Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO - Hasselager Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Hasselager Skole. 

TAK TIL: 

HASSELAGER SKOLES LEDELSE 

HASSELAGER SKOLES SKOLEUDVIKLINGSGRUPPE 

SFOLEDER MERETE MILVETZ 

BØRN OG UNGES KONSULENT JAN IBURG 

SFO-LEDER-NETVÆRK OMRÅDE SKANDERBORGVEJ 

EVALUERINGSKONSULENT ANNE-MARIE TYROLL BECK 

KORREKTUR: KARIN KARLSEN 

LAYOUT: KELD VESTERGAARD 

2


Indhold: 

Procesbeskrivelse side 5 

Principper for det pædagogiske arbejde side 5 

Hasselager Skoles fælles læringssyn side 6 

Folkeskolens formålsparagraf 

Hasselager Skoles målsætning 

Århus Kommunes børnepolitik side 8 

Århus Kommunes Strategi for differentiering side 8 

Byrådets beslutninger side 8 

Børn og Unges 4 effektmål side 8 

Pædagogisk teori og værktøjer side 9 

Lærer- og pædagogsamarbejdet i skolen side 10 

Pædagogernes timeforbrug i undervisningen side 10 

De 9 temaer 

Tema 1 – Forældresamarbejde side 11 

Tema 2 – Områdesamarbejde, herunder samarbejde om 

overgange, med dagtilbud, fritids- og ungdoms- 

tilbud og øvrige lokale fritids- og foreningstilbud side 13 

Tema 3 – Tilbud om lektiehjælp side 16 

Tema 4 – Arbejdet med børn med særlige forudsætninger side 18 

Tema 5 – Idræt og bevægelse side 20 

Tema 6 – Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling side 22 

Tema 7 – Sproglige udtryksformer side 25 

Tema 8 – Kreative og musiske aktiviteter side 27 

Tema 9 – Natur og udeliv side 29 

3


SFOs fælles evalueringsprocedure for alle 9 temaer. side 31 

Beskrivelse af evaluerings- & planlægningsprocedure. side 31 

Afdeling Asgårds årshjul side 32 

Aktiviteter og pædagogiske indsatser afd. Asgård skal evaluere i 2012. Side 33 

Afdeling Midgårds årshjul side 35 

Aktiviteter og pædagogiske indsatser afd. Midgård skal evaluere i 2012. side 36 

Brug af evalueringsskemaerne side 38 

Evaluering – overbliksskema side 39 

Eksempel på tema-evalueringsskema side 40 

Formidling side 43 

Afsluttende kommentarer side 44 

4


Procesbeskrivelse 

Medio 2010 tog arbejdet med SFOs ”Rammer for mål-og indholdsbeskrivelse for SFO i 

Århus Kommune ” så småt sin begyndelse, og skolens bestyrelse gav SFOs forældreråd 

og SFOs ledelse mandat til at være tovholdere på processen i forhold til det lokale 

råderum. 

I december 2010 udarbejdedes en foreløbig tidsplan for processen. 

I januar godkendte SFOs forældreråd tidsplanen. 

I januar og februar 2011 lavede SFOs personale og ledelse en status i forhold til de 9 

temaer. 

I marts 2011 diskuterede SFOs forældreråd ovennævnte status. 

I april 2011 blev både tidsplan og status diskuteret på et fællesmøde mellem skolens 

bestyrelse og SFOs forældreråd. 

På dette fællesmøde blev det ligeledes drøftet og besluttet, at SFO skulle arbejde videre 

med ”Rammer for mål-og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune” for alle 9 

temaer. 

Derudover blev vi enige om, at SFOs pædagogiske profil skal være målrettet mod almen 

dannelse, hvor børnene skal tilbydes en alsidig vifte af aktiviteter. 

Denne proces er et fast punkt på SFOs forældrerådsmøde. 

I efteråret 2011 og vinteren 2012 udarbejder SFOs ledelse 1. udkast til Mål- og 

indholdsbeskrivelse i SFO Hasselager Skole, som skal diskuteres i skolens bestyrelse, 

SFOs forældreråd og personalegruppe. 

I november 2011 på det næste fællesmøde mellem skolens bestyrelse og SFOs 

forældreråd er emnet centralt på dagsordenen. 

I april 2012 fremlægges det endelige udkast til Mål-og indholdsbeskrivelse i SFO 

Hasselager Skole på et fællesmøde mellem skoles bestyrelse og SFOs forældreråd. 

Principper for det pædagogiske arbejde 

SFOs pædagogiske arbejde har det klare mål at give børnene en almen dannelse. Derfor 

skal børnene tilbydes en alsidig vifte af aktiviteter. 

SFO arbejder med alle 9 temaer, som er beskrevet i ”Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse 

for SFO i Århus Kommune”. De 9 temaer betragtes som lige relevante. 

SFO skal i løbet af et skoleår have fokus på alle 9 temaer. 

5


Hasselager Skoles fælles læringssyn 

Folkeskolens formålsparagraf 

Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009. 

§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og 

færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 

gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og 

kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den 

enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe 

rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi 

og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. 

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et 

samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, 

ligeværd og demokrati. 

§2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har 

ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. 

Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes 

virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer 

ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger 

selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre 

samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 

Hasselager Skoles målsætning. 

Hasselager Skole er en institution, hvor: 

- elever, forældre og personale er glade for at komme hver dag 

- eleverne rustes til livet 

- eleverne har lyst til at lære og udvikle sig gennem hele skoletiden 

- pædagoger, lærere, elever og forældre indgår i et forpligtende fællesskab på en enga- 

geret og positiv måde 

- skolen udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer med respekt for fællesskabet 

og den enkeltes forudsætning 

- de kreative elementer vægtes højt og skal være en naturlig del af alle fag 

Hasselager Skole og dens samarbejdspartnere: 

- Hasselager skole er åben over for det omgivende samfund og ønsker at være en aktiv 

medspiller i lokalsamfundet 

- Hasselager Skole skal have et godt samarbejde med forældrene og samarbejdet skal 

være en naturlig del af hverdagen. Samarbejdet skal være præget af åbenhed, gensidig 

tillid og respekt for forskellige synspunkter 

6


Ligeværdige partnere. 

Lærere Pædagoger 

Børn Forældre 

Ved de faglige kompetencer forstår vi, at eleven: 

- tilegner sig viden og kundskaber 

- tilegner sig færdigheder og redskaber til at lære 

- kan benytte forskellige faglige indgangsvinkler i en sammenhæng. 

- udvikler interesse og arbejdsmetoder inden for de forskellige fag 

- kan læse og skrive dansk og andre sprog 

- kan anvende færdigheder inden for matematik og andre naturfag. 

- tilegner sig musiske, motoriske og praktiske færdigheder 

Ved de sociale kompetencer forstår vi, at eleven: 

- bidrager til at Hasselager Skole er et rart sted at være 

- er åben, tillidsfuld og i stand til at udvise hensynstagen i omgang med såvel børn som 

voksne 

- møder andre som ligeværdige 

- udviser tolerance og respekt over for alle 

- bidrager til løsning af konflikter 

- etablerer venskaber og kan indgå i relationer 

Ved de personlige kompetencer forstår vi, at eleven: 

- udviser empati og medfølelse for sine omgivelser 

- udvikler selvtillid og tro på eget værd 

- er bevidst om egen identitet, men samtidig evner at udvise respekt for andre 

- kan samarbejde og tage ansvar i både faglige og sociale sammenhænge 

- er interesseret i sin omverden 

7


Århus Kommunes Børn og Unge-politik 

SFO Hasselager Skoles arbejde lever op til kravene i Århus Kommunes Børn og Unge- 

politik. 

Politikken findes på følgende hjemmeside: 

http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens- 

Afdeling/Byraadsservice/Politikker-og-planer/Boern-og-unge/Boern-og-ungepolitikken.ashx 

Århus Kommunes Strategi for Differentiering 

SFO Hasselager Skoles arbejde lever op til kravene i Århus Kommunes Strategi for 

Differentiering 

Strategien findes på følgende hjemmeside: 

http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/MBU/VI/Pjecer/Differentiering.ashx 

Byrådets beslutninger 

SFO Hasselager Skole inddrager byrådets til enhver tid trufne beslutninger i det 

pædagogiske arbejdes tilrettelæggelse. 

Børn og Unges 4 effektmål 

Børn og Unges 4 effektmål implementeres ligeledes i SFO Hasselager Skoles beskrivelse 

af Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO Hasselager Skole 

Forældresamarbejde: 

Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende 

samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling 

(effektmål) 

Læring og udvikling: 

Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i 

stand til at gennemgå et uddannelsesforløb/dannelsesforløb (effektmål) 

Trivsel og sundhed: 

Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og 

udnytter egne potentialer (effektmål) 

8


Rummelighed: 

Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i 

forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager 

aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) 

Pædagogisk teori og værktøjer 

I beskrivelsen og arbejdet med de 9 temaer indgår nedenstående teorier som centrale 

elementer i SFOs arbejde. 

Cooperrider med flere har udviklet teorier om Appreciative Inquiry (AI) (anerkendende 

forespørgsel). 

SFO benytter anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger. 

Den anerkendende tilgang skaber glade og bevidste børn og voksne. Det er befordrende 

for ens udvikling at blive bekræftet i, at man kan noget. 

Howard Gardners teori om ”De mange intelligenser” 

Gardners teori danner grundlag for planlægning og evaluering i forhold til SFOs årshjul. 

Udgangspunktet er, at alsidige aktiviteter skaber mulighed for hele mennesker. 

Dunn & Dunns læringsstilsteori 

Dunn & Dunns teori tydeliggør rammerne for børns leg og læring. Teorien præciserer, 

hvilke forhold skal der til, for at børn leger og lærer bedst. 

Vygotskys teori om ”Nærmeste udviklingszone” (NUZO). 

Teorien inddrages i forhold til SFOs aktiviteter og børnenes individuelle handleplaner. 

Desuden inddrages andre teorier efter behov. 

Kvintmodellen (Århus Kommune) benyttes som et værktøj i planlægnings- og 

evalueringsprocesser. 

Butterfly-modellen (Århus Kommune) inddrages som et værktøj i en anerkendende 

specifik pædagogisk praksis. 

Mediation (Århus Kommune) inddrages som et værktøj i anerkendende konfliktløsningsprocesser. 

Antimobbekufferten (Børns Vilkår) anvendes i arbejdet med at forhindre mobning. 

9


Lærer- og pædagogsamarbejdet på Hasselager Skole 

Lærere og pædagoger samarbejder tæt omkring de enkelte klasser og på tværs af 

klasserne. De enkelte klasseteam består af SFOs klassepædagog samt klassens lærere. 

Én gang årligt fastlægges rammen for det kommende års samarbejde; denne består af 

forventninger til samarbejdet og en tidsramme for pædagogernes timeforbrug i forbindelse 

med undervisningen. 

Samarbejdet bidrager væsentligt til, at personalet får et helhedssyn på barnets trivsel og 

læring i indskolingen. 

De enkelte klassers lærere og den tilknyttede pædagog planlægger i fællesskab indholdet 

i samarbejdet. I specielle tilfælde, hvor der opstår akut behov, kan rammen ændres. 

SFOs personales timeforbrug i undervisning 

SFOs personale deltager i undervisningen i et varieret antal timer afhængig af årgangenes 

behov. Timeforbruget aftales for et år af gangen. 

Nedenstående timetildeling er for hele skoleåret 2011-2012: 

0. klasserne = 120 timer pr. klasse 


2. klasse = 140 timer 


4. klasserne = 80 timer pr. klasse + 20 timer i nuværende 2.kl. 

Specialklasserne = 400 timer pr. klasse 

SFOs personle i 0. klasserne har ekstratimer, da de indgår i projektet om udskudt 

klassedannelse. 

SFOs personale, der er tilknyttet 4. klasserne, bruger 20 timer pr. klasse i foråret på at 

involvere de kommende 3. klasser til skiftet til SFOs afdeling for de ældste børn. 

Der kan forekomme justeringer af ovenstående i skoleårets løb afhængig af behov. 

SFO indgår ligeledes i skolens samlede AKT-arbejde samt diverse ad hoc.- projekter. 

10


Tema 1: 

Forældresamarbejde 

Evaluering 

Status 

Handlinger Indikatorer 

Status: 

Forældrerådsmøder 

Fælles møder for SFOs forældreråd og skolens bestyrelse 2 gange årligt 

Forældresamtaler – både sammen med undervisningen og SFO alene (skolehjem-samtaler) 

Forældrene er de første, der bliver orienteret vedr. deres eget barn 

Daglig kontakt ved afhentning og aflevering af børnene 

Informationer via skoleintra og sms (+ evt. plakatopslag) 

Personalet anerkender og respekterer forældrenes forskellige ressourcer 

Fyraftensmøder/arbejdseftermiddage, hvor forældrene deltager 

SFO arbejder for en kultur, som værdsætter nærhed, humor og varme højt 

Traditioner i forbindelse med forældrearrangementer (fastelavn, fakkeltur m.m.) 

SFO bidrager i samarbejde med undervisningen til dannelse af de enkelte klassers 

trivselsgrupper og legegrupper 

SFO hjælper forældrene med at lave aftaler f.eks. i forhold til befordring af 

hinandens børn o.l. 

Inddragelse af forældrenes kompetencer i forskellige aktiviteter 

Introduktionsforløb for nye 0. klassebørn og forældre 

SFO deltager i forældrearrangementer på skolen m.m. 

Mål: 

SFO skal medvirke til i samarbejde med hjemmet og undervisningen at skabe en 

helhed i hverdagen for børnene 

11 

Mål 

Ligeværdighed og fællesskab er vigtigt for samarbejdet 

SFO sørger for, at forældrene får mulighed for at udvise ansvarlighed og 

engagement 

Dialog, gensidig anerkendelse og åbenhed gælder alle aspekter af samarbejdet


Indikatorer 

Tegn på succes: 

Handlinger: 

Evaluering: 

at forældrene giver udtryk for, at de oplever en sammenhængende skoledag for 

deres barn 

at forældrene giver udtryk for, at de bliver hørt og indgår i samarbejdet om deres 

barn 

at forældrene giver udtryk for, at de føler sig anerkendt 

at forældrene læser informationer fra SFO og handler i forhold til dem 

at børnene har hensigtsmæssigt tøj og mad med 

at forældrene hjælper børnene med at rydde op i garderoberne 

at forældrene bidrager til SFOs udvikling via tilfredshedsundersøgelser 

at forældrerådet er engageret og holder konstruktive møder 

SFOs personale har ved daglige kontakter med forældrene et nært forhold til disse. 

Dette gør, at personalet har mulighed for at komme i tæt dialog med forældrene – 

også ved ”den nødvendige samtale”, som kan omhandle personlige 

problemstillinger 

SFOs personale sparrer med forældrene. Gennem anerkendende tilgang til barnet 

gøres forældrene opmærksomme på barnets kvaliteter og ressourcer 

SFOs forældreråd har jævnlige møder, hvor overordnet sparring foregår 

SFO har fokus på barnets alsidige personlige udvikling i forbindelse med det 

tværfaglige skole-hjem-samarbejde 

SFO inddrager forældre i SFOs aktiviteter og arrangementer 

SFO er en del af skolens familieklasser, der arbejder med støtte til både børn og 

forældre i forhold til barnets skolegang 

SFO benytter skolens tolk efter behov 

SFOs fælles evalueringsprocedure for alle 9 temaer findes på side 31. 

12


Tema 2: 

Områdesamarbejde 

Evaluering 

Status 


Status: 

Overgange fra børnehave til skole 

SFO bidrager til den lokale børnefestival 

Områdets 2 SFO’er har fællesarrangement (Mooncar le-mans) 

Samarbejde vedr. udslusning af 4. klasserne til klub 

Jævnlig kontakt med områdets børnehaver 

Jævnlig kontakt med områdets fritidsklub (f.eks. via rollespil etc.) 

Årligt områdemøde for områdets ledere 

Fælles SFO-ledermøder i lokalområdet 

SFO-ledernetværk (Gl. Horsensvej + Skanderborgvej) 

De fritidspædagogiske ledere deltager i lokalt netværk (Skanderborgvej) 

SFO benytter det fælles natursted Bøgely 

Fællesråd 

KHIF 

Kirken 

Særligt samarbejde m Kolt Skole og Kolt SFO 

Fælles ferieåbent med Kolt SFO 

Vidensdeling med undervisningen og andre institutioner 

Engagement i lokalområdet 

Lejlighedsvis samarbejde: 

Lokalcentret Kolt Gården 

Selam Skolen 

Lions Club 

13 

Mål



SFO medvirker i samarbejde med forældrene og de øvrige institutioner i 

lokalområdet til at skabe gode og trygge overgange, således at barnet oplever 

helhed og sammenhæng mellem tilbuddene 

SFO bidrager til, at børnene og de unge får kendskab til lokalområdets klub- og 

foreningsliv 

SFO ønsker at fremme en glidende overgang fra dagtilbud til Hasselager Skole og 

senere en udslusning fra SFO til andre fritidsmuligheder 

SFO styrker barnets følelse af, at deres lærings- og opvækstmiljøet er 

meningsfuld, overskuelig og sammenhængende 

SFO styrker forældrenes følelse af, at overgangen mellem daginstitution og 

skole/SFO samt andre fritidstilbud er meningsfuld, overskuelig og sammenhængende 

SFO arbejder ihærdigt med den fælles indsats omkring inklusion*. Formålet er at 

styrke den helhedsorienterede og tværfaglige tænkning 

Skolen (SFO og undervisningen) samarbejder med daginstitutioner og fritidstilbud, 

således at børnene får forudsætninger for aktivt at indgå og deltage i skole- og 

fritidsliv 

SFO styrker forudsætningerne for et dynamisk samspil og samarbejde om det 

pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbud og Skolen (SFO og undervisningen) 

samt andre fritidstilbud 

SFO bidrager til at styrke det faglige netværk omkring udviklingen af det enkelte 

barns kompetencer gennem tværfaglig tænkning og udvikling af fælles viden 

Inklusion betyder, at alle børn i videst muligt omfang er tilknyttet de almindelige 

klasser. De inkluderes i skolens virksomhed både i forhold til undervisning og SFO 

Indikatorer 


at lokalområdets institutioner har lavet planer for overgangene 

at planerne efterleves 

at børn, forældre og personale giver udtryk for, at samarbejdet virker godt 

at børnene giver udtryk for, at overgangen til nyt fritidstilbud fungerer godt 

at børnene benytter fritidstilbud efter at de har forladt SFO 

at SFO får positiv respons fra områdets andre fritidstilbud. 

at børnene ikke viser uhensigtsmæssig adfærd 

14


Handlinger: 

Evaluering: 

For at skabe en harmonisk overgang fra dagtilbud til Hasselager Skole er det 

vigtigt, at børnene får kendskab til SFO og skolens dagsrytme samt indblik i sociale 

normer og regler. Dette gøres ved besøg på skolen og ved fællesarrangementer i 

lokalområdet 

Områdets to skoler og daginstitutioner planlægger på et fællesmøde proceduren 

for overgangen fra daginstitution til skole. Mødet holdes i januar hvert år 

SFO inviterer områdets daginstitutioner på besøgsdage 

Skolen (SFO og undervisningen) inviterer repræsentanter for dagtilbuddene til 

overleveringsmøde i foråret 

SFO indgår i et forpligtende samarbejde med fritidsklubben. Der etableres 

brobygningsforløb, hvor SFOs børn kommer på besøg i fritidsklubben 

Det tilstræbes også, at de børn fra 4. klasse, der ikke går i SFO, kommer på 

minimum ét besøg i fritidsklubben 

På det sidste forældremøde i 4. klasse orienterer SFO om fritidsmuligheder i 

lokalområdet 

SFO deltager i samarbejdet med lokalområdets interessenter 


15


Tema 3: 

Tilbud om lektiehjælp 

Status: 


Evaluering 

Status 


Asgård har lektiecafé hver onsdag 

Midgård har lektiecafé hver tirsdag 

Hasselager Skole har lektiecafé for børn med dansk som andet sprog mandag og 

onsdag. SFO sender relevante børn dertil 

Undervisningen giver SFO besked, hvis der er børn, som har behov for støtte, 

herunder børn med særligt behov for støtte 

SFO spørger børnehaveklasselederne og lærerne i 0. + 1. + 2. klasserne, om de 

har børn, der har behov for ekstra hjælp og om hjælpens karakter 

Børnene laver selv lektier med hjælp fra en pædagog eller de ældre børn 

Når SFO laver aktivitetsplanlægning, skal skole/læringsstimulerende aktiviteter 

tænkes med(f.eks. en måned, hvor tal og matematik prioriteres) 

Skole/læringsstimulerende aktiviteter tænkes ind i videst muligt omfang i det 

praktisk pædagogiske arbejde 

Pædagogerne indgår i teamet omkring klassen 

Pædagoger og lærere orienterer hinanden f. eks. via skolens intranet 

At motivere og støtte børnene med stimulerende aktiviteter, så deres lyst til at lære 

styrkes 

At børnene holder af at komme i skole 

At støtte og hjælpe børnene, så de kan lave lektier 

SFO vægter, at børnene får lavet lektier under rolige, trygge forhold og på 

tidspunkter, hvor de stadig er motiverede for læring 

Pædagogerne har navnlig fokus på støtte til børn med særlige forudsætninger. 

At de større børn hjælper de mindre børn 

16 



Indikatorer: 


Handlinger: 

Evaluering: 

Børnene er glade for at komme i skole – herunder også i SFO 

SFOs aktiviteter er også skolestimulerende 

Positiv tilbagemelding fra børn og forældre 

Børnene kommer i lektiecafe 

Børn med særligt forudsætninger kommer fast i lektiecaféen. 

Børnene viser, at de er glad, har lyst og er motiverede, hvilket betyder at de har 

succesoplevelser under lektiehjælpen 

Børnene laver lektier 

Skole/læringsstimulerende aktiviteter er medtænkt som en naturlig del, når SFO 

planlægger aktiviteter 

SFO tilbyder i samarbejde med undervisningen lektiestøtte én gang om ugen 

Lærere, pædagoger og forældre opfordrer i fællesskab børnene til at bruge SFOs 

lektiecafe. Caféen er ikke nogen tvang for barnet, men udelukkende et tilbud 

Pædagogerne støtter op om det enkelte barn, ved at få indsigt i, hvilke lektier de 

skal lave i lektiecaféen 

Pædagogerne tilgodeser det enkelte barn, da der kan være stor aldersforskel, og 

dermed stor forskel på lektieniveauet 

Pædagogerne cirkulerer rundt mellem børnene, og de vender derfor flere gange 

tilbage den samme elev 

I lektiecaféen kan børnene opmuntres til at drage nytte af hinandens forskellige 

kompetencer 

Elever fra de ældre klasser kan inddrages som hjælpere i lektiecaféen 

En god kommunikation mellem pædagoger og lærere fremmes f. eks. via skolens 

intranet, personligt møde m.m. 


17


Tema 4: 

Arbejdet med børn 

med særlige 

forudsætninger 

Status: 


Evaluering 

Status 


SFO har børn fra specialklasser, der er integreret i SFO Midgård 

SFO har andre børn med særlige forudsætninger, der er integreret i alm. SFO 

Inklusion er en vigtig arbejdsopgave og en integreret del af dagligdagen 

Der laves individuelle handleplaner for børn med særlige forudsætninger efterfulgt 

af systematiseret opfølgning 

SFO indkalder til møder, hvis vi er bekymrede for det enkelte barn (evt. telefonisk 

kontakt) 

Disse møder er altid arrangeret i samarbejde mellem pædagog og klasselærer 

Der tages individuelle hensyn i forbindelse med tilrettelæggelse af aktiviteter for 

børn med specielle behov (nuzo) 

Lærere og pædagoger samarbejder målrettet i.f.t. børn med særlige forudsætninger. 

Intern vidensudvikling og vidensdeling 

Klassernes trivselsgrupper og legegrupper bidrager til inklusion af børn med 

særlige forudsætninger 

I SFOs lektiecafé arbejdes med børnenes forskellige forudsætninger 

Skolens legepatruljer og mediationsgruppe bidrager også til temaet 

At børn med særlige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig med henblik på 

at kunne begå sig i et almindeligt institutionsmiljø 

At børnene får kendskab til deres egen formåen og derved erfaring om deres egen 

rolle i forhold til det daglige samspil til kammeraterne og den daglige relation 

mellem børn og voksne 

At der sikres progression/udvikling i den pædagogiske indsats over for børn med 

særlige forudsætninger 

18 



Indikatorer: 


Handlinger: 

Evaluering: 

Barnet finder selv legekammerater, hvor det indgår i leg på lige fod med de andre 

børn 

Barnet har ændret adfærd i forhold til konfliktløsning fra at have været "fysisk" til at 

være verbalt "forhandlende" 

Barnet kan se sig selv blive bedre og italesætter dette 

Der laves individuelle handleplaner 

Handleplanen fungerer som personalets guideline for, om barnet er på rette vej, og 

denne er et konkret arbejdsredskab i forhold til at kunne belyse, hvilke 

kompetence-områder barnet skal udvikle 

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns individuelle kompetencer og udfærdiger 

handleplaner, der skal synliggøre hvilken pædagogisk indsats, der bør anvendes 

Handleplanerne indeholder fokus på sociale mål, på fysiske og psykiske stimuli og 

udviklingsmål 

Der foregår særligt tilrettelagte aktiviteter i mindre grupper. Disse aktiviteter giver 

børnene mulighed for at udvikle positive samværsformer gennem forskellige 

aktivitetstilbud. Her er børnenes mening og medbestemmelse er i centrum 

Der evalueres løbende på børnenes individuelle handleplaner 

De enkelte klassers kontaktpædagog har ansvaret for at samle op på det enkelte 

barn. 

Personalet har et hensigtsmæssigt informations- og kommunikationsniveau, 

eksempelvis har de fokus på at videregive relevant information mellem de 

forskellige afdelinger i SFO omkring børns særlige forudsætninger 

SFO støtter op om klassernes legegrupper og trivselsgrupper 

SFOs lektiecafé støtter op om børnenes forskellige forudsætninger 

SFO er en tydelig samarbejdspartner i forhold til ”Legepatruljen” og ”Medieringsgruppen” 


19


Tema 5: 

Idræt og bevægelse 

(sundhed, krop og 

bevægelse) 

Status: 


Evaluering 

Status 


Børnene har mulighed for bevægelsesaktiviteter hver dag 

Aktiviteterne er tilpasset børnenes alder og nærmeste udviklingszone (nuzo) 

SFO sørger for plads til spontane aktiviteter og opmuntrer til disse 

Temauger i forbindelse med krop og bevægelse både i samarbejde med 

undervisning og i SFO alene 

SFO har i videst muligt omfang relevante redskaber, legeplads osv. til rådighed 

SFO er bevidste om at benytte konkurrenceelementer i passende situationer, hvor 

både det enkelte barn og fællesskabet kan opleve succeser og udvikling 

SFO benytter lokalområdets faciliteter både indendørs og udendørs 

SFO er omfattet af skolens kostpolitik, som inddrages i aktiviteterne 

Børnene hjælper med at tilberede og servere mad 

SFO samtaler med børnene om sund mad 

SFO har frugtordning, hvor børnene fra 0. til 2. klasse tilbydes forældrebetalt 

eftermiddagsmad 

SFO har en madbod for 3. til 4. klasse, hvor børnene kan købe eftermiddagsmad 

Børnene viser glæde og interesse for idræt og bevægelse 

Børnene får motion og grovmotoriske udfoldelsesmuligheder, så deres fysik og 

kondition forbedres 

Børnene får gode sociale og individuelle oplevelser gennem idræt og bevægelse 

Børnene kan tage ansvar og vise hensyn og udviser respekt for andre gennem 

idræt og bevægelse 

Børnene lærer om konkurrence og at respektere konkurrencens udfald 

Børnene får kendskab til sund kost 

Børnene bliver bedre til læring generelt 

Børnene skal trænes i trafiksikkerhed, så de senere kan befordre sig selv til og fra 

skole 

20 



Indikatorer: 


Handlinger: 

Evaluering: 

at barnet viser interesse og glæde f.eks. ved at være nysgerrig og idérig 

at barnet viser mere udholdenhed, har mod til at udfordre sig selv og kan præstere 

i længere tid, og dets koordinering af bevægelser udføres lettere 

at barnet deltager aktivt, er let at motivere og vil gerne påtage sig rolle/ansvar i en 

aktivitet 

at barnet fortæller om sine oplevelser med glæde i stemmen 

at barnet viser empati ved at trøste og spørge til smerte m.m. hvis en anden 

deltager kommer til skade i en aktivitet 

at barnet kan vinde og opleve succes uden at udvise arrogance og hovere og kan 

tabe uden at nedgøre andre og bortforklare sit eget nederlag 

at barnet fortæller (genfortæller) om den ”sunde kost” f.eks.: Jeg elsker søde tin, 

men jeg ved, at det er sundere med et æble og groft brød 

at barnet befordrer sig selv til og fra skole 

at forældre og børn kommer med positiv respons 

Der tilbydes hver dag en aktivitet med idræt og bevægelse i form af spil og leg. 

SFO benytter eksempelvis legepladsen, gymnastiksalen, idrætshallen, sportspladsen, 

svømmehallen, skøjtehallen og cykler, rollespil og wii etc. 

Der tages hensyn til børnenes forskelligheder, og der vil hver dag være et bredt 

udvalg af aktiviteter. 

Der støttes anerkendende op om hvert enkelt barn, så alle får en ”jeg kan følelse”. 

Idræt og bevægelse er en naturlig del af SFO. 

SFO arrangerer holdspil, som kræver samarbejde og fællesskab. 

SFO lytter til børnenes ideer og ønsker. 

SFO serverer så vidt muligt sund mad ved arrangementer. 

SFO samarbejder med andre institutioner, klubber o.l. i kommunen. 

SFO arbejder med kost ud fra Hasselager Skoles kostpolitik. 

Der snakkes med børnene om sund kost ved måltiderne, og de inddrages så vidt 

muligt i tilberedning af mad. 

SFO tager på ture, hvor børnene får kendskab til lokalområdets trafikforhold. 

SFOs afdeling Midgård har af og til et projekt om at vedligeholde en cykel 


21


Tema 6: 

Barnets sociale, 

kulturelle og 

personlige udvikling 

Evaluering 

Status 


Status: 

SFO tilrettelægger aktiviteter, der tager udgangspunkt i sociale fællesskaber 

SFO tilrettelægger andre aktiviteter, der er mere individuelt baserede 

SFO laver aktiviteter der stimulerer børns selvværd og selvtillid. 

SFO arbejder aktivt mod mobning (f. eks. med ”antimobbe-kufferten”) 

SFO samarbejder med undervisning vedr. indførelse af trivselsgrupper i alle 

klasser 

SFO samarbejder med undervisning vedr. indførelse af legegrupper i alle klasser 

SFO gennemfører børneinterviews som optakt til skole-hjem-samtaler 

SFO støtter Legepatruljen, som består af børn fra 6. klasse, der hjælper mindre 

børn i frikvartererne. 

SFO støtter Mediationsgruppen, som består af børn fra 7. klasse, der hjælper børn 

med at løse konflikter i frikvartererne. 

SFO bidrager til inklusion af alle børn på skolen (p.t. er en pædagog under 

uddannelse i forhold til inklusion) 

I AKT* laver vi trivselsforløb i de enkelte klasser 

SFO skaber venskaber mellem børnene og støtter dette bl.a. via telefoniske aftaler 

børn og forældre imellem 

SFO gør børnene bevidste om vi-følelsen i både skolen, SFO’en og i lokalområdet 

SFO præsenterer børnene for forskellige kulturer 

SFO giver plads til den frie leg 

SFO understøtter børnenes initiativ og selvorganisering i forhold til legen 

SFO er i færd med at udvikle og indføre familieklasser 

SFO har også fokus på børn med særlige forudsætninger (se tema 4). 

* AKT står for ”Adfærd, kontakt og trivsel”. På Hasselager Skole har vi en gruppe, 

bestående af lærere og pædagoger, der arbejder med adfærd, kontakt og trivsel i 

forhold til børn eller mindre grupper af børn, som har specifikke behov inden for 

dette område 

22 




Social udvikling: 

Børnene oplever at blive anerkendt, at være en del af et fællesskab og at deltage i 

demokratiske processer. 

Børnene kan danne venskaber og indgå i betydningsfulde relationer med andre 

børn og voksne 

Børnene kan sætte og tydeliggøre egne grænser samt respektere andres. 

Børnene kan se og forstå andres behov (empati) 

Børnene styrkes i at kunne løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. 

Kulturel udvikling: 

Børnene kan aktivt opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk 

Børnene har lysten til at eksperimentere med og afprøve sig selv i forhold til 

forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser 

Børnene har lysten til at gå på opdagelse i og benytte og skabe litteratur, musik, 

teater, billeder og gå på museer etc. 

Børnene har adgang til og mulighed for at eksperimentere og udforske forskellige 

materialer og redskaber herunder også medier som f.eks. IT og film 

Børnene møder voksne og andre børn, som selv er nysgerrige kulturbrugere og 

kulturbærere. SFO skaber rum for, at der kan snakkes om kultur, forskellighed og 

værdier 

Børnene kan vise deres kulturelle udtryk over for andre 

Personlig udvikling: 

Indikatorer: 

Børnene kan give udtryk for egne følelser 

Børnene kan reflektere og tage ansvar i forhold til sig selv og andre 

Børnene kan bruge fantasi, nysgerrighed og tage initiativ og træffe valg 

Børnene kan sætte sig mål, fordybe sig og erfare egne fremskridt og få 

anerkendelse for dette af voksne og børn 

Børnene føler sig set som individer og som en del af gruppen 

Børnene opnår selvværd, selvtillid og selvfølelse 

Børnene sætter grænser for kropslig nærhed 

Børnene kan aflæse og inkludere andre børn i forskellige kontekster 


at børnene på egen hånd indgår i fællesskab med andre børn i leg 

at børnene søger legekammerater i fritiden ved at ringe, kontakte, spørge efter leg 

og samvær med andre børn 

at børnene er lyttende i legegrupper, men samtidig siger fra i uacceptable 

23


Handlinger: 

Evaluering: 

situationer. At børnene kan sætte personlige grænser. 

at børnene kan vise empati, hvis et barn kommer til skade eller er ked af det, f.eks. 

ved at trøste, spørge til smerte m.m. 

at børnene løser egne konflikter og hjælper andre 

at børnene forstår humor, ironi, den gode løgnehistorie osv. 

at børnene afprøver forskellige kulturelle udtryksformer 

at børnene benytter litteratur, musik, teater, billeder og museer m.m. 

at børnene stimuleres af SFOs personale, som indgår i aktiviteterne 

at børnene udforsker og eksperimenterer med diverse materialer 

at børnene fremfører og fremviser deres produkter 

at børnene viser følelse 

at børnene føler sig taget alvorligt, hørt, set og respekteret 

at børnene viser sig som individer i gruppen 

at børnene har venner og tager ansvar for sig selv og andre 

SFO igangsætter et bredt udvalg af aktiviteter, der udfordrer den enkelte og 

gruppen, herunder tværfaglige aktiviteter i forholdt til undervisningen. 

Børnene lærer konfliktløsning ved, at pædagogerne hjælper børnene med at tolke 

hinandens udtryk og kropssprog. Dette sker f. eks. med ”Mobbekufferten” og 

mediation. 

Børnene inddrages og får mulighed for medansvar ved aktiviteter/projekter. 

Børnene lærer at støtte op om venskaber og legefællesskaber ved, at personalet 

formidler kontakt og fortæller forældre om gode relationer børnene imellem. 

Hermed forbedres muligheden for at børnene leger sammen i SFO’en og i fritiden 

SFO sørger for et varieret udbud af materialer. 

Børnene fremviser deres produkter for hinanden og forældrene m.m. 

Der gives plads og rum til den ”frie leg” – både børnestyret og voksenstyret. 

Personalet benytter en ordentlig omgangstone. 

Personalet bruger humor i rette sammenhæng og griner sammen med børnene 

SFO lærer børnene almen pli så som at sige ”tak” og ”goddag” osv 

SFO skaber mulighed for, at børnene kan få succesoplevelser 


24


Tema 7: 

Sproglige 

udtryksformer 

Status: 

Evaluering 

Status 


Pædagogerne i SFO: 

har stor bevidsthed om brugen af det danske sprog ud fra devisen om, at sproget 

skaber virkeligheden. 

stimulerer børnene til et ordentligt og sobert sprog 

er gode rollemodeller 

bruger humor i sproget – vittigheder og sjove historier 

benytter højtlæsning 

har samtaler – filosoferer over livets små og store ting 

bruger fortællekort 

løser konflikter ved hjælp af sproget f. eks. via mediation 

har børnemøder - børn får indflydelse på deres hverdag via sproget 

skaber kendskab til andre sprog, dialekter og udtryksformer 

synger sange, rim og remser 

stimulerer børnene til at sætte ord på deres oplevelser, så de kan forklare sig 

benytter lektiecaféen til sproglig stimulering 

lærer børnene nytteværdien af at kunne læse 

lærer børnene, at billedlæsning har stor værdi 

fortæller den gode ”løgnehistorie” (stimulerer fantasien). 

træner aflæsning og brug af kropssprog. Børnene skal lære at aflæse, når nogle er 

kede af det og lære at undgå, at en konflikt ender i vold 


Børnene skal stimuleres til et større ordforråd, som giver mulighed for at få et mere 

nuanceret sprog 

25 


Børnene skal lære at kunne begå sig verbalt og nonverbalt i forskellige 

sammenhænge 

Børnene skal stimuleres til at fortælle historier, være kreative og fantasifulde 

Børnene skal også lære at kommunikere via hensigtsmæssigt kropssprog


Børnene lærer at tale respektfuldt og ordentligt med og til hinanden – dette gælder 

også i forhold til voksne 

Børnene skal lære værdien af et hensigtsmæssigt sprog, som konfliktløsningsredskab 

Indikatorer: 


Handlinger: 

Evaluering: 

at børnene spørger efter, hvornår der næste gang f.eks. er oplæsning, fortælling 

og sang 

at børnene spørger ind til noget, de ikke forstår 

at pædagogerne hører børnene gå og sige/synge de rim, sange og remser, der 

anvendes 

at børnene fortæller historier 

At det kan høres, at der bliver brugt færre bandeord og skældsord blandt børnene. 

At konflikter løses via et ordentligt sprog 

Der bliver læst op eller fortalt historie i forskellige sammenhænge ugentligt f. eks. 

ved børnesamling og som en del af nogle aktiviteter 

Personalet læser en historie eller fortæller ud fra fantasien 

Børnene opfordres til at deltage i den frie historiefortælling eks. via fortællekort 

Der synges sange, der passer til aldersgruppen 

Børnene bliver til stadighed orienteret om, at de skal benytte et ordentligt sprog 

Personalet griber ind over for børnene, når de taler nedsættende til hinanden eller 

bruger bandeord og/eller skældsord 

Personalet taler ordentligt til børnene og til hinanden, det vil sige: ikke 

nedsættende, men med anerkendelse og imødekommenhed 

Børnene tjekker selv diverse krydslister i forhold til fremmøde og forskellige 

aktiviteter 

Konflikter børnene imellem skal helst løses indbyrdes på en hensigtsmæssig måde 

eventuelt med hjælp og råd fra pædagogerne, som efterfølgende følger op på 

konflikten 

Børnenes skolevenner, legepatruljen og konfliktmæglerne bidrager også til en 

hensigtsmæssig sprogbrug i forskellige sammenhænge 

Personalet benytter hensigtsmæssige konfliktløsninger afhængig af børnenes alder 


26


Tema 8: 

Kreative og musiske 

aktiviteter 

Status: 


Evaluering 

Status 


27 


SFO maler, syr, er ude, bruger musik, har madværksted osv. 

SFO stimulerer børnene til at optræde ved forskellige arrangementer 

SFOs indkøb og indretning opfordrer til kreativitet 

SFO benytter film, computere, wii, playstation og spil 

SFO laver drama, udklædning, sminkning og laver masker 

SFO synger sange og danser 

SFO lærer børnene at turde stå frem 

At barnet får kendskab og lyst til at udtrykke sig gennem forskellige 

kunstneriske udtryksformer så som musik – dans – billedkunst – teater og historier 

At barnet lærer at benytte egen kreativitet og fantasi 

At barnet får kendskab til traditioner og dansk kultur 

At barnet får kendskab til andre kulturer 

Musisk forståelse og udøvelse medvirker til at skabe trivsel og fællesskab 

Kreative og musiske aktiviteter kan bidrage til at give barnet en udviklende 

forståelse for nutiden og fremtiden 

Styrkelse inden for de musisk-kreative fag (musik, drama og billedkunst) og idræt 

kan fremme barnets udvikling inden for skolens øvrige fag


Indikatorer: 


Handlinger: 

Evaluering: 

at barnet er aktivt opsøgende og engageret i de kreative/musiske aktiviteter 

at barnet får tilbudt at være med i minimum ét længerevarende kreativt / musisk 

forløb i løbet af ét skoleår. 

at barnet har haft et eller flere kulturelle oplevelser, som rækker ud over 

dagligdagen 

at barnet har lyst til at optræde og udstille sine ”værker” 

at barnet kender de danske højtider, andre kulturers højtider og SFOs traditioner. 

SFO tilbyder løbende de forskellige kreative aktiviteter i hverdagen så som sang, 

dans, ler – farver – maling – gips og lignende 

SFO uddyber ovenstående i længevarende forløb / temaer. Dette kan også foregå i 

samarbejde med undervisningen 

SFO tilbyder deltagelse i forskellige kulturelle tilbud så som børnefestival, 

museumsbesøg, teaterture, kunstudstillinger, besøg i f. eks. Bazar Vest, 

sportsarrangementer m.m. 

Barnet får mulighed for at være aktør i en forestilling i løbet af sin tid i SFO 

SFO fejrer de danske højtider og holder SFOs egne traditioner: f. eks. fastelavn, 

SFOs fødselsdag, temafester, picnic etc. 

SFO tager hensyn til andre kulturer og samtaler med børnene herom 

SFO tilbyder alderssvarende aktiviteter 

SFO tilbyder aktiviteter målrettet de ældste børn, så børnene har noget at glæde 

sig til, når de bliver ældre 

SFO tager også udgangspunkt i barnets egen kreativitet og fantasi og støtter det i 

det arbejde 


28


Tema 9: 

Natur og udeliv 

Status: 


Evaluering 

Status 


SFO tilstræber inspirerende legepladser 

SFO inddrager lokalområdet natur 

SFO benytter naturstedet Bøgely 

SFO laver bål og bålmad 

SFO bygger huler o.l. udendørs 

SFO undersøger naturens flora og fauna 

SFO sørger for, at børnene er udendørs hver dag 

SFO støtter børnenes kendskab til årstiderne f. eks. via emner om de fire årstider, 

påklædning og legemuligheder 

SFO lærer børnene at passe på naturen 

SFO støtter børnene i at bruge naturen kreativt 

SFO tager på sommerlejr i naturen 

At børnene lærer naturen at kende og oplever den som en livgivende kilde med 

rum til leg, oplevelse, udforskning og viden. 

At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen, miljøet, verden omkring os 

og deres placering i den. 

At børnene opnår stor tryghed og tolerance over for naturen. 

At børnene bliver miljøbevidste. 

At børnene glædes ved at færdes i naturen. 

At børnene bliver bevidste om forbrug af naturens ressourcer. 

At børnene ikke belaster naturen unødigt – ikke er destruktive i forhold til den. 

At børnene lærer at rydde op efter sig selv og hinanden. 

29 



Indikatorer: 


Handlinger: 

Evaluering: 

at pædagogerne ser glade børn, som gerne vil være ude 

at alle børn er ude på legepladsen hver dag 

at legepladsens rum også indeholder områder, hvor børnene kan forundres, dufte 

og smage og derved opleve årets gang 

at SFO benytter bålpladsen mindst én gang hver uge 

at alle i SFO’en genbruger papir, slukker lyset efter sig og sorterer affald 

at børnene er bevidste om at mindske forbruget 

at børnene benytter de opstillede skraldespande 

at børnene også samler affald op efter andre 

at børnene taler om og kender til de fire årstider 

SFO præsenterer børnene for natur og udeliv via diverse aktiviteter så so: bål, 

bålmad, snitte i træ, vandreture, skovture, bygge huler, ture til stranden etc. 

SFO planlægger aktiviteter og emner, der er tilpasset de forskellige årstider, f. eks. 

diverse spil, kælkning, strandaktiviteter, høstemne, drageflyvning etc. 

SFO benytter naturstedet Bøgely eks. i forbindelse med ture og forsommerens 

picnic med forældrene 

SFO lærer børnene at undersøge flora og fauna og reflektere indbyrdes og 

sammen med voksne over det. Herved opnås en større tryghed og tolerance over 

for dyr og planter 

SFO lærer børnene om affaldssortering 

SFO lærer børnene at samle affald op. Et par gange årligt finkæmmes SFOs 

udearealer 

SFO hjælper børnene med at udvikle forståelse, respekt og glæde ved at være i 

naturen via ovennævnte aktiviteter og via samtaler 

SFO skal foregå med et godt eksempel 


30


SFOs fælles evalueringsprocedure for alle 9 temaer. 

Beskrivelse af evaluerings- & planlægningsprocedure. 

1. SFO udarbejder et fælles årshjul med fællesaktiviteter og pædagogiske indsatser i 

forhold til de pædagogiske mål og handlinger. Årshjulet følger et skoleår. 

2. SFOs to afdelinger udarbejder herefter eget årshjul. Årshjulet indeholder 

supplerende aktiviteter i forhold til at optimere de pædagogiske mål og handlinger. 

Aktiviteterne og Pædagogisk indsats er målrettet de enkelte aldersgrupper. 

3. Når den enkelte afdelings årshjul er udarbejdet udvælges 3 aktiviteter/pædagogiske 

indsatser pr. måned, som skal evalueres. Denne udvælgelse skal foretages ud fra 

kriterier om evaluering inden for alle 9 pædagogiske temaer, som SFO arbejder 

med. 

4. Evalueringen foretages via afkrydsningsskemaer med mulighed for supplerende 

oplysninger. Disse afleveres til SFO-lederen. 

2 medarbejdere fra de enkelte afdelinger forestår på skift de enkelte evalueringer. 

Evalueringerne følger kalenderåret. 

5. I januar måned samles alle evalueringsskemaer inden for de enkelte 9 

pædagogiske temaer. Her sammentælles udfaldene (krydsene). 

Ud fra resultatet, kan SFO dokumentere sine aktiviteter og få et billede af, hvor 

udvikling er særlig vigtig. 

Succeskriterium for 2012: 

alle 9 temaer skal være væsentligt berørt. 

alle mål, indsatser og handlinger skal vi se tydeligt, at vi er på rette vej. 

6. I foråret udvælger personalet aktivitetsområder og pædagogiske indsatser, der skal 

have yderligere vægtning i kommende skoleår. Dette sker på baggrund af 

evalueringen fra forrige kalenderår. 

7. De nye årshjul udarbejdes i foråret, således det sættes i værk fra august.……….. 

8. 2012 er et ”pilotår”, hvor justeringer kan forekomme under vejs. 

31


32


Nedenstående er: 

Aktiviteter og pædagogiske indsatser afd. Asgård skal evaluere i 2012. 

Januar: Tur i skøjtehal (2.a) 

Fodboldkort m.m. 

Bålmad 

Februar: Ture til kælkebakken 

Skønhedssalon 

Discofest 

Fastelavn 

Marts: Gamle lege 

Sørøvermusical (1.a) 

Vinter O.L. 

April: X-Factor 

Aktiviteter i spille- & danserummet 

Skole-hjem-samtaler 

Bål/mad 

Maj: Udepædagogik 

Frugtordning 

Flyverfunktionen 

Forårsudstilling 

Juni: Børnefestival 

Picnic på Bøgely 

Garderobesnak 

Særlig pædagogisk indsatser 

Juli: Ture ud af huset 

Fællesåbning med Kolt SFO 

Boldspil 

Sommerlejr 

33


August: Husregler 

Lektiecaféen 

Samarbejde med undervisningen (inkl. overlap) 

Børnenes trivselsgrupper/anti-mobbe-kuffert 

September: Sysler 

Brug skoven og lokalområdet 

Overgang fra børnehave til SFO 

Oktober: Efterårsferie i Midgård 

Morgenmad 

Høst arrangement 

Halloween 

November: Børn med særlige forudsætninger 

Gymnastiksal 

Forældremøder 

December: Fakkeloptog 

Julemiddag 

Julekalender (TV) 

Dekorationsdag 

Evaluering af januar, februar, marts og april er færdiggjort primo maj 2012. 

34


35


Nedenstående er: 

Aktiviteter og pædagogiske indsatser afd. Midgård skal evaluere i 2012. 

Januar: Brug af PC-rum 

Discofest 

Ture ud af huset 

Februar: Modeskabning 

Fastelavn 

Lektiecafén 

Marts: Las Vegasuger 

Wellness for piger 

Fodboldturnering med Kolt 

April: Madboden 

Musikrummet 

Sønderjysk uge 

Maj: Udeleg 

Aftenåbning 

Overgang til klub 

Juni: Børnefestival 

Underholdning til børnefestivalen 

Picnic Bøgely 

Juli: Gæster i Midgård 

Sommerferie i SFO 


August: SFOs fødselsdag 

Boldspil 

Quiz om regler 

36


September: Modtagelse af nye 3.kl. 

Ture til festugen 

Børn med særlige forudsætninger 

Oktober: Mooncar LeMans 

GPS-løb 

Lektie-café 

November: Madboden 

Dekorationsdag 

Sport i hallen 

December: Julegaver 

Julefrokost 

Børns kultur 

Evaluering af januar, februar, marts og april er færdiggjort primo maj 2012. 

37


Brug af evalueringsskemaerne 

1. Man vælger en af ovennævnte aktiviteter eller pædagogiske indsats, som skal 

evalueres (se ovennævnte årshjul og øvrige aktiviteter/pædagogisk indsats – side 29 

- 35). 

2. Aktiviteten eller den pædagogiske indsats indskrives i ”evaluering – overbliksskema” 

(se side 37). 

3. I overbliksskemaet afkrydses hvilke af SFOs 9 temaer, der har været berørt, delvis 

berørt eller ikke berørt. 

4. På baggrund af krydsene vælger man kun de temaer der er afkrydset i ”berørt”. 

5. Der er ligeledes udarbejdet 9 ”tema-evalueringsskemaer”, som er knyttet til hvert af 

SFOs 9 temaer (se eksempel side 38). 

6. Man udfylder det antal ”tema-evalueringsskemaer”, der er udvalgt som ”berørt” i 

evaluerings-overbliksskemaet”. 

7. De udfyldte skemaer afleveres til SFO-lederen. 

8. I januar måned sammentælles alle evalueringsskemaernes krydser. Udfaldet giver et 

kvantitativt billede af arbejdet med SFOs 9 temaer. 

9. Resultatet fremlægges for SFOs personale, SFOs forældreråd, skolens bestyrelse, 

skolens ledelse etc. 

10. Resultatet dander grundlag for ændret/justeret planlægning af efterfølgende skoleår. 

38


Evaluering – overbliksskema 

Hvilke af de 9 temaer har været berørt? 

Aktiviteten/pædagogisk indsats: ___________________________ 

Tema 1 

Forældresamarbejde 

Tema 2 

Områdesamarbejde 

Tema 3 

Tilbud om lektiehjælp 

Tema 4 

Børn med særlige 

forudsætninger. 

Tema 5 


Tema 6 

Barnets sociale, kulturelle og 

personlige udvikling 

Tema 7 

Sproglige udtryksformer 

Tema 8 

Kreativ musiske aktiviteter 

Tema 9 

Natur og udeliv 

Berørt Delvist berørt Ikke berørt 









39


Eksempel på tema-evalueringsskema 

Hvilket tema 

evalueres? 

Aktiviteten/ 

Pædagogisk indsats 

Hvem har forestået 

evalueringen? 

Er målet eller delmål 

nået? 

Forældresamarbejde (tema 1) 

SFO skal medvirke til i samarbejde 

med hjemmet og undervisningen at 

skabe en helhed i hverdagen for 

børnene 

Ligeværdighed og fællesskab er vigtigt 

for samarbejdet 

SFO sørger for, at forældrene får 

mulighed for at udvise ansvarlighed og 

engagement 

Dialog, gensidig anerkendelse og 

åbenhed gælder alle aspekter af 

samarbejdet 

Bemærkninger: 

40 

Nået Delvist Ikke nået 

nået


Hvilke tegn har vi 

set, der viser, at vi 

er på rette vej? 

at forældrene giver udtryk for, at de 

oplever en sammenhængende 

skoledag for deres barn 


bliver hørt og indgår i samarbejdet om 

deres barn 


føler sig anerkendt 

at forældrene læser informationer fra 

SFO og handler i forhold til dem 

at børnene har hensigtsmæssigt tøj og 

mad med 

at forældrene hjælper børnene med at 

rydde op i garderoberne 

at forældrene bidrager til SFOs 

udvikling via tilfredshedsundersøgelser 

at forældrerådet er engageret og 

holder konstruktive møder 


41 

Ja Både/og Nej


Hvilke handlinger 

har været benyttet? 

(Handlingerne findes 

under de enkelte 

temaer). 

SFOs personale har ved daglige 

kontakter med forældrene et nært 

forhold til disse. Dette gør, at 

personalet har mulighed for at komme 

i tæt dialog med forældrene – også 

ved ”den nødvendige samtale”, som 

kan omhandle personlige 

problemstillinger 

SFOs personale sparrer med 

forældrene. Gennem anerkendende 

tilgang til barnet gøres forældrene 

opmærksomme på barnets kvaliteter 

og ressourcer 

SFOs forældreråd har jævnlige møder, 

hvor overordnet sparring foregår 

SFO har fokus på barnets alsidige 

personlige udvikling i forbindelse med 

det tværfaglige skole-hjemsamarbejde 

SFO inddrager forældre i SFOs 

aktiviteter og arrangementer 

SFO er en del af skolens 

familieklasser, der arbejder med støtte 

til både børn og forældre i forhold til 

barnets skolegang 

SFO benytter skolens tolk efter behov 


42 

Benyttet delvist Ikke 

benyttet benyttet


Hvordan 

dokumenterer og 

formidler vi 

resultatet? 

Eksempler på metoder 

og fora: 

Beskrivelser. 

Udstilling. 

Opførelse. 

Deltagelse. 

Diskussion / ref. 

Skoleintra 

Offentlige møder 

Andet 

Formidling 

Metoder: 

43 

Fora: 

Mål- og Indholdsbeskrivelse i SFO Hasselager Skole blev vedtaget af skolens 

bestyrelse den 25.4.2012. 

Mål- og Indholdsbeskrivelse i SFO Hasselager Skole skal ligge i elektronisk form på 

Hasselager Skoles hjemmeside. 

Hasselager Skoles lærere orienteres via pædagogisk rådsmøde den 13.6.2012. 

SFOs leder formidler Mål- og Indholdsbeskrivelse i SFO Hasselager Skole til øvrige 

interesserede.


Afsluttende kommentarer 

Evaluering af processen med arbejdet med ”Rammer for mål- og 

indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune” foretages i maj 2012 

Revidering af Mål- og indhold i SFO Hasselager Skole – Dette sker hvert andet år 

med henblik på eventuelle justeringer 

Implementering i det daglige arbejde 

Planlægges på personaleweekend den 23. + 24. marts 2012. 

Udføres i efterfølgende skoleår (2012-13), som en naturlig del af SFOs 

pædagogiske arbejde. 

Evalueringsproceduren gennemføres løbende gennem skoleåret 2012-13. 

Den samlede evaluering udarbejdes i maj 2013. 

I foråret 2013 og fremover gentages ovenstående 

Alle ansatte i SFO er garanter for at Mål- og Indholdsbeskrivelse i SFO Hasselager 

Skole føres ud i livet 

SFOs 3 ledere er tovholdere på implementeringen 

44


45


46


47


48

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO - Hasselager Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?