Hvorfor internationalisering? - K?benhavns Amt

Nr. 23 • Oktober 2003 

6. årgang 

Et magasin for undervisningssektoren • 

Undervisnings- og Kulturforvaltningen 

TEMA: INTERNATIONALISERING 

Hvorfor internationalisering? 

Cybérie - det nye læringsland i franskundervisningen 

Det interkulturelle klasseværelse 

Hvad betyder det at arbejde med internationale partnere? 

Job-Swop Danmark/New Zealand 

Durban-Rødovre tur/retur 

Den internationale dimension skal med 

Hva’ så Europa!


i Københavns Amt 

Nr. 23 · Oktober 2003 · 6. årgang 

Kraka udgives af 


i Københavns Amt 

Stationsparken 27 

2600 Glostrup 

Tlf. 4322 2222 

Fax 4322 2350 

E-mail: uk@kbhamt.dk 

www.kbhamt.dk 

Kraka kan downloades fra amtets 

hjemmeside. 

Redaktion: 

Udgiver og ansvarshavende: 

Amtsdirektør Jens Chr. Sørensen 

Redaktør: 

Informationsmedarbejder 

Pernille Søndergaard 

Tlf. 4322 2445, person@uk.kbhamt.dk 

Redaktionsgruppe: 

Thomas Worm 

Sygepleje- og Radiografskolen 

Tlf. 4488 4145, thorwor@uk.kbhamt.dk 

Lisbet Lieberkind 

VUC Nord 

Tlf. 4511 4200, lislie@uk.kbhamt.dk 

Jakob Ottesen 

Skovmoseskolen 

Tlf. 3976 0286, jakobottesen@mail.dk 

Ole Krogh 

Kongsholm Amtsgymnasium og Hf 

og Amtscentret for Undervisning 

Tlf. 4322 3327, ole@ackbh.dk 

Indsendelse af artikler og indlæg til Kraka 

er meget velkomment. Redaktionen forbeholder 

sig ret til at redigere og forkorte 

indsendte indlæg og artikler, hvis det 

skønnes nødvendigt. 

Næste deadline for indlæg, artikler og 

læserbreve er senest d. 15. december 2003. 

Artikler og indlæg i Kraka er ikke 

nødvendigvis udtryk for redaktionens eller 

Københavns Amts holdning. 

Eftertryk af artikler mv. i Kraka er meget 

velkomment, dog kun med nøjagtig kildeangivelse 

og efter orientering af redaktøren. 

Hos Pernille Søndergaard kan man få alle 

artiklerne på e-mail. 

Alle friserne viser originale illustrationer 

fra den nordiske mytologi. 

Kraka udsendes fire gange årligt. 

Kraka bedes afleveret/sendt til hver enkelt 

medarbejder og sendt til institutionens bestyrelse. 

Overskydende eksemplarer lægges 

frem i fælleslokalerne. 

Oplag: 4.000 stk. 

Trykt på svanemærket papir 

Foto: Per Grubbe, BAM, DIG, Story Pix, 

skolerne, Ole Mik (s. 10-11) 

Design: Bysted A/S 

Lay-out & Tryk: Paritas Grafik A/S 

ISSN nr. 1398-0947 

Leder 3 

Hvorfor internationalisering? 4 

Beslutninger fra UKI & Amtsrådet 7 

Cybérie - det nye læringsland i franskundervisningen 8 

Det interkulturelle klasseværelse 10 

Hugin og Munin fortæller fra U&K 12 

Hvad betyder det at arbejde med internationale partnere? 14 

Job-Swop Danmark/New Zealand 16 

Durban-Rødovre tur/retur 18 

Den internationale dimension skal med 20 

Laboratoriet 22 

Hva’ så Europa! 23 

Kraka 

Dette magasin er navngivet efter kvinden 

“Kraka” fra den nordiske mytologi. 

For at ville ægte Kraka forlangte Regnar 

Lodbrog, at hun kunne forene flere helt 

modsatrettede krav: Kraka skulle møde 

ham nøgen og dog påklædt, alene, men 

ledsaget, fastende og dog spisende. 

Kraka valgte at møde Regnar Lodbrog 

nøgen, dog omslynget af et fiskenet og sit 

lange hår, alene, men med en hund som 

ledsager, fastende, dog med et løg i munden, 

som om hun netop begyndte at spise.

Viden og erfaring 

tur/retur 

På forsiden af dette nummer af Kraka er der et fotografi 

af en globus på en håndflade. Det skal ikke 

ses som et udtryk for, at vi har hele verden i vores 

hule hånd. Det er snarere et billede på, at verden 

omkring os er blevet mindre. Den er rykket 

tættere på os alle. Vi bevæger os, kommunikerer 

og knytter forbindelser over landegrænser og 

mellem verdensdele i stadig større 

grad. Og takket være den moderne 

teknologi gør vi det både 

hurtigt og let. Det åbner nye 

døre til en verden af muligheder 

- samtidig med at det forpligter 

til, at vi som regional instans 

påtager os et medansvar for udviklingen. 

Vi skal lytte til internationale erfaringer, 

udveksle viden og indgå 

i dialog. Det er vejen frem, hvis 

vi vil inspireres til at tænke nyt til 

størst mulig gavn for borgerne i 

amtet – herunder også for elever, kursister og studerende 

på vores skoler og undervisningsinstitutioner. 

I Københavns Amt har vi gennem flere år satset 

på at skabe samarbejdsrelationer og netværk på 

tværs af grænser og regioner. Først og fremmest 

er der hele Øresundsregionen, samarbejdet i 

EU-regi, og så har vi et fokus på vores naboer i 

øst. Her samarbejder vi blandt andet med Malopolska 

i Polen – en region i vores nærhed, som 

har brug for hjælp til at sætte skub i både den 

samfundsmæssige og demokratiske udvikling. I 

samarbejde med denne polske samarbejds- og 

venskabsregion er det gennem de sidste 10 år 

blevet til mere end 100 projekter og arrangementer 

inden for sundhed, kultur, uddannelse 

og administration. 

Og også fremover er der brug for projekter, hvor 

viden og know-how kan rejse tur/retur mellem 

vores to regioner til udbytte og gavn for begge 

parter. I støbeskeen lige nu er for eksempel et 

Med venlig hilsen 

Jens Chr. Sørensen 

Amtsdirektør 

samarbejdsprojekt omkring Netstudier, 

hvor to gymnasier i henholdsvis 

Københavns Amt og 

Malopolska skal involveres. 

For at samle alle trådene og skabe en ramme om 

vores internationale aktiviteter i både øst og vest, 

i EU-regi og i Øresundsområdet, 

har Amtsrådet vedtaget en strategi 

for det internationale samarbejde. 

Den hviler på tre ben - 

nemlig en tredelt ambition om, 

at amtet skal 

■ bidrage til en stabil, demokratisk 

og bæredygtig udvikling i 

Europa 

■ styrke den regionale udvikling 

og erhvervsmæssige positioner 

■ bidrage til, at vi hele tiden bliver 

bedre til at løfte vores kerneopgaver, 

herunder at vi skaber 

nye mulighed for kompetenceudvikling 

af amtets medarbejdere 

Med afsæt i denne overordnede internationale 

strategi er vi nu gået i gang med at udarbejde en 

international strategi for undervisningsområdet. 

Netværk, videns- og erfaringsudveksling, demokratiudvikling 

og finansieringsperspektiver er 

nogle af de områder, som vil tegne strategien. 

Og på længere sigt er det ambitionen, at den 

skal udfolde sig på skoleniveau og udmønte sig 

i konkrete samarbejdsprojekter og netværk. 

På de fleste skoler og uddannelsesinstitutioner i 

Københavns Amt spiller den internationale dimension 

allerede i dag en fremtrædende rolle på 

forskellig vis - enten i form af konkrete projekter 

og initiativer som f.eks. sprogundervisning via 

Internettet og Job-Swop eller som en integreret 

del af undervisningen som gymnasiernes Europaklasser 

er et eksempel på. Det kan man læse mere 

om i dette nummer af Kraka, som forhåbentlig 

kan inspirere til debat og udveksling af erfaring 

omkring uddannelse og internationalisering. 

/ NR.23 • 6. Å RGANG • OKTOBER 2003 

3 

Lederen

af: Lise Fogh 

Cirius 

Hvorfor internationalisering? 

Den fornemste opgave for uddannelse 

er at give elever og studerende kompetencer, 

som til enhver tid gør dem i 

stand til at operere i den aktuelle virkelighed. 

Og lige for øjeblikket er den 

– virkeligheden – præget af stigende 

globalisering. 

Samhandlen mellem landene i de forskellige verdensdele 

intensiveres, og arbejdsmarkedet bliver 

mere internationalt. Og samtidig bliver samfundene 

multikulturelle. 

Kort sagt, både arbejdslivet og samfundslivet 

stiller krav om nye kompetencer som f.eks. 

kendskab til fremmedsprog og andre kulturer, 

interkulturel forståelse og adfærd, og global 

orientering. 

Derfor må uddannelserne – fra børnehave til 

voksenuddannelse – som en selvfølge inddrage 

nye internationale elementer og give eksisterende 

elementer en international dimension. 

Dertil kommer den helt nødvendige opgave, 

som hele samfundet – og især uddannelsessystemet 

– må påtage sig, nemlig at fremme den viden, 

som formindsker risikoen for, at danskerne 

reagerer med angst, magtesløshed og fremmedhad 

på den nye globale verdensorden. 

4 / NR.23 • 6. Å RGANG • OKTOBER 2003 

Når kulturmødet sker 

Social- og sundhedsuddannelserne er et område, 

hvor kravene om interkulturel forståelse bliver 

helt konkrete og synlige – nemlig når den ansatte 

og klienten kommer fra hver sin kultur. Dels 

får vi et stigende antal indvandrere, der benytter 

sundhedsvæsenet, dels er der mange unge indvandrere, 

som uddanner sig inden for social- og 

sundhedsuddannelserne. En god ballast af viden 

om andre kulturer, religiøse holdninger og traditioner 

er helt nødvendig for, at dette kulturmøde 

bliver positivt. 

“Jeg har haft rigtig meget brug for 

mine internationale praktikerfaringer 

i mit arbejde. Vi har utrolig 

mange muslimer, hvor jeg arbejder. 

Jeg tænker nu meget over andre folkeslag 

og deres kultur, og jeg føler, at 

jeg har fået kulturel indsigt på en ny 

måde …” 

Elev fra Social- og Sundhedsskolen i Københavns 

Amt, som var på praktikophold i udlandet, 1999. 

Inge-Lise Andersen, underviser på Social- og 

sundhedsskolen i Ribe Amt, udtaler: “Der sker 

helt klart meget med eleverne under opholdet.

Det internationale aspekt inddrages ikke kun i undervisningen via rejser og 

besøg fra udlandet, men også gennem samarbejde med partnere i udlandet 

Deres fagidentitet sættes i perspektiv, og deres 

personlige kompetence får et kick-spark, som 

nærmest er eksplosivt. De færreste af vores elever 

er rejsevante, og det at kunne klare et praktikophold 

giver en kæmpe personlig gevinst.” 

Mobilitet eller netværk 

Forenklet sagt er der to overordnede måder at 

arbejde med det internationale i uddannelserne 

på. Den ene er via mobilitet, dvs. at besøge udlandet 

eller få besøg fra udlandet. Her er der 

mange muligheder lige fra kortere studieture til 

egentlige praktik- eller uddannelsesophold af 

flere måneders varighed. 

Den anden måde er at inddrage det internationale 

aspekt i undervisningen og indgå i samarbejde 

med partnere i udlandet. Netværkssamarbejdet 

drejer sig ofte om et tema, og i arbejdet 

med at udvikle noget i fællesskab får alle samtidig 

indsigt i de andre partneres baggrund og 

forhold. 

Bevidsthed om egen praksis 

Uanset om man vælger at satse på mobilitet eller 

netværkssamarbejde, så vil det betyde ekstra 

arbejde. Det ville være at stikke blår i øjnene på 

lærerne at foregive, at internationale projekter er 

lette og uden problemer. Til gengæld er der ingen 

tvivl om, at udbyttet så langt står mål med 

indsatsen. 

Det gode ved at samarbejde med kolleger i udlandet 

er, at man hele tiden bliver udfordret. 

Man bliver nødt til at være bevidst om sin egen 

praksis og kunne gøre rede for, hvorfor man gør, 

som man gør i undervisningen. I sammenligning 

med andres metoder bliver man pludselig 

opmærksom på, hvilke valg man selv har truffet 

uden at være sig det bevidst. 

Når man skal forklare andre, hvordan de danske 

uddannelser er opbygget, bliver det klart for én, 

hvilken historisk tradition og ideologi der gennemstrømmer 

hele systemet – og at det ikke er 

en selvfølge, men hviler på en række politiske 

beslutninger. 

Et udlandsophold er på flere måder en grænseoverskridende 

oplevelse. Alene at spise den lokale 

mad i det fremmede kan være en prøvelse for 

gymnasieelever, som selv ville vælge burger-restauranten. 

Hvis de unge tilmed er indkvarteret 

privat hos familier, de knap kender, så flyttes 

nogle personlige grænser. Uanset om det er helt 

vellykket eller ej, så har de garanteret fået en 

uforglemmelig oplevelse og en dybere forståelse 

for andre mennesker og deres livsform. En forståelse, 

man ikke kan få som turist eller via nettet. 

Man får et nyt syn på egen praksis og valg 

Internationalt samarbejde er en gevinst 

Nogle kompetencer læres langt bedre og hurtigere 

i praksis end via teorien, f.eks. sprog, og det 

samme gælder andre efterspurgte personlige 

kompetencer som selvstændighed, modenhed, 

fleksibilitet og foretagsomhed. Når man bliver 

kastet ud i at skulle virke i nye og ukendte omgivelser, 

er man nødt til at handle og træffe valg. 

Der er mange eksempler på, at nye personlige sider 

viser sig i nye omgivelser eller arbejdsformer. 

Både unge og voksne kan vokse og udvikle sig i 

mødet med ligestillede fra et andet land, fordi 

der er mulighed for at skifte rolle og omgangsform. 

Det giver simpelt hen selvtillid at have 

klaret et udlandsophold godt. 

På det faglige plan er det næsten en nødvendighed, 

at man er internationalt orienteret og ajour 

med nye tendenser, metoder og materialer. Og 

for en skole eller uddannelsesinstitution er det 

en gevinst at have et livligt internationalt samarbejde, 

idet det gør stedet mere attraktivt – både 

for lærere og elever og studerende. 

Foruden de planlagte resultater udmærker internationale 

projekter sig ved at give en række helt 

uforudsete sidegevinster, som for eksempel venskaber, 

kulturelle oplevelser – og inspiration og 

ideer til ny praksis på områder, som man slet ikke 

selv havde overvejet kunne gøres anderledes. 

I mødet med kolleger bliver man inspireret til at 

prøve nye metoder, nye materialer, nye synsvinkler 

– som måske slet ikke var en del af planen 

med samarbejdet. 

Mødet med ligestillede fra andre lande giver 

mulighed for at skifte rolle og omgangsform 

Erfaringer skal spredes 

Uden ledelsens opbakning går det ikke! Det allerbedste 

er selvfølgelig, at det internationale er en 

5

6 

integreret del af uddannelsesinstitutionens målsætning 

og politik, og at der afsættes midler til 

det. Men under alle omstændigheder skal der 

være opbakning fra ledelsen, både hvad angår 

lærernes tidsforbrug, omkostninger mm. 

Ofte gennemføres det internationale arbejde af 

de samme få ildsjæle, og det har flere uheldige 

konsekvenser. 

Den indhøstede viden skal 

forankres i undervisningen 

For det første kan man risikere, at ildsjælene 

brænder ud og til sidst mister lysten til den ekstra 

indsats. Og hvis ildsjælene forlader organisationen, 

er der ingen til at videreføre arbejdet, 

som i høj grad har været knyttet til personlige 

kontakter. 

For det andet er det uheldigt, at erfaringerne ikke 

spredes i hele skolen eller organisationen, men 

forbliver inden for en bestemt kreds. Det kan 

tilmed skabe dårlig stemning og misundelse i 

lærergruppen, hvis de knappe midler til udvikling 

og rejser ofte ender hos nogle få, “som altid 

rejser”. 

Hvis det internationale engagement består i forskellige 

udvekslinger og studierejser, er det vigtigt 

at sikre et højt fagligt indhold, og at den indhøstede 

viden forankres i undervisningen. Ellers 

er risikoen, at udbyttet forsvinder i turisme. 

Globaliseringens konsekvenser 

Til forskel fra situationen i mange andre lande 

er uddannelse et gratis gode i Danmark, idet vi 


Mange unge indvandrere uddanner sig inden for 

social- og sundhedsuddannelserne 

har et offentligt uddannelsessystem, som finansieres 

via skatterne. Spørgsmålet er, om denne 

model også skal gælde for udenlandske studerende. 

Vi har allerede mærket de første reaktioner, 

f.eks. når der kommer grupper af kinesere 

til Danmark for at studere. Skal de kunne modtage 

undervisning gratis? 

Globaliseringen får også andre konsekvenser for 

uddannelsessystemerne på nationalt plan. Man 

taler om det globale marked for uddannelser, 

hvor uddannelsesinstitutioner fra hele verden 

kæmper om markedsandele – dvs. studerende. 

Det vil betyde, at den enkelte uddannelsesinstitution 

i fremtiden både skal konkurrere om de 

“lokale” studerende – som jo ligeså godt kunne 

vælge en uddannelse i udlandet – og gøre sig 

gældende på det internationale marked. Det indebærer 

f.eks., at uddannelsesstederne må tilbyde 

kurser på engelsk, og at uddannelsernes opbygning 

må følge de internationale standarder 

(f.eks. bachelor og master), og anvendelsen af et 

europæisk pointsystem til meritoverførsel (ects - 

European Credit Transfer System). 

Danmark har underskrevet erklæringer, som 

blandt andet går ud på at nå frem til nogle fælles 

standarder, der gør det lettere at sammenligne 

uddannelser over grænser. Så internationaliseringsprocessen 

foregår både i klasseværelset og i 

ministerkontoret. 

Cirius er Undervisningsministeriets 

center for international uddannelse. 

Cirius koordinerer en række uddannelsesprogrammer 

og ordninger, blandt 

andet de store EU-programmer Sokrates, 

Leonardo og Ungdom. Desuden 

rådgiver Cirius om internationalt 

samarbejde og værktøjer 

Læs mere på www.ciriusonline.dk

Budget 2004-07 

Amtsrådet vedtog den 9. oktober 2003 

budgetforliget for 2004-07. Bag budgetforliget 

står Socialdemokratiet, 

Det Radikale Venstre, Det Konservative 

Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk 

Folkeparti og Venstre. 

Udgangspunktet for budgetforliget har været de 

snævre økonomiske rammer, som den indgåede 

aftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen 

har givet og budgetarbejdet har været præget af 

store udgiftsstigninger udefra. 

Det gælder konsekvenserne af det frie sygehusvalg 

og den udvidede behandlingsgaranti. Her 

har det været nødvendigt at afsætte knap 150 

mio.kr. ekstra til betaling for amtets borgeres 

brug af fremmede sygehuse. Og det gælder konsekvenserne 

af en betydelig stigning i antallet af 

elever til gymnasier i Københavns Amt m.v. 

svarende til godt 36 mio.kr. Endelig gælder det 

konsekvenserne af store stigninger til patientforsikring, 

arbejdsskadeforsikring m.v. svarende til 

55 mio. kr. 

I Budgettet for 2004 har der derfor været behov 

for at foretage en lang række tværgående politiske 

prioriteringer, herunder også egentlige besparelser. 

Samlet er der tale om udvidelsesforslag på 

i alt 327 mio.kr. og reduktioner med i alt 159 

mio.kr. samt nye anlægsprojekter for 155 mio.kr. 

Forliget baserer sig på en uændret skat på 11,7%. 

Det samlede drifts- og anlægsbudget samt tilskud 

til HUR vil blive på ca. 11,5 mia. kr. 

Undervisnings- og kulturområdet 

På undervisnings- og kulturområdet tager budgetforliget 

som omtalt højde for den stigende 

søgningen primært til de gymnasiale uddannelser 

og specialundervisningen. Reelt stiger udgif- 

terne til området med godt 36 mio. kr. Da der 

tilføres 5,4 mio. kroner, har det været nødvendigt 

at finde godt 31 mio. kr. ved besparelser. 

■ Gymnasie- og hf-området 

Der er vedtaget besparelser på 8,7 mio. kr. i 

2004. En besparelse opnås ved at reducere 

lærernes øvrige tid til forberedelse. Øvrige 

besparelser på gymnasieområdet opnås ved at 

øge klassekvotienten fra 28 til 29 undtagen på 

Ordrup Gymnasium og Aurehøj Gymnasium, 

reducere ekskursionernes længde fra seks til tre 

dage og øge den afgift, eleverne betaler for 

fotokopier. 

■ Specialundervisningsområdet 

Der er vedtaget besparelser for 7,5 mio. kr. i 

2004. Væsentligst er nedsættelsen af udgifter 

til undervisningsløn på børnespecialskolerne. 

Her er besparelserne tilrettelagt sådan, at de 

har mindst effekt for de svageste elever, f.eks. 

døvblinde børn og børn på et tidligt udviklingstrin. 

■ Voksenundervisningsområdet 

Der spares 0,7 mio. kr. i 2004. Området gennemgik 

i 2003 en større strukturændring, der 

bl.a. er resulteret i tre nye voksenuddannelsescentre 

med hver en afdeling tilknyttet i forhold 

til tidligere seks voksenuddannelsescentre. 

■ Social- og sundhedsuddannelsesområdet 

En besparelse på 12,6 mio. kr. i 2004 stammer 

primært fra hold, som ikke oprettes pga. manglende 

søgning. 

■ Kulturområdet 

Der foretages en omlægning på godt 0,3 mio. 

kr. i 2004. Det sker primært ved en reduktion 

af puljen til udvikling af kultur, fritids- og 

ungdomsorganisationer. 

7 

Beslutninger fra UKI & Amtsrådet 

Med runeskrift står der UKI 

og AR, som er forkortelser for 

Udvalget for Undervisning, 

Kultur og Internationalt 

Samarbejde og Amtsrådet.

af: Shenja R. Jensen 

Gl. Hellerup 

Gymnasium 

Cybérie 

– det nye læringsland i franskundervisningen 

Har den nye teknologi gjort den gode 

gamle fransklærer med kridt og tavle, 

gloser og grammatikgennemgang overflødig? 

Nej, tværtimod. En lektor i fransk 

fortæller om sine erfaringer med at bruge 

Internettet i franskundervisningen. 

Den nye teknologi har givet sproglærere et stærkt 

redskab i hænderne, da den tillader vores elever 

at kommunikere på fremmedsprog med verden 

udenfor uden at forlade klasseværelset. Vi kan nu 

tale på fremmedsprog med hvem som helst, når 

som helst og om hvad som helst. Og der er mange 

udenfor, som gerne vil i forbindelse med os. 

Jeg har brugt Internettet i min franskundervisning 

i en halv snes år og har gennemført en del 

virtuelle projekter med skoler i Frankrig og 

fransktalende lande. Eleverne er interesserede i at 

bruge de nye muligheder i fremmedsprogtimerne. 

De tilhører den nye åbne og rejsevante generation, 

for hvem det at kommunikere på fremmedsproget 

med andre unge eller gå ud på Internettet 

er noget ganske naturligt og selvfølgeligt. 

Læreren bliver brugt 

som sproglig vejleder 

Virtuel kommunikation med mange fordele 

Eleverne er nødt til at bruge fransk som arbejdssprog, 

når de kommunikerer med andre fransktalende 

elever. De opdager, at fransk er et levende 

sprog; det er ikke bare døde ord og sætninger 


i en bog. Der er masser mennesker omkring os, 

som bruger det. Det er en af fordelene ved at 

gribe de muligheder for dialog og sproglig udveksling, 

som Internettet åbner for. 

Når sproget desuden bliver brugt som stærkt 

kommunikationsredskab om et bestemt emne, 

bliver kendskabet til det relevante gloseområde 

og grammatik påkrævet. Det kan man fokusere 

på i timerne, f.eks. i forberedelsen af chat-forløbet. 

De franske læreres og elevers deltagelse er 

dermed med til at højne vores sprogniveau. 

Det er også en stor fordel, at vi får et undervisningsmateriale 

af høj kvalitet forærende og muligheden 

for at debattere aktuelle samfundsbegivenheder. 

Udover at læse tekster sammen med 

franske klasser (se faktaboks) er det nemlig også 

meget oplagt at bruge nettet til at debattere de 

vigtige aktuelle begivenheder i samfundet, 

blandt andet ved at gå ind på de franske avisers 

debatfora og skrive læserbreve. Med opbakning 

fra klassens samfundsfagslærer har mine elever 

deltaget i Libérations debatforum om euroindførelsen 

og racismen. Vi fik mange reaktioner 

fra franske læsere. Det kom der en reel dialog 

ud af. 

I forbindelsen med 11. september skrev mine 

chokerede elever (jeg havde klassen kl. otte den 

12. september, og vi så TV5) sympatibreve til 

den amerikanske ambassade på fransk. 

Den form for kommunikation er god at bruge. 

For når eleverne brænder for en aktuel sag og 

har noget på hjerte, så kæmper de for at kunne 

udtrykke alle nuancerne - på fransk.

Når eleverne kommunikerer med franske elever via Internettet, 

oplever de, at fransk ikke bare er døde ord og sætninger i en bog 

Dialog og kreativitet 

Verden bliver meget konkret, når man chatter 

med de “indfødte” om emnet. Det gjorde vi med 

den marokkanske skole i Kénitra efter at have 

læst “Une femme pour mon fils”. Eleverne stillede 

blandt andet spørgsmål om kvindernes stilling 

i det muslimske samfund. Det var ikke alle 

vores spørgsmål, som blev besvaret. De marokkanske 

elever ville ikke drøfte seksualitet, de sagde 

blot, at vi var frie, men var vi også lykkelige? 

Vi har skrevet to stafetromaner om kulturelle 

forskelle med tre franske og tre danske gymnasier: 

“Ann” (publiceret i Gazette littéraire) og 

“Né à Copenhague”. 

Vores elever besidder et enormt kreativt potentiale. 

Det skal bruges! Jeg har fået dem til at skrive 

digte og romaner og tilskyndet dem til at deltage 

i poesi- og billedstilkonkurrencer. Og som 

led i undervisningen i fransk poetik har jeg inddraget 

digterne Serge Archimbaud, Cyril Suquet, 

Jean-Louis Bouzou. De franske digtere og forfattere 

er stolte af at blive læst i den danske skole 

og er samtidig meget glade for at diskutere deres 

egne værker med eleverne på nettet. Stort udbytte 

på begge sider! Til næste år er det forfatteren 

Denis Emorine, som er parat til at diskutere 

sine nyeste noveller og digte med os. 

De mundtlige færdigheder og samarbejdspartnere 

Men alt dette omfatter jo kun den skriftlige dimension. 

Hvad med de mundtlige færdigheder? 

Det er et spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. 

Teknologien giver allerede i dag mulighed for 

mundtlig udveksling på fransk eleverne imellem. 

Jeg har forsøgt en mundtlig chat om euroen 

med Belgien, men lydkvaliteten var desværre 

dårlig. Jeg er dog sikker på, at dette problem bliver 

løst i fremtiden, så man både vil kunne se og 

høre hinanden. 

Et andet spørgsmål, der ofte dukker op omkring 

brugen af Internettet i sprogundervisningen: 

hvor finder jeg samarbejdspartnere? De er overalt. 

De franske lærere er i samme situation som 

de danske. De siger samstemmigt, at deres elever 

nægter at læse en bog over 100 sider. Til 

gengæld elsker de at kommunikere med andre 

unge. Forslaget om at udvide samarbejdet med 

klassens engelsklærer bliver altid godt modtaget 

i Frankrig og Marokko. 

I det hele taget er de franske lærere enestående til 

at opmuntre og inspirere en. Det er dem, som er 

mit “bagland”, det er her, jeg får støtte og ros. 

Fødselshjælperen 

Når eleverne sidder og arbejder bag deres computere, 

kan det umiddelbart se ud, som om læreren 

bliver sat udenfor, maskinen optager elevens 

opmærksomhed 100%. Men det er kun tilsyneladende. 

Læreren bliver nu brugt som den sproglige 

vejleder og “fødselshjælper”: “Hvad hedder 

det og det og det? - Nej, du forstår ikke, hvad jeg 

vil sige! Det er noget helt andet, jeg mener!”. 

Nu arbejder eleverne koncentreret på fremmedsproget, 

de har nogen at tale med på den anden 

side, og det er vigtigt for dem at udtrykke sig 

nuanceret. Den eneste, som kan hjælpe dem, 

når der opstår en akut situation, når de ikke 

magter at formidle deres budskaber på fransk, er 

læreren, som de nu stiller spørgsmål til. Læreren 

kommer med flere forslag, og eleven vælger, 

hvad der passer bedst under de givne omstændigheder. 

Denne situation kan en sproglærer 

kun sætte pris på! 

Fremtiden bliver spændende: projekter på kryds 

og tværs af lande og fag. Eksamener på nettet 

med udenlandske lærere og elever. 

Kan den danske fransklærer så undværes? 

Selvfølgelig ikke! Hvem vil kunne erstatte ham i 

det kæmpestore nye “læringsland”, som franskmænd 

kalder Cybérie? 

At læse tekster sammen 

Man indgår en aftale med en f.eks. fransk 

fransklærer om at læse en tekst sammen. 

Dernæst udveksler begge lærere og deres klasser 

arbejdsopgaver, spørgsmål, quiz. De franske 

elever hjælper os med tekstforklaringer 

(omdanner en tekst til en hypertekst) og rettelser. 

Klassens dansklærer gennemgår den 

relevante tekst (det kan også være et billede, 

et digt eller en film) og dens problematik i 

dansktimerne. Vores besvarelser bliver kommenteret 

af franske elever og til sidst kommer 

den franske lærer med en konklusion. 

Undervejs chatter man om emnet. Som kronen 

på værket har vi nogle gange forfattet en 

pastiche littéraire - f.eks. et nyt romankapitel 

i forfatterens stil. 

Læs mere på min hjemmeside: 

http://www.ghg.dk/fransk-ikt/2y/index.htm 

9

af: Malene Friis 

Avedøre Gymnasium 

Det interkulturelle klasseværelse 

På Avedøre Gymnasium har lærerne erfaring 

med, at elever med forskellige kulturelle 

og etniske baggrunde kan tilføre 

hverdagen på skolen en ekstra dimension. 

Men hvordan bidrager det interkulturelle 

klasseværelse konkret til undervisningen 

og til elevernes dannelse? 

Da jeg for to år siden tog hul på et undervisningsprojekt 

om menneskerettigheder i min daværende 

1.g i historie, bad jeg eleverne skrive 

menneskerettigheder på tavlen på alle de sprog, 

de kunne. Og stor var min forbavselse, da jeg så 

menneskerettigheder, skrevet på 12 forskellige 

sprog på tavlen (dansk, svensk, færøsk, engelsk, 

tysk, fransk, spansk, portugisisk, arabisk, russisk, 

hebraisk og filippinsk). Forinden var jeg vidende 

om, at den kulturelle baggrund for tre af eleverne 

skilte sig ud, nemlig for henholdsvis en arabisk, 

en filippinsk og en russisk pige. Men jeg 

var ikke klar over, at flere af de øvrige elever også 

havde andre sproglige og kulturelle tilhørsforhold: 

pigen, hvis far var jødisk israeler, drengen, 

der var færing, og en anden dreng, der havde boet 

i Portugal med sin familie, én, der havde været 

udvekslingsstudent i Valencia i Spanien i et år og 

endelig en pige med franske aner. Udgangspunktet 

for at læse FN’s Menneskerettighedserklæring 

var perfekt. 

Personligt lægger jeg egentligt ikke specielt mærke 

til, hvor stor en andel af eleverne i en klasse, 

der er tosprogede. Jeg er mere opmærksom på, 

hvilken etnisk og kulturel baggrund den enkelte 

tosprogede elev har. Det er jeg både af nysgerrig- 


hed og høflighed, men også for at gøre mig klart, 

hvilke faglige, kulturelle og sproglige ressourcer 

der er i klassen. Det gælder selvfølgelig i en eller 

anden form også for de ikke tosprogede elever. 

En ekstra dimension 

På Avedøre Gymnasium er de tosprogede elever 

en integreret del af skolens hverdag. 1/3 del af 

eleverne er to- eller flerkulturelle med muslimsk 

baggrund. Som følge af mange års erfaringer 

med undervisning af klasser med danske og tosprogede 

elever har lærergruppen efterhånden 

fået indsigt i, på hvilke områder etniske minoriteter 

kan bidrage til undervisningen. Inden for 

mine egne fag (historie, spansk) er der en lang 

række områder, hvor emnerne får en ekstra dimension, 

når der er elever af muslimsk baggrund. 

Inden for faget historie kan blot nævnes: 

Det mesopotamiske rige, den arabiske ekspansion 

i Middelhavsområdet, Korstogene, Osmannerriget, 

den europæiske kolonisering af Mellemøsten 

samt konflikter i Mellemøsten i nyere tid. 

Der gælder det specielle for spansk, at hvert femte 

ord er af arabisk afstamning, hvorved en hel 

del ord er genkendelige for arabisksprogede elever. 

Det hænger sammen med, at spansk kultur 

er påvirket af 700 års arabisk indflydelse både 

sprogligt og kulturelt. Middelhavskulturen deles 

i øvrigt af bl.a. tyrkiske, libanesiske, israelske, palæstinensiske 

og nordafrikanske elever. Denne 

erkendelse har elever med rødder i Middelhavsområdet 

glæde af. Som en af mine elever sagde, 

da vi stod på toppen af et Gaudi-hus i Barcelona 

og så ud over byen: “Det ligner jo Istanbul – det 

vidste jeg slet ikke!”

De tosprogede elever er motiverede for at forstå og lære om emner fra deres 

egen eller beslægtede kulturkredse. Det smitter af på alle elever i det interkulturelle 

klasseværelse 

De tosprogede elever har ikke nødvendigvis en 

større bevidst (aktiv) viden på disse områder, 

men de besidder en motivation for at lære og 

forstå emner fra egen eller beslægtede kulturkredse, 

en motivation, der også smitter af på de 

andre elever, fremmer elevernes nysgerrighed og 

øger deres mulighed for at genkende forskellige 

kulturelle, historiske og sproglige træk. 

Det fremmede i det kendte 

Men den interkulturelle dimension findes også i 

klasser, hvor der ikke nødvendigvis er mange tosprogede 

elever af muslimsk baggrund. Her tager 

det måske bare lidt længere tid for læreren at blive 

klar over de sproglige og kulturelle ressourcer, 

der er i klassen. Det er sværere at se det fremmede 

i det velkendte, som eksemplet med menneskerettighederne, 

skrevet på 12 forskellige sprog, 

så fint illustrerer. 

I dag spiller forskellige kulturer sammen i de fleste 

af de sociale “rum”, vi bevæger os i, det være 

sig klasseværelset, børnehavestuen, arbejdspladsen, 

butikken, indkøbscentret, S-toget etc. Rum, 

vi som enkeltindivider ikke kan “rumme” den 

fuldstændige betydning af. Vi kan se, høre og 

fornemme de kulturer, der er meget synlige/tydelige, 

og efterhånden som vi lærer hinanden bedre 

at kende, kommer der langt flere nuancer frem. 

Spørgsmålet er, om den undervisning – læring – 

indlæring, der finder sted i et sådan klasserum 

eller i en klasse med ca. 30% elever af anden etnisk 

baggrund, foregår i et internationalt miljø. 

Man kan måske svare med at sige internationalt 

med den begrænsning, det giver, når dansk er 

kommunikationssproget. Eleverne sidder jo ikke 

med tolke og repræsenterer en bestemt nationalitet. 

De er faktisk mere eller mindre bevidst deres 

egne tolke, både sprogligt, kulturelt og socialt. 

De sidder i en dansk skole med danske lærere og 

dansk curriculum, og de fleste af vores elever på 

Avedøre ville nok også sige, at de føler sig danske, 

når de er i skole. Også de ikke tosprogede 

elever tolker sig ind i en forståelse af, hvad der 

foregår i klasserummet, både når de skal tilegne 

sig nyt stof, og når de skal søge deres egen identitet 

og forstå de andre. Jeg vil derfor foretrække 

ordet interkulturel frem for international, idet 

der finder en vis form for interkulturel forståelse 

og læring sted. 

Grænserne er flydende 

Jo ældre, mere vidende og modne eleverne bliver, 

jo mere bevidste bliver de om egen identitet 

og med denne bevidstgørelse kan man tale om 

en bevidst “interkulturalisering” af klasserummet. 

Alle ved, at vi “sidder” i Danmark, men 

grænserne for nationalitet er flydende. Man kan 

nok ikke sige, at nationaliteten forsvinder, men 

at den ændres og udvikles i klasserummet såvel 

som udenfor. På den baggrund kan det være lettere 

for eleverne at forstå, at nationalitet er et historisk 

betinget fænomen, der ikke altid har eksisteret, 

at det er knyttet til nationalstaten, og at 

det er under stadig forandring. 

Mere eller mindre bevidst er eleverne deres 

egne tolke, både sprogligt, kulturelt og socialt 

Men som lærere kan vi også lære af eleverne. Og 

det er her, vores viden, indsigt og nysgerrighed 

udfordres. Det havde en af min kolleger konkret 

en erfaring med, da han for nylig var inde og se 

spillefilmen “Blackboards” af den iranske instruktør 

Samira Makmalbaf. Med hjælp fra henholdsvis 

en iransk-kurdisk elev og irakisk-kurdisk 

elev kunne klassen konstatere, hvilket sprog 

der blev talt i filmen og hvornår, og det var ikke 

uvæsentligt for forståelsen af filmen. Men denne 

interkulturelle udveksling og forståelse bliver 

først for alvor en vigtig del af elevernes (og lærerens) 

dannelse, når den også funderes i en reel 

viden. Som lærere er det derfor vores opgave at 

placere elevernes viden i en større sammenhæng, 

for eksempel ved at forklare, hvorfor der tales 

forskellige sprog i Irak og Iran samt redegøre for 

de etniske spændinger. 

Forstår man dannelse som en forståelse af sig 

selv, af sin omverden og af hvordan man skal 

placere sig i denne verden, så er tilstedeværelsen 

af flere sociale og religiøse kulturer i en klasse et 

godt udgangspunkt for at forberede og “danne” 

eleverne til deres fremtidige liv - det være sig i 

Danmark som i udlandet. 

Jo ældre, mere vidende og 

modne eleverne bliver, jo 

mere bliver de bevidste 

om deres egen identitet 

Den interkulturelle udveksling skal funderes i reel viden 

11

Hugin og Munin fortæller fra U&K 

Hugin og Munin 

De sorte ravne, Hugin og 

Munin, var Odins meddelere 

om udviklingens retning. 

Fra deres pladser på gudens 

skuldre fløj Hugin og Munin 

på udflugter til fortiden og 

fremtiden. Når ravnene vendte 

tilbage til Odin, kunne de 

berette, hvorfra og hvorhen 

udviklingen var på vej. 

Ny rektor på 

Ordrup Gymnasium 

Henning Thomsen er 

den 1. oktober tiltrådt 

som ny rektor for 

Ordrup Gymnasium i 

Charlottenlund. 

Henning Thomsen, 

som er uddannet 

cand. mag. i dansk og historie, kommer fra en 

stilling som direktør i Undervisnings- og Kulturforvaltningen 

i Københavns Amt. 

Øregård Gymnasium 100 år 

I anledning af Øregård Gymnasiums 100 års 

jubilæum klippede amtsborgmester Vibeke 

Storm Rasmussen og rektor Pia Nyring den 

1. september snoren til skolens nyopførte 

indgangsparti, skænket af A.P. Møller og 

hustru Chastine McKinney Møllers Fond til 

Almene Formaal. 

Skolens elever og lærere kan derfor nu entrere 

skolens fredede hovedbygning ad den nye 

flotte granittrappe tegnet af arkitekterne 

Fredriksen og Knudsen. 


Europæisk Sprogpris til 

Gl. Hellerup Gymnasium 

Shenja Rosenberg Jensen, lektor på Gl. Hellerup 

Gymnasium, fik i sidste måned tildelt Den Europæiske 

Sprogpris for at tænke nyt og kreativt, 

når det gælder brugen af IT i sprogundervisningen 

(læs mere her i bladet s. 8). Sprogprisen er et 

EU-initiativ, som i Danmark bestyres af Center 

for Information og Rådgivning om Internationale 

Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter 

(CIRIUS). 

I anledningen af jubilæet udgav skolen 

en bog med et historisk tilbageblik 

på Øregård gennem 100 år. Bogen 

er skrevet af Kamma Haugan og 

Helle Askgaard, som begge er lærere 

på Øregård Gymnasium. 

I ugen op til jubilæet markerede 

skolens elever og lærere desuden den 

runde fødselsdag ved at gennemføre 

morgensamlingen på gammeldags 

manér. I aulaen stod eleverne linet op 

på rad og række på hver sin fliserække, 

mens Pia Nyring ledte morgensangen 

fra talerstolen iklædt tøj fa forskellige tidsperioder. 

Eleverne optrådte med tidsbilleder og modeshows, 

hvor bl.a. Elvis, Beatles, Bjørn Borg 

og Jane Fonda blev vækket til live.

Ny direktør og redaktør 

Amtsdirektør Jens Christian Sørensen 

fungerer indtil videre som direktør for 


– og dermed som ansvarshavende 

redaktør for Kraka. 

Spids pennen 

Bo vejer 3 poser kartofler. Hvilken vejer mest? 

A: 5,645 kg eller B: 5,83 kg eller C: 5,7 kg 

I september satte FVU team Storkøbenhavn 

fokus på elementære kundskaber i læsning 

og regning hos voksne borgere. Under sloganet 

‘Hver 5. dansker har svært ved at stave, 

læse eller regne. Er du en af dem?’ blev 

der gennemført en storstilet informationskampagne 

om mulighederne for at få gratis 

undervisning i disse færdigheder - den såkaldte 

forberedende voksenundervisning 

FVU. Kampagnen 'Spids pennen' var et resultat 

af et samarbejde mellem AF, Københavns 

Amt og en række kommuner i Storkøbenhavn. 

FVU-team modtog i løbet af kampagnen 

over 1000 henvendelser fra borgere eller 

virksomheder. Og kampagnens hotlinenummer 

70 15 55 05 er åbent frem til 31. de- 

Ny leder på Amtscentret 

for undervisningsmidler 

Per Due tiltrådte den 1. september 2003 som leder for 

Amtscentret. Han kommer fra en stilling som skoleleder 

af Løjtegårdsskolen i Tårnby Kommune. Per Due er læreruddannet 

og afsluttede i januar 2000 en Pædagogisk 

Diplomeksamen i ledelse. 

Seks nyudklækkede mastere 

Fire gymnasielærer, en VUC-lærer og en VUC 

udviklingschef i Københavns Amt har gennemført 

en masteruddannelse ved Institut for Gymnasiepædagogik, 

Sydansk Universitet. 

Kraka ønsker tillykke til: 

■ Kristen Olav Andersen, Ordrup Gymnasium 

■ Solvejg Andersen, Tårnby Gymnasium og HF 

■ Bente Lading, Ishøj Amtsgymnasium 

■ Anne Charlotte La Cour Lundqkvist, 

Øregård Gymnasium 

■ Lisbet Lieberkind, VUC Nord 

■ Elsebeth Lauridsen, VUC Syd 

Læs mere i næste nummer af Kraka. 

cember 2003. Mange er allerede startet på 

et FVU-hold i læsning eller regning eller 

har aftalt nærmere vedrørende kurser for 

virksomhedens ansatte. Derudover er der 

kontakt til mange hundrede virksomheder. 

En fortsat stigning i efterspørgslen på FVU 

stiller store krav til fleksible tilbud, præcis 

vejledning og sikring af kvaliteten i uddannelsen. 

Derfor er det næste store træk nu at 

udvikle samarbejdet mellem FVU-team, 

som får kontakt til en stadig større vifte af 

virksomheder, og amtets udbydere af FVU 

(VUC’er og private), så virksomhederne 

hurtigt kan få etableret den nødvendige undervisning 

for deres kortuddannede ansatte. 

FVU-team Storkøbenhavn er et projekt under 

EU’s Socialfond. Projektet er udarbejdet 

i et samarbejde mellem FVU-rådene i henholdsvis 

Københavns Amt, Frederiksberg 

Kommune og Københavns Kommune. Læs 

mere på www.fvu-team.dk. 

13

14 

Hvad betyder det at arbejde 

med internationale partnere? 

Eva K. Steensen, VUC Vestegnen, er involveret i et e-mailprojekt for kursister og har diskuteret aspekter 

af dette spørgsmål med to af sine samarbejdspartnere i i Holland, René Huigen (forstander på Rijn 

Ijssel College) og Anne Beeker (international koordinator på Deltion College). 

Sent: 

Wednesday, September 17, 2003 9:25 PM 

Subject: article about Euromail and international work 

Dear Anne and René 

How are you? Are you there at the other end of the line? 

What I would like to discuss with you is international cooperation and the impact it has on school 

development in general, but with specific references to our Euromail project. I suggest we look at 

this issue from four different perspectives, i.e. seen from the point of view of the teachers and the 

students and then move on to look at the issue from a managerial and organizational point of 

view. So let’s start with the teachers and the students. What benefits do you think they have had 

from working internationally? 

Your Danish friend Eva 

Dear Eva 

Yes, I am here. The Euromail project has meant a great deal to the teachers who were involved in 

the project. The meetings with teachers from other European countries have given new inspiration 

and insight into foreign language teaching in Denmark and the Czech Republic. We have developed 

this project, but we have also had time to exchange ideas and opinions on teaching. For many 

of the teachers this has been a possibility to introduce IT as part of the curriculum and many teachers 

have gained new IT competencies as a consequence of this project. Don’t you think so? 

Love Anne 

Dear Anne and Eva 

I really agree with you. When I look at Fons and we start talking about the Euromail project his 

eyes start twinkling it gives him energy. So this is in may ways a story of success, but some teachers 

see this type of work as a burden, both in terms of extra work and money. This is a pity for the 

students who will miss this opportunity. 

Yours René 

Dear Anne and René 

Yes, very I agree. The student gets the opportunity to use the foreign language in a natural manner 

rather than the artificial classroom talk. This was the aim from the beginning, but do you remember 

how many problems this caused us? 

Love Eva 

Oh yes, so absolutely. I think this is where the students have benefited the most; apart from using 

their foreign language we have also helped them to develop what we decided to call an intercultural 

awareness that they can use in other situations in the future. What many of them found was 

they learned new things about Holland (and so did the teachers) and people there. 

Love Anne 

So absolutely true Anne. The ideal is when the student uses this experience as a mirror to reflect 

upon his/her own life and to see the many similarities there are among people who live in Europe. 

I mean, things are not that different, in many ways we are alike. 

Love René 

/ NR.23 • 6. Å RGANG • / NR.23 OKTOBER 2003 

• 6. Å RGANG • OKTOBER 2003

Well I would now like to look at international cooperation seen from a managerial and an organizational 

point of view. What would you consider the benefits are? 

Eva 

Wow. Benefits from the managerial and organizational points of view. I'm sorry but we think too 

much in cost instead of in benefit. But as a manager I use the project as an example of the cream 

on the cake of teaching. There is something extra interesting to do in your job as a teacher. Also 

for students it is an extra, not only dull lessons, but real life conversation by mail, almost like chatting, 

what a nice school is this! Again I want to emphasize on the international /European citizenship. 

We are not Dutch only, we are not a closed society, so meet other people, anyway. René 

Cream on the cake, yes, indeed. We also received a prize for the project, which made us very proud. 

We know that this is a good project and that a lot of people put a lot of work into it, but of 

course it is always good to be recognized for your achievements. 

Love Anne 

Hi Anne and René 

Seen from the organizational point of view I find the study visits to each other's schools very beneficial 

in a lot of ways. Of course it is always interesting to learn about other school systems, but the 

most important point in my view is the image you see in the mirror when you compare the other 

system to your own. 

Eva 

Dear René and Eva 

I think you are so right, because you begin to reflect upon aspects like, why do we do things this 

way? Might there be other ways of approaching problems? Etc. I think this goes for all levels in the 

organization and once you begin to reflect then you have begun to develop and change your organization, 

don't you think so? 

Yours Anne 

Absolutely right Anne, my own best example is my visit to Toronto vocational education 4 years 

ago. After some days with interesting, but mostly worthless info, since their education law is so different. 

But just on the last day, I saw 'the light'. After a visit to the Centenial College I knew how 

we had to transfer our system for drop outs in a better way. Different from the Canadians of course, 

but it gave me 4 years of inspiration. At the moment we are there. We feel we did it as we wanted. 

Love René 

Well, my friends. One last question. Would you embark on another international project in the future? 

Eva 

Yes of, course. We have actually committed ourselves to international work and have now incorporated 

the international aspect in most of our curricula. So we shall definitely continue with the 

Euromail project in the future, but are also developing new projects together with new partners. 

Yours Anne 

This goes for us as well. I believe that VUC Vestegnen has already agreed to help organize a study 

trip for thirty language teachers from Arnhem in the spring of 2004 and I think that you and Lenny 

are going to cooperate on a handbook for project coordinators. Isn’t that so? 

René 

Yes, and seen from our point of view, the Euromail project was a start and we have been so pleased 

with the cooperation we have had with you and are looking forward to continuing the project. 

This has also given us inspiration to continue international work at a larger scale and we have just 

started a new project in cooperation with six other partners. But we shall have to finish. Thank 

you for taking the time to discuss these issues with me. 

Love Eva 

Et læringspartnerskab 

via mail 

Euromail er et 

e-mail-projekt for 

kursister, der lærer 

et fremmedsprog. 

Ideen er, at kursisterne 

samarbejder med 

hinanden på f.eks. 

engelsk eller tysk via 

en fælles webside 

med et tilhørende 

mailprogram. Projektet 

begyndte som 

et 2-årigt EU-støttet 

projekt under uddannelsesprogrammet 

Grundvig 2, et 

læringspartnerskab, 

men fortsætter nu i 

skolernes eget regi. 

For yderligere information 

se www.juromail.com 

15

Job-Swop 

Danmark/New Zealand 2001 

af: Ole Fabech VUC Vestegnen 

Ole Fabech har været på Job-Swop 

i Auckland i New Zealand. Det har 

givet både ny inspiration til det 

daglige job som VUC-forstander og 

indsigt i en decentral kvalitetsstyring 

af undervisningsområdet. 

Da jeg i 2001 var på Job-Swop (se faktaboks) 

i Auckland i New Zealand besøgte jeg en 

highschoolrektor og hendes mand, der er 

evaluator i det statslige evalueringsinstitut - 

og det følgende år kom mine værter på 

genvisit hos mig. 

Highschool’en var 100% minoritetsskole – 

min matching var derfor perfekt, da jeg er 

skoleleder på vestegnen og ønskede at studere 

målstyring og kvalitetsudvikling. 

Fra central til decentral styring 

New Zealand satser meget på undervisning, 

og at alle er alfabetiserede. Grundskolen er 

gratis. Det samme gjaldt for den videregående 

uddannelse indtil 1989, hvor den 

daværende Labourregering indførte brugerbetaling. 

Det skete som led i et større politisk 

systemskifte, der skulle begrænse de offentlige 

udgifter, efter at New Zealand havde 

oplevet et økonomisk tilbageslag med 

tab af markedsandele i Storbritannien. 

Ud over indførelse af brugerbetaling på uddannelse 

gennemførte regeringen en strukturel 

og organisatorisk omlægning af undervisningssektoren. 

Efter angelsaksisk forbillede 

havde området hidtil været udpræget 

centralistisk – med centralt udarbejdede 

læseplaner, hvor man i detaljer beskrev, 

hvordan skolerne skulle administreres, og 

undervisningen tilrettelægges og gennemføres. 

Via et inspektionssystem tilså man, 

om opgaven blev løst i overensstemmelse 

med forordningerne, og der blev anvist veje 

til korrekt opgaveløsning, hvis skolen viste 

sig ikke at leve op til normer og forventninger, 

fastlagt i det statslige inspektionssystem. 


I forbindelse med omorganiseringen blev hele 

undervisningsområdet decentraliseret, og der 

blev indført mål- og rammestyring. Hver skole 

blev i princippet en selvejende institution med 

en valgt bestyrelse og en statsfinansieret rammebevilling. 

Bestyrelsen er valgt blandt brugerne og 

består i øvrigt af kommunerepræsentanter, medarbejderrepræsentant 

samt skolelederen. Hver 

skole udarbejder en årlig rapport efter specificerede 

retningslinjer, og det tidligere inspektorsystem 

er blevet omdannet til et tilsynsinstitut – 

Education Review Office – der hvert tredje år 

foretager en systematisk inspektion af hver enkelt 

skole og påviser stærke sider og svagheder. 

Et tilsynsinstitut foretager en 

systematisk imspektion af hver skole 

Skolerne er i øvrigt organiseret efter angelsaksisk 

tradition med et hierarki af ledere, og de fleste 

lærere er bevidste om deres karriereplaner. Der 

er tale om én skoleleder, viceledere – men herudover 

en faglig leder for hvert fag, en leder for disciplin 

og orden, teknisk leder, sekretariatsleder, 

leder af indskrivning, IT-chef. 

Veldokumenteret intern evaluering 

Ud over tilsyn og inspektion skal den enkelte 

skole på bestyrelsens og lederens foranledning 

udarbejde en procedure for intern evaluering 

med udgangspunkt i skolens vision og mål. Den 

interne evaluering dokumenterer elevernes udbytte 

af undervisningen, medarbejdernes performance, 

ressourcer i form af økonomi, undervisningsmaterialer, 

inventar og bygninger samt infrastruktur, 

information og IT. Der skal udarbejdes 

en årlig strategi og en rapportering til Undervisningsministeriet 

– og inspektionen tilser tillige, 

at der er etableret hensigtsmæssige procedurer 

for selvevaluering på den enkelte skole. I pagt 

med decentraliseringen er det den enkelte skole, 

der fastlægger sine mål og udvikler og implementerer 

hensigtsmæssige procedurer for selvevaluering. 

For hvert år fastlægges mål og indsatsområder 

som en del af den strategiske planlægning.

Selvevalueringen af elevernes udbytte af undervisningen 

er meget veldokumenteret. Dels foregår 

der en udbygget testning af udbyttet adskillige 

gange i løbet af året. Dels foretager skolen en 

skriftlig vurdering af elevernes udbytte og opførsel. 

Det er den enkelte lærer, som under ledelse 

af den faglige leder foretager evalueringsarbejdet, 

og skolelederen koordinerer og deltager aktivt i 

denne evaluering. Lærernes arbejde evalueres af 

ledelsesgruppen. Lederne vurderes af rektor, og 

rektor vurderes af en auditør, som kan være en 

pensioneret rektor. 

På uddannelsessteder for voksne foretages der 

tillige en kursistevaluering af undervisningen – 

her vurderer man faglighed, planlægning, forberedelse, 

kommunikation, interesse for kursisternes 

udbytte af undervisningen, lærerens evne til 

at skabe et stimulerende rum for undervisningen, 

evne til at motivere kursisterne, evne til at 

tage udgangspunkt i kursisternes forudsætninger, 

evnen til at informere, hensigtsmæssigt valg af 

testformer, overholdelse af tidsfrister i forbindelse 

med rettearbejde - og generelt, om der er tale 

om en god lærer. Denne evaluering bilægges den 

enkelte lærers årlige vurdering, der danner grundlag 

for oprykning til næste løntrin og kan forsinke 

henholdsvis fremme anciennitetsstigningen. 

Der er stor bevidsthed om skolens 

styrker og svagheder 

For lidt og for meget 

Det er min vurdering, at man i New Zealand 

har et udbygget kvalitetsstyringssystem, hvor 

myndigheder, politikere, ledere og lærere har et 

værktøj, der meget detaljeret dokumenterer undervisningsarbejdet. 

Der er således stor bevidsthed 

om styrker og svagheder. Denne dokumentation 

er et glimrende grundlag at handle på, og 

ikke mindst er det et forpligtende afsæt til at 

optimere elever og kursisters udbytte af undervisningen. 

På den anden side bruger man i New Zealands 

uddannelsessystem uanede ressourcer i form af 

mandetimer på denne dokumentation, og 

spørgsmålet er, om man ikke ville få meget højere 

kvalitet, hvis man anvendte den største del af 

al denne energi på kernearbejdet – undervisningsvirksomheden. 

Det betyder ikke, at jeg ikke 

synes, at vi bør blive bedre til at dokumentere 

vores kvalitet, sætte specifikke mål og fastlægge 

succeskriterier for vores virksomhed og 

følge op på, i hvilket omfang vi når vores mål – 

men hvad er det, de siger i Jylland? For lidt og 

for meget fordærver alting. 

Hvad er Job-Swop? 

Job-Swop er et internationalt tilbud til 

lærere, administratorer og ledere om professionel 

udvikling og træning på en uddannelsesinstitution 

i et andet land. Tilbuddet 

formidles af Det Danske Kulturinstitut. 

På grundlag af en ansøgning 

med en personprofil og en personlig målsætning 

for Job-Swoppet matches 

ansøgerne af Kulturinstituttet og dets internationale 

samarbejdspartnere med en 

kollega i udlandet. 

Job-SwopPET består i gensidigt besøg 

med privat indkvartering. Besøget varer 

10-14 dage, men kan være af længere varighed. 

Værten tilrettelægger efter gæstens 

ønsker og målsætning et program 

med besøg på uddannelsesinstitutioner, 

overværelse af undervisning og møder 

med ressourcepersoner. Job-Swoppet koster 

kr. 6-12.000,- alt efter destinationen, 

idet udgifterne alene er transport og et 

mindre gebyr til Kulturinstituttet. 

Job-Swop 

17

af: Jakob Ottesen 

Redaktionsgruppen 

Durban-Rødovre tur/retur 

En helt almindelig mandag formiddag 

på Rødovre Bibliotek sker der noget 

særligt: En flok børn og voksne fra 

Skovmoseskolen fylder rummet med 

dans i girafkostumer og med dyremasker 

for ansigterne. I hænderne har de 

flagrende tørklæder i alle regnbuens 

farver. Musikken er først klassisk, siden 

rytmisk dansk og til sidst swingende 

afrikansk. 

De dansende børn er anført af en mørk mand, 

der ser indisk ud. Manden hedder Gerard M. 

Samuel og kommer fra Sydafrika. Han er på 

udveksling, formidlet af Det Danske Kulturinstitut. 

Under dansen taler han engelsk, et sprog, 

som børnene næppe forstår særligt meget af. 

- Det er mere tonen i det, jeg siger, som skal give 

energi til det, jeg vil gøre. Børnene skal udelukkende 

lære ved at se og imitere. Når jeg taler, er 

det egentlig mest til mig selv, for jeg ved, at børnene 

ikke forstår betydningen af mine ord. Jeg 

stopper de danske lærere, når de oversætter, fordi 

det flytter børnenes fokus. De er jo vant til at se 

deres lærer hver dag, og hvis de kigger på læreren 

og ikke på mig, så forsvinder energien fra det 

fælles, fortæller Gerard M. Samuel og tilføjer: 

- Det er faktisk det samme i Sydafrika, hvor der 

tales elleve forskellige sprog. Det kan jeg ikke 


leve op til, så jeg benytter mig af kropssprog og 

taler med tegn og gestikulation. 

Forståelse via bevægelse 

Gerard M. Samuel bygger sit arbejde med børnene 

på Rudolph Labans teorier om at forstå 

hele barnets personlighed ud fra måden, det 

bevæger sig på. 

- Hans udgangspunkt var terapeutisk, og hans opfattelse 

af dans var helt modsat den klassiske ballets 

perfektionisme.Vi har måske en fasttømret forestilling 

om, hvordan en klassisk ballet som f.eks. 

Svanesøen skal se ud, men det er vores “problem” 

og ikke barnets. Jeg fortæller derfor lærerne, at 

selv om et barn ikke deltager på den måde, som vi 

synes, det burde, skal vi være meget opmærksomme 

på de signaler, det udsender, sådan at vi bevarer 

forbindelsen til barnet. Det vi ser, skal vi bruge 

i det videre forløb. Derfor tager vi fat dér, hvor 

barnet er og viser noget. Dette barn har brug for 

denne ting for at komme videre. 

- I de senere år har har jeg brugt min viden om 

dans til at få børn og unge til at skabe et udtryk 

omkring et bestemt emne eller en problemstilling, 

f.eks. krig. Det handler om levende erfaringer, 

som f.eks. hvordan det føles at have en andens fod 

i brystet og et gevær pegende på én. Den erfaring 

kan man tage med tilbage i klasseværelset og anvende 

i sin forståelse af krigens væsen. 

På den måde kan dansen være med til at give 

undervisningen et bredere perspektiv. I klassen

Den sydafrikanske Gerard M. Samuel bygger sit arbejde med børnene på 

Rudolph Labans teorier om at forstå hele barnets personlighed ud fra måden, 

det bevæger sig på 

hører børnene måske om giraffen, at det er et 

højt dyr osv., men når de har prøvet at være en 

giraf igennem dansen, så huskes det af kroppen. 

Der skal hæftes sanser og følelser på indlæringen, 

ellers glemmes det hurtigt igen. 

Der skal hæftes sanser og følelser 

på indlæringen 

Apartheid 

- I mit arbejde i Sydafrika er integrationen uhyre 

vigtig. Apartheid er et grundlæggende vilkår, 

som ikke blot gælder racer, men også adskillelse 

imellem en lang række andre grupper i samfundet. 

Det handler om at bringe folk sammen og 

få gjort op med angsten for det ukendte. Det er 

en lang proces, hvor samarbejde til glæde for alle 

er det, der skal til. Jeg har blandt mange projekter 

lavet danseforestillinger med døve børn, som 

er blevet opført i et flot skuespilhus for et stort 

publikum. Det var en stor succes og et begyndende 

skridt til et møde og en gensidig accept 

mellem det hørende samfund og døves verden. 

Kulturmødet 

Gerard har tidligere besøgt Danmark. I 1998 

deltog han i udvekslingsprojektet “Helala Nonjabula” 

med danske og sydafrikanske kunstnere. 

Dette skabte afsæt for etablering af netværk med 

danske lærere, konsulenter, pædagoger og dansere. 

Heriblandt Janne Aagaard, som udover at 

være lærer på Skovmoseskolen, også er forfatteren 

og komponisten bag undervisningsmaterialet 

“Zebra-ze-ze” (tidligere omtalt i Kraka nr. 16 december 

2001). 

- Jeg blev meget fascineret af Jannes musik. Indtil 

jeg mødte Janne Aagaard, var det min oplevelse, 

at musik for børn i den vestlige verden var 

simplificeret i en sådan grad, at der ikke var noget 

interessant i den overhovedet. Men da jeg 

hørte Jannes musik, tænkte jeg: “Wauv, det kan 

jeg li’!”. 

Hvert stykke kan stå for sig selv med melodi, variation 

og temposkift. Det er ikke børnemusik, 

som er blevet gjort mere simpelt. Det appellerer 

til mig som koreograf, og jeg kunne straks se 

mulighederne for mig. 

Job-Swop i Sydafrika 

Til trods for det, der umiddelbart kunne synes som 

en stor afstand fysisk såvel som kulturelt, er der 

altså fælles syn på helt grundlæggende ting. Om 

cirka et år skal Janne Aagaard til Sydafrika på Job- 

Swop med en musik- og dramalærer på den skole, 

hvor Gerard underviser. Her er der bla. steeldrumband 

og et kor, som netop har indledt et samarbejde 

med byens filharmoniske orkester. Senere 

skal den sydafrikanske lærer til Danmark, hvor hun 

skal bo hos Janne, som skal sammensætte et program 

til hende, hvor hun dels skal være på Skovmoseskolen, 

dels andre steder, som er relevante. 

Gerard glæder sig over, at børnene i Durban får 

mulighed for at stifte bekendtskab med Jannes 

musik og mener, at der derudover er mange sidegevinster 

forbundet med Job-Swop: 

- Man kommer for at se noget bestemt, være på 

en bestemt skole, men man får derudover en 

masse andre indtryk . Man bliver inspireret i retninger, 

man ikke havde forestillet sig, fordi man 

ikke vidste, de fandtes. Det håber jeg også vil ske 

for Janne. 

I Durban har vi fire forskellige kulturretninger: 

Zulu, indisk, europæisk og moderne popkultur 

med HipHop og R&B. De indtryk, hun får, giver 

måske nye ideer, som hun kan tage med sig 

hjem og bruge i udviklingen af sin egen musik 

og undervisning (hiphop gruppen Black Noise 

fra Durban har for nylig gæstet Skovmoseskolen, 

hvor de gav et forrygende show!). 

Integration og inklusion 

- Når det gælder handicappede, er der enorme 

forskelle imellem Danmark og Sydafrika på det 

ressourcemæssige plan. I Danmark laver I specialskoler 

til børn med specifikke vanskeligheder. 

De muligheder har vi slet ikke. Hos os må de 

blive i de almindelige klasser, som er store. Det 

positive er, at vi ikke behøver at arbejde med integration. 

Den er påtvunget af omstændighederne. 

Det skaber et vist kaos, men inklusionen er 

givet på forhånd. Hos jer ser jeg et paradoks i, at 

I fjerner børn med specielle behov, anbringer 

dem i specielle tilbud og dermed placerer dem 

uden for fællesskabet. Dernæst bruger I en masse 

energi og ressourcer på at integrere dem tilbage i 

samfundet - det virker en anelse grotesk! 

Gerard M. Samuel er danselærer i Durban 

i Sydafrika. Han har en kandidatgrad 

i drama fra universitetet i Natal og har i 

de sidste syv år arbejdet med kulturel udvikling. 

Han er uddannet klassisk balletdanser 

og er direktør for danseteatret 

LeftfeetFIRST. 

Gerard M. Samuel 

mødte Janne Aagaard, 

lærer på Skovmoseskolen, 

i 1998, da han var i 

Danmark på et udveklslingsprojekt. 

Om et år 

skal Janne Aagaard på 

job-swop i Sydafrika 

19

af: Gitte Kaarina 

Jørgensen 

Sygepleje- og 

Radiografskolen 

Den internationale dimension 

i sygepleje- og radiografuddannelsen 

De mellemlange videregående uddannelser 

(MVU) har flere gode grunde til 

at yde en særlig indsats for at internationalisere 

uddannelserne. Det er budskabet 

i en ny rapport om internationalisering 

udgivet af MVU-rådet. 

Først og fremmest er der en international dimension 

i stadig flere af de job, som uddannelserne 

kvalificerer til, i form af enten permanente 

eller periodevise opgaver i udlandet. Den internationale 

dimension optræder imidlertid også i 

stadig stigende grad i jobbene på hjemmefronten. 

For eksempel oplever mange professioner 

dagligt at møde mennesker, som har en anden 

kulturel baggrund end den danske, og disse møder 

stiller særlige krav til professionernes udøvere. 

Endelig sætter også den internationale uddannelsespolitik 

fokus på behovet for internationalisering. 

I for eksempel EU indgår uddannelse 

som et centralt led i forhold til målsætningen 

om at skabe den mest bæredygtige og vidensbaserede 

økonomi i verden. 

Internationalisering – både ude og hjemme 

I modsætning til de lange videregående uddannelser 

er de mellemlange generelt set karakteriseret 

af at have en svag og spredt tradition for internationalisering. 

For sygeplejerske- og radiografuddannelserne 

forekommer det egentlig ret 

paradoksalt, idet de to professioner i sig selv 

rummer mange universelle elementer. Det er og- 


så et faktum, at mange sygeplejestuderende netop 

vælger uddannelsen, fordi den indebærer en 

mulighed for at rejse ud, enten permanent eller i 

form af afgrænsede og kortvarige opgaver. 

Også de sygeplejersker og radiografer, som foretrækker 

at blive i Danmark, møder som sagt i stigende 

grad konsekvenser af globaliseringen. Dels 

kommer der ny viden til deres fag fra hele verden, 

og dels kommer der på deres arbejdspladser 

nye målgrupper i form af et øget antal patienter 

eller brugere med en anden kulturel baggrund 

end dansk, og dermed anderledes opfattelser af 

vigtige forhold omkring liv, sygdom og død. Alt 

i alt kan sygeplejerske- og radiografuddannelserne 

altså kun nikke genkendende til MVU-rådets 

begrundelser for at inddrage internationalisering 

i tilrettelæggelsen af uddannelserne. 

I rapporten foreslår MVU-rådet, at der arbejdes 

ud fra følgende overordnede målsætninger for 

internationalisering af de mellemlange videregående 

uddannelser: 

■ At tilføje en international dimension i undervisningens 

mål og indhold 

■ At fremme den fysiske mobilitet for elever, studerende 

og lærere 

■ At skabe grundlag for transparens og tværnational 

anerkendelse af uddannelse 

■ At udvikle uddannelsernes faglige og pædagogiske 

kvalitet gennem internationalt samarbejde 

På sigt vil Sygepleje- og Radiografskolen, 

Københavns Amt, være i stand til at leve op til

Både sygeplejersker og radiografer oplever dagligt at møde mennesker, 

som har en anden kulturel baggrund end den danske 

disse mål. For internationalisering er et højt prioriteret 

område i skolens udviklingsplan, og skolen 

er således godt i gang med flere forskellige 

aktiviteter, som retter sig mod internationalisering 

af uddannelserne. 

Internationalisering er et højt prioriteret 

område i skolens udviklingsplan 

Internationalt modul 

Centralt i skolens bestræbelser på at udvikle den 

internationale dimension i undervisningen står 

projekt: internationalt modul (P:IM), der sigter 

mod at tilbyde et helt semester som engelsksproget 

undervisning. P:IM omfatter både klinisk 

undervisning i primær sundhedstjeneste og teoretisk 

undervisning på skolen. Semesteret afsluttes 

med et projekt, som skal danne baggrund for 

eksamination. Formålet med P:IM er at tilrettelægge 

et undervisningstilbud med en international 

dimension, som kan tiltrække udenlandske 

studerende, og som samtidig kan fungere som et 

tilbud for danske studerende, der ikke har mulighed 

for at rejse til udlandet. Det er planen at 

udbyde det første internationale semester pr. 1. 

februar 2004. 

Netværk og grænser 

Sygepleje- og Radiografskolen forsøger også at styrke 

den internationale dimension ved at deltage i 

internationale netværk / projekter med fokus på 

fagligt relevante emner. F.eks. har skolen været 

initativtager til dannelsen af et nordisk netværk 

om ældreomsorg. Formålet med dette netværk 

er at fremme og udvikle kvaliteten af sygeplejen 

og omsorgen til ældre, og det er bl.a. planlagt at 

afholde et seminar i Danmark i foråret 2004. Af 

kommende internationale projekter kan nævnes 

et projekt med fokus på administration og ledelse 

af sygeplejen samt et andet projekt med fokus 

på kulturmøder i social- og sundhedssektoren. 

Med tilbud i hånden om, at vores udenlandske 

samarbejdspartnere kan deltage i vores internationale 

netværk eller sende studerende til skolens 

internationale modul, er skolen gået styrket ind 

i forsøget på at udvide antallet af internationale 

partnere. Men her er skolen imidlertid stødt på 

en væsentlig problemstilling. 

En mikroput-institution 

Mange udenlandske sundhedsuddannelser har 

fundet sammen i en organisering, der kunne ligne 

et sundheds-CVU, altså et institutionelt fællesskab 

for beslægtede sundhedsuddannelser i 

f.eks. sygepleje, radiografi, fysioterapi, ergoterapi 

osv. Disse sundhedsuddannelser er igen ofte organiseret 

i en endnu større uddannelsesinstitution, 

som tæller mange forskellige uddannelsesretninger. 

Sammenlignet med de institutioner er 

Sygepleje- og Radiografskolen med sine ca. 1000 

studerende en absolut mikroput-institution. 

Som bekendt har skolen en samarbejdsaftale 

med CVU-Storkøbenhavn, men da der netop er 

tale om en aftale om et samarbejde, er skolen ikke 

partner på lige fod med de øvrige deltagere i 

CVU’et. Dette forhold er en medvirkende faktor 

til, at det er vanskeligt, og i et konkret tilfælde 

har det været helt umuligt, at indgå formaliserede 

samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner. 

Disse vil nemlig oftest 

foretrække at samarbejde med partnere, som i 

lighed med dem selv udbyder en bred vifte af 

uddannelser. 

Flere lærerressourcer efterlyses 

Også på andre niveauer støder vi på komplekse 

problemstillinger i bestræbelserne på at øge internationaliseringen 

af uddannelserne. Da internationalisering 

er et tema med stor politisk bevågenhed 

og aktualitet, er det relativt nemt at 

skaffe økonomiske midler til at finansiere de forskellige 

aktiviteter, men disse finansielle muligheder 

vil typisk være forbundet med et krav om 

en vis selvfinansiering. I praksis handler denne 

selvfinansiering om at stille arbejdskraften til 

rådighed for aktiviteten. For Sygepleje- og Radiografskolens 

vedkommende er det således et 

spørgsmål om at have de fornødne lærerressourcer. 

I kølvandet på de mange udfordringer, som 

skolen i de seneste år har stået overfor, f.eks. uddannelsesreformer, 

krav om opkvalificering af 

lærerkræfterne, nødvendige besparelser osv., har 

det været yderst vanskeligt at finde lærerressourcer 

til de konkrete aktiviteter. Det kan virke noget 

selvmodsigende, især når tanken falder på, at 

internationalisering i flere sammenhænge er et 

indsatsområde. 

Der er dog ingen tvivl om, at internationalisering 

er kommet for at blive, så uanset hvilken 

holdning man har, må man simpelthen forholde 

sig til det. Og de komplekse problemstillinger til 

trods, så fortsætter internationaliseringsprocessen 

på Sygepleje- og Radiografskolen da også 

under de vilkår, der er nu engang er. 

21

Laboratoriet KF 

af: Katja Nestén 

Nærum Amtsgymnasium 

22 

Når Blooms taksonomi 

ikke længere er nok 

Vallensbæk HF afsluttede i sommer et 

forsøgs- og udviklingsarbejde med fokus 

på kommunikation, projektorienteret 

undervisning og IT. De elever, der i sommer 

dimitterede herfra, havde udviklet 

adskillige kompetencer, som rækker ud 

over dem, der vurderes ved eksamen. 

Forsøget var et 3-årigt HF-forsøg. De to første år 

var der fokus på kommunikation, projektorienterede 

læringssituationer og IT. Formålet var at 

skabe en fleksibel ungdomsuddannelse, hvor 

man fastholdt en stærk profil med studiekompetence 

og samtidig sikrede eleverne en solid faglig 

viden. Desuden skulle der sættes fokus på løbende 

evaluering af proces, samarbejde og produkt. 

Eleverne gennemførte to år med en enkel, fælles 

fagpakke bestående af fire grundfag: dansk, matematik, 

engelsk, samfundsfag og tre områdefag: 

geografi, filosofi og idræt/musik. Eleverne fik 

standpunktskarakterer og årskarakterer, og der 

var løbende evalueringssamtaler og faglige lærerfeedback 

på afviklede produkter. Undervejs var 

der også lærerfeedback på observerede gruppesamarbejder, 

men efterhånden tilegnede eleverne 

sig gruppedynamiske metoder til selv at kunne 

løse konflikter og evaluere på samarbejde og 

proces. 

De to år forløb med projektperioder, der begge 

år mundede ud i årsprojekt og gruppeeksamen. 

I de mellemliggende perioder foregik den undervisning, 

der sikrede faglig progression og metodetilegnelse. 

Fordi vi havde en stamklasse, og 

fordi vi var et fast lærerteam med fastlagt teammøde 

en gang om ugen, var det muligt at få 

planlægning og organisering af projektperioder, 

fagparallelitet i det daglige (tværfaglighed i projektperioderne) 

og pensumkrav til at gå op i en 

højere enhed. Det tætte samarbejde – også med 

klassen – skabte mulighed for fordybelse og 

kontinuitet – for alle involverede. 

Initiativ og medansvar 

Det tredje år blev et helt andet forløb, fordi klassen 

blev spredt i valgfagene, og 2/3 af lærerne i 


lærerteamet ikke længere underviste klassen. 

Der var altså ikke længere et lærerteam og ingen 

stamklasse – men til gengæld havde vi det sidste 

år at gøre med en modnet og metodemæssigt/ 

arbejdsmæssigt bevidst og målrettet gruppe unge 

mennesker. Biologilæreren, som ikke før havde 

haft klassen, skrev bl.a.: 

Der har været et udpræget studiemiljø, hvor eleverne 

har været meget opmærksomme på at få alt med 

fra timerne, nærmest indtil det maniske med at tage 

noter og få “tingene på tavlen”. 

Initiativ og medansvar for arbejde samt et analyserende 

og vurderende niveau i diskussionerne 

har været karakteristisk for deltagerne. Fremlæggelse 

af emnerne i forum og grupperne samt udfærdigelse 

af skriftlige rapporter er sket punktligt 

og med stor ansvarlighed. 

Det tredje år havde elevernes tilegnelse af faglig 

viden – for de flestes vedkommende – nået et 

metakognitivt niveau, og via projektperioderne 

var de vant til at arbejde helhedsorienteret med 

(tvær)fagligt stof. Det at gå til et nyt stofområde 

og opsøge eller tilegne sig ny viden, faldt dem 

naturligt. De havde altså tilegnet sig sam-/arbejdsmæssige 

og metodemæssige kompetencer, der i 

meget høj grad korresponderer med det, de vil 

møde i et evt. studieforløb og i erhvervslivet. 

Men hvor figurerer de kompetencer på eksamensbeviset? 

Hverken læreanstalter eller en kommende 

arbejdsgiver vil vide, at her står en HF-kandidat, 

der reelt har demokratiske og sociale kompetencer, 

udviklet af praktisk erfaring, og som 

reelt har en personlig kompetence, der gør ham 

eller hende samarbejdsdygtig og selvjusterende i 

forskellige sammenhænge. 

Desværre var der ikke ressourcer til at skrive individuelle 

udtalelser til eleverne: det ville have 

været en fin løsning. Men med det fokus, der 

efterhånden er på projektorienteret læring, med 

hvad det udvikler af supplerende kompetencer 

hos den enkelte elev, så bør vi tænke vurdering i 

en mere “flerdisciplinær” dimension – som skal 

synliggøres. Hvad angår synliggørelsen, dér tror 

jeg portofolioordingen, som Egon Hovgaard 

skrev om i Kraka, august 2003, er en løsning. 

Så mangler vi blot ændring af traditionelle 

vurderingskriterier og vanetænkning.

3.A. fra Europaklassen på Ordrup Gymnasium foran Europa-Parlamentet 

Hva’ så Europa! 

Europaklassen 3.A på Ordrup Gymnasium 

var i september på studietur i 

Bruxelles for at opleve EU-institutionerne 

i virkeligheden. Det har givet eleverne 

et mere nuanceret billede af EU. 

Danmarks rolle i EU står over for nogle store 

udfordringer i det stadig skiftende verdensbillede, 

og det er vigtigt, at vi ved, hvad vi skal mene. 

Skal Danmark stadig være en del af EU, eller 

tvinger vi os selv til at melde os ud pga. vores fire 

forbehold, der spænder ben for ingen andre end 

os selv? Politikerne er bange for at sætte dem til 

afstemning af frygt for et nej. Frygt for, hvordan 

Danmarks aktive internationalistiske udenrigspolitik 

ville komme til at se ud. Vores forbehold 

giver os problemer på mange områder, fordi stadig 

flere politiske områder i EU går fra mellemstatslige 

til overstatslige beslutninger, og dette 

kan Danmark ikke deltage i uden accept fra den 

danske befolkning. Det var nogle af de overvejelser, 

som vi havde med til Bruxelles sammen med 

håbet om at finde en vis afklaring, der måske 

kunne give en større forståelse af hele EU-systemet 

og Danmarks rolle deri. En større forståelse 

ville givetvis kunne føre til en mere nuanceret diskussion 

om Danmarks deltagelse i samarbejdet 

og dermed forhåbentlig en større politisk interesse 

blandt Danmarks unge. 

Forventninger indfriet 

Da vi søndag aften tog af sted, var forventnin- 

gerne store, ikke mindst fordi vi havde vundet 

turen i en konkurrence, udskrevet af Europa- 

Parlamentet. Det, at vi havde vundet turen, gjorde, 

at vi fik mulighed for at komme tættere på 

den egentlige beslutningsproces, og vi oplevede 

at blive behandlet med respekt fra alle mennesker, 

vi mødte. Gennem ugen besøgte vi de forskellige 

EU-institutioner, NATO’s civile hovedkvarter, 

Den Danske Repræsentation, journalister 

og lobbyister, som alle gav hver deres syn på 

EU’s beslutningstagen og samarbejde. Især i 

Parlamentet fik vi en fantastisk modtagelse og en 

enestående mulighed for at møde de danske parlamentarikere. 

Alle steder, vi kom, blev vores 

spørgsmål besvaret på en velovervejet måde, og 

de var ikke bange for at tage en diskussion op. 

Stort fagligt udbytte 

Vores studietur gav et stort fagligt udbytte; det 

var den generelle holdning i klassen efter turen. 

Selvom der opstod en vis forvirring i forbindelse 

med forskellige subjektive anskuelser af EU, fik 

klassen alligevel et udbytte af turen, der gør, at vi 

mener, at vi bedre kan danne meninger om EU. 

Derudover har mange haft den oplevelse, at 

Danmark står over for så store spørgsmål i forhold 

til EU, at vi bliver nødt til at tage stilling, 

da det vil få indflydelse på vores generations 

fremtid. Danske gymnasieelever oplever normalt 

EU-virkeligheden ved at få stukket en lærebog i 

hånden, men sådan er realiteten omkring EU ikke. 

Vi kunne have læst flere tusind sider om de 

forskellige EU-institutioner, og om hvordan de 

fungerer uden at have fået det samme billede, 

af: Thomas Smith og 

Anne Bollerup-Jensen 

3.A Ordrup Gymnasium 

23

De 9 prisvindere. Europaklassen havde vundet studieturen i en konkurrence udskrevet af Mandag Morgen og Europaparlamentet. 

Ni elever fra klassen fik 1. præmien på 60.000 kr. for avisen Den unge Europæer 

som vi fik i Bruxelles. Virkeligheden er nemlig 

ikke helt så simpel, som bøgerne forklarer. Derudover 

er det en helt speciel følelse lige pludselig 

at opleve EU på nært hold i modsætning til at 

læse om det, og det skaber en større interesse. 

Virkeligheden er ikke så simpel, 

som bøgerne forklarer 

Sammen med den større afklaring fik vi muligheden 

for at sætte ansigter på de folk, der går 

rundt i Bruxelles og prøver at gennemtrumfe de 

danske holdninger. Tidligere har man haft fornemmelsen 

af ansigtsløse relationer, og før vi tog 

af sted, var det meget få af os, der kunne nævne 

bare én af de personer, der repræsenterer Danmark 

i Bruxelles. Nu har vi både set under hvilke 

forhold, de arbejder, hørt deres synspunkter og 

diskuteret med dem. Det har formentligt bragt 

EU tættere på os end tidligere og gjort, at vi 

netop har den følelse af, at vi er bedre rustet til 

at danne os meninger om Danmarks position i 

fremtiden i EU. 

Fællesskab, sammenhold, netværk 

Ud over at studieturen til Bruxelles gav os et 

stort fagligt udbytte, så er det sociale udbytte ligeså 

stort. Det sociale udbytte betyder naturligvis 

ikke, som mange ellers har fordomme om, at 

vi drak os sanseløst berusede hver eneste aften. 

Det betyder, at vi fik en enestående mulighed for 

at lære hinanden at kende på en helt anden måde, 

end vi er vant til fra klasselokalet. Klassen 

skaber et fællesskab, et sammenhold og et netværk, 

som man kan bygge videre på. Det er bl.a. 

det netværk, som kan være afgørende for vores 

senere valg mht. uddannelse. Derudover tror vi, 

at en klasse, der har det godt socialt, også vil 

fungere bedre fagligt, da der sandsynligvis vil 

være en større accept af forskellige holdninger til 

skolen. 

Ordrup Gymnasium har længe kørt med et 

Europaklasseprojekt, der bl.a. har givet os muligheden 

for at få en masse forskellige kulturelle, 

sociale og faglige oplevelser gennem udvekslinger 

til Polen, Italien og nu studieturen til Bruxelles. 

Det har givet os et bedre billede af de forskellige 

kulturer i Europa, og dermed også en bedre 

ballast, når vi som unge europæere skal danne 

meninger i et nyt verdensbillede. 

Bidrag til Kraka 

Indsendelse af artikler og indlæg til Kraka er 

meget velkomment. Redaktionen forbeholder sig 

ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg og 

artikler, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis du 

falder over en rapport, undersøgelser eller deltager 

i en konference eller lignende, som kunne 

være af interesse for Krakas læsere, er du meget 

velkommen til at sende eller e-maile nogle linjer 

eller ringe til medlemmerne af Krakas redaktionsgruppe. 

Se navnene på side 2.

Hvorfor internationalisering? - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?