4. beboeren_2011_4.pdf - KAB

More documents

Recommendations

Info

Sjove stunts i Tåstrupgård Det kulminerede i en energifyldt forestilling for et begejstret publikum, da 50 børn i Tåstrupgård skulle vise, hvad de havde lært på cirkusskole i efterårsferien. Med fokus på gøgl, stunts og akrobatik havde Cirkus Panik haft børnene i kyndig træning på initiativ fra boligafdelingens kulturteam. Foto: Henrik Hansen. Masser af liv under buen med World Food Fair 500 smagende og smilende borgere fra København og Frederiksberg var søndag d. 23. oktober til World Food Fair under Bispeengbuen Af Mille Holm, Områdesekretariatet - Liv i Lundtoftegade, mlm@kab-bolig.dk World Food Fair var en endags madfestival, hvor borgerne havde mulighed for at smage mad af mange forskellige typer og fra det meste af verden. Foreningen Liv under Buen, som består af frivillige fra boligafdelingen Lundtoftegade og tre boligforeninger fra Frederiksberg, havde inviteret ott e forskellige stande til at byde på smagsprøver, opskrifter og inspiration – alt sammen for at sætt e fokus på området under Bispeengbuen, og de muligheder der er i området. Håb om permanent løsning Foreningen Liv under Buen har eksisteret i 15 år, men har nu ved hjælp af en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i sensommeren og efteråret fået Foto: Mille Holm. 4 Beboeren • december 2011 mulighed for at sætt e fokus på området under Bispeengbuen. Dett e er sket med en bred mangfoldighed af midlertidige aktiviteter. Der har bl.a. været afh oldt loppemarkeder, jazz- og gospelkoncerter, udendørs biograf, zumba og galleri – og altså World Food Fair. Det er foreningens håb, at de midlertidige aktiviteter vil åbne mulighed for at arbejde på en mere permanent løsning for området. På den måde kan borgere fra Nørrebro og Frederiksberg blive ved med at mødes, blive inspireret og lære hinanden bedre at kende. Alt sammen under en motorvejsbro i 2. sals højde, i en overset lomme af København. Du kan læse mere om foreningen og se billeder fra arrangementerne på www.facebook.com/liv.under.buen Spørg KAB Paraboler Vi har fået en henvendelse fra en beboer, der undrer sig over reglerne for paraboler Spørgsmål Jeg er netop fl ytt et ind i en ny bolig, hvor jeg kan se, at der rundt omkring er mange, der har sat paraboler op på deres altaner. Der hvor jeg boede før, havde jeg selv sat en parabol op ved døren til min franske altan, men fi k af vide, at det ikke var tilladt. Jeg er derfor i tvivl om reglerne – må jeg, eller må jeg ikke sætt e en parabol op udenfor min bopæl? Svar Som udgangspunkt har alle beboere ret til at se de tv-kanaler, som de ønsker. Hvis de kanaler, du gerne vil se, ikke er en del af de pakker, som du kan tilmelde dig, har du ret til at sætt e en parabol op. Det er afdelingsmødet i afdelingen, der beslutt er reglerne for at sætt e paraboler op. I nogle boligafdelinger har man for eksempel beslutt et, at man skal bruge et bestemt beslag, når man skal sætt e parabol op på altanen. Andre steder skal parabolen stå inde på altanen. Nogen steder ønsker beboerne ikke paraboler på altanerne, men så skal afdelingen anvise et andet sted, hvor parabolen kan placeres, for eksempel oppe på taget. Det er som regel dyrere at placere en parabol på taget, men så længe det er inden for et rimeligt beløb, kan afdelingen forlange den placering. Det er en skønssag fra gang til gang, hvor stort det rimelige beløb kan være. Du skal være opmærksom på, at du skal sørge for at tage parabolen ned, når du fl ytt er. Du kan henvende dig på ejendomskontoret og få at vide, hvilke regler, der er i din nye boligafdeling, og hvordan du skal søge om tilladelse til opsætning af parabol. Med venlig hilsen Annemett e Lehmann Bøgh, forretningsfører I ’Spørg KAB’ kan du få svar på spørgsmål om almene boliger. Alt efter om spørgsmålet handler om husspektakler, råderet eller varmeforsyning, har vi eksperter ved hånden og vil sørge for, at de kommer med et fornuftigt svar. Eneste krav er, at spørgsmålet ikke må handle om personsager, for dem kan vi af gode grunde ikke besvare off entligt. Send dit spørgsmål via e-mail til ms@kab-bolig.dk eller i brev til Kommunikationsområdet, KAB, Vester Voldgade 17, 1552 København K. Mærk kuverten "Spørg KAB". Du kan være anonym i bladet, men dit navn skal være redaktionen bekendt. Tilbud fra Det Kgl. Teater KAB har indgået et samarbejde med Det Kgl. Teater, hvor alle beboere i KAB-administrerede ejendomme samt medarbejdere tilbydes særrabat på udvalgte forestillinger. Du kan læse om forestillingerne på www.kglteater.dk Mågen Skuespil i Skuespilhuset Spilleperiode: 7. oktober – 13. januar A: normalpris: 495 kr. – særpris: 396 kr. B: normalpris: 395 kr. – særpris: 316 kr. C: normalpris: 295 kr. – særpris: 236 kr. Kældermennesket Skuespil, Portscenen i Skuespilhuset Spilleperiode: 2. december – 4. februar Enhedspris: kr. 195 minus 10 % rabat = 175,50 kr. Dans2Go Ballet på Gl. Scene Spilleperiode 29. februar – 24. marts Enhedspris: kr. 150 minus 10 % rabat = kr. 135 Billett er med rabat købes på følgende måder: www.kglteater.dk Find forestillingen • Vælg spilledag • Skriv i kampagnekode ’KAB’ i venstre hjørne for at opnå særtilbuddet • Vælg: giv mig de bedste pladser/vælg selv de bedste pladser • Udfør betaling eller Billett erne bestilles direkte hos Det Kongelige Teaters Billetcenter på tlf.: 33 69 69 69. Telefonerne er åbne mandag-lørdag kl. 10-16 eller i Billetcentret, August Bournonvilles Passage 1, 1055 København K. Billetcentret er åbent mandag - lørdag kl. 14-18. Husk at opgive koden ’KAB’ for at opnå særtilbuddet.
Jul i opgangen De bor dør om dør, men fejrer julen på vidt forskellige måder. Tre naboer fra boligafdelingen Solbjerg Have på Frederiksberg fortæller om deres juletraditioner og om, hvad julen betyder for dem Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk Jul i Solbjerg Have. Tre boliger, beboere i alle aldre og tre vidt forskellige traditioner. Foto: Thomas Brolyng Steen. Christmas pudding og midnatsmesse For May Weber Nielsen er kirken det vigtigste ved julen. Som katolik går hun altid i kirke juleaftensdag enten om eftermiddagen eller til midnatsmesse. ”Det er jo det, julen handler om. For mig er det en religiøs fest”, siger hun og udtalen afslører, at hun har sine rødder på den anden side af Nordsøen. Hun mødte sin danske mand i 1957, hvor han var på Købmandsskole i England, de blev gift og efter nogle år i England, fl ytt ede de i 1966 til Danmark. Familien blev undervejs til fi re, og julen blev også udvidet: ”Vi har altid fejret både dansk jul den 24. december og engelsk jul den 25. december. Der var ofte mad nok til en måned bagefter”, fortæller May, mens hun griner og ryster på hovedet. Den danske jul bød på fl æskesteg eller andesteg og den engelske på kalkunsteg. ”Vi har også i England tradition for at spise Christmas pudding og mince pies, men ingen af delene kan danskerne lide”, siger hun. Til gengæld er det heller ikke alle danske juletraditioner, der vandt indpas i Mays familie: ”Vi prøvede det med at danse om juletræet, men det har ikke rigtig fanget”. May lever et aktivt liv – underviser i engelsk på FOF og er aktiv i boligområdet i både pensionistkaff eklubben, madklubben og som suppleant i bestyrelsen – og alle steder skal julen fejres. Det er hyggeligt, men der er en ulempe, mener hun: ”Der er alt for meget mad. Jeg har jo spist julemad fem gange inden, det bliver juleaften!”. Take off til sydens sol Ib og Hanne Svendsen skal i år fejre jul på Tenerife. De er pensionister og nyder, at de kan stikke af fra det danske vintervejr. ”Det er fj erde gang, vi rejser sydpå i julen. Vi har været på Gran Canaria et par gange, og i år bliver det så Tenerife. Det er skønt”, siger Hanne, der dog samtidig understreger, at de også holder af julen, og inden afrejsen skal der julehygges i december. Ib er med i boligafdelingens billardklub, hvor de altid runder året af med en julefrokost, og begge deltager i boligafdelingens årlige julebanko. ”Det er lidt af et tilløbsstykke, kan du tro. Man skal være hurtig for at få billett er”, fortæller Ib. Tidligere blev julen fejret på Bornholm, hvor både Ib og Hanne er vokset op, men efter deres forældre er gået bort, er denne tradition ændret. Hanne husker tilbage på de bornholmske juletraditioner: ”Jeg voksede op midt i Almindingen. Min far var skovløber, og forholdet til naturen var vigtigt. Vi lagde altid mad ud til fuglene og rådyrene op til juletid. Og den 22. december gik vi i skoven for at fælde juletræ. Det var min far meget kritisk med, så det blev nøje udvalgt”. Også maden var en smule anderledes end på fastlandet. Julemenuen stod på klipfi sk og risengrød til middag foruden den traditionelle fl æskesteg og and eller gås til aften. Netop minderne om alle de gode tider med familie og venner er noget af det, Hanne i dag sætt er mest pris på ved julen. Hun griner, da hun fortæller, at børnene altid blev lagt tidligt i seng lillejuleaften: ”Vi troede jo, at det handlede om gaver, men nej, det var fordi mor vaskede og ferniserede alle gulvene. Da jeg så fl ytt ede hjemmefra, skulle jeg også fernisere gulve den 23. december – det var jeg jo opdraget med – men jeg fi k vist købt en forkert fernis, for det var en evighed om at tørre. Efter det synes jeg ikke, der var grund til at fortsætte den tradition”. Pyntekonkurrence og julegrød til nissen Hos Bett ina Dalsgaard Nielsen og Morten Helveg Andersen kunne der ligeså godt stå Familien Gyldenkål på dørskiltet. Parret har tre børn, der sørger for godt med liv i huset. Cathrine på 16 år, Mathias på 10 år og Daniel på 6 år. Når juletræet skal pyntes, bliver det delt på midten, og så går konkurrencen om at pynte den fl ott este del i gang. Julesangene kan de ikke huske, så de mikser simpelthen omkvædene, som de lyster, og dansen om træet, ja – den griber altid om sig og ender med, at familien løber rundt i hele opgangen. Et hjem hvor familiehyggen er i højsædet. ”For mig er julen en undskyldning for at hygge lidt mere og spise lidt mere slik. Når vi skal åbne pakker juleaften, sidder vi alle sammen på gulvet omkring træet, og der er gavepapir ud over det hele – vi lægger vægt på bare at have det rigtig hyggeligt”, fortæller Bett ina, der til daglig studerer til pædagog. Familien har boet i Solbjerg Have i seks år. Det første år mått e de lige ind for at spørge naboerne om, hvordan man tilbereder en fl æskesteg. ”Siden har vi haft en tradition om at mødes og få et glas vin med dem juleaften, når børnene har pakket gaver op. De skal jo også lige høre, hvad børnene har fået i gave”, fortæller Bett ina, der glæder sig over, at det gode naboskab i dag har udviklet sig til et nært venskab. I familiens juletraditioner har også nissen og julemanden deres plads: ”Vi har ikke et loft her, så vi stiller en skål med grød ud på altanen, men nissen fi nder den alligevel. Og så sørger vi for, at julemanden kan fi nde vej med gaverne ved at pynte altanen med gran og julelys, der blinker. Selv vores ældste datt er holder fast i, at det er julemanden, der kommer med gaverne”, griner Bett ina. Parret er dog enige om et minus ved julen: ”Det kan godt blive lige lovlig kommercielt”, siger Morten, og Bett ina nikker: ”Børnenes forventninger til gaverne stiger hele tiden. Jeg kunne godt ønske mig, at julen stadig var lidt mere som lille-Pers jul”. Grafi k: Colourbox. Bettina og Morten Ib og Hanne May Beboeren • december 2011 5
Page 1 and 2: Beboeren En tur til Lalandia Flere
Page 3: Nøglen til din drømmebolig KAB’
Page 7 and 8: Nye badeværelser gav praktikplads

4. beboeren_2011_4.pdf - KAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?