Download den samlede beskrivelse af projektet ... - Ældre Sagen

More documents

Recommendations

Info

Organisation Seniorhuse kan organiseres som: • Selvejende institution med to - tre ejerlejligheder: Én, der overdrages til en andelsboligforening bestående af andelshavere og boligstøtteberettigede lejere En, der opføres med en almen boligorganisation som bygherre Èn, der udlejes til en andelsforening (AMBA) og omfatter fællestorvet En selvejende institution er en institution med almennyttigt formål kombineret med erhvervsdrift. Institutionen vil være omfattet af fondslovgivningen (Lov om Erhvervsdrivende Fonde). Etablering af Seniorhuse som selvejende institution kan kræve samarbejde med en eller flere fonde. Så snart den selvejende institution er på plads, søges samlet en interessentkreds, der både ønsker at flytte ind i andelsboligerne og at opnå en vis indflydelse på byggeriets detaljerede udformning. Hjemmehjælp og hjemmepleje Beboere, som får behov for praktisk hjælp og personlig pleje (hjemmehjælp), får denne som en kommunal service på lige fod med andre borgere i kommunen. Det samme gælder, hvis beboerne får behov for hjemmesygepleje. Regelsættes findes i den sociale servicelov og i sundhedsloven. Hjemmehjælp gives af kommunen til beboere, som ikke selv kan udføre en række opgaver i hjemmet pga. midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre sociale problemer. Det er modtagernes behov, der afgør, om hjælpen gives som varig eller midlertidig hjælp. Personlig hjælp og pleje er fx: personlig hygiejne, spisning, af - og påklædning. Praktiske opgaver fx rengøring, tøjvask, indkøb og madservice. Hjemmesygeplejen yder pleje, fx sårpleje, hjælp til medicinering, pleje af døende samt støtte og vejledning til beboeren og dennes pårørende. Både ved hjemmehjælp og hjemmesygepleje tilrettelægges ydelserne af kommunen. Begge dele kan udføres af private leverandører, som er godkendt af kommunen. Uanset hvilke aftaler, der indgås, har kommunalbestyrelsen/Borgerrepræsentationen det overordnede ansvar for de to ordninger og fører også tilsyn med, hvordan de varetages. 10
Boliger og tilbud Et Seniorhus står med en række udfordringer bl.a.: • Det skal være billigt, men arkitektonisk spændende ude og inde • Det skal være aktivt, men trygt • Det skal kunne forandre sig i takt med beboernes behov • Det skal åbne sig mod bysamfundet, men have egne servicetilbud • Det skal være teknologisk avanceret, men også organisk • Det skal forblive ungdommeligt I det følgende nogle overvejelser om, hvordan disse udfordringer kan håndteres. Fleksibilitet og tilgængelighed Boligplanen i et Seniorhus skal være enkel og fleksibel og forberedt til installering af driftssikre og brugervenlige teknologiske hjælpemidler til beboere med større eller mindre funktionsindskrænkninger. Der skal derfor tages hensyn til indretningskravene i bygningsreglementet. Der kan også hentes inspiration i Ældre Sagens håndbog, Alle tiders boliger – forbered din bolig til et langt liv. Fleksibilitet handler ikke kun om at kunne flytte vægge eller etageadskillelser. Både boligplanen og boligernes indretning skal skabe fleksibilitet. F.eks. ved hjælp af rummøbler som kombinerede skabe, senge og reoler. Hver bolig skal kunne rumme et moderne hverdagsliv for en aktiv senior og den verden af minder og fortid, som de fleste seniorer også bærer med sig. Boligplanerne må derfor ikke være fastlåste og skal kunne rumme også lidt ældre møbler. Der vil være forskellige holdninger til åben plan kontra adskilt stue og soveværelse. Nogle vil foretrække det ene, andre det andet. Det samme gælder spisestue kontra spisekøkken – eller åbent køkken i forbindelse med stue. Jo mindre boligerne er, i jo større grad vil det være nødvendigt med fleksible ruminddelinger. Der skal være valgfrihed med hensyn til indretning af køkken og valg af elementer. Nogle vil foretrække et minimalistisk køkken og spise de fleste af deres måltider i restauranten, andre vil have god plads til at udfolde sig med køkkenkunstens fornøjelser. Det samme gælder indretning af bad og toilet. Vi har i Danmark tradition for bad og toilet i samme rum i modsætning til mange centraleuropæiske lande. Adskilles bad og toilet er det nærliggende at kombinere soverum med bad og anden wellness orienteret indretning, som det ofte ses i nyere udenlandsk boligindretning. Med både bad og toilet skal have en rummelighed, der gør det muligt at bruge kørestol og rollator og at få bistand af en hjælper. Intelligente boliger og hjælpemidler Seniorhusets boliger har - indenfor den økonomiske ramme - informations- og sikkerhedssystemer som en integreret del af boligen. Det giver komfort og sikkerhed og gør det også muligt at etablere trænings- og behandlingsforløb i hjemmet. Vinduer og døre kan åbnes med fjernbetjening, hvis det er nødvendigt. Med en IHCinstallation, der består af en el-del og et multimedie-netværk, kan beboerne programmere de enkelte funktioner over internettet, fx velkomstlys, sluk-alt-knapper, lysruter, styrbare stikkontakter, lysdæmpning, automatisk lysslukning. 11
Page 1 and 2: Seniorhuse i Danmark - til fælless
Page 3 and 4: Hovedpunkter • Vi foreslår opfø
Page 5 and 6: Ejerform Seniorhuse kan opføres af
Page 7 and 8: Hvad gør et Seniorhus anderledes?
Page 9 and 10: Forbilleder Vi har hentet inspirati
Page 11: Samlet giver disse bebyggelser insp
Page 15 and 16: Arkitektur, byggeri og mulig beligg
Page 17 and 18: Bygherreprogram - delelementer Anl
Page 19 and 20: Andelsforeningens vedtægter udvikl
Page 21 and 22: Carlsro i Rødovre Livsfase Alle al
Page 23 and 24: Bilag 2. Regelsæt for: • Andelsb
Page 25: Der skal holdes mindst et årligt m

Download den samlede beskrivelse af projektet ... - Ældre Sagen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?