ARKITEKTUR I FIRE DIMENSIONER ... - Arkitektforbundet

9/2008 

TIDSSKRIFT TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

Arkitektur i fire dimensioner 

Brydningstid på designskolerne 

rundtur undtur i rio io de JJAneiro 

neiro

Ny udgave, nyt layout. På dansk og engelsk 

Udkommer 26. november 

www.arkfo.dk

ARKFOKUS 

4. årgang, november 2008 

Udgiver 

ARKITEKTFORBUNDET 

ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen 

Strandgade 27A 

1401 København K 

T (+45) 32 83 69 90 

E sekr@arkitektforbundet.dk 

www.arkitektforbundet.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen 

Redaktionssekretær: Cornelius Colding 

Redaktion: Stine Munch-Nielsen og 

Claus Padkær, informationskonsulenter 

i ARKITEKTFORBUNDET. 

E amg@arkitektforbundet.dk 

Grafiker 

Ziggy Fugmann 

Inspirationsgruppe 

Anders Bak, Axel Bendtsen, 

Britta Daugaard, Lars Poulsen, 

Naja McNair, Pernille Herzberg, 

Rikke Kirstine Larsen, 

Rikke Stenbro og Sidse Grangaard 

Forsiden 

Arkitekt og udviklingschef hos 3XN, 

Kasper Guldager Jørgensen med 

en nyudviklet pendellampe. 

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro 

Abonnementsservice 

Arkitektens Forlag 

Overgaden oven Vandet 10, 1. 


T 70 25 12 22 (kl. 10-12) 

E eksp@arkfo.dk 

Annoncer 

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk 

Per Christensen, E pc@arkfo.dk 

Lone Andersen, E la@arkfo.dk 

Arkitektens Forlag, T 32 83 69 70 

Tryk 

PJ Schmidt Grafisk Produktion 

ISSN: 1604-8164 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

Oplag: 5000 

Udkommer med 10 numre årligt 

Abonnement: 490 kr. årligt 

Arkitektens Forlag 

Ovengaden oven Vandet 10, 1. 


T 32 83 69 70 

www.arkfo.dk 

Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters 

egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets 

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 

indhold: 

2 DEN INDBILDT SYGE 

Arkklummen: Den økonomiske krise og de tabte værdier. 

Af Steinar Valade-Amland, direktør i Danske Designere. 

4 ARKITEKTURENS FAGRE NYE VERDEN 

Ny teknologi, dynamiske materialer og krav om bæredygtighed 

vil præge arkitekturen fremover. Interview med 

Kasper Guldager Jørgensen, 3XN. 

10 RUNDT I RIO DE JANEIRO 

Tag med ARKFOKUS på arkitekturspotting i Brasiliens 

kendteste by. 

16 NEWS 

TEMA: DESIGNUDDANNELSEN 

18 BRYDNINGSTID 

Designskolerne og akademiseringsprocessen 

24 EN FLEKSIBEL STORBYSKOLE 

Danmarks Designskole i København på vej mod 

større valgfrihed, tværfagligt samarbejde og mere 

teori i undervisningen. 

26 EN JYSK KULTURINSTITUTION 

Designskolen Kolding kombinerer teori med håndværk. 

28 MADE IN SCHOOL 

Internetportal for designstuderende i København og Kolding. 

30 SAMLER PÅ BYRUM 

Medlemsportræt: byplanlægger Marie Staal. 

31 DET MENINGSFYLDTE JOB 

Medlemsportræt: erhvervsPhD-studerende Lene Lottrup. 

1

2 

den indbildt syge 

Måske er tidens mange skriverier om krise og kollaps et sygdomstegn, 

men måske kan vi gøre det til et afsæt for at vende 

fokus mod nogle af de værdier, der har svævet i fare for at gå 

tabt på vores indbildte sygeleje: livskvalitet og bæredygtige 

løsninger, rum til udfoldelse og leg, og skønheden i det enkle 

og det oprindelige. Af Danske Designeres direktør, Steinar 

Valade-Amland 

Vi befinder os i skrivende stund – og intet tyder på, at tingene ser anderledes ud, når du 

sidder med bladet i hånden – i en tid, hvor den ene forsidehistorie om fallit og elendighed 

overgår den anden. Den vestlige verden er i krise. Nogle siger, at der er problemer 

på finansmarkederne også... 

Det var ikke overophedning, faldende friværdier, finanskrise og global opvarmning, 

Molière tænkte på, da han skrev komedien “Den indbildt syge”, men den handler om 

den tendens, vi også oplever lige nu – nemlig et fokus på elendighed og sygdom, der 

står i skærende kontrast til, hvor fandens godt vi rent faktisk går rundt og har det. Selvom 

vi har tabt nogle tusinde i pensionsopsparing eller en million i mursten. 

“Arkitektur og design handler om kvalitet – ikke om kvantitet. 

Arkitektonisk kvalitet kan ikke måles i antal kvadratmeter eller i, hvor 

dyre materialerne er. Godt design handler ikke om at lave så mange af 

slagsen som muligt, men at løse et problem på en smartere, federe eller 

mere sanselig måde.” 

Lad os kigge efter nogle af de positive konsekvenser af the crunch, som engelskmændene 

kalder situationen, og som lyder meget festligere end ‘krak’. Måske er der nogle flere 

af os, der får øjnene op for, at der i lang tid ikke har været noget, der lignede sammenhæng 

mellem det, der foregik på aktie-, ejendoms- og valutamarkederne rundt omkring 

i verden og den egentlige værdiskabelse i de selvsamme økonomier. Måske er det nødvendigt 

for os med et lille chok for at mærke på egen krop, at livet handler om andet 

end friværdier og optioner. Måske kan ‘krisen’ få os til at kigge efter andre måder at 

måle kvaliteten på det samfund, vi er en del af. Og – måske – måske kan der genetableres 

en form for respekt for det kvalitative i stedet for, at det hele skal måles og vejes i 

kvantitative termer. 

Arkitektur og design handler om kvalitet – ikke om kvantitet. Arkitektonisk kvalitet 

kan ikke måles i antal kvadratmeter eller i, hvor dyre materialerne er. Godt design

“Arkitekter og designere har altid skabt værdi gennem deres indflydelse 

på menneskers liv og omgivelser, og de ting – efterhånden også 

de ydelser – vi omgiver os med. Denne indflydelse er enorm, men er i 

de senere mange år druknet i andre værdibegreber; vækst for vækstens 

egen skyld, nyt for udskiftningens egen skyld og bundlinje for aktionærernes 

skyld. Og næsten kun det.” 

handler ikke om at lave så mange af slagsen som muligt, men at løse et problem på en 

smartere, federe eller mere sanselig måde. Arkitektur og design handler om at udfordre, 

om at gå imod strømmen og om at vende den. Ligeledes har arkitekter og designere 

altid skabt værdi gennem deres indflydelse på menneskers liv og omgivelser, og de ting 

– efterhånden også de ydelser – vi omgiver os med. Denne indflydelse er enorm, men er 

i de senere mange år druknet i andre værdibegreber; vækst for vækstens egen skyld, nyt 

for udskiftningens egen skyld og bundlinje for aktionærernes skyld. Og næsten kun det. 

Måske er de mange skriverier om krise og kollaps et sygdomstegn, men måske kan vi 

gøre det til et afsæt for at vende fokus mod nogle af de værdier, der har svævet i fare 

for at gå tabt på vores indbildte sygeleje. Livskvalitet og bæredygtige løsninger, rum til 

udfoldelse og leg, og skønheden i det enkle og det oprindelige. Men det kræver, at arkitekter 

og designere griber chancen og udnytter den til fulde; den enkelte udøver i sit daglige 

virke og organisationerne ved at råbe myndigheder, presse og almenheden op. Nu. 

Danske Designere er en multidisciplinær medlemsorganisation, der repræsenterer 

ca. 1000 mennesker, der beskæftiger sig professionelt med design. 

Organisationens aktiviteter spænder fra medlemsarrangementer og etablering af 

netværk over en bred vifte af rådgivningsydelser til at fremme anerkendelse og 

respekt for design som kompetence og fag, tankesæt og løsningsmodel. 

Danske Designere arbejder for et mere udstrakt samarbejde mellem de 

mange aktører inden for felterne arkitektur og design – herunder Akademisk 

Arkitektforening og ARKITEKTFORBUNDET, med hvem foreningen også deler 

adresse i Arkitekternes Hus. 

www.danishdesigners.com 

ARKKLUMMEN 

3

i 

fire 

4 

Med den digitale revolution 

er traditionelle arkitektoniske 

grundbegreber under 

beskydning. Nye teknologier, 

dynamiske materialer 

og kundernes skrappe krav 

om miljø og bæredygtighed 

udfordrer designeren til at 

tænke helt ud af betonens og 

murstenenes bastante kasser. 

Interview med Kasper 

Guldager Jørgensen, leder 

af udviklingsafdelingen hos 

3XN. Af Flemming Flyvholm 

Borgernes behov kommer til at revolutionere 

byggebranchen, proklamerer Kasper 

Guldager Jørgensen. Og arkitekturfaget 

og uddannelsen må følge med, kan man 

konkludere efter at have talt et par timer 

med den unge arkitekt, som blev færdiguddannet 

i 2005 og kort efter headhuntet 

til 3XN som udviklingschef for nye 

materialer og teknologier. 

Kasper Guldager er ikke voldsom kritisk 

over for uddannelsen, men hans beretning 

om, hvordan han først sent i uddannelsen 

under et ophold i USA blev revet ud 

af akademiets traditionstunge og begrænsede 

forestillingsverden, viser, at der er 

god brug for et radikalt opbrud i uddannelsens 

faglige omfang og idé. Og vel også 

i mange arkitekters selvforståelse. 

I USA – hos sejlproducenten North 

Sails i Nevadas ørken – opdagede han, 

hvordan praktiske udøvere af faget fra 

grunden havde nytænkt hele processen 

Arkitektur 

fire 

dimensioner 

dimensioner 

Arkitektur 

i 

fra design til produktion ved at sammenkæde 

design med erfaringer fra det seneste 

årtis eksplosive udvikling inden for it 

og forbinde det med naturvidenskabernes 

udvikling af nye materialer med kvalitativt 

helt anderledes egenskaber. 

Med den oplevelse var afgængeren 

Kasper 100 % fokuseret på, hvad han 

ville: 

“Jeg ville være ekspert i at formgive, 

ekspert i produktion og ekspert i at finde 

ud af, hvilke materialer der passede bedst 

til det, jeg ønskede at lave.” 

Han bandt design sammen med nye 

materialer og produktion, og koblede det 

hele op på det han kalder ‘den digitale 

åbenbaring’. 

Tiden med i designet 

Oplevelsen i USA gjorde, at “alt det, der 

på skolen var meget abstrakt, pludselig 

blev meget konkret. Jeg havde ikke for-

holdt mig til den fysiske verden før, havde 

ikke taget stilling til den. Nu meldte 

den sig i et helt nyt perspektiv. Jeg så, at 

der var et link mellem fagre nye verden i 

digitalt design og produktion.” 

Ny viden inden for den naturvidenskabelige 

verden har medført, at man i dag 

kan lave helt nye materialer, som Kasper 

Guldager kalder ‘digitale materialer’. 

Han medgiver, at det kan lyde som 

en selvmodsigende ordsammensætning. 

“Men,” siger han, “når man kigger efter, 

så er væksten i viden i fag som biologi, 

fysik og kemi fuldstændig lig den eksponentielle 

vækst i processorkraft.” 

Den digitale revolution har også givet 

arkitekten nye designredskaber. Fx kan 

man drage tiden med ind i sit design. 

Huse skal ikke længere opfattes som statiske 

kasser. “De kan være dynamiske, 

bygges i materialer, som skifter karakter 

som konsekvens af deres nærmiljø. Du 

kan inddrage elementer, som bevæger sig, 

og du kan tænke firedimensionalt. Tiden 

er med i designet.” 

Begynd med behovet 

Men en forudsætning for, at springet fra 

den virtuelle virkelighed til den fysiske 

ikke blot skal forblive en skøn vision, er, 

at man må inddrage de seneste års naturvidenskabelige 

mest avancerede indsigter 

– som fx nanoteknologi, insisterer Guld- 

ager. Vi kan vende processen og designe 

“nedad – uden for øjets rækkevidde,” 

som han forklarer. 

“Når jeg designer, begynder jeg med 

behovet. Materialerne må indrette sig 

Molekylers evne til at gro komplekse strukturer med få komponenter gav inspiration til 

lysinstallationen 45 CUBIC. Foto: 3XN. 

efter, hvad jeg ønsker, de skal kunne. Jeg 

vil ikke fra starten lægge mig fast på at 

bruge mursten, beton eller glas og stål. I 

stedet begynder vi med at spørge: Hvad 

skal huset kunne? Hvilke oplevelser, hvilke 

egenskaber, hvilket klima osv.? Og 

derefter må jeg undersøge, hvor man kan 

finde eller designe materialer, der kan 

leve op til ønskerne.” 

For at opfylde den vision er det klart 

for Guldager, at arkitekterne må åbne 

“Verden er dynamisk. Vi bruger megen energi på at modstå presset 

af vind og kulde på husene, vi bor i. Hvad nu hvis man i stedet kunne 

optage det pres og høste energien fra omgivelserne?” (udviklingschef 

hos 3XN, Kasper Guldager Jørgensen) 

sig for et tværvidenskabeligt samarbejde. 

De nye smarte, intelligente og dynamiske 

materialer, han søger, findes ikke på lager. 

De skal skabes fra grunden i et tæt tværvidenskabeligt 

udviklingsarbejde mellem 

DIGITAL ARKITEKTUR 

5

6 

designere, naturvidenskabelige forskere 

og produktionsfolk. 

Med de nye tanker kan Guldager – og 

andre arkitekter – også imødekomme 

nogle af tidens mest påtrængende samfundsmæssige 

udfordringer vedrørende 

miljø og energi. 

“Vi omgiver os med energikilder, som 

kan udnyttes, i stedet for at vi som nu 

forsøger at afskærme os fra dem. Vi skal 

bruge dynamikken, som ligger i naturens 

vekslen.” 

“Verden er dynamisk. Vi bruger megen 

energi på at modstå presset af vind og 

kulde på husene, vi bor i. Hvad nu hvis 

man i stedet kunne optage det pres og 

høste energien fra omgivelserne?” spørger 

Guldager. 

Revolution i byggeriet 

Kasper Guldager Jørgensen er helt på 

det rene med, at hans tanker vil støde 

på endda indædt modstand, fordi der er 

for store kapitalinteresser involveret og 

for megen tung tradition. Men han vil 

gerne gøre op med traditioner, og byggebranchen 

må forny sig ganske voldsomt. 

Det kræver kunderne og især de markant 

anderledes krav til miljø og energiforbrug. 

Dagens byggeri er præget af den industrielle 

revolution, men nu er vi midt 

i den digitale revolution, og hvis ikke 

branchen og især materialeproducenterne 

følger med, vil de med sikkerhed 

blive overhalet, forklarer Guldager. I 

andre brancher er man i fuld gang med 

at udvikle teknologi og materialer. Og 

man har revolutioneret produktionen, 

som erfaringerne fra North Sails viste 

ham. Den omvæltning må også komme 

til byggeriet. 

Hos North Sails støber man sejl på 

størrelse en håndboldbane i individuelle 

støbeforme, som kan ændres efter hver 

produktion. Med computeren beregner 

man, hvilket sejl man ønsker til lige præcis 

den særlige båd og til den bestemte 

sejlads, og computeren spænder så den 

“Når jeg designer, begynder jeg med behovet. Materialerne må indrette 

sig efter, hvad jeg ønsker, de skal kunne. Jeg vil ikke fra starten lægge 

mig fast på at bruge mursten, beton eller glas og stål.” (udviklingschef 

hos 3XN, Kasper Guldager Jørgensen) 

Sejlproduktion på North Sails i Nevada-ørkenen. Produktion er 100 % digital, manden på billedet 

kontrollerer blot, at produktionen forløber som planlagt. Foto: Kasper Guldager Jørgensen. 

fleksible støbeform i lige netop den optimale 

form til det ønskede sejl. Når det så 

er støbt, nulstilles formen og gøres klar 

til et nyt unikt sejl. 

Man kan lave unikke støbeforme til

masseproduktion. Det er en ny industriel 

revolution båret af den digitale udvikling, 

siger Guldager. 

I arkitekturen har man været afhængig 

af stadig repetition, men med de nye 

muligheder kan man forme hver enkelt 

delkomponent,” og du kan lave en hel 

unik arkitektur.” 

Hvis ikke byggebranchen og især 

materialeproducenterne ser dette perspektiv 

og begynder at producere materialer, 

som er lettere, stærkere, dynamiske 

og ikke mindst billigere, vil andre brancher 

overhale og tilbyde de nye fleksible 

materialer, der kan honorere kundernes 

behov og ønsker. 

Tværfagligt samarbejde 

Kasper Guldager henter inspiration på 

alle felter. Det gælder om ikke at være 

bundet af den sædvanlige silo-tænkning, 

som ofte styrer både videnskabelig 

udvikling og industri. Tværvidenskabeligt 

samarbejde er nødvendigt, og især 

må forskningens resultater testes i fysisk 

produktion og som forretningsmulighed. 

Som udviklingsekspert kan han ikke 

begrænse sig til at søge i dybden, men 

må konstant tænke på tværs af videnskaberne 

og igennem hele processen fra idé 

og behov til færdig bygning og økonomi 

for bruger og producent. 

Når det gælder søgningen efter nye 

materialer, trækker han gerne viden fra 

vidt forskellige områder som rumforskning, 

medicinal-, tekstil-, bil- og forsvarsindustrien. 

Han er fascineret af mulighederne i 

strukturelle fibre, kompositmaterialer og 

intelligente tekstiler. Optaget af at undersøge 

og udvikle materialer, der skifter 

fase ved forudbestemte temperaturer og 

derved kan opsamle og frigive energi. 

Og naturligvis er han dybt engageret 

Modelfoto af Danmarks Nye Akvarium, Den Blå Planet, hvor der arbejdes med at implementere 

nye produktionsmetoder og materialer. Foto: Adam Mørk. 

i de seneste udviklinger inden for nanoteknologien, 

hvor “materialedesign er så 

småt, at materialiteten forsvinder og kun 

egenskaben står tilbage – materiale uden 

materialitet,” som han siger. 

Med de fantastiske muligheder for at 

styre kemiske og biologiske processer 

kan man skabe nye materialer og former, 

man har svært ved at forestille sig nu. 

Men han er ikke ubetinget fokuseret 

på nanoverdenen. Der foregår ligeså 

meget i mikro- og makroskala og rigtig 

mange ting med nye muligheder i kompositmaterialer. 

Men alt sammen er for Guldager bygget 

op på og muliggjort af den digitale 

revolution. Den moderne videnskabs 

fundament. 

Netværk 

Alt det fordrer naturligvis et meget veludbygget 

netværk for den unge udviklings- 


7

8 

Vand preller af på et lotusblad. Nye materialer kan opnå samme vandafvisende egenskaber 

ved at efterligne bladets overfladestruktur, der nedbryder vands evne til at klæbe. 

Vævning med elektroner, hvor fibrene kun er få atomer i tykkelse. Tykkelsen er mindre end 

bølgelængde på synligt lys, hvilket gør fiberen usynlig under et optisk mikroskop. Foto: 3XN.

chef. Allerede i studietiden begyndte han 

at opbygge nettet, og ganske uformelt 

voksede det frem fx via en anden stor 

interesse: fodbold. På sit fodboldhold har 

han medspil af unge studerende og forskere 

fra helt andre felter – ‘nanonørder’, 

som han kalder dem – og folk med 

humanbiologisk forskning som speciale. 

Som udviklingschef bliver netværket 

naturligvis voldsomt udbygget og professionaliseret, 

men de uformelle kontakter 

har været meget medvirkende til at forme 

hans interesse for lige netop det, han 

nu har som job. 

Kontakterne fik han ikke på akademiet, 

men uden for. Og her ligger en kim til 

kritik og ønsker for fremtidens uddannelse. 

Fremtiden for faget og uddannelsen 

Kasper Guldager er ikke i tvivl om, at 

han beskæftiger sig med det mest cen- 

trale for fremtidens udvikling i arkitekturen. 

Nogle af de erfaringer, han 

og andre udviklingsfolk i branchen gør 

sig lige netop i disse år, vil komme til at 

ændre faget gennemgribende. Ikke at han 

mener, at arkitekter nu skal være polyfaglige, 

men man må i langt højere grad 

samarbejde på tværs med dybt kompetente 

forskere på mange felter, og der vil 

blive langt større behov for materialelære 

og naturvidenskab i uddannelsen. 

Mener han. 

På fremtidens tegnestue vil man opleve, 

at folk med vidt forskellig uddannelses- 

og forskningsbaggrund arbejder 

sammen i grupper for at løse de nye teknologisk 

krævende behov, kunderne og 

samfundet præsenterer arkitekter og byggeindustrien 

for. ‘Krydsbestøvningen’ 

af viden fra forskellige industrier med 

forskning i de nyeste designredskabers og 

nye produktionsmetoder passer den unge 

Arkitekt Kasper Guldager Jørgensen med en prototype af en lysinstallation, han netop har 

udviklet. Den består af 50 laserskårede brikker, som er sat sammen med dikromatisk film. 

Lampen er endnu ikke i produktion, men interesserede kan henvende sig på kgj@3xn.dk. 

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro. 

3XN’s afdeling for nye materialer og 

teknologier blev oprettet i 2007. Dens 

formål er ikke at lave grundforskning, 

men at indsamle, fortolke og 

implementere viden fra afdelingens 

videnspartnere. Der er nu ansat tre 

personer ud over lederen, Kasper 

Guldager Jørgensen, og afdelingen 

deltager i alle relevante projekter 

på tegnestuen, samtidig med, at 

man arbejder sammen med en 

international vifte af uddannelser, 

producenter, kunstnere, designere 

og forskere. 

udviklingschef ganske fortrinligt. Og 

Kasper Guldager Jørgensen ligner en lykkelig 

mand, når han i sit kontor fortæller 

om sit daglige arbejde: 

“Jeg har et job, hvor jeg får lov at følge 

min nysgerrighed og får lov at lære 

noget samtidig. Det er jo virkelig et privilegium. 

Og så er det meget spændende 

at kunne bevæge sig mellem de her felter, 

som – når de kombineres – får noget 

helt nyt og banebrydende til at ske. Med 

det kan vi være med til at forandre verden. 

Både oplevelsesmæssigt, funktionelt, 

æstetisk og etisk på én gang. Det er 

jo arkitektur med indhold og uventede 

oplevelser.” 


9

undt i rio 

Brasiliens moderne arkitekter er kendt som socialt og politisk engagerede humanister, der 

elsker beton, og under en rundtur i Rio de Janeiro oplever man et harmonisk miks af forskellige 

stilarter – fra de historiske mindesmærker og århundredeskiftets toetageshuse til 

1960’ernes betonmodernisme og 1980-90’ernes højhuse – som alt sammen afspejler landets 

kulturelle forskellighed og byen som en sindstilstand. Af Rune Harritshøj 

(Rio de Janeiro) Arkitekturen i Rio de 

Janeiro afspejler metropolens udvikling 

op igennem det 20. århundrede – og 

fortæller historien om Brasiliens økonomiske 

omdrejningspunkt, der i dag 

er landets største turistmagnet: fra de 

lave toetageshuse bygget, da der endnu 

var plads og tid, over den brasilianske 

modernismes storhedstid og cement-eksperimenter 

med klar Rio-dekoration og 

form i 1940-60’erne frem til 1980’ernes 

og nutidens højhuse i kamp med overbefolkning 

og turisme. 

Brasiliansk modernisme 

En gåtur gennem Rio de Janeiros myteomspundne 

Ipanema-strandkvarter med 

opland er et godt billede på arkitekturen 

i Brasiliens kendteste by. 

Hvis man skal tro på, hvad de lokale, 

cariocas, siger, så har Gud kontor i 

Rio og skabte verden på seks dage – kun 

for at bruge den syvende dag på Rio de 

Janeiro. Om dét gælder for arkitekturen 

er et åbent spørgsmål. Rio de Janeiro er 

imponerende uanset hvilket kvarter og 

socialklasse, man befinder sig i. Fra det 

historiske centrum spækket med portugisernes 

museer og flådebaser over sporvognskolonistilen 

oppe i Santa Teresa til 

Copacabana-strandens cementhelvede og 

art deco-stilen og shoppingcentrene i det 

sydlige fashion-område Barra da Tijuca. 

En af verdens mest berømte – og uden 

tvivl også en af verdens ældste nulevende 

arkitekter – har sit studio med udsigt 

over Copacabana. Det er Oscar Niemeyer 

(f. 1907), manden bag Brasiliens 

administrative hovedstad Brasilia, der 

stod færdigbygget i 1960, og en af grundlæggerne 

af den brasilianske modernisme. 

Han har udført noget nær et mirakel 

i den nordøstlige forstad Niterói: Museum 

of Contemporary Art, MAC, der med 

sin futuristiske form går op i en højere 

enhed med himmel og hav som essensen 

af brasiliansk arkitektur – og igennem 

de seneste fire årtier et af de bedste 

bud på en brasiliansk identitet. Et andet 

arkitektonisk vidunder er Museum of 

Modern Art, det såkaldte MAM, i hjertet 

af Flamengo-kvarteret. Ophavsmanden, 

den afdøde brasilianske arkitekt Affonso 

Reidy (1909-1964) var også en af de store 

under den brasilianske modernisme, 

og MAM blev bygget præcis samtidig 

med Brasilia-hovedstaden, 1956-60. Dele 

af MAM er genopbygget af Henrique 

Mindlin efter en brand i 1978. Begge rådgav 

Le Corbusier og vice versa. 

Betonbyggeri i mesterklassen 

Mindre kan også gøre det i en by, hvor 

indbyggerne helst tager en bus, metro, 

sporvogn eller taxi. Men Rio de Janeiros 

gader skal ses til fods. Som fortovsarkitekturen 

på Copacabana med dens 

moderne belægning i midterrabatten eller 

Museum of Modern Art, kaldet MAM, er arkitekten Affonso Reidys (1909-64) kendteste værk. 

Bygningen (fra 1956) bæres af skråtstillede ‘betonribben’, som efter mødet med terrænet 

fortsætter op forbi facaderne til det udkragede tag. Foto: Pedro Moura Pinheiro. 

Ipanemas harlekin-firkanter. Eller forstædernes 

kommuneskoler i beton – og tegnet 

af Niemeyer. Eller Reidys boligblokke, 

der i det sydlige Rio de Janeiro går 

over motorvejen. Eller den såkaldte samba-by, 

Cidade da Samba, hvor sambaskolerne 

øver. Eller det nye projekt af den 

franske arkitekt Christian de Portzamparc 

(f. 1944), kaldet Cidade da Música 

(musikbyen) i forstaden Barra da Tijuca. 

Rio de Janeiro emmer af arkitektur fra 

forskellige epoker, fordi arkitektur altid 

har været en vigtig del af det brasilianske 

bybillede. Selv verdens største fodboldstadion, 

Maracanã, er et syn for guder 

før, under og efter kampen. Man kan dog 

ikke sige Rio de Janeiro uden også at sige 

favelas, de fattigkvarterer, der smyger sig 

opad på Rios mange bjerge. Og et besøg 

i Roberto Burle Marx’ (1909-1994) helt 

fantastiske botaniske have. Burle Marx 

er verdenskendt som skaberen af de 

grønne byrum i Brasilia, der tilfører den 

modernistiske betonarkitektur en særlig 

poesi, og for bla den smukke promenade 

på Copacabana, Ibirapuera-parken i Brasiliens 

største by, São Paulo, samt diverse 

værker i USA, Argentina, Venezuela og 

Malaysia. 

To arkitekter i byen 

ARKFOKUS har talt med to brasilianske 

arkitekter bosat i Rio de Janeiro. 43-årige 

Claudio Kamel arbejder med butikker 

VERDENSARKITEKTUR 

11

12 

og beboelse i Ipanema. Han beskriver 

Ipanema som et “harmonisk miks af forskellige 

stilarter, fra århundredeskiftets 

toetageshuse til 1960’ernes betonmodernisme 

og 1980-90’ernes højhuse”. 

“Dette miks afspejler også Ipanemas 

atmosfære og kulturelle mangfoldighed. 

På den måde er Ipanema ikke kun 

et kvarter, men en sindstilstand, en stemning.” 

Arkitekt Claudio Kamel kigger ud over 

Ipanema og peger på de bygninger, han 

har tegnet. Det er blandt andet bygninger 

for EMI Music. Han tøver ikke med 

at kalde Ipanemas arkitektur for the spirit 

carioca og anbefaler en gåtur ned af 

gaden Rua Garcia D’Avila. 

“Folk i Ipanema og Rio de Janeiros 

klassiske kvarterer kræver komfortable 

og lyse boliger med ‘strand-atmosfære’. 

Det opnår jeg ved at bruge materialer, der 

passer til en tropisk by(del). Arkitekturen 

i Ipanema er mangesidig – og uprætentiøs. 

Som dens indbyggere, selvsikre og 

lykkelige,” siger Claudio Kamel og smiler 

for sig selv med et “dansk design – åh ja, 

jeg har kigget mange gange i de bøger!” 

53-årige Jeronimo de Moraes har boet 

20 år i Ipanema og laver små teatre 

over hele Brasilien. Han så personligt 

lyset som 5-årig, da han med sin familie 

besøgte Brasiliens nyåbnede administrative 

hovedstad, Brasilia, i 1960. 

“Da jeg så den moderne arkitektur, 

gjorde det et stort indtryk på mig. Med 

årene har jeg ikke haft en kollega, der 

ikke er blevet påvirket af den brasilianske 

modernisme – uanset hvilken generation, 

han tilhører. De brasilianske arkitekter 

– og særligt os fra Rio de Janeiro 

– er humanister”. 

Hvad ser du, når du går i Rio? 

“Rio har tabt meget; byen er faldet af 

på den, og det gælder både dens pladser 

og dens urbane rum. De brasilianske 

bygninger har mistet deres feeling på 

gadeplan på grund af højden. Rio er den 

by i Brasilien, der har lidt mest under 

de sidste årtiers økonomiske forandringer, 

og den var før, frem til 1950, Brasiliens 

økonomiske centrum. Med Sao Paulos 

økonomiske opblomstring har staten 

tabt Rio de Janeiro og dens arkitektur af 

syne. I dag er byen et virvar af beboelseshuse 

og favelas med en stor befolkning i 

dårlige boforhold. Det er en kritisk situation,” 

siger Jeronimo de Moraes. 

Findes der en særlig Rio-stil inden for 

arkitekturen? 

“I dag er Rio-skolen ikke så tydeligt 

som tidligere tiders markante forskelle – 

eksempelvis i 1950-70’erne – mellem Sao 

Paulos og Rio de Janeiros modernisme. 

Postmodernismen og nutidens arkitektur 

er lidt diffuse størrelser, der er påvirket 

af boligmarkedet, og derfor har vi i 

dag ikke så klare stilarter. Vi er inde i en 

eklektisk fase med forskellige tendenser. 

I dag er Rios boligbyggeri eksempelvis 

ikke nær så produktivt, ekspressivt og 

nyskabende som tidligere.” 

Har et kvarter som Ipanema lidt under 

forandringerne? 

“Ipanema er et nyt kvarter – kun 

omkring 100 år gammelt. Det begyndte 

med små to-treetageshuse som overklassens 

sydlige sommerforstad i borgerskabsstil 

ud til stranden. Med de øgede 

Den legendariske arkitekt Oscar Niemeyer er manden bag det spektakulære Museum of 

Contemporary Art (MAC), som ligger i Niterói på den anden side af Guanabara-bugten, ca. 20 

minutters sejlads fra selve Rio. Museet er fra 1996, da Niemeyer var 89 år gammel!

transportforbindelser kom Ipanema tættere 

på centrum end tidligere. Omkring 

1940-50 kom de første modernistiske 

bygninger på fire-fem etager. Da jeg var 

barn, var husene ved Ipanema overvejende 

tre-fire etager, delvist fordi det var 

forbudt at bygge højere. Under militærdiktaturet 

1964-85 var byens borgmester 

udvalgt, altså ikke demokratisk valgt, og 

korruptionen tillod en boligspekulation 

med højhuse på op til 20 etager over hele 

Rio de Janeiro. I dag har vi små jordlodder 

og mange tilflyttere, så det er i højden, 

der bygges, og dermed er Ipanema 

et godt udtryk for modsætningerne i brasiliansk 

arkitektur de sidste 60 år.” 

Arkitektens Rio-visioner 

Rio de Janeiros arkitektur har en stærk 

kulturel tradition forbundet med strandmetropolens 

musik og udeliv. Visse områder 

som bla Ipanema har været hippiernes 

hjemsted i 1970’erne. Byens finansielle og 

administrative centrum er også repræsentativt, 

men kun for selve forretningsdelen 

og ikke for beboelsesarkitekturen, der 

er en nydelse af passere forbi på en gåtur 

i kvarterer som Ipanema, Leblon, Lapa, 

Santa Teresa og Flamengo. 

Hvad ville du gerne opføre i Rio de 

Janeiro? 

“Jeg ville da gerne være med til at lave 

Cidade da Música i Barra da Tijuca. Men 

ellers er min drøm at genoplive hjørnet 

i Rio de Janeiro. Hjørnet eksisterer ikke 

mere med de samme funktioner som tidligere, 

hvor alt foregik dér. Hjørnet er – 

eller bør være – Rios omdrejningspunkt, 

hvor folk ser fodbold, får sig en lille én 

og kigger på pigerne på vej mod standen. 

Hjørnet har at gøre med Rios kultur og 

mentalitet”. 

Jeronimo de Moraes ville også gerne 

omdanne flere af strandpromenaderne 

til lukkede gågader eller udvide promenaderne 

med skygge og caféer og lukke 

dem for motortrafik. Han mener, at Rio 

de Janeiro har tabt noget af sin arkitektoniske 

charme – men også at de seneste 

års byggeprojekter heldigvis har 

mindsket dette tab. Og “Rio de Janeiros 

socialøkonomiske udvikling ændrer 

konstant hele kvarterer”. 

Til venstre: Brasiliansk arkitekturs “grand old man”, Oscar Niemeyer, har sit kontor øverst i 

dette hus på Copacabana. 

Til højre: Santa Teresa-kvarteret ligger på en bjergtop omkring et gammelt kloster. Det er et 

meget malerisk kvarter og et populært tilholdssted for kunstnere og turister. 

Hvad er dine egne yndlingssteder i Rio? 

“Niterói-museet af Niemeyer. ‘Posto 9’, 

den livredderpost som opdeler Rios strande, 

som er et mødested for alle aldre. Og 

så Ipanemas pladser.” 

Og så kan Jeronimo de Moraes – med 

den brasilianske arkitekts karakteristiske 

humanistisk-social-politiske engagement 

– ikke nære sig for en afsluttende kommentar 

om, at flere af Rio de Janeiros 

kvarterer desværre vil blive oversvømmet, 

hvis de fortsatte klimaforandringer 

får havene til at stige. 


13

14 

Øverst: Rio de Janeiro ligger smukt indkilet mellem høje bjerge, bla Sukkertoppen som ses 

midt for, og Atlanterhavet – Cidade Maravilhosa, “Den vidunderlige by”, som flertallet af 

de 12 millioner indbyggere kalder den. I midten til venstre: det berømte Maracanã Stadion 

fra 1950 – en af verdens største sportsarenaer. I midten til højre: Burle Marx’s bølgende 

belægning på promenaden langs Copacabana. Nederst til højre: boligblok af Affonso Reidy.

MAM, Museu de Arte Moderna: 

www.mamrio.org.br 

MAC, Museu de Arte Contemporânea 

de Niterói: 

www.macniteroi.com.br/ 

Roberto Burle Marx: 

www.burlemarx.com.br/ingles.htm 

Foreningen for brasiliansk arkitektur 

og urbanisme, Associação Brasileira 

de Arquitetura e Urbanismo: 

www.asbea.org.br/ 

Foreningen for brasilianske landskabsarkitekter, 

Associação 

Brasileira de Arquitetos Paisajistas: 

www.abap.org.br/ 

Den nationale føderation af arkitekter 

og urbanister (landskabsarkitekter), 

FNA – Federação Nacional de 

Arquitetos e Urbanistas: 

www.fna.org.br/ 

Instituttet for arkitekter i Brasilien 

– hovedafdeling, Instituto de 

Arquitetos do Brasil: 

www.iab.org.br/ 

Rio de Janeiro-afdeling: 

www.iabrj.org.br/index.php 

En fjerdedel af Rios befolkning bor i selvgroede slumkvarterer, de såkaldte favelas. Rocinha, 

der er den største af disse, breder sig langt op ad bjergskråningen bag byen. Her bor folk 

meget tæt med kun få meter mellem husene, og området er plaget af hygiejneproblemer og 

kriminalitet. Foto: Ana Russo. 


15

16 

KORT NYT 

RøDOVRE SOHO 

Det blev det hollandske arkitektfirma MVRDV (dem med frøsiloerne 

på Islands Brygge) og danske Adept, der sammen skal 

tegne Rødovre Kommunes nye vartegn, et godt hundrede meter 

højt iøjnefaldende mixed-use-tårn på hjørnet af Avedøre Havnevej 

og Roskildevej. Projektet, der løb af med førstepræmien 

i en indbudt konkurrence, er udformet som en række fleksible 

bokse, der sammenkobles efter behov og hænges op på en 

bærende kerne. Bygningen står på en smal fod, der giver plads 

til et offentligt byrum under huset, er bredest midt på og spidser 

så til igen i toppen. Nederst er der butikker og restauranter, 

ovenover kontorer, så kommer boligdelen, der aftrappes 

med grønne sydvendte terrasser, og øverst oppe et hotel med en 

storslået udsigt ind over byen. Kommunen hæfter sig ved projektets 

rå charme og mange muligheder, der kan gøre det til “et 

urbant, kreativt og mondænt sted – et Rødovre SoHo”. 

www.rk.dk 

HæDERSPRIS TIL STEEN HøYER 

Dreyers Fonds Hæderspris på 400.000 kr. gives hvert år til en 

arkitekt, der har udmærket sig inden for sit felt. I år gik prisen 

til Steen Høyer, der siden 1994 har været professor i landskab 

og havekunst på Kunstakademiets Arkitektskole. Han får den 

for sit “inspirerende virke med at udvikle landskabskunsten og 

sætte overordnede kvalitetsrammer for en bæredygtig udvikling 

af det åbne land”. Men prismodtageren begrænser sig ikke 

til landskabet, han udfolder sig også inden for billedkunsten og 

bygningskunsten – “rumkunstens tre hjørnesten”, som han selv 

kalder dem. Det kan man opleve i hans bog “Landskabskunst 

2”, der netop er udkommet på arkitektskolens forlag. Bogen 

tegner sammen med forgængeren fra 2006 billedet af et stort 

og alsidigt livsværk, der bla omfatter det realiserede vinderprojekt 

til en ny Nørrebro Park i København og førstepræmien i 

konkurrencen om Gråbrødre Plads i Odense. 

Steen Høyer: “Landskabskunst 2”, 264 sider/375 kr., Kunstakademiets 

Arkitektskoles Forlag. www.karch.dk 

Af Anne-Marie Gregersen og Cornelius Colding 

VRROOOM... 

Fartglæde, maskinfascination og design 

er i centrum på Kunstindustrimuseet, hvor 

40 af verdens fedeste kværne har indtaget scenen. 

Udstillingen “Vrrooom” tegner et designhistorisk billede 

af motorcyklens udvikling op gennem det 20. århundrede – fra 

fornuftsbetonet konstruktionsæstetik til futuristiske stylingformer. 

De tohjulede fartmaskiner fortæller sammen med tilbehør, 

beklædning, billeder, lyd og film historien om æstetikken, 

livsstilen og drengedrømmen. Her kan man bla blive klogere 

på sammenhængen mellem design og national identitet – hvorfor 

er de tyske motorcykler fornuftige, de engelske aristokratiske 

og de italienske vilde? – på motorcyklens skiftende funktioner 

– fx som stilikon for ungdomskulturen og luksusgode 

for det grå guld – og på motorcyklens rolle som trendsætter for 

design- og modeindustrien. 

“Vrrooom – motorcykeldesign”, 27. november – 15. marts 09, 

Kunstindustrimuseet, København. www.kunstindustrimuseet.dk 

RIGAS TRE BRøDRE 

Den lettiske 

hovedstad, Riga, 

er endnu ikke 

ramt af lavkonjunktur 

og byggestop. 

Her satser 

man stort 

med hele tre 

højprofilerede 

kulturbyggerier, 

der er blevet 

døbt “De tre nye brødre”: Samtidskunstmuseet af hollandske 

Rem Koolhaas (OMA), Koncerthuset af den lokale arkitekt 

Andis Silis og Nationalbiblioteket af den lettiskfødte, men amerikansk 

bosatte arkitekt Gunnar Birkets. De tre projekter er 

meget forskellige. Kunstmuseet er centreret omkring et 100 år 

gammelt kraftværk, komplet med skorstene og det hele, som 

Koolhaas ‘pakker ind’ i en stor elegant udstillingshal. Koncerthuset 

ligger på en pier i floden og består af flere sammenkoblede 

bygningsvolumener. Og Nationalbiblioteket er formet som 

et stort hvidt bogbjerg med en karakteristisk glasfront, der har 

givet det tilnavnet “Lysslottet”. Brødrene forventes at stå færdige 

i 2012.

PRISVæRDIGT DESIGN 

Hvad har Holstebro Kommunes madservice, høreapparatet be, 

Holmegaards glasflasker, Stingray-stolen og internetbutikken 

Trendsales til fælles? Det rigtige svar er: fremragende formgivning, 

innovativ styrke, funktionalitet, brugervenlighed – og 

så det, at de alle sammen kan kalde sig Vinder af Den Danske 

Designpris 2008/09. Vil du vide mere? Så kan du frem til 5. 

januar opleve de i alt 12 præmierede projekter – og historierne 

bag – plus modtageren af Klassikerprisen, den trehjulede Rabocykel 

fra 70'erne, i Dansk Design Center i København. 

Udstilling: “Den Danske Designpris 2008/09”, Dansk Design 

Center, H.C. Andersens Boulevard 27. www.ddc.dk 

JULEBAzAR 

Julen lurer lige om hjørnet, og det er blevet tid til de årlige 

design- og kunstjulemarkeder. Her er nogle hotte tips: 

DANMARKS DESIGNSKOLE: 5. december kl. 15-20, Strandboulevarden 

47, København. www.dkds.dk 

DESIGNSKOLEN KOLDING: 6. og 7. december kl. 11-15, 

Ågade 10, Kolding. www.designskolenkolding.dk 

GLAS- OG KERAMIKSKOLEN BORNHOLM: 29. november 

kl. 14-17, Stenbrudsvej 43, Nexø. www.glasogkeramikskolen.dk 

KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER: 6. december 

kl. 11-15, Rådskælderen, Charlottenborg, Kgs. Nytorv 1, 

København. www.kunstakademiet.dk 

DANSK DESIGN CENTER: 29. november kl. 11-16, H.C. 

Andersens Boulevard 27, København. www.ddc.dk 

KUNSTMUSEET TRAPHOLT: 29. og 30. november kl. 10-17, 

Æblehaven 23, Kolding. www.trapholt.dk 

KOLDING VISER ENERGIVEJEN 

Kolding Kommune har taget et modigt skridt: Man har besluttet, 

at alt nybyggeri fremover skal være i energiklasse 1 – et 

mål, som resten af landet først regner med at nå i 2015. Det 

betyder, at nye bygninger i Kolding skal halvere deres energiforbrug 

i forhold til landsgennemsnittet. Og det kan blive dyrt, 

vurderer erhvervsorganisationen Dansk Byggeri, for uprøvede 

og utraditionelle løsninger har det med at straffe sig på bundlinjen. 

Men omvendt vil de erfaringer, som koldingenserne gør 

sig, kunne få stor betydning for byggeriet i hele landet. Hvis 

eksperimentet falder heldigt ud, kan man forestille sig, at staten 

vælger at fremskyde de planlagte skærpelser af bygningsreglementet, 

spår specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri. 

www.danskbyggeri.dk 

DEN FRANSKE FORBINDELSE 

Danske arkitekter har haft – og har stadig – stor betydning 

som opmålere af arkæologiske monumenter i Grækenland. 

Thorvaldsens Museums udstilling “Den franske forbindelse” 

markerer 100-året for danskernes arbejde for Den Franske 

Arkæologiske Skole i Athen – et frugtbart samarbejde som tog 

sin begyndelse med arkitekten Gerhardt Poulsens opmålinger 

på øen Delos i 1908-11. Senere fulgte bla Kaj Gottlob og Vilhelm 

Lauritzen i hans fodspor, og i dag holdes forbindelsen fx 

ved lige af arkitekten Erik Hansen, hvis mangeårige indsats i 

Delfi står som noget af ypperste i genren. De danske arkitekters 

præcise og nøgterne opmålinger har dannet skole, og nu vises 

de for første gang sammen med fotos, arbejdsredskaber og skitser, 

så man får en fornemmelse af den udvikling, der har fundet 

sted, og et indblik i arkitekternes arbejdsforhold på stedet. 

“Den franske forbindelse 

– 100 år med 

danske arkitekter ved 

Den Franske Arkæologiske 

Skole i Athen”, 4. 

december – 1. februar, 

Thorvaldsens Museum, 

København. 

I tilknytning til udstillingen 

afholdes der et 

seminar på Glyptoteket 

den 5. december om 

emnet. Det er gratis, og 

tilmelding er ikke nødvendig. 

Se www.diathens.com 

NEwS 

17

18 

Danmarks Designskole, der er på vej mod en fusion med Glas- og Keramikskolen på 

Bornholm, skal være en forskningsbaseret højere uddannelsesinstitution. “Der er brug for en 

ny diskussion om, hvad vi vil med dansk design,” mener Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for 

Designskolen Kolding, der ikke har fusionsdrømme. Af Kirsten Sørrig 

Skal vi lukke kunsthåndværkeruddannel- 

serne? Hvordan kan vores håndværks- 

mæssige traditioner overleve på en teo- 

retisk og forskningspræget designskole? 

Og hvad er dansk kunsthåndværks rolle 

i fremtiden? Spørgsmålene var store – og 

mange – da de tre rektorer fra landets 

designskoler, Peter Bysted fra Danmarks 

Designskole, Jens Lau fra Glas- og Kera- 

mikskolen Bornholm og Elsebeth Gerner 

Nielsen fra Designskolen Kolding, del- 

tog på Danske Kunsthåndværkeres års- 

møde i marts. De tre rektorer er enige 

om, at dansk kunsthåndværk er midt i 

en brydningstid med store udfordringer 

for designskolerne. Der er brug for nye 

måder at forbinde det håndværksmæssi- 

ge med det teoretiske på. Og der er brug 

for en ny diskussion om dansk design 

i en tid med nye designområder og sti- 

gende fokus på den globale udvikling og 

bæredygtig produktion. 

Forskning og fusion 

I 2010 skal Danmarks Designskole 

forskningsevalueres og gennemgå en 

akkrediteringsproces, der skal fastslå, 

om skolen lever op til de internationale 

standardkrav, så den blandt andet kan 

udveksle studerende med andre interna- 

tionale skoler og universiteter. Inden da 

forventes fusionen med Glas- og Kera- 

mikskolen på Bornholm at være faldet 

på plads. 

“Vi håber på, at løftet til højere sta- 

tus sker i løbet af 2010,” forklarer Peter 

Bysted, der tiltrådte jobbet som rektor 

for Danmarks Designskole i september 

2007 – og hurtigt fandt ud af, at ændrin- 

ger ikke går upåtalt hen. 

“Da jeg i oktober præsenterede ideen 

om, at vi skulle fusionere med skolen på 

Bornholm, modtog jeg straks henvendel- 

ser og mails fra bekymrede kunsthånd- 

“Mange tror stadig, at vi uddanner kunstnere på Danmarks 

Designskole. De er ikke klar over skolens store faglige bredde med 

forskning på højt plan og orienteringen inden for udviklingen af 

digitale medier og brugerdreven innovation.” (Rektor for Danmarks 

Designskole, Peter Bysted) 

værkere fra hele landet,” siger han. “Hvis 

dansk design virkelig skal batte noget, er 

det nødvendigt med større uddannelses- 

enheder,” siger Peter Bysted. “Fusionen 

sker blandt andet for at skabe et center 

for kunsthåndværk på Bornholm, der 

skal være med til at tydeliggøre de for for- 

Modstående side: et strikket akvarium, som blev til under et studieforløb med den engelske 

strikkeguru Donna wilson på Designskolen Kolding.

skelligartede tilgange til kunsthåndværk 

og nye designområder. Vi vil skabe en ny 

styrkeposition på Bornholm. Der skal 

arrangeres biennaler og i det hele taget 

gøres meget for at tiltrække internationale 

kræfter.” 

Med fusionen bliver Glas- og Keramikskolen 

på Bornholm til Danmarks 

Designskoles Center for Kunsthåndværk. 

Bornholm som centrum 

for kunsthåndværk 

Peter Bysted deler ikke bekymringen om, 

at det kan virke som en tilbageskuende 

måde at udvikle kunsthåndværket på 

at flytte det til en ø, der er lige så dyr at 

komme til som London – en ø, der i forvejen 

er kendt for kunsthåndværk på den 

traditionelle måde. 

“Selvfølgelig er der studerende, der hellere 

vil tage en master på Royal College 

of Art i London, men Bornholm har stor 

tiltrækningskraft. I år er det for eksempel 

lykkedes at få DIS’ sommerkurser til 

Glas- og Keramikskolen,” siger han. 

“Fusionen er en del af den ambition, 

vi har, om at Danmarks Designskole skal 

være et kraftcenter inden for design. Vi 

skal hele tiden være opmærksomme på, 

at det er en nødvendighed for os at være 

ekstremt effektive med at vise skolens 

berettigelse. Dels på grund af presset fra 

det omgivende samfund med stigende 

krav fra blandt andet erhvervslivet. Dels 

fordi vi har et uklart image. Mange tror 

stadig, at vi uddanner kunstnere. De er 

ikke klar over skolens store faglige bredde 

med forskning på højt plan og orienteringen 

inden for udviklingen af digitale 

medier og brugerdreven innovation. Hvis 

vi skal skabe en international uddannelse, 

skal vi kunne forene det innovative 

med det traditionsrige og en højere teoretisk 

viden med det materialenære. Vi har 

Næste opslag: Det bobler af designtalent på de tre skoler – bla Christel Thue Høgsteds 

dyne “Rokken”, Maria Langaa Pedersens kande “The Teabag”, Line Hyldgaard Lorentzens 

herretøj, Christian Nørgaard Christensens blå glasskulptur “Christian 4”, Mette Colberg 

Jensens sorte glasskulptur “Premeditated Chaos”, Mik Rosenfeldt Jørgensens cykel “C02- 

Driver”, Lena Nicolajsens håndsyede dukker og René Geil og Sach Nguyens model “Biosky”. 

stadigvæk værksteder, men de retter sig 

ikke mod at mestre håndværket. De skal 

ses som laboratorier, hvor man tester 

ideer og afprøver materialer og former. 

Rapid prototyping, hvor man ved hjælp 

af 3D-printere lynhurtigt kan lave en 

håndprøve, vinder frem,” siger han. 

Fremtid i moduler 

Efter fusionen skal dele af den nye toårige 

overbygning ligge på Bornholm. 

“Lokalpolitisk har vi mødt stor 

bekymring, men det er sådan set os på 

Bornholm, der får en filial i København,” 

påpeger Jens Lau. 

“Der vil forsat være mulighed for en 

treårig glas- og keramikuddannelse på 

Bornholm, men nu bliver der også mulighed 

for at udvide med andre kunsthåndværkområder, 

som man kan tage dele af 

her og dele af i København. Vi er meget 

glade for fusionen, for med stigende 

TEMA 

19

22 

europæisk samarbejde og mulighed for 

merit var vi nervøse for at blive en lille 

snegl på vejen i vores eget lille hus. 

Vi flytter ikke vores to strenge, glas og 

keramik, og vi beholder vores fantastiske 

værkstedsfaciliteter. Men fremtiden 

kræver, at institutterne er forskningsbaserede, 

og der er vi ikke store nok alene 

på Bornholm. Nøglen, der åbner døre, er 

den analytiske videnskabelige metode,” 

siger han. “Indarbejdelse af de nye teoribaserede 

studieelementer vil naturligvis 

fylde lidt mere i den samlede studieplan. 

Men jeg er overbevist om, at vi fortsat 

kan fastholde det praksisorienterede 

læringsrum, der er en forudsætning for 

den mere håndværksbaserede tilgang til 

kunsthåndværkerfaget.” 

Danmarks Designskole skal ikke bare 

have en anden opbygning, der er også 

brug for en anden selvbevidsthed, mener 

Peter Bysted. “Det vigtigste er, at skolen 

får en ny selvbevidsthed om, at den faktisk 

repræsenterer dansk design her og i 

udlandet. 

Men det handler også om gennemsigtighed 

og frit valg for de studerende. 

Det betyder bla farvel til den linjeopdelte 

skole, der i praksis har vist sig at være 

en hindring for integration af fagligheder 

inden for designområdet. Fra det nye 

studieår er uddannelsen modulopdelt. 

Det betyder for eksempel, at der vil være 

frit valg fra andet år, men med en stærk 

rådgivning fra vejledere. Der er et stort 

behov for at kunne vælge frit.” 

Kolding kører selv 

Elsebeth Gerner Nielsen, der tiltrådte 

som ny leder af Designskolen Kolding i 

januar 2008, sagde på årsmødet, at de 

gerne ville have været inviteret med til 

fusionssamtalerne. 

“Det er nødvendigt med stærkere samarbejde, 

men vi skal ikke være ens, og der 

er ikke brug for én stor skole med afdelinger 

tre forskellige steder i landet. Tværti- 

mod er det positivt, at vi har forskellige 

skoler, og i Kolding vil vi beholde institutterne 

som indgang til faget i modsætning 

til København og Bornholms modulopbygning. 

Vi tror, at rigtig mange unge 

har et bestemt ønske om at komme til at 

arbejde specifikt inden for mode, industriel 

design eller tekstildesign. Jeg har det 

rigtig fint med, at vi har store væve, hvor 

“Indarbejdelse af de nye teoribaserede studieelementer vil naturligvis 

fylde lidt mere i den samlede studieplan. Men jeg er er overbevist om, 

at vi fortsat kan fastholde det praksisorienterede læringsrum, der er en 

forudsætning for den mere håndværksbaserede tilgang til kunsthåndværkerfaget.” 

(Rektor for Glas- og Keramikskolen Bornholm, Jens Lau) 

folk sidder og væver i den ene ende af 

lokalet, mens der i den anden ende bliver 

diskuteret teori og industriel design. Skolen 

i Kolding var aldrig nået så langt, hvis 

vi ikke havde den kombination.” 

Elsebeth Gerner Nielsen lægger vægt 

på, at man ikke skiller unika fra det 

industrielle design. De to verdener skal 

hænge sammen. 

“Desuden er det svært at vide, hvad 

der er unika, og hvad der er industrielt 

design i morgen. Mange kunsthåndværkere 

veksler mellem de to verdener, 

hvilket er en stor styrke. Der er en glo- 

bal interesse for den humane dimension, 

hvor man kan se mennesket – kan se 

hjernen og hænderne i produktet,” siger 

hun og nævner keramiker og designer 

Ole Jensen som et konkret eksempel: 

“Han er kendt for sit unika, og en del 

af det er sat i produktion og endt som 

industriel design. Men det var aldrig 

kommet dertil, hvis han ikke havde haft 

mulighed for fordybelse og for at eksperimentere.” 

Håndværk og enkle dogmer 

Elsebeth Gerner Nielsen var for et godt 

stykke tid siden en måned i USA, hvor 

hun kunne fordybe sig i design og kunsthåndværk. 

“Man hører hele tiden om hands-on 

design, der er en meget stor interesse for 

håndens arbejde, og amerikanerne har 

taget håndarbejdet til sig som aldrig før. 

Der er fem millioner strikkende teenagere 

i USA. Både børnehaver og universiteter 

udbyder strikning, og der er aldrig før 

solgt så mange symaskiner i USA. Det er 

en markant udvikling – et udtryk for en 

ny erkendelse af, at håndens arbejde er 

cyberspaces immaterielle produkter overlegen. 

Vi er ganske enkelt ikke designet 

til at sidde med en mus i hånden. Vi er 

skabt som legende snarere end producerende 

mennesker.” 

I USA oplevede Elsebeth Gerner Nielsen 

en stor interesse for nordisk design: 

“Men det er stadig i høj grad møbelklassikerne, 

der kendetegner dansk 

design. Vi har brug for et nyt gennembrud, 

og det er vigtigt, at vi bliver mere 

klar på, hvor vi vil hen med dansk design 

og hvilke udfordringer, vi står overfor. 

At vi for eksempel beslutter, at dansk 

designs fokus skal være at bidrage til velfærdsstatens 

udvikling og dæmme op for 

den sociale og kulturelle eksklusion, hvor 

mennesker, der ikke er 110 % effektive 

eller kan krybe ned i en størrelse 36, ikke 

“Det er svært at vide, hvad der er unika, og hvad der er industrielt 

design i morgen. Mange kunsthåndværkere veksler mellem begge 

verdener, hvilket er en stor styrke. Der er en global interesse for den 

humane dimension, hvor man kan se mennesket – kan se hjernen og 

hænderne i produktet.” (Rektor for Designskolen Kolding, Elsebeth 

Gerner Nielsen) 

kan være med. Eller at vi målretter dansk 

design mod den store globale udfordring 

– miljøet – med et designbegreb, der 

handler om større livskvalitet, for eksempel 

gennem bæredygtig produktion. Jeg 

tror, at vi ved at begrænse og forenkle 

kan opnå større kreativitet – ligesom 

med dogmefilmene. Der er brug for, at 

danske kunsthåndværkere og designere 

sætter sig ned for at reflektere over, hvad 

dansk design er.

DANMARKS DESIGNSKOLE 

Har ca. 550 studerende. 

Optager 105 om året blandt ca. 1200 ansøgere. 

Der er størst interesse for visuel kommunikation, dernæst følger 

beklædning, møbler, tekstildesign, glas og keramik. 

Skolens nuværende linjestruktur skal omdannes til en modulopbygning, 

hvor første år er et basisår med mange obligatoriske fag, hvorefter der 

de næste år er stor valgfrihed mellem de forskellige moduler. Det samme 

gælder dem, der går videre som phd-stipendiater. 

“Vi uddanner holdspillere. Designere skal kunne arbejde sammen på 

kryds og tværs med andre faggrupper,” siger rektor Peter Bysted. 

DESIGNSKOLEN KOLDING 

Har ca. 370 studerende og optager knap 90 om året blandt mere end 500 

ansøgere. 

“Skolen har en lang tradition for at uddanne nogle af landets bedste 

designere, der markerer sig nationalt og internationalt. Vi giver de studerende 

en grundlæggende forståelse for deres metier og de sammenhænge, 

hvor designkompetencer kan sætte dagsordenen. Vores nøglebegreber 

er: problemløsning, innovation, brugerorientering, bæredygtighed 

og socialt ansvar,” siger rektor Elsebeth Gerner Nielsen. 

GLAS- OG KERAMIKSKOLEN BORNHOLM 

Har 75 studerende og optager ca. 25 om året. 

“Vi uddanner specialister – solister,” siger rektor Jens Lau. “Specialister 

inden for et meget afgrænset og specialiseret område – enten som 

kunsthåndværker i glas eller kunsthåndværker i keramik.” 

TEMA 

23

24 

DESIGNSTUDERENDE ANNO 2008 

Den ene designskole ser sig selv som hovedaktør i at skabe en forskningsbaseret uddannelse, 

mens den anden designskole ikke kun vil være en skole, der uddanner akademikere. 

Den første har adresse i Danmarks hovedstad, mens den anden ligger i Jylland – og ifølge 

de studerende har de to studiemiljøer stort set ingen kontakt med hinanden til trods for, at 

det er en relativt lille branche, hvor udvikling og networking er afgørende. ARKFOKUS rapporterer 

om satsningsområder og studiemiljøer på Danmarks Designskole i København og 

Designskolen Kolding. Af Stine Munch-Nielsen 

dAnmArks designskole 

– en storbyskole under fornyelse 

Danmarks Designskole i 

København (DKDS) slipper 

designuddannelsen fri – og 

lader det være op til de studerende 

selv at sammensætte 

profil og uddannelse. 

Uddannelsesleder Martin 

Pingel og tre studerende fortæller 

om storbyskolen i en 

tid præget af fornyelser. 

Beklædnings- eller tekstilkommunikatør? 

Uddannelsesleder Martin Pingel 

fra DKDS – eller Danmarks Designskole 

– giver et par bud på nogle af de nye 

designprofiler, der kan blive resultatet 

af den igangværende studieomlægning 

på skolen i København – en omlægning, 

hvor de studerende selv skal sammensætte 

deres uddannelse via valgfrie moduler. 

Større valgfrihed, mere teori – og et 

studiemiljø som skal konkurrere med 

storbyens tilbud. Det er de udfordringer 

og muligheder, man skal kunne tackle 

som designstuderende på DKDS. Og lige- 

som alt nyt kræver det tilvænning, før 

det hele bliver godt. 

“Designuddannelsen bliver mere fleksibel. 

Det betyder, at den studerende kan 

individualisere sin uddannelse og samtidig 

skabe sig en bredere profil,” fortæller 

Martin Pingel. 

I et lokale et stykke væk fra studielederens 

kontor sidder de tre designstuderende 

Andreas Christensen, Jonas 

Edvard Nielsen og Sine Jensen i et halvtomt 

undervisningslokale. De er på tredje 

semester og oplever i øjeblikket friheden, 

frustrationen og mulighederne ved 

den nuværende opbrydning. Faren er, at 

man ender med at blive lidt god til det 

hele – men ikke rigtigt god til noget, forlyder 

det. 

De hører selv under ‘den gamle ordning’, 

men fra januar 2009 skal de vælge 

sig ind på moduler – til trods for at 

de endnu ikke ved, hvilke moduler de 

præcis har at vælge i mellem. Men ifølge 

Martin Pingel er der ingen grund til 

panik. 

“Vi lægger større ansvar over på de 

studerende, men det sker under kyndig 

vejledning – og det giver de studerende 

frihed til selv at vurdere, i hvilken retning 

de vil bevæge sig.” 

Og selvom Jonas er lidt pas på modulerne, 

ser han også mulighederne. 

“Projekterne bliver mere tværfaglige, 

hvis én fra fx Industriel Design, én fra 

Visuel Kommunikation og én fra Møbel- 

og Rumdesign arbejder på et fælles projekt 

– og det kan være spændende.” 

“Vi lægger større ansvar over på de studerende, men det sker under 

kyndig vejledning – og det giver de studerende frihed til selv at vurdere, 

i hvilken retning de vil bevæge sig.” (Uddannelsesleder Martin Pingel, 

Danmarks Designskole) 

En forskningsbaseret designuddannelse 

De kommende afgængere fra DKDS kan 

– ligesom dem fra Designskolen Kolding 

– kalde sig akademikere, og det afspejler 

sig både i lærerstaben og i uddannelsens 

indhold. 

Teori- og metodelære fylder over en

fjerdedel af undervisningen – og her 

kan de studerende bla møde undervisere 

fra Copenhagen Business School, cand. 

mag.’er og kloge forskere. Men selvom 

teorien er et must, når man skal med i 

‘akademikerklubben’, kan det være sin 

sag for en designstuderende at lægge 

ører til: 

“Sidste forelæsning mindede om en 

universitetslektion i psykologi,” forklarer 

Sine, og Andreas er enig – men ser også 

mulighederne: 

“Det er sjovt at opdage, hvordan teori 

kan hjælpe én til at få styr på praktiske 

problemstillinger.” Jonas er ligesom Sine 

mere forbeholden: 

“Teori er ikke noget for mig – og jeg 

har indtil nu slet ikke brugt det i praksis.” 

Meget tyder m.a.o. på, at der skal nedbrydes 

mentale barrierer, før de studerende 

af egen fri vilje inddrager teori i 

praksis. Men uanset forbeholdene er der 

ingen vej udenom – og ifølge Martin Pingel 

ser DKDS sig selv som hovedaktør i 

at skabe en forskningsbaseret designuddannelse: 

“Teori og metode vil styrke designernes 

evne til refleksion, kommunikation 

og formidling. Vi bevæger os væk fra 

ideen om, at design primært er baseret 

på mavefornemmelse – design skal mere 

end at se godt ud – det skal sættes ind i 

en kontekst.” 

Storbyens muligheder 

DKDS er en storbyskole, hvilket bla 

påvirker studiemiljøet – og fremmødet. 

“Ofte savner man mere sparring,” 

siger Andreas, mens han ser rundt i lokalet, 

hvor kun tre studerende ud af et hold 

på 26 er dukket op i forbindelse med en 

projektopgave.” 

Men når det kniber med at samle de 

studerende, skyldes det alt andet end 

manglende engagement for deres fag og 

uddannelse. 

“Det vrimler med muligheder, værksteder, 

netværk og samarbejde på kryds og 

tværs ude i byen,” siger Sine. 

Sine Jensen, Jonas Edvard Nielsen og Andreas Christensen er alle studerende på tredje 

semester på Danmarks Designskole. De glæder sig over storbyskolens mange muligheder 

og den højere grad af frihed og tværfaglighed, der er på vej ind i studiet. 

“Teori og metode vil styrke designernes evne til refleksion, kommunikation 

og formidling. Vi bevæger os væk fra ideen om, at design 

primært er baseret på mavefornemmelse – design skal mere end at se 

godt ud – det skal sættes ind i en kontekst.” (Uddannelsesleder Martin 

Pingel, Danmarks Designskole) 

“Ja, det er det fede ved at læse i København,” 

nikker Jonas, som kan blive helt 

høj af fælles designprojekter, hvad enten 

det er på skolen eller på et værksted i 

byen. Uddannelseslederen kender problemstillingen: 

“Det præger på mange måder miljøet 

på skolen, at vi ligger i København – 

og byens muligheder er også med til at 

udvikle DKDS og de studerende.” 

TEMA 

25

26 

designskolen kolding 

– en uddAnnelses- og kulturinstitution 

Hverken studerende eller undervisere har oplevet en voldsom omstilling i forbindelse med 

akademiseringen af designuddannelsen i Kolding. Og selvom Designskolen Kolding (DK) formelt 

set uddanner akademikere, er skolen ikke bange for involvering i projekter af uakademisk 

karakter – og PR er alfa omega for en skole i provinsen. 

Koldings vejskiltning guider den besøgende 

direkte hen til DK eller Designskolen 

Kolding – hvis åbne glasfacade fungerer 

som udstillingsvindue for skolens 

aktiviteter. 

DK er ikke bare en skole i byen; det er 

byens skole – koldingensernes skole – og 

en skole som arbejder målrettet med PR. 

Indenfor spiser de studerende frokost 

omgivet af et miljø med bannere, plakater, 

udstillinger af de studerendes projekter 

samt opstillede podier, som fortæller 

om nuværende og tidligere studerendes 

præstationer og designpriser. Og det er 

som at træde ind i et hus, der klart er en 

kombination af uddannelses- og kulturinstitution. 

“Vi er en skole i provinsen, derfor skal 

vi være fremme i skoene, vi skal synliggøre 

os selv i byen, nationalt og internationalt,” 

siger skolens uddannelsesleder, 

Lone Dalsgaard André, der fortæller 

om de samarbejder, som skolen bla har 

med Norge og Sverige, om Modeugen 

i København og om udstillingen af et 

bachelorprojekt på Arbejdermuseet i 

København. 

“Ved vores årlige introduktionsdag 

for potentielle studerende møder vi også 

byens borgere og designinteresserede, 

som kommer for at opleve udstillingerne 

af de studerendes produktioner,” fortæller 

studievejleder Lene Nordby Nielsen. 

DK satser på PR-aktiviteter – også de 

langsigtede. Fx udbyder DK kurser for 

seminarielærere med det formål at vække 

folkeskoleelevernes interesse for design, 

der er emnedage for gymnasieklasser, og 

Kolding Kommune overvejer at åbne en 

‘designbørnehave’ i tråd med storbyernes 

skovbørnehaver. 

Vores andet hjem 

Men hvordan er det at studere i en mindre 

by som Kolding, hvor de rigtig store 

kulturattraktioner begrænser sig til Koldinghus 

og Trapholt? 

“Jeg tilbringer det meste af min tid på 

skolen, hvor jeg har tre medstuderende 

som roommates. En en af dem laver jeg 

et projekt sammen med for tiden, og de 

fleste af mine venner er fra DK,” fortæller 

Louise Ry Mathiasen, der er på sidste 

år af sit studium, og som er flyttet til 

Kolding med det ene formål at studere 

design – ligesom 80 % af hendes medstuderende. 

Og kantinen, værkstedernes 

åbningstider, som matcher 7-Elevens, de 

bløde sofaer og hængekøjer med fatboys 

afslører da også, at DK er de studerendes 

andet hjem. Men trods et hjemligt miljø, 

formår skolen alligevel at holde en vis 

international standard. 

“Skolen er med på beatet. Vi har 

mange gæstelærere, og i øjeblikket har 

vi fx en lærer tilknyttet, som er fra Brasilien, 

uddannet i New York og bosat 

i København,” fortæller Louises holdkammerat, 

Sabine Storm. Men efter fem 

års studier er der alligevel lidt osteklokke 

over det. 

“Jeg glæder mig efterhånden til at få 

klippet navlestengen og snart komme 

ud i det virkelige liv. Jeg har altid vidst, 

at jeg ikke vil blive boende i Kolding, 

så derfor har jeg ikke engageret mig så 

meget i det lokale liv. Jeg har primært 

fokuseret på uddannelsen. Faren er, at 

ens verden bliver lidt snæver, når man 

studerer i en mindre by,” siger Marieke 

Amalieh Bülow, som også er studerende 

på DK. 

Teori må ikke tage overhånd 

“DK kombinerer teori og håndværk – og 

teorien må ikke tage overhånd. Vi har 

indført teori og metode dér, hvor vi har 

fundet det relevant. I stedet for en voldsom 

reformering, har vi prøvet os frem 

og gradvist tilført uddannelsen noget nyt. 

Det er jo lige så nyt for os som for de 

studerende,” forklarer uddannelsesleder 

Lone Dalsgaard André. Og designstuderende 

Marieke blev især opmærksom på 

værdien af at kende til metode og teori 

efter sit praktikophold: 

“Jeg følte mig nogle gange lidt ‘farveladeagtig’, 

når jeg skulle forklare mig i 

virksomheden. Man skal have et fælles 

grundlag at tale ud fra – man skal tale 

samme sprog som de andre.” 

Noget tyder altså på, at det er lykkedes 

for DK at undgå at skræmme de femteårsstuderende 

med teori og metodelære. 

Men ser man på de yngre årganges skemaer, 

står det klart, at teoridelen kommer 

til at fylde stadigt mere i undervisningen.

Øverst fra venstre: uddannelsesleder ved Designskolen Kolding Lone Dalsgaard André, 

studievejleder Lene Nordby Nielsen, Louise Ry Mathiasen og Sabine Storm, begge studerende 

på Interaktive Medier, samt studerende på Industrielt Design Marieke Amalieh Bulöw. 

TEMA 

27

28 

studenterportAl skAl sAmle 

designstuderende frA københAvn og kolding 

Hvad gør man, hvis man er en grøn designstuderende, som mangler et netværk og savner 

inspiration, idéudvikling og viden om, hvad ens medstuderende på den anden side af 

Storebælt beskæftiger sig med? To designstuderende ved DKDS, Lau Rasmussen og Rasmus 

Brøndsted, har svaret – de brugte et halvt år og det meste af deres fritid på at udvikle en studenterportal. 

Rasmus og Lau lancerede i september 

2008 studenterportalen Made in School 

– en portal som skal åbne for dialog og 

idéudveksling mellem de to designskoler 

i Danmark, Designskolen Kolding (DK) 

og Danmarks Designskole (DKDS). 

“Ideen med portalen Made in School 

er at øge samarbejdet mellem de studerende 

fra Kolding og København og at 

skabe et både fagligt og frit forum, hvor 

det er tilladt at spørge hinanden, lære af 

hinanden og udveksle tanker og ideer,” 

fortæller Rasmus. Hvorfor de studerende 

fra Kolding og København ikke har haft 

kontakt med hinanden tidligere, har Rasmus 

og Lau ikke noget svar på, men det 

har måske blot noget at gøre med manglende 

traditioner? 

Udstillingsvindue 

“Selvom det først og fremmest er en studenterportal, 

håber vi også på, at portalen 

kan være et udstillingsvindue, der 

kan reklamere for designskolerne og de 

designstuderende,” siger Lau. Og der ligger 

allerede over 200 profiler og porte- 

føljer offentligt tilgængeligt på Made in 

School. Om arkitektstuderende også får 

adgang til at lægge profiler og projekter 

ind på siden, er dog endnu uvist. I første 

omgang går opgaven ud på at få samlet 

de studerende fra designskolerne, og 

først derefter vil Lau Rasmussen og Rasmus 

Brøndsted overveje, om også arkitekterne 

skal lukkes ind i designervarmen. 

Læs mere på www.madeinschool.dk 

De to initiativtagere til studenterportalen Made in School, Rasmus Brøndsted og Lau Rasmussen, 

begge studerende på Danmarks Designskole ved henholdsvis Digital Interaktion og 

Visuel Kommunikation,

Tidligere i år brugte 100 studerende på Danmarks Designskole fem uger på at studere 

danskernes affaldsvaner. Her er et closeup fra den afsluttende udstilling, “Når ting bliver til 

affald, og affald bliver til ting”. 

CENTER FOR DESIGNFORSKNING 

Center for Designforskning er et samarbejde 

mellem Arkitektskolen Aarhus, 

Danmarks Designskole, Designskolen 

Kolding og Kunstakademiets 

Arkitektskole. Formålet er at tilgodese 

behovet for forskningsbaseret undervisning 

inden for designområdet og 

at udvikle et stærkt forskningsmiljø 

omkring design på tværs af arkitekt- og 

designskolerne. Oprettelsen af centret 

indgår som led i flerårsaftalen mellem 

Kulturministeriet og de fire uddannelsesinstitutioner. 

www.dcdr.dk 

På TVæRS AF LANDEGRæNSER 

I 2010 skal designuddannelserne 

akkrediteres. Det indebærer, at de ligesom 

andre akademiske uddannelser 

skal vurderes ud fra en række internationalt 

sammenlignelige kriterier. 

For designskolerne er disse kriterier 

fastsat i den politiske flerårsaftale for 

Kulturministeriets videregående uddannelser 

2007-2010. Hvis kriterierne 

skønnes opfyldt, kan uddannelserne 

anerkendes på tværs af landegrænserne, 

og det vil gøre det meget nemmere 

at udveksle studerende og undervisere 

med tilsvarende skoler i udlandet. 

FLERåRSAFTALEN 2007-2010 

Et af punkterne i flerårsaftalen for 

Kulturministeriets videregående uddannelser 

er “Øget fokus på beskæftigelse”. 

Her stilles bla krav om at “færdiguddannedes 

beskæftigelse forbedres, 

og at uddannelsernes udvikling sker i 

samarbejde med erhvervslivet”. Disse 

mål er konkretiseret i såkaldte resultatkontrakter. 

Læs flerårsaftalen for 

Kulturministeriets uddannelser 2007- 

2010 på www.kum.dk 

DESIGNERNE OG 


Hvis du arbejder med design på akademisk 

niveau, har du mulighed for at 

blive medlem af ARKITEKTFORBUNDET. 

Yderligere oplysninger: mail eller ring til 

ARKITEKTFORBUNDETs sekretariat. E 

sekr@arkitektforbundet.dk eller T 32 83 

69 90. www.arkitektforbundet.dk 

TEMA 

29

30 

byplAnlægger med blik 

for kontekst og kontrAst 

mArie stAAl, 30 år 

Afgang fra Arkitektskolen Aarhus 

2008. 

Ansat hos Rambøll Nyvig i Virum. 

Hvad beskæftiger du dig med lige nu? 

“Jeg er byplanlægningsarkitekt 

hos Rambøll Nyvig, hvor vi arbejder 

med trafik- og byplanlægning. Lige 

nu arbejder jeg med skitsering af et 

byrumsforløb langs Guldbergsgade 

på Indre Nørrebro i København. Jeg 

arbejder også på et byområde i Tønder, 

hvor slettede spor af en historisk skibsbro 

skal genfortolkes til en byplads 

med vand.” 

Hvorfor blev du byplanlægger? 

“Jeg holder meget af uderum – åbne 

pladser i storbyerne, små sidegader 

eller grønne stier. Der er mange rumdannelser 

skabt af bygningsmasser, 

landskab, liv og tilfældigheder. Byplanlægningens 

kunst handler om at lave 

små indgreb, som har stor betydning – 

og det er spændende altid at skulle forholde 

sig til konteksten, som er historisk, 

landskabelig, regional og lokal.” 

Hvad er det mest udfordrende ved dit 

job? 

“Hos Rambøll Nyvig følger jeg projekterne 

fra skitse til projektering. Det 

giver mulighed for at skabe sammenhæng 

mellem helhed og detalje. Jeg 

synes, det er udfordrende at dykke ned 

i forskellige skalatrin og samtidig bevare 

det overordnede greb i projektet.” 

Har du planlagt din karriere? 

“Nej, jeg har ingen idé om, hvordan 

min karriere vil forløbe, men jeg vil helt 

sikkert arbejde med byplanlægning. Jeg 

prioriterer det sociale arbejdsmiljø lige 

så højt som faglige udfordringer, og jeg 

værdsætter den frihed, jeg har i dag hos 

Rambøll Nyvig til at påvirke mine projekter 

og min arbejdsdag.” 

Hvor henter du ny inspiration? 

“På en tur gennem Berlin, Amsterdam, 

Barcelona eller København. Det 

er inspirerende at komme til en ny 

by, at gå på opdagelse og finde kontraster 

og sjove ‘selvgroede’ pladser i 

byrummet. Min fascination af arkitektur 

bunder i kontraster. Sammenspillet 

mellem nyt og gammelt, by og landskab 

m.m.” 

Hvordan slapper du af? 

“Jeg slapper af ved at bevæge mig. 

Gåture, løb eller skiture. Og så finder 

jeg friheden på vandet – på surfbræt 

eller i båd. Min kæreste og jeg har lige 

købt et stort sejlskib, som skal tage os 

med ud i verden.”

lAndskAbsArkitekt 

og forsker 

lene lottrup, 36 år 

Afgang fra Arkitektskolen Aarhus 

2003. 

Landskabsarkitekt og erhvervsPhDstuderende 

på Plan & Landskab, 

Arkitema 

Hvad beskæftiger du dig med lige nu? 

“Jeg er i gang med en erhvervsPhD. 

Et samarbejde mellem Plan & Landskab 

på Arkitema, Skov & Landskab 

på Københavns Universitet og Stressklinikken 

ved Arbejdsmedicinsk Klinik 

på Hillerød Hospital. Arbejdstitlen 

er: ‘Uderum og Arbejdsliv’ – om sammenhængen 

mellem stress, adgang til 

natur og udformningen af det fysiske 

arbejdsmiljø.” 

Hvorfor valgte du erhvervsPhD’en? 

“Jeg fik ideen under min barsel – 

skulle jeg bruge min tid væk fra guldklumpen, 

ville jeg lave noget rigtig 

meningsfuldt. Jeg har længe interesseret 

mig for, hvordan vores fysiske 

omgivelser påvirker sundhed og helbred, 

og specielt i forbindelse med 

erhvervsbyggeri savnede jeg slagkraftige 

argumenter. Heldigvis kunne Skov 

& Landskab på Københavns Universitet 

og Arkitema se potentialet i 

emnet, så jeg kunne begynde på min 

erhvervsPhD i 2007.” 

Hvad er det bedste ved projektet? 

“Det er et privilegium at arbejde 

med et projekt, som jeg selv har defineret 

og brænder for – og som jeg tror på 

kan gøre en forskel for mange medarbejderes 

arbejdsdag. Jeg befinder mig i 

feltet mellem arkitektur, landskabsarkitektur, 

medicin og miljøpsykologi, og 

det er spændende at arbejde med mennesker, 

som har forskellige baggrunde 

og synsvinkler.” 

Hvad er den største udfordring ved 

erhvervsPhD’en? 

“Det sværeste ved en erhvervsPhD 

er, at man skal være en integreret del 

af både virksomheden og universitetet. 

Jeg er ugens gæst begge steder. Derudover 

er det en hård øvelse at skifte fra 

et praksis-perspektiv til et akademisk 

perspektiv – og veksle mellem disse to. 

Endelig kan min fleksible, selvstyrede 

hverdag være både til fordel og ulempe. 

På den ene side kan jeg tage hensyn 

til fx børnehavearrangementer m.m., 

men på den anden er der også en risiko 

for, at jeg aldrig holder rigtigt fri.” 

Har du planlagt din karriere? 

“Nej. Efter afgang deltog jeg i et 

efteruddannelseskursus, der skulle 

åbne døre til utraditionelle brancher og 

jobfunktioner. Kort efter fik jeg job i 

Arkitemas landskabsafdeling og fandt 

ud af, at traditionelt arkitektarbejde 

faktisk passede mig rigtig godt – og p.t. 

nyder jeg at være forsker. Det vigtigste 

er, at mit job er meningsfyldt – og jeg 

har ikke behov for faste fremtidsplaner, 

selvom de næste år er nøje tilrettelagt: 

først barselsorlov, efterfuldt af de 

to sidste år af erhvervsPhD’en. Derefter 

håber jeg at kunne integrere den viden, 

jeg har fået via PhD-projektet, i konkrete 

Arkitema-projekter – og at jeg 

stadig kan bevæge mig i feltet mellem 

forskning og praksis.” 

Læs mere om Lene Lottrups projekt 

samt andre arkitektur- og designforskningsprojekter 

på Netværk for 

Anvendt Design- og Arkitekturforsknings 

website: www.nadaf.dk. 

FORBUNDSNYT 

31

SøGER DU NOGET? 

Tjek artikel-indeks på ARKITEKTFORBUNDETs 

hjemmeside: 

www.arkitektforbundet.dk/arkfokus/indeks 

3/2007 

 

 

 

 

 

 

 

 

9/2006 

PLAN09: PLANLÆGNING 

MED STORE AMBITIONER 

DESIGNUNIVERSITETER 

– FRA VISION TIL VIRKELIGHED 

FIRE DANSKE BILDESIGNERE 

EN UNG ARKITEKT MED 

ET VINDERPROJEKT 

KONTINGENTNEDSæTTELSE 

Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om 

nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig 

eller på orlov. 

Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger 

inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse. 

Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal. 

Denne ansøgningskupon sendes til: 


Arkitekternes Hus 

Strandgade 27A 


1/2007 4/2006 

 

 

 

 

 

 

 

 

10/2006 

 

 

 

 

 

 

MIKADO PLADS – ØRESTADENS 

INTERAKTIVE BYRUM 

DESIGN: EN PIND I EN ÆSKE 

BLOBARKITEKTUR OG 

DIGITALE EKSPERIMENTER 

ARKITEKTSTUDERENDE 

I TRANKEBAR 

Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12. 

Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest 

den 10. december 2008. 

8/2006 

GENBRUG: 

EN BYGNINGS- 

KULTUREL TREND 

JAKRIBORG: 

SVENSK ARKITEKTUR 

FOR FOLKET 

40/4-STOLEN: 

SOLO-INTERVIEW 

MED DAVID ROWLAND 

NORWAY SAYS: 

KREATIVT DESIGN 

OG COOL BUSINESS 

Rentesatser 

i AP 2008 

Pensionsordninger: 

• Livrenter 6,5% 

Satser er excl.gruppeforsikring 

Opsparingsordninger: 

• Ratepension 6,5% 

• Kapitalpension 6,5% 

Arkitekternes Pensionskasse 

Lyngbyvej 20 

2100 København Ø 

Telefon 39150102 

Fax 39150199 

e-mail: post@unipension.dk 

www.unipension.dk 

Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse 

(venligst skriv med blokbogstaver) 

Navn 

Adresse 

CPR-nummer 

q Jeg er fuldtidsledig og er tilmeldt det lokale jobcenter 

som jobsøgende 

q Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge 

q Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige 

q Jeg er i virksomhedspraktik 

q Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov 

q Andet 

Undertegnede erklærer på tro og love at ovenstående 

oplysninger er korrekt afgivet for 4. kvartal 2008 

Dato 

Underskrift 

JUL MED ARKFOKUS NO. 10 

årets sidste ARKFOKUS udkommer 

den 19. december med nyheder og 

læsestof til juledagene fra arkitekternes 

og designerens verden – fra 

Dubai til århus. 

NB: Kontingentnedsættelse gælder ikke medlemmer på dimittendsatsen (kr. 400,- pr. kvartal).

Sto Scandinavia AB er leverandør af byggematerialer og markedsfører produkter indenfor områderne facade, 

interiør, beton og gulv. Virksomheden indgår i Sto AG, en af verdens førende leverandører af facadeisoleringssystemer. 

Koncernen beskæftiger 4000 medarbejdere og omsætter for ca. 855 millioner euro. 

Vi etablerer Creative Centers i Nordens hovedstader og søger derfor en 

Designer/arkitekt med stort drive og idérigdom 

Et Creative Center er en mødeplads, hvor bygherrer, arkitekter og 

konsulenter har mulighed for at afprøve vores produkter og tilbydes 

teknisk rådgivning om materialerne. I et Creative Center er der 

farve- og designstudie, udstillings- og uddannelseslokaler. I samarbejde 

med Sto Scandinavia og Sto koncernens designafdeling i 

Tyskland skal du etablere Creative Centers i København, Oslo, 

Helsingfors og Stockholm. Du har mange idéer og kan på en effektiv 

og struktureret måde omsætte disse i praksis. Du tilbydes et udviklende 

job som projektleder, hvor du er ansvarlig for alt fra indkøb af 

udstyr til rekruttering, uddannelse og ledelse af personale. Dit første 

skridt bliver at etablere og opstarte Creative Center i København, 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hvor vi allerede har lokaler, og at videreføre erfaringerne fra dette til 

kommende etableringer i de øvrige nordiske hovedstader. For en yngre 

designer/arkitekt er der gode udviklingsmuligheder. For mere information, 

kontakt CEO Norden Patrick Toorell eller personalechef Marie Roxner 

Drufva på telefon +46 13 37 71 00. Rekruttering sker via Mercuri Urval 

A/S, konsulent Kim Overgaard Schlichting, telefon 39 45 65 00. Send 

din ansøgning med referencer mærket ”Designer” til Sto Scandinavia 

AB, Box 1041, 581 10 Linköping, Sverige, eller e-mail til: 

m.drufva@stoeu.com senest den 15. december 2008. 

www.stodanmark.dk/www.sto.com.

KLAUS med 

RIFBJERG HUSE 

illustrationer af Per Marquard Otzen 

Arkitektens Forlag udgiver Klaus Rifbjergs nye bog Huse 

med illustrationer af Per Marquard Otzen 

Vokser man op i byen, er huse den kulisse, som omgiver 

én. Den kan være skræmmende, tiltrækkende, 

opstemmende, men er sjældent ligegyldig. Arkitektur 

er et vilkår, det er umuligt at unddrage sig. Man 

formes af former, og det sete og tillærte bliver del af 

én selv under forandringens lov. Huse ser ikke ens ud, 

når man er fem og når man er femten eller femogtyve, 

de forandrer sig som man selv gør, også selvom fundamentet 

er det samme og murstenene ligger, som 

de lå. Man kan blive et bedre menneske og mere voksen 

af at færdes i og mellem ordentlige huse, og her 

tænker jeg ikke kun på de regelrette og funktionalistiske, 

men også de vildtvoksende. Huse er indrettet 

af mennesker for mennesker, og det vigtigste er, at de 

er menneskelige. At arkitektur en gang imellem også 

kan være kunst, ligger i sagens natur. Og god kunst 

kommer altid fra hjertet. Klaus Rifbjerg 

Huse, Klaus Rifbjerg. 72 Sider. Illustreret. Pris: 329 kr 

© 2008 Arkitektens Forlag 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42475 

Afsender: 

P. J. Schmidt PortoService ApS 

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

ARKITEKTUR I FIRE DIMENSIONER ... - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?