Middelaldergården ved Johannes Hages Allé - Hørsholm Egns ...

More documents

Recommendations

Info

Fig. 11. Detailfoto af det brolagte staldgulv, hvor grebningen ses forrest i billedet. Set fra syd. Staldbygningen fortsætter ud under vejen mod nord. ruminddelingen var helt anderledes. Dyrene havde ikke længere plads i dette hus, som nu alene tjente som bolig for gårdens folk. Til gården var der nu opført særlige stalde, lader mv. Det ser således ud til, at det var i 1300-tallet, at dyrene er blev forvist fra hovedbygningen til en egentlig staldbygning. En eller flere bygninger blev opført på toften for at fungere som stald og lade. De større husdyr, hesten og koen, stod her opstaldet hele vinteren. Desuden har der til de fleste gårde hørt får og geder. Fårene kunne med deres tykke uld gå ude hele vinteren. Fårene var meget vigtige husdyr, da de forsynede gården med uld til fremstilling af klæder og tælle til lysestøbningen foruden den velsmagende lammesteg. Datidens svin lignede ikke nutidens, men var langbenede og magre, da de hovedsageligt levede af affald, og hvad de selv kunne opstøve. Opfedningen inden juleslagtningen foregik ved, at man slap dem løs i skoven i løbet af efteråret. Sulemad var en luksus. Gennem hele middelalderen kostede svinekød cirka det dobbelte af oksekød på byens torv. I det hele taget kan man ane, at det middelalderlige samfund ligesom de tidligere perioder i høj grad baserede sig på selvforsyning. Kun salt og mere eksotiske varer måtte købes fra de omrejsende handelsmænd. Hvad det daglige brød angik, var bonden afhængig af vejrlig, høstudbytte og husdyrenes trivsel. Et ofte benyttet supplement til markens afgrøder gav skov og overdrev. Her fandt man brændsel, bygningstømmer og bær, nødder og frugter. Ligeledes kunne man måske hente jagtvildt, alt efter hvorvidt herremændene hævdede deres jagtret eller ej. Søer, åer og kyst leverede også i stor stil frisk fisk. Her er det især for de kystnære bønder sildestimerne, som på daværende tidspunkt trak op igennem de danske farvande, der udgjorde et vigtigt ernæringsmæssigt tilskud. Resultaterne fra udgravningen ved Johannes Hages Allé tyder også på, at livet her har været levet som beskrevet ovenfor. At stenlægningen skal tolkes som resterne af en staldbygning, og ikke af et beboelseshus, understøttes af flere ting. Manglen på konstruktionsmæssige detaljer vil være dominerende, hvis huset har været bygget på syldsten. Desuden er der ikke fundet et ildsted i bygningen, og endelig taler dateringen på grundlag af de fundne genstande for, at der er tale om en bebyggelse, som er rykket ud på toften og har fungeret som stald. Fundene af dyreknoglerne understøtter desuden det generelle billede af livet på en middelaldergård. Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 12
FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Lokaliteten ved Johannes Hages Allé 1 i Nivå har givet mange nye resultater. Den middelalderlige landbebyggelse i Danmark er meget dårligt belyst, og for første gang her på egnen er der nu udgravet en gård fra middelalderen. Desto mere ærgerligt er det, at der samtidig er tale om den sidste tomme plet jord på landkortet i området, jf. figur 1. I dag ligger resterne af bebyggelsen fra oldtid og middelalder under områder, der er tæt bebygget. Hvis man kigger på det tilgængelige kortmateriale, så optræder der ingen gård på de tidligste kort fra slutningen af 1600-tallet, eller for den sags skyld senere kort, ved Johannes Hages Allé 1, hvorfor vi må antage at gården er nedlagt senest i slutningen af 1600-tallet. Foreløbig tyder keramikdateringerne på, at det nok allerede er sket i 1300-tallet. Gården ved Johannes Hages Allé har hørt til Niverød landsby, som formentlig er anlagt engang i 1200-årene. I Christian d. V’s matrikel fra 1682-1683 er der opgjort 5 gårde og 2 huse med jord i Niverød landsby. Som det fremgår af nedenstående kort over Kongevejen fra 1778-79, var der nogenlunde samme antal gårde og huse cirka 100 år senere. Gården ved Johannes Hages Allé har tilsyneladende udgjort den østligste af landsbyens gårde, men landsbyen kan have rummet yderligere gårde, som også blev nedlagt tidligt i landsbyens historie – det kan en udforskning af tidens skriftlige kildemateriale måske afsløre. Muligvis er den nyfundne middelaldergård nedlagt i forbindelse med pestepidemien i 1300-årene, ”Den Sorte Død”. Fig. 12. Udsnit af kort over Kongevejen, 1778-79. Bemærk, at vest er opad. Gården ved Johannes Hages Allé 1, der er markeret med et rødt kryds, er ikke til stede på det originale kort, ej heller på tidligere eller senere kort. Som det ses, var gården placeret lidt udenfor selve landsbyen. Vandmøllen ved Nive, der ses forneden t.v., nævnes i skriftlige kilder første gang i 1300-årene og har altså eksisteret samtidig med gården ved Johannes Hages Allé. X Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 13
Page 1 and 2: Bygherrerapport Middelaldergården
Page 3 and 4: INDLEDNING I perioden 6/6 - 6/7 200
Page 5 and 6: udgravningen og ved den senere sold
Page 7 and 8: Fig. 5 og 6. Øverst oversigtskort
Page 9 and 10: Fig. 8. Tidstavle, hvor de relevant
Page 11: Oldtidskeramik fra omkring 500 f.Kr
Page 15: DATABLAD Museumsnummer: HØM 352 KU

Middelaldergården ved Johannes Hages Allé - Hørsholm Egns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?