Bevidsthedsmedicin - Forskningscenter for Livskvalitet

SØREN VENTEGODT
284
Har været på skadestuen med ”hjerteflimmer”. Pt. mener, at han bærer på så
stor en smerte, at han risikerer at dø af den. Har efter det oplyste lidt af depres-
sion og paranoid psykose med vrangforestillinger. Har derfor fået: Zoloft og
Suprexa de sidste par år. P.t. er medicinen Zoloft 50mg x 2. /borderline obs/
Analyse: Er et sandhedssøgende menneske, der tidligt har set verdens uret-
færdige indretning og raset over den. Vrede og aggression er et stort problem
her, for pt. rummer, som jeg ser det, megen undertrykt vrede.
PLAN: Kunsten for denne pt. er at genoprette balancen uden at komme galt af
sted. Pt.s intelligens må mobiliseres. Pt. må holde op med at være et destruktivt
og utilpasset element. Læser meget allerede, men ØVELSE må være relevante
bøger, som kan hjælpe patienten. Måske noget filosofi.
ØVELSE: Skriv konkret om begivenhederne: hvad skete der, hvad følte du.
Kom om 14 dage med din biografi, så kan vi se på måden, du arbejder på, så det
bliver maksimalt hjælpsomt.
Den psykotiske patient har, som enhver anden patient, sit forsvar mod at
møde og integrere de problematiske gestalter og blive rask. Den holistiske
behandler må se, møde og forstå patienten og håndtere dennes forsvar intelligent.
Forsvaret er i bund og grund et forsvar mod at mærke smerten,
men den psykisk syge patient har ofte ekstra svært ved at påbegynde arbejdet
med sig selv, fordi sygdomserkendelsen er så ekstra vanskelig pga.
den stigmatisering, der i vores samfund følger den sindssyge. Hvis der i
samfundet kom en mere afslappet holdning til sindssygdom og en større
tro på, at patienterne gennem personlig udvikling kan løse deres problemer,
ville det blive langt lettere at være sindssyg, og sygdommen ville formentlig
vare langt kortere tid, end tilfældet er i dag, hvor sindssygdom ofte
er livsvarig.
Frygten for sindssygdom er forståelig nok, når vi erfarer, at fx skizofrene
er en stor belastning for sig selv og andre gennem et helt liv. Imidlertid viser
en række undersøgelser, at 20-30% af de skizofrene spontant bliver raske
igen. For mig at se sker dette, når det lykkes dem at finde et ægte, nært
kærlighedsforhold, der giver dem støtte nok til spontant at hele deres gamle
sår på sjælen.
Behandlingen af den depressive eller psykotiske patient kan være vanskelig
og langvarig, men kan også være enkel, hurtig og forbavsende smer-