Kirkebladet 2007/08 nr. 4/1 - Linå kirke

More documents

Recommendations

Info

2 LINÅ & SEJS-SVEJBÆK KIRKEBLAD - NR. 4 - 2007/08 I julekalenderens skær Vi danskere bliver altid lidt nostalgiske, når vi når frem til december måned. Så vil vi gerne høre julefortællinger fra gamle dage og mindes den gang det var rigtig jul. Dengang sneen stod meterhøjt i landskabet, og hvor julelysene lyste kraftigere end nogen sinde. Dengang hvor man kunne glæde sig over så umådeligt lidt, og hvor familiesammenholdet var så tæt og stærkt. Det, vi mindes når vi kommer til december måned, er først og fremmest vores barndomsjul. Jeg vil i denne artikel mindes min barndomsjul tilbage i 70'erne og 80'ernes. Jeg mener altså ikke julen i 1800-tallet, dengang man samledes om julelampen i stadsestuen, eller hvor man slagtede julegrisen og gik i halmtræsko rundt om på gårdene. Nej, jeg tænker på julen, som den formede sig for mig og alle andre, der voksede op i 1970'erne og 1980'erne. Hvad var så egentligt min barndomsjul i 1970'erne og fremefter? Givetvis som de fleste andres! Jeg tror egentligt, at danskernes jul ligner hinandens rigtigt meget. Der er ikke den store forskel. Det betyder til gengæld ikke, at vores juletraditioner overhovedet ikke forandrer sig. Det gør de for os alle sammen. Jeg tror blot, at vi alle er præget af den samme tidsånd og mode som gør, at vore juletraditioner udvikler og bevæger sig i den samme retning. Vores måder at holde jul på adskiller sig nok ikke så meget fra hinandens, men vores fælles juletraditioner er til gengæld under konstant og langsom forandring, som måske sker ubemærket henover hovedet på os. Det er først, når vi ser tilbage på vores barndoms jul, at vi erkender, at alt ikke er i dag, som det var engang, da vi var børn. Det gælder også for mig. Juletraditionerne har ændret sig meget siden dengang jeg var barn. Men hvis jeg sådan ser lidt overordnet på det, så er der 4 ting, som særligt kom til at præge den måde, vi fejrede jul på i slutningen af det forrige århundrede. De fire ting er: 1) Det store traditionstab. Julens naturlige og helt åbenbare forbindelse til kristendommen blev nedtonet fra slutningen af 1960'erne og frem. 2) Julen blev mere og mere en decemberfest. Hvor julen førhen var en højtid, man fejrede i perioden fra juleaften til helligtrekongeraften (den 6. jan.), så blev julen mere og mere til det, den er i dag. En fest som vi i overvejende grad fejrer i december måned. En fest som når sit højdepunkt juleaften. 3) Radioen og fjernsynet. I Danmark Radios (DR) store monopol-periode fra 1960'erne til slutningen af 1980'erne fik DR stor indvirkning på den måde vi danskere fejrede jul på. 4) Julens stigende kommercialisering. Den øgede velstand i Danmark har siden sidste halvdel af 1980'erne gjort julen til en større og større forbrugsfest. I de sidste mange år har julehandlen hvert år slået nye rekorder. Det er som om, at julen mere og mere er blevet et udstillingsvindue for vores livsstil og en måde hvorved vi kan synliggøre vores velstand. Jeg er født i den periode af Danmarks historien, hvor ungdomsopgøret og afskaffelsen af de nedarvede traditioner kørte på de højeste bølger. Ungdomsoprøret var båret af et sundt oprør med nogle stivnede ufleksible systemer og gamle autoriteter, som for længst havde overlevet sig selv. Men ungdomsoprøret medførte desværre også, at man i overivrighed smed en masse gode ting og traditioner over borde, som det var en skam at skrotte. Jeg tænker selvfølgeligt særligt på den kirkelige tradition og kristendommen. Det fik stor betydning for den måde, vi danskere fejrede jul på. Den kristne højtid blev nedtonet til fordel for de røde nisser og det grønne gran. Når jeg tænker tilbage på min barndomsjul, så var det nemlig en NISSE-jul. Det var julepynt, juletræ og julekalender. Jul var slet og ret jule-
AFTEN og tiden op til jul. Alt, hvad der kommer derefter, var blot juledage og almindelig skoleferie. Det var jul helt uden kirke og kristendom, med undtagelse af de få obligatoriske salmer, som trods alt hørte julen til. Sådan var det både i skolen og i hjemmet. Samfundet i 1970'erne var under store forandringer. Tiden var ret rød, og derfor blev julen også rød. Ungdomsoprøret blev politisk. Nye langt mere politiske vinde spredte sig til folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne, som i de år løsnede sine bånd til traditionerne, til historien og til kirken, og man forsøgte sig i stedet med at skabe helt nye traditioner. Samfundet forandrede sig hurtigt i de år. Vi gik fra den ene krise til den anden. Og det var - som Kim Larsen og Gasolin sang det – »en kold tid, som vi levede i«. Oliekrisen truede landet, arbejdsløsheden og boligproblemerne var massive og landet befandt sig – med finansminister Knud Heinesen's ord - på vej mod den økonomiske afgrund. Det var krisetid, men også en tid hvor vi danskere rykkede sammen. Man rykkede sammen i kulden og vinterstormene og gjorde julen til en varm og familiær tid. Det er nok kendetegnende, at sammenholdet og fællesskabet danskerne imellem var i højsædet i 70'erne på både godt og ondt. Individualismen fik først rigtigt tag i danskerne, da vi tog hul på fattig80'erne. Det var sjovt nok punkerne og yuppierne, som viste danskerne vejen, da de sagde »Skråt op!« til ensretningen og fællesskaberne, og gik deres egne veje. Materialisme, polarisering og individualisme kom for alvor på mode i 80'erne, men længe var tv-monopolet, DR én af de ting, som holdt os danskere tæt forbundne. Det gjaldt selvfølgeligt hele året rundt, men særligt i julen og december måned. DR havde nemlig sine helt faste juletraditioner og stemninger, som prægede vores jul i slutningen af det forrige århundrede. Og til de traditioner hørte de faste koryfæer og gammelkendte studieværter. Hvem husker ikke Jørgen Clevin, som med få enkle remedier - en saks, papir og karton - kunne lave julepynt for tv-seerne. Det var enkelt, pædagogisk fjernsyn. Det var stemningsfyldt, hyggeligt tv holdt i et adstadigt tempo. Men jeg er helt overbevist om, at nutidens mediebevidste børn ville synes, det ville være dødssygt og vildt kedeligt, fordi de i dag er vant til underholdning, der foregår i et helt andet opskruet tempo. En anden DR succes i de år var det nu hedengangne Morgennisserne på P2. Det var meget populært i en lang årrække. Programmet kørte fra 10. december til juleaften hvert år, og var - som de fleste nok husker det - en underfundig blanding af julehygge, underholdning og indsamling af penge til Dansk Radiohjælpefond. Studieværterne var altid kendte radioværter som for eksempel; Lars E. Christiansen, Gunnar Nu Hansen, Jørn Hjorting, Michael Bundesen, Hans Otto Bisgaard, Ann-Britt Mathisen, Georg Julin og Birthe Kjær. Den største julesucces DR har høstet til dato er selvfølgeligt den årligt tilbagevendende julekalender. Det var kæmpe succeser i 70'erne og 80'erne. Hvem husker for eksempel ikke »Jullerup færgeby«, »Vinterbyøster« og »Jul i Gammelby«. Det var fjernsyn fra DR's guldalder. Vi husker til gengæld også 1980, hvor DR eksperimenterede og sendte julekalender fra »Poul og Nulle i hullet«. Folket bestormede DR med telefonklager og DR forstod pludseligt, at de havde skabt en ubrydelig juletradition hos folket, som det ikke længere var muligt for selv DR at ændre eller eksperimentere med. Jeg har tænkt over, hvorfor DR og julekalenderne står så stærkt i min og mine jævnaldrendes barndomsjuleerindringer? Jeg tror, der er mindst to grunde: 1) Danmarks Radios julekalender blev fra slutningen af 60'erne simpelt hen den nye årligt tilbagevendende juletradition for mange. Når traditionen med at gå i kirke gled ud i de år, og når juletræsfesterne i de lokale foreninger, i arbejderforbundene, i missionshusene og boligforeningerne langsomt forsvandt, så blev TV's julekalender det eneste sikre tilbagevendende for børnene. 2) DR var med deres tidligste julekalendere simpelthen de første, som begyndte at henlægge julefejringen til december måned. De lagde sig massivt på decembermåned i familiernes bevidst hed. Siden er alle andre begyndt »at abe efter Danmarks Radio«, således at julen i dag mere og mere er blevet en fest danskerne fejrer i december måned. Glædelig jul til alle beboere i Linå og Sejs-Svejbæk sogne. Sognepræst Sune Haubek 3 LINÅ & SEJS-SVEJBÆK KIRKEBLAD - NR. 4 - 2007/08
Page 1: Kirke bladet NR. 4 - 2007-2008 DECE
Page 5 and 6: Højskoleeftermiddage i Linå og Se
Page 7 and 8: Sangaften for hele familien i Linå
Page 9 and 10: Kirkemusik Cæciliakoret ► Sønda
Page 11 and 12: Højskoleeftermiddage og aftenmøde
Page 13 and 14: Kirkebil og mødebil Kirkebil til L
Page 15 and 16: Kirkelig vejviser Kirkelige handlin

Kirkebladet 2007/08 nr. 4/1 - Linå kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?