Bevidsthedsmedicin - Forskningscenter for Livskvalitet

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
dukker op i forbindelse med, at jeg hænger fast i noget, en gestalt, som jeg lider
i og gør mig utrolig ked af det. Jeg er sammen med Søren, har mere end noget
brug for kærlighed og omsorg, det kan jeg tydeligt mærke, og alligevel har jeg
ikke brug for nogen/dig. Det var så klart, at det, jeg allermest trængte til, var
nogen. Så dukker sætningerne op. Og grunden til, at jeg ikke har brug for no-
gen/dig, er, at der ikke er noget at komme efter. Jeg kan alligevel ikke få noget.
Torsdag
Jeg snakker over morgenmad med Søren om, hvordan jeg har det. Vi snakker
om mine sætninger, og han siger til mig, at han er der, hvis jeg har brug for
ham. Jeg er bare nødt til at sige til ham, når jeg har brug for ham. Det er en god
og ved jeg uhyre vigtig ting for mig at lære, det er en måde at lukke andre men-
nesker ind på. Det er en måde at komme andre nær på. Nærvær. Søren har en
stor del af fortjenesten i denne åbning, da jeg oplever, at jeg kan ”øve” mig på
ham, jeg kan øve at have brug for ham og derefter lære at rumme, at han enten
er der lige nu og her, eller at jeg må vente til et bedre tidspunkt. Det er trygt at
øve med Søren.
Tirsdag
Sætningen jeg er umulig dukker op.
Onsdag
Der er dukket to sætninger op:
• Det er meningsløst
• Når jeg kommer, så dør jeg
efter at jeg havde fået nye erindringer op til overfladen. Om min tantes behand-
ling af mig i sommerferierne hos hende. Jeg gjorde alting forkert. Jeg var hele ti-
den i vejen.
Og om min far: Jeg er 7 år. Natten er et helvede. Jeg sover slet ikke. Jeg tænker
tilbage på, hvordan det bare ikke gik for mig at sove på ryggen, da jeg var min-
dre. Når min far kom ind på mit værelse om natten for at bolle mig, sov jeg altid
på maven. Og når han var færdig med mig, sin bolledukke, ville jeg altid lægge
mig tilbage på maven, i blodet og sæden og trække mine arme helt ind under
mig og prøve på at give mig selv lidt omsorg.
377