025.08 Skjal 1

sikres, at nationale regler gør det muligt i passende tilfælde at underrette ofre for
menneskehandel om relevante retsskridt samt at give ofre mulighed for at udtale sig
under straffesagen. De kontraherende parter skal tillige overveje at gennemføre
foranstaltninger med henblik på at sikre, at ofre for menneskehandel rehabiliteres
fysisk, psykisk og socialt. Endelig skal de kontraherende stater bestræbe sig på at
værne om ofrenes sikkerhed, så længe de befinder sig på statens område, samt sikre
ofrene mulighed for at opnå erstatning.
Ifølge artikel 7 skal de kontraherende stater overveje at gennemføre foranstaltninger,
der giver ofre for menneskehandel mulighed for i passende tilfælde at opholde sig
midlertidigt eller permanent på statens territorium.
Det fremgår af artikel 8, at en kontraherende stat, hvor et offer for menneskehandel er
statsborger eller har permanent opholdstilladelse, uden unødig forsinkelse skal
acceptere, at ofret bliver tilbagesendt til den pågældende stat. Tilbagesendelsen skal
ske under hensyntagen til ofrets sikkerhed og skal helst være frivillig. De
kontraherende stater skal, hvis de anmodes herom, oplyse, om ofret er statsborger
eller havde permanent opholdstilladelse i landet på tidspunktet for indrejse i det land,
der anmoder om oplysningen. Med henblik på at muliggøre tilbagesendelse af ofre,
der ikke er i besiddelse af legitimation, skal den stat, i hvilken den pågældende er
statsborger eller havde permanent opholdstilladelse, udstede de rejsedokumenter, som
måtte være nødvendige, for at ofret kan rejse tilbage til det pågældende land. Det
fremhæves i bestemmelsen, at de rettigheder, som ofrene måtte være tillagt i
modtagerstatens lovgivning, ikke berøres, ligesom bestemmelsen ikke berører
bilaterale eller multilaterale aftaler om tilbagesendelse af ofre for menneskehandel.
Efter artikel 9 skal de kontraherende stater tage skridt til at forebygge og bekæmpe
menneskehandel og årsagerne til, at mennesker, navnlig kvinder og børn, bliver ofre
for menneskehandel. Årsagerne omfatter ifølge artikel 9 bl.a. fattigdom og manglende
økonomisk udvikling. Der skal endvidere bl.a. gennem bilateralt og multilateralt
samarbejde iværksættes eksempelvis uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle
foranstaltninger.
Ifølge artikel 10 skal politi og anklagemyndighed samt immigrationsmyndigheder i de
kontraherende stater samarbejde i passende omfang ved i overensstemmelse med
national ret at udveksle oplysninger, der eksempelvis giver myndighederne mulighed
for at fastslå, om personer, der forsøger at krydse en international grænse uden
rejsedokumenter eller under anvendelse af rejsedokumenter, der tilhører en anden, er
menneskehandlere eller ofre herfor. Oplysningerne kan også vedrøre typen af
rejsedokumenter, der anvendes i forbindelse med menneskehandel, samt metoder og
midler, der benyttes af organiserede kriminelle grupper i forbindelse med
menneskehandel. Endvidere skal det sikres, at de relevante myndigheder uddannes i
bekæmpelse af menneskehandel.
Efter artikel 11 skal den grænsekontrol, der måtte være nødvendig for at forebygge og
afsløre menneskehandel, skærpes, uden at dette dog skal berøre internationale
forpligtelser med hensyn til personers frie bevægelighed. Endvidere skal det i videst
mulige omfang hindres, at transportvirksomheders transportmidler kan benyttes i
forbindelse med menneskehandel. I passende tilfælde, og uden at dette berører
internationale konventioner, bør det derfor kræves, at transportører er forpligtede til at