Teenagere i familiepleje - set fra anbragte unge og plejeforældres ...

5. Normalitet og ensomhed
det vil ”smitte af” på dem selv. Sanne er den, der mest direkte sætter ord på denne frygt, med udtalelsen
om at hun er bange for, at folk vil se hende som ”et personligt svagt menneske”, hvis de finder ud af, at
hendes mor er psykisk syg. Sannes udsagn vidner også om, at hun har en mindreværdsfølelse i forhold til
andre unge, der kommer fra velfungerende familier. Det er muligt, at de tre piger, som mange andre
plejebørn, derudover slås med, at de er bange for selv en dag at blive som forældrene. Fordi de holder
tingene for sig selv, kommer de til at stå meget alene med deres tanker, bekymringer og livssituation.
Der er altså tale om en form for ensomhed, der ikke bunder i mangel på venner, men i mangel på venner
med tilsvarende problemstillinger.
I spørgeskemaundersøgelsen med plejeforældrene har vi spurgt, om de oplever, at den unge, de har
boende, er ensom. Hertil har 15 % af plejeforældrene svaret, at de er enige eller meget enige i, at den
unge i pleje er ensom. Hele 59 % har svaret, at de er uenige eller meget uenige. Svaret skal tages med det
forbehold, at den type spørgsmål kan være vanskelige at besvare i et spørgeskema. For hvad menes med
ordet ensom? Nogle plejeforældre svarer måske i forhold til, om den unge har venner – andre i forhold
til om den unge, på trods af venner, alligevel føler sig ensom på et dybere plan. 16
På baggrund af de kvalitative interviews med de unge tegner der sig et billede af, at flere af de unge
oplever at være ensomme, fordi de mangler ligesindede at dele deres problemer og udfordringer med.
Det er muligt, at der er et misforhold mellem de unges egen oplevelse af situationen og plejeforældrenes,
og at plejeforældrene måske ikke altid er klar over, hvor ensomme deres plejebørn kan føle sig. På
baggrund af de kvalitativt interviewede unges udsagn virker det oplagt, at det kunne være en hjælp for
de unge at møde andre i samme situation som dem selv, hvilket Sanne giver udtryk for nedenfor:
Sanne: ”Men hvor kunne det da være fedt, hvis man havde mødt nogen … det kunne være så fedt at høre,
hvilke problemer de havde, og hvilke styrker de havde, og hvordan de tacklede forskellige situationer
… Så jeg synes, det kunne være vildt interessant at høre, hvordan de havde følt, de fremstod
over for andre og alt, ja, en masse ting, det synes jeg kunne have været fedt, det ku' også være fedt
at prøve i dag, altså, selvom at de sikkert vil være meget yngre end mig.”
Det, Sanne efterlyser, er altså at møde nogen i samme situation og at få mulighed for at tale med dem
om, hvilke problemer de har, og hvordan de tackler deres status som plejebørn i samværet med andre.
Betydningen af at kende andre plejebørn
Elias på 17 år, der har boet hos en ordinær plejefamilie, siden han var 12 år, er en af de unge, der kender
andre plejebørn – nemlig plejefamiliens øvrige to plejebørn. På spørgsmålet om, hvorvidt Elias nogensinde
har talt med andre, der bor i plejefamilie, svarer han imidlertid nej, uden at nævne familiens øvrige
to plejebørn, og han giver udtryk for, at han heller aldrig har haft behovet. Elias har af samme grund ikke
lyst til at være med i den netværksgruppe for unge anbragte, som vi på interviewtidspunktet er ved at
etablere. 17
16 Det er i den forbindelse relevant at sammenligne unge anbragte med unge, der ikke er anbragte. En landsdækkende
undersøgelse fra SFI om (ikke-anbragte) børn og unges velfærd og trivsel viste, at næsten alle de 7-19-årige har nære venner. På
spørgsmålet om, hvorvidt de unge ofte føler sig ensomme, svarede hver fjerede imidlertid ”ja, af og til”. Andelen, som indimellem
føler sig ensom, er størst blandt de 19-årige, hvor hele 35 % kan genkende ensomhedsfølelsen (Ottosen et al. 2010). I en
lignende undersøgelse fra CeFU konkluderes det, at 31,6 % af de unge indimellem føler sig ensomme (Nielsen et al. 2010).
17 Som et led i projektet blev i løbet af foråret 2011 etableret en gruppe for anbragte unge, som skulle mødes hver fjortende dag
for at udveksle erfaringer og sparre med hinanden. (Se kapitel 1).
71