Robuste Børn artikel mar2012 - Vorrevangskolen

Læge Poul Lundgaard Bak
Aarhus Universitet
at lære noget nyt. Det eneste man lærer, når man er i alarm, er at være på vagt i lignende situationer – man bliver ikke
robust – tværtimod bliver man mere sårbar.
Omvendt, hvis man bliver overbeskyttet og ikke får nogen udfordringer, så tror alarmcentralen, at alting er "farligt" –
og så bliver man også sårbar.
Der er også grænser for robusthed. Vi er forskellige, og det, som er en lille udfordring for ét menneske, kan være en
alt for stor udfordring for et andet menneske. Vi har alle sammen forskellige grænser for, hvor robuste vi kan blive på
forskellige livsområder.
En robust hjerne
Heldigvis kan hjernen trænes, så man bliver mere robust i stedet for sårbar. Når tænkehjernen og alarmcentralen får
passende udfordringer – hverken for store eller for små, så kan tænkehjernen kontrollere alarmcentralen, så den ikke
aktiveres uden grund – og dermed bliver man gradvist mere robust.
Det er meget vigtigt at få ros i hverdagen, når noget lykkes. Det er lige så vigtigt at få ros og opmuntring for, at man
øver sig i noget, som er svært. Men selvværd og selvtillid kommer ikke af ros alene. Man udvikler først og fremmest
selvværd og selvtillid ved at opdage, at der er noget man kan klare. Uberettiget ros kan faktisk være skadeligt.
Et ophidset barn, som bliver mødt af en rolig og forstående voksen, lærer at det ikke er ”FARLIGT” at være i en træls
situation. Barnets alarmsystem lærer gradvist at holde sig i ro, barnets tænkehjerne holder sig vågen, så han/hun kan
tænke sig om, når situationen skal løses. Hvis et ophidset barn bliver mødt af en ophidset voksen, så bekræftes
barnets alarmsystem i, at situationen er ”FARLIG” – dvs. barnet udvikler vagtsomhed og følsomhed – og får svært ved
at tænke sig om, når der er brug for det.
Robusthed handler også om at kunne tage imod kritik uden at gå i stykker, og om at udvikle sin egen kritiske sans. Når
vi, i stedet for skældud, giver hinanden fornuftig kritik, hensynsfuldt og respektfuldt, er der en god chance for, at
Hjernens 112 holder sig i ro, så Tænkehjernen kan bruge kritikken til at lære noget vigtigt.
Når man som voksen møder et ophidset barn – f.eks. et barn, der græder – så vækker det helt naturligt alarmfølelser
inden i én selv, f.eks. følelsen ”det er synd for barnet”. Det kan der være meget god grund til – og dermed også en god
grund til at trøste barnet. Men – hvis barnet f.eks. lærer, at man kan få de ting eller søde sager, man oplever et behov
for, ved at få den voksne til at synes det er synd, så bliver der problemer. At tåle både andres og egne følelser uden at
reagere blindt – det er også robusthed.
Øvelse gør mester
Det meste af det vi lærer i livet, som børn og som voksne, kræver øvelse. Robusthed handler også om at
lære, at det er sjovt at øve sig og blive bedre til noget. Vi ved, at mennesker, som er super gode til noget –
uanset hvad, har øvet sig i mindst 10.000 timer. Vi ønsker vores børn succes – og den mest sikre vej til
succes er at lære, at det er sjovt at øve sig. Dét er nemt: Ros dem for, at de øver sig – fra de er helt små.
Forskellighed
Vi lever i en verden med stor forskellighed mellem mennesker – på godt og ondt. I hverdagens nyheder fra verden kan
vi se, hvor store udfordringer det giver. Robusthed handler også om at kunne begå sig i forskellighedernes verden på
en god måde. Børn og unge, som i daginstitution, skole og fritid oplever social og kulturel forskellighed – og hvor man
dyrker forskellighed som noget spændende, får gode vilkår for at klare sig i den voksenverden, hvor evnen til at
samarbejde med meget forskellige mennesker får stigende betydning.
Mobning
Det har afgørende betydning for mennesker at blive værdsat af andre. Derfor er det en alvorlig sag at blive holdt
udenfor og behandlet som anderledes.
Mobning foregår, når der er utryghed mellem mennesker. Når man oplever utryghed, bliver det vigtigt at holde
sammen. Det bliver vigtigt at gøre ligesom dem, man helst vil være sammen med i fællesskabet – for ikke at blive sat