Hvorfor internationalisering? - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

af: Jakob Ottesen Redaktionsgruppen Durban-Rødovre tur/retur En helt almindelig mandag formiddag på Rødovre Bibliotek sker der noget særligt: En flok børn og voksne fra Skovmoseskolen fylder rummet med dans i girafkostumer og med dyremasker for ansigterne. I hænderne har de flagrende tørklæder i alle regnbuens farver. Musikken er først klassisk, siden rytmisk dansk og til sidst swingende afrikansk. De dansende børn er anført af en mørk mand, der ser indisk ud. Manden hedder Gerard M. Samuel og kommer fra Sydafrika. Han er på udveksling, formidlet af Det Danske Kulturinstitut. Under dansen taler han engelsk, et sprog, som børnene næppe forstår særligt meget af. - Det er mere tonen i det, jeg siger, som skal give energi til det, jeg vil gøre. Børnene skal udelukkende lære ved at se og imitere. Når jeg taler, er det egentlig mest til mig selv, for jeg ved, at børnene ikke forstår betydningen af mine ord. Jeg stopper de danske lærere, når de oversætter, fordi det flytter børnenes fokus. De er jo vant til at se deres lærer hver dag, og hvis de kigger på læreren og ikke på mig, så forsvinder energien fra det fælles, fortæller Gerard M. Samuel og tilføjer: - Det er faktisk det samme i Sydafrika, hvor der tales elleve forskellige sprog. Det kan jeg ikke 18 / NR.23 • 6. Å RGANG • OKTOBER 2003 leve op til, så jeg benytter mig af kropssprog og taler med tegn og gestikulation. Forståelse via bevægelse Gerard M. Samuel bygger sit arbejde med børnene på Rudolph Labans teorier om at forstå hele barnets personlighed ud fra måden, det bevæger sig på. - Hans udgangspunkt var terapeutisk, og hans opfattelse af dans var helt modsat den klassiske ballets perfektionisme.Vi har måske en fasttømret forestilling om, hvordan en klassisk ballet som f.eks. Svanesøen skal se ud, men det er vores “problem” og ikke barnets. Jeg fortæller derfor lærerne, at selv om et barn ikke deltager på den måde, som vi synes, det burde, skal vi være meget opmærksomme på de signaler, det udsender, sådan at vi bevarer forbindelsen til barnet. Det vi ser, skal vi bruge i det videre forløb. Derfor tager vi fat dér, hvor barnet er og viser noget. Dette barn har brug for denne ting for at komme videre. - I de senere år har har jeg brugt min viden om dans til at få børn og unge til at skabe et udtryk omkring et bestemt emne eller en problemstilling, f.eks. krig. Det handler om levende erfaringer, som f.eks. hvordan det føles at have en andens fod i brystet og et gevær pegende på én. Den erfaring kan man tage med tilbage i klasseværelset og anvende i sin forståelse af krigens væsen. På den måde kan dansen være med til at give undervisningen et bredere perspektiv. I klassen
Den sydafrikanske Gerard M. Samuel bygger sit arbejde med børnene på Rudolph Labans teorier om at forstå hele barnets personlighed ud fra måden, det bevæger sig på hører børnene måske om giraffen, at det er et højt dyr osv., men når de har prøvet at være en giraf igennem dansen, så huskes det af kroppen. Der skal hæftes sanser og følelser på indlæringen, ellers glemmes det hurtigt igen. Der skal hæftes sanser og følelser på indlæringen Apartheid - I mit arbejde i Sydafrika er integrationen uhyre vigtig. Apartheid er et grundlæggende vilkår, som ikke blot gælder racer, men også adskillelse imellem en lang række andre grupper i samfundet. Det handler om at bringe folk sammen og få gjort op med angsten for det ukendte. Det er en lang proces, hvor samarbejde til glæde for alle er det, der skal til. Jeg har blandt mange projekter lavet danseforestillinger med døve børn, som er blevet opført i et flot skuespilhus for et stort publikum. Det var en stor succes og et begyndende skridt til et møde og en gensidig accept mellem det hørende samfund og døves verden. Kulturmødet Gerard har tidligere besøgt Danmark. I 1998 deltog han i udvekslingsprojektet “Helala Nonjabula” med danske og sydafrikanske kunstnere. Dette skabte afsæt for etablering af netværk med danske lærere, konsulenter, pædagoger og dansere. Heriblandt Janne Aagaard, som udover at være lærer på Skovmoseskolen, også er forfatteren og komponisten bag undervisningsmaterialet “Zebra-ze-ze” (tidligere omtalt i Kraka nr. 16 december 2001). - Jeg blev meget fascineret af Jannes musik. Indtil jeg mødte Janne Aagaard, var det min oplevelse, at musik for børn i den vestlige verden var simplificeret i en sådan grad, at der ikke var noget interessant i den overhovedet. Men da jeg hørte Jannes musik, tænkte jeg: “Wauv, det kan jeg li’!”. Hvert stykke kan stå for sig selv med melodi, variation og temposkift. Det er ikke børnemusik, som er blevet gjort mere simpelt. Det appellerer til mig som koreograf, og jeg kunne straks se mulighederne for mig. Job-Swop i Sydafrika Til trods for det, der umiddelbart kunne synes som en stor afstand fysisk såvel som kulturelt, er der altså fælles syn på helt grundlæggende ting. Om cirka et år skal Janne Aagaard til Sydafrika på Job- Swop med en musik- og dramalærer på den skole, hvor Gerard underviser. Her er der bla. steeldrumband og et kor, som netop har indledt et samarbejde med byens filharmoniske orkester. Senere skal den sydafrikanske lærer til Danmark, hvor hun skal bo hos Janne, som skal sammensætte et program til hende, hvor hun dels skal være på Skovmoseskolen, dels andre steder, som er relevante. Gerard glæder sig over, at børnene i Durban får mulighed for at stifte bekendtskab med Jannes musik og mener, at der derudover er mange sidegevinster forbundet med Job-Swop: - Man kommer for at se noget bestemt, være på en bestemt skole, men man får derudover en masse andre indtryk . Man bliver inspireret i retninger, man ikke havde forestillet sig, fordi man ikke vidste, de fandtes. Det håber jeg også vil ske for Janne. I Durban har vi fire forskellige kulturretninger: Zulu, indisk, europæisk og moderne popkultur med HipHop og R&B. De indtryk, hun får, giver måske nye ideer, som hun kan tage med sig hjem og bruge i udviklingen af sin egen musik og undervisning (hiphop gruppen Black Noise fra Durban har for nylig gæstet Skovmoseskolen, hvor de gav et forrygende show!). Integration og inklusion - Når det gælder handicappede, er der enorme forskelle imellem Danmark og Sydafrika på det ressourcemæssige plan. I Danmark laver I specialskoler til børn med specifikke vanskeligheder. De muligheder har vi slet ikke. Hos os må de blive i de almindelige klasser, som er store. Det positive er, at vi ikke behøver at arbejde med integration. Den er påtvunget af omstændighederne. Det skaber et vist kaos, men inklusionen er givet på forhånd. Hos jer ser jeg et paradoks i, at I fjerner børn med specielle behov, anbringer dem i specielle tilbud og dermed placerer dem uden for fællesskabet. Dernæst bruger I en masse energi og ressourcer på at integrere dem tilbage i samfundet - det virker en anelse grotesk! Gerard M. Samuel er danselærer i Durban i Sydafrika. Han har en kandidatgrad i drama fra universitetet i Natal og har i de sidste syv år arbejdet med kulturel udvikling. Han er uddannet klassisk balletdanser og er direktør for danseteatret LeftfeetFIRST. Gerard M. Samuel mødte Janne Aagaard, lærer på Skovmoseskolen, i 1998, da han var i Danmark på et udveklslingsprojekt. Om et år skal Janne Aagaard på job-swop i Sydafrika 19
Page 1 and 2: Nr. 23 • Oktober 2003 6. årgang
Page 3 and 4: Viden og erfaring tur/retur På for
Page 5 and 6: Det internationale aspekt inddrages
Page 7 and 8: Budget 2004-07 Amtsrådet vedtog de
Page 9 and 10: Når eleverne kommunikerer med fran
Page 11 and 12: De tosprogede elever er motiverede
Page 13 and 14: Ny direktør og redaktør Amtsdirek
Page 15 and 16: Well I would now like to look at in
Page 17: Selvevalueringen af elevernes udbyt
Page 21 and 22: Både sygeplejersker og radiografer
Page 23 and 24: 3.A. fra Europaklassen på Ordrup G

Hvorfor internationalisering? - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?