ungdomsuddannelsen skrevet, at det er svært for kommunerne
at vurdere, om de unge rent faktisk profiterer af den tilbudte uddannelse,
og at et stort antal klager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
omhandler ungdomsuddannelsen, herunder klager, som
også indeholder andre forhold i tilbuddet end selve uddannelsesdelen.
Det er Udviklingsrådets opfattelse, at en løsning af de nævnte problemer
ikke kan afvente den planlagte evaluering i 2011.
I den anledning kan Undervisningsministeriet oplyse, at undervisningsministeren
netop har afgivet sin Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg
om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov – 2008/2009, jf. i øvrigt undervisningsministerens
brev af 23. oktober 2009 til Udviklingsrådet. Der henvises til redegørelsen,
herunder om det fremadrettede arbejde. Der vil blive set på Klagenævnets
redegørelse, og de forsørgelsesmæssige spørgsmål medtages i
evalueringen i 2010.
Med venlig hilsen
Jørgen Petersen
Specialkonsulent
Direkte tlf. 3392 5779
Joergen.Petersen@uvm.dk
Afdelingen for grundskole og
folkeoplysning
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5666
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
28. oktober 2009
Sags nr.:
002.72D.021

Fra: Lone Larsen [mailto:lla@ism.dk]
Sendt: 15. januar 2010 17:16
Til: hovedstaden@statsforvaltning.dk; sjaelland@statsforvaltning.dk; midtjylland@statsforvaltning.dk;
nordjylland@statsforvaltning.dk; syddanmark@statsforvaltning.dk
Cc: Bo Kragelund; Ulla.Skall@uvm.dk; Anders Lynge Madsen; Eva Pedersen; Jette Jacobsen; Maja Marker;
Frode Svendsen; Søren Svane Kristensen; Søren Myrup Andreasen
Emne: Særligt tema til de regionale udviklingsråds redegørelser for 2009
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail vfm@vfm.dk
www.vfm.dk
Dato: 15. januar 2010
J.nr. 2009-7067
De regionale udviklingsråd
att. Statsforvaltningerne
De regionale udviklingsråds redegørelse for udviklingen efter kommunalreformen for 2009
Den 1. maj 2009 modtog undervisningsministeren og indenrigs- og socialministrene de regionale
udviklingsråds redegørelser for 2008 for udviklingen på det sociale område og på
specialundervisningsområdet efter kommunalreformen. Udviklingsrådenes redegørelser udgjorde væsentlige
bidrag til ministrenes redegørelser til Folketinget, der blev afgivet til Folketinget den 28. maj 2009.
Rammerne for kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes redegørelser til udviklingsrådene og for
udviklingsrådenes redegørelser til velfærdsministeren og undervisningsministeren fremgår af bekendtgørelse
nr. 1004 af 26. oktober 2009 og vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i
kommunalreformen.
Heraf fremgår det, at det enkelte udviklingsråds redegørelse skal indeholde
En overordnet beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionen.
En beskrivelse og vurdering af kommunernes behov for tilbud og dækningen heraf.
En særlig analyse og vurdering af problemstillinger som følge af kommunalreformen og
udviklingsrådenes forslag til løsning på disse problemstillinger.
Oplysninger, der gør det muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige
myndighed.

Særlige temaer udmeldt af undervisningsministeren og velfærdsministeren.
Derudover kan det enkelte udviklingsråd selv sætte fokus på særlige temaer.
Udviklingsrådene kan vælge at gennemføre særlige undersøgelser, herunder kvantitative eller kvalitative
analyser ved behandlingen af temaerne, og den enkelte kommunalbestyrelses og regionsrådets bidrag til
behandlingen af temaerne skal indgå i kommunalbestyrelsens og regionsrådets egen redegørelse til
udviklingsrådet.
Det forudsættes, at det enkelte udviklingsråd drøfter den nærmere tilrettelæggelse af behandling af de
udmeldte særlige temaer, og at udviklingsrådenes sekretariater indbyrdes informerer om og koordinerer den
konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse for at skabe størst mulig ensartethed.
Udviklingsrådets beskrivelse og vurdering af det særlige tema skal som udgangspunkt ske for regionen som
helhed, men kommuner, der skiller sig væsentligt ud, kan dog indgå mere selvstændigt i behandlingen af
temaet.
Særligt tema for det sociale område for 2009
På det sociale område vil Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særlige behov - være
det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle i deres redegørelser for 2009.
Udviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i
specialrådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.
Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:
Om der er sket ændringer i op- eller nedgående retning i antallet af specielrådgivningstilbud.
Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud.
Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i regi af VISO, har haft
for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.
I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra regionen.
Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgivning, herunder om
der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt samarbejde om specialrådgivning.
Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de forskellige kommuner.
Særligt tema for specialundervisningsområdet for 2009
På specialundervisningsområdet vil Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og
kompetencer være det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle i deres redegørelser for
2009.
Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:
De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektiv der er for de
regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbuddene i kommunerne.
Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af viden og
koordinering af indsats og støtte.
Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse af specialviden og
kompetencer.

Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder
oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer og specialviden om blandt
andet IT i forhold til ordblinde elever.
De regionale udviklingsråds redegørelser for 2009 vil sammen med resultaterne af den analyse af
specialundervisningen, der blev aftalt mellem regeringen og KL i forbindelse med kommuneaftalen i 2008,
udgøre det væsentlige grundlag for undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i 2010.
Derudover opfordres udviklingsrådene til efter behov at samle op på de emner der har været udmeldt som
særlige temaer i forbindelse med redegørelserne for 2007 og 2008.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann Bertel Haarder

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.11.06
Emne: Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN

Politisk dokument uden resume
Trafikselskabet Movia
Direktion
Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 10. december 2009 kl. 9.30
Til stede var Finn Aaberg, Knud Larsen, Jesper Christensen, Kaj Petersen, Hans Toft
(fra klokken 10.10), Olav Aaen, Bent Larsen, Ole Find Jensen og medarbejderobservatør
Thomas Damkjær Pedersen.
01 Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt
02 Meddelelser fra formanden
Ingen meddelelser
03 Meddelelser fra direktionen (notat omdelt på mødet)
Den administrerende direktør orienterede om:
a. Driftsrapport december 2009 (notat udsendt med dagsordenen)
b. Information om Movia til kommende kommunalbestyrelser og regionsråd
c. Miljøcertificering af Movias administration
Sagsnummer
107178-648615
THECA
Bestyrelsen
10. december 2009
MLL
1/7

d. Status for puljeansøgninger 1. og 2. runde (notat udsendt med dagsordenen)
e. Puljeansøgninger 3. og 4. runde
f. Status for retssagen Rødovre/Dragør mod Movia
g. Trafikselskabernes skrivelse til trafikudvalget om taxi og EP-tilladelser (brevet
omdelt på mødet)
h. Orientering om arbejdet med budgetsikkerhed for kommuner og regioner
i. Handicapbefordring i julen
j. Udsættelse af nye køreplaner på Odsherred-banen og Østbanen
k. Brugerundersøgelse i Flextrafik
l. Status på Movias indsats ved COP 15.
Hans Toft deltog fra punkt 4
04 Økonomirapport 2009.4
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
Økonomirapport 2009.4 tages til efterretning og godkendes som gældende forventninger
til resultatet for 2009
Den forventede efterregulering på 49,8 mio. kr. bliver tillagt kassebeholdningen til endelig
afregning med kommuner og regioner i 2011
Nærværende sagsfremstilling gøres tilgængelig på www.moviatrafik.dk.
Beslutning:
Tiltrådt.
Sagsnummer
107178-648615
THECA
2/7

Bestyrelsen udbad sig et notat om Movias likviditetspolitik.
05 Status på Movias forretningsplan 2008-2010
Indstilling:
Det indstilles,
at bestyrelsen tager nærværende status til efterretning.
Beslutning:
Tiltrådt.
06 Analyse af A- og S-busser
Indstilling:
Det indstilles,
At analysen af passagerudviklingen på A- og S-busser tages til efterretning.
Beslutning:
Tiltrådt.
07 Region Hovedstadens kollektive trafik
Indstilling:
Direktionen indstiller,
at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning
Beslutning:
Tiltrådt.
Sagsnummer
107178-648615
THECA
3/7

08 Orientering vedr. ophævelse af særlige zoneregler i takstområde
Vest
Indstilling:
Direktionen indstiller,
At orienteringen tages til efterretning
Beslutning:
Tiltrådt.
09 Rejsekorttakster i takstområde Vest
Indstilling:
Det indstilles at bestyrelsen godkender:
at kontantbillet, klippekort og periodekort udbydes parallelt med udrulningen af rejsekort
i takstområde Vest i hele 2010
det vedlagte forslag til rejsekorttakster for takstområde Vest, bestående af normalpriskurve
og mængderabat
at Movia sammen med de øvrige parter tilslutter sig, at et fastprisprodukt som beskrevet
i dokumentet indgår i rejsekortets systemversion 5 i 2011 og at direktionen
bemyndiges til at indgå de nødvendige aftaler herom.
Beslutning:
Tiltrådt.
Sagsnummer
107178-648615
THECA
4/7

10 Høring vedrørende Movias Trafikplan 2009
Indstilling:
Direktionen indstiller:
At Movias Trafikplan 2009 efter endt høring godkendes, idet høringsnotatet sammen
med Trafikplanen udgør den samlede trafikplan.
At Movia i det konkrete løbende arbejde med udmøntning af Trafikplanen i så vidt
omfang som muligt og under hensyntagen til den kollektive trafiks sammenhæng og
helhed inddrager kommunernes og regionernes bemærkninger og ønsker, som de er
kommet til udtryk i høringssvarene, herunder også at arbejde for løsninger der sikrer
landområderne tilfredsstillende kollektive trafiktilbud.
Beslutning:
Tiltrådt.
11 Forsøg med medtagning af cykler på 600S
Indstilling:
Det indstilles
At Movia og Fjord-bus gennemfører et forsøg med medtagning af cykler i busserne
på linje 600S.
At taksten for cykler under forsøget på 600S bliver baseret på DSBs takstprincip for
cykler med en enhedspris svarende til kontantbillet til én zone (Model A).
Beslutning:
Tiltrådt.
Sagsnummer
107178-648615
THECA
5/7

12 Status for igangværende anlægsprojekter på lokalbanerne
Indstilling:
Direktionen indstiller
At bestyrelsen tager orienteringen om status på igangværende anlægsprojekter på
lokalbanerne til efterretning.
Tilføjelse til sagsfremstillingen:
Movia oplyste om den seneste udvikling, at anlægsudgiften for Østbanens opgradering tegner
til at blive 10 mio. kr. lavere end budgetteret, mens prognosen for Tølløsebanen er 1 mio. kr.
lavere end budgettet på 135,8 mio. kr.. Prognosen for Tølløsebanen er usikker, fordi den
først færdiggøres efteråret 2010, og der resterer et antal ekspropriationer.
Beslutning:
Tiltrådt.
13 Ny Movia hjemmeside (mundtligt)
Hovedtrækkene i det kommende design for Movias hjemmeside.
14 Orientering om rejsekortprojektet (LUKKET PUNKT)
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt
Sagsnummer
107178-648615
THECA
6/7

15 Statens udbud af togtrafikken Roskilde - Køge - Næstved –
(LUKKET PUNKT)
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt.
16 Eventuelt
Intet.
Mødet slut klokken 12.10
Sagsnummer
107178-648615
THECA
7/7

Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010
Meddelelse nr. 32.13
REGION HOVEDSTADEN
Emne: Optræk til uenighed med staten om den internationale branding
og markedsføring på turismeområdet
1 bilag

OPTRÆK TIL UENIGHED MED STATEN OM DEN INTERNATIONALE
BRANDING OG MARKEDSFØRING PÅ TURISMEOMRÅDET.
Baggrund
VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation. Organisationen hører under
økonomi- og erhvervsministeriet, og der er igennem det sidste trekvarte år pågået
overvejelser om en omorganisering. De regionale administrationer har været inddraget
i en dialog herom med ministeriet.
Der tegner sig på nuværende tidspunkt følgende billede af ministeriets overvejelser til
omorganisering:
1. VisitDenmark skal fremover alene koncentrere sig om at tiltrække udenlandske
turister.
2. VisitDenmark får ansvar for at koordinere al branding og international markedsføring.
Andre offentligt medfinansierede initiativer på dette område skal
forudgående aftales med VisitDenmark.
3. Bestyrelsen får 7 medlemmer med erhvervsrettede kompetencer, udpeget af
økonomi- og erhvervsministeren - efter indstilling af et panel bestående af de
forskellige erhvervsorganisationer og Danske Regioner.
4. Der vil blive skabt rammer for inddragelse af erhvervet via såkaldte erhvervspartnerskaber.
5. Der bliver lagt op til en arbejdsdeling mellem VisitDenmark (markedsføring)
og regionerne (udvikling).
6. Der bliver etableret et overordnet koordinationsforum for turismepolitikken,
forankres i ministeriet selv.
Det forventes, at regeringen den 24. februar 2010 vil fremsætte et lovforslag om det ny
VisitDenmark, samt at der forud herfor vil være en kortvarig lovteknisk høring i begyndelsen
af februar måned.
Den påtænkte koordination indebærer, at al international markedsføring, der medfinansieres
af offentlige midler (statslige, regionale eller kommunale) forudgående skal
aftales med VisitDenmark. Og VisitDenmark kan sige nej til en konkret international
markedsføringsaktivitet, hvis den – efter VisitDenmarks opfattelse – ikke er i overensstemmelse
med den nationale turismestrategi ”Vores Rejse”, og såfremt aktørerne –
også efter VisitDenmarks opfattelse - ikke råder over mere konkurrencedygtige mar-
Koncern Regional
Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon +45 48 20 50 00
Direkte 48 20 55 15
Fax +45 48 20 56 61
Web www.regionh.dk
CVR/SE-nr: 30 11 36 83
Dato: 25. januar 2010

kedsføringskompetencer og –platforme end VisitDenmark. Dette påtænkes skrevet ind
i de konkrete lovparagraffer.
Dialog med økonomi- og erhvervsministeriet.
Region Hovedstadens administration kan fuldt ud tilslutte sig, at der er behov for internationalt
at tiltrække flere værdiskabende turister til Danmark. Det vil styrke turismearbejdet
i Hovedstaden, hvor kongres-, krydstogt- og mødeturismen alle hører til de
mest værdiskabende turismeaktiviteter i Danmark.
Administrationen er dermed også enig i, at der er behov for en væsentlig omlægning
af VisitDenmarks virksomhed til at være operatør for international markedsføring målrettet
de mest værdiskabende dele af erhvervet. Der i den forbindelse også behov for
en styrket koordination af den internationale turismemarkedsføring.
Men administrationen har i dialogen med økonomi- og erhvervsministeriet påpeget, at
det er direkte skadeligt at skabe et statsligt monopol, der skal stå for alt offentligt koordination
af den internationale markedsføringsindsats. Og at det slet ikke er hensigtsmæssigt,
at organisationen skal have forelagt alle beslutninger til godkendelse
dvs. have vetoret i relation til hvad regionale eller lokale aktører vil iværksætte af aktiviteter,
hvori indgår elementer af international markedsføring og branding.
Det vil skabe et tungt bureaukrati og vil reelt være til skade for den samlede turismefremmeindsats.
Ministeriets tænkning er ude af takt med den globale verden, hvor
moderne international markedsføring foregår som en integreret del af mange aktiviteter
og i vidt forgrenede netværk. I de fleste moderne økonomier løses behovet for koordination
derfor bedst ved, at parterne forpligter sig hertil – gensidigt.
Forslaget vil medføre, at private virksomheder og kulturinstitutioner mv. ikke kan få
deres internationale markeds- og brandingopgaver løst gennem kommunalt og regionalt
arbejdende turismeorganisationer, uden at de konkrete aktiviteter er aftalt med VisitDenmark.
Som markedsføringsoperatør vil VisitDenmark – som i dag – blive målt på evnen til at
tiltrække private og offentlige midler. Det vil derfor være stærkt betænkeligt, at organisationen
så samtidig vil få tillagt myndighed til at afskære andre parter for aktiviteter.
Det kan lede til en særdeles uheldig sammenblanding af egenøkonomiske interesser
og overordnede koordinationshensyn.
Der vedlægges et uddrag af det udkast til lovbemærkninger, som økonomi- og erhvervsministeriet
har udarbejdet i det lovforberedende arbejde om det ny VisitDenmark,
og som ministeriet den 15. januar bad Danske Regioner om at kommentere med
få dages varsel.
Endvidere vedlægges et forslag til en mere samarbejdsorienteret og gensidigt forpligtende
model for koordinering mellem de regionale og kommunale turismeaktører og
Side 2

VistDenmark. Det er udarbejdet af regionerne og Danske Regioner i fællesskab og
fremsendt til ministeriet den 19. januar.
På et møde den 22. januar har økonomi- og erhvervsministeriet imidlertid fastholdt
princippet om, at alle aktiviteter, der indeholder international markedsføring og som
indeholder offentlig medfinansiering, skal forudgående aftales med VisitDenmark.
Konkrete konsekvenser af lovforslaget
Det er administrationens vurdering, at ”monopolet” på turismeområdet hos VisitDenmark
vil være til stor skade for turismen i Hovedstadsregionen. Det vil indebære en
stækkelse af Hovedstadens muligheder for at deltage i den internationale storbykonkurrence
med svækket gennemslagskraft, tempotab og praktiske benspænd. Det vil så
kunne påvirke såvel de private erhvervsvirksomheders som de offentlige parters interesse
til finansielt at understøtte turismeindsatsen.
Nedenfor er listet en række eksempler.
Alle offentligt medfinansierede turismeaktiviteter i Hovedstaden foregår i partnerskaber
med private virksomheder og kulturinstitutioner, såsom Branding Copenhagen,
Meetingplace og Cruise Copenhagen Network. Aktiviteter i disse samt andre
tilsvarende projekter i Wonderful Copenhagen vil ikke kunne gennemføres
uden særskilte og konkrete aftaler med VisitDenmark.
Wonderful Copenhagen arbejder tæt sammen med universiteterne, turismeerhvervet,
kommuner og region på at få flere internationale kongresser til Hovedstaden.
Parterne ønsker at bruge ”Copenhagen” som brand. Denne aktivitet kan kun gennemføres
efter aftale med VisitDenmark. Og der vil være risiko for, at VisitDenmark
vil afvise aktiviteten, fordi Copenhagen er brandet, eller fordi VisitDenmark
ønsker selv at forsøge at opbygge en national kompetence herpå.
Kommuner og andre offentlige institutioner kan ikke længere byde på internationale
arrangementer, uden det er aftalt på forhånd med VisitDenmark. Og Københavns
kommunes Borgerrepræsentation kan ikke arrangere en modtagelse på Rådhuset
som led i det internationale salgsarbejde uden at spørge VisitDenmark. Det
er altså VisitDenmark, der skal afgøre, om et folkevalgt organ som Borgerrepræsentationen
kan få lov til at markedsføre København internationalt – helt ned på de
konkrete aktiviteter.
Der kan ikke længere holdes internationale begivenheder i Danmark eller i Hovedstaden,
som rummer et markesførings/brandingsigte, medmindre det er aftalt
med VisitDenmark. Det gælder eksempelvis Den internationale olympiske komite’s
møde, den internationale designpris INDEX og fejringen af Øresundsbron’s
10 årsjubilæum. Det vil heller ikke være muligt at afholde en række aktiviteter lokalt
med internationalt markedsføringssigte i forbindelse med disse arrangementer,
f.eks. Københavns kommunes aktiviteter på rådhuspladsen.
Side 3

Turismeerhvervet i Hovedstaden og i Region Skåne arbejder aktuelt på et meget
vigtigt projekt om at tiltrække nye interkontinentale flyforbindelser til København.
Det er bestræbelser som støttes af flere offentlige parter på begge sider af Øresund.
En sådan aktivitet skal aftales med VisitDenmark. Aktiviteten kan afvises,
hvis den efter VisitDenmarks opfattelse ikke passer med den nationale turismestrategi
”Vores rejse”, eller hvis VisitDenmark skønner at den f.eks. ikke er tilstrækkelig
koordineret med tilsvarende ønsker i andre dele af Danmark. Også selv
om private virksomheder i Hovedstaden og region Skåne i stort omfang ønsker at
medfinansiere aktiviteten.
Bilag
1. Økonomi- og erhvervsministeriets udkast af 14.1.2009 til ”VisitDenmarks koordination
af den internationale branding- og markedsføringsindsats (indsættes
i bemærkningerne til loven)”.
2. Den regionale tilbagemelding af 19.1.2009 med forslaget ”Koordination af
den internationale turismemarkedsføringsindsats (indsættes i bemærkningerne
til loven).
Side 4

NOTAT
VisitDenmarks koordination af den internationale branding- og
markedsføringsindsats [indsættes i bemærkningerne til loven]
Turismeerhvervet har efterspurgt en styrket koordination af den internationale
branding- og markedsføringsindsats med henblik på at undgå overlap
og parallelprojekter. Behovet for en bedre koordination underbygges
ligeledes af de undersøgelser, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har
fået foretaget.
VisitDenmark får derfor fremover en central rolle i forhold til at koordinere
de internationale branding- og markedsføringsinitiativer. Formålet er
at styrke gennemslagskraften af den internationale markedsføringsindsats
samt at opnå flere aktiviteter og en større effekt af de offentlige midler,
der investeres. Dette skal medvirke til at trække flere værdiskabende turister
til Danmark.
Koordinationen indebærer, at al international markedsføring, som medfinansieres
af offentlige midler (statslige, regionale eller kommunale) forudgående
skal aftales med VisitDenmark. Regionale og kommunale aktører
kan således forsat gennemføre internationale markedsføringsindsatser,
så længe det er aftalt med VisitDenmark, og såfremt aktørerne råder over
mere konkurrencedygtige markedsføringskompetencer og -platforme end
VisitDenmark.
Før igangsættelse af nye internationale markedsføringsindsatser, er det
VisitDenmarks ansvar at sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige overlap i
forhold til allerede eksisterende indsatser. Såfremt VisitDenmark ikke
ønsker at indgå en aftale om en given markedsførings- eller brandingindsats,
vil dette altid blive begrundet.
Som alternativ til at indgå aftaler med VisitDenmark om de enkelte markedsføringsindsatser,
har regionerne og kommunerne endvidere mulighed
for at sammenlægge deres internationale branding- og markedsføringsmidler
med VisitDenmark.
Aftalerne om, hvem der udfører hvilke opgaver relateret til international
markedsføring, indgås som udgangspunkt i erhvervspartnerskaberne jf.
afsnit 3.5. Disse aftaler indskrives endvidere i de årligt reviderede samarbejdsaftaler
mellem VisitDenmark og de regionale turismeudviklingsselskaber.
Herudover kan der fortsat løbende indgås aftaler om andre markedsføringsindsatser.
14. januar 2010
09/06002-1
/kbc-dep

Eksempler på internationale markedsføringsindsatser, der kræver forudgående
aftale med VisitDenmark er internetkampagner, produktion og
distribution af brochurer, medieannoncering, deltagelse i rejsemesser og
workshops, opsøgende salg og andre dele af den internationale markedsføringsindsats,
der gennemføres i Danmark.
De regionale og kommunale turismeaktører kan fortsat, uden forudgående
aftale med VisitDenmark, foretage forberedende aktiviteter i Danmark
relateret til international markedsføring, herunder fx idéudvikling, indsendelse
af ansøgninger, etablering af netværk og kontakt til relevante
aktører. Men når det kommer til de konkrete, internationale markedsføringskampagner,
skal det altid aftales med VisitDenmark i og med, at der
er offentlige midler involveret.
Den styrkede koordination hos VisitDenmark ændrer ikke ved, at kommuner
og regioner fortsat kan informere i udlandet om forhold, som har
tilknytning til myndigheden, for eksempel om miljøforhold, tilgængelighed,
offentlige tilbud m.v. via hjemmesider, repræsentationskontorer,
venskabsbyer o. lign.
2/2

Koordination af den internationale turismemarkedsføringsindsats
[indsættes i bemærkningerne til loven]
Turismeerhvervet har efterspurgt en styrket koordination af den internationale
turismemarkedsføringsindsats med henblik på at undgå overlap og
parallelprojekter. Behovet for en bedre koordination underbygges ligeledes af
de undersøgelser, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har fået foretaget.
Formålet er at styrke gennemslagskraften af den internationale
turismemarkedsføringsindsats samt at opnå flere aktiviteter og en større effekt
af de offentlige midler, der investeres. Dette skal medvirke til at trække flere
værdiskabende turister til Danmark.
Koordinationen indebærer, at al international turismemarkedsføring, som
medfinansieres af offentlige midler (statslige, regionale eller kommunale)
koordineres mellem VisitDenmark og de øvrige offentlige turismeaktører
Koordinationen indebærer, at VisitDenmark indgår konkrete
samarbejdsaftaler med de regionale turismeselskaber samt øvrige relevante
parter herom. Aftalerne skal præcist angive, hvem der udfører hvilke opgaver
relateret til international turismemarkedsføring, således at eventuelt overlap
undgås.
Før igangsættelse af nye internationale markedsføringsindsatser, er det
parternes ansvar at sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige overlap i forhold til
allerede aftalte indsatser.
Aftalerne tager udgangspunkt i de forventede erhvervspartnerskaber i det
omfang, de er etablerede jf. afsnit 3.5.
Aftalerne mellem VisitDenmark og de regionale turismeudviklingsselskaber
sker inden for de overordnede rammer, som tilvejebringes gennem
partnerskabsaftalerne mellem regeringen og de regionale vækstfora.
Herudover kan der fortsat løbende indgås aftaler om andre
markedsføringsindsatser.
Den internationale turismemarkedsføring løses i et samvirke mellem de
samlede offentlige turismeaktører efter følgende retningslinier:
• Udvikling af strategier og handlingsplaner, og skabelse af økonomisk
opbakning hertil fra virksomheder og andre. Dette er
”hjemmeopgaver”, som løses af kommunale og, regionale
turismeaktører, og herunder partnerskaber.
• Selve den operative distribution af budskaberne til markederne til
udenlandske medier, rejseindustri og konsumenterne. Denne del af
markedsføringen er ”udeopgaven”. Den skal alt overvejende løses af

VisitDenmark. På specifikke områder, hvor andre end VisitDenmark
har spidskompetencerne løses opgaven af disse parter.
• Information til VisitDenmark. For at VisitDenmark kan løse de aftalte
opgaver forsyner de øvrige turismeaktører løbende VisitDenmark med
nødvendige informationer ( eksempelvis nye oplevelser, nyt inden for
kulturen, ny arkitektur, nye mødefaciliteter, nye
overnatningsfaciliteter etc.). Lokale og regionale turismeaktører er
således modtagerapparat for de udenlandske medier og
rejsevirksomheder, VisitDenmark har bearbejdet på udenlandske
markeder.
Den styrkede koordination mellem parterne ændrer ikke ved, at kommuner,
regioner og statslige myndigheder fortsat kan informere i udlandet om
forhold, som har tilknytning til myndigheden, for eksempel om miljøforhold,
tilgængelighed, bo- og levevilkår, offentlige tilbud m.v. via hjemmesider,
repræsentationskontorer, venskabsbyer o. lign.
2/2