DJURSLAND LANDBOFORENING

DJURSLAND 

LANDBOFORENING 

Vær opmærksom 

på vandog naturplanerne side 10 

Natura 2000-planer side 13 

Dyrskuer i 200 år side 29 

TID & STED side 33 

Nr. 45 • April 2010 

Landmandsportræt: 

Fritidslandbrug med livskvalitet 

for børn og voksne side 6 

www.landboforening.dk

Redaktionen: 

Gårdejer Hans Gæmelke – formand 

Chefkonsulent Jørgen Flensborg – (ansvarsh.) 

Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 

Sekretær Irene Kjær Madsen 

Redaktionen sluttet den 23. marts 2010 

Annonceekspedition: 

Djursland Landboforening 

Føllevej 5, 8410 Rønde – tlf. 8791 2014 

Sekretær Anni Poulsen 

Sort/hvid: - Reproklar materiale 

1/6 side kr. 700,- 

1/3 side kr. 1.100,- 

1/2 side kr. 1.550,- 

2/3 side kr. 1.800,- 

1/1 side kr. 2.400,- 

Bagsiden: 1/1 side kr. 4.000,- 

4-farve tryk: - Reproklar materiale 

1/6 side kr. 900,- 

1/3 side kr. 1.400,- 

1/2 side kr. 2.000,- 

2/3 side kr. 2.300,- 

1/1 side kr. 3.100,- 

Bagsiden: 1/1 side kr. 4.800,- 

Alle priser er ekskl. moms. 

Udkommer medio februar, april, oktober 

og december. 

Sponserede links på www.landboforening.dk 

6 måneders bannerplads inkl. 4 uger på forsiden: 

1.000,- kr. (cirka 15.000 eksterne visninger) 

Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland 

Landboforening samt interesseorganisationer o.a. 

Forsidefoto: Kim Ellermann 

Pia og Mads med lam på Stenagergård 

Oplag: 1.600 eksemplarer 

ISSN 1603-2632 

Nr. 45 • April 2010 

DJURSLAND 

LANDBOFORENING 


på vandog naturplanerne side 10 

Natura 2000-planer side 13 

Dyrskuer i 200 år side 29 

TID & STED side 33 

Landmandsportræt: 

Fritidslandbrug med livskvalitet 

for børn og voksne side 6 

www.landboforening.dk 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

03 Foreningen: Formandsord 

05 Foreningen: Generalforsamlingen 

06 Landmandsportræt: 

Fritidslandbrug med livskvalitet for børn og voksne 

10 Natur og Miljø: 

Vær opmærksom på vandog naturplanerne 

Natura 2000-planer 

15 Økologi: 

Få vurderet mulighederne for økologisk omlægning 

– kvit og frit 

16 Planter & Natur: 

Jens D. Andersen holder som planteavlskonsulent 

17 Medarbejderportræt: 

Jeg har det bedst, når der sker noget 

19 Regnskabsafdelingen: Hvem bestemmer? 

21 Agro-IT: Nyt fra Agro-IT A/S 

22 Juridisk afdeling: Advarsel! 

24 Landscentret: 

Vindmøller og solceller i udlandet 

– fascinerende og farlige investeringer 

27 Landscentret – Får og geder: Sæson for lammekøller 

28 Knud Buch-Jepsen: Japanske gæster 

29 Landbrugsmessen Gl. Estrup: 

Dyrskuer i 200 år 

Historien om Landbrugsmessen Gl. Estrup 

33 Tid & sted: Arrangementer og vigtige datoer 

36 Foreningen orienterer: 

Landboforeningens medarbejdere 

40 Andre nyttige kontakter 

Landbocentret Følle - Føllevej 5 - 8410 Rønde 

41 Udvalgene i Djursland Landboforening 

Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2001 

www.landbforening.dk - djursland@landboforening.dk 

CVR nr.: 14305084 

Åbningstid: 

Mandag - torsdag 

kl. 8,00-16,00 

Fredag kl. 8,00-13,00

Rapsen på vej i blomst. 

Foto: Djursland Landboforening (CLU) 

Formandsord 

Med den landbrugsøkonomiske krise har landbrugets 

snærende rammevilkår for alvor fået politisk opmærksomhed 

og er kommet øverst på dagsordnen. Dette 

gælder også den politiske dagsorden, der udgår fra 

Djursland Landboforening. 

Den økonomiske krise, der gennemløber landbruget i øjeblikket, 

er formentligt en af de største i landbrugets 

historie. Der skal derfor fra politisk hold være særlig bevågenhed 

over for de rammevilkår, der sættes for landbruget. 

Globaliseringen og liberalisering af landbrugets markedsvilkår 

har for alvor vist de alvorlige økonomiske konsekvenser, 

det kan få for landbruget, og det må også 

være et faktum, at skal dansk landbrug på sigt overleve 

på et fornuftigt grundlag, bør der sikres en række forskellige 

politiske rammer både på nationalt plan, men 

også i EU’s landbrugspolitik. Hvis dette ikke sker, vil risikoen 

for en udsultning af erhvervet være til stede med 

alvorlige følger for dansk landbrug. 

Det helt grundlæggende er at skabe politisk forståelse 

for, at landbrugserhvervet er et bærende element for 

dansk økonomi, men også en forståelse i EU’s landbrugspolitik, 

der indeholder en strategi for landbrug i Europa 

og dets overlevelse. 

Indsatsen for landbruget er ikke blot overordnede, politiske 

strategier, men også nogle gennemtænkte ram- 

Formand 

Hans Gæmelke 

FORMANDSORDET 

mevilkår, der giver landbruget plads til sit erhverv, så 

andre interesseområder også finder ind i et naturligt 

samspil med landbruget. 

En aktiv politik er ikke alene det, der måtte ske via de 

folkevalgte politikere på Christiansborg. Det er også et 

lokalt forankret politisk arbejde, der anskueliggør, hvad 

forskellige politiske tiltag vil betyde for landbruget og 

dermed for lokalsamfundet. 

Det er derfor vigtigt, at det politiske arbejde, der udmøntes 

fra Djursland Landboforening, er aktivt for landbruget 

på Djursland i en sådan grad, at det politiske 

arbejde kommer ud til medlemmerne. 

Det er desværre et faktum, at der gennemføres politik 

på Christiansborg, hvor konsekvenser af den førte politik 

ikke er gennemtænkt, og som kan føre til mere 

skade en gavn. Skader, der kan være så uoprettelige på 

et erhverv som landbruget, og som dansk økonomi slet 

ikke kan undvære. 

Det er ønsket for Djursland Landboforening, at de politiske 

rammevilkår for landbruget skal lettes, og Djursland 

Landboforening vil gøre en ekstraordinær indsats 

for at sætte særlig politisk fokus på dette område i 

2010. 

www.landboforening.dk • 3

...en bank med 

forstand på landbrug 

4 • www.landboforening.dk 

Lise Kristensen 

Grenaa, 8630 3112 

Jørgen Antonsen 

Grenaa, 8630 3100 

Torben Sørensen 

Grenaa, 8630 3120 

Egon Mikkelsen 

Auning, 8630 3239 

Anders T. Rasmussen 

Auning, 8630 3243 

Jens Daugaard 

Auning, 8630 3242 

Få råd til mere 

Aftal et møde med en af vores 

kompetente rådgivere og lad os 

sammen gennemgå din økonomi. 

Ved at hente fi nansieringen hos os, 

opnår du et solidt fundament for den 

daglige drift. 

En bank med lokale værdier 

Djurslands Bank er en lokalt 

forankret bank med stort 

kendskab til den lokale egn 

og det lokale erhvervsliv. 

Vi sammensætter de bedste 

individuelle løsninger tilpasset 

netop din virksomhed. 

LANDBRUGSFINANSIERING

Foto: Djursland Landboforening (CLU+IKM) 

GENERALFORSAMLING 2010 


Pia og Torben overtog Stenagergaard i 1995, og siden har 

både stuehus og omgivelser fået en kærlig hånd. 

Foto: Djursland Landboforening (JF) 

Fritidslandbrug med 

livskvalitet for børn og voksne 


På familien Friis Sørensens fritidslandbrug ved Øster Alling er børn og 

voksne fælles om arbejde og fornøjelse med avl af oxforddown-får 

Hædersbevisningerne hænger 

tæt på en væg i stalden på Stenagergaard. 

De røde, blå, grønne og hvide 

rosetter lyser op og vidner om familien 

Friis Sørensens succes med avl 

af får. 

Det lille fritidslandbrug uden for 

Øster Alling ved Auning er rammen 

om et familieliv, som både voksne og 

børn engagerer sig stærkt i. For både 

Torben og Pia Friis Sørensen og deres 

to drenge, Lasse og Mads på 11 og 

syv år, går med liv og sjæl op i tilværelsen 

med får, heste, marker og 

gårdbutik. Ved siden af livet på fritidslandbruget 

er Torben værkfører 

hos Peugeot-forhandler Tage Thom- 

Af journalist Kim Ellermann 

sen A/S i Fausing, og Pia arbejder tre 

dage om ugen i en blomsterbutik i 

Randers. Der er nok at se til, men det 

bliver sjældent for meget. 

”Vi stresser ikke. Måske fordi vi alle 

er interesserede. Havde det kun 

været den ene part, ville det være 

træls for den anden,” siger Pia. 

SLAGTNING for private 

• Slagtning af svin, 

okser og lam 

• Afhentning på 

pladsen af vores 

vognmand 

• Modning i 

separat modnings - 

kølerum 

allingåbro slagtehus 

Ring for nærmere info 8648 1085 el. 2873 1085 

kontakt@ allslagtehus.dk · www.allslagtehus.dk 

Vi sælger også storkøb til private (kun mod bestilling) 

• Partering efter 

ønske 

• Alt i pålæg 

laves i eget 

pølsemageri 

• Vi køber okser 

og ungkvæg

Her ligger 

Stenagergaard 

Fårene er hovedinteressen. Pia har 

hobbyen i blodet, for hendes forældre 

var også fåreavlere. Da hun og 

Torben flyttede ind på gården i 1995, 

fik de et oxforddown-får i indflyttergave. 

Det blev begyndelsen på fåreholdet 

på Stenagergaard. I dag 

består besætningen af 22 moderfår 

med lam, fem gimmere og otte 

væddere. Dertil kommer to rolige 

og børnevenlige haflinger-ponyer 

og en sportspony. 

Til ejendommen hører 5,8 hektar 

jord, som Torben dyrker med vinterbyg 

og græs i omdrift. Græsarealet 

er inddelt i tre folde, som fårene 

går på fra april til december. Derudover 

er der tilforpagtet 9,0 hektar 

jord. Bortset fra mejetærskeren 

råder Torben over de nødvendige 

maskiner til at drive jorden med. 

Papirarbejdet lader parret andre om. 

”Det er vildt. Helt vildt,” siger Torben 

om den administration, der kræves 

på det lille fritidslandbrug. 

”Det er nødvendigt at have landboforeningen 

til at hjælpe. De kender 

alle reglerne,” fortsætter han. 

Familien bruger planteavlskonsulent 

Peter Worre Jensen fra Djursland 

Landboforening til at lave markplan 

og gødningsregnskab, mens et revisionsfirma 

i Randers tager sig af 

regnskabet. 

Til dyrskue med nyvaskede får 

Torben og Pia og de to drenge investerer 

megen tid i at stille op på dyrskuer 

med deres dyr. 

Hvert år tager de til landbrugsmesse 

på Gammel Estrup, til Landssku- 

Fårene går i en tidligere slagtesvinestald om vinteren. 

Fra april til december er de på græs. 

Foto: Kim Ellermann 

LANDMANDSPORTRÆT 

et i Herning og Kimbrerskuet i Års. 

Selv om det mest handler om at få 

præmier med hjem, er det også en 

rar oplevelse. 

”Det er noget vi gør sammen i familien. 

Børnene synes også, det er hyggeligt 

med det sociale samvær med 

andre fåreavlere og med venner og 

familie, der også har får,” siger Pia. 

Forberedelser er der masser af før et 

dyrskue. Dyrene skal præsentere sig 

bedst muligt. Fårene skal først spules 

og dernæst vaskes med Arielvaskepulver, 

hvorefter de går to dage 

ude på folden. Så er de klar til at 

tage af sted. 

Det avlsmæssigt bedste år indtil nu 

var 2007. Da vandt fårene fra Stenagergaard 

førstepræmier i tre kategorier: 

Skuets bedste ældre får, Skuets 

bedste besætningsgruppe og Skuets 

bedste 1-års-får. 

Men også ponyerne har succes. Ved 

Landsskuet i Herning i 2008 scorede 

Hope 23 point ud af 24 mulige. 

Et overvågningskamera viser læmningerne 

på en tv-skærm i køkken-alrummet. 



Pia og Torbens avlsarbejde med får og ponyer giver 

mange præmier ved dyrskuer rundt i landet. 


Mads og Lasse er åbenlyst smittet 

med forældrenes passion. De taler 

gerne med, når snakken går om avl 

og pasning af får. Og gradvis får de 

mere krævende opgaver. Ved Kimbrerskuet 

i Års sidste år mønstrede 

en stolt Lasse for første gang sit 

eget 1-års-får, som fik prisen Fremtidens 

får i en konkurrence tilrettelagt 

for børn. 

Interessen kaster også bestyrelsesarbejde 

af sig. Pia er sekretær i foreningen 

Dansk Fåreavl, distrikt 5, 

og med i bestyrelsen for landbrugsmessen 

på Gammel Estrup. Den 

opgave involverer også Torben og 


I Friis´ Gårdbutik sælger Pia tøj og garn af uld, blomster 

og stearinlys. Mads viser et skind fra gårdens besætning. 


drengene, som hjælper med at grave 

pæle ned og sætte skilte op. 

Påskelørdag er Fårets dag. Da åbner 

fåreavlere landet over deres bedrifter 

for alle interesserede. 

I 2010 mødte mellem 65 og 70 besøgende 

op på Stenagergaard, og TV2- 

Østjylland var forbi med et kamerahold. 

”Det er hyggeligt, at folk vil komme 

og kigge. Mange, der overvejer at 

anskaffe sig får, spørger, hvordan 

man passer dem og bliver glade for 

at se, at de er så rolige, at også børn 

kan have med dem at gøre,” siger 

Pia. 

Arbejdet med besætningen sluger 

ikke al fritiden. Trods alt. Også bygninger 

og omgivelser får en kærlig 

hånd. Da Torben og Pia overtog ejendommen 

for 15 år siden, renoverede 

de stuehuset. For tre år siden 

byggede de en garage på og fik nyt 

tag med kviste. Siden er det blevet 

til en ridebane til Pia, en fodboldbane 

til drengene og en flot have med 

rododendronbede, som hele familien 

går op i at holde pæn. Tingene 

skal være i orden. 

TRANSPORT AF KORN TILBYDES 

Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. 

Levering af materialer og kørsel med containerbiler. 

VOGNMAND PETER JENSEN 

RING OG HØR 

NÆRMERE 

Vandværksvej 28 

Assentoft 

8960 Randers SØ 

Telefon 86 49 40 88

Tre heste, tre mennesker. Torben med sportsponyen, Jackpot, og 

Mads og Pia med de to haflingere, Hope og Ciwi. 


”Det skal ikke ligne en svinesti, hvor 

vi bor,” siger Torben. 

Drengene og deres kammerater 

nyder de gode muligheder for at 

udfolde sig. Her kan de lege i halmen, 

køre med plænetraktoren og 

spille fodbold. Og tit er kammeraterne 

ikke til at drive hjem igen, fortæller 

Pia. 

Men parret laver ikke det hele selv, 

for i Friis Sørensens omgangskreds 

hjælper man hinanden. Sammenholdet 

i familien er tæt, og vennekredsen 

stor. Torbens far og farbror 

og en ven, der er tømrer, hjalp med 

at renovere stuehuset. Pias morbror 

er entreprenør, og han stod 

sammen med Torben for at anlægge 

ridebanen. En ven stiller sin mejetærsker 

til rådighed i høst. Og Pias 

kusine har lavet hjemmeside for 

gårdbutikken. 

Gårdbutik sælger alt i 

fåreprodukter 

Gårdbutikken er Pias område. Den 

lille, hvide træbygning på gårdspladsen 

oser af hygge. Butikken bugner 

af farvestrålende tøj og garn i uld og 

af blomsterdekorationer og hånddyppede 

lys. Ulden kommer dels fra 

merinofår og mohairgeder, dels fra 

egen besætning. Oxforddown-fåret 

er ganske vist en specialiseret kødrace, 

men ulden tjener også et formål. 

Pia og Torben klipper dog ikke 

selv fårene. 

”Det tager for lang tid, og vi er ikke 

gode nok til det,” erkender Torben. 

Kunderne kan også bestille slagtelam. 

Det er et stort hit, fortæller 

Pia, for mange forbrugere vil gerne 

se, hvor lammene kommer fra, og 

kundernes appetit på lækre lam 

overstiger langt det, gården kan producere. 

Køberne kommer mest fra 

lokalområdet, men også familier fra 

Århus-egnen finder vej til Friis´ Gårdbutik, 

som har flest besøg omkring 

jul og påske. 

Af og til sælger Pia og Torben et 

avlsdyr. Men de bedste dyr beholder 

de i besætningen. 

Økonomisk løber et lille fritidslandbrug 

ikke rundt. Heller ikke hos Pia 

og Torben. Men det er heller ikke 

det vigtigste. Det handler om fællesskab 

og sammenhold i familien. Og 

på den konto er der et kæmpe overskud. 

LANDMANDSPORTRÆT 

Fakta 

• Stenagergaard 

• Skovsmindevej 13, 

ØsterAlling, Auning 

• Torben Friis Sørensen, 51 år 

• Pia Friis Sørensen, 38 år 

• Lasse, 11 år 

• Mads, 7 år 

• 5,8 hektar ejet jord omkring 

gården med græs i omdrift 

og vinterbyg 

• 6,0 hektar forpagtet mark - 

jord med vinterbyg 

• 3,0 hektar forpagtet eng 

med græs til hø 

• 22 moderfår med lam, 

5 gimmere og 8 væddere, 

oxforddown 

• 2 ponyer, haflinger, 

og 1 sportspony 

• Gårdbutik med salg af garn, 

tøj og strømper af uld, slagtelam, 

blomster og dekorationer 

www.123hjemmeside.dk/friisgaardbutik 


NATUR OG MILJØ 

23 vandplaner er på vej ud i en omfattende høring, inden 

de ophøjes til lov Foto: Djursland Landboforening (LSG) 


på vandog naturplanerne 

Den 14. januar offentliggjorde Miljøministeriet med halvandet års forsinkelse 23 vandplaner og 246 

naturplaner. Planerne er nu på vej ud i en omfattende høring, inden de ophøjes til lov. De fastsætter kon - 

krete reduktionsmål og virkemidler for vandløb, søer, fjorde, kystvande, grundvand og natura 2000 områder. 

Du bør derfor som lodsejer være opmærksom på at få dine egne interesser varetaget bedst muligt. 

Teknisk forhøring i kommunerne 

Vand- og naturplanerne har været i 

teknisk forhøring indtil den 11. marts 

2010 i kommunerne. Dette betyder, 

at kommunerne har fået til opgave 

at korrigere planerne for fejl og 

mangler. De kommuner, vi har kontakt 

med, påpeger, at der er mange 

fejl og til dels også forældede data. 

Derfor anbefaler blandt andet 

Norddjurs Kommune da også, at 

man som lodsejer afventer de fejlrettede 

planer, der sendes i offentlig 

høring i seks måneder senere på 

året. Blandt andet ligger Norddjurs 

Kommune i sit høringssvar til Miljøcenter 

Århus vægt på at få sat en 

realistisk miljømålsætning for vandløbene 

i kommunen. Således henviser 

kommunen til en stribe vandløb, 

hvor de mener, at målsætningen 

er urealistisk høj. Det drejer sig især 

om vandløb i de lave områder ned til 

Randers Fjord, og mod havet nord og 

øst for Djursland, hvor mange vand- 


løb har ringe faldforhold og derfor 

også en nedsat vandhastighed. De 

naturgivne forhold i vandløbene 

medfører således, at miljømålsætningen 

for mange vandløb bør revurderes. 

Syddjurs Kommune peger i deres 

høringssvar også på en række vandløb, 

som har karakter af tekniske 

anlæg såsom drængrøfter, pumper 

og kanaler til vandafledning, som 

bør tildeles en lavere målsætning. 

Desuden peger de på vandløb med 

dårlige faldforhold beliggende i flade 

ådale som for eksempel Korup Å, 

Ryom Å og Skørring Å, hvor det vil 

give store afvandingsmæssige problemer 

at reducere vandløbsvedligeholdelsen. 

Offentlig høring 

Det er muligt allerede nu, at gå ind 

på By- og Landskabsstyrelsens 

hjemmeside (www.blst.dk) og orientere 

sig om sin egen ejendom. Kom- 

Natur- og miljøkonsulent 

Rikke Skyum 

munernes høringssvar vil dog givetvis 

give anledning til en række 

ændringer. 

Efter kommunernes forhøring vil 

staten revidere planerne inden den 

seks måneders offentlige høring, 

som forventes senere i 2010, hvor 

alle inkl. landbruget kan indgive 

høringssvar. 

Efter endelig vedtagelse af vandog 

naturplanerne skal kommunerne 

udarbejde handleplaner og gennemføre 

disse. Implementeringen varetages 

primært af kommunerne og 

skal efter planen starte i begyndelsen 

af 2012. 

Djursland 

På Djursland er vi berørt af tre 

hovedvandoplande og dermed også 

af tre vandplaner. Niveau for indsats 

og virkemidler er vidt forskellige 

i de tre vandplaner. I tabellen på 

næste side ses en oversigt.

Der ydes kompensation til de lodsejere, 

der bliver berørt af de målrettede 

tiltag som for eksempel anlæg 

af vådområder, ændret vandløbsvedligeholdelse,vandløbsrestaurering 

og 10-m randzoner. Vi kender 

endnu ikke kompensationens størrelse. 

Miljømål og hermed reduktionsmål 

for de forskellige hovedvandoplande 

ligger fast. Der er dog stadig diskussion 

om hvilke virkemidler, der 

skal anvendes. Statens Miljøcentre 

har fået til opgave at pege på de 

mest omkostningseffektive. Hvis 

de virkemidler, der er gengivet i skemaet, 

skal ændres, så skal det sikres, 

at alternative virkemidler har 

samme effekt, samt er ligeså 

omkostningseffektive som de foreslåede. 

Det kan kræve et større 

dokumentationsarbejde for kommunerne. 

Hvad gør landboforeningen? 

Djursland Landboforening indgår i et 

samarbejde med de resterende østog 

midtjyske landboforeninger kaldet 

Dansk Landbrug MidtØstylland 

(DLMØ). Planerne vil blive behandlet 

i dette forum, når de sendes i 

offentlig høring senere på året. 

Landbrug & Fødevarer arbejder for 

Djursland Randers Fjord Århus Bugt 

Reduktion af kvælstofudvaskning 8 % 98 t 36 % 1.440 t 25 % 261 t 

10-m randzoner, jordbearbejdning mv 97 t 404 t 71 t 

Fosfor ådale 2 ha 260 ha 28 ha 

Vådområder 0 ha 0 t 807 ha 91 0 ha 0 t 

Yderligere efterafgrøder 0 ha 0 t 9.961 ha 88 t 1.622 ha 27 t 

N-kvoter 1 0 t 846 t 161 t 

Renseanlæg mv. 1 t 11 t 2 t 

Vandløb (660 km total) (2.450 km total) (560 km total) 

Ophør/ændret vedligeholdelse 272 km 41 % 539 km 22 % 100 km 18 % 

Restaurering 12 km 533 km 2 km 

Fjernelse af spærringer 34 stk. 249 stk. 38 stk. 

Genåbning af rørlagte vandløb 33 km 44 km 28 km 

1 Det er endnu ikke afklaret, om det bliver en kvotemodel, der skal anvendes til reduktion af udvaskningen. 

øjeblikket intenst på, at landbruget 

skal holdes økonomisk skadesløst. 

Således arbejdes der på at minimere 

den generelle regulering og i stedet 

få tiltagene flyttet hen til de 

arealer, hvor der er den største miljøgevinst, 

og hvor tiltagene kompenseres 

ved en given erstatning. 

Vær opmærksom! 

Slutteligt understreges, at det forventes, 

at alle landmænd bliver 

berørt. Vær derfor opmærksom på 

forholdene på din ejendom, og de tiltag 

der er i støbeskeen hos dig! 

Vi anbefaler, at bredejerne langs de 

forskellige vandløb organiserer sig i 

vandløbslaug eller lignende. Vandløbslaugenes 

eksistens vil få endnu 

større berettigelse i den kommende 

tid. Arbejdet med vandplanerne vil 

i nogle områder blive massivt, og 

det er derfor en god idé at organisere 

sig som lodsejere langs et vandløb. 

Har du brug for rådgivning? 

Djursland Landboforening har oprettet 

et team af konsulenter til at 

hjælpe med spørgsmål omkring 

vandog naturplaner. Det er Rikke 

Skyum og Lars Skou Gleerup. 

Pumpestationen ved Fannerup som afvander en del af det 

bagvedliggende Kolindsund. Foto: Djursland Landboforening (IKM) 



Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 85 

Ole Moesgaard 

Andersen 

»Bendstrupgaard« 

Mejlbyvej 606 

8530 Hjortshøj 

Tlf. 70 24 34 85 

Fax: 70 24 35 85 

E-mail: oma@dlr.dk 

Område 89 

Anton Krogh 

Kærby Møllevej 29 

Kærby 

8983 Gjerlev 

Tlf. 70 24 34 89 

Fax: 70 24 35 89 

E-mail: ak@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Karl Damsgaard 

»Vibsig«, Vibsigvej 25 

9700 Brønderslev 

Tlf. 70 24 34 26 

Fax: 70 24 35 26 

E-mail: kd@dlr.dk 

RUBRIC ® er rygraden i enhver 

svampebehandling i hvede 

Vidste du, at det rent faktisk er muligt at spare 20-25.000 

kr. på planteværnskontoen med Rubric ® sammenlignet 

med tilsvarende svampemidler til korn? Cheminovas 

unikke formulering af Epoxiconazol giver dig så gode 

fordele – både hvad anvendelse, udbytte og økonomi 

 

at benytte Rubric ® 

 

 

 

 

. 

 

 

 

Randers-Djursland 

Rapsgade 1 · 8900 Randers · Tlf. 33 68 60 30 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 


ejendomme med 

stor svineproduktion 


Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 


ejendomme med 

stor kvægproduktion 


Herluf Jørgensen 

Boldingvej 17 A 

6752 Glejbjerg 

Tlf. 70 24 34 28 

Fax: 70 24 35 28 

E-mail: hj@dlr.dk 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Natur- og vildtplejekonsulent 

Lars Skou Gleerup 

Natura 2000-planer 

NATUR OG MILJØ 

Sammen med de meget omtalte Vandplaner blev også 246 Naturplaner offentliggjort i januar. De fastsætter 

målene og virkemidler for Natura 2000 områderne, som skal sikre, at der opnås eller sikres en gunstig bevaringsstatus. 

Som vandplanerne skal Natura 2000-planerne ud i en seks måneders offentlig høring. Handleplaner 

skal derefter udarbejdes og gennemføres af kommunerne. Særligt for husdyrbrug kan det give store udfordringer. 

Hvad er Natura 2000? 

Natura 2000 områder er en samlebetegnelse for internationale 

naturbeskyttelsesområder, der omfatter Habitatområder, 

Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar 

områder. I alt 16.638 km 2 i Danmark. Langt hovedparten 

ligger til vands som fjorde og kystnære områder. Godt 

3.500 km 2 på land. Formålet er at beskytte og genoprette 

de naturtyper og dyre- og plantearter, som de er 

ud peget på grundlag af. Natura 2000-områderne har 

allerede længe haft betydning ved ansøgninger om 

udvidelse af husdyrbrug, hvor påvirkninger i form af 

blandt andet ammoniak og nitratudvaskning reguleres. 

Desuden har en række almindelige land- og skovbrugsaktiviteter 

skulle anmeldes til kommunen inden de 

iværksættes indenfor disse områder. 

Natura 2000 områder på Djursland 

På Djursland har vi Natura 2000 områder dækkende 

Mols Bjerge, Kalø skovene og Stubbe sø. Nogle mindre 

områder ved nogle søer i Løvenholm skovene og et kær 

ved Knebel Vig. Desuden en række kystområder omkring 

Helgenæs, østkysten af Ebeltoft halvøen, Randers 

Fjord, Hevring Bugt og hele nordkysten af Djursland. 

Betydning af 

Natura 2000-planerne 

Natura 2000-planerne gør status over tilstanden af de 

naturtyper, landskaber samt dyre- og plantearter som 

områder er udpeget for at beskytte. Vurderes den ikke 

at være gunstig, indeholder planerne et indsatsprogram, 

der skal sikre opnåelse heraf. Det er så kommunernes 

og statens opgave at udarbejde konkrete handleplaner 

for at nå målene. Den nødvendige indsats kan 

være alt fra rydning af krat, ændring af vandstand, 

reduktion af næringsstofbelastning til udsætning af 

rovfisk, afgræsning eller faunapassager for odder samt 

mange flere tiltag. 

Den største betydning for landbruget bliver nok en 

væsentlig skærpelse i forbindelse med udvidelse/ 

ændringer af husdyrbrug. Ammoniaknedfaldet over 

kvælstoffølsom natur i Natura 2000 områder skal fremover 

reguleres ud fra totalbelastningen og ikke som nu 

merbelastningen. Det kan blive en kæmpeudfordring for 

landbrug i eller op til Natura 2000. Begrænsninger og 

restriktioner der stilles i forbindelse med en miljøgodkendelse, 

udløser ikke kompensation. 

Bliver det nødvendigt med restriktioner og driftsændringer 

på den nuværende lovlige drift eller inddragelse af 

private arealer, skal der betales kompensation til ejeren. 

Frivillige aftaler herom er selvfølgelig et godt udgangspunkt, 

men vi ved endnu for lidt om beregningen af kompensationen. 

Princippet om ”tabt handelsværdi” når 

man ikke kan blive enige er svært at beregne. Særligt 

ved højværdiarealer, skov med stor vedmasse m.v. 

Omkring høringsprocessen og landboforeningens indsats 

henvises til artiklen om Vandplanerne i dette blad. 


✄ ✄ 

Klip ud gem Klip ud gem 

Find masser af aandr 

andre e gode tilbud 

på WWW WWW.AGRO-IT.DK 

.AGRO-ITT.DK 

.DK 

Asus 10” Netbook 

*) Ekskl. moms og konsulentydelser 


GRÆSSÆSON 2010 

• Slåning af græs og helsæd 

• Presning af rundballer og wrapning i en arbejdsgang 

- fra 0,9 m til 1,4 m i diameter 

• Hjemkørsel af wrapballer 

Henrik : 21 22 60 80 - hele dagen 

Bo: 21 62 54 06 - efter kl. 17.00 

• Salg af: Wraphø, græsensilage, hø og halm - kan evt. leveres 

Smart lille bærbar pc, som er nem at have med i tasken. 

Pc’en er perfekt til tekstbehandling og internettet. 

• Intel Atom N270 / 1.6 GHz. 

• 1 GB. Ram 

• 250 GB. Harddisk 

• Kortlæser og integreret kamera 

• 10.1" TFT skærm. 

• Microsoft Windows 7 Starter – dansk 

Situation Selvstændig landmand med visioner 

Ønske At styrke bedriften 

Forårspris: 2.399,-* 

Løsning Rådgivere med forstand på landbrug og penge 

AGRO-IT A/S - Føllevej evej 5, 8410 Rønde - Tlf: 7027 45 00 - Mail: info@agro-it.dk 

Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. 

Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og 

bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. 

Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, 

der styrker dit landbrug. 

Landbrugscenter Østjylland 

Telefon 45 12 25 70 

www.danskebank.dk 

Danske Bank

Det såkaldte omlægningstjek giver et solidt grundlag 

for at vurdere, om økologisk omlægning er relevant. 


ØKOLOGI 

Få vurderet 

mulighederne for økologisk 

omlægning – kvit og frit 

Djurslandske landmænd kan få beregnet og vurderet 

mulighederne for omlægning til økologisk produktion. 

Det såkaldte omlægningstjek giver et solidt 

grundlag for at vurdere, om økologisk omlægning er 

relevant. Denne omlægningsrådgivning finansieres 

ved hjælp af fondsmidler og kan derfor gennemføres 

uden beregning for den enkelte landmand. 

Djursland Landboforening har som mange andre lokale 

landboforeninger et samarbejde med Økologisk Landsforening 

omkring forskellige rådgivningstiltag. Et af 

disse tiltag er de såkaldte omlægningstjek, hvor landmænd 

kan få vurderet specifikke muligheder for omlægning 

af deres bedrift til økologisk produktion. 

Omkostningerne til denne rådgivning bliver dækket ved 

hjælp af midler fra forskellige fonde og er således gratis 

for landmændene. Et omlægningstjek omfatter et 

besøg af to økologikonsulenter på bedriften. De to økologikonsulenter 

vil oftest være undertegnede samt en 

konsulent fra Økologisk Landsforening med speciale i 

husdyrproduktion, specialafgrøder eller nicheproduktion 

afhængigt af hvilken faglig ekspertise, der er relevant 

at inddrage. 

Formålet med besøget er at få vendt alle relevante problemstillinger 

og eventuelle barrierer for økologisk drift 

af ejendommen. 

Økologi- og planteavlskonsulent 

Henrik Østergaard Nielsen 

Efter en rundtur på gården i stald og på mark gennemgås 

bedriftens aktuelle produktionsforhold. De forskellige 

relevante økologiregler og tilskudsmuligheder belyses, 

og der drøftes forskellige muligheder for afsætning 

af gårdens produkter efter økologisk omlægning. En 

tidsplan for omlægning af mark og husdyrbesætning 

skitseres, og økonomien ved omlægningen til økologi 

gennemgås. 

Efter besøget udarbejder de to konsulenter i fællesskab 

et besøgsreferat, som samtidig fungerer som en 

rapport over den bedst tænkelige model for en økologisk 

omlægning af den involverede bedrift. 

Projektet med omlægningstjek kører frem til oktober 

2010, hvor finansieringen via fondsmidlerne ophører. 

Omlægningstjek finansieret via denne ordning kan derfor 

aftales og gennemføres til og med september. 

Hvis du er interesseret i at få kigget på mulighederne 

for omlægning af din bedrift, er du meget velkommen 

til at kontakte økologikonsulenten med henblik på at 

få et omlægningstjek. 

Bestyrelsen bag Byggeri & Teknik I/S 

Formand Henrik Damgren 

Næstformand Kristian Gade 

Jens Møller 

Johannes Elbæk 

Jørgen Stokvad Poulsen www.landboforening.dk • 15 

Mogens Høeg Hørning

PLANTER & NATUR 

Jens D. Andersen holder 

som planteavlskonsulent 

Efter godt 30 år som planteavlskonsulent har Jens 

Andersen sagt sin stilling op i Djursland Landboforening 

for at begynde på en ny epoke i sit liv. 

Jens Dolberg Andersen er født og opvokset på Djursland 

og blev uddannet fra Landbohøjskolen i 1977. De første 

tre år efter agronomeksamen var Jens Andersen konsulent 

ved Århus Amts Landboungdom. I 1980 skiftede han 

til planteavlskonsulent i Rougsø-Sønderhald Herreders 

Landboforening. 

For en del år siden overlod Jens Andersen rådgivning af 

landmænd med malkekøer og dermed grovfoderproduktion 

til sin kollega gennem mange år Peter Worre Jensen. 

Det betød, at Jens Andersen i de sidste mange år 

har kunnet koncentrere sig om rådgivning af landmænd 

med salgsafgrøder. Kartofler til melfabrikken i Auning 

var engang et af Jens Andersens specialer, men nu er den 

produktion næsten forsvundet her på Djursland. 

Djurslands centrum for maskinudejning 


• Lifte • Teleskoplæssere / trucks 

• Stilladser / stiger • Trailere/mandskabsvogne 

• Læssemaskiner / gravemaskiner + tilbehør 

• Dumpers / pladevip • Entreprenørmateriel 

• Diamatbor / skæreværktøj 

• Hus / håndværk / industri 

• Have / belægning / skov 

Jens Andersen har nydt udbredt respekt blandt de landmænd, 

som han har haft med at gøre. Det gælder både 

for sin planteavlsfaglige kunnen samt for sin kompetente 

optræden i forbindelse med diverse erstatningssager 

og andre sager, hvor der har skullet mægles mellem 

flere parter. 

Jens Andersen fortæller, at han agter at lade sig delvist 

pensionere, men fortsætter med at drive planteavlsbruget 

på fyrre hektar. Der ud over skal der bruges mere tid 

på at dyrke interessen for motorcykelløb, 

det såkaldte road-racing, 

hvor han foretrækker at køre på 

motorcykler af engelsk fabrikat. 

Jens D. Andersen stopper 1. juli 2010, 

men for at få afviklet ferie bliver 

sidste arbejdsdag i starten af juni 

måned. 

Kontakt os hvis du ønsker 

vores 

brochure tilsendt 

MP MASKINUDLEJNING 

40 18 65 60 

Margrethelundvej 10 · 8550 Ryomgård 

mp@mp-ejendomme.dk · www.mp-maskinudlejning.dk 

Chefkonsulent 

Jørgen Flensborg

Jeg har det bedst, 

når der sker noget 

Afdelingsleder og regnskabskonsulent 

Jette Jensen trives med 

af få noget fra hånden, både på 

arbejdet i landboforeningen og på 

gården i Allelev 

”Jeg ser det som min opgave som 

afdelingsleder at synliggøre Djursland 

Landboforenings arbejde med 

driftsøkonomi. Vi yder og skal kunne 

yde hele paletten inden for det økonomiske 

område,” siger Jette Jensen, 

regnskabskonsulent og afdelingsleder 

i Djursland Landboforenings 

afdeling for driftsøkonomi. 

Landboforeningen har altid rådgivet 

om driftsøkonomi, men rådgivningen 

har ikke været synlig nok, 

mener Jette. Og den økonomiske 

krise giver øget træk på netop rådgivning 

i driftsøkonomi. Jette forventer, 

at der i år vil være mere fokus 

på dette område end i de foregående 

ti år. 

Jette bruger halvdelen af sin tid på 

driftsøkonomi og halvdelen på de 

45 regnskaber, som hun fører for 

primært produktionslandbrug. Men 

de to områder flyder i mange tilfælde 

sammen, fortæller hun. 

Begyndte i Djursland Landboforening 

som praktikant 

Jette blev ansat i 1994 på landboforeningens 

daværende kontor i Grenaa, 

hvor hun året inden havde 

været i praktik i forbindelse med sin 

uddannelse til regnskabstekniker. 

”Det bedste ved jobbet er, når man 

arbejder på at få noget igennem, 

som landmanden brænder for, og 

det så lykkes,” siger Jette, som også 

sætter stor pris på samspillet med 

kolleger i alle afdelinger på centret 

i Følle. 

Men hun har også høstet erfaringer 

andre steder. I halvandet år var hun 

ansat på Landscentret i Skejby, hvor 

hun rådgav konsulenter rundt i landet 

om regnskabssystemet Ø90. 

”Der skulle ske et eller andet, og jeg 

kunne godt tænke mig at se tingene 

fra en anden side,” siger Jette. 

Når hun vendte tilbage til Djursland 

Landboforening, var det, fordi hun 

savnede kontakten til landmændene. 

Og efter hendes temperament 

var der ikke effektivitet nok på den 

store arbejdsplads. 

”Der var for lidt virke og for meget 

snakken om tingene. Jeg har det 

bedst, når der sker noget,” siger hun. 

Privat bor Jette sammen med sin 

mand, Ole, og deres fire børn på 19, 

15, 13 og tre år. Familiens base er 

MEDARBEJDERPORTRÆT 

Af journalist Kim Ellermann 

gården i Allelev med 67 hektar korn 

og raps og FRATS-produktion af 

7000 slagtesvin om året. Trods de 

mange år med teoretisk arbejde har 

Jette sine praktiske færdigheder i 

behold og hjælper gerne med at pløje 

og høste. 

”Jeg kan lide intensiteten i høst, og 

jeg vil 20 gange hellere sidde på 

mejetærskeren end lave mad til hele 

høstholdet,” siger hun. 

Fritiden går mest med sport. Svømning 

og fodbold er store interesser i 

familien. Jette er med i bestyrelsen 

for svømmeklubben, og hun var 

involveret i bygningen af den ny 

svømmehal i Grenaa. Hun har også 

oprettet et hold i babysvømning. 

Og når der er tid, tager hun gerne en 

lang tur på cyklen. 

Jette bruger halvdelen af sin tid på driftsøkonomi og halvdelen på 

de 45 regnskaber, som hun fører for primært produktionslandbrug 

Foto: Djursland Landboforening (IKM) 


- din foretrukne 

grovvareleverandør 

FAGLIGHED 

· KVALITET KVALITE 

ALITET 

· LØSNINGER 

GER 

GØTTRUP TR 

U UP 

HAUBRO HA 

UB 

RO 

TÅRS TÅ ÅR 

S 

VRÅ 

DRONNINGLUND 

DRONNI 

NG 

GISTRUP GISTR 

UP 

TTERNDRUP 

ERNDRU 

P 

SSELLING 

ELLI 

NG 

Nordjysk 

AAndel 

ndel · BBorupvej 

orupvej 

29 · 9760 9 9760 VVrå 

rå 

· 

Tlf. 

. 9667 0200 · F 

Fax ax 9898 1615 · post@nor 

post@nordjysk-andel.dk djysk-andel.dk 

· wwww.nordjysk-andel.dk 

w ww.nordjysk-andel.dk 


LY LYNGBY Y N G BY 

FODER 

RÅVARER 

GØDNING 

PLANTEVÆRNSMIDLER 

SÅSÆD 

ENERGI 

MINERALER OG PAKKEVARER 

Faglighed 

· KKv 

Kvalitet valitet 

· Løsninger 

Løsnninger 

Nordjysk 

AAndel 

ndel 

er 

en 

stærk stær 

k partner 

til 

professionelle profe 

essionelle 

landmænd. 

landm 

æ ænd. 

Vi 

tilbyder 

faglig sparring 

på p på højt niveau niveau 

samt 

en lang række 

kvalitetsprodukter, 

, som løbende bende k kkan 

an tilpasses dine individuelle elle kkrav 

krav 

og ønsker. 

Vi bygger på grundighed og kvalitet 

Entreprenørarbejde 

 

 

Murerarbejde 

 

 

 

 

Kontakt os for et 

uforpligtende tilbud! 

86 43 44 65 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kristrup Engvej 1c · 8960 Randers SØ · info@mte-aps.dk · www.mte-aps.dk 

Lars Damgaard - mobil: 40 63 44 65

Hvem bestemmer? 

Vi oplever, at landmænd har stoppet indbetalingerne på 

pensionsordninger med tilhørende forsikringsdækninger. 

Bliver landmanden spurgt direkte om hvorfor, er der 

nogle landmænd, der svarer: 

”Det har mit pengeinstitut besluttet at stoppe indbetalingen 

til!” 

Andre landmænd svarer, at de har besluttet at droppe 

ud af indbetalingerne til pension i den nuværende økonomiske 

situation: 

”Der er jo ikke plads til det helt vilde nu, og jeg har 

også værdier i gården!” 

Når pensioner med tilknyttede forsikringsdækninger 

stoppes, er der forsikrings-dækninger, som træder ud af 

kraft eller bliver væsentlig dyrere at fortsætte med, 

som solo forsikringer uden pension. 

Forsikringsdækninger: 

• Invaliderente, invalidepension, lønsikring 

• Børnepension til børnene fylder 21 år eller 24 år 

• Livsforsikring uanset hvordan man dør 

• Præmiefritagelse ved sygdom eller død 

• Garantirenter og bonusordning 

REGNSKABSAFDELINGEN 

Økonomikonsulent 

Erik Loumand 

Selvom den økonomiske krise spidser lidt til i denne tid, så er der stadig risiko for at komme galt af sted 

med helbredet, så bedriften ikke kan passes. Det kan enten være dødsfald, sygdom eller tilskadekomst. 

Problemstilling: 

Den ene problemstilling er, at de forsikringer, der knytter 

sig til pensionsordningen, bliver stoppet eller væsentlig 

nedsat samtidig med, at der ikke betales ind til pension. 

Den anden problemstilling er, at der ofte er tale om 

gode gamle pensionsordninger med præmiefritagelse 

ved sygdom eller død. Det betyder, at pensionsselskabet 

fortsætter med at indbetale til ordningen, såfremt 

landmanden bliver ramt af en sygdom, tilskadekomst 

eller dør. Denne mulighed findes ikke i pengeinstitutter. 

Hvem skal tage beslutning om. at pensions- og forsikringsdækninger 

skal fortsætte – er det landmanden 

eller pengeinstituttet? 

Tilbage i tiden har mange landmænd tegnet nogle gode 

pensionsordninger med tilhørende forsikringsdækninger. 

For at kunne få forsikringsdækninger, er der afgivet 

helbredsoplysninger i en ung eller forholdsvis ung alder, 

som for mange betyder, at der er en ren helbredsattest. 

Hvor mange af jer, der læser dette her, kan afgive en helt 

ren helbredsattest i dag, såfremt der skal tegnes nye forsikringer? 


REGNSKABSAFDELINGEN 

En anden ting der gør sig gældende er, at det bliver 

dyrere at tegne forsikringsdækninger jo ældre man bliver. 

Derfor er det vigtigt at holde fast i de forsikringsdækninger, 

der er tegnet tilbage i tiden. 

Det er derfor vigtigt, at landmanden ikke ligger under for 

pres fra et pengeinstitut på netop dette område. Samtidig 

skal landbrugsvirksomheden også fortsætte, så det 

er en direkte afvejning i hver enkelt situation. 

Det med, at pensionen er i gården kan være en god nok 

holdning, at have, men kan det realiseres, når tiden 

for at gå på pension, nærmer sig? 

En lille tommelfingerregel: 

Der bør være ca. kr. 1,0 mio. før skat pr. person i pensions- 


Efterår 2009 

Snitning af majs 

opsparing for hver fem år, man ønsker at være i den aktive 

pensionsalder – er ønsket en aktiv pensionsalder 

fra 60 år til ca. 75 år kræver det 3,0 mio. kr. 

Ingen – hverken pengeinstitutter, pensionsinstitutter 

eller forsikringsselskaber – kan flytte rundt 

med forsikringsdækninger med tidligere afgivet 

helbredsoplysninger. 

Det er vigtigt at bevare allerede tegnede forsikringsdækninger. 

Spørg hellere en gang for meget. 

Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker 

Flytning af gylle med lastbil 

Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres 

Rensning af: 

• Drænrør 

• Septictanke 

• Kloakker 

• Spul af gyllekanaler 

MIDTDJURS 

v/ Susanne og Peter Ejlersen 

Elholtvej 15 · 8581 Nimtofte 

Tlf. 86 39 42 79 · Fax 86 39 42 74 

www.midtdjurskloakservice.dk 

Kloak 

SERVICE 

ØSTJYSK JULETRÆSSERVICE 

• Køb og salg af juletræer 

• Salg af paller og net 

• Sprøjtning 

• Gødskning 

• Stabklipning 

• Fældning 

• Netning 

• Palletering 

• Læsning 

• Knusning 

• Rodfræsning 

• Nyplantning 

Mads Jürgensen 

Skovmindevej 25, ØA · 8963 Auning · Telefon 8796 5000 · Mobil 4093 8818

Chef for Agro-IT 

Lars Krüger 

Nyt fra Agro-IT A/S 

Google har lanceret en ny tjeneste ved navn “Street 

View”. Men hvad skal den egentlig bruges til? Vi bringer 

her en kort beskrivelse af tjenesten samt et par 

nyheder fra Agro-IT. 

Med Street View kan man gå ind og søge på vejnavne 

på samme måde som på kort. Men med denne tjeneste 

kan man danne sig et meget mere nuanceret billede 

af et bestemt område end ved brug af eksempelvis 

kort, da man benytter panoramabilleder, dvs. 360-graders-billeder. 

Man vil derfor kunne bruge tjenesten på 

samme måde som Google Maps, som Street View er en 

del af. 

Men hvordan fungerer det så? 

Der er blevet indrettet varevogne, og senere almindelige 

biler, med specialudstyr på taget for at kunne tage 

mange billeder i hurtig bevægelse. Street View-bilerne 

har et stort kamera på taget med ni mindre retningskameraer 

til 360-graders-visninger, en GPS-enhed til 

positionering og en laserafstandsmåler. Billederne computerredigeres 

og sættes sammen til 360-graderspanoramabilleder. 

Kritik af Google Street View. 

Der er stor debat omkring tjenesten, fordi bilerne kommer 

ret tæt på privat grund og dermed også på huse og 

mennesker. Google sørger for at sløre tydelige ansigter, 

men skulle man finde billeder, der kan være problematiske, 

kan man få dem fjernet ved at kontakte Google. 

Se mere på www.google.dk 

Billeder fra Google Street View på Kystvejen i Århus. 

AGRO-IT 

Produktnyhed hos Agro-IT 

Der har efterhånden i nogen tid været bud efter de 

små, populære bærbare pc’er på 10”. Vi har tilføjet en 

model fra Asus til 2.399,- kr. ekskl. moms til vores sortiment. 

Den lille pc er nem at medbringe i tasken og er 

ideel til tekstbehandling, e-mails og internet. 

Resultatet af vores webkonkurrence i februar 

I februar og marts måned kunne man deltage i en konkurrence 

på www.agro-it.dk om et gavekort til Restaurant 

Bag Søjlen i Rønde. Blandt de mange rigtige svar 

udtrak vi vinderen, som blev: Henrik Bech Jensen fra 

Mørke. 

I hele april og maj tilbyder vi at tegne 

IT-abonnement til kampagnepris 

Tegner du IT-abonnement i april eller maj, tilbyder vi 

samme gode fordele i vores IT-abonnement med en 

besparelse på 10 %. Med IT-abonnementet får du mange 

fordele, blandt andet et 2-timers gratis service-besøg 

pr. år og gratis tilkørsel (samlet værdi 2.250,- kr. ekskl. 

moms). Derudover tilbyder vi også gratis telefonsupport 

på hverdage mellem kl. 8.00-10.00. 

Se mere på www.agro-it.dk. 


Hvad sker der, hvis det driftsmateriel man køber, allerede er pantsat? 


Advarsel! 

Hvordan kan man sikre sig mod, at der, ikke i det 

driftsmateriel man køber, allerede er nogen, der har 

pant, og hvilke rettigheder har man, hvis man efterfølgende 

bliver mødt med endnu et betalingskrav. 

I tider som disse er der et øget behov for at passe på sig 

selv. Her skitseres to problemstillinger, som man ved køb 

af landbrugsmaskiner skal være særlig opmærksom 

på. 

En situation kan være, hvor en maskinhandler med 

likviditetsproblemer, for at opnå finansiering til køb af 

nye maskiner, eksempelvis giver sit pengeinstitut sikkerhed 

i landbrugsmaskinerne. 

En landmand køber nu en landbrugsmaskine hos 

maskinhandleren, hvori der således allerede er en panthaver, 

nemlig maskinhandlerens pengeinstitut. 

Landmanden har intet vidst om pengeinstituttets pant 

og betaler direkte til maskinhandleren, som på baggrund 

af likviditetsvanskeligheder ikke får betalt til sit 

Nu har vi også en 

statsautoriseret ejendomsmægler 

Tine B. Juhl som har været ansat I Djursland Landboforening siden 1994 påbegyndte 

i 2006 uddannelsen som ejendomsmægler. Tine B. Juhl bestod i januar den afsluttende 

eksamen, og er nu uddannet statsautoriseret ejendomsmægler. 

Husk, at vi i Juridisk Afdeling tilbyder et gratis og uforpligtende tjek af dit juridiske 

sikkerhedsnet i 2010. Så kontakt afdelingsleder Caroline Louise Jensen på 8791 

2047 eller jurist Martin Thomsen på 8791 2048 for aftale af mødetidspunkt. 


Afdelingsleder 

Caroline Louise Jensen 

pengeinstitut. Landmanden har nu betalt for en landbrugsmaskine, 

hvori pengeinstituttet efterfølgende 

gør et krav gældende. Spørgsmålet er så, om pengeinstituttet 

kan gøre sin panterettighed gældende overfor 

landmanden, eller om pengeinstituttet alene kan gøre 

sit krav gældende mod maskinhandleren. 

Som panthaver i løsøre skal man for at sikre sin ret til 

fyldestgørelse i pantet, have tinglyst et løsørepantebrev 

i personbogen. Er denne sikringsakt ikke foretaget, vil 

landmanden pr. definition være i god tro og kan derfor 

betale med frigørende virkning til maskinhandleren. 

Er der derimod sket korrekt tinglysning, kan landmanden 

ikke længere påberåbe sig god tro, idet der er en forpligtelse 

til at undersøge personbogen for eventuelle 

panthæftelser. Vores erfaring er dog, at der sjældent bliver 

tinglyst et løsørepantebrev i ovennævnte situation, 

men alligevel anbefales det at undersøge i personbogen, 

om landbrugsmaskinen er benyttet som sikkerhedsstillelse. 

En anden situation kan være, hvor maskinhandleren

opnår finansiering mod overdragelse af fakturafordringer, 

også kaldet ”factoring”. En sådan aftale vil typisk 

være, hvor en maskinhandler indgår en aftale med et factoringselskab, 

som så påtager sig at inddrive maskinhandlernes 

nuværende og kommende udestående fakturafordringer 

efterhånden som disse forfalder. 

Landmanden køber så en maskine hos maskinhandleren, 

uden at denne oplyser, at han benytter sig af et factoringselskab. 

Spørgsmålet er så, om landmanden kan 

betale med frigørende virkning til maskinhandleren, 

når han ikke har fået oplysning om, at der er sket overdragelse 

af fakturafordringen. 

Djursland Landboforening er nu en 

del af hjertestarter-netværket 

Den 25. februar 2010 blev der på landboforeningen 

afholdt kursus i anvendelse af hjertestarter. 

Seniorudvalget søgte i 2009 Djursland Landboforenings 

Fond om en hjertestarter, samt et kursus i anvendelse 

af hjertestarteren. Seniorudvalget er ofte samlet i landboforeningens 

lokaler og ønskede derfor hjertestarteren 

opstillet et centralt sted på landbocentret. Dette 

Mols Maskinstation 

JURIDISK AFDELING 

Overdragelse af en faktura, er overdragelse af en simpel 

fordring, og derfor kan landmanden betale med frigørende 

virkning til den hidtidige kreditor, altså maskinhandleren, 

selvom fordringen er overdraget, såfremt 

landmanden ikke har fået en behørig meddelelse om 

overdragelsen. Det skal altså være klart og tydeligt, at 

der nu skal betales til faktureringsselskabet og ikke til 

maskinhandleren. Er dette ikke tilfældet, kan landmanden 

altså stadig betale direkte til maskinhandleren 

med frigørende virkning. 

Er du i tvivl om, hvorvidt du har købt en maskine, der er 

fri og ubehæftet, så kontakt Juridisk Afdeling. 

bevilligede bestyrelsen i Djursland Landboforenings 

Fond, og hjertestarten er indkøbt og kurset er afholdt. 

Hjertestarteren befinder sig på skranken i receptionen, 

men vil i løbet af kort tid blive ophængt ved brandskabet, 

som befinder sig ved receptionen. Et bredt udsnit 

af de ansatte har været på kursus i anvendelse af hjertestarteren. 

- Entreprenør 

- Maskinstation 

- Spec. opgaver 

Havvej 30 · Vrinners · DK 8420 Knebel · Mobil 40 10 54 48 

Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 

www.molsmaskinstation.dk 


Vindmøller og solceller i udlandet 

- fascinerende og farlige investeringer 

Landmænd og andre investorer bliver i øjeblikket lovet gode afkast, hvis de sætter penge i udenlandske vindmølle- 

og solcelleprojekter. Men inden de skriver under, skal de gøre et grundigt hjemmearbejde, råder specialkonsulent 

og projektleder med mange års erfaring fra energibranchen. 

Netop nu er der mulighed for at gøre en god investering, 

da flere europæiske lande giver tilskud til strøm produceret 

på miljøvenlig vis. - Men der lurer også mange 

faldgruber, fortæller Steen Luk, der er ansat som leder 

af DLBR EnergiInvest og har mere end 20 års erfaring fra 

bl.a. vindmøllebranchen. Han råder derfor til, at man sikrer 

sig tilstrækkeligt med viden og bistand, inden man 

sætter sin underskrift på en energiinvestering i udlandet. 

Gode grunde til at investere 

For en større landbrugsvirksomhed er der minimum tre 

gode grunde til at overveje en investering i et energiprojekt. 

Ifølge Steen Luk er en af de væsentligste, at man 

hurtigt kan opbygge en ny driftsgren. Projektlederen vurderer 

videre, at markedet for (grøn) energi har en stor 

fremtid, og at en investering alene af den grund kan være 

fordelagtig, hvis man formår at vælge de rigtige projekter. 

- Der kan også være en række skattemæssige fordele ved 

at investere i udenlandske energiprojekter, men det 


Af kommunikationskonsulent 

Troels Præst Andersen 

skal kun være ét af mange forhold, man skal kigge på, 

siger Steen Luk. 

Tag de uvildige briller på – og puds dem 

Inden underskrift skal et projekt gennemgås grundigt 

og herunder bør investeringens fordele og ulemper 

opstilles. - I denne fase er det ikke nok at tage et møde 

med sælgeren af et projekt, da denne ikke er objektiv 

og primært tilgodeser egne interesser, siger Steen Luk. 

En uvildig gennemgang afdækker ofte faldgruber i form 

af utilstrækkelige eller direkte manglende skriftlige 

specifikationer. - Det gælder både den vindmæssige 

del, den tekniske løsning, det juridiske samspil og ikke 

mindst økonomien og sikkerheden i projektet samt de 

skattemæssige aspekter, påpeger Steen Luk. 

Holder øje med markedet 

Mange landmænd er interesserede i at deltage i udenlandske 

energiprojekter. DLBR EnergiInvest screener 

derfor løbende markedet og udvælger de projekter, de 

mener, er interessante. - Screeningen viser f.eks. tit, at

Tre gode grunde til at investere i energiprojekter 

1. Hurtig opbygning af ny driftsgren 

• energiinvesteringer som alternativ ny driftsgren 

• kort tidshorisont fra investering til opnåelse af 

positivt cashflow 

• beskedent arbejdskraftbehov efter investeringen 

• langsigtet investering i en likviditetsgenerator 

2. Muligheden for skattemæssig regulering i forhold 

til den samlede virksomhed 

• vindmøller betragtes som inventar og kan skattemæssigt 

saldoafskrives med 25 % p.a., selv 

om aktivet kun har været ejet en del af skatteåret 

projekter udbudt i årets sidste måneder, kan være farlige, 

da mange investeringer af skattemæssige årsager 

skal foretages inden årets udløb, hvilket desværre 

udnyttes af enkelte udbydere, fortæller Steen Luk. 

- Mange investorer har desuden svært ved at overskue 

en fremlægning af både lange, teknisk betonede og 

ofte fremmedsprogede dokumenter. Dette overblik sikrer 

vi den samlede investorgruppe, uddyber Steen Luk. 

OM DLBR EnergiInvest 

DLBR EnergiInvest er Dansk Landbrugsrådgivnings egen landsdækkende 

specialenhed med uvildig rådgivning i energiinvesteringer. 

Teamet råder over kompetent viden inden for blandt andet projektledelse, 

vindteknik, driftsøkonomi, jura, skat og forhandling 

med offentlige myndigheder, projektfirmaer og leverandører. 

DLBR EnergiInvest screener løbende projekter og stiller en række krav 

før et projekt anbefales. EnergiInvest følger løbende projekternes nøgletal 

og udvikling i samarbejde med projektudbyderen. 

Udover energiprojekter i udlandet, rådgiver DLBR EnergiInvest også 

om vindmølleprojekter i Danmark. 

Landmænd og øvrige investorer samt lokale økonomikonsulenter kan 

trække på DLBR EnergiInvest. 

Mere viden 

Besøg www.dlbr.dk/produkter//energiinvest 

eller skriv til energiinvest@dlbr.dk 

DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING 

• vanskeligt at finde alternativ aktivmasse med 

tilsvarende fleksibilitet i skattemæssigt afskrivningsgrundlag 

• mulighed for anvendelse af virksomhedsordningen 

• energiinvesteringer i selskabskonstruktion indgår 

som integreret del af virksomhedsstrukturen 

3. Konjunkturneutral investering med lav priselasticitet 

• risikospredning sammen med traditionel drift 

• mulighed for høj garanteret afregningspris i 20 

år 

• sandsynlig længere levetid end den typiske 

driftsmæssige afskrivningsperiode på 20 år 

Ingen standardløsninger 

DLBR EnergiInvest sætter en ære i at levere individuelle 

løsninger. 

- Sammenlignet med ærgrelserne over årtier med tab, 

snærende juridiske bindinger eller stridigheder med myndigheder, 

vil jeg i al beskedenhed mene, at pengene til 

uvildig og personlig rådgivning, før underskriften sættes 

på papiret, er alle pengene værd, siger Steen Luk. 



Forår 2010 

Nyhed: Spredning af kalk med GPS 

Flytning af gylle med lastbil 

Slangebom med alle bredder op til 32 meter 

Alt forefaldende maskinstationsarbejde udføres 

Kni Maskinstation - Jens Hansen 

Mobil 40386676 - Tlf. 86381029 

Vestergade 108 • 8550 Ryomgård • Tlf. 87 74 12 34 

www.vorupgruppen.dk • ryomgaard@vorupgruppen.dk 

s n 

Økologisk Økolog gisk landbrugsskole 

landbrugsskole 

- - der dee 

r er 

kun kun 

én 

ppå 

å mmarken 

arkk 

e 

Som dden 

en 

eeneste 

neste 

sk skole ole 

i landet 

uuddanner 

ddanner 

KKalø 

alø 

ffremtidens 

remtidens 

øøkologiske kologiske 

lland 

and- 

mænd. d. 

Vi udbyder byder 

øøkologisk 

kologisk 

llandbrugsuddannelse, 

andbrugsuddannelse, 

eefteruddannelse 

fteruddannelse 

oog 

g kkonsulent 

onsulent- 

virksomhed. omhed. 

Kalø bbidrager 

idrager 

ttil 

il uudvikling 

dviklin ng 

oog 

g fo formidler rmidler 

vi viden den 

oom 

m øøkologisk 

kologisk 

k llandbrug 

andbrug 

- bå både de 

nationalt nalt 

oog 

g internationalt. 

internatio 

n nalt. 

Derfor r ttør 

ør 

vi ggodt 

odt si sige, ge, 

a aat 

t gr græsset æsset 

eer 

r li lidt dt gr grønnere ønnere 

på KKalø 

al ø ..... 

8410 

Rønde 

· 

Te Tel el 

99696 

696 

6666 

· www.kalo.dk www. 

kalo. 

dk

Koordinator 

Lone Prisak 

Sæson for lammekøller 

Påsken er overstået, og hermed højsæsonen for 

lammekøller på spisebordet. Paradoksalt nok, idet de 

fleste lam først kommer til verden omkring påske tid. 

De lammekøller som havner på påskebordet stammer 

enten fra lam der er født omkring årsskiftet, af får der 

får lam der vokser hurtigt på indendørs foder. Køllen kan 

også stamme fra lam, som er født sent på foråret året 

før og først efter 10 – 12 mdr. sælges som slagtelam. 

Disse får og lam er opvokset på ekstensivt foder, måske 

med færdigfodring af lammene. Eller lammekøllen 

stammer fra New Zealand, og det er her udfordringen 

er! Det er overfor disse lammekøller vi skal tage konkurrencen 

op, og øge produktionen af dansk lammekød. 

Først og fremmest på smag og kvalitet, og ikke mindst 

forbrugernes oplevelse af, at lammekød er et ”grønt” produkt. 

De danske lammeproducenter kan på ingen måde 

konkurrere på prisen overfor de New Zealandske lam. 

Muligheder for produktion af lammekød 

Ønsker man at starte en produktion af lammekød på sin 

bedrift, er der forskellige muligheder. Skal produktionen 

bidrage på deltidsbedriften, eller tænker man at produktionen 

skal bidrage som en driftsgren på bedriften. 

På deltidsbedriften skal man overveje, hvilke fodermidler 

der er til rådighed, hvor mange arbejdstimer 

man selv kan bidrage med, hvilke staldfaciliteter der er, 

og hvilke afsætningsmuligheder der er. Fårene skal 

være nemme at have med at gøre, ikke mindst i læmmesæsonen. 

Fåret æder godt 700 fe. om året plus det 

lammene æder, og skulle gerne have omkring 1,5 – 1,8 

Dorsetlam, til produktion af lam året rundt 

Foto: Landscentret 

DLBR SPECIALRÅDGIVNING FÅR OG GEDER 

lam i gennemsnit. Lammene afregnes med 27 – 35 kr. 

pr. kg, - nogle steder i landet mere eller mindre. Etablering 

af en avlsbesætning kunne også være en mulighed 

på deltidsbruget. 

I fåreholdet som driftsgren skal der være adgang til 

meget billige foderenheder, og helst nogle man som producent 

får penge for at fårene æder. Naturpleje, frøgræsmarker, 

afgræsning af overskudsgræs fra malkekvægsproduktion 

eller lignende. Måske kunne det være et 

alternativ til korndyrkning. Management er afgørende, 

det skal være nemt at håndtere de store flokke, og 

man skal kunne hegne og flytte flokken hurtigt. 

Begge steder kan tomme staldbygninger og maskinhuse 

inddrages. Stalden kan indrettes billigt, men vær 

meget opmærksom på, at foder og møg kan håndteres 

effektivt. 

Kontakt rådgiverteamet i DLBR får og geder: 

Vi rådgiver i hele landet og har tre konsulenter ansat 

rundt i landet, samt en koordinator på Landscentret i 

Skejby. Fåreafgiftsfonden støtter rådgivningsarbejdet, 

så det er i første omgang gratis at få en snak med konsulenterne. 

Der ydes rådgivning omkring foder, budget, 

sundhed, avl og lovgivning, dyrkning af grovfoder, 

græsmarksstyring, markplanlægning, naturpleje, miljøtilskud 

mv. 

Mød konsulenterne på www. landbrugsinfo.dk. Søg 

under får. Kontakt koordinator Lone Prisak, Landscentret, 

lop@landscentret.dk, tlf. 8740 5203. 

Dorsetfår, stald indrettet i en gammel kostald 

Foto: Landscentret 


Japanske landbrugselever sammen med ni danske værtsfamilier 

fra Djursland, samlet foran landbocentret i Følle den 8. marts. 

Foto: Knud Buch-Jepsen 

Japanske gæster 

En japansk landbrugsskole på Hokkaido har i 26 år 

afsluttet skoleopholdet med en turistrejse til Danmark 

med besøg i Rom og Paris som belønning, når 

eleverne havde afsluttet deres landmandsuddannelse. 

For 12 år siden ændredes besøget, så eleverne kom 

ud på nogle kvæggårde som praktikanter og med deres 

medbragte støvler og arbejdstøj. 

På Kalø Økologisk Landbrugsskole fik gæsterne et indblik 

i dansk landbrug og den danske landmandsuddannelse, 

og i Følle fortalte chefkonsulent Jørgen Flensborg 

om rådgivning til landmænd. Eleverne blev afhentet 

af de ni værtsfamilier for at bo og arbejde på de ni 


International konsulent 

Knud Buch-Jepsen 

kvægbrug i fire dage. Afslutningsfesten holdtes på Kalø 

Økologisk Landbrugsskole. 

De ni værtsfamilier var Karen og Henning Revsbech, 

Ingelise Juhl og Karl Lund Nielsen, Tove og Jens Pallesen, 

Lone og Bent Bertelsen, Ingrid og Hans Hjort, Lisbeth 

og Ib Damgaard Andersen, Louise og Finn Konrad, Ulla 

og Benny Hornshøj-Hansen samt Anette og Mogens 

Hjort Jensen. 

Besøgene har i alle årene været organiseret af international 

konsulent Knud Buch-Jepsen, Skødstrup.

PR-koordinator 

Christian Thomsen 


Det var Randers Amts Husholdningsselskab, der i 1810 

afholdt landets første egentlige dyrskue på Rådhustorvet 

i Randers den 3. oktober 1810. På skuet, som kun 

omfattede tyre, blev der præmieret fem tyre: en sort tyr 

med rød stribe på ryggen opnåede 1. præmie, og de følgende 

præmier tilfaldt en sortbroget, en rødbroget, en 

blakbroget og en sorthjelmet tyr, hvilket indikerer, at der 

ikke var tale om nogen egentlig ”ren race” eller avlsarbejde 

i øvrigt. 

Derfor er det også forståeligt, når der i forhandlingsprotokollen 

fra 1810 er anført, at dyrskuerne skulle medvirke 

til »Qvægavlens Befordring« og »Svineavlens Forbedring«, 

et formål der kan siges at have været gældende 

for alle senere afholdte dyrskuer. 

Samme år holdtes der et skue for orner, hvor der blev 

præmieret tre orner. Betingelsen for fremstilling og 

præmiering var, at ornerne skulle være af ”stor og trivelig 

race”, som lader forstå, at der heller ikke her var tale 

om noget egentligt avlsarbejde. 

Der blev også de følgende år, 1811 og 1812 afholdt dyrskuer 

i Randers, men formentlig på grund af landbrugs- 

LANDBRUGSMESSEN GL. ESTRUP 

Landbrugsmessen Gl. Estrup 2010 markerer 200 året for landets første dyrskue. Når landbrugsmessen den 

29. og 30. maj 2010 slår dørene op for udstillere og gæster, kan der opleves et selvstændigt jubilæumsdyrskue 

i Messen, som museumsinspektør Jens Aage Søndergaard har stået for sammensætning og opstilling af. 

Dyrskue i Kolind 1935 

Foto: Midtdjurs Lokalarkiv, www.danskebilleder.dk 

krise og statsbankerot i 1813, skal vi helt frem til 1829, 

før selskabet igen afholdt dyrskue, men nu i både Randers 

og Rønde. Skuerne fortsætter indtil 1836, hvor der 

ikke længere kunne skaffes midler. De følgende år fortsatte 

selskabet avlsarbejdet, hvor bedømmelse og præmiering 

af køer foregik ude i de enkelte besætninger. 

Først i 1852 kommer der igen gang i dyrskuerne, og selv 

om der i starten var ringe tilslutning af såvel udstillede 

dyr som besøgende, fortsatte skuerne. I perioden frem 

mod århundredskiftet etableres der samarbejde med 

landboforeningerne, skuerne voksede både i omfang og 

antal, og udstillede nu både kvæg, svin og heste. I 1907 

afholdt selskabet sit største skue med op mod 1200 tilmeldte 

dyr. 

Andre Skuer 

Som en understregning af, at der med dyrskuerne til stadighed 

har været fokus på avlsarbejde, og udstilling af 

de bedste dyr, blev der i 1915 oprettet et salgsskue for 

omsætning af avlsdyr, tyre og hingste, og i 1919 et eliteskue 

for malkekøer. For at deltage i dette eliteskue, 

skulle køerne tidligere samme år have opnået 1. præmie. 

Salgsskuet slog ikke rigtigt an. I 1925 blev der forsøgt at 


LANDBRUGSMESSEN GL. ESTRUP 

holde auktion i tilknytning til salgsskuet. Her blev der 

kun solgt otte tyre og en vædder. 

Senere blev der udsendt kataloger over avlsdyr til salg, 

dog uden den store tilslutning, og selskabet ophørte at 

arbejde med avlsdyrssalg. 

Dyrskuerne udviklede sig siden hen og har været afholdt 

med forskellige samarbejdsrelationer mellem landboorganisationer 

og foreninger. Nye emner som stald- og 

Dyrskue i Kolind 1935 

Foto: Midtdjurs Lokalarkiv, www.danskebilleder.dk 

Det naturlige valg... 

Vi tilbyder alle professionel 

juridisk rådgivning 

Målsætning: At yde og sikre vores 

kunder en høj faglig ekspertise 

kombineret med menneskelig indsigt. 

Kontakt os på tlf. 8791 2000 


markmekanisering, husholdning, forbrugeroplysning, 

ungdomsarbejde, blandt andet gymnastikopvisning 

blev taget med på dyrskuernes palet, og aktiviteter 

med karakter af folkeforlystelse blev et attraktiv element 

og en naturlig del af et rigtigt dyrskue - mon ikke 

alle har set Emil fra Lønneberg. 

Dyrskuet - frontløber for 

Samfundskontakt og Åbent Landbrug 

Selv om Samfundskontakt og Åbent Landbrug, og 

bevidstheden om betydningen af at arbejde med formidling 

og information om landbrug og fødevareproduktion 

til den brede befolkning, er af nyere dato, så har dyrskuer 

altid været et væsentligt bindeled mellem land 

og by. 

Landbrugsmessen med 

dyrskue, maskin- og erhvervsudstilling 

og temaer 

med forskelligt fokus 

kan i dag med rette betegnes 

som en folkefest og 

kulturel aktivitet som har 

lige så stor betydning for 

landbokulturen som for 

landbrugserhvervet. 

AFDELING 

• Ejendomshandler 

• Generationsskifte 

• Landboret 

• Leje- og forpagtningsaftaler 

• Planlov 

• Kontraktretlige forhold 

• Testamenter og ægtepagter 

www.landboforening.dk 

Dyrskuer i 200 år

Foto: Djursland Landboforening 

Historien om 

Landbrugsmessen Gl. Estrup 

Der blev sagt Landbrugsmesse 

I 1978 hørte man for første gang ordet, ”Landbrugsmesse” 

brugt om dyrskuet, hvor arrangørkredsen nu 

også omfattede husmands- og landboforeningerne i 

Mariager - Ommersyssel området samt Rougsø - Sønderhald. 

Men først i 1989 afsluttede Randers Amts 

Husholdningsselskab og dets samarbejdspartnere en 

179-årig tradition ved at holde det foreløbigt sidste dyrskue 

i Randers. 

Økonomien kunne ikke hænge sammen, men man 

havde fortsat en fortrøstning med hensyn til en ubrudt 

tradition, der blot blev flyttet til et større fællesskue på 

Gl. Estrup. 

Den 28. juni 1988 fremsendte Randers Maskinhandlere 

et brev med følgende overskrift ”Vore dyrskuer - nu 

og i fremtiden”. I brevet opfordrede maskinbranchen 

landboorganisationerne til at arrangere et to-dages 

dyrskue placeret ved Gl. Estrup, som naturligvis også 

skulle indgå som en naturlig del af arrangementet. 

Ideen var at samle kræfterne fra dyrskuer i Randers, 

Hornslet, Grenaa og Kolind til et fælles og mere alsidigt 

skue med endnu flere aktiviteter. 

Henvendelsen satte gang i drøftelser omkring fremtidige 

dyrskuer på Djursland og i Randers området. Den 

PR-koordinator Christian Thomsen 

LANDBRUGSMESSEN 

store opbakning til dyrskuerne i Grenaa, Kolind og Hornslet 

gjorde, at de folkevalgte herfra havde svært ved at 

nedlægge en god og velbesøgt aktivitet, selv om mange 

kunne se, at man i løbet af en årrække ville være bedst 

tjent med et stort og fælles dyrskue. 

Der blev nedsat et arbejdsudvalg repræsenterende familielandbruget, 

landboforeningerne, Regionsudvalget 

Foto: Djursland Landboforening (ESP) 


LANDBRUGSMESSEN 

for kvæg i Århus Amt, maskinbranchen og Landbrugsmuseet. 

Arbejdsudvalget havde til opgave at få analyseret 

grundlaget for en landbrugsmesse, herunder udarbejde 

budget og vedtægter og tilvejebringe et kapitalgrundlag. 

Kapitalgrundlaget blev etableret via tegning 

af en garanti, der enten blev indbetalt kontant eller 

stadig står som en garantikapital. 

Den stiftende generalforsamling blev afholdt torsdag 

den 26. oktober 1989 på Gl. Estrup, hvor vedtægterne 

blev godkendt og bestyrelse og revisorer blev valgt. Alle 

repræsentanter var mødt, hvilket bekræfter den store 

opbakning til etableringen af en fælles landbrugsmesse 

Men der blev først afholdt Landbrugsmesse i 1996! 

I begyndelsen af 1990 opstod der uoverensstemmelser 

mellem den daværende ejer af det nuværende messeareal 

og Dansk Landbrugsmuseum. Den daværende 

ledelse af messen og museet havde fået den opfattelse, 

at Landbrugsmessen kunne afholdes på arealerne 

nær museet ved at leje de pågældende arealer. Men 

ejeren af arealet fastholdt dengang, at landbrugsjorden 


i sin helhed skulle købes, før der kunne blive messe. En 

sådan handel, køb af ca. 220 hektar landbrugsjord, var 

udenfor landbrugsmessens muligheder. 

I en rammeplan for Dansk Landbrugsmuseum fremgår 

det, at det i 1990 ikke lykkedes museet at erhverve 

arealerne på Gl. Estrup, da de i oktober 1990 blev solgt 

til anden side, men den nye ejer var villig til at sælge hele 

arealet på de ca. 220 hektar samlet. Først i 1994 overtog 

museet fysisk et areal på ca. 35 hektar i henhold til 

kammeradvokatens afgørelse. En del af dette areal bliver 

brugt til landbrugsmesse, og hele arealet indgår i 

museets mange aktiviteter og arrangementer. 

Landbrugsmessens bestyrelse besluttede i oktober 

1994, at den første messe skulle afholdes lørdag den 22. 

og søndag den 23. juni 1996. En etablering af alt på en 

bar mark kræver relativ lang planlægning, ikke mindst 

etableringen af el og vand, og nedstøbning af sokler til 

bomme kræver en stor frivillig indsats. 

Og nu ser vi frem til den 14. Landbrugsmesse på Gl. 

Estrup den 29. og 30. maj 2010. 

Foto: Djursland Landboforening (ESP)

TID & STED 

ARRANGEMENTER 

Djursland Landboforening 

Lørdag den 29. og søndag den 30. maj 2010 

Emne: Landbrugsmessen Gl. Estrup – Der vil i år 

være et selvstændigt jubilæumsdyrskue i 

Messen i anledning af 200 året for landets 

første dyrskue, som blev afholdt i Randers 

i 1810. 

Kvæg 

Tirsdag den 4. maj 2010 kl. 10.00 – 14.30 

Emne: KvægFokus – Kvægnøgle resultater 2009, 

landsdækkende og lokale. 

Repromanagement – Sund fornuft, præsentation 

af nye udskrifter, fejlfinding og 

styring. 

Yversundhed, nye muligheder med PCR. 

Klove i fokus, klovpleje og klovtjek. Prisuddeling 

til udvalgte kvægnøglekunder. 

Mødested: LandboMidtØst, Marsvej 1, Paderup, 

8960 Randers SØ 

Tilmelding: Senest den 23. april via www.lmo.dk eller på 

tlf. 8728 2200 

Pris: 500 kr. efter tilskud fra Kvægfremme 

Midt/Østjylland – inkl. frokost. 

Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg 

Onsdag den 26. maj 2010 kl. 18.00 

Emne: Bedriftsbesøg hos Svend Thorup, Veggerslev 

– Græsmarken er krumtappen i 

kødproduktionen. Det er derfor vigtigt, at 

den er ”top-tunet” lige netop med henblik 

på din produktion. Fokus på nye sorter, 

blandinger og udlægsmetoder kræver 

en ændret gødningsstrategi for at få det 

optimale udbytte. 

Mødested: Veggerslevvej 30, 8500 Grenaa 

Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg 

Svin 

Tirsdag den 22. juni 2010 kl. 19.00 – 22.00 

Emne: Fodermøde 2010 – med optakt til foderhandlen 

for sæson 2010/2011. I år deltager 

ATR, Danish Agro, DLG, Brdr. Ewers og 

Nordjysk Andel, så der er rig mulighed for 

at stille spørgsmål til alle disse firmaer. 

Mødested: LandboMidtØst, Samsøvej 33, 

8382 Hinnerup 

Tilmelding: Senest 20. juni via www.lmo.dk, til Mette 

Abrahamsen, på mail: mab@lmo.dk eller på 

tlf. 8728 2443 

Arrangør: LandboMidtØst – Svin 

Se løbende opdateringer af foreningens 

arrangementer på www.landboforening.dk 

Onsdag den 23. Juni 2010 kl. 19.30 

Emne: Bedriftsbesøg hos I/S Skovvang, v/Torben 

og Claus Jørgensen, Lime – 145 malkekøer 

med opdræt. 85 ha rationel markplan 

med intensiv grovfoderproduktion. Planteavlskonsulent 

Kristian Brøsted Pedersen og 

kvægbrugskonsulent Steen Wessel medvirker. 

Mødested: Randersvej 177, Lime, 8544 Mørke 

Arrangør: Djursland Landboforening 

– Kvægbrugsudvalget 

Planteavl 

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 19.30 

Emne: Skovvandring i ny skov hos Bente og Birger 

Mikkelsen, Skindbjerg – fra landbrug 

til skovbrug. Godt 50 ha skovrejsning fra 

2003 og 2004. Natur- og vildtplejekonsulent 

Lars Skou Gleerup medvirker. 

Mødested: Skindbjergvej ved de to sving midt mellem 

Kastbjerg og Skindbjerg. 


– Planteavlsudvalget 

Tirsdag den 18. maj 2010 

Emne: Regionsmøde i Dansk Planteproduktion 

Mødested: Kendes endnu ikke 

Arrangør: Dansk Planteproduktion 

Torsdag den 20. maj 2010 kl. 19.30 

Emne: Bedriftsbesøg hos Steen K. Hansen, Gjerrild 

– Kvægbedrift med 140 malkekøer + 

opdræt. Her drives 140 ha med græs, majs 

til helsæd, vinterbyg, hvede, raps og vårbyg. 

Planteavlskonsulent Carsten Kløcher medvirker. 

Mødested: Troldhøjvej 10, Gjerrild, 8500 Grenaa. 



Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 19.30 

Emne: Bedriftsbesøg hos Drammelstrupgård I/S, 

v/ Thorkild, Jens og Niels Bruun – 17.500 

årshøner. Her drives ca. 140 ha med hvede, 

raps og vårbyg samt rødsvingel til frø. Planteavlskonsulent 

Carsten Kløcher medvirker. 

Mødested: Drammelstrupvej 1, 8400 Ebeltoft 




TID & STED 

Mandag den 7. juni 2010 og torsdag den 10. juni 2010 

begge dage fra kl. 19.00 - 22.30 

Emne: Opfølgningskursus til Sprøjtecertifikatog 

bevis over to aftener – For alle, som har 

erhvervet sprøjtecertifikat før juli 1995. 

Program for dagen kan ses på www.landboforening.dk. 

Mødested: Landbocentret i Følle 

Tilmelding: Senest den 31. maj på tlf.8791 2000 eller via 

www.landboforening.dk – Husk at oplyse 

cpr.-nr. 

Pris: 370 kr. ekskl. moms - inkl. forplejning 

Arrangør: Djursland Landboforening – Planter & Natur 

i samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter 

Århus 


Emne: Bedriftsbesøg hos Rodskovgård ApS – 

v/Dorte og Erling Kristensen. 

I samarbejde med to andre bedrifter i familien 

drives i alt 475 ha med primært korn og 

raps. Det meste af kornet fodres op i gruppens 

egne besætninger, der samlet består 

af 680 søer, en produktion af 19.000 små - 

grise og 6.000 slagtesvin årligt. 

Planteavlskonsulenterne Jørgen Flensborg 

og Annette Vestergård medvirker. 

Mødested: Landevejen 49, Rodskov, 8543 Hornslet 



Onsdag den 16. juni 2010 kl. 8.30 – 16.00 

Emne: Opfølgningskursus til Sprøjtecertifikatog 

bevis over to aftener – For alle som har 

erhvervet sprøjtecertifikat før juli 1995. 

Program for dagen kan ses på www.landboforening.dk. 


Tilmelding: Senest den 9. juni på tlf. 8791 2000 eller via 

www.landboforening.dk – Husk at oplyse 

cpr.-nr. 

Pris: 370 kr. ekskl. moms - inkl. forplejning 

Arrangør: Djursland Landboforening – Planter & Natur 

i samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter 

Århus 


Økologi 

Mandag den 10. maj 2010 kl. 19.30 

Emne: Besøg af Rikke Bagger Jørgensen, forsker 

på Risø – som vil fortælle om, hvad genmodificering 

(GMO) egentlig er, om forskningens 

vilkår og om sameksistensmuligheder. 

Herefter film med den canadiske landmand, 

Percy Schmeiser, om hans møde 

med virksomheden Monsanto og dennes 

forretningsmetoder, og ikke mindst om 

hvilken afgørende betydning det har haft 

at indføre dyrkning af GMO-afgrøder for 

hele det canadiske landbrug - ikke kun for 

økologien. 


Tilmelding: Senest den 10. maj kl. 10 på tlf. 8791 2000 

eller via www.landboforening.dk 

Pris: 50 kr. ekskl. moms. 


– Økologiudvalget og Planeavlsudvalget 


Emne: Bedriftsbesøg på Skov- og Naturstyrelsen, 

Kronjyllands landbrug i Mols Bjerge 

– Kvæg- og fåreavl, afgræsning af overdrev 

samt naturpleje. Ved besøget medvirker 

økologi- og planteavlskonsulent Henrik 

Østergaard Nielsen samt Jørgen Ivar 

Mikkelsen i sin egenskab af bestyrelsesmedlem 

af Nationalpark Mols Bjerge. 

Mødested: Øvre Strandkær Besøgscenter, 

Strandkærvej 7, 8400 Ebeltoft 


– Økologiudvalget 

Landboforening – Seniorudvalget 

Lørdag den 19. juni til lørdag den 26. juni 2010 

Emne: 8-dages tur til Paris og Normandiet – Læs 

nærmere i programmet eller på www.landboforening.dk 

Tilmelding: Senest 1. maj på 8791 2000 eller via 

www.landboforening.dk. Max. 50 deltagere. 

Pris: 5.445,- kr. pr. deltager, som inkluderer bustur, 

hotelophold, halvpension, frokost sidste 

dag, udflugter, champagnesmagning, 

entreer til Monets Have, Bayeux-tapetet og 

D-dagsmuseet samt rejseleder. 


– Seniorudvalget

Rougsø-Sønderhald Seniorklub 

Torsdag den 17. juni 2010 kl. 19.30 

Emne: Årsmøde i Rougsø-Sønderhald Seniorklub 

med beretning, regnskab og valg. 

Efter kaffen foredrag og rejsebilleder ved 

Jørgen Vest Rasmussen, Lundby 

Mødested: Fausing Forsamlingshus 

Tilmelding: Senest torsdag den 10. juni kl. 15.00 til 

Minna på tlf. 8791 2018 

Pris: Fri entré 

Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub 

Vigtige datoer 

Vigtige datoer 

Onsdag den 21. april 2010 

Ansøgning om Enkeltbetalingsordning på Fælleskema 

2010 

Økologer: Indberetning og enkeltbetalingsansøgning 

på Fælleskema 2010 

Ansøgning om Miljø- og Økologiordninger på Fællesskema 

2010 

Fredag den 30. april 2010 

Vildtplantningsordning - Ansøgning om planter med 

tilskud 

Lørdag den 1. maj 2010 

Forventet ansøgningsfrist om Tilskud til Skovrejsning 

Indsendelse af selvangivelsen for 2009 for personer, 

der anvender fortrykt selvangivelse, og som ikke 

har fravalgt denne. 

Selvangivelse for fysiske personer, der alene modtager 

en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen 

med et oplysningskort. 

Anmodning (tilvalg) om udvidet selvangivelse 

Anmeldelse og indbetaling af gaveafgift for gaver 

givet i kalenderåret 2009 

Ændringer vedrørende indkomståret 2006 

Lørdag den 15. maj 2010 

Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto for 

indkomståret 2009. (Indskudsåret løber fra 16/5 

2009 til 15/5 2010) 

Torsdag den 1. juli 2010 

Indbetaling til ophørspension for indkomståret 2009, 

hvis fradrag ønskes for indkomståret 2009 

Indsendelse af selvangivelsen for bogførings- og 

regnskabspligtige personer og deres ægtefæller. 

Udvidet selvangivelse. 

Fredag den 2. juli til fredag den 31. december 2010 

Indbetaling af restskat for indkomståret 2009. Et 

fast tillæg bestående af markedsrenten + 4 %. Forventet 

tillæg i alt på ca. 6,5 % ved renteniveau pt. 

(5/11 2009) 

Søndag den 1. august 2010 

Selvangivelse for juridiske personer (selskaber mv.), 

hvis indkomstår udløber i perioden 1/2 2010 – 31/3 

2010. Hvis indkomståret udløber i perioden 1/4 2010 

– 31/12 2010, skal der selvangives senest 6 måneder 

efter indkomstårets udløb. 

Mandag den 20. september 2010 

Betaling af restskat over 18.300 kr. for indkomståret 

2009 i tre rater. (1. rate) Restskat under 18.300 kr. 

indregnes i forskudsskatten for 2011. 

Onsdag den 20. oktober 2010 



indregnes i forskudsskatten 2011. 

Lørdag den 20. november 2010 



indregnes i forskudsskatten 2011. 

Der tages forbehold for evt. trykfejl 

TID & STED 


LANDBOFORENINGENS MEDARBEJDERE 

PLANTER & NATUR (træffes bedst 8.00 – 9.00) Dir. nr Mobil E-mail: 

Jørgen Flensborg chefkonsulent 8791 2038 2835 0184 jf@landboforening.dk 

Irene Kjær Madsen sekretær 8791 2083 ikm@landboforening.dk 

Planteavl 

Carsten Kløcher faglig leder 8791 2073 2835 0191 ck@landboforening.dk 

Annette Vestergaard konsulent 8791 2040 2835 0193 avv@landboforening.dk 

Charlotte L. Udsen konsulent 8791 2044 2835 0188 clu@landboforening.dk 

Erik Silkjær Pedersen konsulent 8791 2039 2835 0186 esp@landboforening.dk 

Fin Trosborg konsulent 8791 2070 2835 0189 ft@landboforening.dk 

Henrik Østergaard Nielsen konsulent 8791 2037 2835 0185 hoen@landboforening.dk 

Jens D. Andersen konsulent 8791 2055 2835 0181 jda@landboforening.dk 

Kristian Brøsted Pedersen konsulent 8791 2035 2835 0187 kbp@landboforening.dk 

Lene Lundgaard konsulent 8791 2074 2835 0192 ll@landboforening.dk 

Peter Worre Jensen konsulent 8791 2054 2835 0182 pwj@landboforening.dk 

Økologi 

Henrik Østergaard Nielsen konsulent 8791 2037 2835 0185 hoen@landboforening.dk 

Natur og miljø 

Lars Skou Gleerup gruppeleder 8791 2041 2835 0180 lsg@landboforening.dk 

Erik Bruun konsulent 8791 2036 2049 5001 eb@landboforening.dk 

Lene Højlund konsulent (Orlov til 1/8-10) 

Rikke Skyum konsulent 8791 2045 2028 0189 rsk@landboforening.dk 

Landsforsøg 

Erik Silkjær Pedersen forsøgsleder 8791 2039 2835 0186 esp@landboforening.dk 

Gudrun M. Stenger assistent 8791 2072 2835 0190 gms@landboforening.dk 

Jakob Arendt assistent 8791 2056 4087 8648 ja@landboforening.dk 

ØKONOMI OG JURA Dir. nr Mobil E-mail: 

Hans-Henrik Dalsgaard chefkonsulent 8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Regnskabsafdelingen 

Henrik Larsen afdelingsleder 8791 2080 2481 6522 hal@landboforening.dk 

Anders Lange konsulent 8791 2028 2481 6559 al@landboforening.dk 

Birgit Mandal konsulent 8791 2023 bm@landboforening.dk 

Ellen M. Pedersen konsulent 8791 2011 2481 6573 emp@landboforening.dk 

Else Høj konsulent 8791 2012 2481 6501 esh@landboforening.dk 

Erik Loumand konsulent 8791 2085 4032 7462 elm@landboforening.dk 

Jette Jensen konsulent 8791 2086 2481 6508 jj@landboforening.dk 

Knud Kjeldsen konsulent 8791 2029 2481 6569 kk@landboforening.dk 

Kristen Græsborg konsulent 8791 2096 4011 3502 krg@landboforening.dk 

Mona Pedersen konsulent 8791 2088 2343 3429 mop@landboforening.dk 

Mads Neumann juniorkonsulent 8791 2076 4024 4672 mne@landboforening.dk 

Anette Hansen assistent 8791 2022 ah@landboforening.dk 

Bente Empacher assistent 8791 2082 bem@landboforening.dk 

Bente Mikkelsen assistent 8791 2095 bmi@landboforening.dk 

Eigil Thorsgaard assistent 8791 2094 4011 3504 eit@landboforening.dk 

Frank Bødker assistent 8791 2089 frb@landboforening.dk 

Inge Lise Sanko assistent 8791 2016 ils@landboforening.dk 

Jette Hansen assistent 8791 2025 jh@landboforening.dk 

Lene Fisker assistent 8791 2090 lef@landboforening.dk 

Lillian Marxsen assistent 8791 2092 lim@landboforening.dk 

Liselotte Madsen assistent 8791 2091 2335 6225 lom@landboforening.dk 

36 • www.landboforening.dk

FORENINGEN FORMANDSORDET 

ORIENTERER 

Louise Gleerup assistent 8791 2071 log@landboforening.dk 

Mette Andersen assistent 8791 2087 ma@landboforening.dk 

Minna Andersen assistent 8791 2018 mia@landboforening.dk 

Rita Carlsen assistent 8791 2017 rc@landboforening.dk 

Aase Grand Pedersen assistent 8791 2093 aag@landboforening.dk 

Farmsekretær 

Inge Lise Sanko assistent 8791 2016 ils@landboforening.dk 

Liselotte Madsen assistent 8791 2091 2335 6225 lom@landboforening.dk 

Mette Andersen assistent 8791 2087 ma@landboforening.dk 

Afdelingen for Driftsøkonomi 

Jette Jensen afdelingsleder 8791 2086 2481 6508 jj@landboforening.dk 

Erik Engvang konsulent 8791 2010 2011 6619 ee@landboforening.dk 

Dødsbobehandling 

Ellen M. Pedersen konsulent 8791 2011 2481 6573 emp@landboforening.dk 

Kristen Græsborg konsulent 8791 2096 4011 3502 krg@landboforening.dk 

Støtteordninger, YJ-lån 

Anders Lange konsulent 8791 2028 2481 6559 al@landboforening.dk 

Erik Engvang konsulent 8791 2010 2011 6619 ee@landboforening.dk 

Jette Jensen konsulent 8791 2086 2481 6508 jj@landboforening.dk 

Juridisk afdeling – fax 8791 2026 

Caroline Louise Jensen afdelingsleder 8791 2047 2445 9704 clj@juridiskafdeling.dk 

Martin Baymler Thomsen jurist 8791 2048 2830 7038 mbt@juridiskafdeling.dk 

Birgit Avnby sagsbehandler 8791 2027 bav@juridiskafdeling.dk 

Tine B. Juhl sagsbehandler 8791 2046 6060 9196 tbj@juridiskafdeling.dk 

Inger Birch Lange sekretær 8791 2031 ibl@juridiskafdeling.dk 

SEKRETRIATET Dir. nr Mobil E-mail: 

Hans-Henrik Dalsgaard foreningssekretær 8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Hanne Lindholm bogholder 8791 2015 hl@landboforening.dk 

Lillian Jensen bogholder 8791 2053 lij@landboforening.dk 

Anni Poulsen sekretær 8791 2014 ap@landboforening.dk 

Ulla Clausen køkkenleder 8791 2019 

Lissy Lange værtinde 8791 2019 

Helle Dalby Rasmussen servicemedarb. 8791 2019 

Lars Nielsen servicemedarb. 8791 2000 4014 1734 

Forbrugerkonsulent 

Silke Lorenzen konsulent 8791 2042 2328 3458 sl@landboforening.dk 

Afdeling for Landdistrikter og Innovation 

Christian Thomsen projektkoordinator 8637 2830 4045 6281 ct@landboforening.dk 

Sekretariat for Landsforeningen for Landboturisme 

Silke Lorenzen konsulent/sekr. 8791 2042 2328 3458 sl@landboforening.dk 

Hanne Lindholm bogholder 8791 2015 hl@landboforening.dk 


AGRO-IT A/S Dir. nr Mobil E-mail: 

Landbocentret Følle: 7027 4500 Fax 7027 4501 agro-it@agro-it.dk 

Lars Krüger chef for Agro-IT 7027 4500 lk@agro-it.dk 

Finn Jensen webdesigner 7027 4500 fj@agro-it.dk 

Christina Gudsøe koordinator 7027 4500 cg@agro-it.dk 

Kristian Holst it-supporter 7027 4500 kh@agro-it.dk 

Betina Jensen receptionist 7027 4500 bmj@agro-it.dk 

DANSK LANDBRUGSFORMIDLING A/S Dir. nr Mobil E-mail: 

Landbocentret Følle: 7027 4141 info@dansklandbrugsformidling.dk 

Jens Peter Jellesen direktør 7027 4141 4045 5178 jpj@dansklandbrugsformidling.dk 

Birgit Avnby sagsbehandler 7027 4141 bav@juridiskafdeling.dk 

Tine B. Juhl sagsbehandler 7027 4141 6060 9196 tbj@juridiskafdeling.dk 

KVÆGBRUG Dir. nr Mobil E-mail: 

Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ 

Tom Vestergaard afdelingsleder 8728 2616 4034 4136 tov@lmo.dk 

Anders B. Møller kvægkonsulent 8728 2614 4025 0590 abm@lmo.dk 

Dorthe Lyngby Larsen kvægkonsulent 8728 2615 2031 4135 dll@lmo.dk 

Peter K. Møller kvægkonsulent 8728 2612 2942 5707 pkm@lmo.dk 

Reni Hvam Nielsen kvægkonsulent 8728 2611 4028 4584 rhn@lmo.dk 

Sigvert Reng kvægkonsulent 8728 2610 2331 2196 jsr@lmo.dk 

Steen Wessel kvægkonsulent 8728 2617 2334 4137 stw@lmo.dk 

Iben Alber Christiansen bygningsrådgiver 8728 2678 2140 7506 iac@lmo.dk 

Kirsten Thorvig Kjeldsen teknisk ass. 8728 2673 kik@lmo.dk 

Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 

Bjarne Offersgaard kvægkonsulent 8728 1851 2999 5718 bjo@lmo.dk 

Henning Pedersen kvægkonsulent 8728 1853 2999 5719 hep@lmo.dk 

Niels Toftegaard kvægkonsulent 8728 1852 2999 5721 nit@lmo.dk 

Lars Westerberg kvægkonsulent 8728 1857 4028 4586 law@lmo.dk 

Anja Juul Freuendal bygningsrådgiver 8728 1871 2562 9025 ajf@lmo.dk 

SVINEPRODUKTION Dir. nr Mobil E-mail: 

Samsøvej 33, 8382 Hinnerup – telefon 8728 2200 

Karsten Lauridsen afdelingschef 8728 2505 2320 1281 kal@lmo.dk 

Henning Amby HR-konsulent 8728 2503 4055 9403 ham@lmo.dk 

Joachim G. Andersen konsulent 8728 2504 2231 2439 jga@lmo.dk 

Katarina Sylow Dominiak konsulent 8728 2511 2963 4086 ksd@lmo.dk 

Peter Mark Nielsen konsulent 8728 2558 2148 0899 pmn@lmo.dk 

Søren Andersen konsulent 8728 2507 2077 3001 san@lmo.dk 

Mette Abrahamsen svinesekretær 8728 2443 mab@lmo.dk 

Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ 

Bjarne B. Hofmansen agroingeniør 8728 2681 2339 0515 bho@lmo.dl 

Knud O. Anderen bygningrådgiver 8728 2668 2033 7669 koa@lmo.dk 

Martin Søes bygningskonstruktør 8728 2672 2339 0701 mso@lmo.dk 


Jesper Toft konsulent 8728 1863 2268 9437 jet@lmo.dk 

Ole Lund konsulent 8728 1864 4091 1511 oll@lmo.dk 

Rie Krukow konsulent 8728 2559 2462 0113 ruk@lmo.dk 



ORIENTERER 

FORSIKRINGER Dir. nr Mobil E-mail: 

DLBR Forsikringsmægler, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV – telefon 9629 6965 

Arne Winther forsikringsrådgiver 9629 6966 2089 2963 arnw@dlbrforsikring.dk 

Steve Møller Madsen forsikringsrådgiver 9629 6967 2434 3400 stem@dlbrforsikring.dk 

BYGGERI & TEKNIK Dir. nr E-mail: 

Birk Centerpark 24, 7400 Herning – telefon 9713 1211, telefax 9713 3438 info@byggeri-teknik.dk 

Flemming Hedegaard chefrådgiver 8728 2321 2025 2865 fh@byggeri-teknik.dk 

Steen Lundgaard ingeniør 8728 2327 4040 9964 sl@byggeri-teknik.dk 

Henrik Næsted Hjorth ingeniør 8728 2320 6161 0551 hh@byggeri-teknik.dk 

Anna Grethe P. Aggerholm arkitekt, boliger 8728 2312 2011 7914 agpa@byggeri-teknik.dk 

Cathrine M. Bak Pedersen rådg. svinestalde (orlov) 

Lisbeth Brehmer rådg. svinestalde 8728 2323 2047 7912 lib@byggeri-teknik.dk 

Poul Kirkegaard Madsen rådg. kvægstalde 8728 2322 6122 0747 pk@byggeri-teknik.dk 

Gunnar Schmidt rådg. arbejdsmiljø 8728 2319 2089 7800 gs@byggeri-teknik.dk 

Niels Houe Møller byggetekniker 8728 2325 6120 9876 nhm@byggeri-teknik.dk 

Dennis Nielsen konstruktør 8728 2324 dn@byggeri-teknik.dk 

Henrik Ormstrup teknisk ass. 8728 2316 ho@byggeri-teknik.dk 

Kirsten Bilgrav Nielsen sekretær 9999 2310 kbn@byggeri-teknik.dk 

Traktorafprøvning 

Niels Jacob Thomsen Lemmingvej 34, 8600 Silkeborg 3086 9407 

SOCIALRÅDGIVNING Dir. nr Mobil E-mail: 


Inger Kristensen socialkonsulent 8728 1822 2999 5722 ink@lmo.dk 

Føllevej 5, 8410 Rønde 

Else Høj socialøkonomi 8791 2012 2481 6501 esh@landboforening.dk 

LANDBOUNGDOM REGION ÅRHUS Dir. nr Mobil E-mail: 

Samsøvej 33, 8382 Hinnerup 

Træffetid: Hverdage 8.00-15.00 

Jytte Brokholm kontorleder 8728 2492 jyb@lmo.dk 

Christina Edstrand arb.miljøkonsulent 8728 2491 chj@lmo.dk 

Christina Bentzen konsulent 8728 2490 clb@lmo.dk 

4H 

Jytte Brokholm konsulent 8728 2492 jyb@lmo.dk 

ÅBENT LANDBRUG - ØSTJYLLAND, HØSTFEST ÅRHUS 

Kastaniehøjvej 4, 8600 Silkeborg Dir. nr Mobil E-mail: 

Marie Gramstrup informationschef 8728 2273 2346 3656 mgp@lmo.dk 

Gudbjörg Einarsdóttir storbymedarbejder 8728 2274 2943 1833 gbe@lmo.dk 


Andre nyttige kontakter 

Dansk Landbrugs Havebrugsudvalg 

Formand Inger Bach 

Borrevej 24, Nøddelund, 8550 Bjerrringbro 

Tlf. 8668 2421 

Mobil: 2637 8021 

Fax: 8668 2321 

Djurs Revison 

Peter Engvang, reg. revisor 


Tlf. 8648 1466 

E-mail: pee@djursrevision.dk 

Djurs Bioenergi amba 

c/o Carsten Wolff Hansen 

Sekshøjvej 3, 8500 Grenaa 

Tlf. 2482 9601 

E-mail: cwh@djursbioenergi.dk 

Lars Jakobsen - formand 

Rødeledvej 23, Rimsø, 8500 Grenaa 

Tlf. 4044 6808 

Familie og Samfund, Djursland 

Karen Rasmussen - formand 

Floesvej 16, Floes, 8960 Randers SØ 

Tlf. 8648 1459 

Frilandsgrønsager, bær, frugt 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000 

FødevareErhverv 

Postbox 2456, 1780 København V 

Tlf. 3395 8000 

E-mail: dffe@dffe.dk 

Får og geder 

Lone Prisak 

Tlf. 8740 5302. Man - tir 8.00-16.00 

E-mail: lop@landscentret.dk 

Heste, fodring og pasning 


Tlf. 8740 5000 

Hjorteproduktion 

Jimm Gruss - konsulent 

Landbocentret, Markedsvej 4-6, 9600 Års 

Tlf. 9862 4144 

Jordbrugskommissionen 

Statsforvaltningen Midtjylland, 

St. Blichers Vej 6, Postboks 151, 6950 Ringkøbing 

Tlf. 7256 8300 


Landbrugsmessen Gl. Estrup 

Kristian Jensen 

Nordkysvejen 39, 8961 Allingåbro 

Tlf. 4042 0201 

E-mail: oxholm@post12.tele.dk 

Landskontoret for Fjerkrærådgivning 


Tlf. 8740 5000 

Lokal Aktions Gruppe - Djursland 

Karen Just - koordinator 


Tlf. 8639 6001/2055 3305 

E-mail:koordinator@lag-djursland.dk 

Lokal Aktions Gruppe - Randers 

Mette Risager - koordinator 

Laksetorvet, 8900 Randers 

Tlf. 4033 3930 

E-mail: kontakt@landsbyen-randers.dk 

Læplantning 

Sune Glitrup - konsulent, HedeDanmark 

Lerbakken 64, 8410 Rønde 

Tlf. 2048 7808 

E-mail: sg@hededanmark.dk 

Plantedirektoratet 

Skovbrynet 20, 2800 Lyngby 

Tlf. 4526 3600 

Fax 4526 3610 

E-mail: pdir@pdir.dk 

Statens Skadedyrslaboratorium 

Skovbrynet 14, 2800 Lyngby 

Tlf. 4587 8055 

Fax 4593 1155 

E-mail: ssl.djf@agrsci.dk 

Udlandsprojekter - DLBR Advice 

Grete Rahbek - projektleder 


Tlf. 8740 5110 

E-mail: grh@landscentret.dk 

Vikarservice Østjylland 

Annette Brændgaard - forretningsfører 

Randers Erhvervscenter Syd, 

Messingvej 35, 8940 Randers SV 

Tlf. 8644 7440 

E-mail: vikar@vikarserviceoj.dk 

Økologisk Landsforening 

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

Tlf. 8732 2700 

Fax 8732 2710 

E-mail: info@okologi.dk

Udvalgene i Djursland Landboforening 


ORIENTERER 

Planteavlsudvalg Tlf. Mobil E-mail 

Formand: Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted 

8648 8061 4017 8061 peter@baekskovgaard.dk 

Næstformand: Jørgen Blach Ballevej 30, 8570 Trustrup 

8633 4785 2012 0128 blach@lykkesholm.org 

Jørgen Hougård Brokkedalsvej 14, 8500 Grenaa 

8633 9254 4029 6039 brokkedal@mail.dk 

Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning 

4074 2784 klaussanko@ofir.dk 

Jacob Hougaard Munkhusevej 43, 8581 Nimtofte 

8781 9009 2142 9216 j_hougaard@jubii.dk 

Økologisk udvalg 

Formand: Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj 

8699 1820 2671 1820 hesselballemollegard@mail.dk 

Næstformand: Ulla Hornshøj-Hansen Agerlandsvej 3, Gravlev, 8400 Ebeltoft 

8633 6219 hesselagergaard@mail.tele.dk 

Gert Aude Stabrandvej 61, Stabrand, 8400 Ebeltoft 

8636 4085 4041 8841 gertaude@mail.dk 

Klaus Anlkær Sørensen Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 1, 8410 Rønde 

8637 1286 2019 5062 kas@kalo.dk 

Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke 

8699 7151 hjort7151@dlgpost.dk 

Svineproduktionsudvalg 

Formand: Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev, 8950 Ørsted 

8648 9343 4014 5354 friis.langvadvej@mail.dk 

Næstformand: Morten Gert Nielsen Elgårdsmindevej 9, Fløjstrup, 8960 Randers SØ 

8649 4319 2168 6671 mgn.elgaardsminde@mail.tele.dk 

Niels Arve Pedersen Vedøvej 7, 8560 Kolind 

8639 2882 4019 2882 n.arve.pedersen@mail.tele.dk 

Jens Zacho Kukkebækvej 16, Pederstrup, 8560 Kolind 

8636 3474 2175 3473 zacho@e-box.dk 

Thomas Olesen Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa 

8633 2238 2128 0238 tjolesen@djurs.net 

Kvægbrugsudvalg 

Formand: Mogens Hjort Jensen Dolmervej 29, 8500 Grenaa 

8632 1670 2325 0878 bakkegaarden@c.dk 

Næstformand: Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro 

8631 7768 2539 2607 henrikogwendy@jubii.dk 

Martin Fisker Nørreled 31, Skørring, 8544 Mørke 

8697 4700 2423 3533 fisker@ma-net.dk 

Jesper Lykke Andersen Tolstrupvej 6, 8500 Grenaa 

8633 1650 2342 1650 86331650@tolstrups.net 

Gert Vand Nødagervej 8, 8560 Kolind 

8639 5089 2092 5089 gert@torntoft.dk 

Økonomiudvalg Tlf. Mobil E-mail 

Formand: Laurits Hougaard Hovedvejen 84, 8586 Ørum Djurs 

8639 8409 2127 4417 lauritsh@yahoo.com 

Næstformand: Erik R. Jensen Voer Gade 1, Voer, 8950 Ørsted 

8648 8579 4058 8579 fais@mail.tele.dk 

Ole Andersen Ørum Østergård, Hovedvej 44, 8586 Ørum Djurs 

8638 1026 40429359 

Anders Hørup Kærbyvej 14, Nødager, 8560 Kolind 

8639 2141 4016 7859 nodagergaard@mail.tele.dk 

Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte 

8639 8425 4058 2977 sjoerup@post12.tele.dk 


Udvalget for Åbent Landbrug Djursland 

Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted 

8648 5186 4029 4111 hans@lundballegaard.dk 

Næstformand: Birte Koch Dyringvej 11, 8585 Glesborg 

8631 7140 2156 8158 dyringvej11@mail.tele.dk 

Karen Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted 

8648 8847 

Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning 

4074 2784 klaussanko@ofir.dk 

Thomas Olesen Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa 

8633 2238 2128 0238 tjolesen@djurs.net 

Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke 

8699 7151 hjort7151@dlgpost.dk 

Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro 

8631 7768 2539 2607 henrikogwendy@jubii.dk 

Bestyrelsen for Agro-It A/S 

Formand: Per Blach Dalsgårdvej 2, 8963 Auning 

8649 2175 2042 2175 per@blach-dalsgaard.dk 

Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev 8950 Ørsted 


Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde 

8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Jørgen Flensborg Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde 

8791 2038 2835 0184 jf@landboforening.dk 

Bestyrelsen for Dansk Landbrugsformidling A/S 

Formand: Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte 

8639 8425 sjoerup@post12.tele.dk 

Henning Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted 

8648 8847 2330 8847 lykkegaarden@mail.dk 

Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, 8410 Rønde 

8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Djursland Landboforenings Seniorudvalg 

Formand: Preben Winther Energivej 24, 8420 Knebel preben@legerholm.dk 

8635 1291 

Rougsø-Sønderhald Seniorklub 

Formand: Jens Anker Laursen Grundvej 28, 8961 Allingåbro 

8648 1038 

Djursland Landboforenings Fond 

Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted 


Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj 

8699 1820 2671 1820 hesselballemollegard@mail.dk 

Henning Revsbech Voer Færgevej 68 8950 Ørsted 

8648 8847 2330 8847 lykkegaarden@mail.dk 

Jørgen Ivar Mikkelsen Molsvej 108, Grønfeld, 8400 Ebeltoft 

8636 5343 5192 5343 fammik@mail.dk 

Sekretær Caroline Louise Jensen Føllevej 5, 8410 Rønde 

8791 2047 2445 9704 clj@juridiskafdeling.dk 


Formand: 

Hans Gæmelke 

Estruplundvej 51, Ingerslev 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 5186 

Mobil: 4029 4111 

hans@lundballegaard.dk 

Fritvalgt: 

Mogens Høeg Hørning 

Stenaltvej 3, Bode 

8950 Ørsted 

Tlf. 8648 1291 

Mobil: 4043 5784 

roedagergaard@mail.dk 

Fritvalgt: 

Henning Revsbech 

Voer Færgevej 68 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 8847 

Mobil:2330 8847 

lykkegaarden@mail.dk 

Fritvalgt: 

Jørgen Ivar Mikkelsen 

Molsvej 108, Grønfeld 

8400 Ebeltoft 

Tlf.: 8636 5343 

Mobil:5192 5343 

fammik@mail.dk 

Økonomiudvalg: 

Laurits Hougaard 

Hovedvejen 84 

8586 Ørum Djurs 

Tlf.: 8639 8409 

Mobil: 2127 4417 

lauritsh@yahoo.com 

Planteavlsudvalg: 

Peter Poulsen 

Sygehusvej 36 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 8061 

Mobil: 4017 8061 

peter@baekskovgaard.dk 

FORENINGEN ORIENTERER 

DJURSLAND LANDBOFORENING 

BESTYRELSEN I DJURSLAND LANDBOFORENING 

Ring til bestyrelsen! 

Økologisk udvalg: 

Anne-Mette Christiansen 

Tronkærvej 61, Hesselballe 

8530 Hjortshøj 

Tlf.: 8699 1820 

Mobil: 2671 1820 

hesselballemollegard@mail.dk 

Kvægbrugsudvalg: 

Mogens Hjort Jensen 

Dolmervej 29 

8500 Grenaa 

Tlf.: 8632 1670 

Mobil: 2325 0878 

bakkegaarden@c.dk 

Svineproduktionsudvalg: 

Henrik Friis 

Langvadvej 15, Tørslev 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 9343 

Mobil: 4014 5354 

friis.langvadvej@mail.dk 

Medarbejderrepræsentant: 

Anette Hansen 

Tlf.: 8791 2022 

ah@landboforening.dk 

Medarbejderrepræsentant: 

Lars Skou Gleerup 

Tlf.: 8791 2041 

Mobil: 2835 0180 

lsg@landboforening.dk 

Djursland Landboforening er en interesseorganisation, der 

virker til landbrugets fremme gennem fagligt oplysningsarbejde 

samt rådgivnings- og servicevirksomhed. 

Desuden har foreningen til formål at varetage medlemmernes 

erhvervspolitiske interesser og at tilbyde medlemmerne 

kulturelle, sociale og faglige arrangementer. 

Har du ”noget på hjertet”, er du velkommen til at kontakte 

bestyrelsens medlemmer.

Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde 

Returneres ved varig adresseændring B 

Dyrskue i Kolind 

anno 1938 

Landbrugsmessen 

Gl. Estrup anno 2009 


Dyrskue i Kolind 

anno 1992 

Landbrugsmessen 

Gl. Estrup 

anno 2009

DJURSLAND LANDBOFORENING

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?