Aftale om en holdbar skolestruktur i Aarhus Kommune

Aftale om en holdbar skolestruktur i Aarhus Kommune
Aarhus, den 14. maj 2012
Indledning
Aarhus Kommune er i vækst og der forventes i 2030 at være 375.000 indbyggere i
kommunen. Befolkningsvæksten indebærer, at der i nogle lokaldistrikter er behov for
at udvide skolekapaciteten gennem anlægsinvesteringer. Omvendt kan der i andre
distrikter forudses betydelige fald i elevtallet og deraf følgende ledig kapacitet.
I længden er det ikke holdbart, at der i stadigt stigende omfang bindes ressourcer i
ledig skolekapacitet samtidig med, at der skal investeres i ny kapacitet som følge af
befolkningsvæksten. Hertil kommer de løbende driftsressourcer, der bruges på drift og
vedligeholdelse af den ledige kapacitet.
I forbindelse med budgetlægningen for 2012-15 blev der vedtaget besparelser på skoleområdet.
Børn og Unge anslog på det tidspunkt ud fra en helhedsvurdering, at 10 –
15 mio. kr. af de samlede besparelser kunne findes gennem ændringer af skolestrukturen
svarende til at lukke 2-4 skoler.
På den baggrund besluttede Aarhus Byråd at få udarbejdet en analyse af skolestrukturen
i Aarhus Kommune med henblik på at realisere den anslåede besparelse og reducere
antallet af skoler med minimum 2.
Konsulentfirmaet Brøndum & Fliess har i deres analyserapport med afsæt i skolernes
lokalekapacitet, elevtal, skoleprognoser mv. foretaget beregninger på i alt fire scenarier:
Scenario 0: Tilpasning – en moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur
Scenario 1: Bæredygtige skoler – med i videst muligt omfang 3 spor og en klassedannelsesregel
på op til 28 elever pr. klasse
Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler
Scenario 3: Skole på flere matrikler – med mulighed for at etablere storskoledistrikter
Scenarierne 1-3 indebærer ifølge konsulentrapporten, at der vil kunne lukkes 9-10
skoler og spares op til ca. 40 mio. kr. fra og med 2014/15.
1

Helhedssyn
Forligspartierne ser medarbejderne som skolernes vigtigste ressource. Et naturligt
afsæt for at udvikle en stærk folkeskole i Aarhus er derfor en skolestruktur, der sikrer,
at de samlede ressourcer på skoleområdet anvendes til størst mulig gavn for eleverne.
Forligspartierne er enige om, at det indebærer et behov for at reducere antallet af
tomme kvadratmeter i skolerne for dermed at frigøre ressourcer til at udvikle kvaliteten.
Forligspartierne ser således en fortsat kvalitetsudvikling som nøglen til en fortsat
opbakning til den lokale folkeskole. Forligspartierne finder det i den sammenhæng også
vigtigt med ro på strukturen i en årrække.
Kapacitet, økonomi, elevtal mv. er relevante baggrundsdata i forhold til at reducere
antallet af tomme kvadratmeter, men grundlaget for en politisk beslutning om den
fremtidige skolestruktur omfatter en række andre hensyn. Forligspartierne er i forlængelse
heraf enige om, at en tilpasning af skolestrukturen i Aarhus skal ske ud fra
et helhedssyn med afsæt i følgende grundlæggende overvejelser og principper:
Grundlæggende principper
Indskoling, mellemtrin og udskoling på samme skole
En aarhusiansk folkeskole dækker som udgangspunkt hele grundskoleforløbet 0. – 9.
klasse – med enkelte lokale undtagelser. Pædagogisk ses der ikke at være argumenter
for delte, specialiserede skoler og for forældrene kan det være en fordel i hverdagen
mht. transport, forældresamarbejde mv., hvis søskende går på samme skole.
Det er desuden et gennemgående træk i høringssvarene, at der ikke er opbakning til
basis- og udskolingsskoler i Aarhus.
Skolens rolle i lokalsamfundet
Den lokale folkeskole er andet og mere end et sted, hvor skoledistriktets børn undervises.
Derfor skal den nye skolestruktur ses i sammenhæng med den forventede byudvikling
i de kommende år, da der er en tæt sammenhæng mellem byudvikling og
behovet for skoler i de enkelte lokalområder.
Ofte udgør skolen et samlingssted for en række andre aktiviteter i lokalområdet. Skolen
bidrager på den måde til hele lokalområdets sammenhæng og bæredygtighed.
De steder, hvor der bliver fusioneret skoler, skal der derfor arbejdes aktivt for at sikre
en lokal tilknytning til skolen i hele skoledistriktet. En styrket sammenhængskraft kan
bidrage til, at den lokale skole i højere grad bliver det naturlige valg for de børn, unge
og forældre, der bor i lokalsamfundet.
2

Foreninger og fritidsliv
Forligspartierne er særligt opmærksomme på lokalområdets fritidsliv og sportsaktiviteter,
herunder konsekvenserne for fritidsbrugerne af ændringer i skolestrukturen.
Forligspartierne noterer sig fra flere høringssvar, at nærheden til idrætstilbud er af
stor betydning. Forligspartierne er opmærksomme herpå. Skolestrukturændringerne
vil imidlertid få betydning for fritidsbrugerne i de berørte områder. I den forbindelse
vil brugerne blive tilbudt adgang til andre faciliteter på lige fod med andre fritidsbrugere
i lokalområdet.
Inklusion / specialklasser
Det er et grundlæggende princip i Børn og Unge-politikken, at børn og unge oplever
sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Derfor skal alle børn i de aarhusianske folkeskoler
opleve, at de er en del af et fagligt og socialt fællesskab.
Det er i den sammenhæng Byrådets mål, at normalområdet i højere grad skal løfte
opgaven for det store flertal af kommunens borgere, herunder også på skoleområdet.
Allerede fra det kommende år ses et fald i antallet af specialklasser. Faldet tilskrives
at den øgede inklusion på skolerne for alvor er ved at slå igennem, således at der
fremadrettet forventes et færre antal specialklasser.
Udviklingen er baseret på at skolerne styrker de faglige miljøer, så de kan håndtere
en større grad af specialpædagogiske funktioner. Den faglige vurdering er, at den
fremtidige specialpædagogiske indsats i højere grad vil foregå i normalmiljøet understøttet
af en række specialklasser med elever med de mere specialiserede behov.
Forligspartierne ønsker igennem nedenstående principper at sikre en robust, fleksibel
og lokalt funderet specialklasseindsats i Aarhus Kommunes folkeskoler.
Der er behov for værtsskoler, der er kendetegnet ved, at
• De så vidt muligt ligger i specialklasseelevens lokalområde. Dels for at sikre at
specialklasseeleven bevarer kontakten til sit eget lokalområde, dels for at mindske
transporttiden for specialklasseleverne.
• De er en del af en almindelig folkeskole for at skabe rammerne for at normalklasse-
og specialklasseleverne kan spejle sig i hinanden, og derigennem skabe
rammerne for et rummeligt og inkluderende undervisningsmiljø. Det er ligeledes
vurderingen at lærere i henholdsvis normal- og specialklasserne kan drage
fordel af at inspireres af hinandens undervisning.
• De har en robust størrelse på mellem 5 og 10 specialklasser. Dette sikrer dels
en fleksibilitet i afviklingen af undervisningen, f.eks. gennem projekter på tværs
af klasser og dels at det faglige miljø omkring specialklasserne har en størrelse,
3

der muliggør sparring og fleksibilitet i afviklingen af undervisningen.
• De har et stærkt og solidt specialpædagogisk fagligt miljø som en forudsætning
for specialklasserne. Erfaring med specialundervisning vægtes også positivt i
valget af værtsskoler. Skolerne og PPR har et tæt og fortløbende samarbejde
om undervisningen i specialklasserne.
• De vægter det pædagogiske arbejde i specialklasserne og ser specialklasserne
som en værdifuld del af den samlede skole.
• De ledelsesmæssigt har fokus på driften af specialklasserne. Det er et centralt
udgangspunkt for en værtsskole, at der er et tydeligt og engageret ledelsesmæssigt
fokus på driften af specialklasserne.
Ovennævnte principper vil danne ramme for planlægningen for specialklasserne for de
kommende skoleår.
I Brøndum og Fliess’ skolestrukturrapport er der taget afsæt i en omfattende ændring
af specialklassernes placering. I forligspartiernes aftale lægges der på kort sigt primært
op til at foretage ændringer på skoler, der direkte berøres af strukturændringerne.
Afskaffelse af vandreklasser
Forligspartierne er enige om at afskaffe vandreklasser. I en overgangsperiode frem til
de fornødne tilpasninger af kapaciteten er gennemført kan der være behov for fortsat
at have vandreklasser på nogle skoler. På samme måde vil en tilpasning af specialklassestrukturen
kunne medføre at der fortsat skal være vandreklasser i en overgangsperiode.
Skoleveje
Ændringerne af skolestrukturen vil få betydning for en del elever, som vil få andre
skoleveje end i dag, og det er forligspartierne enige om at tage højde for. Ultimo 2011
blev der gennemført en skolevejsanalyse. Efter omlægningen er der – jf. høringssvaret
fra Teknik og Miljø – behov for at opdatere skolevejsanalysen i forhold til de berørte
skoledistrikter frem mod budgetforhandlingerne. Forligspartierne afsætter 0,5 mio.
kr. til opdateringen.
Øvrige forhold
Når skolestrukturen fastlægges ud fra en samlet afvejning af ovenstående principper,
og ikke alene en teknisk lokaleoptimering, vil der alt andet lige fortsat være områder
hvor der umiddelbart er for høj lokalekapacitet. Forligspartierne ønsker at tilkendegive
at der sker en udnyttelse af de ledige lokaler via indflytning af SFO, klub eller dagtilbudsafdelinger.
4

Konkret betydning for skolestrukturen – overordnet
Hensynet til ovennævnte principper og de indkomne høringssvar indebærer, at forligspartierne
ønsker at tilpasse skolestrukturen gennem mindre indgribende ændringer,
end skolestrukturrapporten lægger op til. I alt er der aftalt fire fusioner. Herudover
vil en række skoler blive påvirket af afledte ændringer. Heraf indebærer de tre
fusioner, at i alt tre skoler lukkes, mens den sidste af de fire fusioner indebærer fortsat
undervisning på de to matrikler, der indgår i fusionen.
35 skoledistrikter (jf. bilag 3) berøres ikke direkte af strukturændringerne.
Med afsæt i ovenstående har forligspartierne aftalt følgende ændringer i de enkelte
områder af kommunen.
Nord
Vejlby Skole
Partierne er enige om at fusionere Vejlby Skole og Jellebakkeskolen. Det indebærer,
at Vejlby Skoles elever på 0. – 9. årgang pr. august 2013 (inklusiv ESAA-klasserne på
8. – 9. årgang) flyttes til Jellebakkeskolen. I den forbindelse vil det være væsentligt,
at der tages højde for begge skolers nuværende profiler, så de bedste erfaringer fra
begge skoler kan blive videreført i den nye, fælles skole.
Vejlby Skoles nuværende 10. klasser vil pr. august 2013 blive flyttet til det nye 10.
Klasse center på Møllevangskolen, jf. særskilt afsnit om 10. klasse. ESAA-10. klasse
flyttes til 10. klassescentret på Rundhøjskolen.
Med fusionen af Vejlby Skole og Jellebakkeskolen vil Vejlby Skoles nuværende lokaler
blive overtallige. Partierne er derfor enige om at sælge Vejlby Skole, idet Tandklinik
under opførelse vil blive udmatrikuleret og bibeholdt i Børn og Unge. Dette er der taget
højde for i provenuopgørelsen. Som følge af fusionen vil der være behov for en
mindre udbygning af Jellebakkeskolen.
Af hensyn til at sikre en større social bæredygtighed på tværs af skoledistrikterne i
området samt en effektiv udnyttelse af skolernes lokalekapacitet, er partierne enige
om at foretage følgende distriktsændringer gældende for skolestartere pr. august
2013 og frem:
Der flyttes enkelte veje til Risskov Skoles og Vorrevangskolens distrikter, mens de
resterende veje flyttes til Jellebakkeskolens distrikt, jf. Bilag 1.
Yngre søskende til børn, der med forliget flyttes til Jellebakkeskolen, vil som følge af
søskendefordelen også have mulighed for at flytte dertil uanset familiens bopæl. Desuden
vil alle børn have mulighed for at få plads på den skole, som efter skoledistriktsændringerne
bliver deres nye distriktsskole.
5

Vest
Set i sammenhæng med, at områdets skoler på forskellige måder arbejder på at tiltrække
flere børn fra eget skoledistrikt og at Helhedsplanen for Gellerup på sigt forventes
at give en anden beboersammensætning og en yderligere tilgang af børn til
området, er forligspartierne enige om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at nedlægge
skoler i Vestbyen.
Vestbyen er et område med mange børn, og der er brug for lokale skoler. Et omfattende
arbejde med tidlige sproglige indsatser skal give børn med dansk som andetsprog
et sprogligt løft og alderssvarende sprog ved skolestart - og dermed adgang til i
højere grad at vælge en skole i området.
Fem-årigt udviklingsarbejde i Ellekærskolens distrikt
Som supplement til de aktiviteter, der allerede er igangsat i Vestbyen for at styrke de
dansksproglige kompetencer hos børn, ønsker forligspartierne at gennemføre et femårigt
udviklingsarbejde på Ellekærskolen med henblik på at alle børn har et alderssvarende
dansk ved skolestart, og er klar til at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse
ved afslutning af skoleforløbet.
Udviklingsarbejdet skal styrke og udvikle nye former for samarbejde med afsæt i det
samarbejde der allerede foregår mellem pædagoger i dagtilbuddene og lærere på skolen
i området for at nå målet med alderssvarende dansk ved skolestart. Der kan f.eks.
være tale om fælles forløb for de ældste i dagtilbuddene og indskolingen, fælles tilgang
til samarbejdet med forældrene, og at den viden, der er fremkommet i forbindelse
med kuffertprojektet udvikles i skolesammenhæng. I skolesammenhæng sættes
der fokus på at styrke kernefagene dansk og matematik som et yderligere bidrag til at
eleverne klarer sig godt i skolens øvrige fag og påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse
Der organiseres et udvidet tværfagligt samarbejde med samtidig tilstedeværelse af
alle relevante fagpersoner. Der igangsættes ligeledes målrettede kompetenceforløb
for de medarbejdere der indgår i udviklingsarbejdet, både i forhold til udvidede samarbejde
mellem pædagoger og lærere, samt forløb, der kan imødekomme den pædagogisk-didaktiske
tilgang der har fokus på at alle fag skal bidrage til udviklingen af
begrebsdannelsen i dansk og matematik.
I forsøgsperioden vil alle forældre i Ellekærskolens distrikt i forbindelse med indskrivning
til skolen få samme mulighed som forældre i heldagsskolernes distrikt i forbindelse
med henvisning af børn med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk
som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen.
Forældre til børn med særligt sprogstøttebehov kan dermed vælge Ellekærskolen eller
tage imod et tilbud om henvisning til en modtagerskole.
6

Forligskredsen forudsætter at lokalområdets forskellige aktører såsom boligforeninger
og idrætsforeninger vil indgå aktivt i dele af udviklingsarbejdet.
Syd
Kolt Skole
Partierne er enige om at fusionere Kolt og Hasselager Skoler. Med fusionen vil eleverne
fra Kolt Skole (0. – 5. klassetrin) blive flyttet til Hasselager Skole pr. august 2013.
I den forbindelse vil det være væsentligt, at der tages højde for begge skolers nuværende
profiler, så de bedste erfaringer fra begge skoler kan blive videreført i den nye,
fælles skole. Dermed vil lokalområdet Kolt – Hasselager få én fælles skole, hvilket Byrådet
allerede drøftede som forslag primo 2011. Med én fælles skole i lokalområdet vil
der være mulighed for at skabe et mere sammenhængende skoletilbud til børnene i
området.
For at kunne rumme eleverne fra begge skoler, vil der være behov for en mindre udbygning
af Hasselager Skole omfattende undervisnings- og fælleslokaler. Dertil kommer
etablering af nyt kombibibliotek i tilknytning til Hasselager Skole, da det nuværende
kombibibliotek i Kolt vil blive solgt sammen med resten af Kolt Skole. I den forbindelse
vil der ligeledes blive sikret lokaler til Lokalhistorisk Samling, som er en del af
det nuværende kombiblioteket på Kolt Skole. Der afsættes en samlet ramme på 5
mio. kr. til etablering af kombibibliotek og Lokalhistorisk Samling .
Boldbaner og klubhus ved Kolt Skole administreres i forvejen af Kultur og Borgerservice
og vil med forslaget blive udmatrikuleret og overdraget til Kultur og Borgerservice.
Dermed vil fritidsbrugerne fortsat have adgang til dem.
Rundhøjskolen
Partierne er enige om at fusionere Rundhøjskolen med dels Viby Skole og dels Rosenvangskolen.
Det indebærer, at eleverne på 0. – 9. klassetrin pr. august 2013 fordeles
klassevist med ca. halvdelen af klasserne til Viby Skole og den anden halvdel til Rosenvangskolen.
I den forbindelse vil det være væsentligt, at der tages højde for skolernes
nuværende profiler, så de bedste erfaringer fra skolerne kan blive videreført i
de nye, fælles skoler.
Pr. august 2013 vil skoledistriktet tilsvarende blive delt ligeligt mellem de to skoler.
Fordelingen af veje fremgår af Bilag 2. Yngre søskende til børn, der med forliget flyttes
til Viby Skole eller Rosenvangskolen, vil som følge af søskendefordelen også have
mulighed for at flytte dertil uanset familiens bopæl. Desuden vil alle børn have mulighed
for at få plads på den skole, som efter skoledistriktsændringerne bliver deres nye
distriktsskole.
Der vil således blive tale om inddragende proces med afsæt i de gode erfaringer fra
forløbet omkring Nordgårdskolen og Frydenlundskolen.
7

Partierne er enige om, at Center 10 samtidig fusionerer med Rundhøjskolens eksisterende
10. klasser og får en fremtidig samlet fysisk placering på Rundhøjskolens matrikel.
Samtidig flyttes Vestergårdskolens 10. klasser til Rundhøjskolen.
De fire nuværende ESAA-klasser på 8. og 9. klassetrin flyttes fra Rundhøjskolen til
Vestergårdskolen, mens ESAA-10. klasse forbliver på Rundhøj.
For at sikre en geografisk spredning af det fremtidige 10. klasse tilbud, vil Vejlby Skoles
nuværende 10. klasser blive flyttet til Møllevangskolen, som herefter vil danne
rammen om ét af kommunens kommende tre 10. klasse centre. Det tredje center vil
fortsat udgøres af det eksisterende 10. klasse tilbud på Grønløkkeskolen.
De nuværende specialklasser på Rundhøjskolen og Viby Skole flyttes samlet til Åby
Skole. Herved samles 8 specialklasser på 5. – 10. klassetrin på skolen. Dette giver
mulighed for et tæt samspil med de øvrige klasser på Åby Skole, hvilket vil være befordrende
for det pædagogiske miljø på skolen.
Med aftalen er der lagt vægt på at sikre et stabilt elevgrundlag og en bedre kapacitetsudnyttelse
på Viby Skole og Rosenvangskolen. På Rosenvangskolen er der plads til
at rumme de nye klasser, mens aftalen vil betyde en mindre udbygning på Viby Skole.
Herefter sælges den tidligere Frydenlundskolen, idet den nuværende dagtilbudsafdeling
samt dagplejehuset forinden udmatrikuleres og således bibeholdes i Børn og Unge.
Dette forhold er indeholdt i vurderingen af salgsprovenuet.
Skole på flere matrikler: Grønløkke + Tranbjerg
Partierne er enige om at igangsætte et forsøg med en skole på flere matrikler. På den
baggrund vil forligspartierne lægge Grønløkkeskolen og Tranbjerg Skole sammen pr.
august 2013. Det indebærer, at de to skoler herefter vil have et fælles skoledistrikt
samtidig med, at der fortsat vil blive undervist på begge matrikler.
Hensigten med forsøget er at give lokalområdet mulighed for at skabe et mere helhedsorienteret
pædagogisk tilbud på tværs af de to nuværende skoler i Tranbjerg.
Med aftalen vil den nye fælles skole desuden få mulighed for at opnå en mere effektiv
klassedannelse på tværs af matriklerne. De herved frigjorte ressourcer vil den fælles
skole kunne bruge til forskellige pædagogiske tiltag til gavn for lokalområdets børn og
unge.
Sammenlægningen vil desuden give mulighed for at opnå en besparelse i forhold til
skolernes nuværende ledelse. Således vil den sammenlagte skole have en ledelse bestående
af én skoleleder, én administrativ leder, to pædagogiske ledere (én på hver
matrikel) og en fritidspædagogisk ledelse bestående af én SFO-leder samt fritidspædagogiske
ledere.
8

10. klasse
Med afsæt i at 10. klasse ikke er en afslutning på folkeskolen, men er en indgang til
ungdomsuddannelserne, ønsker forligspartierne at intensivere samarbejdet mellem
10. klassescentrene og ungdomsuddannelserne. Det vil ske med flere kombinerede
undervisningsforløb på 10. klassescentrene og ungdomsuddannelserne, herunder 20-
20 forløb, hvor eleverne gennemfører første del på 10. klassescentret og anden del på
en erhvervsuddannelses grundforløb samt med forskellige partnerskabsaftaler og lærerudvekslinger.
Et sådant intensiveret samarbejde vil mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres med
færre centre. Derfor er der tre centre i den aftalte 10. klasses struktur:
• Rundhøjskolen, hvis 10. klasse center fusionerer med nuværende Center 10
(placeret på den tidligere Frydenlundskolen) samt 10. klasserne fra Vestergårdskolen
• Grønløkkeskolen (eksisterende 10. klasse center)
• Møllevangskolen (nyt 10. klasse center omfattende det nuværende 10. klasse
center på Vejlby Skole)
Det særligt tilrettelagte 10. klassestilbud på Læssøesgades Skole forbliver på Læssøesgades
Skole.
En holdbar skolestruktur
Med den skitserede struktur vurderer forligspartierne at have opnået en holdbar løsning
for folkeskolen i Aarhus i de kommende år.
De økonomiske konsekvenser af den aftalte skolestruktur er følgende:
Drift
Aftalen mellem forligspartierne indebærer, at der kan spares 12,8 mio. kr. inklusiv 1
mio. kr. i forbindelse med kapacitetstilpasninger ved indflytning af SFO, klub eller
dagtilbudsafdelinger på skoler med ledig kapacitet.
Såfremt det ikke er muligt at indfase besparelserne så hurtigt som forudsat fordi der
først skal gennemføres de nødvendige bygningsmæssige tilpasninger, vil Børn og Unge
finde likviditet og finansiering til midlertidig dækning af den manglende besparelse.
Den ledelsesmæssige tilpasning og tilpasningen af skoledistrikterne sker dog som forudsat
med virkning pr. 1. august 2013.
Jævnfør skolestrukturrapporten åbnes der mulighed for at danne klasser med op til 28
elever mod tidligere 26. For de skoler, der vælger at benytte den mulighed, er forligspartierne
enige om, at den økonomiske gevinst i den forbindelse skal forblive på skolens
budget for at give skolen mulighed for at styrke kvaliteten med afsæt i en lokal
vurdering. Med ændringer vil der i praksis kun ske en mindre stigning i den gennem-
9

snitlige klassekvotient fra 22,6 til 22,7.
Anlæg
Forslaget til ny skolestruktur og de ændrede klassedannelsesregler indebærer en mindreudgift
på 40 mio. kr. i forhold til det fremsatte forslag til lokaleudbygning (demografisk
betinget) fremsat i forbindelse med anlægskonferencen.
Der vil desuden være anlægsudgifter i forbindelse med de umiddelbare omstruktureringer,
som vil beløbe sig til 40 mio. kr., inkl. nyt kombibibliotek i Hasselager samt en
halv mio. kr. til revurdering af skolevejsanalysen. Omvendt vil salget af de skoler,
som med forliget vil blive nedlagt, kunne tilvejebringe et provenu.
De tre skoler – Vejlby Skole, Kolt Skole og Frydenlundskolen – vil efter de angivne
udmatrikuleringer til fortsat kommunalt brug have en samlet offentlig ejendomsvurdering
på 244 mio. kr. Den konkrete markedspris vil afhænge af fremtidige anvendelsesmuligheder
samt konjunkturerne. Eksempelvis vil der ved en salgspris på 20.000
kr. pr. m2 byggemulighed og uændrede bebyggelsesprocenter kunne opnås knap 90
mio. kr., hvilket illustrerer de udsving, som anvendelsesmulighederne kan indebære.
Forligspartierne bag skolestrukturen er enige om, at nettoprovenuet på anlægsområdet
inkl. salgsindtægten skal forblive på skoleområdet med henblik på løsning af de
anlægsmæssige udfordringer, der er på området jf. også de fremsendte forslag til anlægskonferencen.
Det er vigtigt, at de fysiske rammer tilpasses de ændrede behov, så
rammerne medvirker til at gøre den lokale distriktsskole til et attraktivt valg. Det forudsættes,
at forligspartiernes prioritering sker i takt med, at salgsprovenuet tilvejebringes.
Forligspartierne er allerede nu enige om at reservere en pulje på 4 mio. kr. til
initiativer, der kan styrke tilgangen til distriktsskolen.
Inddragelse
For forligskredsen har det været afgørende at arbejde videre med en tidsplan, der sikrer,
at nærværende politiske aftale kan sendes i høring i god tid inden skolernes
sommerferie, og før der sendes en indstilling frem til Byrådet om aftalen.
Tidsplanen forudsætter ligeledes en endelig politisk beslutning i Byrådet inden udgangen
af 2012. Der indgår heri et væsentligt hensyn til at tilvejebringe en endelig afklaring
om en holdbar skolestruktur inden den kommende indskrivning af nye skolebørn i
januar 2013.
Særligt i forhold til de aftalte fusioner mellem skoler er det helt afgørende for forligspartierne,
at de berørte skolers medarbejdere, ledelse, forældre og bestyrelser inddrages
i udmøntningen af aftalen. I den forbindelse skal der tages hensyn til de fusionerede
skolers forskellige profiler, som er bygget op over en årrække. De kommende
skolefusioner vil således i videst muligt omfang tage højde for de enkelte skolers særkende.
10

I tiden frem til skoleåret 2013/2014 vil der blive tilrettelagt en proces, der sikrer, at
børn og personale vil få en god og tryg første skoledag ved skolestarten i 2013 på de
nye fusionerede skoler. Alle elever og ansatte vil være ligeværdige på de nye fusionerede
skoler, og såvel elever som ansatte vil fra første dag have en fælles hverdag med
et fælles mål om at sikre undervisning på et højt niveau.
Når forslaget efter sommerferien har været behandlet i Byrådet, vil det blive sendt i
høring igen i 8 uger. Derefter følger en ny behandling i Byrådet, som forventes at tage
endeligt stilling til forslaget inden årsskiftet.
Kristian Würtz, rådmand Thomas Medom
Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti
Rabih Azad-Ahmad Sarah Victoria Bruun
Det Radikale Venstre Enhedslisten De Rød-Grønne
11