Fig. 4. Den samlede nedbør i Danmark for perioden 13/6 – 18/7 2007. er på 712 millimeter (kilde: www.dmi.dk). Udgravningsfladen var derfor meget vandlidende, hvorfor der da også var enkelte (få) anlæg, som vi ikke kunne undersøge, da de ”druknede”. De ekstreme vejrforhold besværliggjorde udgravningen voldsomt. Det var nødvendigt, på en daglig basis, at vurdere hvor der skulle arbejdes – eller måske mere korrekt – hvor der kunne arbejdes. Mængden af vand på udgravningsfladen afgjorde det for det meste. Den lerede undergrund gjorde, at vandet havde svært <strong>ved</strong> at trænge ned i jorden, hvorfor det nærmere fulgte terrænets naturlige fald. Dette betød, at undersøgelsen af de forskellige anlæg var meget besværlig og tidskrævende. Samtidig var det meget svært at erkende ikke bare nye anlæg, men også de allerede fundne. Alle anlægsspor blev straks efter muldafrømningen afrenset med skovl og graveske og derefter tegnet i fladen i målestoksforholdet 1:20, og samtidig blev fylden kortfattet beskrevet. Efterfølgende blev alle anlægsspor indmålt med totalstation. Derefter blev anlæggene udgravet <strong>ved</strong> at anlægge et snit gennem midten af anlægget på den langsgående akse, således at der kunne registreres en profil af anlægget, henholdsvis <strong>ved</strong> tegning (1:20) og digitalfoto. Hvis anlæggene indeholdt genstande fundet <strong>ved</strong> detektorafsøgning eller under snitning, så blev de efterfølgende tømt for at finde eventuelt resterende genstande, som kunne være behjælpelige med en nærmere datering. UDGRAVNINGENS RESULTATER Ved undersøgelsen blev der registreret bopladsspor fra oldtid og middelalder i form af 80 gruber, hvoraf 33 var kogestensgruber, 50 stolpehuller samt 2 brønde og en større stenlægning, der har udgjort gulvet i en staldbygning. Desuden registreredes talrige forstyrrelser i form af rodvæltere og recent nedlagte drænrør. Ho<strong>ved</strong>parten af anlæggene skal dateres til højmiddelalderen, dvs. perioden mellem 1250-1350 e.Kr., hvor området har været anvendt i forbindelse med en gård. Der blev ikke fundet spor af selve ho<strong>ved</strong>bygningen, som sandsynligvis lå umiddelbart nord/nordvest for undersøgelsesområdet. Der er dog også registreret enkelte gruber, som kan dateres til tidlig middelalder, ca. 1050-1200 e.Kr., samt et større antal kogestensgruber fra overgangen mellem yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder, ca. 500 f.Kr. <strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 6
Fig. 5 og 6. Øverst oversigtskort med udgravningsfeltet, nederst en plan over den nordlige del af feltet, hvor de registrerede anlægsspor er vist. <strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 7
Change language