Bevidsthedsmedicin - Forskningscenter for Livskvalitet

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
tendens til at samarbejde med vores sorte sides manipulerende slyngelstreger
her.
Her følger først sygehistorier om fysisk sygdom, behandlet med holistisk
medicin praktiseret efter livsformålsteorien. Dernæst behandles de sociale
og psykiske lidelser, hvor den holistiske medicin foreløbig viser lige så gode
resultater.
En diabetespatient der blev kaldt dum
Nogle mennesker er uhyre socialt ubegavede. Det kan være svært at sætte
en finger på, hvad der er galt, men de plager andre mennesker med deres
mangel på situationsfornemmelse eller deres ”dumhed”, som i næste sygehistorie.
Kvinde, 55 år – Diabetes, for dum
1. LK-samtale.
Diabetes type 2, velreguleret trods pt. egen delvise seponering af medicinen,
som egen læge dog er bekendt med. Får: 1 Amaryl mane + Orabet 2 tbl. mane et
nocte. Kontrol hos ham hver 14. dag.
Ser noget ”dum” ud, så vi taler om at være for dum. Pt. benægter i starten,
men må dog indrømme, at hun altid har følt sig dum, og at far og bror altid sag-
de: ”Du er simpelt hen for dum.” ”Jeg er simpelt hen for dum,” får jeg pt. til at
sige mange gange, og det gør ondt, men så kommer sætningen: ”Gu er jeg ej for
dum,” som slippes med rulle. Derefter kommer der en hård smerte om ikke at
være god nok, og sætningen ”Jeg er simpelt hen for dum” kan nu slippes med
rulle, her og som hjemmearbejde 10 x dgl. i 14 dage. Kan komme igen om 14 dg.
2. LK-samtale.
Hun har taget på, vejer i dag 69,5 kg. Hun må smide 7 kg. Har lavet sit hjemme-
arbejde. Nu tør hun udtrykke sig selv igen – synger i kor! Ligner en farverig
Bakke-sangerinde! Pt. kommer og er bekymret – er vant til at være bange. Jeg
forsøger at få hende til at være vred, det går ikke helt godt; hun siger:”dit dum-
me svin” temmelig overbevisende, men så går hun i stå.
PLAN: I gestaltterapi og slå i puder? Ellers skal hun bare:
ØVELSE: Øve sig i at udtrykke sin vrede og frustration i dagligdagen? Det er
meget bedre. Vi arbejder med vrede og angst som undertrykt vrede. Hendes v.
335